Hr. Benedict Pogwisch

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1399; Ridder
• Beskæftigelse: 1408; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Kammermester

Notater:

Gift 1: med (Ukendt). Yderligere barn: 1. Otto Pogwisch (d. 1435);
Gift 2: c. 1415 med Ida Königsmark (c. 1380 - 1450). Børn i ægteskabet: Henning Pogwisch (c. 1418 - 4 Feb 1481, Mecklenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland), Anna Pogwisch (c.. 1432 - 1495).

Levned:
"Pogwisch, Benedict, –1432, Søn af Holsteneren Wolf P. (den ældre), nævnes som Ridder 1399. Han sluttede sig nær til Kongedømmet i de nordiske Riger og var maaske allerede Aar 1400 i Kronens Tjeneste; 1408 forekommer han blandt Kong Eriks Raad og Mænd og benyttedes vistnok s. A. i en Sendelse til Preussen. Det er dog især efter Dronning Margrethes Død, at han nævnes som en af de i offentlige Anliggender hyppigst anvendte Rigsraader; bl. a. kan anføres, at han spillede en stor Rolle ved Fredsunderhandlingerne med Hansestæderne i Helsingborg 1430. 1421 var han Kong Eriks Kammermester; 1423 og 1424 var han med Kongen i Nordtyskland og i Polen paa den første Del af
hans store Udenlandsrejse. 1419 og 1423 nævnes B. P. som Lensmand paa Kastelholm med Aalandsøerne, et Len, som han efter alt at dømme har beholdt til sin Død, men hvis Styrelse han i Regelen synes at have overladt Fogeder. I flere Retninger har han aabenbart været mindst lige saa nær knyttet til Sverige som til Danmark, men han forekommer dog ogsaa i den senere Del af sit Liv paafaldende hyppig som nærværende i Danmark og i Forbindelse med danske, saa at han næppe har opholdt sig meget i sit Len.
B. P. døde 11. Jan. 1432 og begravedes i Vadstena Klosterkirke. Hans Hustru Ide, Datter af Henning Kønigsmark (der tilhørte en i Sverige indvandret Gren af den tyske Slægt Kønigsmark), havde Kastelholm efter Mandens Død; men da den af Engelbrecht Engelbrechtsson vakte Rejsning i Sverige naaede Finland og Aalandsøerne, overgav en Slægtning af hendes Mand ved Navn Otte Pogwisch, til hvem hun havde overdraget Befalingen over Lenet, uden Modstand Kastelholm til en Bondehær i 1434. (Voss’ Excerpter i Rigsark. ; (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"Var allerede ridder 1399, da han med faderen hr. Volf P. d. æ., brødrene Volf, Henneke og Iven Pogwisch forekommer som værger for klostret Bordesholm i den revers, hr. Volf d. y. og Hartvig Heest i anledning af den dem på livstid forundte landsby Monekenrechte, var 1408 råd hos kong Erik, da han sammen med hr. Henning Königsmark 27. sept. i Kalmar beseglede kongens vidnesbyrd om at have modtaget Gulland af højmesteren, var 1414 i Helsingør til vitterlighed for fru Ermegaard Knut Bossons enke; medbeseglede 1416 (6. jan.) hr. Axel Andersen Mules skifte med Steen Basse og (5. april) recessen i København samt 8. nov. medlover for overenskomsten mellem kong Erik og kapitlet i Roskilde om Københavns overgivelse, medbeseglede 1417 (19. febr.) kongens stadfæstelse af byens overtagelse. Var 1419 lensmand på Kastelholm med Ålandsøerne, da han medbeseglede forbundet mellem de nordiske riger og Polen og Litthauen, s.å. også kong Eriks panteforskrivning på Söderkoping til Bengt Nilsson, og 1420 dronning Philippas afkaldsbrev, var 1421 kong Eriks råd og kammermester i Stockholm, medbeseglede 1423 forbundet i København mellem kongen og de pommerske hertuger i Neu Stettin, fulgte kong Erik til Tyskland og Polen, medforseglede 1426 i København Jens Grims overenskomst med dennes broder hr. Anders Nielsen, deltog 1429 i forhandlingerne i Nykøbing, var 1430 i Helsingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Kastelholm med Ålandsøerne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Søster til hr. Otto Pogwisch, levede enke 1421 og måske 1430, da Dominikanerklostret i Burg forpligtede sig til at læse Messer for „vor Mette Ronnoven", hendes forældre og arvinger. Den i Ottos testamente nævnte Mette, "Enke efter Markvard Rønnow", var hans søster. (jfr. D. A. A. 1913, S. 484)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Markvard Rønnow. Markvard (søn af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Lensmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Marsk
• Beskæftigelse: 1452; Høvedsmand

Notater:

Gift 3: med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. aft 1477).

Levned:
Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d. Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup 1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt, naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer; først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender, hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk, men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457 var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen; 1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand, efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke, at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472 var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der, Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76. Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I, og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud, Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark. 1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger, som førte til Udstedelsen af Kong Hans’ dansk-norske Haandfæstning i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til dette Embede. Han døde 1486.
Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø, Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og (i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I’s og Begyndelsen af Hans’ Regering, har han vistnok været Lensmand paa Vordingborg.
C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der dog næppe er paalideligt. Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget højt og ikke ment at kunne undvære dem. (Danske Mag. III, 321 ff. ; (William Christensen." (DBL, 1. Udg,)
"til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1442 - 1558 på Nyborg.

Titel:
Væbner 1440.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
1452 på Laholm, 1464 Høvedsmand på Stockholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Claus Rønnows kapel. Opført før 1464. Ifølge et ikke-bevaret aktstykke, sekundært overleveret gennem yngre afskrifter, lod rigsmarsk Claus Rønnow 1464 indstifte en sjælemesse for sine forældre, sine tre hustruer, Christina (Gyldenstjerne), Birgitta (Christiernsdatter Vasa) og Mette (Berthelsdatter) samt sine børn (levende såvel som døde) (samt vel for sig selv) - efter at have opført et dobbeltkapel i Odense (»exstructo Othoniæ sacello duplici«).52 Aktstykkets tekst er behæftet med fortolkningsproblemer, både mht. dateringen og omtalen af »et dobbeltkapel i Odense«. Tilstedeværelsen i kirken af rigsmarskens vældige gravsten (nr. 3), bekostet af sønnen, biskop Carl Rønnow, for faderen og moderen (Claus Rønnows første hustru) turde udelukke, at kapellet kunne have ligget ved en anden af byens kirker. Placeringen af gravstenen - som dokumenteret siden 1600'erne - i søndre sideskibs vestende taler ydermere for, at dobbeltkapellet kunne være identisk med de to vestligste
fag af søndre sideskib, opført før 1464 og måske allerede i forbindelse med Christina Gyldenstjernes død (før 1454). ...
(Fig. 223-24), o. 1486. Claus Rønnow, rigsråd, marsk (†1486) og hustru, Christina (Christina Henrikdatter Gyldenstjerne), (†før 1454).470 »An(n)o d(omi)ni mcdlxxx sexto obiit strenuus miles claus ron(no)w marskalcus regis dacie hic sepultus una cu(m) uxore sua d(omi)na Cristina p(er)dilecta quor(um) a(n)i(m)e i(n) pace req(ui)esca(n)t« (I Herrens år 1486 døde den tapre ridder Claus Rønnow, Danmarks riges marsk, begravet her sammen med sin højtelskede hustru, fru Christina. Deres sjæle hvile i
fred) (Bircherod, Monumenta nr. XXVIII; Resen, Fyn 55, 116; Abildgaard; HofmFund V, 190; Da Atlas VI, 597; Winstrup/Lendorf nr. 25; Løffler 33, tvl. XXVIII, 117; Jensen, Gravsten nr. 7). Jfr. s. 224 Lysgrå kalksten, 313x197 cm. Behugninger foroven og forneden på stenen er delvist udbedret med cement. Randskrift med reliefminuskler; skilletegn formet som krumdolke. Skriftbåndet indrammes af bølgende plantestængler, hvorfra udgår fligede blade, forskellige blomster og - muligvis - enkelte vindrueklaser. Fantasifulde spydblomster vokser tillige fra rammen af hjørnecirklerne, hvori er indskrevet firpas med evangelistsymboler med skriftbånd (øverst tv. og th. Mattæus og Johannes, nederst tv. og th. Markus og Lukas). Midtfeltet udfyldes af ægteparrets alliancevåbener, Rønnow til heraldisk højre og Gyldenstjerne overfor. De fligede hjelmklæder, der udgår fra de to hjelme, som er kronet med vesselhorn og to arme med påfuglefjerbesat spejl, udfylder rummet omkring skjoldene. Et antal reliefminuskler, formet som »k«er, måske for begyndelsesbogstavet i marskens fornavn (Klaus), er strøet ud over baggrunden." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde før 1454; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Christensdatter Vasa. Birgitte (datter af Hr. Kristiern Nilsson Vasa, til Bjørnø og Margrethe Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmester
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Rønnov, Eiler, –1565, til Hvidkilde, Rigsraad, var Søn af ndfr. omtalte Marqvard R. Som han ved sin Fødsel hørte hjemme paa Fyn, saaledes fik han ogsaa der sine første og fleste Forleninger. Frederik I forlenede ham og hans Moder med Salling Herred, som han med en kort Afbrydelse sad inde med til 1552, med Byen Killerup ved Odense, en Panteforlening, som han arvede efter sine Forældre, og som 1531 stadfæstedes ham for hans og hans Hustrus Levetid, og med Kirkeby ved Svendborg, som han 1532 fik Tilladelse til at indfri fra Panthaveren, og som han 4 Aar efter virkelig indløste og derpaa beholdt ligesom hint Herred til 1552. Men det var ikke Kongen alene, hvis Lensmand han blev. Hans Broder Biskop Joachim R. i Roskilde synes for en Tid at have overladt ham Bispesædets Slot Saltø ved Næstved, og Ærkebiskop Torben Bille forlenede ham 1533 med Skjænkelse i Nordsjælland for hans og hans Hustrus Levetid. Betydeligere vare dog de Forleninger, der tilfaldt ham i Christian III’ s Tid: Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense (1543-49, fra 1546 tillige det dermed forenede Rugaard), Tranekjær (1549-53) og Hagenskov (1553-64).
Det gamle Fjendskab mellem Biskop Jens Andersen (Beldenak) i Fyn og Marqvard Rønnov gik i Arv til dennes Sønner, som 1528 fik Bispen idømt en stor Bøde for hans Adfærd mod deres Fader, og som, da deres Modstander ikke rettede sig efter Kjendelsen, men beskyldte E. R. for Uærlighed, 1530 fik ham dømt som Løgner og Æreskjænder (s. I, 246). Saa vidt det kan ses, var E. R. en af dem, som Rigsraadet 1533 efter Frederik I’ s Død egenmægtig optog i sin Midte, og han kom saaledes til at tage Del i dette Aars bevægede Herredag, hvor man skulde tro, at han som Broder til Sjællands Biskop og Svigersøn af Marsken Tyge Krabbe havde en given Plads mellem Katholicismens Forkæmpere, men hvor han, mærkelig nok, synes at have sluttet sig til Modpartiet i Religionsspørgsmaalet. Af de 19 fynske Adelsmænd, som 9. Juli 1534 i Hjallese udtalte deres Beredvillighed til at tage Hertug Christian til Konge og bemyndigede Johan Friis til at forhandle med Hertugen, var E. R. en; men i de nærmest følgende Dage rejste Fyns Borgere og Bønder sig, og blandt de adelige Herrer, som de bemægtigede sig, var vistnok ogsaa E. R. I hvert Fald førtes han noget senere som Fange til Kjøbenhavn, og han kom til at dele Skæbne med de andre danske Adelsmænd, der i Begyndelsen af 1536 sendtes til Meklenborg for at kunne bruges til at sikre Hertug Albrecht og Grev Christoffer, hvis disse skulde bukke under i Kampen mod den danske Konge. Han fik Ophold paa Slottet i Neustadt og forblev her, indtil han og de andre Gisler i Avg. s. A. frigaves og over Hamborg vendte tilbage til Fædrelandet, hvor han som de andre faldt i Unaade hos Christian III og foreløbig mistede sit Sæde i Rigsraadet. Ligesom det imidlertid ikke varede længe, før han fik store Len, saaledes kom han efter en halv Snes Aar paa ny ind i Rigsraadet (o. 1547).
Inden Tronfølgeren fik sin egen Hofholdning, skal E. R. en Tid have været Hofmester for ham. 1548 var han i Prinsesse Annas Brudefølge til Sachsen, og 1556 fulgte han Enkedronning Sophie og Hertug Adolf af Gottorp gjennem Landet. Han blev ofte brugt som Mønstringsherre, og 1563 udnævntes han til Proviantmester i Fyn. Som han havde forstrakt Christian III med Penge, saaledes maatte han ogsaa yde Efterfølgeren betydelige Laan, og selv 10. gik han i Kavtion for ham hos Hertugen af Meklenborg for 40000 Rdl. En kjedelig Sag havde han, da han og en Række Standsfæller 1564 af Rigsraadet dømtes til at betale Kongen 10000 Rdl., hvormed de 1562 vare gaaede i Borgen for Christoffer Urne, der i 13 Aar havde siddet fængslet for utilbørlige Ord om Christian III, men som, da han nu slap løs, ikke kunde styre sin hvasse Tunge og derved brød Forliget. I pekuniær Henseende havde dette mindre at sige, da Tabet fordeltes paa 20, men Christoffer Urne var en Søstersøn af E. R., og denne synes at have interesseret sig særlig for at faa ham paa fri Fod; naar man ser, at E. R. 1562 forærede Kongen nogle Stykker Hornkvæg, lige umiddelbart forinden Ordren til at løslade Fangen udstedtes, kan man ikke godt undgaa at sætte Gaven og denne Ordre i Forbindelse med hinanden.
Foruden Hvidkilde ejede han Faarevejle paa Langeland. 1529 fik han Patronatsret til Egense Kirke, Hvidkildes Sognekirke. St. Jørgensgaard ved Svendborg, som 1526 var givet i Forlening til Broderen Joachim, blev 1528 overdraget begge Brødrene som arvelig Besiddelse mod Afstaaelse af et Vikarie i Rensborg. I Kjøbenhavn, Nyborg og Odense havde E. R. Gaarde. Den af ham i sidstnævnte By (1547) opførte Gaard staar endnu, den ældste bevaarede Bindingsværksbygning her i Landet. E. R. var næppe noget mildt Herskab, i alt Fald haves der flere Klager fra Almuesfolk over ham som Lensmand. Som ovenfor nævnt var han gift med en Datter af Marsken Tyge Krabbe (IX, 403), Anne K., der døde 1543. Skjønt hun fødte ham 11 Børn, deraf dog kun 3 Sønner, var han, da han lukkede sine Øjne 27. eller 28. April 1565 paa Hvidkilde, Slægtens sidste Mand. (H. Knudsen, Joachim Rønnow S. 13 f. ; (jvfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, I, 380). ; Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 93 ff. (C. F. Bricka).(DBL, 1. Udg.)
"til Hvidkilde og Faarevejle, Rigsraad. Slægtens sidste mand". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1543 - 1549 Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1546 tillige Rugaard), 1549 -1553 Tranekjær, 1553 - 1564 Hagenskov.

Beskæftigelse:
I Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eiler Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Eiler blev gift med Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Anne (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i 1543 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1525; Hofsinde
• Titel: ca. 1525; Væbner
• Beskæftigelse: 1529; Biskop

Notater:

Levned:
"Blev 1516 immatr. ved Universitetet i Wittenberg, opholdt sig til 1517 i Frankrig og Italien, Hofsinde, 1525—27 Sendebud til Frankrig, skrives 1527 til Hvidkilde, oplod 1528 til Kongen sin og sine Forældres Ret til Hellig Trefoldigheds Altret i Rendsborg Kirke mod at faa St. Jørgens Hospital udenfor Svendborg, hvorpaa han alt 1526 havde faaet Følgebrev, 1529 af Kongen beskikket til Biskop i Roskilde, men blev aldrig kirkelig viet, s. A. forlenet med Harrisborg. Spillede en fremtrædende Rolle i Brydningerne mellem Katolikker og Protestanter, navnlig efter Frederik I's Død, onde Tunger vilde vide, at han drømte om at blive Konge i Danmark og vilde ægte Maria af Nederlandene, hvem han sendte sit Billede, men efter at Roskilde Bispegaard 1534 var bleven plyndret, maatte han nødtvungent slutte sig til Greve Christoffer, skønt denne havde overdraget Roskilde Stift til Gustav Trolle, hvem Joachim Rønnow i dyre Domme maatte udkøbe. Flygtede 1535 fra Dragsholm til Jylland og sluttede sig nu til Hertug Christian, kom med denne tilbage til Sjælland og blev en af de her indsatte Statholdere, s. A. forlenet med Alling Kloster, men før han tiltraadte det, blev han 1536 med de andre katolske Biskopper kastet i Fængsel, sad først fangen paa sit eget Slot Dragsholm, siden paa Krogen og fra 1541 paa Visborg paa Gulland, førtes 1544 tilbage til København. Død 1. Maj s. A. paa Københavns Slot, begr. i Helliggeistes Kirke, siges ved Katolicismens Afskaffelse at have trolovet Birgitte Gøye, hvis Fader Hr. Mogens Gøye han alt 1529 kalder sin kære Svoger; men havde ellers med Anne Ovesdatter Lunge, der var Nonne i Dalum (eller Maribo) Kloster, en naturlig Søn." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL).

Beskæftigelse:
Kgl. udnævnelse. Ej særlig teologisk baggrund.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Lunge. Anne (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz) blev født mellem 1505 og 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte før 23 aug. 1525. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Birgitte blev gift med Hr. Knud Pedersen Bille, til Kærsgård den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Knud (søn af Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård og Anne Knudsdatter Gyldenstierne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).

Notater:

Gift med Christoffer Galde, til Aaby (aft 1503 -1555).
Børn i ægteskabet: Lisbet Christoffersdatter Galde, til Nygaard (d. 1616),
Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571).

Notater:

Gift 5 Sep 1557, Aarhus Bispegaard, med Laurids Skram (Fasti), til Hastrup (9 Jun 1530 - 6 Oct 1587, Hastrup, Thyregod, Nørvang, Vejle).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) (11 Jan 1563, Viborg Købstad -13 Nov 1600, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) (10 Feb 1564, Tjele Gods, Sønderlyng, Viborg - bef 7 Jun 1623).

Lisbet blev gift med Jens Truidsen Ulfstand, til Vemmetofte den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Jens (søn af Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup og Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup) døde den 29 jul. 1566 i på Havet; blev begravet i 1566 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard før 1552. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1551; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1559; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"var 1548 hofsinde og ledsagede med fem heste prinsesse Anna til Sachsen, 1551-52 høvedsmand på Vordingborg, 1652-65 på Kalundborg, 1559-65 forlenet med Bosø kloster, opførte 1562 hovedbygningen på Skarholt, var samme år rigsråd, 1563 proviantmester, fik samme år Strø herred i pant, 1564 sammen med sin svoger Peder Bille og flere krigskommissær.
Faldt 20. oktober 1565 ved Svarterå." (Holbek & Brun)
[detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.]

Beskæftigelse:
1551 - 1552 høvedsmand på Vordingborg, 1652 - 1565 på Kalundborg.

Beskæftigelse:
1559 - 1565 forlenet med Bosø kloster.

Død:
Falden ved Svarterå,

Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz i 1551. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jens Bille den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Jens (søn af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 26 jan. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 28 apr. 1575 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1575 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henning Jørgensen Qvitzow (1513 - 25 Oct 1569, København).
Børn i ægteskabet: Christian Qvitzow (d. 11 Jan 1587, Rørbæk, Gislum, Aalborg),
Frederik Qvitzow, til Sandager og Qvitzowsholm (d. bef 2 Oct 1624),
Eiler Qvitzow, til Sandager, Lykkesholm og Qvitzowsholm (1565 - Apr 1640).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Eilersdatter Rønnow

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo i jul. 1561 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Hr. Eiler Hardenberg, til Vedtofte og Mattrup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup) blev født i 1529 i Fårevejle, Ods, Holbæk; døde den 13 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense; blev begravet den 26 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 9 Aug 1584 på Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 30 Sep 1585, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 26 Nov 1586, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: 1588; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand

Notater:

Gift 9 Oct 1597, Odense, med Rigborg Hansdatter Lindenov (8 Dec 1577 - 1633).
Børn i ægteskabet: Jens Bille, til Billesholm og Årup (5 Apr 1599 - 1645),
Hans Bille, til Jungetgård (8 Jul 1601, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 1672),
Karen Steensdatter Bille (aft 1597 - aft 1651),
Rigborg Steensdatter Bille (aft 1597 - Nov 1648, Landskrona, Skåne, Sverige).

Levned:
"Rejste en tid med præceptor Jacob Svanning i Europa, opholdt sig i Basel 1583 (19. maj), i Geneve 1584, i Orleans 1584 (26. sept.), 1585 (28. sept.) pas til Italien, 1586 (27. sept.) i Basel, 1586 (6. nov.) i Padua, 1586 (13. nov.) i Siena, 1587 (2. juni) i Konstantinopel, 1587 i Jerusalem og Padua, 1588 i Lübeck, 1588-1595 sekr. i kancelliet og benyttedes da gentagne gange på diplomatiske sendelser, bl.a. 1593 (18. aug.) m. kreditiv til kongen af Skotland, afleverede 26. april dette sammen m. Niels Krag, 1592 lensmand på Nonne kloster, 1596-1601 forlenet m. Tureby, 1601-1613 m. Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige m. Romsdalen, men mistede sine len på grund af sine uheldige forhold under Kalmarkrigen. Han afværgede ganske vist et angreb på Trondheim fra den flamske oberst Jan van Munkhoven, der imidlertid uhindret slap gennem Jæmtland, for denne og andre forsømmelser dømtes han på herredagen 1613, måtte betale en stor bøde, hvorved hans kår forringedes meget, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87), var salmedigter og en lærd mand, der ejede en stor bogsamling, død okt. 1629, arvingerne fragik arv og gæld." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Salmedigter. Den Danske Salmebog nr. 497: Jeg råber fast, o Herre:
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær',
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er.

Beskæftigelse:
1592 på Nonne kloster, 1596 - 1601 Tureby, 1601 - 1613 Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige Romsdalen.

Notater:

Gift 3 Aug 1595, Gjorslev Gods, Holtug, Stevns, Præstø, med Ellen Vincentsdatter Juel (c. 1572 - 27 Jun 1619).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (30 Jul 1596 - 7 Sep 1596),
Lisbet Jensdatter Bille (22 Aug 1597 - 5 Dec 1597),
Vincents Bille, til Gjorslev og Valbygård (18 Aug 1599, Vrejlev Kloster, Børglum, Hjørring - aft 1662),
Karen Jensdatter Bille (25 Aug 1601 -1617),
Else Jensdatter Bille (4 Jan 1602 -19 Jun 1603),
Steen Bille (aft 1595 - aft 1619),
Lisbet Jensdatter Bille (aft 1595 - Nov 1630, Rotterdam, Nederlandene),
Ove Bille (aft 1595 - 1626, Slesvig- Holsten),
Rønnov Bille, til Sandbygård (2 May 1608, Juellinge, Hellested, Stevns Præstø -1657, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Løjtnant

Notater:

Gift 13 Oct 1594, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg, med Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606).
Børn i ægteskabet: Karen Bille, til Hvidkilde (30 Apr 1598, Hvidkilde Gods, Egense, Sunds, Svendborg - 20 May 1670, Engelsholm Slot, Nørup,Tørrild, Vejle),
(Ukendt) Bille (1 Jul 1599, - 1 Jul 1599),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bill (f. 4 Aug 1600),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bille (7 Sep 1602 - bef Oct 1602),
Eiler Bille, til Nakkebølle (6 Jan 1604, Hvidkilde Gods, Egense (Sunds H., Svendborg - 8 Oct 1649, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Levned:
"Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1612 - 1616 Odensegaard, siden i 12 år Rugaard.

Beskæftigelse:
1624 - 1627 v. den fynske Adels Rostjeneste.

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Søløjtnant

Notater:

Gift 6 Nov 1597, Malmö, Skåne, Sverige med Sophie Jørgensdatter Munk (Lange) (f. aft 1564).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (f. aft 1597),
Jørgen Bille (f. aft 1597),
Anne Henningsdatter Bille (17 Apr 1599 - 10 Jun 1654),
Karen Henningsdatter Bille (f. aft 1597 - c. 1627),
Dorte Henningsdatter Bille(f. aft 1597 - aft 1639).

Levned:
"Til Vrejlevkloster, som han solgte -, opdraget sammen m. prinsen (Christian 4.), hjemkaldt fra Sorø 1585 (9. april), studerede 1590 i Helmstedt samtidig m. hertug Ulrik, opholdt sig her 1590 (6. okt.), rejste 1593 udenlands, blev 1595 gjort værgagtig af prinsen, var 1610 skibsløjtn., boede 1614 i Ålborg, død 1615 samme sted, arvingerne fragik arv og gæld, jfr. oversigt II (DAA 1985-87)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"... Med Anne Hardenberg fik han 1 søn, der døde som lille.
Hun gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Begravet:
Våbenskjold i Kirken.

Anne blev gift med Johan Rud, til Møgelkjær og Løgismose den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Johan (søn af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født efter 1549; døde før 2 jun. 1609; blev begravet før 1609 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
[Nygaard Henvider til den første Charlotte Amemlie Ermandinger (1716-1716]

"KB Hans Hendrich Ermandinger med H. Margrethe Trolle ., Kiøbmagergade en D. k Charlotte Amalia ..."

Charlotte blev gift med Hans Michelsen Darre den 21 sep. 1736 i København. Hans (søn af Michel Olufsen Darre og Inger Nielsdatter Agersborg) blev født i 1699 i Melhus, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]