Oluf Jacobsen Lunge, til Skjoldenæs

Notater:

.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup. Anne (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Morten Jensen Gyrstinge, til Kragerup og Hastrup. Morten (søn af Jens Gyrstinge, til Aas og Karen Henriksdatter Neb, af Kragerup) blev født i 1379; døde før 15 nov. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder
• Beskæftigelse: 1416; Høvedsmand

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Emerentze Jepsdatter Lunge,
Anne Jakobsdatter Lunge,
Sophie Jakobsdatter Lunge.


Levned:
"til Stadager, havde 1387 med sin broder hr. Folmer Jakobsen til formynder og fik da paa Skiftet blandt andet udlagt hovedgården i Skovsø, som han mageskiftede til Elne, Sophie og Arine Folmersdatter Lunge for disses part i Stadager, deltog 1396 i stiftelsen af slægtens vikarie, var 1401 ridder og beseglede da til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge, kvitterede 1405 sammen med sin broder deres "fædder" hr. Folmer Jakobsen for deres værgemål og beseglede da med dem hr. Niels, biskop i Strengnæs, og Oluf Olufsen Lunge "patruorum nostrorum", solgte til nævnte hr. Folmer alt sit og sin broders fædrene gods i Nørre- og Sønderjylland, beseglede 1408 til vitterlighed med sin moder, 1416 høvedsmand på Glambæk på Femern, solgte 1418 en gård i Skørping til sin "fader" (o: "fædder") hr. Anders Jakobsen Lunge, beseglede 1429 til vitterlighed med sin halvbroder hr. Jørgen Rud." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Glambæk, Femern.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Grubendal. Claus og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Pedersen Godov, til Tybjerg og Bramslykke. Anders (søn af Peder Olufsen Godov og Sophie Tygesdatter Basse, til Tybjerg og Hverringe) døde før 10 okt. 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Levede 1390, da hun med sin ægtefælle stiftede en sjælemesse i Sorø Kirke, levede endnu 1404 og solgte da al sin arv efter sin søster til Roskilde bisp, g. vist før 1360 m. hr. Jens Rud, død 1404." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sorø Kloster (Alsted, Sorø).

Begravet:
[Ej omtalt i Danmarks Kirker]

Alhed blev gift med Hr. Jens Rud før 1360. Jens (søn af Niels Jakobsen Rud, af Pilegaard i Solbjerg og Yliænæ) døde cirka 1403; blev begravet cirka 1403 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1382; Lensmand

Notater:

Levned:
"Henneke Grubendal "de Wæstæth", var 1382 lensmand på Søborg og beseglede da til vitterlighed med hr. Bent Biug, samme år sendebud til Hansestæderne, levede vist 7. marts 1391, men var død 6. dec. samme år, da enken afstod sin ret i Hørningsholm til dronning Margrethe. Henneke G. de Wæsthæth, o: Vestud i Borre Sogn på Møen. [2]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
På Søborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm. Cecilie (datter af Jens Johannesen Grubbe og (Ukendt) Pedersdatter von Everstein) døde efter 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Død:
"Levede endnu 1410, da han til Fru Else Hr. Bjørns solgte Gods i Sasserup". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"angives at have haft Fultofte (Froste H.) i Skaane i Forlehning af Erkebispen" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pedersdatter Brahe. Margrethe (datter af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Formodentlig død før 1486, da hun ikke nævnes på skiftet efter forældrene." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Ditlev Daa den Ja, dato ukendt. Ditlev (søn af Claus Daa og (Ukendt) Breide) døde efter 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke i 1500.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Lunge, af Svansbjerg. Jep (søn af Niels Olufsen Lunge, til Falkerslev) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jensen Basse, af Vetteslev. Christoffer (søn af Jens Andersen Basse, i Bildsø og Elline Landtzdatter) døde før 1494; blev begravet før 1494 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Reberg, til Bramslykke før 1486. Claus (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 2 nov. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forbehold (Holbek & Brun): Måske datter af Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal.

Familie/Ægtefælle/Partner: Evert Grubbe, til Alslev. Evert (søn af Niels Grubbe, til Vidskølle og Elsif Evertsdatter Moltke) blev født cirka 1354; døde efter 1403. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Rud
• Titel: 1381; Væbner
• Beskæftigelse: 1400; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Var 1381 væbner og nærværende på Kongens retterting, kaldes 1390 Johannes Rwth junior miles, fik samme år(?) af Fikke Moltke skøde på al dennes arveret efter Fikkes søsters død fru Bege, Johan Reimersens efterleverske, fik året efter af Kort Moltke skøde på al dennes arv efter hans søster fru Bege, Johan Reimersens og hr. Henrik Barnekows efterleverske, kaldes her kun hr. Jens Rud, så skødet er mulig udstedt til hans fader, var 1400 høvedsmand på Telge og nævnes 6. juni i Stockholm, beseglede 1402 i Smedeby i Sverige til vitterlighed med ridderen Kort Gørtz, tilskødede 1404 biskop Peder af Roskilde alt hvis ejendoms- eller pantegods, som var ham tilfalden efter hans husfrues søster fru Bege Hans Reimersens efterleverske, skødede 1414 på Falster landsting gods i Særslev m. m. til St. Peders Kloster i Næstved, i hvis dødebog han nævnes og hvor han sagtens er begravet." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Telge.

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup. Else (datter af Hr. Laurids Hvas, af Ormstrup og (Ukendt) Elufsdatter Bild) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Albrechtsdatter Moltke. (Ukendt) (datter af Albrecht Moltke, til Westenbrügge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1387; Køgemester
• Titel: 1387; Ridder
• Beskæftigelse: 1392; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Else (Ukendt) (d. bef 1391).

Levned:
"til Skjoldenæs (Ringsted H.), var 1387 ridder og kong Olufs køgemester og var tilstede på Falsterbo ved kongens død, deltog samme år i hyldingen i Ringsted, 1392 høvedsmand på Vordingborg, deltog 1395 i forhandlingerne på Lindholm og 1397 i Kalmar-mødet, beseglede 1398 forbundet mellem kong Erik og hærmesteren og 1401 kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Vordingborg.

Begravet:
[Ej omtalt i Danmarks Kirker]

Mikkel blev gift med Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup før 1391. Anne (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: aft 1384 med Herlug Brymle (d. aft 1384),
Gift 4: med Jens Grim (Has), til Tosterup (d. aft 1442).

Død:
"Gav 1426 med hr. Jens Grims samtykke gods til Sorø Kloster, hvor hun vistnok er begravet, levede 1432 men var død 11. februar 1440." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Pedersen Falk, til Gisselfeld. Eskild (søn af Hr. Peder Falk og Ide Olufsdatter) døde efter 1395. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Iversen Lykke. Jens (søn af Iver Lykke, til Egholm) døde mellem 1411 og 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1403; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1407; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bahus. 1410 Kalundborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Madsdatter Falster. Karine (datter af Mads Falster og Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skjøringe (Falster Sønder H.), gav 1421 sammen med sin Hustrus Frænder Gods til St. Claire Kloster i Roskilde, hvor hendes søster Cecilie var indgivet, trættede 1432-33 med Frederik Wardenberg om Oppebørsel, som Hr. Anders Jepsen Lunge oppebar paa Hr. Folmer Jepsens vegne." (Holbek & Brun)

Henning blev gift med Eline Folmersdatter Lunge før 1421. Eline (datter af Hr. Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup og Ryegaard og Ingeborg) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var enke 1500.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Reberg, til Bramslykke. Claus (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 2 nov. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Elsebe Pedersdatter Grubendal. Barn i ægteskabet: Niels Grubbe.

Levned:
"til Alslev, kaldes 1419 søstersøn af fru Cathrine Jensdatter Rud hr. Jens Lykkes, beseglede 1426 et vidne af Sjællands Landsting, levede vistnok endnu 1458; kaldte sig oftest kun „Grubbe i Alslev". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jepsdatter Lunge. Karen (datter af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård. Anne (datter af Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard og Anne Jensdatter Gyrstinge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Aldeheid Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Thorkild Brahe, til Rennesnäs og Mygdal. Thorkild (søn af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) blev født cirka 1372; døde efter 1447 i Halmstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Hessel (Sønder H. Dyrs), pantsatte 1463 to af sin hustrus gårde i Kragerup til Bent Krabbe og beseglede da hr. Mikkel Rud med ham, tilskødede 1470 sin kære svoger Claus Bryske al sin hustrus rettighed i gods i Arts, Løve og Flakkebjerg herreder, hvilket Claus og hans broder hr. Iven Bryske havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks. Var død 1479." (Holbek & Brun)

Christiern blev gift med Kirstine Hartvigsdatter Bryske, til Kragerup før 1453. Kirstine (datter af Hr. Hartvig Bryske og Kristine Nielsdatter Hak) blev født efter 1381; døde mellem 1479 og 1481. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder

Notater:

Levned:
"til Skjoldenæs, som han 1429 mageskiftede til kongen mod Vedby (Løve herred), var alt 1408 ridder, beseglede da til vitterlighed med sin moder, gjorde 1418 sammen med hr. Anders Jepsen Lunge fordring på Ordrup, der havde tilhørt hans hustrus stiffader Jep Jensen (Godov), fik 1419 af fru Catharine, hr. Jens Ruds datter og hr. Jens Lykkes efterlever, fuldmagt at inddele hendes gods i Sjælland, fik 1425 en lignende fuldmagt af sin husfrues morbrodersøn Palne Jensen (Munk), holdt samme år skifte med denne og fik da Rosildegaard m. m. og skifte med sine to brødre, hr. Jens og Vilhelm Rud, hvorved han blev eneejer af Skjoldenæs, skal have haft Gjerdrup i pant af en vis fru Elne, hr. Niels Hansens datter og Niels Kubs efterleverske, men synes dog ikke at have besiddet denne gård. Hr. Jørgen R., Skiftet om Skjoldenæs var 1429. " (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Ovesdatter Hase, til Gaasetofte. Ingeborg (datter af Hr. Ove Hase, til Gaasetofte og Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Cecilie Povlsdatter Jernskæg. Børn i ægteskabet: Margrethe Jensdatter Rud (d. aft 1477),
Mikkel Rud, til Sigerslev (d. aft 1466).

Levned:
"Beseglede 1418 til vitterlighed med sin moder fru Anne Pedersdatter og 1429 broderen hr. Jørgen Ruds mageskifte med kongen, holdt samme år skifte med sine brødre hr. Jørgen og Vilhelm Rud og fik da for sin part Tadurp og Tadurpe Fang i Hagested sogn, Tudse herred, samt 15 gårde i Voldborg, Tudse, Arts, Løve og Bjæverskov herreder, beseglede 1432 atter til vitterlighed med sin moder." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Vognserup, som blev ham udlagt på skiftet med brødrene 1429, beseglede 1425 til vitterlighed hr. Jørgen Ruds skifte med Palne Jensen, 1429 hr. Jørgens mageskifte med kongen og 1432 til vitterlighed med sin moder. Gift med Helle Henriksdatter Ulfstand. Deres våben fandtes fordum i Kundby Kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
"1607 omtales på sydvæggen ved prædikestolen et våben for Mikkel Ruds søn, Vilhelm (der 1429 havde overtaget Vognserup), og på den modsatte væg hustruen, Helle Henrik Gertsen Ulfstanddatters våben." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helle Henriksdatter Ulfstand. Helle (datter af Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge og Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø) og døde; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"FORBEHOLD: kan også være datter af: Eskild Falk." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Brasce Saltensee, af Linde . Niels (søn af Lage Grummesen Saltensee, af Linde, i Ørum) døde før 1400. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld, fik 1421 Gods i Haragermagle i Pant af Hr. Jens Grim." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Hartvigsdatter Bryske. Birgitte (datter af Hr. Hartvig Bryske og Kristine Nielsdatter Hak) blev født efter 1381. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld. Albrecht (søn af Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld og Gese Olufsdatter Bjørn) døde før 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Medejer af Skørringe fra 1452,

Død:
"Til Skjøringe, boede 1489 som Enke i Næstved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Pedersen Godov, til Hødvit, Lystrup og Skjørringe. Oluf (søn af Peder Olufsen Godov og Sophie Tygesdatter Basse, til Tybjerg og Hverringe) døde efter 13 sep. 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helvig Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Falster, til Lille Breininge. Mathias (søn af Jens Falster) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Reberg. Henrik (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Anne Iversdatter Hak (eller: Rød). Barn i ægteskabet: Iver Grubbe.

Levned:
"til Alslev, førte 1472 en Sag for Hr. Johan Oxe i Maribo, men er vel desuagtet identisk med den Nicolaus Grubow de Salandia, som 1474 blev immatr. ved Universitetet i Rostok, skrev sig 1479 til Alslev og beseglede da sammen med Evert Grubbe af Tryggevælde, levede 1. May 1503." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Karen Eriksdatter Bille efter 1472. Karen (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 1516. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var Enke da hun 1486 Skødede gods til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lykke Bille, af Solbjerg og Kelleklintegaard. Peder (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) døde før 1486; blev begravet før 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rud, Mikkel, –1450–, til Vedby, var en Søn af Hr. Jørgen Mikkelsen R. og Ingeborg Ovesdatter Hase. Faderen havde 1429 mageskiftet sin Ejendom Skjoldenæs til Kronen for Vedbygaard i Løve Herred, og efter hans i s. A. indtrufne Død arvede M. R. saaledes Vedbygaard, medens Fru Ingeborg paa ny indgik Ægteskab, først med Niels Gagge til Faarebæk og derefter med Mattis Fredbjørnsen til Egsmose. M. R. var Væbner endnu 1442, men Ridder 1444, saa at han rimeligvis er blevet slaaet til Ridder ved Kong Christoffers Kroning i Ribe 1443. 1448 nævnes han som Lensmand paa Kalundborg. Han var gift med Cathrine, Datter af Knud Andersen (Panter) til Svanholm, og erhvervede gjennem
dette Giftermaal, efter at først hans Hustru og derefter en Datter, som han havde med hende, vare døde, en Tredjedel i Svanholm, som han imidlertid senere solgte. Efter sin første Hustrus Død ægtede han Elsebe, Datter af Otte Jensen (af den saakaldte Markmand-Slægt fra Falster) og Gyde Pedersdatter (Jernskjæg). M. R.s Dødsaar kjendes ikke; han levede endnu 26. Juni 1462, men var vistnok død før 1. Sept. 1464. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 48 ff. 263 f. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vedby, oplod 1429 Sorø Kloster to Gårde i Merløse herred, som faderen havde testamenteret til klostret, solgte 1438 med sin moder Ordrup til hr. Axel Pedersen (Thott), var 1442 væbner, men 1443 ridder, var 1448 høvedsmand på Kalundborg, kvitterede 1449 hr. Karl Markmand for sin husfrues Elsebe Ottesdatters fædrene arv, som hr. Karl havde annammet til sig, da han fik hendes moder til ægte. Tilskødede 1452 hr. Torbern Bille en tredjedel i Svanholm, som han arvede efter sin datter Elsef og hun efter sine morbrødre hr. Niels og Bo Knudsen (Panter), sad 1456 i dommers sted på Sjællands Landsting, levede 26. juni 1462, var død 1. sept. 1464." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Otte Rud (d. aft 1519).

Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
På Kalundborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Knudsdatter Panter, af Svanholm. Cathrine blev født efter 1416; døde før 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mikkel blev gift med Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster før 1449. Elsebe (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Pedersen, til Ingelstad. Steen (søn af Peder Lauridsen, i Ryde og Karen Steensdatter Bielke, af Sverige) døde efter 1487; blev begravet efter 1487 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vognserup, beseglede 1458 et vidne af Sjællands landsting, fik 1475 to gårde i Kragerup i pant af Johan Rud af Hessel, dem han alt havde fået i pant af dennes fader, beseglede 1476 et vidne af Arts herredsting om Jørgen Ruds indførsel i Gaasetofte, solgte 1491 to gårde i Løgtved i Løve herred, som han fik af velbyrdig jomfru Karine Henriksdatter, til fru Johanne i Holbæk." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ej omtalt i Danmark Kirker. En senere Peder Rud (ligsten udført 1575 af enken Grete Bryske) er begr. i Kundby Kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Nielsdatter Banner. Johanne (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Peder Eriksen Gyldenstierne og Helebe Lydikesdatter) blev født før 1458; døde efter 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup den Ja, dato ukendt. Mogens (søn af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Madsdatter) døde efter 1450; blev begravet efter 1450 i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld, som han, der da alt var ridder, skrives til 1443, men først havde tiltrådt, efter at Herman von Oertzen, som i syv år havde besiddet gården, var død, var 1434 væbner og tilskødede da Henneke Grubendal gods, som han havde arvet efter Eggert Grubendal, pantsatte 1444 Vraa med mere gods i Vendsyssel, som hans anden hustru havde arvet efter sin moder, var 1461 tilligemed Henrik Daa forlover for fru Hebele, hvis moder var Elsebe Henriksdatter Daa, var 1465 rigsråd, fik 1468 kvittering for al den arv, som var tilfalden hr. Arend Bengtsen efter hr. Engelbrechts første husfrue, og var tildømt kronen, efter at hr. Arend havde opsagt kongen huldskab og mandskab, beseglede endnu 1487 hyldingen i Lund, levede 1492 men var død 1493." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1434.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved. Anne (datter af He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl og Anne Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Engelbrecht blev gift med Mette Pedersdatter Present før 1442. Mette (datter af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Kirstine Jensdatter Krumpen) døde før 12 sep. 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ejer af Skørringe fra 1463. Ejendommen siden i ægtefællens navn bef 1483.

Død:
"Udvalgte 1513 med sin søn Knud Pallesens råd kong Hans til sin værge og giver ham fuldmagt til at vare på hendes arv" (Holbek & Brun)

Regitze blev gift med Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup før 1470. Palle (søn af Anders Eriksen Ulfeldt og Beate von Stralendorff) blev født skønnet 1436; døde før 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Gøye. Anne (datter af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang. Peder (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde mellem 1472 og 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Foged

Notater:

Levned:
"til Alslev, 1507 bispelig lensmand på Lekkende, fik 1510 noget bøndergods i forlening af Roskilde biskop, var 1513-1516 foged på Tryggevælde, levede 29. juli 1516, da han beseglede til vitterlighed med sin moder, men skal være faldet i Sverige kort efter." (Holbek og Brun)

Beskæftigelse:
Bispelig lensmand på Lekkende.

Beskæftigelse:
1513 - 1516 på Tryggevælde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Alhed Tetzdatter Rosengaard. Alhed (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde før 31 jul. 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Hansen Juel, af Langeland, til Lejbølle. Gregers døde efter 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"død i første barselsseng og hr. Jakob arvede barnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm. Jacob (søn af Jep Jensen Ravensberg og Ellene Albrechtsdatter Krag, af Sjælland, til Kindholm) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Lystrup (Faxe H.), beseglede 1510 til vitterlighed med sin broder Laurids og 1516 til vitterlighed med sin moder, 1523 lensmand på Tryggevælde, nævnes 1536 i recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Tryggevælde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (Fig. 10) over Sivort Grubbe af Listrup, død den første Søndag i Faste 1559, og Hustru Mette Wlfeltd, død Tirsdag før Pinsedag 1562. Personalindskriftens fordybede Versaler staar i Fodfeltet. Midtfeltets to Figurer, Manden klædt i Rustning med Sværd og Stridshammer, og Hustruen i Enkedragt, fylder stærkt i Portalrammen, hvor de fire første Aneskjolde er anbragte paa Fladbuen, Resten paa Pilastrene (det øverste ophængt ved en Rem i Kapitælet). Bueslagets Top dækkes af en Kartouche med fordybet Indskriftvers: »Vi lefde mit Glede oc Game(n) oc hagde vore XVII Bør(n) tilsame(n)«. ... Den ret slidte gullandske Kalksten, 253 × 171 cm, laa paa sin oprindelige Plads i Korgulvet over en muret Begravelse, men blev 1895 paa Nationalmuseets Foranledning optaget og opsat paa Taarnrummets Nordvæg" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup. Mette (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født skønnet 1486 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 maj 1562 i Fakse herred, Præstø; blev begravet i 1562 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rud, Jørgen, –o.1504, til Vedby, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Mikkel R. og Elsebe Ottesdatter. Det er vistnok ham, der under Navne som «Georrius Rute de Zelandia» o. lign. findes immatrikuleret ved Universiteterne baade i Greifswald, Erfurt og Rostock i Tiden 1458-63. Han synes nemlig at have været yngre Søn – en Broder af ham var Ridder allerede 1458 –, saa at han maaske oprindelig har været bestemt for den gejstlige Stand; men den nævnte Broder døde tidlig, og J. R. arvede Slægtens Hovedgaard Vedby. 1474 fik han Ventebrev paa det sjællandske Bispelen Venslev (med Arløsetorp); han skulde tiltræde det efter sin Mormoders Død, og han og hans Hustru Kirstine, der var Datter af Erik Ottesen Rosenkrantz (ovfr. S. 202), skulde saa beholde Lenet deres Livstid-, men J. R. synes dog at have overtaget dets Styrelse allerede, før Mormoderen døde. 1482 havde han tillige Roskilde Bisps Gods i Arløse, og 1475-8(5 nævnes han som bispelig Lensmand paa Saltø. Fremdeles forekommer han som Indehaver af Kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som Lensmand paa Holbæk 1492-99; 1495 fik han for Livstid i Pant det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans Svigerfader før havde haft, og i alt Fald fra 1502 var han Lensmand paa Stege, som han havde i Pant for 2000 Mark, men som 1505 indløstes fra hans Enke af Anders Bille.
Som nævnt ejede J. R. Vedby, desuden erhvervede han en Part i det nærliggende Kragerup, og gjennem sit Giftermaal fik han efter al Sandsynlighed Elvedgaard paa Fyn og maaske ogsaa Møgelkjær i Jylland. Med Jørgen Markmand til Harrested havde han en heftig Trætte, bl. a. fordi han mente sig forurettet ved den Maade, hvorpaa Jørgen Markmands Farfader havde ført Værgemaalet for sin Stifdatter Elsebe, J. R.s Moder; J. R. fik sig vel tilkjendt en Søsterdel i Harrested, men vides ikke at være kommet i Besiddelse af den, og man kjender ikke det endelige Udfald af triden.
Først i sine senere Aar kom J. R. til at tage mere fremtrædende Del i det offentlige Liv. 1497 var han med paa Toget til Sverige, hvor han skal have ført Skytternes Banner. Fra 1502 forekommer han som Rigsraad, og s. A. var han udset til at være en af Førerne for den Styrke, der skulde undsætte Dronning Christine paa Stockholm. Det vides dog ikke, om han virkelig kom med paa Toget; derimod var han 1502 i Norge, hvor han sammen med sin Datter en Tid førte Befalingen paa Baahus for Datterens Mand, Henrik Krummedige, medens denne var optaget andensteds af at bekæmpe den af Knud Alfsen rejste Opstand.
J. R., der mærkelig nok aldrig blev Ridder, døde mellem 6. Juli 1504 og 31. Marts 1505. Hans Enke mistede, som allerede nævnt, Stege, men fik 1505 for sig og en af sine Sønner Livsbrev paa Mandens Pantelen Ranes Gods i Kalø Len; hun døde 1509 mellem 12. Febr. og 5. April. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 58 ff. 264 f. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 22 ff. (William Christensen." (DBL, 1. Udg).
"til Vedby, 1458 immatrikuleret ved universitetet i Greifswalde, 1462 i Erfurt og 1463 i Rostock, fik 1474 Ventebrev på Venslev len af bispen i Roskilde efter sin mormoders død, 1475-86 bispelig lensmand på Saltø, trættede 1475 med Erik Jensen (Dyre) om Gjerdrup, men tabte sagen, fik 1476 indførsel i Gaasetofte gård og gods, trættede 1478 med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) om hr. Ove Hases tilgodehavende hos hr. Fin Aagesen (Ulfeld). 1489-90 lensmand på Rønnebæksholm, 1492-99 på Holbæk, fik 1493 Harrested hovedgård tilskødet af Jørgen Markmand blandt andet for det værgemål, hr. Karl Markmand havde haft for Jørgen Ruds moder fru Elsebe, fik 1495 efter sin svigerfader Ranes gods i Kalø len i pant, skal 1497 have ført skyttebanneret på toget mod Sverige, havde 1502 Stegehus i pant, var samme år rigsråd, skulle være en af anførerne for den undsætning, som sendtes dronning Christine til Stockholm, førte samme år befalingen på Bergenhus for sin svigersøn hr. Henrik Krummedige, levede 6. juli 1504, var død 31. marts 1505." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1475- 1 486 på Saltø, 1489 - 1490 lensmand på Rønnebæksholm, 1492 - 1499 på Holbæk.

Død:
DBL: btw 6 Jul 1504 og 31 Mar1505.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.
"(Fig. 21) Jørgen Rud, død 1504, og Hustru Kirstine Rosenkrands, død 1508. Randskrift med Minuskler: »Her ligg(er) begrafue(n) erlig, velbyrdig ma(n)d Jørge(n) Rud til Vidby, so(m) døde Aar I(esu) C(hristi) mdiiii, met sin salig hust[r]u, fru Kyrstine Rose(n)kra(n)dtz, ther døde an(n)o D(omi)ni 1508«. Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Indskriften er anbragt i et Portalfelt, flankeret af to Ung-Renaissance Halvpilastre med Bladskede; mellem de øvre Tegn var en Halvroset, mellem de nedre en Indskriftlinje. I Midtfeltet Ægteparrets fædrene Vaaben: Rud og Rosenkrands og mødrene: Markmand af Falster og Gyldenstjerne. Stenen var af »brunrødagtig, ølandsk Flismarmor« og laa 1756, da den blev tegnet af Abildgaard, »midt i Gangen«. ..." (Danmarks Kirker).

Jørgen blev gift med Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær cirka 1474. Kristine (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vognserup, 1504 lensmand på Tryggevælde, tilskødede 1505 Christian Skram til Urup al sin del i Næraa og Ryslinge, nævnes 1524 i adelsforbundet mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, var 1536 en af adelens befuldmægtigede, der skulle besegle den store reces, holdt 1544 skifte med sin hustrus søskende.
Død 10. juli 1545, begravet i Kundby kirke; gift med Anne Lauridsdatter Knob, der 1544 blev tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind."

Død:
Ang. begr. i Kundby Kirke, Tuse, Holbæk [Ej nævnt i Danmarks Kirker]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født efter 1486; døde den 24 sep. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1475; Ridder

Notater:

Levned:
"til Skjersø (Mols H.), Løgismose og Helsinge (Løve H.), pantsatte 1468 en gård i Espe i Fyn til sin broder Joachim Hardenberg, var 1475 ridder og lensmand på Annisse og mødte da på skiftet efter sin moder, var 1478 nærværende på Fynbo Landsting, døde før sin fader. Hr. Albrecht Engelbrechtsen var død 3. sept. 1479 (P. S. Pap. Claus Bryske)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Annisse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup. Pernille (datter af Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede og Ellen Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1454; døde før 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Bryske, til Flintholm. Claus (søn af Gert Hartvigsen Bryske og (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow) døde efter 1506; blev begravet efter 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var sikkert død 1475 uden børn, da hverken hun eller hendes mand nævnes på skiftet efter hendes moder, men i altfald 1484, da hr. Engelbrecht tiltalte hr. Oluf om arven (Knivholt m. m.) efter sin datter. Kirsten Engelbrechtsdatter er formodentlig den Kirsten som med sin broder Johan nævnes som døde i skiftet af 1475. [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1520; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave (Bjerge H., Revninge S.), Hverringe og Mullerup, var 1520 Kongens Hofsinde, 1523 t. Vitth. m. Hans Stigsen Ulfeldt, boede da paa Jershave, fik 1525 af Oluf Daa tilskødet Gods og 1527 (til Jershave) af Hr. Johan Oxe overladt al den ham tilfaldne Del i Skjørringe og det Gods paa Møen, dertil hørte; nævner sig første Gang 1531 med Slægtsnavnet (Wlfeld, Wlfelltt), skrev sig 1532 til Hverringe, boede 1533 paa Jershave, 1535 ved Rustningen i Fyen, tilskødede 1545 Høvedsmand paa Kalø Erik Eriksen en Gaard i Vor H., fik 1562 (Palli Andersøns Søn til Jershave) af Kongen tilskødet Gods i Ø. Flakkebjerg H. (Haldagermagle) og i Fyen, Bjerge H. (Dalby og Maale) og i Vindinge H.; ydede 1568 Kongen Laan til Krigsfolket død 1571. Ifl. en Slægtebog i Rigsark. solgte han Hverringe for Rosenvold „en Gaard i Kerteminde med en skøn Have til, som endnu kaldes med samme Navn, udi hvilken Hans Oldeland har boet i vor Tid", hvorom Verset „Bygt saa haver hand Rosenvold, derfor hafver nand Hverring sold"." (Holbek & Brun)
Ejer af Hverringe 1513-1535. (Danske Herregårde)
Ejer af Skørringe bef. 1527.

Beskæftigelse:
På Kalø

Død:
[Ang. d. 1571 - i ekstremt høj alder, og samme år som sønnen Palle. Var også hofsinde i meget moden alder. Er dog nævnt 1562 og 1568, så dødsåret står vel til troende, men gør fødselsåret?]

Christopher blev gift med Margrete Olufsdatter Daa før 1500. Margrete (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) blev født cirka 1466 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde i 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sivert Grubbe, til Lystrup. Sivert (søn af Niels Grubbe, til Lystrup og Alslev og Karen Eriksdatter Bille) blev født i 1484 i Alslev, Fakse, Præstø; døde den 12 feb. 1559 i Kongsted, Fakse, Præstø; blev begravet i 1559 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Laurids Vestenie (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Erik Vestenie (d. 1607, København),
Christopher Vestenie,
Dorothea Lauridsdatter Vestenie, til Vingegaard,
Elisabeth Lauridsdatter Vestenie,
Agathe Lauridsdatter Vestenie,
Margrethe Lauridsdatter Vestenie,
Anna Lauridsdatter Vestenie (d. aft 1559).

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Walkendorff, til Glorup. Axel (søn af Henning Walkendorff og Inger Axelsdatter Gøye) døde den 1 maj 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jacob Knudsen Reventlow (af Fyn), til Søbo (d. aft 1503). Barn i ægteskabet: Mette Reventlow (af Fyn).

Notater:

Gift 1: med Per Fikkesen, i Holmegaard (d. bef 1488). Børn i ægeskabet: Axel Fikkesen, til Broholm (d. aft 1556),
Per Fikkesen (d. aft 1519).
Gift 3: c. 1515 med Hans van Mehlen (d. aft 1539). Barn i ægteskabet:
Palle van Mehlen, til Lundsgård (d. 1576)

Familie/Ægtefælle/Partner: Torben Nielsen Present, til Vollerup. Torben (søn af Hr. Niels Jensen Present, til Vollerup og Inger Eriksdatter Bille) døde før 1512; blev begravet før 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helene Henningsdatter Godov
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Til Skørringe (Falster Sønder H.) og Svenstrup, forlenet med Rønnebæksholm." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Eskilsen Gøye. Henrik (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) døde den 3 maj 1533 i Vordingborg, Bårse, Præstø; blev begravet i 1533 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand
• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Eskjær (1491), Lyngholm (købt 1505 af sin Fætter Mikkel Eskildsen), Vraagaard (Hindsted H.) og Hersomgaard (Rinds H.) —, 1484 Lensmand paa Riberhus, var 1485 Ridder og mødte da paa Skifte efter Bo Høeg (de gamle Høeger) sammen med sin Farbroder Hr. Eskild Nielsen, 1486 forlenet med Ribe Slot paa Afgift, 1487 Rigsraad, 1489 ved Forhandlingerne i Kalmar, 1496 Lensmand paa Lund paa Mors, 1506 paa Aalborghus, s. A. Sendebud ved Forhandlingerne med Lübeck i Segeberg, 1511 forlenet med Hindsted Herred, 1517 Sendebud til Lübeck, 1517—20 Lensmand paa Aastrup og forlenet med det Skarpenbergske Gods, 1518 Sendebud til de svenske Forhandlinger, 1520 Lensmand paa Skivehus.
Død 10 Aug. 1524 i Kbhvn. af Poppelsie, »en veltalende Mand paa vort danske Tungemaal«. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus, 1486 Ribe Slot, 1496 Lund paa Mors, 1506 Aalborghus, 1511 forlenet Hindsted Herred, 1517- 1520 Aastrup og det Skarpenbergske Gods, 1520 Skivehus.

Død:
Dødsårsag: Poppelsie [Apopleksi]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirstine Pedersdatter Høeg (Banner)

Kirstine blev gift med Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup før 1507. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm efter 1466. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik 1494 sammen med sin Fæstemand Ebbe Mogensan, Hofsinde hos Kong Hans, Jungshoved i Pant for 3000 Rdl.. Hun blev 1505 for Landsdommeren i Lolland anklaget for at have udøvet Vold mod en Kvinde; 1531 forlenet med St. Jørgens Gaard ved Maribo." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Ebbe Mogensen Galt, til Tyrestrup og Palsgaard cirka 1495. Ebbe (søn af Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård og Dorte Eriksdatter Rosenkrantz) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne i 1499. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand

Notater:

Levned:
"var 1548 og 1550 hofjunker, 1553 lensmand på Dragsmark kloster, var død 15. juni 1561, da enken fik følgebrev på Dragsmark kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1548 og 1550

Beskæftigelse:
På Dragsmark Kloster.

Død:
15 Jun 1561, fik enken følgebrev på Dragsmark Kloster.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted. Margrethe (datter af Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose og Mette Christensdatter Skram) blev født i 1540; døde i 1610; blev begravet i 1610 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Høvedsmand

Notater:

Gift med Anne Lauridsdatter Vasspyd (d. 1585). Børn i ægteskabet: Peder Eriksen Grubbe, til Olstrup (d. 24 Feb 1614, Olstrup, Fuglse, Maribo),
Mette Eriksdatter Grubbe, til Gunderup (d. aft 1616),
Regitze Eriksdatter Grubbe (d. bef 1638),
Laurids Grubbe, til Gammelgaard, Tjele og Vingegaard (1561 - 22 Apr 1639, Aarhusgaard).

Levned:
"til Gunderup (Bjæverskov H.), 1563 proviantmester i Smålandene, 1564 høvedsmand for udbudsknægtene af Ålholm len, 1571-78 forlenet med Hoby Birk. Perlestikkeren kalder ham til Aalstrup og meddeler at han døde 2. Sønd. eft. Trin. (31 Maj) 1573 efter 4 Dages Sygdom, begr. i Landet K. [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1571-1578 Hoby Birk.

Beskæftigelse:
I Smålandene.

Beskæftigelse:
For udbudsknægtene af Ålholm len.

Begravet:
Parret er omtalt i Danmarks Kirker ifm. med inventar, men grav/ligsten er ej nævnt.

Notater:

Gift med Catharina Grube. Barn i ægteskabet: Sivert Grube (d. 1629).

Levned:
"Tjente mod Tyrkerne, faldt i Fangenskab, men kom løs og blev paa Hjemvejen til Danmark gift og bosat i Østpreussen; g. m. Catharina Grube, formentlig af den bremiske Adelsslægt, hvis Vaaben var en sort Kjedelkrog. Lisbeth Bryske skriver om Jørgen G, „døde i Tørckiett eller bleff i Krien". (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Røgle, immatr. 1554 ved Universitetet i Rostok, 1565 saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet 18 Oct 1604 i Vellinge Kirke, Skåne, Sverige.

Jakob blev gift med Sidsel Knudsdatter Giedde, til Røgle før 1575. Sidsel (datter af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kammerjomfru hos Dronning Dorothea." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga den 28 jun. 1556 i Hof og Slot, København, København. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebe Sigvardsdatter Grubbe

Notater:

Gift med Jep Thorbernsen Sparre (i Sjælland), til Torkildstrup (d. 23 Dec 1557). Børn i ægteskabet: Emmike Sparre (i Sjælland), til Vibygaard og Opager (d. 29 Jun 1613),
Helrad (Helvad) Sparre (i Sjælland) (d. 26 Nov 1611),
Karen Jepsdatter Sparre (i Sjælland) (d. aft 1621).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 2: med Henrik Nielsen Arenfeldt (d. aft 1580). Børn i ægteskabet: Niels Henriksen Arenfeldt (d. 1628),
Margrethe Arenfeldt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jepsen Ravensberg. Christoffer (søn af Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm og Dorte Christophersdatter Basse, til Beldringe) døde i 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1558; Rentemester
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand
• Beskæftigelse: 1570; Kansler

Notater:

Gift 2: 22 Dec 1577, København, med Kirsten Jørgensdatter Lykke, til Tostrup (c. 1556, Torstrup, Fuglse, Maribo - Mar 1630).
Børn i ægteskabet Christian Grubbe, til Lystrup (10 Jun 1579 - bef 1642),
Jørgen Grubbe, til Tostrup, Hageløs og Snedinge (4 Jul 1584, Vordingborg Købstad - 22 Nov 1640, København ),
Else Eilersdatter Grubbe (aft 1577 - 1628),
Eiler Grubbe (29 Dec 1585, Lystrup Gods, Fakse, Præstø - 21 Jun 1611, Kalmar, Småland, Sverige).

Fødsel:
(noget gammel mor?)

Levned:
"Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28. Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen (Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart Udbrydende Syvaarskrig med dens store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570) udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin Udnævnelse til Kansler.
Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede 1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus, hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572 til sin Død sad han som Lensmand paa
Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han 15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630. ...
E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen Venusinus. (P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587.; N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.)(C. F. Bricka.)

Beskæftigelse:
Mørup i Halland, 1571-77, på Husumgaard, 1572-85 på Tryggevælde, Vordingborg og Jungshoved.

Beskæftigelse:
Rigskansler og medlem af Rigsrådet.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" Ejler Grubbe, Kirsten Lykke og Niels Gyldenstjerne (Fig. 11). Figursten af overmalet, sort, marmorlignende Stenart, 237 × 135 cm, i spinkel Sandstensramme med bruskbarokke Ornamenter; paa Hængestykket er en liggende Engel; to Statuetter: Styrke og Sandhed, staar paa de smalle Sidevinger og tre Topfigurer: Kristus og to Kvinder, ved den brudte Volutgavl. I denne findes en oval Plade med Indskrift, hvorefter Fru Kirsten Løcke har bekostet dette Epitafium 1624. Nederst paa selve Stenen læses fordybet Versalskrift over Eyler Grubbe til Lystrup, fordum Danmarks Riges Kansler og Raad, død i Kiøbenhafn 20. Nov. 1585, og Hustru Kirsten Løcke til Taastrup, død □ ; Niels Gyldenstiern til Bjørnsholm, Fru Kirstens anden Husbond, ligger begravet i Bjørnsholms Kirke i Jylland, død paa Bjørsholm(!) 11. Maj 1619. Stenens Midtparti fyldes af sirligt huggede, men noget stive Portrætfigurer under Bueslag, i Midten Fru Kirsten i Enkedragt, til højre for hende Eiler Grubbe, til venstre Niels Gyldenstjerne. Over Buerne er hugget Personernes Valgsprog (»Ingen Glæde uden Sorrig. S: Eiler Grubbe«; »Lycken kom(m)er af Gud allene. Fru Kirsten Løcke«; »Mit Haab til Gud allene. S: Niels Gyldenstierne«) og deres firdobbelte Anevaaben. 1895 blev Epitafiet
paa Nationalmuseets Foranledning flyttet fra sin oprindelige Plads i Kapellet til Taarnrummets Sydvæg og istandsat" (Danmarks Kirker)

Eiler blev gift med Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal den 13 aug. 1559 i København. Else (datter af Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal og Margrethe Knudsdatter Giedde) blev født den 5 jan. 1543 i Tommerup, Odense, Odense; døde den 30 maj 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø; blev begravet den 13 jul. 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Agathe blev gift med Lave Beck, til Førslev og Beldringe i 1565. Lave (søn af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født i 1530 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde den 16 jun. 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1493 med Hr. Henrik Hartvigsen Krummedige (Krummendiek), til Valden (d. btw 7 Mar 1530- 4 Apr 1530).
Barn i ægteskabet: Sophie Henriksdatter Krummedige (Krummendiek), til Brunlag (c. 1480 - May 1538).

Notater:

Død:
Første fredag i fasten er 8 mar 1555.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten. 1) (Fig. 14) efter 1555 og før 1562, Erich Bøller af Oreby i Lol(l)a(n)d, †l5<62 på Tersløsegård> og hans hustru, fru Soffie Ruds datter, død på Tuureby første fredag ad nath y faste 1555. Lys grå kalksten, 280x169 cm, med fordybet fraktur (udfyldt med sort masse) i skriftfelt nederst på stenen. Herover en fremstilling af rigsråd Erik Bølle og hans første hustru. Han bærer rustning, højre hånd halvt holder, halvt hviler på det store slagsværd. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer
og den lange kappe to vandrette læg. Armene er overlagte, venstre hånds fingre krummede. Figurerne indrammes af pilastre, der bærer vandret bjælkeværk og prydes af aneskjolde ophængt i remme; de øverste hænger på arkitraven, de nederste på postamentets kronliste og dækker således indskriftfeltets øvre hjørner. I det tilsvarende felt foroven på stenen er de afdødes nærmeste anevåbener fremstillet med hjelmtegn og -løv. ..." (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle cirka 1513. Tyge (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 7 sep. 1523 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Erik Madsen Bølle, til Tersløse og Orebygaard den 17 jul. 1528. Erik (søn af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1495; døde i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk; blev begravet i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Notater:

Levned:
"Til Torbenfeld som hun arvede efter broderen, Skjersø, Løgismose og Kjeldkjær efter faderen, Clausholm (Galten H.), Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H.) og Gresede (Lynge-Frederiksborg H.) efter morfaderen." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Yderligere gravsten over Mette i Gunderlev Kirke, Sorø med teksten: " Her har ærlig og velbyrdige kvinde fru Mette her Mogens Gøye husfrue til Krenkerup og var Albert Bydelbaks datter døde hun år 1512." (http://www.gravstenogepitafier.dk/gunderslev3.htm, set 10 Sep 2018)

Mette blev gift med Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup efter 3 jul. 1495. Mogens (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) blev født skønnet 1470; døde den 6 apr. 1544 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1544 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Foged
• Beskæftigelse: 1569; Proviantmester

Notater:

Gift 2: med Margrethe Clausdatter Brockenhuus (d. aft 1572).

Levned:
"Ulfeldt, Palle Christoffersen, –1571, til Jershave og Haldager, var Søn af Christoffer Pallesen til Skjørringe og dennes i. Hustru, Margrethe Daa. Om hans Ungdom haves ingen Efterretning, men 1558 blev han Foged paa Rugaard, dog under Lensmanden paa Odensegaard, siden fik han 1564 20 Aars Brev paa Rugaard, men maatte under Krigen yde Kronen Forstrækninger, for hvilke han 1567 fik sit Len i Pant. Ligeledes maatte han 1569 gjøre Tjeneste som den ene af de 2 for Fyn beskikkede Proviantmestre. P. U., der var 2 Gange gift, 1. med Margrethe Jochumsdatter Beck, 2. (1567) med Margrethe Clausdatter Brockenhuus, døde 1571. (Thiset.)." (DBL 1. Udg.).


Beskæftigelse:
På Rugaard.

Beskæftigelse:
For Fyn.

Palle blev gift med Margrethe Beck i 1564. Margrethe (datter af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født efter 1532 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde efter 24 feb. 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.
" (Fig. 82), o. 1590, over »Riigisse Erich Hardenbergis« (Regitze Ulfeldt), †1571; signeret af den såkaldte Odense-Monogrammist (jf. nr. 2). Grå kalksten, 176×97,5 cm. Figurstenen viser den afdøde under en rundbuet, vinkelbrudt arkade båret af joniske kapitæler over volutled, på spinkle pilastre. Fire hjørnemedaljoner rummer delvist udslidte anevåbener.162 Langs randen løber gravskriften i reliefversaler. Regitze Ulfeldt er vist frontalt med svag drejning mod højre. Hun bærer perlebesat, let kriget hue, pibekrave og guldkæde med hængekors. Overkjolen, med pufskuldre, har plantemønster i cirkelslag. Underklædningens mønster er udslidt, men har givetvis haft maureskmønster (jf. ndf.). Venstre hånd er lagt over højre, med pibemanchetter ved håndleddene." (Danmarks Kirker)

Regitze blev gift med Erik Hardenberg, til Sjoldemose cirka 1558. Erik (søn af Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose og Mette Christensdatter Skram) blev født efter 1518; døde efter 16 jul. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ulfeldt Christophersen
• Også kaldet: Ulfeldt Ulfeld

Notater:

Gift med Gertrud Hansdatter Ulfeldt (d. aft 1570). Barn i ægteskabet: Margrethe Ulfeldtsdatter Ulfeldt (d. 9 Nov 1591, Vejrupgaard Gods, Marslev, Bjerge, Odense).

Levned:
"Til Jershave, fik 1564 Befaling til at møde i Kbhvn., skrives 1570 til Jershave, men var da paa Vejrup med Hustruen Gertrud Stigsdatter; trættede 1577 m. Fru Anne Palle v. Mehlens, overfaldt 1580 sammen med sin Stedsøn Hans Oldeland paa Bjerre Herredsthing Herredsfogeden Knud Mule, begge indlagte først i Odense, siden i Kbhvn., havde 1695 Trætte m. Fru Karine Bryske." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jacob blev gift med Clara Andersdatter Bille den 1 feb. 1540. Clara (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 14 jun. 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Mogens (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var i sin Ungdom i Sachsen med sin Moster Jfr. Anne Hardenberg, levede endnu 1638." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Axel (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født i 1552 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 1 dec. 1630; blev begravet den 6 jan. 1631 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Kannik
• Beskæftigelse: 1591; Kancellisekretær

Notater:

Gift 31 Jan 1591 i Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige med Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (est btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Anne Corfitsdatter Grubbe (f. aft 1591).

Levned:
"Til Høgested (Herrestad H ), holdtes af Kurfyrstinden af Sachsen i Skole i Schulpforta og siden ved Universitetet i Leipzig, blev 1584 i Febr. immatr. ved Universitetet i Padua, s. A.—1591 Sekretær i tyske Kancelli, 1588 Kannik i Oslo. 1581 immatr. i Orleans, 1584 i Siena." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bild, Til Sonnerup. Peder (søn af Niels Bild, til Ravnholt og Beate Eggersdatter Ulfeldt) døde efter 16 jun. 1566. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 11 Jul 1591, Lund Domkirke, Skåne, Sverige, med Vilhelm Dresselberg (aft 1543 - 1620).
Børn i ægteskabet: Mette Vilhelmsdatter Dresselberg (26 Nov 1600, Vindinge, Tune, Roskilde - 27 Mar 1635, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
samt seks sønner, der alle døde som små.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1589; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1598, Roskilde, Sømme, Roskilde; Degn
• Beskæftigelse: 1598; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1606, Lund, Skåne, Sverige; Kantor

Notater:

Gift 25 Jul 1602 på Københavns Slot med Hilleborg Knudsdatter Grubbe (1577, Halsted Kloster, Juellinge, Lollands Nørre, Maribo - 18 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Else Sivertsdatter Grubbe (12 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 11 May 1631, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
HiIleborg Sivertsdatter Grubbe, (12 Jan 1613 - bef 24 Jan 1613).

Levned:
"Til Hofdal, Torup og Høgholt (Horns H. Jyll.), studerede i København, Wittenberg, Genf osv. og berejste Tyskland og Italien, Faderen fik 1582 kongl. Brev at maatte oplade til ham Sallerup Præbende med St. Dionysii Alters Gods ved Lunds Domkirke, 1589 Sekretær i Kancelliet, ledsagede 1595 Kansler Christian Friis til Stockholm, s. A.—1602 Øverste Sekretær, 1598 Degn i Roskilde, deltog 1599 i Kongens Nordlandsrejse, 1601 Lensmand paa Jungshoved, 1602- 28 paa Malmøhus, 1605 forlenet med Børringe Kloster etc, 1606 Kantor i Lund, 1618 Sendebud til Stockholm.
1588 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
1602 Øverste Sekretær.

Beskæftigelse:
Jungshoved, 1602 - 1628 Malmøhus, 1605 Børringe Kloster mm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Margrethe blev gift med Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Knud (søn af Axel Knudsen Urne, til Søgaard og Birthe Knudsdatter Rud) blev født den 29 okt. 1564 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 2 feb. 1621 i København; blev begravet den 16 feb. 1622 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1544; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Fødsel:
Tosterup Slott

Levned:
"til Knudstrup (Knutstorp) (ombygget 1551) og Elvedgaard (1555), samt Tange (Gudme herred) (1568) - kom 1529 i Huset hos Erik Banner, nævnes 1536 i recessen, var 1537—39 hofsinde, 1544-55 forlenet med Gladsakse, 1548 marskal på hertug Frederiks rejse til Norge, 1555-67 forlenet med Aalborghus, fik 1559 brev på Han herreds provsti, 1563 DRR og proviantmester, skulle med tre andre rigsråder føre tilsynet i Jylland i kongens fravær, 1565 forlenet med Rödinge len, 1567 med Helsingborg, 1569 tillige med Froste herred og havde desuden Vissenbjerg birk i forlening." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1544-55 i Gladsakse, 1555-1567 Aalborghus, 1565 Rödinge len, 1567 Helsingborg, 1569 Froste herred og Vissenbjerg birk.

Otte blev gift med Beate Clausdatter Bille, til Allinde den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Beate (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 29 apr. 1526 i Frosta, Skåne, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige; blev begravet den 30 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Stanget ihjel af en tyr.

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtfællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Lagesen Urne, til Boserup. Jørgen (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) døde den 2 jul. 1560; blev begravet i 1560 i Risekatslösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"til Tosterup og Elvedgaard (1555), samt Søllestedgaard (Lollands Sønder herred) (1550), — var 1535 hofsinde, fik 1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542—49 forlenet med Tranekær, 1548 med prinsesse Anna til Sachsen, 1549—52 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, fik 1552 sine frænders samtykke til at besegle sin hustrus Hovedgård Tostrup, 1552—57 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred), 1563 øverste proviantmester, førte 1564 »Arken« i Herluf Trolles flåde og deltog med hæder i søslagene 1565.
Død 21. Juni 1565 af følgerne på et forsøg på at redde kongen, der var faldet i vandet ved Amagerbro." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542 - 1549 forlenet med Tranekær, 1549 - 1552 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, 1552 - 1557 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred).

Jørgen blev gift med Inger Johansdatter Oxe, til Søllested før 10 feb. 1547. Inger (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde i 1591; blev begravet den 9 dec. 1591 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Mette blev gift med Johan Oxe, til Nielstrup før 3 jan. 1520. Johan (søn af Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø og Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup) blev født efter 1487; døde den 24 dec. 1534; blev begravet cirka 1534 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1531; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Fodermarsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Albert, –1558, en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde, deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa Grundlag heraf søgte hans Fader at skaffe ham Bergenhus Len efter Hr. Eske Bille; men denne Plan strandede, ligesom ogsaa senere A. G.s Forsøg paa at skaffe sig selve den norske Arv mislykkedes. Alt i Faderens levende Live synes han at have faaet overdraget Gunderslevholm, og ved Faderens Død fik han Part i de fleste af dennes mange Hovedgaarde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans Broder Eskil. Han udkjøbte sin Medarving Herluf Trolle af Krænkerup, ligesom Enken samlede Torbenfeld. A. G., der 1535 var Kongens Fodermarsk, havde flere betydelige Forleninger og synes i det hele at have været den mest fremragende af Hr. Mogens G.s i øvrigt temmelig ubetydelige Sønner. 1535-40 var han Lensmand
paa Stege og 1540 en kort Tid paa Dragsholm. Efter sin Fader arvede han Pantelenet Tordrup, 1548 ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes 1552, da han blev Lensmand paa Skanderborg, hvor han døde 24. Juni 1558. A. G. har 1548 udgivet et lidet, gudeligt Skrift, forsynet med en Fortale og gjennemset af Peder Palladius, hvilket ikke er uden Interesse. Fru Anne Rosenkrantz, der overlevede ham i 31 Aar, var en myndig Dame, der i sin lange Enkestand paa forskjellig Maade spillede en fremtrædende Rolle. De efterlode sig 4 Børn. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 579 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg, 1531 Hofsinde, blev saaret og fangen ved Svendstrup, men slap løs ved Aalborgs Indtagelse, var 1535 Fodermarsk, 1535—40 Lensmand paa Stege, 1540 paa Dragsholm, 1544—48 paa Torup, 1548—52 forlenet med Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 —58 Lensmand paa Skanderborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535 - 1540 Stege, 1540, Dragsholm, 1544 - 1548 Torup, 1548 - 1552 Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 - 1558 Skanderborg.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 11), o. 1575. Albredt Gyøe til Krenkerup, rigshofmester Mogens Gyøes søn, død på Skandilborig 24. juni, begravet i Radsted 24. juli 1558, og hustru, fru Anna Rosenkrans, datter af Ote Rosenkrans til Boler,

Albrecht blev gift med Anne Ottesdatter Rosenkrantz i 1538. Anne (datter af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født den 2 feb. 1522 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 27 okt. 1589 i Mørkøv, Tuse, Holbæk; blev begravet den 4 jan. 1590 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Børn: 148. Pernille Albrechtsdatter Gøye   blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige.

Notater:

Trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz, til Palsgård (aft 1457 - bef 1526), som døde inden bryluppet;
Gift 1: med Anders Ebbesen Galt (d. 1529). Børn i ægteskabet: Ebbe Andersen Galt (d. bef 1554), Mette Andersdatter Galt.

Levned:
"Skal som Barn have været trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard. fik 1528 Livsbrev paa Jungshoved Len, havde ogsaa 1536 St. Agnete Kloster i Roskilde." (Holbek & Brun) Niels Rosenkrantz var søn af Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård (c. 1410 - btw 1490-1492), se denne.

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen Anders Galt.

Pernille blev gift med Hr. Børge Trolle, til Lillø og Knabstrup i 1539. Børge (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jul. 1501; døde mellem 27 jul. 1571 og 28 jul. 1571; blev begravet i 1571 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Mourids Olufsen Krognos, til Krapperup, Bollerup og Bregentved (1490, Aagaard, Kettrup, V. Han, Thisted - 24 Nov 1550, Skjoldenæsholm Gods, Valsølille, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Oluf Mouridsen Krognos, til Bollerup, Bregentved, Clausholm og Lerbæk (13 Mar 1535, Clausholm Slot, Voldum, Galten, Randers - 25 Jun 1573, Hvedholm Slot, Horne, Sallinge, Svendborg),
Mogens Mouridsen Krognos,
Mette Mouridsdatter Krognos (d. 26 Sep 1558).
Gift 2: 5 Feb 1559 med Vincents Juel, til Hesselmed og Asserbøl (d. 28 Sep 1579, Søslaget ved Bornholm).


Levned:
Gjøe, Elline, –1563, Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og dennes 1. Hustru, gift med den rige Hr. Mourits Olsen Krognos til Bollerup, Bregentved m. m., indtager en smuk Stilling i de danske Adelsslægters Historie ved Siden af sin bekjendte Søster Birgitte G., hvem hun lignede i Gudsfrygt og Sans for aandelige Sysler. Mest bekjendt er hun dog bleven ved den store Jordebog, hun efter Mourits Olsens Død (24. Nov. 1550) lod forfatte ikke blot over sit og sin afdøde Husbonds, men ogsaa over hans og hendes fædrene og mødrene Gods, hvorved denne Jordebog (i det kgl. Bibliothek i Stockholm) er bleven en af de vigtigsteKilder til dansk Adelshistorie og Topografi i Slutningen af Middelalderen og i det 16. Aarhundrede. En Udgave af denne Jordebog kan ventes med det første. Efter Mandens Død fik hun Livsbrev paa Bregentved, og efter sin Fader havde hun faaet Halvparten af Clausholm i Jylland. Med Mourits Olsen havde hun 2 Børn, Rigsraad Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup og Bregentved m. m. og Mette K., der var gift med den ansete Holger Rosenkrantz til Boller, men som Moderen havde den Sorg at miste i en ung Alder 1558. De Breve, Fru E. i den Anledning vexlede med sin Slægt, vidne om hendes Gudsfrygt og Sjælsadel. Selv giftede hun sig mærkelig nok anden Gang o. 1559 med den unge Vincents Juel, Søn af Jens J. til Hesselmed, men døde selv allerede 20. Febr. 1563 i Ring Kloster hos sin Søster Birgitte og blev begraven i Ringsted Kirke, hvor en særdeles prægtig Ligsten dækker hendes og hendes første Mands Grav.
(Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 142. 147 ff. Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed S. 153 ff. Program fra Herlufsholm 1871. ; A. Heise.) (DBL 1. udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jan. 1516; døde den 25 jun. 1564 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 15 jul. 1564 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Mogens Gøye, til Bremersvold (2 Feb 1547, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo, Danmark - aft 17 Jun 1608; Barnebarn af Henning Walkendorff og Anne Johansdatter Oxe, se disse).

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs. Otto (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Ide blev gift med Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm cirka 1550. Otto (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født skønnet 1524; døde den 27 sep. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet den 27 okt. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Brostrup (søn af Knud Giedde, til Tommerup og Margrethe Ulfeldt) blev født cirka 1560 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 18 maj 1614 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i 1614 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Rud, til Fuglsang og Møgelkjær. Erik (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 19 feb. 1519; døde i jun. 1577 i Toreby, Musse, Maribo; blev begravet i 1577 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Arreskov, stiftede 1586 et Hospital i Svendborg." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se ægtefælle begr.

Helvig blev gift med Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Erik (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1519 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 8 nov. 1575 i Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg; blev begravet i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1551; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1552; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1559; Ritmester
• Beskæftigelse: 1566; Viceadmiral

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte, gik 1534 i skole i Malmø, var 1548 hofsinde og samme år med i det store brudetog til Sachsen, 1549-52 lensmand på Dragsmark Kloster, 1551 fodermarsk, 1552 til sin død lensmand på Solte, var 1552-60 hofmarskal, tjente som ritmester i Ditmarskertoget, førte hoffanen og blev såret, var en af de adelsmænd, som 1559 frabad sig ridderslaget, 1562 med rigshovmesteren hr. Eiler Hardenberg og Jakob Brockenhuus sendebud til Rusland, 1564 til sin død lensmand på Københavns slot, 1564 forlenet med Tørringe, 1566 underadmiral. Druknede 29. juli 1566 med flåden under Gulland, begravet i Vor Frue Kirke i Visby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1549 - 1552 Dragsmark Kloster, 1552 på Solte, 1564 Københavns slot samt Tørringe

Jens blev gift med Lisbet Clausdatter Bille den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Lisbet (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 25 mar. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker

Notater:

Gift med Bodil Ottesdatter Baden. Barn i ægteskabet: Anna Henriksdatter Gyldenstierne, til Fulltofta (d. 1598).

Levned:
"Til Fulltofta, stud. 1554—55 i Leipzig, siges 1557 ikke at skikke sig vel, fik 1558 brev på farbroderen Jørgens kannikedømme, samme år hofjunker, var 1560 med hertug Magnus i Lifland, deltog i fejden i Sverige til lands, var i maj 1565 ved Varberg, optrådte 1569 med broderen Frantz voldeligt mod faderen."(Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1569 med kansler i Norge Hans Pedersen Basse (d. 15 Nov 1602).
Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Basse (Nye), til Strøm og Fos (8 Feb 1578, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 26 Mar 1633, Risør, Aust-Agder, Norge).

Notater:

Gift 21 Sep 1558 i København med Eskild Gøye, til Skjørringe (d. 23 Dec 1573). Barn i ægteskabet: Henrik Gøye, til Skørringe og Tureby (16 Jun 1562, Nyborg Købstad - 28 Sep 1611, København).

Levned:
"Var 1542-54 i huset hos fru Birgitte Gøye." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 22 maj 156 med Niels Eilersen Lykke, til Torp og Tanderup (c. 1542, Torp, Hllerslev, Thisted - 14 Feb 1575). Børn i ægeskabet: Jakob Nielsen Lykke, til Torp, Tanderup og Stubbergård (d. aft 1630),
Anna Nielsdatter Lykke (2 Nov 1568 - 20 Mar 1645, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).


Levned:
"Takseret til 300 tdr. hartkorn, var i sin høje alder opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel, levede endnu 1625. Karen til Torp døde kort før 31. aug. 1627, da datteren Anne Lykke på egne og broderens vegne fragik arv og gæld. (Vib. Ldst. Db. 1627-29, f. 123). (F.)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Christen Munk (Lange), til Taabdrup (c. 1530 - 5 Jul 1579, Aakjær, Falling, Hads Aarhus). Børn i ægteskabet: Hans Munk (Lange) (f. est 1575, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus),
Anne Christensdatter Munk (Lange), til Tranemosegaard (c. 1575 - aft 1648),
Else Christensdatter Munk (Lange), til Toberupgaard (bef 1579, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus - aft 1629).

Notater:

Levned:
"til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Knud Jørgensen Rud, til Vedby den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Knud (søn af Jørgen Knudsen Rud) blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1615; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1615; Lensmand

Notater:

Gift 23 Jun 1619, Skt. Nikolaj Kirke, Køge med Birgitte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (6 Aug 1595, Skovsbo Gods, Rynkeby, Bjerge, Odense - 1675).
Børn i ægteskabet: Predbjørn Urne (7 Jul 1620 - 17 feb. 1621),
Knud Urne, til Ryegaard (f. aft 1621 - aft 1658),
Predbjørn Urne (f. aft 1621 - aft 1621),
Eiler Urne (f. aft 1621),
Anne Axelsdatter Urne (f. aft 1621 - 1626),
Mette Axelsdatter Urne (f. aft 1621).

Levned:
"Til Ryegaard, som han 1622 købte af Eiler Gyldenstierne, og Bækkeskov -, kom 6 Aar gl. i Skole hos Præsten i Lunde, 10 Aar gl. i Skole i Malmø, 1605 i Sorø Skole, rejste 1609 udenlands, studerede i Heidelberg, Strasborg, Basel og Genf og berejste Frankrig, England og Holland, 1614—15 Sekretær i Kancelliet, 1615—24 Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted Kloster, 1624— 26 paa Enkedronningens Slotte Halsted og Nykøbing, takseredes 1625 til 1041½ Td. Hk." (Holbek & Brun)
"Urne, Axel, 1591-1626, til Rygaard, som han 1622 kjøbte af Eiler Gyldenstjerne, var Søn af nedennævnte Knud U (d. 1622) og blev født 25. Avg. 1591 paa Aarsmarke. Han gik i Skole hos Præsten i Lunde, saa i Malmø og sidst i Sorø, hvert Sted i 4 Aar, rejste 1609 udenlands, studerede 1 1/2 Aar i Heidelberg, 1/2 Aar i Strasburg, 1 Aar i Basel og 1/2 Aar i Genf, hvorefter han berejste Frankrig, England og Nederlandene. Efter 1614 at være hjemkommen tjente han som Sekretær i Kancelliet, til han Aaret efter beskikkedes til Landsdommer i Sjælland og som saadan fik Ringsted Kloster i Forlening. Landsdommerstillingen fratraadte han 1624, da Enkedronningen forlenede ham med Halsted Kloster og Nykjøbing Slot, men allerede 15. Dec. 1626 døde han i Kjøbenhavn. Paa sin Sotteseng modtog han Besøg af den udvalgte Prins. 13. Juni 1619 havde han i Kjøge ægtet Birgitte Prebensdatter Gyldenstjerne (f. 12. Avg. 1595 paa Skovsbo, d. 1675), der fødte ham 5 Børn, af hvilke dog de 3 døde før Faderen og det 4. straks efter ham. (T. C. Wegner, Ligpræd. over A. U. (1630). ; Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1615 - 1624 i Sjælland.

Beskæftigelse:
1615 - 1624 på Ringsted Kloster, 1624 - 1626 på Halsted og Nykøbing.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1615; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1617; Lensmand
• Beskæftigelse: 1617; Rentemester
• Beskæftigelse: 1629; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1629, Norge; Statholder
• Titel: 1634; Ridder
• Beskæftigelse: 1643; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1646; Kansler

Notater:

Gift 18 Jul 1624, København, med Sophie Hansdatter Lindenov (15 Nov 1608, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 4 Sep 1652, København).
Børn i ægteskabet: Knud Urne (f. aft 1624),
Lisbet Sophie (Soffi) Urne (f. 24 Apr 1627, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige - 11 Jun 1693, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige),
Christian Urne ( 8 Mar 1628 - 19 Mar 1669, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby,Aasum, Odense).

Levned:
"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Prælatur i Roskilde, 1619 Prælaturt i Viborg, 1622 Prælatur i Roskilde, 1622 - 1629 Svendstrup, 1623 Prælatur i Lund og 1624 Kannikedømme, 1627 - 1629 Aalholm og Nykøbing, 1629 - 1642 Akershus, 1642 - 1645 Tranekjær, 1645 - 1658 Lensmand Dragsholm, 1647 Odense Provsti, fik 1658 Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len.

Beskæftigelse:
Rigskansler

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift 1: c. 1623 med Christian von Hadeln (d. bef 28 Oct 1628).
Børn i ægteskabet: Lorentz von Hadeln,
Knud von Hadeln (1625, Fiskum, Norge - c. 1677, Toten, Oppland, Norge),
Predbjørn von Hadeln (d. c. 1627).
Gift 2: med Preben von Ahnen, til Fossum (18 Sep 1606 - 15 Nov 1675).
Børn i ægteskabet:
Merete Sophie von Ahnen,
Anne von Ahnen, til Fosnæs,
Alexander Rabe Pappenheim von Ahnen (d. 2 Mar 1677, falden ved Rönneberga i Skåne).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1623; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Ritmester
• Beskæftigelse: 1632; Marsk
• Beskæftigelse: 1632; Rigsråd

Notater:

Gift 16 Feb 1624 med Margrete Ottesdatter Marsvin, til Marsvinsholm (16 Mar 1606, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige - 22 Mar 1650, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Jørgensdatter Urne (1625 - aft 1651),
Christian Urne (26 May 1626, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg - 24 Mar 1667, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige),
Knud Urne (1628, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 20 Dec 1674, København),
Otte Urne (5 Oct 1629 - 9 Aug 1630),
Dorte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 21 Jan 1699),
Birte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 26 Jul 1694),
Sophie Jørgensdatter Urne (aft 1625, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1714, Itzehoe, Slesvig-Holsten),
Else Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, V. Flakkebjerg, Sorø),
Otte Urne (aft 1625 - 5 Feb 1659, Halden (Frederikshald), Østfold, Norge),
Helle Jørgensdatter Urne (c. 1639, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1668),
Axel Urne, til Marsvinsholm (1 May 1640, Lindenborg Gods, Blenstrup (Næs, Daasborg), Hellum, Aalborg - 2 Aug 1677, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø),
Merete Sophia Urne (c. 1644, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 27 Nov 1724, Lindersvold Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Til Aarsmarke (Alslevgaard), Alslev, hvoraf han 1624 udkøbte sin Broder Frederik, Sonnerup (Voldborg H.) købt 1633, og Næs (nu Lindenborg, Hellum H., købt 1637, men atter solgt af hans børn 1650). Kom 1607 paa Herlufsholm, 1609—11 Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, saa Kammerdreng hos Kongen, 1617 gjort værgagtig af Kongen, rejste saa en Tid i Frankrig og Tyskland, 1618—23 Hofjunker, tjente i Krigen i Böhmen og deltog i Slaget ved Prag, var tillige Løjtnant ved Hoffanen og brugtes i Sendelser til Frankrig og andetsteds. 1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). Jørgen U. betalte 18 Dec. 1618 en Bøde for at have dræbt Anna Hardenbergs Kusk. (Odense Byfgd.rgsk.)
"Urne, Jørgen, 1598-1642, Rigsmarsk, Broder til den ovfr. nævnte Christoffer U., er født 17. Okt. 1598 paa Halsted Kloster. Han kom i sit 9. Aar til Herlufsholm Skole, blev 2 Aar efter Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, dernæst Kammerdreng hos Christian IV og var i denne Egenskab med i Kalmarkrigen og paa Kongens Rejser til England 1614 og til Brunsvig 1615. 16188 blev han Hofjunker, men fik s. A. Forlov til at deltage i Krigen i Bøhmen; han blev Kornet hos Greven af Thurn og var med i Slaget paa det hvide Bjærg 1620, hvorefter han begav sig hjem, blev Lieutenant ved Hoffanen og sendtes flere Gange i de følgende Aar i mindre Ærender til Udlandet, saaledes til Frankrig og Grev Ernst af Mansfeld i Ostfriesland. 1623 fik han Kronborg Len, ægtede 16. Febr. 1624 Margrethe Ottesdatter Marsvin til Dybæk (f. 16. Marts 1606 d. 22. Marts 1650) og blev s. A. Ritmester ved en af Rostjenestens Faner. 1627 var han befuldmægtiget for den sjællandske Adel paa Mødet i Odense i Febr., fik s. A. i Stedet for Kronborg Christiansstad Len, hvilket han beholdt til 1629; i dette Aar var han med Kongen til Mødet i Ulfsbæk. 1632 valgtes han til Rigsmarsk, optoges med det samme i Rigsraadet og fik Vestervig Len; kort efter var han til Møde i Svabsted. Han hørte til dem, som erklærede sig enig rned Christian IV i det heldige i at afskaffe Vornedskabet, og forhandlede 1634 med den sjællandske Adel derom, hvilket dog blev frugtesløst. Derimod var han i de ydre politiske Spørgsmaal ikke saa enig med Kongen; han var i Dec. 1632 en Modstander af Krig med Sverige, og 1641 anbefalede han et venskabeligt Forhold til Nederlandene. Det blev ogsaa forgjæves, at han 1640 gik i Forbøn for Kirstine Munk. 1633 var han bleven Ridder af Elefanten og sendtes umiddelbart efter til Sachsen, hvor han sluttede Aftalen om Prins Christians Ægteskab med Magdalena Sibylla og fejrede Forlovelsen paa Slottet Moritzburg. 1634 var han Kommissær til Forhandling med den franske Gesandt d’Avaux og 1637 til Landdag i Flensborg. Han døde 19. Febr. (M. Matthiæ, Ligpræd. over J. U. (1649). Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 483 f. ; J. A. Fridericia)". (Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1623 - 1627 paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1632 - 1642 Vestervig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Dorthe blev gift med Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Ove (søn af Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København; blev begravet efter 1660 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1622; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand

Notater:

Gift 1627 (est) med Karen Hansdatter Arenfeldt (10 Nov 1598, Rugaard Gods, Hyllested, Djurs Sønder, Randers - 9 Jun 1673, Arenfeldtsborg, Haslev, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Kirsten Fredriksdatter Urne (1628 - 16 Feb 1672, København),
Anne Frederiksdatter Urne (aft 1628 - 7 Jun 1660, København).

Levned:
"til Alslev, Bregentved (Ringsted H.), købt 1630 af Falk Gøye, og Kragerup (Løve H.), købt 1656 af Hans Friis, 1622—24 Sekretær i Kancelliet, 1624—25 Hofjunker, ledsagede 1625 Fru Kirsten Munk til Tyskland, takseredes s. A. til 126 Td. Hk. (196), sendtes 1626 i diplomatisk Hverv til Nederlandene og Frankrig, 1627—41 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 tillige paa Hørsholm, takseredes 1638 til 429½ Td. Hk. (197), 1641—42 Lensmand paa Silkeborg, 1642—56 i Trondheim, 1656—57 paa Roskildegaard, 1657—58 paa Halsted Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1627 - 1641 Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 Hørsholm, 1641 - 1642 Silkeborg, 1642 - 1656 Trondheim, 1656 - 1657 Roskildegaard, 1657 - 1658 Halsted Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sivert Urne
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1628; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1632; Lensmand
• Beskæftigelse: 1650; Oberst
• Beskæftigelse: 1660; Rigsråd
• Titel: 1660; Geheimeråd

Notater:

Gift 1: 1629 (est) med Helvig Hansdatter Lindenov (aft 1605 - 1646).
Børn i ægteskabet: Helvig Sophie Urne (15 Apr 1630, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 30 Apr 1715, Rønninge-Søgaard, Aasum, Odense),
Merete Sigvardsdatter Urne (1631, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 28 Apr 1706, Nislevgaard, Otterup, Lunde, Odense),
Magdalene Sibylle Urne (f. aft 1632),
Knud Sivertsen Urne, til Julskov (28 Aug 1634, København - 28 Nov 1705, Juulskov Gods, Kullerup, Vindinge, Svendborg),
Hans Sivertsen Urne, til Sanderumgaard (14 Jun 1635, Roskildegaard, Roskilde - 1 Jul 1688, Sanderumgaard, Davinde, Aasum, Odense),
Christian Sivertsen Urne (aft 1635 - bef 1661),
Sigvard Sigvardsen Urne, til Billeshave (1636-1712, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Lisbet Sophie Urne (btw 1637-1640 - 10 Oct 1664, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg).

Gift 2: med Catharine Sehested (17 Feb 1625 - 18 Dec 1670, København).
Børn i ægteskabet: Jørgen Urne (aft 1640 - aft 1677),
ai Urne (aft 1640 - 3 Sep 1658, København),
Sophie Amalie Urne (f. aft 1640).

Levned:
"Til Rårup, var 1624-28 hofjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian, takseredes 1625 med sin broder Hans til 297 td. hk., 1628 en kort tid overskænk, 1628-32 prinsens embedsmand på Malmø, 1632 løjtnant ved ritmester Niels Trolles kompagni af rostjenesten, 1632-41 lensmand på Roskildegaard, 1633-43 ritmester ved sjællandske rostjeneste, takseredes 1638 til 214 Td. Hk., 1641-50 lensmand på Tryggevælde, ledsagede 1643 Grev Valdemar til Moskva, 1644 oberstløjtnant, 1645 en af de 3 landkommissærer i Sjælland. 1646 med Flemming Ulfeldt sendt til Bornholm for at holde forhør angående øens overgivelse og annamme den af de svenske, 1648 ridder, 1650 oberst, 1650-55 lensmand over Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655-58 på Odensegaard, 1658 kommissær at have indseende med de svenske i Odense len, 1658 og 1660—61 lensmand på Dragsholm, 1660 rigsråd, rigsstaldmester, gehejmeråd." (Holbek & Brun)
"Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1632 - 1641 Roskildegaard, 1641 - 1650 lensmand på Tryggevælde, 1650 - 1655 Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655 - 1658 Odensegaard, 1660 - 1 661 lensmand på Dragsholm.

Beskæftigelse:
1632 Løjtnant, 1633 - 1643 Ritmester, 1644, Oberstløjtnant.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1599; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Vedby, fik 1571 kongelig anbefaling til en ansættelse ved hertug Hans af Pommerns hof, 1573 immatrikuleret i Padua, 1599-1602 lensmand på Københavns Slot, 1602-1605 på Jungshoved, levede 1612." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1599 - 1602 lensmand på Københavns Slot, 1602 - 1605 på Jungshoved.

Knud blev gift med Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Hilleborg (datter af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født i 1555; døde efter 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1591; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1597; Lensmand
• Beskæftigelse: 1599; Søkaptajn

Notater:

Gift 23 Jan 1597, Viborg Domkirke, med Margrethe Axelsdatter Viffert (29 Nov 1562 -3 Feb 1622, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Axel Jørgensen Urne (5 Feb 1598, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg - 1653),
Anne Jørgensdatter Urne (aft 1598 - 1651),
Corfitz Jørgensen Urne (f. aft 1597).

Levned:
"Til Brobygaard (Salling H.), 1591-1596 Hofjunker, 1597-1601 forlenet med Han Herred, ledsagede 1599 som Vicekaptajn Børge Trolle paa Gideon Kongen paa Nordlandsrejsen, kom straks efter sin Hjemkomst livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk. Jørgen til Brobygaard, f. 23. april 1567, død 28. august (1601). — Defekt kisteplade i Mariager museum (P. Halkjær Kristensen)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1597 - 1601 Han Herred.

Beskæftigelse:
Vicekaptajn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1611; Admiral
• Beskæftigelse: 1627; Generalkrigskommissær

Notater:

Gift 12 Oct 1600, Svendborg Købstad, med Agnete Pedersdatter Thott (aft 1567 - 1612, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Birte Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense),
Margrethe Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 26 Oct 1667),
Axel Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1623, Leyden, Nederlandene),
Claus Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1616),
Dorte Eriksdatter Urne (f. aft 1600).

Levned:
"Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.)

Beskæftigelse:
Utstejn Kloster i Norge.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1599

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: 8 Mar 1579 med Frederik Hobe, til Wolkow og Bosarp (d. 16 May 1597, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo). Barn i ægteskabet: Sophie Hobe (f. aft 1579).

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Oxe, til Nielstrup. Albert (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde den 7 sep. 1577 i Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1567; Hofmester
• Beskæftigelse: 1567; Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld, Holmegaard (Hammer H.), Faurholm (Lynge H.), købt 1554, Tølløse (Merløse H.), tilbyttet 1558 for Faurholm, Hjelmsø (Tybjerg H.), Løgismose (Baag H.), Tange (Gudme H.), Kjeldkjær (Tørrild H.) og Togerup (Skyts H.) -, reiste 1532—37 udenlands og studerede ved fremmede Universiteter, overtog 1538 Ravnsborg Pant, trættede længe med sin mødrene Slægt om Besiddelsen af Gisselfeld, som 1541 blev tildømt ham og hans Søskende, dem han siden udkøbte, 1544—58 forlenet med Vigsnæs Birk, 1547—49 med Sørup og Maibølle, deltog 1548 som Marskal i Brudetoget til Meisen, 1549—58 Lensmand paa Halsted Kloster.
1552 Rigsraad, blev siden gentagen brugt paa Sendelser til Udlandet, mageskiftede 1558 Faurholm til Kongen mod Tølløse, faldt 1558 i Unaade, bl. a. beskyldt for at have beløjet Dronningen for Kongen, blev udstødt af Rigsraadet , frataget sine Len og Godser og flygtede selv af Landet, opholdt sig siden mest i Lothringen som Raad for Hertuginde Christina, kom 1566 med kongeligt Leide tilbage til Danmark, fik paany sine Godser og sit Sæde i Rigens Raad, blev s. A. Lensmand paa Vordingborg, 1567 Statholder og s. A. Rigshofmester, indlagde sig stor Fortjeneste ved sin kloge Styrelse af sit Fædrelands Pengevæsen, 1509 tillige Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, s. A. paa Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev." (Holbek & Brun)
[Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg]


Beskæftigelse:
1544 - 1558 Vigsnæs Birk, 1547 - 1549 med Sørup og Maibølle, 1549 - 1558 Lensmand paa Halsted Kloster. 1666 Lensmand paa Vordingborg, Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, 1571 på Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Peder blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1573; Forstander; Adresse:
  Herlufsholm

Notater:

Levned:
"til Nielstrup, som han opbyggede, var 1563 en af de 4 Proviantkommissærer for Smaalandene, skulde 1565-67 føre Tilsyn med Lollands Forsvar, 1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm, 1573 Forstander paa Herlufsholm, død 7 Sept. 1577 i Hillerød, hvor han endnu 2 Dage før med sine Søstre o. fl. havde underskrevet et Gældsbrev til Kongen, der havde ladet falde sine Krav paa Torsøgaard."
"Sidste Mand af Slægten Oxe". (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Jørgensdatter Urne, til Boserup. Sidsel (datter af Jørgen Lagesen Urne, til Boserup og Magdalene Tygesdatter Brahe) døde før 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 14 Aug 1550 på Københavns Slot med Hans Mortensen Barnekow, til Birkholm (d. 9 Feb 1559, Kolding Købstad).
Børn i ægteskabet: Johan Barnekow, til Birkholm, Nielstrup og Ryegaard (22 Dec 1555, Roskilde Bispegaard - Jul 1603, København),
Christian Barnekow, til Birkholm (24 Jul 1556, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).

Notater:

Levned:
Ingen børn. "til Søllested (Sønder H., Lolland), hun fik 1572 brev på St. Peders Kloster i Lund, 1572—84 hofmesterinde hos dronning Sophie. Hun efterlod sig 90.000 daler. i guld og sølv." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Jørgen Tygesen Brahe før 10 feb. 1547. Jørgen (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født i 1515; døde den 21 jun. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Banner. Frantz (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård) blev født cirka 1510 i Langaa, Gudme, Svendborg; døde i 1575 i Köinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Knudsen Rud, til Møgelkær i 1549. Otte (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 15 maj 1520 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 11 okt. 1565 i Ekerö, Uppland, Sverige; blev begravet i 1571 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 12 okt. 1572. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Mar 1579, Koldinghus, Kolding, Brusk, Vejle, med Breide von Rantzau, til Rantzausholm (13 Oct 1556, Segeberg, Slesvig-Holsten - 10 Jan 1618, København).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Sophie von Rantzau (27 Nov 1587, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 27 Mar 1652, Wedellsborg Slot, Husby, Vends, Odense),
Helvig Breidesdatter von Rantzau (29 Nov 1589, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 22 Aug 1611),
Cai von Rantzau, til Rantzausholm (6 Ju 1591, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 5 Apr 1623),
Erik von Rantzau (f. og d. 14 dec. 1593)
Johan von Rantzau (f. og d. 1593)

Begravet:
Ang. Rantzausholms Kirke, Sallinge, Svendborg - Brage-Trolleborg?