Toke Ebbesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Ebbesen (Hvide)

Notater:

Levned:
"Toke er ifølge Gavebogen Ragnhilds søn, ifølge Gravkataloget Gydes.
Skænkede en halv hovedlod til Sorø Kloster bestående af 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), samt ½ mark sølv skyldjord i Lerelte (Lillerød eller Blovstrød S., Lynge-Frederiksborg H.). " (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Stig Galen (Hvide)
• Også kaldet: Stig Gallen

Notater:

Levned:
"Ifølge Gravkataloget gift med Kristine. - Børnene den senere Roskildebiskop Niels, Juris, Margrethe. I Næstved velgørerliste nævnes Roskildebispen Niels med brødrene Tyge og Sune. De skulle så evt. være sønner af Stig, men kendes kun herfra." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristine. Kristine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Vagnsdatter Galen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Stigsdatter Hvide

Notater:

Levned:
Opgjorde 1263 ved indtrædelsen i Skt. Clara sit gods til 9 mark gulds jord i Vinkel (Vinkel S., Middelsom H.), jord til 18 mark guld i Rindsmark (Rind S., Middelsom H.), jord til 5 mark guld i Skovrup (?), jord til 2½ mark guld i Romlundsmark (Romlund S., Nørlyng H.), jord til 6 mark guld i *Breezrijsmark, jord til 1 mark guld og 2 mark sølv i Kirkebækmark (Romlund S.).
- Gift med Johannes Gummesen, vidne for kong Kristoffer I. 1255 og -59. Hendes formentlig jyske ægtefælle nok død senest 1263, hvor hun på Viborg landsting gjorde op med sine jyske arvinger og indtrådte i Skt. Clara.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johannes Gummesen. Johannes døde før 1263. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Jurissen Hvide

Notater:

Levned:
"1280 sammen med broderen Stig fradømt godset Ødemark (Nordrup S., Slagelse H.) med skoven *Nørre Diunxvid. Havde gæld til Sønder Vedby Kirke ved sin død. - Bevidnede gave fra sin svigerfar, Johannes Siundesen, til Sorø Kloster 1260/77. Sammen med bl.a. svogeren Magnus Skåning garant på kong Erik V Klippings Lübeck-lån 1272.
Gift 1° med datter af Johannes Siundesen. - Gift 2° med Cecilie, datter af Jon Lille, (se II, 106, hun gift 1° med Peder Ebbesen). Da Cecilie overlevede ham må dette ægteskab være det seneste.
- Hvis Ingefred Tygesdatter af Nebbe er datter af Cecilie Jonsdatter (se under denne), hvilket er sandsynligt er hun tillige Tyges datter. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om Cecilies øvrige fire børn er af hendes første eller andet ægteskab, men det er her antaget, at det er Tyges.." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Johannesdatter. (Ukendt) (datter af Johannes Siundesen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Jondatter. Cecilie (datter af Hr. Jon Jonsen Lille, til Tommerup og Ingefred) døde den 29 dec. 1307; blev begravet cirka 1308 i Esbønderup, Holbo, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Peck. Niels og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Galen, af Eljaröd. Peder (søn af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde før 1336. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Tygesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1307 i moderen Cecilies (s.d.) testamente. Det er her antaget, at faderen er Tyge Jurisen (s.d.), og at Peder derfor kan identificeres som Peder Tygesen af Vedby. - Nævnt 1307-19. Kaldtes af Stigs Vedby (Ruds Vedby, Ruds Vedby S., Løve H.). Skødede 1312 på Ars Herredsting til Johannes Gregersen sit gods i Flinterup (Store Fuglede S., Ars H.) samt 16 ørtug jord med skov i Hallebyore (Sæby S., Løve H.). Skænkede 1319 (10. maj) Sorø Kloster jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.). - Kan være den Peder Tygesen, der 1300 var garant for kong Håkon V’s lejde op til forhandlinger med kong Erik VI Menved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Skænkede 1322 gods i Store Fuglede (Store Fuglede S., Ars H.), til Skt. Agnete. Pantsatte 1327 gods i Kulby (Finderup S., Løve H.) for gæld på 150 mark sjællandsk. 1325 benævnt af Tybjerg (Tybjerg S., Tybjerg H.).
- Gift med Henrik Albrectsen [Everstein] (se note ), død senest 1325. - Sønnen Johannes datter gift med Gregers Pedersen, samt datteren Cecilie (se note).

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Albertsen von Everstein, til Tybjerggaard. Henrik (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde før 1322. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"kaldes "Christine Saltensee?" i DAA 1914:392." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Olaf Tygesen Saltensee. Olaf (søn af Tyge Saltensee og Margrethe Olafsdatter) døde cirka 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif

Notater:

Død:
"Karl Pedersen nævnes i øvrigt 1313-20 som deltager i de almindelige politiske stridigheder; hans enke Else(beth) nævnes 1326-44." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karl Pedersen Rani. Karl (søn af Hr. Peder Olufsen Rani, af Tystrup) døde cirka 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"1329 enke efter Barnum Eriksen [af Skarsholm]. Hun holdt fortsat i 1329 de fordrevne munke væk fra Knardrup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm. Barnum (søn af Hr. Erik Knudsen Skarsholm og Elisabeth, af Halland) døde før 1329. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Henriksdatter von Eberstein

Notater:

"DAA (1892) anfører at Cecilie var gift med Peder Ludvigsen, Ulsig 1968 refererer til stedet (s.77) men klart som en reference der ikke er kontrolleret. Måske er DAA's begrundelse, at Peder var fra Tybjerg.
Gavebogen; D D 2.9, nr. 181. 173: D D 2.10, nr. 116. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Ludvigsen von Everstein, til Tybjerggaard. Peder (søn af Ludvig Albertsen von Everstein og Else Pedersdatter) døde efter 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif Olufsdatter Saltensee

Notater:

Levned:
Skødede 1330 sit gods i Torslundelille (Reerslev S., Tune H.) til Skt. Agnete Kloster. Solgte 1332 sin gård i Fårdrup (Fårdrup S., Vester Flakkebjerg H.). til Antvorskov samt 10 ½ ørtug jord. Sønnen nævnte 1349, at moderen i sin tid havde skænket Skt. Agnete 1 bol i Lyngby (Eggeslevmagle S., Øster Flakkebjerg H.). (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Johannes Grubbe. Johannes (søn af Peder Grubbe) døde før 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Grubbe. Peder (søn af Peder Grubbe) døde efter 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"Bekræftede 1310 sin fars testamentariske gave til Sorø Kloster, fik til gengæld af sin far pant i gods i Stenkelstrup (Ejby s, Ramsø H.). "Mageskiftede 1313 sin jord i Slimminge (Gørslev S., Bjæverskov H.) til Skt. Agnete. En Johannes fra Tystofte (Tjæreby S., Vester Flakkebjerg H.) skænkede 1328 Sorø Kloster jord i Allerslev (Allerslev S., Bårse H.). Skødede gods i Oreby (Høve S., V. Flakkebjerg H.) til Sorø 1333. Skænkede 1333 Næstved 2 øre skyldjord i Stubberup (Ørslev S., Vester Flakkebjerg H.) samt gods i Lille Skensved (Højelse S., Ramsø). Ridder. Beseglede 1330 søsteren Elisabeths skødning af gods i Torslundelille. Skødede 1332 for slægtningen Rikiza Ernstsdatter gods i Oreby til Sorø. Nævnt i både Næstved Velgørerliste og Næstved Broderliste. Kan meget vel være den Johannes Olafsen, der 1315, -20, -26 og -29 var vidne for kongen og 1327 var nævning på Sjællands landsting. 1329 segl på Peder Grubbes Flakkebjerg-gave til Skt. Agnete. Segl 1329 hjortegevir. Det er her antaget, at denne Johannes er Johannes til Tystofte" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Karlsdatter Rani

Notater:

Gift 1: med Iven Markmand i Sjælland (d. aft 1368). Barn i ægteskabet: Henrik Ivensen Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1389, Harrested, Sludstrup, Slagelse, Sorø).

Levned:
"Til Harrested (Ø. Flakkebjerg H.), fik 24. august 1344 vidne af Eslef hr. Karl Pedersens Enke, Jon Grubbe, Thomas Jensen, Nafne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, at hun arvede Harrested Hovedgaard m. m. efter sin fader Hr. Karl og sine brødre Niels og Peder Karlsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe. Peder (søn af Ingemar Grubbe) døde før 14 apr. 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Margrethe (Ukendt). Barn: Inger Pedersdatter Rani.
"ægteskab og barn ikke nævnt hos Ulsig." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Karl Jepsen Rani (d. aft 1362),
Ludvig Jepsen Rani (d. aft 1362).

Levned:
"til Vejerstrup (Flakkebjerg H.) og Højby (Ods H.), beseglede 1337 til vitterlighed med fru Elena af Havnelev og fører Rani-våbnet, pantsatte 1338 gods i Gunderup til Per Stigsen, var 1344 medudsteder af et vidne om, at fru Ingerd Karlsdatter, Peder Grubbes, arvede Harrested Hovedgaard efter sin fader og sine brødre, pantsatte 1349 Højby til Jakob Mus for 41 mrk. sølv, var 1350 arving efter fru Ingeborg, Saxe Pedersens af Hammelmose, beseglede samme år til vitterlighed med dennes svigersøn Thomas Jensen, skrives 1354 til Vejerstrup, som han da tilbyttede sig af nysnævnte sin svoger Thomas Jensen til „Gildersig" for sit arvegods i Vinding, Aasum og Salling herreder i Fyn, pantsatte 8. september 1355 sin halvpart i Harrested og Haneskov til sin svoger Iven Markmand, var død 24. november samme år, da hr. Niels Knudsen, Thomas Jensen m. fl. vidnede, at Iven Markmand med sin hustru Ingerd arvede al Haneskov al Harrested m. m. efter hendes broder Jakob Karlsens død. NB. Samtidig levede i Sjælland en anden Jakob Karlsen af slægten Saltensee, søn af Hr. Karl Pedersen og fru Elsef; han var 1328 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting og gav 1344 al skoven ved Kvislemark til St. Peders Kloster i Næstved i sjælegave." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn:
Nicolaus Tuesen Rani, af Harebjerg,
Peder Tuesen Rani, af Harebjerg.

Levned:
"Nævnes med (broderen?) Jakob 1328, skødede 1333 gods i Froste herred til Peder Jensen af Nym, kannik i Lund, og kaldes da Tue Nielsen kaldet Pæling af Harebjerg (Torne H.), kaldes 1334 Tue Pæling og fik da 10 mrk. sølv i ærkebisp Karls testamente." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1359; Ridder
• Beskæftigelse: 1364; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Skarsholm, der 20. juli 1341 gæstedes af kong Valdemar Atterdag, beseglede 1343 forliget i Helsingborg mellem kongerne Valdemar og Magnus, kaldes kun Ericus Barnamson, beseglede 1345 til vitterlighed med Erik Hasenberg, betegnes 1354 som domicellus, men 1355 kun som væbner, var 1359 ridder og vidne med hr. Jakob Basse og 1360 nærværende hos kongen på Kalundborg slot, var 1363 en af forloverne for frøken Ingeborgs medgift, 1364 høvedsmand på Korsør slot, 1365 nærværende ved forliget med de holstenske grever i Kolding, tilskødende 1367 fru Marine af Taastrup sin hustrus mødrene gods i Skåne og i Lejre herred, var død 1369, idet skifte efter ham blev holdt 7. august samme år." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Knud Eriksen Skarsholm (d. aft 1369), Erik Eriksen Skarsholm (d.bef 1402), Inger Eriksdatter Skarsholm (d. aft 1369).

Titel:
Væbner 1355.

Beskæftigelse:
På Korsør slot.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Pedersdatter Grubbe, til Tybjerg . Gertrud (datter af Hr. Peder Grubbe og Arine Olafsdatter Saltensee) døde efter 1404 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Pedersdatter von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Johannesen Grubbe. Jens (søn af Johannes Mogensen Grubbe, af Gunderslevholm og Benedicte) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Pedersdatter von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Falster. Mads døde efter 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henneke Moltke, til Torbenfeld. Henneke (søn af Conrad Moltke, til Westenbrügge) døde før 26 nov. 1399. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Petrus Jønsson dictus Grubbe
• Titel: 1360; Ridder

Notater:

Levned:
"til Ordrup, nævnes 1330, pantsatte 1333 gods til Antvorskov kloster, kaldes 1346 Petrus Jønsson dictus Grubbe, da han beseglede til vitterlighed med sin svigerfader hr. Saxe Pedersen, lejede 1349 gods i Lundby (Flakkebjerg H.) af Elsif Pedersdatter (Grubbe) og Cecilie Nielsdatter, søstre i St. Agnete Kloster, beseglede 1360 hertug Christoffers håndfæstning og var da ridder, nævnes 1362 blandt kongens forlovere for frøken Ingeborgs medgift samt 1365 ved forliget i Kolding og 1369 ved forliget i Stralsund, skrev sig 1377 til Skullerup (Voldborg H.), beseglede samme år kong Olufs håndfæstning, levede endnu 2. febr. 1378." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm. Ingeborg (datter af Hr. Saxe Pedersen) døde før 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tybjerg som hun dog kun havde livsbrev på af biskop Niels af Roskilde, købte 1374 gods i Englerup af hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), gav 1396 gods i Svindinge til Sorø Kloster for sine forfædres, sin ægtefælles og sine sønners sjæle og sin egen begængelse, pantsatte samme år sit gods i Allindemagle til sin "svoger" Bent Bille for afholdte bryllupsudgifter, da han ægtede hendes datterdatter Ingerd Torbernsdatter. Gertrud blev gift med Erik Barnumsen til Skarsholm, sønnesøn af hertug Erik af Halland. Han døde ca. 1368, men hun levede videre som sjællandsk adels førstedame til 1402. [4] (Holbek & Brun)

Død:
ifl. Holbek & Brun begr. i Sorø Kirke. Ej fundet i Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Barnumsen Skarsholm, til Skarsholm. Erik (søn af Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm og (Ukendt) Pedersdatter Hvide) døde før 1369. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Holgersdatter. Sophie døde efter 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik som Enke tilskødet af Jep Begere alt det Gods i Falster, som denne havde i Pant af Jon Grubbe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Folmer Folmersen, af Stadsager. Folmer (søn af Hr. Folmer Arnoldsen) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Skarsholm, som hun pantsatte til bispen i Roskilde, 1407 solgte til hr. Hans Podebusk, med hvem hun 1408 afhændede gården til dronningen, solgte 1421 sit gods i Allindemagle til ærkebispen i Lund, der 1424 gav hende samme gods i Leje, skødede 1428 Lyngbygaard (Villands H.) til sin dattersøn Peder Bille, levede 1432." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torben Pedersen Galen, til Lyngbygaard. Torben (søn af Peder Torbernsen Galen, til Lyngby og Gyde Lagesdatter) døde efter 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Gevert Bydelsbak, af Bregentved. Gevert (søn af Hr. Erik Bydelsbak, af Bregentved) døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1371; Ridder

Notater:

Gift med Edle Jepsdatter Basse (Gamle) (d. aft 1420). Barn i ægteskabet: Johanne Barnumsdatter Skarsholm, til Skarsholm (d. bef 10 Jul 1408).


Levned:
"til Skarsholm og Ellinge (Ods herred), nævnes ligeledes 1369, var 1371 ridder, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, holdt 1378 skifte med sin hustrus svoger Anders Jensen af Havnelev om Uglerup (Tudse herred) m. m. efter Peder Basse, trættede 1381 med Hartvig Bryske om gods i Skippinge herred, gjorde 1390 mageskifte med Antvorskov Kloster, pantsatte 1399 Bjerregaard m. m. gods i Bjerre herred til hr. Jens Eskildsen, beskyldtes efter sin død for at have ladet et manddrab begå, skal have været udpeget som kongsemne, da Valdemarernes mandsstamme på tronen var uddød." Slægtens sidste mand. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Gunderslevholm i Sjælland, levede 1412." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henneke Grubendal. Henneke (søn af Hr. Claus Grubendal og Juliane Jakobsdatter Lunge) døde før 6 dec. 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe. Tyge (søn af Hr. Steen Basse) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Grubendal. Claus (søn af Henneke Grubendal og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde efter 14 sep. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gav 1376 med sine slægtninge: sin fader Peder Grubbe, Jep Axelsen i Sørup, Anders Jakobsen (Grim) i Tostrup, riddere, og Torkild Nielsen (Bing) i Gladsaxe, gods til Lund domkirkes byggefond for sin husbonds årtid." (Holbek & Brun).

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Axelsen Thott, til Herlev. Peder (søn af Axel Aagesen Thott, til Herlev og Christence Pedersdatter Wirtenberg) blev født cirka 1336 i Sjörup, Skåne, Sverige; døde før 25 apr. 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Esluf Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Olufsen Lunge, til Toksværd. Anders (søn af Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Mosegaard og Cecilie Gødikesdatter Drefeld) døde i 1408; blev begravet i 1408 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Nielsen Saltensee, af Linde, til Hørningsholm. Erik (søn af Niels Eriksen Saltensee, af Linde, til Hørningsholm og Cathrine Timmesdatter Abildgaard) døde før 22 mar. 1380. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Hr. Johan Olufsen Bjørn, til Søholm før 1380. Johan (søn af Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård og Hille Moltke) døde før 1416; blev begravet før 1416 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Grubbe

Notater:

Levned:
"Til Ordrup, nævnes 1387, holdt 1390 med sin moder og sine søskende skifte med svogeren Henneke Olsen, til hvem han 1392 afstod 6 gårde i Skullerup for søsteren Ingeborgs arvepart i Grubbe-Ordrup og Nyrup, levede endnu 19 februar 1403 men død senere samme år." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs. Elne (datter af Palne Pedersen Taa) døde før 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte som enke sin del i Skaarup (Skovby herred) til sin frænde (!) Anders Olufsen og 1370 til Niels Basse en gård i Markeslev" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Jensen Munk. Niels (søn af Hr. Johannes Palnesen Munk og Gunner Aagesdatter, til Sønder Elkjær) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henning Tuesen Baad (af Lolland), af Byerkorp (d. aft 1366). Børn i ægteskabet: Folmer Jakobsen Baad (af Lolland), til Aalebæk (d. aft 1406),
Johannes Jakobsen Baad (af Lolland)(d. aft 1430).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup. Jacob (søn af Oluf Olufsen Lunge) døde mellem 31 maj 1384 og 29 jun. 1387. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard. Jakob (søn af (Ukendt) Nielsen Bille) døde før 1428. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup. Bent (søn af Jon Nielsen Bille, af Solbjerg og (Ukendt) Pedersdatter Lykke) blev født i 1370; døde før 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern. Hans (søn af Henning van Podebusk og Gisela von dem Sunde Putbus) døde efter okt. 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1403; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1407; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bahus. 1410 Kalundborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Madsdatter Falster. Karine (datter af Mads Falster og Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Tygesdatter Basse (Gamle)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup. Ove (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og (Ukendt) Aagesdatter Steeg) døde før jul. 1458; blev begravet før jul. 1458 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Steen Basse (Gamle)
• Beskæftigelse: 1406; Lensmand
• Titel: 1430; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tybjerg, var 1406 lensmand på Elmelunde på Møn, forseglede 1408 blandt fru Edle Jakobsdatter Basses samfrænder, fik 1416 udlagt Søholm (Stevns herred), Skullerupholm (Voldborg herred) og Lykkesholm (nu Hofmansgave i Fyn) på skiftet efter sin svigerfader, forseglede 1419 forbundet mellem kong Erik og kongen af Polen og kaldes da „Steen Basse af Imborg", blev 1421 med sin frue optaget i Nyborgs Borgerskab, var 1422 lensmand på Visborg, 1423 lensmand på Nyborg og forseglede da kong Eriks forbund med de vendiske stæder, købte samme år Rosendorp og Jersøre (i Skam herred) samt året efter Bolderup, var 1425 endnu væbner og blev samme år med hr. Erik Krummedige sendt til Lybæk, stiftede 1427 et vikarie i Nyborg Kirke og lagde dertil, en stor del gods , deriblandt Jersøre og Rosendorp hovedgårde, var 1430 ridder, 1432 nærværende ved forhandlingen i Horsens med de vendiske stæders udsendinge , 1433 blev hans tjener hans Frost henrettet for en grov forseelse i hans brød; 1435 var han nærværende ved mødet i Halmstad, ved kong Eriks konfirmation på Halmstadmødets beslutninger og ved forliget i Vordingborg, ligeledes nærværende 1440, da grev Adolf blev forlenet med Sønderjylland, 1446 tilskødede han hr. Torbern Bille alt sit købe- og pantegods." (holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Elmelunde på Møn, 1422 på Visborg, 1423 på Nyborg.

Titel:
1425 væbner.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.

Steen blev gift med Helene Johansdatter Bjørn den Ja, dato ukendt. Helene (datter af Hr. Johan Olufsen Bjørn, til Søholm og Ingeborg Pedersdatter Grubbe, til Skullerup) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sophie Basse (Gamle)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Olufsen Godov. Peder (søn af Hr. Oluf Pedersen Godov og Sophie Pedersdatter Panter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld. Albrecht (søn af Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld og Gese Olufsdatter Bjørn) døde før 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg. Cathrine (datter af Axel Kjeldsen Krognos og Cathrine Eriksdatter Puke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Ingeborg Ivarsdatter før 26 mar. 1419. Ingeborg (datter af Hr. Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdotter Bonde) blev født efter 1390; døde mellem 3 mar. 1447 og 3 mar. 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jep Mus, til Ellinge (d. 14 sep. 1394).

Levned:
"Var i Bosø Kloster for at undervises, der tog hr. Jep Mus hende ud mod hendes "Ja og Minde" og førte hende til Helsingborg og gjorde bryllup med hende mod hendes forældres "Ja og Minde". (Holbek & Brun).

Kirsten blev gift med Mogens Pedersen Munk, til Boler før 1396. Mogens (søn af Hr. Peder Munk, il Holbækgaard) døde den 18 aug. 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Niels Svendsen Sparre af Ellinge, til Ellinge (d. aft 22 Apr 1434). Børn i ægteskabet:
Claus Nielsen Sparre af Ellinge, til Ellinge og Vik (d. aft 1450),
Aage Nielsen Sparre af Ellinge (d. bef 1460).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gørvel Andersdatter Lunge

Notater:

Levned:
"Levede som enke 1457, men var død 1467, da skifte holdtes efter hende og ægtefælle. ... Skifte holdtes 1467 mellem deres børn, hr. Niels Eriksen til Langtind, der fik Tim og alt godset i Hing, Ulvborg, Skodborg, Hammerum og Bølling herreder, i Ommer og Jelling Syssel, i Himmersyssel (Slet), Hornum, Aars og Vrads herreder (Tern) - hr. Erik Eriksen Demstruplund samt alt gods i Dalbynedre, Udbynedre o.s.v. - Kirstine Anders Nielsens (Banner) en søsterdel af godset i Vendsyssel - Beate (Anders Eriksens datter) hr. Joakim Johansens (Bjørn) Gaasetofte og Kaastrup (Arts herred), Grubbeordrup (Voldborg H.), Herlufmagle, Tyvelse, Næsby og Engelstofte (Tybjerg H.) - og hr. Peder Eriksens børn, som fik Estvadgaard." (Holbek & Brun)

Død:
Skifte efter hende 1467.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard. Erik (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup og Kirstine, af Aagaard) døde før 13 jun. 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Høvedsmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Odden (Mygdal, Vennebjerg herred, Hjørring), sluttede 1420 med sin broder Jep Lunge en kontrakt med biskop Jens af Roskilde om gods i Venslev, er vel den væbner Oluf Lunge, der 1423-24 beseglede sammen med hr. Jakob Lunge til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge, skrev sig da til Næsby, beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik og 1440 i Kolding lensbrevet til Hertug Adolph, var 1442 ridder og høvedsmand på Skivehus, var 1449 vistnok rigsråd og sammen med sin broder i kongens følge til Gulland. Skødede 1454 gods i Fers herred til ærkebisp Tue, skrev sig da til Odden (Vennebjerg herred), nævnes samme år blandt samfrænderne, der forligte fru Gerver, hr. Niels Eriksens, og hr. Oluf Axelsen Thott, ejede 1457 Knivholt (Vennebjerg herred), var 1459 en af værgerne for Jep Axelsen Thotts børn, var 1464 lensmand på Korsør, beseglede 1467 den sjællandske adels hyldingsakt, skødede 1471 med sin søns samtykke til hr. Johan Oxe gods i Skåne, som hans hustru arvede efter sin fader Axel Jepsen, stadfæstede 1473 sin søsters gave på en gård i Rinds herred til St. Hans Kloster i Viborg."

Beskæftigelse:
på Skivehus.

Titel:
1423-24: Væbner.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Axelsdatter Thott. Christence (datter af Axel Jepsen Thott, til Sørup og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard) døde efter 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Steen Basse, til Tybjerg den Ja, dato ukendt. Steen (søn af Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde i 1448; blev begravet i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Nielsen Munk (Vinranke)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Peder Jensen Munk (Vinranke) (d. aft 1421).

Levned:
"Jens Nielsen i Laastrup, udstedte 1379 med sin Broder Christiern Gjenbrev til St. Hans Kloster i Viborg paa 2 Gaarde i Laastrup, var 1391 med samme Broder og med Tyge Torbernsen (Munk) Medudsteder af et Vidne af Gislum Herredsthing, alle tre førende en vinrankebelagt Bjelke, ligeledes alle tre 1394 under et Vidne af Aars Herredsthing og 1396 af Slet Herredsthing, skrev sig 1401 af Visborg i et Vidne, han med sine nævnte to Frænder udstedte af Rinds Herredsthing, tilskødende 1406 sammen med Peder Mortensen (Galskyt) Dronning Margrethe alt det Gods, som de havde af Johannes Ferkes Hustru og Sønner, var 1 Sept. 1408 nærværende paa Viborg Landsthing." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1408.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christiern Nielsen Munk (Vinranke)
• Titel: 6 apr. 1408; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Kirsten Christiernsdatter Munk (Vinranke) (d. bef 1487).

Levned:
"til Kjølby (Hillerslev H.), var 1386 Medudsteder af et Vidne af Sabro Herredsthing, nævnes ofte 1391-1401 sammen med sin Broder i Vidner af Gislum, Aars, Slet og Rinds Herredsthing, beseglede med den vinrankebelagte Bjelke, mødte 1406-1408 atter sammen med Broderen paa jydske Retterthing, var 17 Sept. 1406 endnu kun Væbner, men 6 April 1407 Ridder, var 1408 med sin Broder Forlover for Brødrene Hr. Pailne og Jakob Kirt, 1410 Foged i Slet Herred, beseglede 19 Febr. 1417 Kong Eriks Tilstaaelse for Modtagelsen af Kjøbenhavns Slot." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 6 Apr 1407.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup. Anne (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1386; Ridder
• Beskæftigelse: 1387; Kammermester

Notater:

Gift 2: med Regitze Stigsdatter Krognos.

Levned:
"Til Højstrup, som blev ham udlagt på skiftet 1387, men som han 1400 pantsatte og 1406 skødede til dronning Margrethe, Ryegaard, Egede (Faxe herred) og Tvede, beseglede 1377 til vitterlighed med sin fader, for hvem han også 1382 skødede Hegnet m. m. til fru Eline, skrev sig 1383 til Magleby (Stevns herred), som han 1402 solgte til bispen af Roskilde sammen med sin hustrus hovedgård i "Tostrop", gav 1384 gods i Broby til Sorø Kloster, lejede 1384 gods af St. Clare Kloster, var 1386 ridder og beseglede da med Anders og Johannes Olsen (Lunge). Var 1387 kong Olufs kammermester og nærværende ved hans død på Falsterbro slot, fik 1389 gods i pant af Niels Sivertsen (Grubendal), der kalder ham sin frænde, og beseglede da til vitterlighed Anders Olsen (Lunge), hr. Niels Almarsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad) og Ebbe Jakobsen (Lunge). Beseglede 1392 forliget i Vordingborg, var 1393 høvedsmand på Gurre, havde før 1394 været Roskilde-bispens høvedsmand på Københavns slot, stiftede 1396 med sine brødre hr. Anders, Niels og Ove Jakobsen Lunge, sine søstre Sophie og Regitze, samt Anders, Jens, Niels og Oluf Olufsen Lunge og Jakob og Peder Olufsen Lunge, sønner af Oluf Lunge til Skjoldenæs, et vikarie i Roskilde domkirke, et St. Andreas Kapel, fik 1397 gods i Stevns herred i pant af Oluf Tygesen Lunge (Due), beseglede samme år unionsbrevet i Kalmar, var 1402 sendebud til Preussen, hvor han af hærmesteren fik udleveret den falske kong Oluf, fik 1403 af sin broder hr. Anders skøde på tre dele i Ryegaard, af hvilke hr. Anders havde arvet de to efter sin broder Oluf Lunge og købte den tredje af Anders Nielsen af Asdal, der havde arvet den efter sin "broder" Oluf Lunge, fik samme år Stødby Hovedgård (Lolland Sønder herred) i pant af fru Sile Nielsdatter. Mæglede 1404 i Visby en stilstand med Preusserne, afkøbte samme år hr. Peder Basse hans del i Aarsmarke og Aarsmarke Fang (nu Knuthenborg), fik 1405 af hr. Jakob og Peder Olufsen Lunge kvittering for deres værgemål, og kalde de ham deres kære "fædder", købte 1406 Asserstrup (Lolland Nørre herred) af Jens Jakobsen (Gøye), afkøbte 1407 sine fætre hr. Jens og Jesse Olsen Lunge al deres fædrene arv i Nørre- og Sønderjylland, og en part i Asserstrup af fru Abel, Gotfred Bangs, kaldes 1408 hr. Hans Podebusks søn, nævnes 1411 i Kolding-forliget, som han dog ikke har beseglet, levede 25 April samme år. Gift 1° m. Ingeborg, der levede 1400, 2° m. Regitze Stigsdatter Krognos, 3° før 1408 m. Elisabeth Hansdatter Podebusk, der 4. april 1413 var enke." (Holbek & Brun)
Udførlig biografi i Dansk Biogtafisk leksikon (1. udg.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg. Ingeborg døde efter 1400. [Gruppeskema] [Familietavle]

Folmer blev gift med Elisabeth Hansdatter Podebusk før 1408. Elisabeth (datter af Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern og Arine Kristiansdatter Vendelbo) døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"hun er muligvis datter af Jakob Olufsen til Høistrup.
Karen Lunge Jepsdatter, hvis „næste Slægt var Hr. Axel Gøye paa Krenkerup og Hr. Anders Lunge paa Svanholm" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe, til Alslev. Peder (søn af Evert Grubbe, til Alslev og Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev) blev født cirka 1388; døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1390; Ridder
• Beskæftigelse: 1396; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1397; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1412; Hofmester

Notater:

Levned:
"Til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg herred), Broby (Alsted herred), mageskiftet 1417 til Sorø Kloster, Ryegaard, som han 1403 solgte til sin broder hr. Folmer, Gjerdrup (V. Flakkebjerg herred), købt 1417 af Jep Jensen (Godow) og Ordrup (Voldborg herred), hvori han 1425 erhvervede part fra Claus Venstermand, beseglede 1382 til vitterlighed med sin fader, var 1388 endnu kun væbner, men 1390 ridder, 1396-97 høvedsmand på Kalmar og kæmpede med fetaliebrødrene, 1397 rigsråd, 1398-1400 høvedsmand på Helsingborg, købte ved 1404 gods i Falkerslev af sin broder Niels, 1412 hofmester, oplod samme år Jens Jepsen (Baad) sin rettighed i Stødby hovedgård, 1415-16 sendebud til kirkemødet i Constanz, deltog 1416-17 i forhandlingerne om Københavns afståelse til kronen, 1419 og 1423 høvedsmand på Ravnsborg og Tranekjær, holdt 1419 skifte med hr. Bonde Due om arv efter sin hustrus bedsteforældre hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og fru Johanne og fik da en tredjedel af Asdal og Skovgaard samt Knivholt og Bøgested, fik samme år Skafterup i pant af hr. Bonde Due, men havde alt 1390 skrevet sig til denne gård, der altså må have tilhørt hans første frue.

Var 1419 med hr. Erik Krummedige og hr. Iven Bryske kongens høvedsmænd i Sønderjylland, hvor de blandt andet befæstede Flensborg, førte 1421-25 en langvarig trætte sammen med Hr. Jørgen Rud mod Hr. Axel Pedersen (Thott) om besiddelsen af Ordrup, var 1424 den første verdslige, som aflagde vidnesbyrd om Sønderjylland, stiftede samme år et alter i Vor Frue Kirke i København for sin, sine husfruers og deres forældres sjæle, til hvilket præsentationsretten skulle være hos den ældste af hans slægt, som hans fædrene våben fører, da beseglede med ham fru Elne Evertsdatter, hr. Jep Lunge af Stadager, Ove Lunge, Jesse Lunge og Oluf Lunge af Næsby, skrev sig 1426 til Basnæs og skødende da en gård i Vindeby til sin svoger Jens Andersen, levede 1427, var død 2. juni 1429." (Holbek & Brun)
Udførig biografi i Dansk Biografisk Leksikon.

Titel:
Væbner 1388.

Beskæftigelse:
1396 - 1397 på Kalmar 1398 - 1400 på Helsingborg, 1419 Ravnsborg og Tranekær.

Anders blev gift med Ingeborg Nielsdatter Panter mellem 1390 og 1399. Ingeborg (datter af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke) døde efter 15 dec. 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Eline Moltke, til Egede før 1416. Eline (datter af Evert Moltke, til Hegnet og Cristine Bosdatter Due, til Vexø) døde før 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Rosensparre, i Skarholt. Jens (søn af Hr. Jep Jensen Rosensparre, i Skarholt) døde før 5 jun. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Lyngbygård - fik 1428 af mormoderen skøde på al hendes ejendom i Lyngbygård, var 1432 vidne ved forliget i Horsens m. Hansestæderne, nævnes på skiftet 1434 m. Bent Bille (se nr. 15), var 1439 på Gotland m. kong Erik og nævnes som kongens tilhænger i stilstanden m. den svenske rigsforstander, besegler 1444 i Kalmar et skøde til vitterlighed." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Axelsdatter Brahe. Margrethe (datter af Axel Brahe og Holger Holgersdatter Krognos) døde mellem 1459 og 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1453; Ridder
• Beskæftigelse: 1455; Høvedsmand

Notater:

Gift med Bente Jensdatter Lunge (d. aft 1477). Barn i ægteskabet: Ingefred Torbernsdatter Bille, af Bjergbygaard.

Titel:
Væbner 1448.

Beskæftigelse:
På Rønnebæksholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kjeld Axelsen Dötting, i Kvidinge. Kjeld (søn af Axel Clausen Dötting og Christine Truidsdatter Has) døde efter 1434. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bjergbygård og Sande (? Sandved, Vester Flakkebjerg h.) - nævnes ved skiftet 1434, skrev sig 1464 til Sande og beseglede da til vitterlighed m. sin »fætter« hr. Torbern Bille (se nr. 21), fik 1468 skøde på gods i Broby af sin stedsøn Erik Hansen Myndel, til hvem han i maj 1483 pantsatte noget gods på Sjælland og i Skåne, var død i febr. 1484, da en af hans arvinger Holger Henriksen Ulfstand mageskiftede den anpart i Bjergbygård til hr. Johan Oxe, som var tilfaldet hans hustru Birgitte Jensdatter Rosensparre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jensdatter Krumpen. Marine (datter af Jens Esbernsen Krumpen, af Ravnstrup og Kirstine) døde før 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1439; Hofsinde
• Titel: 1452; Ridder

Notater:

Gift 1: med Anne Lunge. Barn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Bille (d. c. 1468).

Levned:
"Til Solbjerg, nævnes 1434 på faderens skifte m. hr. Jakob Billes sønner (se nr. 28-30), skrev sig 1433 til Solbjerg, var 1439 hofsinde, 1440 nærværende i Kolding ved grev Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1452 ridder, levede endnu 11. okt. 1455, men var død 3. febr. 1456." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lunge. Anne og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Jensdatter Due. Else (datter af Hr. Niels Truidsen Due, til Svendstrup og Ingefred Pedersdatter) døde cirka 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lensmand

Notater:

Levned:
"Bille, Torbern, –1465, Rigsraad, var en Søn af Bent B. til Solbjærg og Allinge og Ingerd Torbernsdatter (Galen). Foruden Allinge, som han arvede efter sin Fader, ejede han Søholm og Skullerupholm, som han med meget mere Jordegods fik af sin Frues Morbroder, Hr. Steen Basse, samt Svanholm, som han kjøbte 1452, og Egede, som han giftede sig til. Han var alt 1440 en anset Mand, thi han har dette Aar forseglet det slesvigske Lensbrev. 1442 var han Ridder. I Aaret 1450 sendtes han med en Del andre Rigsraader til Mødet med de svenske i Halmstad. Kort efter nævnes han første Gang som Lensmand paa Abrahamstrup, hvilket Len først 3 Aar efter hans Død blev indløst fra hans Enke. T. B. døde 25. Nov. 1465 og blev begraven i Antvorskov Kloster. Han var 2 Gange gift, 1. med Beate Axelsdatter (Thott), Søster til de berømte 9 Axelsønner; da hun var død i første Barselseng, ægtede han Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede, ved hvem han blev Fader til 14 Børn og Stamfader til hele den senere, talrige Bille-Slægt. Hun døde først 1503. (Wegener, Abrahamstrup I, 22 ff. ; (Thiset.) (DBL, 1 Udg.)
"til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.), nævnes 1423 samt 1434 på skiftet m. faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroder hr. Steen Basse skøde på alt hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skuflerupnolm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen. Fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 gods til opbyggelse af et kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Abrahamstrup.

Død:
Begravet i Antvorskov Kloster (Slagelse H., Sorø).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Axelsdatter Thott. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Ovesdatter Lunge. Sidsel (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) døde i 1503; blev begravet i 1503 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Lykke

Notater:

Levned:
"af Solbjerg og Kelleklintegaard (Aars H.), nævnes 1434 i skiftet med sine fætre, solgte 1455 gods til sin broder Torbern og skrev sig da til Kelleklintegård, men 1460 i en »Granskningsforretning« til Solbjerg og kaldes da Peder Lykke, levede endnu 1472." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Antvorskov Klosterkirke. Dette fremgår dog ej af Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Grubbe. Anne (datter af Peder Grubbe, til Alslev og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld. Albrecht (søn af Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld og Gese Olufsdatter Bjørn) døde før 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1446; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
Tyge Lunge, til Basnæs [død 1460] (Fig. 15). Midtpartiet, med SlægtsVaabenet, og Dele af Randskriftens Reliefminuskler: »... us miles dominusnTy ...« »... no D(omi)ni mcccclxxx□ ...«, ligger foran Vaabenhusdøren i Ottestrup Kirke, Slagelse Herred (S. 675). Gotlandsk Kalksten, nu o. 95 × 145 cm. Arbejdet sikkert beslægtet med vestdanske Sten, maaske af samme Haand som Herlufmagle (Præstø Amt, S. 626 f.). Stenen, der aftegnedes af Abildgaard, laa (1756) »oppe i Gangen«; den havde ottekantede Hjørnefelter med Evangelisttegn, og Randskriften lød: »Hic iacet strennuus miles dominus Tycho Liunge de Bastres(!). An(n)o D(omi)ni mcccclxxx□« (»Her hviler strenge Ridder Hr. Tyge Lunge af Bastnes. I Herrens Aar 148 □« [blev Stenen lagt])." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup. Anna (datter af Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup og Abel Henningsdatter Kabel, til Tostrup) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"til Egede (Faxe H.) og Nielstrup (Musse H.), oplod 1469 m. sine sønner kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterinde hos dronning Christine." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede før 15 sep. 1454. Axel (søn af Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm og Pernille Munk, til Markie) blev født efter 1425; døde den 26 apr. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ejer af Skørringe aft 1452 og bef. 1463

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Henningsdatter Grubendal, til Skjøringe. Elsebe (datter af Henning Grubendal, til Skjøringe og Eline Folmersdatter Lunge) døde mellem 1492 og 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tybjerg og Bramslykke, nævnes 1434, medbeseglede 1439 Opsigelsesbrevet til Kong Erik af Pommern og 1446 Laalands Vilkaar, trættede 1456 med Bispen af Roskilde om Almstofte Mølle, var død 10 Okt. 1463, da Oluf Pedersen, i Næstved Sortebrødrekloster tilbød sin Brodersøn Steen Andersen Rede og Regnskab efter dennes Fader Anders Pedersens Død, Skiftet holdtes dog først 1486." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jakobsdatter Lunge. Maren (datter af Hr. Jakob Olufsen Lunge, til Stadager) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld, som han, der da alt var ridder, skrives til 1443, men først havde tiltrådt, efter at Herman von Oertzen, som i syv år havde besiddet gården, var død, var 1434 væbner og tilskødede da Henneke Grubendal gods, som han havde arvet efter Eggert Grubendal, pantsatte 1444 Vraa med mere gods i Vendsyssel, som hans anden hustru havde arvet efter sin moder, var 1461 tilligemed Henrik Daa forlover for fru Hebele, hvis moder var Elsebe Henriksdatter Daa, var 1465 rigsråd, fik 1468 kvittering for al den arv, som var tilfalden hr. Arend Bengtsen efter hr. Engelbrechts første husfrue, og var tildømt kronen, efter at hr. Arend havde opsagt kongen huldskab og mandskab, beseglede endnu 1487 hyldingen i Lund, levede 1492 men var død 1493." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1434.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved. Anne (datter af He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl og Anne Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Engelbrecht blev gift med Mette Pedersdatter Present før 1442. Mette (datter af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Kirstine Jensdatter Krumpen) døde før 12 sep. 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: ca. 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Marsk
• Beskæftigelse: 1449; Admiral

Notater:

Gift 1: med Karen Jensdatter Falk, til Vallø (d. bef 1430). Barn:
Birgitte Olufsdatter Thott, til Hammerstad (d. aft 1498);
Gift 2: med Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

Levned:
Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)

"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1440 og 1449 på Aalholm, 1449 på Visborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Present. Anne (datter af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 4 dec. 1484; blev begravet i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åke Axelsson
• Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
• Titel: 1449; Ridder

Notater:

Levned:
"Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falkenberg (også 1433)

Beskæftigelse:
På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Oluf Stigsen (den rige) Krognos (c. 1380 (est), Krabberup, Luggude, Skåne, Sverige - bef 1426, Raptagylt, Skåne). Børn i ægteskabet:Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup (d. bef 8 Nov 1460),
Kirsten Olufsdatter Krognos,
Sidsel Olufsdatter Krognos,
Ingeborg Olufsdatter Krognos.

Notater:

Død:
Barselsseng (sin første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Torbensdatter Bille. Maren (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1457; Rigsforstander

Notater:

Gift 1: bef 1444 med Clara Madsdatter Lillja, til Lagnø (d. bef 1456);
Gift 2: med Elin Gustafsdotter Sture (d. btw 15 Jul 1494 - 2 Jun 1496)
Ang. ingen børn i ægteskaberne.

Levned:
"Erik Axelsen til Lagnö (Södermanland) (født ca. 1415 i Danmark, død 1481 på Vyborgs slott) rigsråd, rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67. Han var søn af Axel Pedersen Thott og Ingeborg Ivarsdotter.
Erik Axelsson blev 1449 udnævnt til svensk rigsråd; gjorde som ung tjeneste for Karl Knutsson (Bonde), men gik under oprøret i 1457 imod ham. Han medvirkede dog i 1467 til Karl Knutsson (Bonde)s tredje kongevalg.
Erik Axelsen købte den Tyske Ordens ejendomme i Sverige år 1467, deriblandt Årsta slot. Han var lensherre over Finland og stod bag opførelsen af grænsefæstningen Olofsborg på en ø i Saimaa, Finland, i 1470'erne.
Erik Axelsen kom som ung til Sverige, blev snart fortrolig med Karl Knutsson (Bonde), af hvem han fik Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län.
Han glemte alligevel sin taknemmelighed og gik over til det danske parti. Da han havde erhvervet stor indflydelse, blev han ved Karl Knutssons afsættelse 1457 udset til rigsforstander sammen med ærkebiskop Jöns Bengtsson, men de besad kun embedet i kort tid. Han tog til Finland for at arbejde for Christian 1.s anerkendelse der, og blev som belønning udnævnt til hofmester og fik Viborg len i Finland 1457 og senere i 1462 Tavastehus len.
Da Christian blev styrtet i 1464, forblev Erik i unionspartiet og var stærkt medvirkende til, at Karl Knutsson måtte nedlægge tronen i 1465.
Da han i september 1466 fejrede sit bryllup med en datter af Gustav Algotsson Sture, udså de ved festen tilstedeværende rådsherrer ham igen til posten som rigsforstander og tvang derefter Jöns Bengtsson til at overgive magten til Erik Axelsen, som havde embedet fra oktober 1466 til november 1467. Hans styrelsetid blev imidlertid højst urolig. I begyndelsen søgte han at holde en balance mellem partierne, men da der opstod fjendskab mellem hans brødre i Danmark og Kristian 1., gik han over til Karl Knutsson (Bonde)s parti. I sommeren 1467 blev han en tid belejret i Stockholm, dels af danske tropper under anførsel af Claus Rønnov og dels af ærkebiskop Jøns Bengtsson og dennes svenske venner. Men broderen Iver Axelsen kom fra Gotland til undsætning. Da det alligevel, på grund af hans udenlandske afstamning og skiftende holdninger, ikke lykkedes at vinde den svenske befolkninges tillid, fremmede han i stedet Karl Knutssons tilbagekomst. Ved dennes ankomst til Stockholm i november 1467 nedlagde Erik sit embede og begav sig til Finland, hvor han ejede store områder, og hvor han var en del optaget af grænsestridigheder med Rusland.
Han var en god støtte for Sten Sture den ældre i dennes første tid som rigsforstander, og han deltog som svensk sendebud i forligsmøderne i Kalmar 1472 og 1474.
Gift med Bengta Mattsdotter (Lillie), død 1452, og med Elin Gustavsdotter (Sture)." (Wikipedia)


Beskæftigelse:
Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län. Siden lensherre over Finland.

Beskæftigelse:
Rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67.

Notater:

Levned:
Nævnes ved slægtsmøderne 1442 og 1447, var da endnu umyndig, vart 1465, druknede med sin fæstemø i Hikkebjerg Sø, ved at en bros rækværk, hvortil de lænede sig, gik sønder. Fæstemøen angives stundom at have været hans søskendebarn Anne Clausdatter Lange, som imidlertid levede endnu mange år efter og ægtede hr. Strange Nielsen (Bild). (Holbek & Brun)

Død:
Häckeberga nær Lund i Skåne?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Philippus Axelsen Thott
• Beskæftigelse: 1456; Hofsinde
• Titel: ca. 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1462; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Philippus Axelsen Thott (død 4. november 1464 på Gulland) var dansk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru og var ligesom sin bror Laurens i 1447 endnu ikke myndig. I 1456 var han kongens hofsinde og fik da Tranekær med Langeland i pant. Ikke usandsynlig er han blevet ridder ved Christian 1.’s kroning i Sverige 1457. I 1462, hvor han omtales som rigsråd, fik han i anledning af et nyt lån, han havde ydet kongen, pantesummen på Tranekær forhøjet og fik også løfte om at beholde lenet uafløst i 6 år. I august 1464 var han blandt de danske befalingsmænd, som, efter at Christian 1. selv havde forladt Sverige, kapitulerede på Stockholm. På vej derfra anløb han med sin bror Erik og flere danske stormænd Gulland, og da lensmanden her, broderen Oluf, netop døde ved samme tid (16. september 1464), indsatte de pågældende stormænd Phillipus sammen med Olufs enke Anne som bestyrere af øen. Men allerede 4. november samme år døde han på Gulland.
Han var (tidligst 1455) blevet gift med Ermegård, datter af Eggert Frille. Da Phillipus døde, blev Eggert Frille sine datterbørns værge og optræder på deres vegne som styrer af Tranekær len, men snart efter (senest i maj 1467) satte kongen sig med magt i besiddelse af lenet. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke; men det må have været efter mødet i Nykøbing 1466 (hvor Karl Knutssons datter Magdalena bliver gift med Ivar Axelsen Tott og dennes datter Beata med Arvid Birgersson Trolle, og Thott-slægten således knytter sig til svensk side). Også Phillipus ejendomme er åbenbart blevet beslaglagt; men dette blev dog aftalt på et møde i Kalmar 1472 at skulle gives tilbage til arvingerne. Tranekær var længe omtvistet; men til sidst betalte kronen pantesummen til Phillipus arvinger, af hvilke Ermegård et par år efter mandens død havde giftet sig med Bent Torbernsen Bille. Hun overlevede også denne sin anden mand, der døde i 1494; selv døde hun i tiden mellem 13. april 1503 og 23. juni 1504." (wikipedia)

Philip blev gift med Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt cirka 1455. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Lensmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med med Karen Jonsdatter Viffert (d. 20 Nov 1468). Børn i ægteskabet:
Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (d. 1498),
(ukendt) Thott (d. 1468 med moderen).
Gift 2: 1474 med Karin Eriksdotter Niepertz (f. aft 1440). Børn i ægteskabet:
Axel Laurensen Thott, til Årstad og Edeby (aft 1474 - aft 1515),
Margrethe Laurensdatter Thott (aft 1474 - aft 1509),
lngeborg Laurensdatter Thott, till Djursholm (aft 1474 - aft 1526).

Levned:
"Laurens Axelsen Thott (død 1483) var en dansk og senere svensk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru, Ingeborg Ivarsdatter.
I 1447, efter faderens død (omkring 1446), var han endnu umyndig, men benævnes i 1459 ridder. Han fik i 1462 pantsat Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred af sin bror Philippus og blev, uvist hvornår, ejer af Næsbygård, det nuværende Næsbyholm i Tybjerg Herred. I 1465 nævnes han som lensmand på Stege og samme år en enkelt gang som rigsråd.
I juli 1466 var han tilstede på retterting i København, men da Nyköpingmødet i efteråret samme år førte til et brud mellem Christian 1. og flere af Axelssønnerne, kom han til at dele skæbne med brødrene Erik og Iver. Han tog fra da af ophold i Sverige, mens hans danske gods tildømtes kronen, og han bl.a. mistede sit pant Skælskør by.
På Kalmarmødet 1472 bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget 1474, og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han 1468 var blevet lensmand på Raseborg, men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd.
Vyborg i den svenske tid, omkring år 1700.
Broderen Erik havde kort før sin død (1481) overdraget slotslovene over sine finske len Vyborg, Tavastehus og St. Olofsborg til Iver og Laurens, og Sten Stures forsøg på at komme i besiddelse af disse len førte ikke til noget resultat, mens Laurens, der nu nævnes som høvedsmand på Vyborg, levede. Han døde imidlertid i 1483 (mellem 1. februar og 20. juni).
I Sverige havde Laurens Axelsen af sin bror Erik fået overdraget gården Årsta i Sødermanland.
Han var to gange gift, først med den danskfødte Karen Jonsdatter Viffert, der druknede i 1468 ved Raseborg, og derefter med Catharina, der var datter af svenskeren Erik Nipertz og enke efter Erik Nilsson (Oksenstjerna) og også overlevede Laurens.

Beskæftigelse:
Lensmand på Stege

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gertrud Munk Bjelke

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Jonsen Lange. Claus (søn af Hr. Jon Jakobsen Lange, til Nørholm og Elsebe Jensdatter Rosenkrantz) døde før 1440 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup. Anders (søn af Anders Davidsen Hak og (Ukendt) Aagesdatter Steeg) døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pernille Munk Bjelke

Notater:

Død:
"var 1445 g. 2° m. Hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne) til Aagaard, efter hende holdtes 1467 skifte." (Holbek & Brun)

Pernille blev gift med Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm cirka 1425. Lage (søn af Jens Jensen Brok, af Estrup og Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm) døde i 1435. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Niels Pedersen Gyldenstierne, til Aagaard før 1445. Niels (søn af Hr. Peder Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard og Anne Jepsdatter Lange) døde efter 13 jan. 1456; blev begravet i 1530 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup. Henrik (søn af Knud Nielsen Gyldenstierne, til Bostrup og Anne Kristiansdatter) døde den 28 maj 1456. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Hofmester
• Beskæftigelse: 1454; Lensmand

Notater:

Levned:
"Beseglede 1432 kong Eriks fredsslutning med Hansestæderne, fik 1438 (til Langtind) af Brune Erik (Banner) skøde på dennes del i Nørhedenæs og Kurgaarde (Korre) (Fjends H.), 1443 til stede (ridder), da kong Christopher holdt retterting i København og kaldes da af Lundenæs, der før ham (1442) indehavdes af Erik Rønnov, medbeseglede 1444 Henrik Knudsen til Restrups mageskifte med kong Christopher, 1449 medlover for en Gældsfordring fra kong Christiern I. til hertug Adolf (segl), fulgte 1450 kongen til mødet med kong Karl Knutsson, 1451 ved kongens møde med hertug Adolf i Odense, fik samme år (til Langtind) fuldmagt til at drage med hr. Eggert Frille til kong Erik for at forhandle med ham om rigets ærinder, 1453-56 hofmester, ledsagede 1453 kong Christiern til Norge, havde 1455 trætte med Stubber Kloster om Helgeaa, som kongen tildømte ham, og fik han derfor af prioren tilskødet al grund østen ved Helgeaa, medens klosteret fik nogle af hans gårde, var 1454 forlenet med Holstebro og Ringkøbing (1475), beseglede 1457 til vitterlighed et med hans moder og bisp Oluf Daa opsat mageskifte, fik 1461 af Claus Podebusk et gældsbrev, hvorfor denne tilskødede ham sin gård Brødbek (Hjerm herred), 1463 til Langtind, 1466-69 kammermester, fik 1467 Tim, - død 1484 mellem 8. februar og 13. juni.(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1453-1456.

Beskæftigelse:
Holstebro og Ringkøbing.

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Jensdatter Banner, til Langtind. Mette (datter af Jens Eriksen Banner, til Langtind og Asda og Inger Aagesdatter Puder, il Langtind) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Tim, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder

Notater:

Levned:
"Medbeseglede 1440 Aage Axelsen (Thotts) kvittering til hr. Erik Knudsen, og 1442 kong Christophers lensbrev til Hertug Adolf på hertugdømmet Slesvig, og var da ridder (segl), skrives 1445 til Nielstrup (Sunds H.), tilskødede 1447 hr. Eiler Frille et byggested i Blanke (Vends H.), var 1449 voldgiftsmand i trætten mellem Jesse Klo og Svendborg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Poulsdatter Laxmand. Anne (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Var 1449 ridder, da han beseglede et af Kong Christiern I. til Otte Nielsen (Rosenkrantz) udstedt gældsbrev, bekræftede 1450 forliget mellem kong Christiern og kong Karl Knutsson, samme år som norsk rigsråd overenskomsten i Bergen, 1454 til vitterlighed med hr. Oluf Lunge til Søholm, og skrives da til Nybo (Petrus Erici de Nybo) (segl), hvortil er at mærke, at han i et udateret brev indbyder til sin datters dåb på Nygaard (Ods H.), samme år nærværende i Ringsted, da kong Christiern her udstedte et privilegium for Sjællands indbyggere, 1455 til vitterlighed for kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs forlening med Slesvig, var allerede død 1458." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helebe Lydikesdatter. Helebe (datter af Elsebe Henriksdatter Daa) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Eriksen Gyllenstierna
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Høvedsmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Hofmester
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lagmand

Notater:

Gift 27 Sep 1446 på Svartsjö Slot, Färingsö, Mälaren, Ekerö, Stockholm, Sverige med Kristina Karlsdotter Bonde (1432, Sverige - bef 25 Jan 1500, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Abraham Eriksen Gyldenstierne, til Demmestrup (aft 1446 - bef 21 Feb 1514),
Nils Eriksson Gyldenstierne, till Fågelvik (aft 1446 - bef May 1495),
Erik Eriksson (den yngre) Gyllenstierna af Lundholm (aft 1446 - 19 Jul 1502, Älvsborg Slott, Sverige),
Görvel Eriksdotter Gyllenstierna (aft 1446 - c. 1495).

Levned:
"Til Demstrup (1467), Fogelwik og Bjurura i Sverige, fik 1446 af faderen det pant, denne havde i Gaasetofte gård og by for 1000 mark lybsk, hvilke han gav sønnens fæstemø til morgengave, 1449 ridder, rigsråd og høvedsmand på Borkholm Slot, 1450 hofmester hos kong Karl Knutsson, samme år sendebud ved mødet i Halmstad. Fra hvem gennem deres søn, rigsråd i Sverige Erik Eriksson d. y. død 1502, den endnu blomstrende friherrelige slægt Gyllenstierna nedstammer.till Demstrup på Jutland, Kråkerum i Mönsterås socken och Fågelvik i Tryserums socken (båda i Kalm.) samt St. Bjurum i Bjurums socken Skaraborgs län. Inkom till Sverige och fick 1446 övertaga sin svärfaders pantlän Öland med Borgholms slott. Var riddare 1449-02 och riksråd 1450-05-13. Konung Karl Knutssons hovmästare 1450. Sändebud till mötet med de danske i Halmstad 1450. Sändebud till Konung Kristian I i Danmark 1453-05-07. Lagman i Tio härads lagsaga 1453. Blev vid överlämnandet av Borgholms slott till danskarna 1456-10-10 bortförd i dansk fångenskap och förlorade vid Kristian I:s tronbestigning i Sverige 1457 lagmansämbetet och Kråkerums gods. Sändebud till mötet med danskarna i Halmstad 1468-07-29 och i Lübeck 1469-10-20. Återfick lagmansämbetet 1468. Sändebud till stilleståndsfördraget mellan svenska riksrådet och Konung Kristian 1471-09-08 samt till fredsfördragen med danskarna i Kalmar 1472-07-02, 1473-08-17 och 1474-08-19. Hade under sina sista år Stäkeholms län (Tjust, Kinds och Ydre härader) i förläning till sin död. Död 1477. Han förbytte stjärnans i vapnet färg från silver till guld." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Stäkeholms län (Tjust, Kinds og Ydre herreder).

Beskæftigelse:
På Borkholm Slot.

Beskæftigelse:
Tio härads lagsaga.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda før 1467. Anders (søn af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) blev født cirka 1422; døde i 1486; blev begravet i 1486 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Giver 1469 sin kære "svoger" Christoffer Lykke og sin kære "søster" fru Margrethe (Høg) tilladelse at afhænde deres gods i Himmer- eller Ommersyssel, solgte 1471 med faderen gods til hr. Johan Oxe, levede 13. juni 1473 og kvitterede da hr. Axel Lagesen for en fjerdedel af hvad Knivholt stod i pant for, var vist før sin død ridder, thi 1484 gav hr. Engelbrekt hr. Axel Lagesen fuldmagt at tale på Knivholt og anden arv efter sin datters død Kirstine, hr. Oluf Lunges Hustru, vistnok død som slægtens sidste Mand." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld. Kirsten (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Nielsdatter Banner. Karen (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde efter 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Jensen Munk (Vinranke)
• Titel: 1405; Ridder

Notater:

Levned:
"af Stadsgaard (nu Constantinsborg i Ormslev sogn), var 1300 [slåfejl for 1400?] nærværende på kongens retterting i Horsens, og 1306 [slåfejl for 1406?] i Randers og Horsens, beseglede 1400 til vitterlighed med hr. Johannes Lykke, var 1405 ridder, levede 1409. Hr. Erik Jensen af Stadsgaard (Ning H.), nævnes 1390, var 1405 og 1409 ridder, stamfader for slægten Lykke med den vinrankebelagte bjælke (jvf. D. A. A. XX. 263 ff.). [2]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Pedersdatter Lykke. Birgitte (datter af Peder Iversen Lykke) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mads Jensen Munk (Vinranke)

Notater:

Levned:
"Mads Jensen til Visborg, nævnes 1422, var 1426 i Randers medudsteder af et vidne og 7. januar 1442 nærværende på Viborg Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jensdatter Udsen, til Kollerup. Karen (datter af Jens Lavessøn Udsen og Anne Ranesdatter, til Rudgaard) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Christiernsen Munk (Vinranke)
• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1468; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Kjølby og Østrup (Støvring H.), som han skrev sig til 1460—69, men vel kun havde i Forlehning af sin Svoger Biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus, var 1459 Ridder, 1460 ligesom Hr. Jens Madsen (Munk) Voldgiftsmand i Striden mellem Lage Brok og de Rosenkrantz'er, var 1468 som Rigsraad nærværende ved Forhandlingerne i Halmstad med de Svenske, beseglede s. A. med den vinrankebelagte Bjelke og paa Hjelmen to Arme holdende et Spejl, fik 1470 Laasebrev paa Kjølbygaard, var 21 Juni 1471 med det øvrige Rigsraad i Kalmar, blev i Okt. s. A. fangen i Slaget paa Brunkebjerg og er vistnok død kort efter."

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Iversdatter Lange. Gertrud (datter af Hr. Iver Thomesen Lange, til Krogsgaard og Karen Pedersdatter Lykke) døde efter 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Morten Jensen Gyrstinge, til Kragerup og Hastrup. Morten (søn af Jens Gyrstinge, til Aas og Karen Henriksdatter Neb, af Kragerup) blev født i 1379; døde før 15 nov. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder
• Beskæftigelse: 1416; Høvedsmand

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Emerentze Jepsdatter Lunge,
Anne Jakobsdatter Lunge,
Sophie Jakobsdatter Lunge.


Levned:
"til Stadager, havde 1387 med sin broder hr. Folmer Jakobsen til formynder og fik da paa Skiftet blandt andet udlagt hovedgården i Skovsø, som han mageskiftede til Elne, Sophie og Arine Folmersdatter Lunge for disses part i Stadager, deltog 1396 i stiftelsen af slægtens vikarie, var 1401 ridder og beseglede da til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge, kvitterede 1405 sammen med sin broder deres "fædder" hr. Folmer Jakobsen for deres værgemål og beseglede da med dem hr. Niels, biskop i Strengnæs, og Oluf Olufsen Lunge "patruorum nostrorum", solgte til nævnte hr. Folmer alt sit og sin broders fædrene gods i Nørre- og Sønderjylland, beseglede 1408 til vitterlighed med sin moder, 1416 høvedsmand på Glambæk på Femern, solgte 1418 en gård i Skørping til sin "fader" (o: "fædder") hr. Anders Jakobsen Lunge, beseglede 1429 til vitterlighed med sin halvbroder hr. Jørgen Rud." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Glambæk, Femern.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Hans greve von Everstein (Eberstein), til Neugarten (d. c. 1 Sep 1446).

Eline blev gift med Henning Grubendal, til Skjøringe før 1421. Henning (søn af Oluf Grubendal) døde efter 1433. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift aft 1421 med Claus Cerlin (Serlin (d. bef 1456). Børn i ægteskabet: Sophie Clausdatter Serlin (d. bef 1488),
Johan Serlin (d. aft 1477),
Clausdatter Serlin (f. aft 1421).
To Sønner, skal være faldne i Holsten.

Levned:
"Til Ryygaard, synes endnu at have været ugift 1421." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helvig Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Falster, til Lille Breininge. Mathias (søn af Jens Falster) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Reberg. Henrik (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Mødte 1472 for sin husbond i en sag på Albo Herredsting, levede 1486, begravet i Valby kyrka." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge. Holger (søn af Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge og Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Saxstrup. Yderligere børn i ægteskabet: Ingefred Torbensdatter Rosensparre (d. btw 1512-1561),
Anne Torbensdatter Rosensparre (d. Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Gye Torbernsdatter Rosensparre (d. aft 1517).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Pedersen, til Ingelstad. Steen (søn af Peder Lauridsen, i Ryde og Karen Steensdatter Bielke, af Sverige) døde efter 1487; blev begravet efter 1487 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Else Mikkelsdatter. Børn i ægteskabet: Karl Bille (d. aft 1499),
Axel Bille (d. aft 1498).

Levned:
"til Lyngbygård, som blev udlagt til ham på skiftet 1465, men som han senere »med liden ret« solgte til Henning Brostrup - faldt i krigen i Sverige 1467." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
"død i barselsseng da sønnen Lage blev skåret ud af hendes side." (Holbek & run)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jørgen Urne, til Broløkke. Jørgen (søn af Hr. Lage Nielsen Urne, til Hørby og Alhed Breide) blev født skønnet 1410; døde den 21 maj 1480 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1480 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"levede endnu 1516, da hun solgte Gods i Skaane." (Holbek & Brun)

Karen blev gift med Niels Grubbe, til Lystrup og Alslev efter 1472. Niels (søn af Peder Grubbe, til Alslev og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde efter 1 maj 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1464; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Solbjerg - var 1464 hofsinde hos dronningen, beseglede 1472 og 1475 til vitterlighed m. Bent og Steen Bille, hr. Torberns sønner (se nr. 48 og 51), pantsatte 1476 til sin hustru den part i Solbjerg, som han havde i pant af sin broder Jens, levede endnu 1481, men døde før 1486." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted. Tale (datter af Arild Baad, af Halland, til Vadsted og Gundel Thorkildsdatter Brahe, til Mygdal) døde i 1500; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var 1486 enke og fik da af sin farbrodersøn Per Bille fuldmagt til at indløse en gård i Merløse af Ulrik Sandbergs arvinger, levede 21 april 1495, da fru Cecilie Ovesdatter i Egede, Hr. Torbern Billes efterleverske, tillod sin datter Inger Billesdatter at indløse to gårde i Stevns herred fra fru Inger af Vollerup." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1495.

Inger blev gift med Hr. Niels Jensen Present, til Vollerup før 1472. Niels (søn af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 1472; blev begravet efter 1472 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Anders Staverskov Gøye før 1472. Anders (søn af Henrik Staverskov Gøye, til Kjerstrup) døde før 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Peder Lang, til Valløse før 1472. Peder døde før 6 sep. 1511. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Stigsdatter Krognos. Magdalene (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Svanholm og Kærsgård - forseglede 1464 til vitterlighed m. sin fader, skrev sig 1469 til Svanholm, tilbyttede sig 1472 sin broder Steens lod i Svanholm mod sin lod i Allinde og erhvervede ligeledes Bent Billes anpart, 1490 sin moders og kort efter sine søstres andele i den samme gård, mødte 1492 på skiftet efter sin fader og sine afdøde søskende. Erhvervede 1499 Kærsgård (Vends h.) ved mageskifte m. sin svoger hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, var 1506 værge for Claus Bentsen Bille, mødte 1507 på skiftet efter moderen, afstod 1508 hele sin del i Nielstrup til sin søstersøn Johan Oxe." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 17) Peder Bille, død 1508, og Hustru, død 15[21]. Minuskelrandskrift med rigt forsirede Begyndelsesbogstaver: »Hic iac(et) sepultus nobi(li)s vir Petr(us) Bylle, armiger de Swanholm, qui obijt an(n)o D(omi)ni mdviii, cu(m) uxore sua d(omi)na An(n)a q(ue) obijt an(n)o md□« (»Her ligger begravet den ædelbaarne Mand, Peder Bille, Væbner, til Svanholm, som døde i Herrens Aar 1508, med sin Hustru, Anna, som døde 15□«). Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Randskriften stod paa et for Enderne oprullet Baand med Smaablade ved Overgangen til Hjørnecirklerne; tværs over Stenens Flade var et bredt Bælte, hvori to hjelmede Vaaben for Bille og Gyldenstjerne. Stenen var af »hvidagtig Marmor« og laa »i Gangen ved den ene Side, ind under Stolestaderne«, der blev optaget, da Stenen blev tegnet 1756 af Abildgaard. Sjællandsk Arbejde, beslægtet med den sengotiske »Initial«-Gruppe, næppe ældre end 1515—20." (Danmarks Kirker)
Mindesten? i Sankt Hans Kirke i Odense

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1490; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen.
Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gladsakse. 1497 Vesterstad

Begravet:
Ligsten afbildet. Med begge ægtefæller.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos, til Krapperup. Ellen (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnow før 1490. Margrethe (datter af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1490; blev begravet efter 1490 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø før 1487. Johan (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov) døde før 18 maj 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"oplod 1492 sin broder Peder Bille al rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin fader og søskende, 1497 stiftedes en sjælemesse for hende, skifte (efter hende?) holdtes omkring 1510 af hendes børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (på deres hustruers vegne) om Tim Hovedgård og meget bøndergods i Jylland". (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde før maj 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld, som han, der da alt var ridder, skrives til 1443, men først havde tiltrådt, efter at Herman von Oertzen, som i syv år havde besiddet gården, var død, var 1434 væbner og tilskødede da Henneke Grubendal gods, som han havde arvet efter Eggert Grubendal, pantsatte 1444 Vraa med mere gods i Vendsyssel, som hans anden hustru havde arvet efter sin moder, var 1461 tilligemed Henrik Daa forlover for fru Hebele, hvis moder var Elsebe Henriksdatter Daa, var 1465 rigsråd, fik 1468 kvittering for al den arv, som var tilfalden hr. Arend Bengtsen efter hr. Engelbrechts første husfrue, og var tildømt kronen, efter at hr. Arend havde opsagt kongen huldskab og mandskab, beseglede endnu 1487 hyldingen i Lund, levede 1492 men var død 1493." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1434.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved. Anne (datter af He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl og Anne Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Engelbrecht blev gift med Mette Pedersdatter Present før 1442. Mette (datter af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Kirstine Jensdatter Krumpen) døde før 12 sep. 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe, af Østergaard. Mogens (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde den 5 okt. 1505 i Holstebro, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun)

Maren blev gift med Hr. Axel Brahe, til Krageholm cirka 1461. Axel (søn af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jesper Krafse (d. aft 1504). Børn i ægteskabet: Niels Jespersen d. est. 1500, Ditmarsken, Slesvig-Holsten),
Hans Krafse, til Basnæs (1487 - 16 Jun 1530),
Lars Krafse (d. aft 1487).

Notater:

Død:
"til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte." (Holbek & Brun)

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk før 1479. Vincents (søn af Hr. Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk og Christine Pedersdatter Oxe) blev født cirka 1432 i Engum, Hatting, Vejle; døde efter 1497. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge. Albrecht (søn af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 3 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ejer af Skørringe fra 1463. Ejendommen siden i ægtefællens navn bef 1483.

Død:
"Udvalgte 1513 med sin søn Knud Pallesens råd kong Hans til sin værge og giver ham fuldmagt til at vare på hendes arv" (Holbek & Brun)

Regitze blev gift med Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup før 1470. Palle (søn af Anders Eriksen Ulfeldt og Beate von Stralendorff) blev født skønnet 1436; døde før 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Gøye. Anne (datter af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Formodentlig død før 1486, da hun ikke nævnes på skiftet efter forældrene." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Ditlev Daa den Ja, dato ukendt. Ditlev (søn af Claus Daa og (Ukendt) Breide) døde efter 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke i 1500.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Lunge, af Svansbjerg. Jep (søn af Niels Olufsen Lunge, til Falkerslev) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jensen Basse, af Vetteslev. Christoffer (søn af Jens Andersen Basse, i Bildsø og Elline Landtzdatter) døde før 1494; blev begravet før 1494 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Reberg, til Bramslykke før 1486. Claus (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 2 nov. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1475; Ridder

Notater:

Levned:
"til Skjersø (Mols H.), Løgismose og Helsinge (Løve H.), pantsatte 1468 en gård i Espe i Fyn til sin broder Joachim Hardenberg, var 1475 ridder og lensmand på Annisse og mødte da på skiftet efter sin moder, var 1478 nærværende på Fynbo Landsting, døde før sin fader. Hr. Albrecht Engelbrechtsen var død 3. sept. 1479 (P. S. Pap. Claus Bryske)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Annisse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup. Pernille (datter af Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede og Ellen Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1454; døde før 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Bryske, til Flintholm. Claus (søn af Gert Hartvigsen Bryske og (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow) døde efter 1506; blev begravet efter 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var sikkert død 1475 uden børn, da hverken hun eller hendes mand nævnes på skiftet efter hendes moder, men i altfald 1484, da hr. Engelbrecht tiltalte hr. Oluf om arven (Knivholt m. m.) efter sin datter. Kirsten Engelbrechtsdatter er formodentlig den Kirsten som med sin broder Johan nævnes som døde i skiftet af 1475. [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø cirka 1487. Niels (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Åkesson Tott
• Beskæftigelse: 1457; Høvedsmand
• Titel: 1461; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1486; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sidsel Daa.

Levned:
"til Bavelse (Tybjerg H.), var 1457 og 1462 høvedsmand på Stege, var 1461 ridder, 1464 en af de danske befalingsmænd i Stockholm, 1465 rigsråd, havde 1406 Galmindrup på Lolland i leje af hr. Eiengisl Nilsson, blev 1471 fangen af de svenske ved Brunkebjerg, skulle ifølge Kalmar-forliget 1472 have sine len og pant igen, beseglede s.å. som Sveriges riges råd hr. Iver Axelsens forlening med Steke, fungerede 1473 som landsdommer på Sjællands landsting, deltog 1477 i kvitteringen til kongen, skulle s.å. have overtaget Varbjerg len. Mødte 1482 som svensk rigsråd på mødet i Halmstad, men beseglede 1483 som dansk rigsråd Kong Hans' håndfæstning og deltog som sådan i Kalmar-mødet s.å. og 1484, hvor hans brødre Hans og Jørgen mødte på svensk side, solgte s.å. sin mødrene arv i Søderby til sin broder Hans, var 1486 og 1490 lensmand på Hindsgavl, levede endnu den 14. Jan. 1494." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Kirsten Eriksdatter Thott, Evert Eriksen Thott, til Bavelse (d. aft 1484).

Beskæftigelse:
På Stege.

Beskæftigelse:
På Sjællands landsting

Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse. Beata (datter af Evert Moltke, til Bavele og Beate Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Bjurum (Gudhems H.), ridder, beseglede 1463 på Axevalla sin morbroder hr. Staffan Bengtssons morgengavebrev, var 1475 høvedsmand på Øresten og lagmand i Nerike, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, deltog på svensk side i Halmstad- og Kalmar-møderne 1482-84, var 1483 høvedsmand på Kalmar, 1491 sendebud til København, blev 20—21 dec. s.å. dræbt på Bosgaarden i Frølanda (Kinds H.) af en Bonde, der skød ham med en pil gennem et vindue i husets tag, da han sad og spiste mod sin broder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øresten samt lagmand i Nerike. 1483 på Kalmar.

Hans blev gift med Christine Eriksdatter Gyllenstierna den 23 okt. 1473. Christine (datter af Erik Eriksen Gyldenstierne, til Demstrup, Fogelwik og Bjurura) blev født efter 1446; døde den 10 feb. 1496. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Claes Åkesson
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Gift med Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504). Barn i ægteskabet: Aage Jørgensen Thott, til Eka og Stäringe (d. 27 Nov 1520, Finland).


Levned:
"Till Tidön (Vestmanlands len), deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, 1481 sendebud fra hr. Sten Sture til hr. Iver Axelsen og 1482 og 1484 til møderne i Kalmar, holdt 1489 på sine stifbørns vegne skifte med fru Birgitte af Hammerstad." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1481; Lensmand
• Titel: 1487; Ridder

Notater:

Gift 1: med Merete Erengisledotter (d. bef 6 Feb 1482). Børn:
Ture Bengtsen Thott (d. bef 1500), (Ukendt) Bengtsdotter Thott (d. bef 1500, Vadstena slot, Sverige);
Gift 2: bef 1495 med Karen Turesdotter Svarte Skåning (d. 24 Feb 1500, Halmstad, Sverige) (ingen børn).

Levned:
"til Hjulebjerg, Vadsted (Aarstad H.) og Nygaard (Norra Tjust H.), deltog 1477 med sine brødre i forliget med kongen, havde 1481—86 Halmstad og Aarstad herreder i forlening, afkøbte 1486 Fru Birgitte af Hammerstad al hendes arv i Sverige, Finland osv. efter hendes farbroder hr. Erik, deltog i Hyldingen 1487, ridder, havde Vesterstad-Treding efter sin Fader, var 1500 død i Halmstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1481 - 1486 Halmstad og Aarstad herreder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Beate blev gift med Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Arvid (søn af Hr. Birger Trolle, til Bergqvara og Christine Knutsdotter Aspenäsätten) blev født efter 1424; døde cirka 20 feb. 1505 i Gers, Skåne, Sverige; blev begravet i 1505 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var i 1492 enke.

Kirsten blev gift med Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård cirka 1457. Ludvig (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og (Ukendt) von Rantzau) blev født cirka 1410; døde mellem 1490 og 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1459; Rigsråd
• Titel: 1459; Ridder

Notater:

Levned:
"til Mogenstrup, var 1459 ridder og rigsråd, trættede 1464 tilligemed sin broder Mogens med bispen af Roskilde om fiskeri for Halsnæs, beseglede 1467 Sjællændernes hyldingsakt, var 1483 nærværende ved rigsråds-forhandlingerne og hyldingen i Halmstad, levede 14. marts 1484." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helle Henriksdatter Daa. Helle (datter af Henrik Daa, til Gelstrup og Johanne Nielsdatter Bille) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1464; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Kom 1456 løs af svensk fangenskab, var 1464 høvedsmand på Falsterbo, 1465 rigsråd og året efter et af sendebuddene til fredsforhandlingerne i Jönköping, ligeledes 1474 i Kalmar, solgte 1472 til hr. Axel Lagesen (Brok) sin andel i Brabrand, levede endnu 1486. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falsterbo.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Eilersdatter Rønnow. Lene (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hartvig Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1480). Barn i ægteskabet: Hr. Henrik Hartvigsen Krummedige (Krummendiek), til Valden (d. btw 7 Mar 1530 og 4 Apr 1530).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Truidsen Has, til Ørtofte. Knud døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup. Esge (søn af Jens Jensen Brok, af Estrup og Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm) døde den 3 maj 1441 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1480; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Clausholm og Græsede, som han genopbyggede, og Skjærvad, nævnes som anført 1443, havde to år efter endnu ikke fyldt 18 år, hvorfor stiffaderen havde hans gods i værge, blev alt 1449 ridder, fejdede 1457 tillige med sin halvbroder Maurids Nielsen (Gyldenstierne) imod bispen i Børglum, fik 1458 Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg herred) på skiftet efter sin husfrues fader, var 1465 rigsråd, arvede 1472 meget bøndergods efter fru Johanne af Vemmetofte, 1480 lensmand på Dragsholm, 1482 på en sendelse til Norge, 1483 afsending til mødet med de svenske i Halmstad, forseglede s.å. kong Hans' håndfæstning, stiftede 1498 sjælemesser for sig og sin hustru i Antvorskov Kloster, død 26. april 1498 vistnok på Gunderslevholm, hvorfra han 19. april udstedte et vidnesbyrd; han var en af sin tids største godssamlere, men forsømte dog ikke at betænke kirker og klostre. (S. 103) Hr. Axel Lagesen var næppe 1480 lensmand på Dragsholm. Han nævnes nok „på Draxholm" dette år, men D. er vist en læsefejl for Claxholm (Clausholm). [3]" (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Dragsholm (Claxholm?).

Axel blev gift med Ellen Ovesdatter Lunge før 15 sep. 1454. Ellen (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]