Tesmar

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Tesmar (Rosengaard)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn:
Hr. Thezlaf Zlawcovitz (Rosengaard) (d. aft 1326. Gift med (Ukendt). Børn: Pribbezlaf (Rosengaard), til Conitz (d. c. 1353), Petrus (Rosengaard), til Conitz (d. aft. 1353)).
Pribbeslaus dictus Slaucowiz (Rosengaard) (d. bef 1344. Gift med Mechtild von Preetz. Barn: Tidericus Slaweke (Rosengaard), til Sulitz d. aft 1347).

Død:
"Nævnes 1302 i fyrst Wizlafs testamente." (holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Lutteke Slawikinus dictus Slaucovitz (Rosengaard)
• Også kaldet: Slaweke de Stangenberg

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Kaldes 1318 dominus Slaveke og ejede Puddemin, men 1323 Slaweke filius Tessemari, beseglede forbundsbrevet 1326 og kalder sig da i sit segl Slaweke de Stangenberg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Slawekinus de wanet by der Lanken (Rosengaard)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Død:
Nævnt 1360 og 1364.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Tetze van dem Rosengarten
• Indvandring: Danmark

Notater:

Levned:
"Ejede 1385 Wendorf og Rosengarten ved Garz, efter hvilken han 1379-96 forekommer under navnet Tetze van dem Rosengarten.
Denne slægt er i slutningen af det 14. århundrede kommet fra Rügen til Danmark og har taget sit navn Rosengaard våbenskjold - coat of armsefter et gods Rosengarten i Garz Sogn på Rügen. Oprindelig kaldte den sig nemlig Schlawkeivitz eller Schlaweke. En Alhey dis Rosengarten var 1354 nonne i Helligkorsklostret i Rostock. Slægtens våben var et af sølv og blåt tværdelt skjold, i 1° felt en halv rød løve, i 2° felt en sølv fiskehale med røde finner, på den kronede hjelm to krumsave, den ene besat med fem påfuglefjer, den anden med fem strudsfjer, senere to vesselhorn, eller en halv løve, stundom foran en påfuglehale. I Danmark uddøde slægten, der her kun var bosat på Sjælland, i mandslinjen 17. maj 1593; i sin hjemstavn var den vistnok uddød langt tidligere. Danmarks Adels Aarbog 1912 side 289 ff." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Pedersdatter Jernskæg. Karen (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1392. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I Kværkeby (Ringsted H.), hvor den sagtens af ham fordum beboede gård endnu den dag i dag hedder Rosengaarden, beseglede 1404 et vidne af Sjællands Landsting, købte 1415 gods i Gjerlev (Slagelse H.) af væbneren Niels Gødekesen i "Skorp", nævnes i de følgende år oftere som medudsteder af tingsvidner af Sjællands Landsting, sidste gang 5. marts 1421, men skal i følge sin gravsten i Ringsted Kirke være død 1420." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten er idag forsvundet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Thale Jensdatter Qvitzow. Thale (datter af Johannes Matheson Qvitzow) døde efter 11 nov. 1421; blev begravet efter 1421 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Vel den jomfru Karen Rosengaard, hvis navn og våben fordum fandtes i Kværkeby Kirke; g. m. Henning Brostrup til Tommerup, der levede 1429. [1] Karen, død 1413; g. m. Erik Nielsen (Rotfeld) til Bratskov, død 1452 (g. 1° m. Ellen Axelsdatter Dotting). [2] Det bevises i Knud Pranges artikel om "Middelaldergenealogi og heraldik, belyst ud fra 4 nyafdækkede våbener i Kværkeby kirke", PHT. 1980 side 53 ff.; at den ældre Karen Thetzedatter Rosengaard (er vel den Jomfru Karen Rosengaard hvis navn og våben fordum fandtes i Kværkeby Kirke), gift med Henning Brostrup d. 1440, er identisk med "den yngre Karen Rosengaard", gift med Erik Rotfeldt. Det angivne dødsår (1413?) er bevisligt ikke rigtigt, og Thiset tilsyneladende også selv været i tvivl årstallet. De to Karen R. lægges derfor sammen til en. Rettet pr. 27 juli 2008." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Brostrup, til Tommerup. Henning døde efter 1440. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Nielsen Rotfeld, til Bratskov og Holmegaard. Erik (søn af Niels Ingvorsen Rotfeld, til Bratskov og Margrethe Henriksdatter von Everstein, af Rydhave) døde i 1452 i Brovst, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1472; Ridder

Notater:

Levned:
"Skrives 1435 af Kværkeby i et vidne af Sjællands Landsting, men 1457 af Farum (Ølstykke H.), som han havde fået i forlening af Roskilde bispestol, var da i følge kgl. befaling meddommer i en skovskelstrætte mellem fru Cecilie af Dronningholm og fru Margrethe af Slangerup, hr. Anders Nielsen (Jernskjæg)s enke, var 1466 endnu kun væbner, men 1472 ridder, kaldes dog 1474 "Niels Thetz" uden ridderbetegnelse i et vidne af Kongens Retterting, vistnok fordi han var ved at indtræde i gejstlig stand, thi da han 1480 solgte en gård i Malmø, kaldes han "Jøns Teetz, ærkedegn i Lund samt forstander i Helliggeisthuset", og ligeledes 21. marts 1483 ærkedegn i Lund, da han beseglede til vitterlighed med Aage Bing i Dybæk, kaldes 1476 på broderens gravsten Johannes Tetzonis, miles. Var død 31. oktober 1485, da ærkebispen gav en anden klerk i Lund kollatsbrev på det ved hans død ledigblevne kannikedømme, men nævnes dog endnu som vidne ("Hr. Jens Tetz, Erchedieghen i Lund") i et brev dateret 5. januar 1490." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Farum (Ølstykke H.).

Titel:
Væbner 1466.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Pedersdatter Vædderhorn. (Ukendt) (datter af Peder Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Tommerup, var 1484 ærkebispens lensmand på Hammershus, som han og hans frue havde i 20 år af ærkebispen tilligemed Fultofte og Espholt, forseglede 1497 til vitterlighed med sin søn Henning og var samme år lensmand på Aahus. Hans B. til Tommerup, var død 22 Okt. 1499 (Sv. R.-A.), Lisb. Bryske kalder hans hustru Lene Henningsdatter Rønnow." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Hammershus, 1497 på Aahus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mathiasdatter Godov. Mette (datter af Mathias Godov) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Måske datter af Henning Brostrup & Karen Rosengaard (Holbeck & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jochum Beck. Jochum (søn af Lave Beck og Kirsten Hansdatter Skave) døde efter 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Farum, hvilket len han vistnok fik efter faderen, skrev sig i alt fald 1487 i Farum, var også en tid bispelig lensmand på Gjorslev, beseglede 1496 til vitterlighed et til høvedsmanden på Hjortholm Mattis Eriksen (Bølle) udstedt skøde, betænkes 1503 i sin svoger mester Hans Urnes testamente, førte 1505 med sin hustrus søskende trætte med Christiern Skram om et dennes hustru af provsten i Odense mester Hans Urne givet gavebrev. Vistnok død i Begyndelsen af 1519." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gjorslev.

Begravet:
Ej fundet i Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Alhed Jørgensdatter Urne. Alhed (datter af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde den 6 mar. 1544 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg; blev begravet den 16 mar. 1544 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg. Niels (søn af Mogens Hak, til Hikkebjerg og Lene Eilersdatter Rønnow) døde den 8 jan. 1508 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1491; Lensmand

Notater:

Gift med Margrethe Andersdatter Munk (Bjelke), til Torp (d. bef 1515). Børn i ægteskabet: Hans (d. y.) Brostrup (d. aft 1503),
Axel Brostrup, til Lyngbygaard (d. aft 1514).

Levned:
"Til Skabersø (Bare H.) og Lyngbygaard (Villands H.), som han købte af Axel Bille, 1491 lensmand på Åhus, havde også Slogerup og „Kløorp" i forlening af ærkebisp Jens, solgte 1499 en gård i Lokkerup, købte 1497 af sin svoger Niels Munk gods i Skåne, levede endnu 1503, da han gjorde sit testamente." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1491 på Åhus, desuden Slogerup og Kløorp.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Tommerup, nævnes 1497, da han forseglede til vitterlighed med Henning Brostrup, og 1506 i en rusttjenesteliste, havde Wram len af ærkebispen, skal være død som slægtens sidste mand." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Wram len.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ottesdatter Hvide, af Jylland. Margrethe (datter af Otte Poulsen Hvide, af Jylland, til Rødkilde og (Ukendt) Hermansdatter Skinkel) blev født efter 1464; døde efter 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1493, Slagelse, Slagelse, Sorø; Forstander

Notater:

Beskæftigelse:
St. Jørgens Kloster i Slagelse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pedersdatter Ravensberg, til Førslev. Margrethe (datter af Peder Mogensen Ravensberg, af Førslev og (Ukendt) Evertsdatter Halvegge) døde i 1536 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1536 i Gavnø, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
for beskr. se ægtefællen begr.

Karen blev gift med Niels Vincentsen Lunge, til Asserstrup før apr. 1519. Niels (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født i 1485; døde den 23 apr. 1552 i Selsø, Horns, Frederiksborg; blev begravet i 1552 i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Grubbe, til Alslev. Laurids (søn af Niels Grubbe, til Lystrup og Alslev og Karen Eriksdatter Bille) blev født efter 1472; døde efter 29 jul. 1516. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

Død:
"til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

Helle blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø i 1529. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke 1550.

Lene blev gift med Knud Andersen Gøye, til Kjelstrup den 22 aug. 1508. Knud (søn af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) døde efter 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup før 1526. Knud (søn af Laurids Thorstensen Giedde, til Røgle og Helene Knudsdatter, af Harebjerg) blev født cirka 1485; døde før 18 okt. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Størle, til Gaasevad (d. aft 1557). Barn i ægteskabet: Merete Pedersdatter Størle, til Gaasevad (d. 12 Nov 1584, Lystrup Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Kaldes Helle Jensdatter i DAA 1921, men er placeret under Teus i 1889. Den Jens B. der er beskrevet 1889:112 er ikke noteret med kone og efterkommere, men de kan selvfølgeligt være dukket op senere." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jochum Beck
• Beskæftigelse: 1530, Roskilde, Sømme, Roskilde; Kannik
• Beskæftigelse: 1539; Lensmand
• Beskæftigelse: 1539; Rentemester

Notater:

Levned:
"Beck, Jochum, –1572, af en sjællandsk Adelsslægt, hvis Stamsæde var Førslev i Flakkebjærg Herred, hvilken Gaard ogsaa J. B. ejede. Hans Fader var Lasse B. til Førslev, Moderen Margrethe Pedersdatter Ravensberg. Efter at have studeret (han blev 1518 immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet) er han formodentlig strax indtraadt i Kongens Tjeneste som Sekretær og er til Løn bleven forlenet med et Kannikedømme i Roskilde. 1539 nævnes han første Gang som Rentemester, og da han s. A. blev forlenet med Risby Birk og et Vikarie i Kalundborg, har han formodentlig ogsaa først i dette Aar erholdt denne ansvarsfulde Stilling, som han beklædte i en lang Række af Aar, til 1569. I dette Tidsrum havde han flere andre Forleninger, nemlig Gavnø Kloster 1544-47, Everdrup og Vendslev 1558-72, Djurlev 1563-72 samt Munkeliv Kloster i Norge 1568-72, thi han var en meget brugbar og dygtig Mand, hvis Navn man atter og atter støder paa i Datidens Regeringsakter. Han døde 25. Jan. 1572. I Aaret 1522 havde han ægtet sin Frænke Anne Jacobsdatter Ravensberg til Beldringe, der døde Aaret efter sin Ægtefælle 23. Juni og blev begravet hos ham i Førslev Kirke. Fra dem nedstammer den hele Adelsslægt Beck, som nu er uddød i Danmark, men blomstrer i Sverige i grevelig og friherrelig Stand under Navnet B.-Friis. (Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 53. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Førslev og Oregaard (V. Flakkebjerg Hrd.) (1566), samt Utterslevgaard (1542) — 1518 immatrikuleret ved Kbh. Universitet, var 1530 Kannik i Roskilde, deltog 1537 i Mødet i Halmstad, var s. A. i Nov. Rentemester, fik 1539 (10 Nov.) Brev paa et Vikarie i Kalundborg, 1539—67 forlenet med Risby Birk, som han 1542 (25 Juli) fik Tilladelse til at indløse fra Jacob Hardenbergs Arvinger, fik 1542 (6 Dec.) med sin Hustru Livsbrev paa Søholm ved Utterslev, 1544 (27 April) — 1547 forlenet med Gaunø Kloster, fik 1544 (28 Sept.) fri Birkeret for Førslev, afgaaet som Rentemester omkr. 1 Okt. 1547, 1557 (Juni) paany Rentemester, 1558 forlenet med Everdrup og Vendslev, 1563 tillige med Djursløv og 1568 med Munkeliv Kloster 1559 (20 Maj) med St. Annæ Alters Gods i Roskilde. J. B. karakteriseres som en dygtig Embedsmand, Organisator og Finansmand." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Risby Birk og et Vikarie i Kalundborg, Gavnø Kloster 1544 - 1547, Everdrup og Vendslev 1558 - 1572, Djurlev 1563 - 1572, Munkeliv Kloster i Norge 1568 - 1572.

Begravet:
Ligsten afbildet. »Jachim Bek af Førsløf Gaar oc hans Høsfru Fru Anna af Ravensberg; theres XVI Aner mone vere, som her paa thene Sten udhugne ere. MDXLIIII«. I et firkantet Felt under Figurerne en senere hugget Ver¬salindskrift: <»Jochim Beck døde 25. Januar 1572, Fru Anne Ravnsberg af Beldring døde 23. Juni 1573«>. Kalksten, 251 × 158 cm; laa oprindelig i Kor¬gulvet midt for Alteret. Nu opsat i Taarnrummets Nordvæg

Joachim blev gift med Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe i 1522. Anne (datter af Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm og Dorte Christophersdatter Basse, til Beldringe) døde i 1573 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1573 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1562; Lensmand
• Beskæftigelse: 1564; Ritmester
• Beskæftigelse: 1581; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1590; Hofmester
• Beskæftigelse: 1593; Marsk

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg; gik fra sit 7. år i skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen tid i huset hos hr. Esge Bille, rejste 14 år glammel udenlands, tjente 6 år hos kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig. 1554-59 hofsinde hos hertug Frederik, hvem han ledsagede på rejsen til kroningen i Frankfurt, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen. 1559-[1562] hofsinde hos kongen, fik 1562 brev på Amtofte Len og havde 1562-75 Isolte Len, 1563-71 Aas Kloster, 1564 ritmester over den sjællandske og skånske adelsfane, der deltog i slaget for Halmstad, hvor han blev hårdt såret, og ved Svarterå, i hvilket han særlig udmærkede sig. 1565-66 lensmand på Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 lensmand på Varberg, 1572-75 på Odensegaard, 1575-78 på Lykå, 1577—88 på Aalholm , fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af kongen i mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsråd, 1583 marskal på kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlenet med Vesterstad, 1588-91 lensmand på Kalundborg. 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges hofmester og medlem af Regeringsrådet, 1591-94 lensmand på Malmøhus, 1592-95 forlenet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 rigsmarsk." (Holbek & Brun).
(Detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
1554- 1 559 hos hertug Frederik, 1559 - 1562 hos kongen.

Beskæftigelse:
På Amtofte, 1562 - 1575 Isolte, 1563 - 1571 Aas Kloster, 1565 - 1566 lensmand på Gisselfeld, 1566-1567 Lundegaard, 1569 - 1572 Varberg, 1572 - 1575 Odensegaard, 1575 - 1578 på Lykå, 1577 - 1588 Aalholm, 1587 - 1594 Vesterstad, 1588 - 1591 Kalundborg, 1592 - 1595 Sct. Peders Kloster i Lund.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Portræt ophængt i kirken

Hak blev gift med Pernille Albrechtsdatter Gøye den 12 okt. 1572. Pernille (datter af Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg og Anne Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Tage Ottesen Thott (c. 1489 - 8 Sep 1562, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Otte Thott, till Näs og Eriksholm (1543, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige - 23 Mar 1588, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige),
Thale Tagesdatter Thott (c 1550 - 1611),
Karen Tagesdatter Thott (d. 1617),
Lene Tagesdatter Thott, til Osbyholm (d. 1599),
Anders Thott, til Sierkøbing (d. 1595).

Notater:

Gift med Henrik (Krummedige) Bille, til Mogenstrup (Oct 1530 - 1559). Barn i ægteskabet: Henrik Bille, til Mogenstrup (1559 - 4 Dec 1592, Brødegård, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ej fundet - Månstorp - Mogenstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1585; Lensmand

Notater:

Gift med Poul Laxmand, til Stenholt, (d. 1 Mar 1557, Stenholt, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg).
Børn i ægteskabet: Holger Laxmand (1552 - 23 Jun 1562, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige),
Poul Laxmand (aft 1 Mar 1557 - 18 Dec 1579, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
"til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden)

Beskæftigelse:
1585 - 1604 Helne Kirke.

Begravet:
Ligsten afbildet. Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1551; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Tommerup (Tommarp), tjente i sin ungdom hertug Frederik, 1551 lensmand på Børringe Kloster, fik 1552 tilbagegivet en del gods, som "Jes" Olufsen af Harebjerg havde givet til Lunde Domkirke, forlenet med Magleby len til 1562." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Børringe Kloster, bef 1562 Magleby len.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ulfeldt. Margrethe (datter af Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup og Dorte Ovesdatter Lunge) blev født skønnet 1517; døde den 22 mar. 1600 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal. Bjørn (søn af Steen Steensen Laxmand og Merete Bjørnsdatter Skalder, til Hofdal) døde efter 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Jakob Grubbe, til Røgle før 1575. Jakob (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) døde i okt. 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1565; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1590; Landsdommer

Notater:

Gift 1: med Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - d. 24 Jul 1563).
Børn i ægteskabet: Jacob Lavesen Beck, til Gladsaxe (bef 24 Jul 1563 - bef 22 Mar 1622),
Kirsten Lavesdatter Beck, til Olstrup, (btw 1560-1570 - aft 1625).

Levned:
"Til Førslev og Beldringe, samt Havrelykke (Fuglse Hrd., oprettet 1593) og Olstrup (Hammer Hrd., 1596) —, 1542 immatrik. i Wittenberg, var 1557 Kannik i Roskilde, førte 1563 Stalddrengs Fanen ved Halmstad, 1565 Proviantmester og s. A. (10 April) forlenet med Risø (Somme Hrd.). tjente 1566 til Søs, 1571 (25 Juni)— 1572 og 1590—1605 (3 Jan.) Landsdommer i Sjælland, 1572—73 Lensmand paa Roskildegaard, forseglede 1580 Hyldingen, var 1585 sammen med Henrik Brahe og Arild Huitfeldt paa Gotland for at holde Retterting, 1591 forlenet med 50 Gaarde i Tudse Hrd., 1592—1605 Lensmand paa Ringsted Kloster, 1596 nærværende ved Kroningen. — Skænkede sammen med sin 2. Hustru Altertavler til Præstø og Beldringe Kirker og 1603 en Klokke til Beldringe Kirke. 1614 stredes Børnene om Arven efter ham. Han var en velbegavet Mand, der beskæftigede sig med Kobberstik, og hans Navn var endnu 1755 bevaret i Folkemunde i Rimet: Lave Beck var ingen Giæk, han raade godt for Kongens Pengesæk." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1565 Risø; 1572 - 1573 Roskildegaard, 1591: 50 Gårde i Tudse h., 1592 - 1605 Ringsted Kloster.

Beskæftigelse:
1590 - 1605 i Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Begge de afdøde ses i fuld Figur, han vaabenklædt, hun i Enkedragt, staaende under en Portal, paa hvis Pilastre seksten Anevaaben. Forneden en fordybet Versalindskrift: Lave Beck af Førsløf, død 14. Maj 1607, 76 Aar gammel, og Hustru Ageta Grubbe, død 16 . Kalksten, nu 220 × 163 cm. I Taarnrummet. Vist Roskildearbejde."(Danmarks Kirker)

Lave blev gift med Agathe Sivertsdatter Grubbe i 1565. Agathe (datter af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) blev født i 1535; døde den 5 jan. 1623; blev begravet i 1623 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Søkaptajn

Notater:

Gift 1: med Karen Pedersdatter Galt (24 Aug 1541 - 1587).
Gift 2: med Maren Andersdatter. Barn i ægteskabet: Anne Albertsdatter (c. 1587 - 1651).

Levned:
"Til Beldringe og Olstrup (1596), — 1557 immatr. i Wittenberg, 1561 (sidst paa Aaret) i Orleans, var 1563 Skibshøvedsmand og blev sammen med Jacob Brockenhuus fanget i Kampen ved Bornholm, var endnu 1570 i svensk Fangenskab, forseglede 1580 Hyldingen. Maa have været en ivrig Jæger, da han hyppigt kom ind paa Kongens Vildtbane og 1585 idømtes en Bøde paa 100 Mark for ulovlig Jagt. 1588 tilsagt til Kongens Begravelse." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Notater:

Død:
"Levede 1564 (23 Febr.), da hendes Mand fik Brev paa Rugaard. paa 20 Aar." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager i 1564. Palle (søn af Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup og Margrete Olufsdatter Daa) blev født cirka 1500 i Krummerup, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Erik Vestenie (d. 1607). Børn i ægteskabet: Dorthe Eriksdatter Vestenie (d. aft 1628),
Margrethe Eriksdatter Vestenie,
Regitse Eriksdatter Vestenie (c. 1595, Hagsholm (Haxholm), Houlbjerg, Viborg - c. 1642, Lønsgaard, Vrads, Skanderborg),
Anne Vestenie (d. aft 1648).

Død:
"Til Strandet (Fjends Hrd.) (1600) — levede vistnok endnu 1612 (22 Okt.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Claus Huitfeldt, til Krumstrup (aft 1501 - 2 Oct 1590, Bramsløkke Hovedgaard, Musse, Musse, Maribo).
Børn i ægteskabet: Margrete Clausdatter Huitfeldt (d. bef 5 Dec 1633),
Otte Clausen Huitfeldt, til Søgaard (d. aft 1614),
Eline Huitfeldt,
Lave Huitfeldt, til Krumstrup (d. 3 Nov 1590, Øster Lindet, Frøs, Haderslev),
Jacob (Joachim) Huitfeldt (d. aft 1591),
Anders Huitfeldt, til Trondstad (d. c. 1620),
Anne Clausdatter Huitfeldt (d. 1623, Varde Købstad).

Notater:

Gift med Jørgen Daa, til Snedinge og Vollerup (11 Nov 1532, Vollerup, Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1598, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Dorte Jørgensdatter Daa, til Björkeberga (1563 - 20 Nov 1624, Roskilde Købstad),
Erik Daa,
Herluf Trolle Daa, til Snedinge, Valbygaard, Skjørpinge og Björkeberga (1565, Bergen, Hordaland, Norge - 7 Feb 1630, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Margrethe Jørgensdatter Daa (17 Apr 1567, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - d. 24 May 1633, Agnäs, Skatelöv, Smaaland, Norge),
Karen Jørgensdatter Daa, til Dansted (d. aft 1655),
Lene Jørgensdatter Daa, til Öretorp (1573 -15 Jul 1649, Öretorp, Sverige),
Ellen Jørgensdatter Daa (d. bef 1615),
Anne Jørgensdatter Daa (d. bef 1634),
Else Jørgensdatter Daa (d., Kårtorp, Kinne-Vedum, Sverige).

Begravet:
Ej fundet i Damarks Kirker.

Notater:

Gift med Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571). Barn i ægteskabet: Else Tønnesdatter Galde ( d. 1647).

Død:
"Til Bækkeskov (Baarse Hrd.), levede endnu 1609 (3 Nov.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta. Mogens (søn af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født cirka 1548; døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1574 i Aarhus Bispegaard med Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Christopher Ulfeldt, til Svenstorp (25 Apr 1583 - 18 Sep 1653).

Levned:
"til Svenstorp, fik 1576 brev at følge kongen udenlands, 1577 blandt fadderne ved prins Christians dåb, forlenet med Esphult (Gärds herred) (til 1586) 1579 med Borrestad (Gärds herred), siges samme år at eje en gård i Malmø, fik samme år befaling til at møde i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken, afbildet. "Hindis efterladendis Børn deris kierre och s: Moder til Hukommelse og Ære havfver ladit dette Epitafium opsette 1625" (Danmarks Kirker)

Else blev gift med Eiler Grubbe den 13 aug. 1559 i København. Eiler (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) blev født den 28 mar. 1532 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 20 nov. 1585 i København; blev begravet den 29 dec. 1585 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Brostrup (søn af Knud Giedde, til Tommerup og Margrethe Ulfeldt) blev født cirka 1560 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 18 maj 1614 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i 1614 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1618; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

Notater:

Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

Levned:
"Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Notater:

Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).

Notater:

Levned:
"kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se beskrivelse af ægtefællens begr.

Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 11 Jul 1591, Lund Domkirke, Skåne, Sverige, med Vilhelm Dresselberg (aft 1543 - 1620).
Børn i ægteskabet: Mette Vilhelmsdatter Dresselberg (26 Nov 1600, Vindinge, Tune, Roskilde - 27 Mar 1635, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
samt seks sønner, der alle døde som små.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1589; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1598, Roskilde, Sømme, Roskilde; Degn
• Beskæftigelse: 1598; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1606, Lund, Skåne, Sverige; Kantor

Notater:

Gift 25 Jul 1602 på Københavns Slot med Hilleborg Knudsdatter Grubbe (1577, Halsted Kloster, Juellinge, Lollands Nørre, Maribo - 18 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Else Sivertsdatter Grubbe (12 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 11 May 1631, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
HiIleborg Sivertsdatter Grubbe, (12 Jan 1613 - bef 24 Jan 1613).

Levned:
"Til Hofdal, Torup og Høgholt (Horns H. Jyll.), studerede i København, Wittenberg, Genf osv. og berejste Tyskland og Italien, Faderen fik 1582 kongl. Brev at maatte oplade til ham Sallerup Præbende med St. Dionysii Alters Gods ved Lunds Domkirke, 1589 Sekretær i Kancelliet, ledsagede 1595 Kansler Christian Friis til Stockholm, s. A.—1602 Øverste Sekretær, 1598 Degn i Roskilde, deltog 1599 i Kongens Nordlandsrejse, 1601 Lensmand paa Jungshoved, 1602- 28 paa Malmøhus, 1605 forlenet med Børringe Kloster etc, 1606 Kantor i Lund, 1618 Sendebud til Stockholm.
1588 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
1602 Øverste Sekretær.

Beskæftigelse:
Jungshoved, 1602 - 1628 Malmøhus, 1605 Børringe Kloster mm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Margrethe blev gift med Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Knud (søn af Axel Knudsen Urne, til Søgaard og Birthe Knudsdatter Rud) blev født den 29 okt. 1564 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 2 feb. 1621 i København; blev begravet den 16 feb. 1622 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]