Jacob Taa

Notater:

Gift med (Ukendt).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: (Ukendt) Matheusdatter Taa (Gift med Ove Dyre).

Levned:
"af Kragerup (Løve H.), var 1328 en af de tolv Mænd, som skulle dømme om Hr. Erik Valdemarsens Krav paa Kong Erik Plovpennings Døtres Gods, kaldes 1329 Matheus Jacobsøn Taa og fik da Gods i Svallerup i Pant af Gregers Pedersen, ligeledes 1333, da han beseglede til Vitterlighed med Johannes Hviding af Nyløse, beseglede 1339 og 1341 til Vitterlighed med Niels Kiste." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hartvig Bryske og hr. Henrik Jensen [Neb] af Kragerup ”som brødre var”. Men brødre betyder altså her ikke svogre, men halvbrødre. De må have haft fælles mor, nemlig den datter af Mads Taa af Kragerup, som ifl. DAA 1921 (s. 564) var gift med hr. Jens Nielsen [Neb]. [2]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Markvard Bryske. Markvard døde skønnet 1340. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Nielsen Neb, i Kragerup. Jens (søn af Niels Hemmingsen Neb) døde efter 23 apr. 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1408; Lensmand

Notater:

Levned:
"Hr. Hartvig Bryske forseglede 1379 til vitterlighed med Erik Pilemand, skrev sig 1382 til Kragerup (Løve H.) og købte da Hørby (Tusse h.) af sin frænde hr. Thure Knudsen (Dyre), forseglede 1387 blandt den sjællandske adel hyldingen og skal samme år have ejet Dallund, hvilket sidste heller næppe er rigtigt, var 1400 ridder, pantsatte 1403 Hørby til hr. Christiern Holck og 1408 halvparten af Kragerup til hr. Zabel Kerkendorp og skrev sig da til Tersløse (Merløse h.), som han formodenlig havde i forlening af Roskilde bispestol, pantsatte også samme år sit gods i Næsby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Tersløse (Merløse h.).

Hartvig blev gift med Kristine Nielsdatter Hak før 1381. Kristine (datter af Hr. Niels Stigsen Hak, af Riis) døde før 1389. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"til Kragerup, måske den ridder Henrik Jensen, som 1377 besegler kong Olufs håndfæstning, hvis talen da ikke her er om den samtidige hr. Henrik Jensen Saltensee, en hr. Henrik Jensen besegler 1381 til vitterlighed med væbneren Otte Skaacht, og hr. Henrik Jensen af Ledøje (Smørum H.). Oprettede 1395 et præbende i Roskilde domkirke, hvortil han gav sin ejendom i Ledøje, kaldes 1396 kannik i Roskilde, skrev sig 1399 til Kragerup og fører ankeret i sit våben, beseglede 1400 et vidne af Sjællands Landsting og 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, død 9. april 1402 i Roskilde, 29. november samme år oplod hr. Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgaard til biskop Peder i Roskilde gods i Faxe herred, som han havde arvet efter hr. Henrik Jensen, ridder i Ledøje; gift med Johanne, der 1406 som enke gav gods i Sibberup og Ulkestrup til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne. Johanne døde efter 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birgitte Hartvigsdatter Manderup

Notater:

Gift 2: med Poul Jensen Grib Jernskæg, i Frøslev (d. aft 1477).
Børn i ægeskabet: Jens Poulsen Grib Jernskæg (d. aft 1499, Borreby Herreborg, Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Marine Poulsdatter Jernskæg (d. aft 1510).

Levned:
"Efter hr. Mogens Gøyes anetavle i Voldum Kirke var Eskild Falks hustru en Bryske. [3] Birgitte til Kragerup, g. 1° m. Eskild Falk til Gisselfeld, 2 m. Poul Jensen (Jernskjæg). Hun kaldes som oftest Birgitte "Manderup", men var vistnok en Bryske fra Kragerup, thi 1470 solgte Eskild Gøye (dattersøn af Eskild Falk) og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg) til Claus Bryske al deres rettighed i Kragerup." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Falk, til Gisselfeld. Eskild (søn af Eskild Pedersen Falk, til Gisselfeld og Cathrine Jensdatter Rud) døde efter 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1423; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1432; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1441; Lensmand

Notater:

Levned:
"Gert Hartvigsen Bryske var 1423 høvedsmand på Nykøbing F. og forseglede da forbundet i København, dræbte 1425 væbneren Jakob Nielsen (Grubendal) af Langholm, var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun) var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Næsbyhoved.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" (Fig. 218-19), o. 1441. Gert (Hartvigsen) Bryske, †15. aug. 1441 og hustru Elsebe (Elsebeth/ Elizabeth) Henigsdatter (Henningsdatter) Kabel (†28. dec. 1462).459 »Anno domini m ccccxli ipso die as(s)umptionis460 b(ea)te marie v(irginis) obiit ge[rard(us) brys]ke et uxor ei(us) d(omi)na elsebe filia d(o)m(ini) henig kabel« (I det Herrens år 1441, på selve den salige Jomfru Mariæ Himmelfarts dag (15. aug.) døde Gert Bryske og hans hustru, fru Elsebe, datter af hr. Henning Kabel (Bircherod « , Monumenta nr. XXXI ; Grønlund nr. 18; Abildgaard; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 52; Løffler, Gravsten 35f., tvl. XXII, 109; Jensen, Gravsten I, 12). Jfr. †gravsten nr. 3. Grå kalksten, 254x171 cm. Stærkt nedslidt, navnlig på figurfeltet; langs kanterne udbedringer med cement. Randskrift med reliefminuskler; som skilletegn enkelte og dobbelte rhomber. Evangelistsymboler i hjørnemedaljoner (øverst tv. og th. Johannes og Mattæus, nederst tv. og th. Lukas og Markus). Midtfeltets figurfremstilling, indgraveret i en enkel stregtegning, viser ægteparret, stående let bøjet mod hinanden under dobbeltarkade med indvendig kløverbladsbue, båret af spinkle søjler med terningkapitæler og i midten en profileret konsol. I arkadernes
svikler anes stavværksdekoration. Gert Bryske er iklædt rustning med fast brystplade og jernlamelleret underlivsbeskyttelse. På hovedet en hjelm (bækkenhue eller bacinet) med opslået visir og brynjekrave. Over skuldrene ligger en omtrent fodlang (pels)kappe, der er fæstnet over brystet med et rhombeformet spænde. Med højre hånd støttes et stort slagsværd, mens venstre fatter om en vimpelprydet lanse eller fane. Hustruen bærer en folderig klædning, samlet under brystet med bælte og forsynet med store nedhængende ærmer; på hovedet enkelin. I højre hånd holder hun en blomst med seks fligede blade, muligvis en nellike, som hun med en appellerende gestus rækker frem mod ægtemanden. Blomsten er blevet tolket som en
»Kærligheds Blomst« og handlingen tilsvarende udlagt som en romantisk og høvisk elskovsytring, udvekslet mellem ridderen og hans hustru.462 Mere overbevisende synes en fortolkning af blomsteroverrækkelsen som et religiøst symbol, en hentydning til enkens fromme ønske om den afdøde ægtemands delagtighed i den evige salighed gennem Kristi offerdød, symboliseret ved blomsten eller nelliken.463 Under figurfremstillingen er vist ægteparrets våbener, Bryske til heraldisk højre, Kabel til venstre.
(Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow. (Ukendt) (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Henningsdatter Kabel. Elsebe (datter af Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup og Helvig Neb) døde den 28 dec. 1462; blev begravet cirka 1463 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Herman van Hafn (d. aft 1435).

Levned:
"til Kragerup (Løve herred), mageskiftede 1479 sin part i Kragerup til Oluf Mortensen (Gyrstinge)." (Holbek & Brun)

Kirstine blev gift med Christiern Rud, til Hessel før 1453. Christiern (søn af Hr. Jens Rud og Else Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde før 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Brune Erik Eriksen Banner, til Vinstrup. Brune (søn af Erik Brune, til Vinstrup, Langtind og Elkjær og Susanne) døde efter 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Det vides ikke med fuld sikkerhed, hvordan Gyrstingeslægten kom i besiddelse af Kragerup, men det synes sandsynligt, at Jens Gyrstinge giftede sig til gården, idet skjoldefrisen i Ringsted St. Bents kirke oplyser, at hans hustru hed Karen Henriksdatter, dvs. formentlig var en datter af hr. Henrik Jensen (Neb) af Kragerup. Hermed stemmer det forhold, at både Morten Jensen og hans broder Odensebispen ejede part i gården. Eneejere var Gyrstingerne imidlertid ikke, idet også Henrik Jensens svoger hr. Hartvig Bryske ejede en part, ifølge et brev 1408 endda halvparten.
Denne part splittedes stærkt mellem hans mange børn; i hvert fald to af døtrene fik lod i Kragerup; en ret stor part tilfaldt datteren Kirsten, som 1479 mageskiftede den til Oluf Mortensen mod 7 gårde på Djursland. Ikke desto mindre var hendes søn Jens Rud af Hessel (S. Dyrs hd.) i 1481 i stand til at mageskifte en part af lignende størrelse til Jørgen Rud af Vedby. To af fru Kirstens gårde i Kragerup by, som i mange år havde været pantsat til Peder Rud af Vognserup, endte også hos Jørgen Rud. En langt mindre part, blot en fæstegård, men dertil 9-10 andre sjællandske gårde ejedes af Kirstens søster Abele; hendes mange arvinger inden for slægten overlod 1470 godset til hendes brodersøn Claus Bryske, som på forhånd havde det i pant." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Katherina" ifl. Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Gyrstinge, til Aas. Jens blev født mellem 1340 og 1360; døde den 23 mar. 1419 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1419 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup den Ja, dato ukendt. Mogens (søn af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Madsdatter) døde efter 1450; blev begravet efter 1450 i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1476; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Margaard, Flintholm (Salling h.) og Løgismose (Baag h.), beseglede 1468 den fynske adels vidnesbyrd om Kong Christierns regering, købte 1470 forskellige parter i Kragerup af sin "svoger" Christiern Rud, hvilke han alt tidligere sammen med sin broder havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks, og af Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg), men solgte dem vist atter; var 1471 lensmand på Næsbyhoved, mødte 1475 på skifte efter sin hustrus moder, efter hvem han arvede Løgismose, anpart i Kjeldkjær (Tørrild h.), hvilken han dog synes at have solgt til Eiler Bryske m. m., 1476 rigsråd, skulde 1486 sammen med dronningen varetage regeringen i Fyn under kongens fraværelse i Norge, forseglede hyldingen 1487, solgte 1493 den hans børn efter deres morfader tilfaldne fjerdepart i Torbernfeld, boede 1500 i Faaborg og førte da arvetrætte med sin svoger Jørgen Daa, levede endnu 1506; g.m. Grete Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) til Løgismose, død 1490, begge begr. i Graabrødre Kirke i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. Tekst:
»Hic jacet Nicola(us) bruske ar(m)iger a(nno) (do)m(ini) (eller romertallet 1000?) cum uxore sua domina greta an(n)o d(o)m(ini) m c d l x x x x « (Her ligger Niels (Claus) Bryske, væbner, (†efter 1506), med sin hustru, fru Grete, i det Herrens år 1490) (Bircherod, Monumenta nr. XL)" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Grethe Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld, til Løgismose. Grethe (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde i 1490; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard. Sivert (søn af Laurids Jensen Blaa, til Orebygaard og Bodil Eriksdatter Sjællandsfar, til Orebygaard) døde efter 1422. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer

Notater:

Gift med Marine Nielsdatter, af Torup (d. aft 1454). Børn i ægteskabet: Axel Andersen Gyrstinge (d. aft 1454),
Birgitte Andersdatter Gyrstinge (d. aft 1490).

Beskæftigelse:
"l Aas, nævnes 1420 i et vidne af Sjællands Landsting og var året efter sammesteds med at vidne, at Sønderjylland hører til Danmark, landsdommer i Sjælland , levede 3. november 1449, efterfulgtes som landsdommer af en anden Anders Jensen, der var af slægten Passow og ialtfald 15. november 1453 var landsdommer." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1411; Høvedsmand
• Titel: 1411; Ridder
• Beskæftigelse: 1417; Lensmand
• Beskæftigelse: 1417; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Kragerup (Løve H.), Hastrup (Nørvang H.), købt 1420 af bispen i Ribe, og Korsøgaard (Rinds H.), som han købte kort før sin død. - studerede vist 1398 ved universitetet i Prag, var 1402 i Stockholm, var 1408 kun væbner, men 1411 ridder, samme år høvedsmand på Flensborg, som han 1431 efter et kækt forsvar måtte overgive til Holstenerne, fik 1417 tillige Møgeltønder i forlening af Ribe bisp og var da rigsråd og beseglede som sådan forbundet med kongen af Polen. 1423 høvedsmand på Elfsborg, nævnes senere ved et stort antal inden- og udenrigske forhandlinger i kong Erik af Pommerns tid, men måtte dog omsider lige som sin broder bispen gå med til opsigelsen til kongen og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1437 høvedsmand på Koldinghus, samme år til sin død høvedsmand på Ravnsborg samt 1445 på Krogen, angives død 1. januar 1440 eller 28. april 1448, levede dog bevislig 15. juni 1446, men var død 15. november 1447." (Holbek & Brun)
"Morten Jensen Gyrstinge *1379 †1446-47 søn af Jens I. Gyrstingen til Aas *1340-60cc †1419.03.23 Roskilde og Karen Henriksdatter Kikebusch begravet Ringsted Kirke.
Gift med Ellen Olufsdatter Lunge datter af Oluf Jacobsen Lunge til Skjoldenæs †1389.06.29 og Anne Pedersdatter Jernskæg til Skjoldenæs og Vognstrup †1432+.
Skal have studeret i Prag 1398, var 1402 i Stokholm, 1408 væbner, 1411 ridder, 1417 rigsraad, 1427-31 høvedsmand på fæstningen Duborg ved Flensborg.
Han skriver sig 1445 til Kragerup i Holbæk amt. Han havde part i herregården Kragerup, hele Hastrup fra 1420 og 1446 skøde på Korsøgaard i Simested.
Krusborg i bogen Thyregod Sogn gengiver sagnet om Morten Jensen der myrder birkedommeren i Fuglsang i Thyregod, fordi denne ikke dømmer efter hans sind. Men Hastrup Birk blev først oprettet 110 år efter hans død. Moralen i sagnet rammer en kerne: birkene var herremandsret ikke landets lov og ret. En birk var tilknyttet et gods og skulle sætte herremandens vilje igennem hvis muligt mod bøndernes — et skammeligt kapitel i dansk retshistorie.
Morten Gyrstinge kan ikke have opholdt sig meget på Hastrup, for han var som sagt høvedsmand på Duborg og skrev sig til Kragerup, men hans børn arver Hastrup.
Børn: Jens Mortensen Gyrstinge †1457+. Folmer Mortensen Gyrstingen †1466.07.18., NN Mortensdatter Gyrstinge, Oluf Mortensen Gyrstinge †1511+. Overtager Hastrup" (Sørensen)

Beskæftigelse:
På Flensborg, 1423 på Elfsborg, 1437 på Koldinghus, og på Ravnsborg, 1445 på Krogen.

Titel:
Væbner 1408.

Beskæftigelse:
Møgeltønder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Olufsdatter Lunge. Ellen (datter af Oluf Jacobsen Lunge, til Skjoldenæs og Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe, til Alslev. Peder (søn af Evert Grubbe, til Alslev og Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev) blev født cirka 1388; døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Madsen Bølle, til Krønge. Erik (søn af Mads Andersen Bølle og Susanne Eilersdatter von Rantzow) døde efter 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Henriksen Hollunger (d aft 1474). Barn i ægteskabet: Bodil Pedersdatter Hollunger.

Notater:

Gift med Erik Christiernsen Fasti, til Voldvjerg (d. aft 1487). Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Fasti (d. aft 1500),
Ingerd Eriksdatter Fasti,
Ingeborg Fasti, til Strandet,
Else Fasti, til Lindebjerggaard.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Notater:

Gift 1: med Anne Iversdatter Hak (eller: Rød). Barn i ægteskabet: Iver Grubbe.

Levned:
"til Alslev, førte 1472 en Sag for Hr. Johan Oxe i Maribo, men er vel desuagtet identisk med den Nicolaus Grubow de Salandia, som 1474 blev immatr. ved Universitetet i Rostok, skrev sig 1479 til Alslev og beseglede da sammen med Evert Grubbe af Tryggevælde, levede 1. May 1503." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Karen Eriksdatter Bille efter 1472. Karen (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 1516. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var Enke da hun 1486 Skødede gods til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lykke Bille, af Solbjerg og Kelleklintegaard. Peder (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) døde før 1486; blev begravet før 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder

Notater:

Levned:
"Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad, Broder til ovennævnte Eiler Eriksen B., arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks
Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde. Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne. Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg. Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby. (Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. ; Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Tersløse (Merløse H.), Orebygaard og Fuglesang (Musse H.), som han købte fra fru Sidsel Neb, var til 1495 bispelig lensmand på Haraldsborg, 1495-1501 på Hjortholm, fik 1505 af sin hustrus frænde, bispen i Roskilde livsbrev for sig, sin hustru og søn på Tureby, Spanager og Egby, som han forøvrigt alt 1500 havde i forlening, 1507-08 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde, 1513 rigsråd og besegler som sådan kong Christiern II' håndfæstning, 1514 ridder, var 1523 en af de sjællandske adelsmænd, som påny svor kong Christiern troskab, gik dog samme år over til kong Frederiks parti, beseglede denne konges håndfæstning, deltog i forhandlingerne om København og Malmøs overgivelse. Forlenedes 1524 med Navelsti Birk, kaldes fra 1530 ofte hr. Mads "Bølle", hørte 1533 til det katolske parti, men forlod det snart, blev 1536 med sin søn af grev Christoffer sendt hjem som gidsel i tysk fangenskab og måtte efter hjemkomsten udstede et troskabsrevers, 1537 sendebud til mødet i Halmstad." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1495 på Haraldsborg, 1495 - 1501 på Hjortholm, 1500 Tureby, Spanager og Egby, 1507 - 1508 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde

Begravet:
Ligsten afbildet. " Figursten over Mads Bølle til Tureby, Ridder, og Fru Birte Daa, død 1512 (Fig. 8). Randskrift med Reliefminuskler: »Ano d(omi)ni MDXII Dødæ fruæ berythæ daas datth(e)r An(n)o d(omi)ni MD□ Hær lighr welburdig ma(n)d hær Mat:s bøllæ Ryddherr«. Hjørnerammerne dannes af Stave, ordnede i to, hinanden krydsende Kvadrater, hvori der er ophængt Skjolde med Remme, foroven Bølle og Daa, forneden Blaa og Sneken. I Midten staar Ægteparret, han rustningsklædt med Sværd, Dolk, Stridshammer og paa Hovedet lukket Hjælm med Vinger, hun med stort Hovedtøj ; over deres Hoveder gotisk Greneværk, under Fødderne Dødningeben. Sikkert sjællandsk Arbejde. Gullandsk Kalksten 216 × 108 cm; 1895 optaget af Skibets Gulv og opstillet i Taarnrummet" (Danmarks Kirker)

Mads blev gift med Birgitte Clausdatter Daa cirka 1494. Birgitte (datter af Hr. Claus Daa, til Raunstrup og Dorte Herlufsdatter Snekken) blev født efter 1454; døde i 1512; blev begravet i 1512 i Tureby, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Nakkebølle, var utvivlsomt opkaldt efter sin Farbroder, thi han kaldes i sine yngre Aar, ja endnu 1516, Eiler „Madsen", var 1486 Hofsinde, og laa med 4 Heste Borgeleje i Vitskjøl Kloster, skrev sig 1505 til Nakkebølle, havde vistnok fra Faderens Død til 1515 Krønge.Birk i Forlening, 1507—10 Dronning Christines Lensmand paa Tranekjær, 1508 til sin Død forlenet med Thoreby Birk, 1523 Rigraad og beseglede da Kong Frederiks Haandfæstning, taxeres 1531 til at stille tre Glavind, blev 1534 fangen af Svendborg Borgere, der tvang ham til at sværge Kong Christiern II Troskab." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1505 Krønge birk, 1507 - 1510 Tranekjær, 1508 til sin Død Thoreby Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Bild, til Hellerup. Anne (datter af Jens Pedersen Bild og Elsebe Folmersdatter Knob) døde efter 1508. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Mette blev gift med Johan Oxe, til Nielstrup før 3 jan. 1520. Johan (søn af Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø og Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup) blev født efter 1487; døde den 24 dec. 1534; blev begravet cirka 1534 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1531; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Fodermarsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Albert, –1558, en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde, deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa Grundlag heraf søgte hans Fader at skaffe ham Bergenhus Len efter Hr. Eske Bille; men denne Plan strandede, ligesom ogsaa senere A. G.s Forsøg paa at skaffe sig selve den norske Arv mislykkedes. Alt i Faderens levende Live synes han at have faaet overdraget Gunderslevholm, og ved Faderens Død fik han Part i de fleste af dennes mange Hovedgaarde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans Broder Eskil. Han udkjøbte sin Medarving Herluf Trolle af Krænkerup, ligesom Enken samlede Torbenfeld. A. G., der 1535 var Kongens Fodermarsk, havde flere betydelige Forleninger og synes i det hele at have været den mest fremragende af Hr. Mogens G.s i øvrigt temmelig ubetydelige Sønner. 1535-40 var han Lensmand
paa Stege og 1540 en kort Tid paa Dragsholm. Efter sin Fader arvede han Pantelenet Tordrup, 1548 ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes 1552, da han blev Lensmand paa Skanderborg, hvor han døde 24. Juni 1558. A. G. har 1548 udgivet et lidet, gudeligt Skrift, forsynet med en Fortale og gjennemset af Peder Palladius, hvilket ikke er uden Interesse. Fru Anne Rosenkrantz, der overlevede ham i 31 Aar, var en myndig Dame, der i sin lange Enkestand paa forskjellig Maade spillede en fremtrædende Rolle. De efterlode sig 4 Børn. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 579 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg, 1531 Hofsinde, blev saaret og fangen ved Svendstrup, men slap løs ved Aalborgs Indtagelse, var 1535 Fodermarsk, 1535—40 Lensmand paa Stege, 1540 paa Dragsholm, 1544—48 paa Torup, 1548—52 forlenet med Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 —58 Lensmand paa Skanderborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535 - 1540 Stege, 1540, Dragsholm, 1544 - 1548 Torup, 1548 - 1552 Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 - 1558 Skanderborg.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 11), o. 1575. Albredt Gyøe til Krenkerup, rigshofmester Mogens Gyøes søn, død på Skandilborig 24. juni, begravet i Radsted 24. juli 1558, og hustru, fru Anna Rosenkrans, datter af Ote Rosenkrans til Boler,

Albrecht blev gift med Anne Ottesdatter Rosenkrantz i 1538. Anne (datter af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født den 2 feb. 1522 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 27 okt. 1589 i Mørkøv, Tuse, Holbæk; blev begravet den 4 jan. 1590 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Børn: 46. Pernille Albrechtsdatter Gøye   blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige.

Notater:

Trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz, til Palsgård (aft 1457 - bef 1526), som døde inden bryluppet;
Gift 1: med Anders Ebbesen Galt (d. 1529). Børn i ægteskabet: Ebbe Andersen Galt (d. bef 1554), Mette Andersdatter Galt.

Levned:
"Skal som Barn have været trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard. fik 1528 Livsbrev paa Jungshoved Len, havde ogsaa 1536 St. Agnete Kloster i Roskilde." (Holbek & Brun) Niels Rosenkrantz var søn af Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård (c. 1410 - btw 1490-1492), se denne.

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen Anders Galt.

Pernille blev gift med Hr. Børge Trolle, til Lillø og Knabstrup i 1539. Børge (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jul. 1501; døde mellem 27 jul. 1571 og 28 jul. 1571; blev begravet i 1571 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Mourids Olufsen Krognos, til Krapperup, Bollerup og Bregentved (1490, Aagaard, Kettrup, V. Han, Thisted - 24 Nov 1550, Skjoldenæsholm Gods, Valsølille, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Oluf Mouridsen Krognos, til Bollerup, Bregentved, Clausholm og Lerbæk (13 Mar 1535, Clausholm Slot, Voldum, Galten, Randers - 25 Jun 1573, Hvedholm Slot, Horne, Sallinge, Svendborg),
Mogens Mouridsen Krognos,
Mette Mouridsdatter Krognos (d. 26 Sep 1558).
Gift 2: 5 Feb 1559 med Vincents Juel, til Hesselmed og Asserbøl (d. 28 Sep 1579, Søslaget ved Bornholm).


Levned:
Gjøe, Elline, –1563, Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og dennes 1. Hustru, gift med den rige Hr. Mourits Olsen Krognos til Bollerup, Bregentved m. m., indtager en smuk Stilling i de danske Adelsslægters Historie ved Siden af sin bekjendte Søster Birgitte G., hvem hun lignede i Gudsfrygt og Sans for aandelige Sysler. Mest bekjendt er hun dog bleven ved den store Jordebog, hun efter Mourits Olsens Død (24. Nov. 1550) lod forfatte ikke blot over sit og sin afdøde Husbonds, men ogsaa over hans og hendes fædrene og mødrene Gods, hvorved denne Jordebog (i det kgl. Bibliothek i Stockholm) er bleven en af de vigtigsteKilder til dansk Adelshistorie og Topografi i Slutningen af Middelalderen og i det 16. Aarhundrede. En Udgave af denne Jordebog kan ventes med det første. Efter Mandens Død fik hun Livsbrev paa Bregentved, og efter sin Fader havde hun faaet Halvparten af Clausholm i Jylland. Med Mourits Olsen havde hun 2 Børn, Rigsraad Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup og Bregentved m. m. og Mette K., der var gift med den ansete Holger Rosenkrantz til Boller, men som Moderen havde den Sorg at miste i en ung Alder 1558. De Breve, Fru E. i den Anledning vexlede med sin Slægt, vidne om hendes Gudsfrygt og Sjælsadel. Selv giftede hun sig mærkelig nok anden Gang o. 1559 med den unge Vincents Juel, Søn af Jens J. til Hesselmed, men døde selv allerede 20. Febr. 1563 i Ring Kloster hos sin Søster Birgitte og blev begraven i Ringsted Kirke, hvor en særdeles prægtig Ligsten dækker hendes og hendes første Mands Grav.
(Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 142. 147 ff. Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed S. 153 ff. Program fra Herlufsholm 1871. ; A. Heise.) (DBL 1. udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jan. 1516; døde den 25 jun. 1564 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 15 jul. 1564 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Mogens Gøye, til Bremersvold (2 Feb 1547, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo, Danmark - aft 17 Jun 1608; Barnebarn af Henning Walkendorff og Anne Johansdatter Oxe, se disse).

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs. Otto (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Ide blev gift med Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm cirka 1550. Otto (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født skønnet 1524; døde den 27 sep. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet den 27 okt. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Foged

Notater:

Levned:
"til Alslev, 1507 bispelig lensmand på Lekkende, fik 1510 noget bøndergods i forlening af Roskilde biskop, var 1513-1516 foged på Tryggevælde, levede 29. juli 1516, da han beseglede til vitterlighed med sin moder, men skal være faldet i Sverige kort efter." (Holbek og Brun)

Beskæftigelse:
Bispelig lensmand på Lekkende.

Beskæftigelse:
1513 - 1516 på Tryggevælde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Alhed Tetzdatter Rosengaard. Alhed (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde før 31 jul. 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Hansen Juel, af Langeland, til Lejbølle. Gregers døde efter 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"død i første barselsseng og hr. Jakob arvede barnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm. Jacob (søn af Jep Jensen Ravensberg og Ellene Albrechtsdatter Krag, af Sjælland, til Kindholm) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Lystrup (Faxe H.), beseglede 1510 til vitterlighed med sin broder Laurids og 1516 til vitterlighed med sin moder, 1523 lensmand på Tryggevælde, nævnes 1536 i recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Tryggevælde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (Fig. 10) over Sivort Grubbe af Listrup, død den første Søndag i Faste 1559, og Hustru Mette Wlfeltd, død Tirsdag før Pinsedag 1562. Personalindskriftens fordybede Versaler staar i Fodfeltet. Midtfeltets to Figurer, Manden klædt i Rustning med Sværd og Stridshammer, og Hustruen i Enkedragt, fylder stærkt i Portalrammen, hvor de fire første Aneskjolde er anbragte paa Fladbuen, Resten paa Pilastrene (det øverste ophængt ved en Rem i Kapitælet). Bueslagets Top dækkes af en Kartouche med fordybet Indskriftvers: »Vi lefde mit Glede oc Game(n) oc hagde vore XVII Bør(n) tilsame(n)«. ... Den ret slidte gullandske Kalksten, 253 × 171 cm, laa paa sin oprindelige Plads i Korgulvet over en muret Begravelse, men blev 1895 paa Nationalmuseets Foranledning optaget og opsat paa Taarnrummets Nordvæg" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup. Mette (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født skønnet 1486 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 maj 1562 i Fakse herred, Præstø; blev begravet i 1562 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær. Knud (søn af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd

Notater:

Gift 2: 31 Aug 1561, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Levned:
"til Tersløse og Orebygaard, fik 1495 med sine forældre livsbrev på Tureby etc., var 1523 en af de adelsmænd, som kong Christiern II. indlagde i København, og deltog på dennes side i forhandlingerne om byens overgivelse, medens hans fader optrådte på kong Frederiks side, til hvilken sønnen også derefter sluttede sig, forseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen. Blev 1528 udskreven at skulle følge kongen udenlands og kaldes da "Erik Vågen", 1528-62 forlenet med Isholt len efter afg. hr. Tyge Brahe og kaldes da "Erich Byllie alias Matsszenn", 1539 efter sin afg. fader forlenet med Tureby og Navelsti Birk, 1536 fangen i Tyskland med sin fader og måtte også derefter udstede en troskabsforpligtelse. 1540 Rigsråd, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, mistede 1556 Tureby len, beseglede Håndfæstningen 1559, synes siden at have nedlagt sin værdighed som rigsråd." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.)
Bølle-slægtens sidste mand.

Beskæftigelse:
1528 - 1562 Isholt len, 1539 Tureby og Navelsti Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Erik blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved den 17 jul. 1528. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1567; Hofmester
• Beskæftigelse: 1567; Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld, Holmegaard (Hammer H.), Faurholm (Lynge H.), købt 1554, Tølløse (Merløse H.), tilbyttet 1558 for Faurholm, Hjelmsø (Tybjerg H.), Løgismose (Baag H.), Tange (Gudme H.), Kjeldkjær (Tørrild H.) og Togerup (Skyts H.) -, reiste 1532—37 udenlands og studerede ved fremmede Universiteter, overtog 1538 Ravnsborg Pant, trættede længe med sin mødrene Slægt om Besiddelsen af Gisselfeld, som 1541 blev tildømt ham og hans Søskende, dem han siden udkøbte, 1544—58 forlenet med Vigsnæs Birk, 1547—49 med Sørup og Maibølle, deltog 1548 som Marskal i Brudetoget til Meisen, 1549—58 Lensmand paa Halsted Kloster.
1552 Rigsraad, blev siden gentagen brugt paa Sendelser til Udlandet, mageskiftede 1558 Faurholm til Kongen mod Tølløse, faldt 1558 i Unaade, bl. a. beskyldt for at have beløjet Dronningen for Kongen, blev udstødt af Rigsraadet , frataget sine Len og Godser og flygtede selv af Landet, opholdt sig siden mest i Lothringen som Raad for Hertuginde Christina, kom 1566 med kongeligt Leide tilbage til Danmark, fik paany sine Godser og sit Sæde i Rigens Raad, blev s. A. Lensmand paa Vordingborg, 1567 Statholder og s. A. Rigshofmester, indlagde sig stor Fortjeneste ved sin kloge Styrelse af sit Fædrelands Pengevæsen, 1509 tillige Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, s. A. paa Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev." (Holbek & Brun)
[Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg]


Beskæftigelse:
1544 - 1558 Vigsnæs Birk, 1547 - 1549 med Sørup og Maibølle, 1549 - 1558 Lensmand paa Halsted Kloster. 1666 Lensmand paa Vordingborg, Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, 1571 på Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Peder blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1573; Forstander; Adresse:
  Herlufsholm

Notater:

Levned:
"til Nielstrup, som han opbyggede, var 1563 en af de 4 Proviantkommissærer for Smaalandene, skulde 1565-67 føre Tilsyn med Lollands Forsvar, 1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm, 1573 Forstander paa Herlufsholm, død 7 Sept. 1577 i Hillerød, hvor han endnu 2 Dage før med sine Søstre o. fl. havde underskrevet et Gældsbrev til Kongen, der havde ladet falde sine Krav paa Torsøgaard."
"Sidste Mand af Slægten Oxe". (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Jørgensdatter Urne, til Boserup. Sidsel (datter af Jørgen Lagesen Urne, til Boserup og Magdalene Tygesdatter Brahe) døde før 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 14 Aug 1550 på Københavns Slot med Hans Mortensen Barnekow, til Birkholm (d. 9 Feb 1559, Kolding Købstad).
Børn i ægteskabet: Johan Barnekow, til Birkholm, Nielstrup og Ryegaard (22 Dec 1555, Roskilde Bispegaard - Jul 1603, København),
Christian Barnekow, til Birkholm (24 Jul 1556, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).

Notater:

Levned:
Ingen børn. "til Søllested (Sønder H., Lolland), hun fik 1572 brev på St. Peders Kloster i Lund, 1572—84 hofmesterinde hos dronning Sophie. Hun efterlod sig 90.000 daler. i guld og sølv." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Jørgen Tygesen Brahe før 10 feb. 1547. Jørgen (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født i 1515; døde den 21 jun. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Banner. Frantz (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård) blev født cirka 1510 i Langaa, Gudme, Svendborg; døde i 1575 i Köinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Knudsen Rud, til Møgelkær i 1549. Otte (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 15 maj 1520 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 11 okt. 1565 i Ekerö, Uppland, Sverige; blev begravet i 1571 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 12 okt. 1572. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand

Notater:

Levned:
"var 1548 og 1550 hofjunker, 1553 lensmand på Dragsmark kloster, var død 15. juni 1561, da enken fik følgebrev på Dragsmark kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1548 og 1550

Beskæftigelse:
På Dragsmark Kloster.

Død:
15 Jun 1561, fik enken følgebrev på Dragsmark Kloster.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted. Margrethe (datter af Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose og Mette Christensdatter Skram) blev født i 1540; døde i 1610; blev begravet i 1610 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Høvedsmand

Notater:

Gift med Anne Lauridsdatter Vasspyd (d. 1585). Børn i ægteskabet: Peder Eriksen Grubbe, til Olstrup (d. 24 Feb 1614, Olstrup, Fuglse, Maribo),
Mette Eriksdatter Grubbe, til Gunderup (d. aft 1616),
Regitze Eriksdatter Grubbe (d. bef 1638),
Laurids Grubbe, til Gammelgaard, Tjele og Vingegaard (1561 - 22 Apr 1639, Aarhusgaard).

Levned:
"til Gunderup (Bjæverskov H.), 1563 proviantmester i Smålandene, 1564 høvedsmand for udbudsknægtene af Ålholm len, 1571-78 forlenet med Hoby Birk. Perlestikkeren kalder ham til Aalstrup og meddeler at han døde 2. Sønd. eft. Trin. (31 Maj) 1573 efter 4 Dages Sygdom, begr. i Landet K. [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1571-1578 Hoby Birk.

Beskæftigelse:
I Smålandene.

Beskæftigelse:
For udbudsknægtene af Ålholm len.

Begravet:
Parret er omtalt i Danmarks Kirker ifm. med inventar, men grav/ligsten er ej nævnt.

Notater:

Gift med Catharina Grube. Barn i ægteskabet: Sivert Grube (d. 1629).

Levned:
"Tjente mod Tyrkerne, faldt i Fangenskab, men kom løs og blev paa Hjemvejen til Danmark gift og bosat i Østpreussen; g. m. Catharina Grube, formentlig af den bremiske Adelsslægt, hvis Vaaben var en sort Kjedelkrog. Lisbeth Bryske skriver om Jørgen G, „døde i Tørckiett eller bleff i Krien". (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Røgle, immatr. 1554 ved Universitetet i Rostok, 1565 saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet 18 Oct 1604 i Vellinge Kirke, Skåne, Sverige.

Jakob blev gift med Sidsel Knudsdatter Giedde, til Røgle før 1575. Sidsel (datter af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kammerjomfru hos Dronning Dorothea." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga den 28 jun. 1556 i Hof og Slot, København, København. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebe Sigvardsdatter Grubbe

Notater:

Gift med Jep Thorbernsen Sparre (i Sjælland), til Torkildstrup (d. 23 Dec 1557). Børn i ægteskabet: Emmike Sparre (i Sjælland), til Vibygaard og Opager (d. 29 Jun 1613),
Helrad (Helvad) Sparre (i Sjælland) (d. 26 Nov 1611),
Karen Jepsdatter Sparre (i Sjælland) (d. aft 1621).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 2: med Henrik Nielsen Arenfeldt (d. aft 1580). Børn i ægteskabet: Niels Henriksen Arenfeldt (d. 1628),
Margrethe Arenfeldt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jepsen Ravensberg. Christoffer (søn af Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm og Dorte Christophersdatter Basse, til Beldringe) døde i 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1558; Rentemester
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand
• Beskæftigelse: 1570; Kansler

Notater:

Gift 2: 22 Dec 1577, København, med Kirsten Jørgensdatter Lykke, til Tostrup (c. 1556, Torstrup, Fuglse, Maribo - Mar 1630).
Børn i ægteskabet Christian Grubbe, til Lystrup (10 Jun 1579 - bef 1642),
Jørgen Grubbe, til Tostrup, Hageløs og Snedinge (4 Jul 1584, Vordingborg Købstad - 22 Nov 1640, København ),
Else Eilersdatter Grubbe (aft 1577 - 1628),
Eiler Grubbe (29 Dec 1585, Lystrup Gods, Fakse, Præstø - 21 Jun 1611, Kalmar, Småland, Sverige).

Fødsel:
(noget gammel mor?)

Levned:
"Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28. Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen (Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart Udbrydende Syvaarskrig med dens store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570) udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin Udnævnelse til Kansler.
Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede 1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus, hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572 til sin Død sad han som Lensmand paa
Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han 15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630. ...
E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen Venusinus. (P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587.; N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.)(C. F. Bricka.)

Beskæftigelse:
Mørup i Halland, 1571-77, på Husumgaard, 1572-85 på Tryggevælde, Vordingborg og Jungshoved.

Beskæftigelse:
Rigskansler og medlem af Rigsrådet.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" Ejler Grubbe, Kirsten Lykke og Niels Gyldenstjerne (Fig. 11). Figursten af overmalet, sort, marmorlignende Stenart, 237 × 135 cm, i spinkel Sandstensramme med bruskbarokke Ornamenter; paa Hængestykket er en liggende Engel; to Statuetter: Styrke og Sandhed, staar paa de smalle Sidevinger og tre Topfigurer: Kristus og to Kvinder, ved den brudte Volutgavl. I denne findes en oval Plade med Indskrift, hvorefter Fru Kirsten Løcke har bekostet dette Epitafium 1624. Nederst paa selve Stenen læses fordybet Versalskrift over Eyler Grubbe til Lystrup, fordum Danmarks Riges Kansler og Raad, død i Kiøbenhafn 20. Nov. 1585, og Hustru Kirsten Løcke til Taastrup, død □ ; Niels Gyldenstiern til Bjørnsholm, Fru Kirstens anden Husbond, ligger begravet i Bjørnsholms Kirke i Jylland, død paa Bjørsholm(!) 11. Maj 1619. Stenens Midtparti fyldes af sirligt huggede, men noget stive Portrætfigurer under Bueslag, i Midten Fru Kirsten i Enkedragt, til højre for hende Eiler Grubbe, til venstre Niels Gyldenstjerne. Over Buerne er hugget Personernes Valgsprog (»Ingen Glæde uden Sorrig. S: Eiler Grubbe«; »Lycken kom(m)er af Gud allene. Fru Kirsten Løcke«; »Mit Haab til Gud allene. S: Niels Gyldenstierne«) og deres firdobbelte Anevaaben. 1895 blev Epitafiet
paa Nationalmuseets Foranledning flyttet fra sin oprindelige Plads i Kapellet til Taarnrummets Sydvæg og istandsat" (Danmarks Kirker)

Eiler blev gift med Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal den 13 aug. 1559 i København. Else (datter af Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal og Margrethe Knudsdatter Giedde) blev født den 5 jan. 1543 i Tommerup, Odense, Odense; døde den 30 maj 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø; blev begravet den 13 jul. 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Agathe blev gift med Lave Beck, til Førslev og Beldringe i 1565. Lave (søn af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født i 1530 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde den 16 jun. 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var i sin Ungdom i Sachsen med sin Moster Jfr. Anne Hardenberg, levede endnu 1638." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Axel (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født i 1552 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 1 dec. 1630; blev begravet den 6 jan. 1631 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Kannik
• Beskæftigelse: 1591; Kancellisekretær

Notater:

Gift 31 Jan 1591 i Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige med Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (est btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Anne Corfitsdatter Grubbe (f. aft 1591).

Levned:
"Til Høgested (Herrestad H ), holdtes af Kurfyrstinden af Sachsen i Skole i Schulpforta og siden ved Universitetet i Leipzig, blev 1584 i Febr. immatr. ved Universitetet i Padua, s. A.—1591 Sekretær i tyske Kancelli, 1588 Kannik i Oslo. 1581 immatr. i Orleans, 1584 i Siena." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bild, Til Sonnerup. Peder (søn af Niels Bild, til Ravnholt og Beate Eggersdatter Ulfeldt) døde efter 16 jun. 1566. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 11 Jul 1591, Lund Domkirke, Skåne, Sverige, med Vilhelm Dresselberg (aft 1543 - 1620).
Børn i ægteskabet: Mette Vilhelmsdatter Dresselberg (26 Nov 1600, Vindinge, Tune, Roskilde - 27 Mar 1635, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
samt seks sønner, der alle døde som små.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1589; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1598, Roskilde, Sømme, Roskilde; Degn
• Beskæftigelse: 1598; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1606, Lund, Skåne, Sverige; Kantor

Notater:

Gift 25 Jul 1602 på Københavns Slot med Hilleborg Knudsdatter Grubbe (1577, Halsted Kloster, Juellinge, Lollands Nørre, Maribo - 18 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Else Sivertsdatter Grubbe (12 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 11 May 1631, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
HiIleborg Sivertsdatter Grubbe, (12 Jan 1613 - bef 24 Jan 1613).

Levned:
"Til Hofdal, Torup og Høgholt (Horns H. Jyll.), studerede i København, Wittenberg, Genf osv. og berejste Tyskland og Italien, Faderen fik 1582 kongl. Brev at maatte oplade til ham Sallerup Præbende med St. Dionysii Alters Gods ved Lunds Domkirke, 1589 Sekretær i Kancelliet, ledsagede 1595 Kansler Christian Friis til Stockholm, s. A.—1602 Øverste Sekretær, 1598 Degn i Roskilde, deltog 1599 i Kongens Nordlandsrejse, 1601 Lensmand paa Jungshoved, 1602- 28 paa Malmøhus, 1605 forlenet med Børringe Kloster etc, 1606 Kantor i Lund, 1618 Sendebud til Stockholm.
1588 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
1602 Øverste Sekretær.

Beskæftigelse:
Jungshoved, 1602 - 1628 Malmøhus, 1605 Børringe Kloster mm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Margrethe blev gift med Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Knud (søn af Axel Knudsen Urne, til Søgaard og Birthe Knudsdatter Rud) blev født den 29 okt. 1564 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 2 feb. 1621 i København; blev begravet den 16 feb. 1622 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1599; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Vedby, fik 1571 kongelig anbefaling til en ansættelse ved hertug Hans af Pommerns hof, 1573 immatrikuleret i Padua, 1599-1602 lensmand på Københavns Slot, 1602-1605 på Jungshoved, levede 1612." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1599 - 1602 lensmand på Københavns Slot, 1602 - 1605 på Jungshoved.

Knud blev gift med Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Hilleborg (datter af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født i 1555; døde efter 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1591; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1597; Lensmand
• Beskæftigelse: 1599; Søkaptajn

Notater:

Gift 23 Jan 1597, Viborg Domkirke, med Margrethe Axelsdatter Viffert (29 Nov 1562 -3 Feb 1622, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Axel Jørgensen Urne (5 Feb 1598, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg - 1653),
Anne Jørgensdatter Urne (aft 1598 - 1651),
Corfitz Jørgensen Urne (f. aft 1597).

Levned:
"Til Brobygaard (Salling H.), 1591-1596 Hofjunker, 1597-1601 forlenet med Han Herred, ledsagede 1599 som Vicekaptajn Børge Trolle paa Gideon Kongen paa Nordlandsrejsen, kom straks efter sin Hjemkomst livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk. Jørgen til Brobygaard, f. 23. april 1567, død 28. august (1601). — Defekt kisteplade i Mariager museum (P. Halkjær Kristensen)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1597 - 1601 Han Herred.

Beskæftigelse:
Vicekaptajn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1611; Admiral
• Beskæftigelse: 1627; Generalkrigskommissær

Notater:

Gift 12 Oct 1600, Svendborg Købstad, med Agnete Pedersdatter Thott (aft 1567 - 1612, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Birte Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense),
Margrethe Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 26 Oct 1667),
Axel Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1623, Leyden, Nederlandene),
Claus Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1616),
Dorte Eriksdatter Urne (f. aft 1600).

Levned:
"Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.)

Beskæftigelse:
Utstejn Kloster i Norge.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1599

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 24 Oct 1603 med Jytte Nielsdatter Bild (22 Sep 1585, Ravnholt Gods, Herrested, Vindinge, Svendborg - 17 Sep 1646, Ringstedgaard Gods, Sønder Næraa, Aasum, Odense).
Børn i ægteskabet: Erik Banner, til Oregaard (5 Oct 1618 - 19 Aug 1687, Oregaard, Ore, Skovby, Odense),
Niels Banner, til Ringstedgaard (22 Apr 1622 - 22 Feb 1670, Hagenskov (Frederiksgave), Baag, Odense),
Preben Banner, til Lundsgård (1624-1666), Eiler Evert Banner, til Ringstedgaard (aft 1603 - 14 Apr 1700).

Levned:
"til Gjessingholm (- 1608), Vorgaard (- 1604), Lyngholm (- 1607), Løgismose (Baag H.), Ringstedgård (Aasum H. - 1621) og Studstrup (Rinds H.) - havde ved sin død brev på Klingenberg ved Odense, Lindholm og Herrested Kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 17 Sep 1592, Randers Købstad, med Niels Kaas (Sparre) (d. 1620).
Børn i ægteskabet: Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1652),
Anders Kaas (Sparre) (1601 - 29 Jul 1659, Linderumgaard, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Otte Kaas (Sparre),
Niels Kaas (Sparre),
Edel Nielsdatter Kaas (Sparre),
Ingeborg Nielsdatter Kaas (Sparre),
Dorte Nielsdatter Kaas (Sparre).



Levned:
"Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 21 Oct 1593 med Christoffer Krafse (c 1560 - bef 1620). Barn i ægteskabet: Hilleborg Krafse (1600 - bef 13 Apr 1661).


Levned:
"til Egholm, Taxeret 1625 til o. 1000 Tdr. Htk., Hendes midler var saa ringe at hun fast intet havde at leve af, understøttet af Erik Rosenkrantz til Egholm, i hvis nabolav hun døde." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 30 Jul 1598, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Esge Krafse, til Assendrup (29 Sep 1557, Egholm Herregård, Sæby, Voldborg, Roskilde - 13 Nov 1627, Aversi, Tybjerg, Præstø. Barn:
Eiler Krafse (7 Aug 1599 -17 Nov 1618, Paris, Frankrig).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1615; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1615; Lensmand

Notater:

Gift 23 Jun 1619, Skt. Nikolaj Kirke, Køge med Birgitte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (6 Aug 1595, Skovsbo Gods, Rynkeby, Bjerge, Odense - 1675).
Børn i ægteskabet: Predbjørn Urne (7 Jul 1620 - 17 feb. 1621),
Knud Urne, til Ryegaard (f. aft 1621 - aft 1658),
Predbjørn Urne (f. aft 1621 - aft 1621),
Eiler Urne (f. aft 1621),
Anne Axelsdatter Urne (f. aft 1621 - 1626),
Mette Axelsdatter Urne (f. aft 1621).

Levned:
"Til Ryegaard, som han 1622 købte af Eiler Gyldenstierne, og Bækkeskov -, kom 6 Aar gl. i Skole hos Præsten i Lunde, 10 Aar gl. i Skole i Malmø, 1605 i Sorø Skole, rejste 1609 udenlands, studerede i Heidelberg, Strasborg, Basel og Genf og berejste Frankrig, England og Holland, 1614—15 Sekretær i Kancelliet, 1615—24 Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted Kloster, 1624— 26 paa Enkedronningens Slotte Halsted og Nykøbing, takseredes 1625 til 1041½ Td. Hk." (Holbek & Brun)
"Urne, Axel, 1591-1626, til Rygaard, som han 1622 kjøbte af Eiler Gyldenstjerne, var Søn af nedennævnte Knud U (d. 1622) og blev født 25. Avg. 1591 paa Aarsmarke. Han gik i Skole hos Præsten i Lunde, saa i Malmø og sidst i Sorø, hvert Sted i 4 Aar, rejste 1609 udenlands, studerede 1 1/2 Aar i Heidelberg, 1/2 Aar i Strasburg, 1 Aar i Basel og 1/2 Aar i Genf, hvorefter han berejste Frankrig, England og Nederlandene. Efter 1614 at være hjemkommen tjente han som Sekretær i Kancelliet, til han Aaret efter beskikkedes til Landsdommer i Sjælland og som saadan fik Ringsted Kloster i Forlening. Landsdommerstillingen fratraadte han 1624, da Enkedronningen forlenede ham med Halsted Kloster og Nykjøbing Slot, men allerede 15. Dec. 1626 døde han i Kjøbenhavn. Paa sin Sotteseng modtog han Besøg af den udvalgte Prins. 13. Juni 1619 havde han i Kjøge ægtet Birgitte Prebensdatter Gyldenstjerne (f. 12. Avg. 1595 paa Skovsbo, d. 1675), der fødte ham 5 Børn, af hvilke dog de 3 døde før Faderen og det 4. straks efter ham. (T. C. Wegner, Ligpræd. over A. U. (1630). ; Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1615 - 1624 i Sjælland.

Beskæftigelse:
1615 - 1624 på Ringsted Kloster, 1624 - 1626 på Halsted og Nykøbing.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1615; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1617; Lensmand
• Beskæftigelse: 1617; Rentemester
• Beskæftigelse: 1629; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1629, Norge; Statholder
• Titel: 1634; Ridder
• Beskæftigelse: 1643; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1646; Kansler

Notater:

Gift 18 Jul 1624, København, med Sophie Hansdatter Lindenov (15 Nov 1608, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 4 Sep 1652, København).
Børn i ægteskabet: Knud Urne (f. aft 1624),
Lisbet Sophie (Soffi) Urne (f. 24 Apr 1627, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige - 11 Jun 1693, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige),
Christian Urne ( 8 Mar 1628 - 19 Mar 1669, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby,Aasum, Odense).

Levned:
"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Prælatur i Roskilde, 1619 Prælaturt i Viborg, 1622 Prælatur i Roskilde, 1622 - 1629 Svendstrup, 1623 Prælatur i Lund og 1624 Kannikedømme, 1627 - 1629 Aalholm og Nykøbing, 1629 - 1642 Akershus, 1642 - 1645 Tranekjær, 1645 - 1658 Lensmand Dragsholm, 1647 Odense Provsti, fik 1658 Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len.

Beskæftigelse:
Rigskansler

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift 1: c. 1623 med Christian von Hadeln (d. bef 28 Oct 1628).
Børn i ægteskabet: Lorentz von Hadeln,
Knud von Hadeln (1625, Fiskum, Norge - c. 1677, Toten, Oppland, Norge),
Predbjørn von Hadeln (d. c. 1627).
Gift 2: med Preben von Ahnen, til Fossum (18 Sep 1606 - 15 Nov 1675).
Børn i ægteskabet:
Merete Sophie von Ahnen,
Anne von Ahnen, til Fosnæs,
Alexander Rabe Pappenheim von Ahnen (d. 2 Mar 1677, falden ved Rönneberga i Skåne).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1623; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Ritmester
• Beskæftigelse: 1632; Marsk
• Beskæftigelse: 1632; Rigsråd

Notater:

Gift 16 Feb 1624 med Margrete Ottesdatter Marsvin, til Marsvinsholm (16 Mar 1606, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige - 22 Mar 1650, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Jørgensdatter Urne (1625 - aft 1651),
Christian Urne (26 May 1626, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg - 24 Mar 1667, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige),
Knud Urne (1628, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 20 Dec 1674, København),
Otte Urne (5 Oct 1629 - 9 Aug 1630),
Dorte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 21 Jan 1699),
Birte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 26 Jul 1694),
Sophie Jørgensdatter Urne (aft 1625, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1714, Itzehoe, Slesvig-Holsten),
Else Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, V. Flakkebjerg, Sorø),
Otte Urne (aft 1625 - 5 Feb 1659, Halden (Frederikshald), Østfold, Norge),
Helle Jørgensdatter Urne (c. 1639, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1668),
Axel Urne, til Marsvinsholm (1 May 1640, Lindenborg Gods, Blenstrup (Næs, Daasborg), Hellum, Aalborg - 2 Aug 1677, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø),
Merete Sophia Urne (c. 1644, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 27 Nov 1724, Lindersvold Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Til Aarsmarke (Alslevgaard), Alslev, hvoraf han 1624 udkøbte sin Broder Frederik, Sonnerup (Voldborg H.) købt 1633, og Næs (nu Lindenborg, Hellum H., købt 1637, men atter solgt af hans børn 1650). Kom 1607 paa Herlufsholm, 1609—11 Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, saa Kammerdreng hos Kongen, 1617 gjort værgagtig af Kongen, rejste saa en Tid i Frankrig og Tyskland, 1618—23 Hofjunker, tjente i Krigen i Böhmen og deltog i Slaget ved Prag, var tillige Løjtnant ved Hoffanen og brugtes i Sendelser til Frankrig og andetsteds. 1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). Jørgen U. betalte 18 Dec. 1618 en Bøde for at have dræbt Anna Hardenbergs Kusk. (Odense Byfgd.rgsk.)
"Urne, Jørgen, 1598-1642, Rigsmarsk, Broder til den ovfr. nævnte Christoffer U., er født 17. Okt. 1598 paa Halsted Kloster. Han kom i sit 9. Aar til Herlufsholm Skole, blev 2 Aar efter Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, dernæst Kammerdreng hos Christian IV og var i denne Egenskab med i Kalmarkrigen og paa Kongens Rejser til England 1614 og til Brunsvig 1615. 16188 blev han Hofjunker, men fik s. A. Forlov til at deltage i Krigen i Bøhmen; han blev Kornet hos Greven af Thurn og var med i Slaget paa det hvide Bjærg 1620, hvorefter han begav sig hjem, blev Lieutenant ved Hoffanen og sendtes flere Gange i de følgende Aar i mindre Ærender til Udlandet, saaledes til Frankrig og Grev Ernst af Mansfeld i Ostfriesland. 1623 fik han Kronborg Len, ægtede 16. Febr. 1624 Margrethe Ottesdatter Marsvin til Dybæk (f. 16. Marts 1606 d. 22. Marts 1650) og blev s. A. Ritmester ved en af Rostjenestens Faner. 1627 var han befuldmægtiget for den sjællandske Adel paa Mødet i Odense i Febr., fik s. A. i Stedet for Kronborg Christiansstad Len, hvilket han beholdt til 1629; i dette Aar var han med Kongen til Mødet i Ulfsbæk. 1632 valgtes han til Rigsmarsk, optoges med det samme i Rigsraadet og fik Vestervig Len; kort efter var han til Møde i Svabsted. Han hørte til dem, som erklærede sig enig rned Christian IV i det heldige i at afskaffe Vornedskabet, og forhandlede 1634 med den sjællandske Adel derom, hvilket dog blev frugtesløst. Derimod var han i de ydre politiske Spørgsmaal ikke saa enig med Kongen; han var i Dec. 1632 en Modstander af Krig med Sverige, og 1641 anbefalede han et venskabeligt Forhold til Nederlandene. Det blev ogsaa forgjæves, at han 1640 gik i Forbøn for Kirstine Munk. 1633 var han bleven Ridder af Elefanten og sendtes umiddelbart efter til Sachsen, hvor han sluttede Aftalen om Prins Christians Ægteskab med Magdalena Sibylla og fejrede Forlovelsen paa Slottet Moritzburg. 1634 var han Kommissær til Forhandling med den franske Gesandt d’Avaux og 1637 til Landdag i Flensborg. Han døde 19. Febr. (M. Matthiæ, Ligpræd. over J. U. (1649). Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 483 f. ; J. A. Fridericia)". (Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1623 - 1627 paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1632 - 1642 Vestervig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Dorthe blev gift med Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Ove (søn af Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København; blev begravet efter 1660 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1622; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand

Notater:

Gift 1627 (est) med Karen Hansdatter Arenfeldt (10 Nov 1598, Rugaard Gods, Hyllested, Djurs Sønder, Randers - 9 Jun 1673, Arenfeldtsborg, Haslev, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Kirsten Fredriksdatter Urne (1628 - 16 Feb 1672, København),
Anne Frederiksdatter Urne (aft 1628 - 7 Jun 1660, København).

Levned:
"til Alslev, Bregentved (Ringsted H.), købt 1630 af Falk Gøye, og Kragerup (Løve H.), købt 1656 af Hans Friis, 1622—24 Sekretær i Kancelliet, 1624—25 Hofjunker, ledsagede 1625 Fru Kirsten Munk til Tyskland, takseredes s. A. til 126 Td. Hk. (196), sendtes 1626 i diplomatisk Hverv til Nederlandene og Frankrig, 1627—41 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 tillige paa Hørsholm, takseredes 1638 til 429½ Td. Hk. (197), 1641—42 Lensmand paa Silkeborg, 1642—56 i Trondheim, 1656—57 paa Roskildegaard, 1657—58 paa Halsted Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1627 - 1641 Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 Hørsholm, 1641 - 1642 Silkeborg, 1642 - 1656 Trondheim, 1656 - 1657 Roskildegaard, 1657 - 1658 Halsted Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sivert Urne
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1628; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1632; Lensmand
• Beskæftigelse: 1650; Oberst
• Beskæftigelse: 1660; Rigsråd
• Titel: 1660; Geheimeråd

Notater:

Gift 1: 1629 (est) med Helvig Hansdatter Lindenov (aft 1605 - 1646).
Børn i ægteskabet: Helvig Sophie Urne (15 Apr 1630, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 30 Apr 1715, Rønninge-Søgaard, Aasum, Odense),
Merete Sigvardsdatter Urne (1631, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 28 Apr 1706, Nislevgaard, Otterup, Lunde, Odense),
Magdalene Sibylle Urne (f. aft 1632),
Knud Sivertsen Urne, til Julskov (28 Aug 1634, København - 28 Nov 1705, Juulskov Gods, Kullerup, Vindinge, Svendborg),
Hans Sivertsen Urne, til Sanderumgaard (14 Jun 1635, Roskildegaard, Roskilde - 1 Jul 1688, Sanderumgaard, Davinde, Aasum, Odense),
Christian Sivertsen Urne (aft 1635 - bef 1661),
Sigvard Sigvardsen Urne, til Billeshave (1636-1712, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Lisbet Sophie Urne (btw 1637-1640 - 10 Oct 1664, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg).

Gift 2: med Catharine Sehested (17 Feb 1625 - 18 Dec 1670, København).
Børn i ægteskabet: Jørgen Urne (aft 1640 - aft 1677),
ai Urne (aft 1640 - 3 Sep 1658, København),
Sophie Amalie Urne (f. aft 1640).

Levned:
"Til Rårup, var 1624-28 hofjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian, takseredes 1625 med sin broder Hans til 297 td. hk., 1628 en kort tid overskænk, 1628-32 prinsens embedsmand på Malmø, 1632 løjtnant ved ritmester Niels Trolles kompagni af rostjenesten, 1632-41 lensmand på Roskildegaard, 1633-43 ritmester ved sjællandske rostjeneste, takseredes 1638 til 214 Td. Hk., 1641-50 lensmand på Tryggevælde, ledsagede 1643 Grev Valdemar til Moskva, 1644 oberstløjtnant, 1645 en af de 3 landkommissærer i Sjælland. 1646 med Flemming Ulfeldt sendt til Bornholm for at holde forhør angående øens overgivelse og annamme den af de svenske, 1648 ridder, 1650 oberst, 1650-55 lensmand over Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655-58 på Odensegaard, 1658 kommissær at have indseende med de svenske i Odense len, 1658 og 1660—61 lensmand på Dragsholm, 1660 rigsråd, rigsstaldmester, gehejmeråd." (Holbek & Brun)
"Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1632 - 1641 Roskildegaard, 1641 - 1650 lensmand på Tryggevælde, 1650 - 1655 Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655 - 1658 Odensegaard, 1660 - 1 661 lensmand på Dragsholm.

Beskæftigelse:
1632 Løjtnant, 1633 - 1643 Ritmester, 1644, Oberstløjtnant.