Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1437; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1437; Kammermester
• Beskæftigelse: 1444; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Krenkerup som han 1427-30 købte af sine søstersønner Hr. Mathias og Evert Moltke, 1437 Høvedsmand på Københavns Slot og Kongens Kammermester, 1444-45 Lehnsmand på Nykøbing." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Københavns Slot.

Beskæftigelse:
1444 - 1445 på Nykøbing.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Indskriften gengives efter Abildgaards teg-ning fra 1765: ». . . knus Goye cum uxore sua dil(e)c(t)a d(omi)na Ydæ ipse obiit an(n)o D(omi)ni mcd . . .« (»[Mo]gens Gøye med sin elskede hustru fru Ide; han døde i det Herrens år 14 . .«). Grå kalksten, 227,5 x 139,5 cm, med næsten udslidt randskrift af reliefminuskler og i hjørnerne ottekantede felter med evangelistsymboler, hvoraf de to øverste nu er helt bortslidte. Midt på stenen to skråtstillede, hjelmede våbenskjolde for Falk og Gøye, og der-under reliefminuskler: »opto« (»jeg udvælger«)." (Danmarks Kirker)

Mogens blev gift med Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld den Ja, dato ukendt. Ide (datter af Eskild Falk, til Gisselfeld og Birgitte Hartvigsdatter Bryske) og døde; blev begravet i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Ottesdatter Markmand, af Falster. Christine (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Mette blev gift med Johan Oxe, til Nielstrup før 3 jan. 1520. Johan (søn af Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø og Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup) blev født efter 1487; døde den 24 dec. 1534; blev begravet cirka 1534 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1531; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Fodermarsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Albert, –1558, en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde, deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa Grundlag heraf søgte hans Fader at skaffe ham Bergenhus Len efter Hr. Eske Bille; men denne Plan strandede, ligesom ogsaa senere A. G.s Forsøg paa at skaffe sig selve den norske Arv mislykkedes. Alt i Faderens levende Live synes han at have faaet overdraget Gunderslevholm, og ved Faderens Død fik han Part i de fleste af dennes mange Hovedgaarde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans Broder Eskil. Han udkjøbte sin Medarving Herluf Trolle af Krænkerup, ligesom Enken samlede Torbenfeld. A. G., der 1535 var Kongens Fodermarsk, havde flere betydelige Forleninger og synes i det hele at have været den mest fremragende af Hr. Mogens G.s i øvrigt temmelig ubetydelige Sønner. 1535-40 var han Lensmand
paa Stege og 1540 en kort Tid paa Dragsholm. Efter sin Fader arvede han Pantelenet Tordrup, 1548 ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes 1552, da han blev Lensmand paa Skanderborg, hvor han døde 24. Juni 1558. A. G. har 1548 udgivet et lidet, gudeligt Skrift, forsynet med en Fortale og gjennemset af Peder Palladius, hvilket ikke er uden Interesse. Fru Anne Rosenkrantz, der overlevede ham i 31 Aar, var en myndig Dame, der i sin lange Enkestand paa forskjellig Maade spillede en fremtrædende Rolle. De efterlode sig 4 Børn. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 579 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg, 1531 Hofsinde, blev saaret og fangen ved Svendstrup, men slap løs ved Aalborgs Indtagelse, var 1535 Fodermarsk, 1535—40 Lensmand paa Stege, 1540 paa Dragsholm, 1544—48 paa Torup, 1548—52 forlenet med Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 —58 Lensmand paa Skanderborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535 - 1540 Stege, 1540, Dragsholm, 1544 - 1548 Torup, 1548 - 1552 Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 - 1558 Skanderborg.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 11), o. 1575. Albredt Gyøe til Krenkerup, rigshofmester Mogens Gyøes søn, død på Skandilborig 24. juni, begravet i Radsted 24. juli 1558, og hustru, fru Anna Rosenkrans, datter af Ote Rosenkrans til Boler,

Albrecht blev gift med Anne Ottesdatter Rosenkrantz i 1538. Anne (datter af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født den 2 feb. 1522 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 27 okt. 1589 i Mørkøv, Tuse, Holbæk; blev begravet den 4 jan. 1590 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Børn: 19. Pernille Albrechtsdatter Gøye   blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige.

Notater:

Trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz, til Palsgård (aft 1457 - bef 1526), som døde inden bryluppet;
Gift 1: med Anders Ebbesen Galt (d. 1529). Børn i ægteskabet: Ebbe Andersen Galt (d. bef 1554), Mette Andersdatter Galt.

Levned:
"Skal som Barn have været trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard. fik 1528 Livsbrev paa Jungshoved Len, havde ogsaa 1536 St. Agnete Kloster i Roskilde." (Holbek & Brun) Niels Rosenkrantz var søn af Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård (c. 1410 - btw 1490-1492), se denne.

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen Anders Galt.

Pernille blev gift med Hr. Børge Trolle, til Lillø og Knabstrup i 1539. Børge (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jul. 1501; døde mellem 27 jul. 1571 og 28 jul. 1571; blev begravet i 1571 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Mourids Olufsen Krognos, til Krapperup, Bollerup og Bregentved (1490, Aagaard, Kettrup, V. Han, Thisted - 24 Nov 1550, Skjoldenæsholm Gods, Valsølille, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Oluf Mouridsen Krognos, til Bollerup, Bregentved, Clausholm og Lerbæk (13 Mar 1535, Clausholm Slot, Voldum, Galten, Randers - 25 Jun 1573, Hvedholm Slot, Horne, Sallinge, Svendborg),
Mogens Mouridsen Krognos,
Mette Mouridsdatter Krognos (d. 26 Sep 1558).
Gift 2: 5 Feb 1559 med Vincents Juel, til Hesselmed og Asserbøl (d. 28 Sep 1579, Søslaget ved Bornholm).


Levned:
Gjøe, Elline, –1563, Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og dennes 1. Hustru, gift med den rige Hr. Mourits Olsen Krognos til Bollerup, Bregentved m. m., indtager en smuk Stilling i de danske Adelsslægters Historie ved Siden af sin bekjendte Søster Birgitte G., hvem hun lignede i Gudsfrygt og Sans for aandelige Sysler. Mest bekjendt er hun dog bleven ved den store Jordebog, hun efter Mourits Olsens Død (24. Nov. 1550) lod forfatte ikke blot over sit og sin afdøde Husbonds, men ogsaa over hans og hendes fædrene og mødrene Gods, hvorved denne Jordebog (i det kgl. Bibliothek i Stockholm) er bleven en af de vigtigsteKilder til dansk Adelshistorie og Topografi i Slutningen af Middelalderen og i det 16. Aarhundrede. En Udgave af denne Jordebog kan ventes med det første. Efter Mandens Død fik hun Livsbrev paa Bregentved, og efter sin Fader havde hun faaet Halvparten af Clausholm i Jylland. Med Mourits Olsen havde hun 2 Børn, Rigsraad Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup og Bregentved m. m. og Mette K., der var gift med den ansete Holger Rosenkrantz til Boller, men som Moderen havde den Sorg at miste i en ung Alder 1558. De Breve, Fru E. i den Anledning vexlede med sin Slægt, vidne om hendes Gudsfrygt og Sjælsadel. Selv giftede hun sig mærkelig nok anden Gang o. 1559 med den unge Vincents Juel, Søn af Jens J. til Hesselmed, men døde selv allerede 20. Febr. 1563 i Ring Kloster hos sin Søster Birgitte og blev begraven i Ringsted Kirke, hvor en særdeles prægtig Ligsten dækker hendes og hendes første Mands Grav.
(Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 142. 147 ff. Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed S. 153 ff. Program fra Herlufsholm 1871. ; A. Heise.) (DBL 1. udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jan. 1516; døde den 25 jun. 1564 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 15 jul. 1564 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Mogens Gøye, til Bremersvold (2 Feb 1547, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo, Danmark - aft 17 Jun 1608; Barnebarn af Henning Walkendorff og Anne Johansdatter Oxe, se disse).

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs. Otto (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Ide blev gift med Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm cirka 1550. Otto (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født skønnet 1524; døde den 27 sep. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet den 27 okt. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1567; Hofmester
• Beskæftigelse: 1567; Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld, Holmegaard (Hammer H.), Faurholm (Lynge H.), købt 1554, Tølløse (Merløse H.), tilbyttet 1558 for Faurholm, Hjelmsø (Tybjerg H.), Løgismose (Baag H.), Tange (Gudme H.), Kjeldkjær (Tørrild H.) og Togerup (Skyts H.) -, reiste 1532—37 udenlands og studerede ved fremmede Universiteter, overtog 1538 Ravnsborg Pant, trættede længe med sin mødrene Slægt om Besiddelsen af Gisselfeld, som 1541 blev tildømt ham og hans Søskende, dem han siden udkøbte, 1544—58 forlenet med Vigsnæs Birk, 1547—49 med Sørup og Maibølle, deltog 1548 som Marskal i Brudetoget til Meisen, 1549—58 Lensmand paa Halsted Kloster.
1552 Rigsraad, blev siden gentagen brugt paa Sendelser til Udlandet, mageskiftede 1558 Faurholm til Kongen mod Tølløse, faldt 1558 i Unaade, bl. a. beskyldt for at have beløjet Dronningen for Kongen, blev udstødt af Rigsraadet , frataget sine Len og Godser og flygtede selv af Landet, opholdt sig siden mest i Lothringen som Raad for Hertuginde Christina, kom 1566 med kongeligt Leide tilbage til Danmark, fik paany sine Godser og sit Sæde i Rigens Raad, blev s. A. Lensmand paa Vordingborg, 1567 Statholder og s. A. Rigshofmester, indlagde sig stor Fortjeneste ved sin kloge Styrelse af sit Fædrelands Pengevæsen, 1509 tillige Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, s. A. paa Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev." (Holbek & Brun)
[Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg]


Beskæftigelse:
1544 - 1558 Vigsnæs Birk, 1547 - 1549 med Sørup og Maibølle, 1549 - 1558 Lensmand paa Halsted Kloster. 1666 Lensmand paa Vordingborg, Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, 1571 på Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Peder blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1573; Forstander; Adresse:
  Herlufsholm

Notater:

Levned:
"til Nielstrup, som han opbyggede, var 1563 en af de 4 Proviantkommissærer for Smaalandene, skulde 1565-67 føre Tilsyn med Lollands Forsvar, 1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm, 1573 Forstander paa Herlufsholm, død 7 Sept. 1577 i Hillerød, hvor han endnu 2 Dage før med sine Søstre o. fl. havde underskrevet et Gældsbrev til Kongen, der havde ladet falde sine Krav paa Torsøgaard."
"Sidste Mand af Slægten Oxe". (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Jørgensdatter Urne, til Boserup. Sidsel (datter af Jørgen Lagesen Urne, til Boserup og Magdalene Tygesdatter Brahe) døde før 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 14 Aug 1550 på Københavns Slot med Hans Mortensen Barnekow, til Birkholm (d. 9 Feb 1559, Kolding Købstad).
Børn i ægteskabet: Johan Barnekow, til Birkholm, Nielstrup og Ryegaard (22 Dec 1555, Roskilde Bispegaard - Jul 1603, København),
Christian Barnekow, til Birkholm (24 Jul 1556, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).

Notater:

Levned:
Ingen børn. "til Søllested (Sønder H., Lolland), hun fik 1572 brev på St. Peders Kloster i Lund, 1572—84 hofmesterinde hos dronning Sophie. Hun efterlod sig 90.000 daler. i guld og sølv." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Jørgen Tygesen Brahe før 10 feb. 1547. Jørgen (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født i 1515; døde den 21 jun. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Banner. Frantz (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård) blev født cirka 1510 i Langaa, Gudme, Svendborg; døde i 1575 i Köinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Knudsen Rud, til Møgelkær i 1549. Otte (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 15 maj 1520 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 11 okt. 1565 i Ekerö, Uppland, Sverige; blev begravet i 1571 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 12 okt. 1572. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 24 Oct 1603 med Jytte Nielsdatter Bild (22 Sep 1585, Ravnholt Gods, Herrested, Vindinge, Svendborg - 17 Sep 1646, Ringstedgaard Gods, Sønder Næraa, Aasum, Odense).
Børn i ægteskabet: Erik Banner, til Oregaard (5 Oct 1618 - 19 Aug 1687, Oregaard, Ore, Skovby, Odense),
Niels Banner, til Ringstedgaard (22 Apr 1622 - 22 Feb 1670, Hagenskov (Frederiksgave), Baag, Odense),
Preben Banner, til Lundsgård (1624-1666), Eiler Evert Banner, til Ringstedgaard (aft 1603 - 14 Apr 1700).

Levned:
"til Gjessingholm (- 1608), Vorgaard (- 1604), Lyngholm (- 1607), Løgismose (Baag H.), Ringstedgård (Aasum H. - 1621) og Studstrup (Rinds H.) - havde ved sin død brev på Klingenberg ved Odense, Lindholm og Herrested Kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 17 Sep 1592, Randers Købstad, med Niels Kaas (Sparre) (d. 1620).
Børn i ægteskabet: Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1652),
Anders Kaas (Sparre) (1601 - 29 Jul 1659, Linderumgaard, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Otte Kaas (Sparre),
Niels Kaas (Sparre),
Edel Nielsdatter Kaas (Sparre),
Ingeborg Nielsdatter Kaas (Sparre),
Dorte Nielsdatter Kaas (Sparre).



Levned:
"Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 21 Oct 1593 med Christoffer Krafse (c 1560 - bef 1620). Barn i ægteskabet: Hilleborg Krafse (1600 - bef 13 Apr 1661).


Levned:
"til Egholm, Taxeret 1625 til o. 1000 Tdr. Htk., Hendes midler var saa ringe at hun fast intet havde at leve af, understøttet af Erik Rosenkrantz til Egholm, i hvis nabolav hun døde." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 30 Jul 1598, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Esge Krafse, til Assendrup (29 Sep 1557, Egholm Herregård, Sæby, Voldborg, Roskilde - 13 Nov 1627, Aversi, Tybjerg, Præstø. Barn:
Eiler Krafse (7 Aug 1599 -17 Nov 1618, Paris, Frankrig).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
[Nygaard Henvider til den første Charlotte Amemlie Ermandinger (1716-1716]

"KB Hans Hendrich Ermandinger med H. Margrethe Trolle ., Kiøbmagergade en D. k Charlotte Amalia ..."

Charlotte blev gift med Hans Michelsen Darre den 21 sep. 1736 i København. Hans (søn af Michel Olufsen Darre og Inger Nielsdatter Agersborg) blev født i 1699 i Melhus, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]