Hr. Eberhard Moltke, til Detershagen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Evert Moltke
• Titel: 1310; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Ridder sidst på året 1310, 1315 medudsteder ved Transsumptet af dokumentet af 1307 om Niels Ranis sammensværgelse mod kong Erik, købte s. å. af fyrst Henrik af Mecklenborg Detershagen, 1328 Vidne for Kong Erik i dennes privilegiebrev til byen Rostock." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1336; Væbner

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"til Westenbrügge (-1336-) (Ksp. Westenbrügge, A. Bukow) -, mon den Conrad M., som 1324 (maj) m. Conrad Moltke (I, 5) var vidne ved hr. Johann Berkhans enke, Walburgis' afståelse af en hufe i NeuGaarz til Doberan KL., da vasal hos fyrst Heinrich af Mecklenburg, forkyndte 1336 (11. juli) i Kröpelin at have indløst pantsatte hævelser af en hufe i Kröpelin til sin afdøde svigersøn Gödeke Plate, da væbner og nævnes m. sine brødre Albrecht og Henneke, der alle skrives til Westenbrügge, måske den Conrad M., der 1347 (6. juli) som væbner m. broderen Evert medbeseglede Bo Jensen (Sjællandsfar)s pantsætning af en gård i Kløvested til johannitermunken Jens Magnussen i Antvorskov." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1350; Ridder

Notater:

Levned:
"Nævnes 1347 med broderen Conrad, var 1350 ridder, da han nævnes i biskop Jacob af Roskildes testamente, nævnes 1360 i håndfæstningen, fik samme år af hr. Johannes Pikkard kaldet Smeker overladt dennes panterettighed i Hegnetsgaard, Assendrup (Ramsø H.), Aashøj (Bjeverskov H.), Dalby (Fakse H.), Skjensved (Ramsø H.) og Gods i Stevns H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellene Olufsdatter Lunge, til Bjernede. Ellene (datter af Oluf Olufsen Lunge) døde efter 1383. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1342; Høvedsmand
• Titel: 1367; Væbner

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Til Westenbrügge (-1336-) - 1336 (11. juli) m. brødrene Conrad og Henneke, måske ham, der 1342 i Roskilde af kong Valdemar Atterdag blev forlenet m. Dronningholm i Kregme S., derefter høvedsmand sst., vist den Albrecht Moltke, der 1367 (16. juni) og 1370 (5. juni) som væbner var vidne ved broderen (?) Everts enke, fru Helenes godskøb." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Dronningholm i Kregme, lensmand samme sted.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eline (d. aft 1383). Barn:
Evert Moltke, til Helsinge (d. bef 24 May 1440).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Moltke

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld (1381) (Frydendal S., Tuse H.), Lykkesholm (1381-1391) (Ellested S., Vindinge H.), Hørby (1390) (Hørby S., Tuse H.), Tåstrup (1395) (Hyllinge S., Ø. Flakkebjerg H.), Skrepperup (1395), Nielstrup (1395) (Ollerup S., Sunds H.), Højet (1397) (Horslunde S., Lollands Nørre H.) og Svinninge (Sværdborg S., Hammer H.)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld. Margrethe (datter af Hr. Peder Ludvigsen von Everstein, til Tybjerggaard og Cecilie Henriksdatter von Everstein, til Tybjerggaard) døde efter 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Evert blev gift med Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige før 1364. Kirsten (datter af Timme Krummedige, til Tange) døde før 1404. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Fikke Moltke
• Titel: 1370; Ridder
• Beskæftigelse: 1386; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"til Kyse (-1370-1391-) (Vallensved S., Ø. Flakkebjerg H.), Eskebjerg (-1376-) (Stubberup S., Bjerge H.), Lykkesholm (1381-1391) og Menstrup (-1387-) (Marvede S., Ø. Flakkebjerg H.). 1369 (21. juli) medlover foran Helsingborg ved Vicke Moltkes (XVIII, 12) overdragelse af borgen sst. til hertug Heinrich af Mecklenburg og hansestæderne, da væbner, nævnt 1370 (24. maj) som ridder i det hanseatiske udkast til et forpligtsbrev for 28 danske råder og slotshøvedsmænd om godkendelsen af overenskomsten af 1369 (30.nov.), skrives her til Kyse, pantsatte o. 1376 Eskebjerg for 600 lybske mark til Eskil Falk, beseglede 1376 (14.-16. aug.) i Korsør som rigsråd kong Olufs stadfæstelse af fredsslutningen af 1370 (24. maj), forpligtede sig 1377 (1. juli) på Danehoffet i Nyborg m. kong Oluf, dronning Margrethe samtlige biskopper, 43 riddere og 88 væbnere i den udfærdigede håndfæstning at opretholde den bestående retstilstand, blev s.å. (12. sept.) i Tangermunde m. andre danske høvedsmænd af kejser Karl IV af Tyskland under frit lejde pålagt at give møde for ham eller en hofdommer, fordi de ulovligt holdt borgene besat, var da høvedsmand på Bjørnholm.
Medbeseglede 1378 (2.febr.) gælkeren, hr. Tue Galens pantsætning af gods på Sjælland til hr. Oluf Bjørnsen, vist ham (og ikke XVIII, 12), der 1378 (6. juli) m. Jacob Halvegge, Lars og Jens Rud meddelte kong Oluf, at de havde indført hr. Ture Knudsen i gods i Forlev, bevidnede 1379 (12. maj) i Nykøbing F. broderen Everts modtagelse af pant i gods på Lolland og Langeland, var s.å. (13. dec.) i Slagelse råd hos kong Oluf, da denne fritog Conrad Moltke (XVIII, 19) for at aflægge regnskab for Vordingborg, beseglede s.å. (20. dec.) i Holbæk høvedsmanden, hr. Jens Andersens kvittebrev til dronning Margrethe for 115 mark lødigt sølv, 1380 (8. juni) medlover ved broderen Everts panteerhvervelse af gods i Vindinge og Gudme H., fik 1381 (31. juli) af Hartwig Hummersbüttel skøde på gården Lykkesholm, fik 1382 (31. okt.) m. andre riddere og væbnere af Heinrich v. Wardenberg og Paschendag henstand på betalingen af 100 mark sølv, afgav 1386 (28. sept.) i Vordingborg løfte på sørøveren Ludeke Schinkels vegne ved våbenstilstanden ml. Danmark og hansestæderne på den ene side og sørøverne på den anden side, var da høvedsmand på Nyborg Slot, fik 1387 (16. jan.) i Næstved af kong Oluf overdraget borgen Saltø og alt kongens gods i Saltø By m. alle tilliggender på livstid som erstatning for Ringsted By og en hovedgård i Ørslev i Ørslev S., Ringsted H., som han havde overdraget til kongen og dronning Margrethe og indtil da havde i pant, blev da høvedsmand på Saltø, fik s.å. gods i Karlslunde af Ove Steg, skrives atter 1388 (29. sept.) til Kyse, da han medbeseglede Conrad Moltke (XVIII, 19) og hans sønners brev på Grimstrup, o. 1389 (30. april) vidne i Jacob Hegles kvittering for 25 mark til Finkenoge, forekommer senest 1391 (3. dec.) til Kyse, da han m. broderen Henneke solgte Lykkesholm til dronning Margrethe, som var tilfaldet dem efter deres afdøde bror hr. Evert, vist ham, som i 1380’erne stiftede det Moltkeske våbenskjold i Førslev K. (afdækket 1892)." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1369

Beskæftigelse:
På Nyborg slot. 1387 på Saltø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine, til Kyse. Karine døde før 11 jul. 1403. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Grubbe, til Vidskølle. Niels (søn af Bo Jensen Grubbe, til Alslev og Ellen Serlin) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cort Moltke

Notater:

Levned:
"til Bjernede (1377-1388), Buddinge (1377) og Farebæksholm (1381-1390) m.m." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Clausdatter. Margrethe døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Moltke

Notater:

Levned:
"Til Farebæksholm (1384), Bavelse (1383-1404) Regerup m.m." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Grete Axelsdatter Gøye. Grete (datter af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Ottesdatter Kabel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Evertsdatter Moltke

Notater:

Gift med Eskild Falk, til Vallø (d. 1387). Børn i ægteskabet: Jens Eskildsen Falk, til Vallø (d. btw 6 Jan 1408-1409),
Kirsten Eskildsdatter Falk.

Notater:

Gift 1: med (Ukendt) Jacobsdatter Sparre (i Sjælland).

Evert blev gift med Cristine Bosdatter Due, til Vexø før 1398. Cristine (datter af Hr. Bo Dyre Due, til Vexø) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Rud. Jens (søn af Hr. Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal) døde efter 1414; blev begravet efter 1414 i Næstved, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
"NB: Måske datter af." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Albrecht Hemmingsen Krag, af Sjælland. Albrecht (søn af Hemming Jensen Krag, af Sjælland, af Kindby) døde efter 21 sep. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Usikkerhed om forældrenes identitet. Måske barn af de her, ifl. Holbek & Brun anførte.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællens begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård. Oluf (søn af Bjørn Olufsen Bjørn, til Steensgaard) døde i 1381; blev begravet i 1381 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Alslev, beseglede 1382 sammen med Oluf Grubbe til vitterlighed med hr. Barnum Eriksen, skrev sig 1386 til Alslev, afstod 1400 sammen med hr. Johan Moltke og Evert Moltke Knabstrup til dronning Margrethe og s. å. til dronningen al sin efter hr. Johan Moltke til Torbernfeld tilfaldne arv i Hovedgården Høøt m. m. på Lolland, beseglede 1401 kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, tilskødede 1403 bispen af Roskilde sin hustru Margrethes arvegods i Sterkinge og gav hende derfor vederlag i Vidskølle." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev. Margrethe (datter af Hr. Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal) blev født før 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1420; Væbner

Notater:

Levned:
"til Lyngby (-1420-1443-) (Efverød S., Gærds H.) - skænkede 1420 (10. febr.) som væbner i Lyngby m. sin hustru Bodil Truelsdatters samtykke en gård i Soderton i Lyby S., Frosta H. til Lund Domkapitel til en årtid for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde, på den betingelse, at de to gårde i Efverød overlodes ham og hustruen, skrives til Lyngby, 1443 (30. nov.) vidne på Lunde Landsting for hr. Niels Jensen, skrives da endnu til Lyngby." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Truelsdatter Gagge. Bodil (datter af Trugils Olofsson Gagge, till Stävie) døde efter 10 feb. 1420. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1447; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Ingeborg (Ukendt).
Måske gift 3: med Merete Haagensdatter Sandberg (gamle).


Beskæftigelse:
"til Bavelse (1423), Lensmand på Københavns Slot (1447) og på Nykøbinghus (1449)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Rønnow. Beate (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) døde mellem 1454 og 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Moltke

Notater:

Gift med Niels Friis af Haraldskær (d. aft 1448). Børn i ægteskabet: Jep Friis af Haraldskær (d. 1486),
Peder Friis af Haraldskær (d. aft 1474),
Vil Friis af Haraldskær (d. aft 1471),
Anders Friis af Haraldskær (c. 1440 - btw 1507-1512).

Levned:
"Skal have medbragt gården Haraldskjær (Tørrild H.) til sin ægtefælle Niels Friis til Stoling." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Iven Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1426, Sjælland).
Børn i ægteskabet: Karl Markmand i Sjælland (d. btw 1457-1474),
Karen Ivensdatter Markmand i Sjælland.

Cecilie blev gift med Knud Andersen Panter, til Svanholm før 1416. Knud (søn af Anders Pedersen Panter, til Sonnerup) døde før 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Atterup (1416), nævnes 5. maj 1416 i moderens skøde og skrives til Atterup, som hun fik i skiftet efter faderen - hun eller søsteren Berete var gift før 1459 med Truid Jepsen Rosensparre." (Holbek & Brun)

Marine blev gift med Truid Jepsen Rosensparre før 1459. Truid (søn af Hr. Jep Jensen Rosensparre, i Skarholt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: bef 1447 med Friedrich von Wardenberg, til Veksø (d. bef 1467).

Levned:
"til Egede (o. 1429) (Ø. Egede S., Fakse H.). Veksø (-1456), Stridsmølle (-1450), Arup m. Årup Mølle (- 1447-1452-) (Snedsted S.. Hassing H.), Svanholm (- 1452) (Krogstrup S., Horns H.) og Snesere (-1456-) (Snesere S., Bårse H.). Nr. Jernløse (-1456) (Nr. Jernløse S., Merløse H.) og Uggeløse (-1456) (Uggeløse S., Lynge-Frederiksborg H.)." (Holbek & Brun)

Eline blev gift med Hr. Anders Jacobsen Lunge, til Skafterup før 1416. Anders (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) blev født i 1363; døde før 2 jun. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Jensen Ravensberg. Jep (søn af Jens Jepsen Ravensberg) blev født skønnet 1420; døde før 17 jan. 1481. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helle Olufsdatter Bjørn

Familie/Ægtefælle/Partner: Gert Minckwitz Ulfstand. Gert og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1387; Høvedsmand
• Titel: 1396; Ridder

Notater:

Levned:
"(kaldtes altid Henneke eller Henning Olufsen, forinden han blev ridder, men derefter altid Johan) til Søholm (Stevns H.), Skullerupholm (Voldborg H.), Lykkesholm (nu Hofmansgave i Fyn), Jersøre og Rosendorp (Skam H.) etc., mødte 1377 for sin fader på Stevns Herredsting, var 1387 Høvedsmand på Nyborg, forseglede hyldingen og fik samme år Havegaard og Egemark i pant af sin broder Bjørn, mødte 1390 på skiftet efter sin svigerfader hr. Peder Grubbe og solgte samme år sin frues part i Hørningsholm (nu Hørsholm) til dronning Margrete, der derimod 1391 solgte Lykkesholm til ham, tilbyttede sig 1392 sin svoger Johannes Grubbes part i Skullerupholm for sin part i Grubbeordrup, stiftede 1395 messer i Heddingemagle Kirke. Forseglede 1396 forliget på Lindholm om kong Albrekts løsladelse og ligeledes samme år som ridder det i Assens udstedte vidne angående forhandlingerne med de holstenske grever samt året efter kong Eriks kongevalg i Kalmar, udkøbte 1397 samtlige sine medarvinger af Skullerupholm, men solgte 1398 Havegaard og Egemark til bispen i Roskilde, forseglede sidstnævnte år det med hærmesteren for den tyske orden afsluttede forlig, havde 1405 Odense i pant af dronning Margrete og forseglede samme år forhandlingerne i Flensborg mellem kong Erik og kong Albrekt, købte Jersøre af hr. Hartvig Limbek og 1409 Rosendorp af Henrik Nielsen, stiftede 1411 et vikarie i Heddingemagle Kirke for sin afg. frues sjæl og forseglede den samme år i Vordingborg afsluttede våbenstilstand, var død 1416, da skiftet holdtes efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Nyborg.

Begravet:
Begravet sammen med forældrene, se beskrivelse vdr. faderens begr.

Johan blev gift med Ingeborg Pedersdatter Grubbe, til Skullerup før 1380. Ingeborg (datter af Hr. Peder Grubbe, til Ordrup og Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm) døde før 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1396; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1402; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Stensgaard, nævnes 1381, var 1382 en af forloverne for dronning Margrete til Henrik Wardenberg og påskedag, gav 1394 gods til et par altere i Køge for sin og sin husfrues sjæl, var 1396 en af dronningens forlovere ved forliget på Lindholm, rigsråd, men endnu kun væbner, var 1397 ridder og forseglede i Kalmar brevet om Kong Eriks kongevalg og ligeledes året efter forbundet med den tyske Ordens hærmester, var 1402 lensmand på Næsbyhoved, trættede 1407 med bisp Peder i Roskilde angående Hjortholm og tilskødede 1409 samme biskop al sin rettighed i Havegaard og Egemark, var samme år lensmand på Vordingborg. Deltog 1411 og 1412 i forhandlingerne med hertugdømmerne, er mulig den "Børre Oluffssen von Eschenberg", som 1423 forseglede forbundet i København med de vendiske stæder, var 1425 en af dommerne mellem dronning Philippa og biskop Bos arvinger, stiftede 1433 messer i St. Hans Kloster i Odense for Dronning Margretes, sin egen og sine slægtninges sjæle, død kort efter; skiftet holdtes 1449. Hr. Bjørn Olufsen (S. 89) fik 1412 en part i Stensgaard i pant af Claus Krummedige. [3]." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1396.

Beskæftigelse:
1409 på Vordingborg. Også på Næsbyhoved.

Død:
Lod gravkapel opføre i 1433.

Begravet:
"Bjørn Olufsen Bjørns kapel. Opført før 1433. Som ovf. nævnt indstiftedes dette år sjælemesser af Bjørn Olufsen Bjørn ved S. Andreas' alter i 'mit kapel, som jeg lod bygge'. Om placeringen, jfr. s. 1278. Som omtalt s. 1338 (†kalkmalerier) fandtes Bjørnvåbenet under hovedrestaureringen 1877-80 malet på væggen eller hvælvet i 'sideskibene' (fig. 116), dvs. sandsynligvis i det tidligere privatkapel. Placeringen af dette har ligesom alteret antagelig været i søndre korsarm." (Danmarks Kirker)

Bjørn blev gift med Sophie Jacobsdatter Lunge før 1403. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Henningsdatter Kabel. Elsebe (datter af Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup og Helvig Neb) døde den 28 dec. 1462; blev begravet cirka 1463 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Kalder sig 1391 "relicta enghelbricti wedenhusen" og da tilskødede sin broder Henneke Olsen al sin arvepart i Havegaard og Egemarke m. m., året efter kaldes "venerabilis matrona domina Gesæ, filia Olavi Byomsson, militis, uxor qvondam Engelberti de Torbendæfeldæ", da hun til Sorø Kloster mageskiftede gods i Dødringe, som hun havde arvet efter sin søn, og 1396 med sine to svigersønner til dronning Margrethe afstår al sin rettighed i Kjeldstrup i Ods H., som hendes husbond og hun havde livsbrev på; hun havde også 1400 af dronningen livsbrev på Ramsø gård, gods og mølle. [2] Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader. [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld. Engelbrecht døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Elsebe Pedersdatter Grubendal. Barn i ægteskabet: Niels Grubbe.

Levned:
"til Alslev, kaldes 1419 søstersøn af fru Cathrine Jensdatter Rud hr. Jens Lykkes, beseglede 1426 et vidne af Sjællands Landsting, levede vistnok endnu 1458; kaldte sig oftest kun „Grubbe i Alslev". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jepsdatter Lunge. Karen (datter af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård. Anne (datter af Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard og Anne Jensdatter Gyrstinge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Aldeheid Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Thorkild Brahe, til Rennesnäs og Mygdal. Thorkild (søn af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) blev født cirka 1372; døde efter 1447 i Halmstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Alhed

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Henriksen Reventlow, af Fyn, til Søbo. Joachim (søn af Hr. Henrik Jensen Reventlow, af Fyn og Ingeborg Pedersdatter Gyldenstierne) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 24 mar. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Aage Bing, til Dybæk (d. aft 1495). Barn i ægteskabet: Gunild Ovesdatter Bing.

Notater:

Gift bef 1493 med Karl Saxstrup, til Tureby (d. aft 1500). Børn i ægteskabet: Mattis Saxstrup (d. aft 1521),
Sidsel Karlsdatter Saxstrup (d. aft 1 May 1492),
Helvig Karlsdatter Saxstrup, til Gedsholm (d. aft 29 Jan1541=
(Ukendt) Karlsdatter Saxstrup.

Levned:
"til Bårse (-1500) og Bøgesø (-1507) (Everdrup S., Bårse H.) - 1493 (19. april) m. ægtefællen, m. hvem hun 1500 (17.sept.) solgte en gård i Bårse til hr. Eskil Gøye, solgte 1507 (3.nov.) som enke en gård i Bøgesø til fru Anne Arvidsdatter (Baad)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anne Eriksdatter Urup. Barn i ægteskabet: Berete Johansdatter Moltke, til Lyngby (d. bef 1 Jan 1544),
Bodil Johansdatter Moltke (d. aft 19 Nov 1511).



Levned:
"til Tulesager (Tullsåkra). Bemærk nye oplysninger i DAA 1991! 1932: Johan Moltke til Tullsåkra, Bosjökloster og Ljungby (1483—99), der var Søn af Evert Moltke til Ljungby og Fru Merete Sandberg, Enke efter Fru Annes Farbroder Jens Pedersen, hvorfor hans Søn kaldes Per Ugerup; gift 2° m. Anne, der levede 1511 (se D. Adels Aarb. XXXVIII, 505)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Evertsdatter Moltke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse. Erik (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jep Jensen Ravensberg
• Beskæftigelse: 1498; Høvedsmand
• Titel: 1506; Ridder
• Beskæftigelse: 1508; Lensmand

Notater:

Gift 3: med Inger Henriksdatter Sparre (i Skaane) (d. aft 1510).

Levned:
"Til Kindholm, tjente 1487 ved Hove, kaldes 1494 Jachim Jeipsson og beseglede da til Vitterlighed med sin første Frues Moder og fører Ravensberg-Våbnet, 1498 og 1502 Høvedsmand på Lykaa, var 1506 Ridder, men betegnes ikke som Ridder i sin Gravskrift, 1508-11 Lensmand på Haraldsborg, beseglede 1512 sin Broder Bispens Renunciationsakt, ? s. å., begr. i Roskilde Domkirke hos nævnte sin Broder." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Eline Ravensberg (d. aft 1558).

Beskæftigelse:
samt 1502 på Lykaa.

Beskæftigelse:
1508 - 1511 Haraldsborg.

Begravet:
»Reverendvs pater domin(us) Iohan- (n)es Iacobi e(pisco)pvs qu(on)da(m) Roschilden(sis) hoc loco sepult(us) an(n)o 1512 feria sexta pa(s)ce o(ra)te p(ro) eo« — »Eodem anno obiit Joachimus Jacobi eiusde(m) episcopi frater sub hoc etia(m) marmore sepult(us) cui(us) gener vir nobilis Ioachimus Beck de Førsløff hec vt nota essent hic sculpta voluit« (»den ærværdige Fader, Hr. J. J., fordum Biskop i Roskilde er begravet paa dette Sted Aar 1512 Fredag før Paaske. Beder for ham«. — »Samme Aar døde J. J., Broder til samme Biskop og blev ogsaa begravet under denne Sten. Hans Svigersøn, velbyrdig Mand Joachim Beck til Førslev, vilde, at disse Ord skulde hugges her«). Gotlandsk Kalksten, 298 x 200 cm. (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Christophersdatter Basse, til Beldringe. Dorte (datter af Christoffer Jensen Basse, af Vetteslev og Birgitte Nielsdatter Skave) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Nielsdatter Grubbe. Eline (datter af Niels Grubbe, til Lystrup og Alslev og Karen Eriksdatter Bille) blev født efter 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Erik Strangesen Muus af Steenalt (d. aft 1492). Barn i ægteskabet: Tage Eriksen Muus af Steenalt (d. aft 1517).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder

Notater:

Levned:
"til Glimminge, nævnes 1390, var 1401 ridder og beseglede da Kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, levede 1439. Er måske af faderens første ægteskab (se bemærkning under moderen Kirstine Urup). Nævnes 1416 sammen med Herman von Oertzen, der ligesom han kaldes broder til ærkebisp Jakob Gertsen. [2] Hr. Henrik Gertsen, udstedte 1402 m. fl. et vidne om kong Olufs død. [3] Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helle Ovesdatter Hase. Helle (datter af Hr. Ove Hase, til Gaasetofte og Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs) blev født efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø. Kirsten (datter af Peder Andersen Due, til Skabersø og Boserup og (Ukendt) Pedersdatter, til Boserup) blev født før 1400; døde efter 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup og Kirstine, af Aagaard) døde cirka 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Steen Basse, til Tybjerg den Ja, dato ukendt. Steen (søn af Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde i 1448; blev begravet i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld (Tusse H.), som han dog først ved sit giftermål synes at være bleven eneejer af, idet hans frues mormoder Grete Pedersdatter (Eberstein), enke efter hr. Johan Moltke til Torbenfeld, 1405 gav ham sin datterdatter til ægte og 500 mark i medgift , hvorfor hun pantsatte dem Torbenfeld uafløst deres livstid; 1396 var han formodentlig endnu umyndig, men 1401 alt ridder og beseglede da kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre, nævnes ikke efter 1405 og er derfor vistnok død tidlig. Hr. Albrecht Engelbrechtsen levede endnu 1410, da han og hans frue, såvel som Herman von Oertzen med frue, betænkes i ærkebiskop Jakob Gertsen (Ulfstand)'s testamente (Sv. Dipl. II. 289); det kan altså ikke være ved giftermål med hr. Albrechts enke, at Herman en tid lang besad Torbernfeld." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gjertrud Clausdatter Grubendal. Gjertrud (datter af Hr. Claus Grubendal og Karine Madsdatter Falster) døde efter 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Hr. Henrik Pallesen Daa før 1396. Henrik (søn af Palle Jensen Daa) døde efter 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1396 med Truid Has, til Ørtofte (f. Qviinge, Östra Göinge, Skåne, Sverige - 1437, Örtofta Slott (Ørtofte), Harjager, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Olaf Truidsen Has (d. bef 26 May 1459),
Knud Truidsen Has, til Ørtofte (d. aft 1487).

Død:
"Kirstine levede endnu 1434 og, som det synes, senere (Malmø Registret Fol. 26 i Lunds Universitets Bibl.)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helvig Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Falster, til Lille Breininge. Mathias (søn af Jens Falster) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Reberg. Henrik (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Anne Iversdatter Hak (eller: Rød). Barn i ægteskabet: Iver Grubbe.

Levned:
"til Alslev, førte 1472 en Sag for Hr. Johan Oxe i Maribo, men er vel desuagtet identisk med den Nicolaus Grubow de Salandia, som 1474 blev immatr. ved Universitetet i Rostok, skrev sig 1479 til Alslev og beseglede da sammen med Evert Grubbe af Tryggevælde, levede 1. May 1503." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Karen Eriksdatter Bille efter 1472. Karen (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 1516. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var Enke da hun 1486 Skødede gods til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lykke Bille, af Solbjerg og Kelleklintegaard. Peder (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) døde før 1486; blev begravet før 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Beskæftigelse: 1450; Landsdommer

Notater:

Fødsel:
ifl Reventlow

Bopæl:
"Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Nævnt som landsdommer i Fyn 1450 og 1489.

Død:
Ægtefællen navnt som enke i 1505.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke. Margrethe (datter af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Sidsel Folmersdatter Knob) blev født cirka 1450; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskr. se ægtefællen begr.

Anne blev gift med Joachim Beck, til Førslev og Oregaard i 1522. Joachim (søn af Lasse Beck, til Førslev og Margrethe Pedersdatter Ravensberg, til Førslev) blev født i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde den 25 jan. 1572 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1572 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Københavns Universitet; Rektor
• Beskæftigelse: 1511, Roskilde, Sømme, Roskilde; Kannik
• Beskæftigelse: eft. 1518, København, Københavns Universitet; Docent
• Beskæftigelse: eft. 1537, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator

Notater:

Levned:
"Ravensberg, Christoffer Jepsen, –1543, Humanist, var en Søn af Hr. Jep Jepsen R. og Brodersøn af ndfr. nævnte Biskop Johan Jepsen R., ved hvis Indflydelse han vel er bleven Kannik i Roskilde efter at have studeret hjemme og udenlands og efter at have taget Magistergraden. Han var en af Humanismens tidligste Tilhængere her til Lands, og hans Kjærlighed til de klassiske Studier bidrog ogsaa til at gjøre ham velsindet mod Reformationen. 1518 valgtes han til Rektor for Kjøbenhavns Universitet, ved hvilket han i de nærmest følgende Aar ogsaa optraadte som Docent og Leder af Studenternes dramatiske Øvelser. Med Kong Christian II stod han paa en god Fod, hvorfor han 1523 ledsagede ham i Udlændigheden, men kom dog tilbage og udsonede sig med de nye Magthavere. 1525 var han igjen Universitetets Rektor;for øvrigt henlevede han sin Tid ved sit Præbende i Roskilde, vel anset af Videnskabsmænd, som han paa flere Maader støttede. Efter Reformationen giftede han sig med Elline, Datter af Sivert Grubbe til Lystrup. Christian III brugte ham i forskjellige Hverv. Efter Universitetets Gjenoprettelse blev han en af dets Konservatorer. Han døde 1543. (Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 418 ff. ; H. F. Rørdam.)" (DBL 1. udg,

Beskæftigelse:
Leder af Studenternes dramatiske øvelser.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Sivertsdatter Grubbe. Ellen (datter af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) døde før 1592. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skabersø og Torup (Bare H.), hvortil han skrives 1445, men 1447 til Togarp, indsattes 1451 med hustru og børn til arvinger til en gård i Malmø, som svogeren Truid Has havde i leje af Roskilde Kapitel, betænkes 1450 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Jensdatter Due. Kirsten (datter af Hr. Niels Truidsen Due, til Svendstrup og Ingefred Pedersdatter) døde efter 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1473; Høvedsmand

Notater:

Gift 2: med Eline (Ellen) Axelsdatter Saxstrup.

Levned:
"Til Glimminge 1435, nævnes 1435, betænkes 1456 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente, 1473-74 høvedsmand på Varberg, mageskiftede 1484 til hr. Johan Oxe sin husfrues arvepart i Bjergbygaard efter Erik Bille, gav 23. oktober 1485 sjælegave til Tommerup Kloster. Var ikke rigsråd 1470. [2]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1473-1474 på Varberg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Pedersdatter Flemming. Sidsel (datter af Peder Flemming, til Atterup og Margrethe Arildsdatter Qvitzow) og døde; blev begravet i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Jensdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Jens Rosensparre, i Skarholt og Mæritslef Jakobsdatter Bille) døde efter 1486; blev begravet efter 1486 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Se beskrivelse ifm ægtefællens begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vilhelm Rud, til Vognserup. Vilhelm (søn af Hr. Mikkel Jensen Rud, til Skjoldenæs og Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tulle Tygesen Sparre, til Hageløs. Tulle (søn af Tyge Tullesen Sparre, i Skaane) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Bendtsdatter

Notater:

Traditionelt, bl.a. hos Reventlow, anført som Ingeborg Bendtsdatter (forslægt ukendt). Holbek & Brun (11 Nov 2020) identificerer hende som Ingeborg Pedersdatter Gyldenstierne, datter af Peder Nielsen Gyldenstierne og (Ukendt) Gertsdatter Ulfstand.

Død:
"Levede endnu da hun 1432 solgte Gods til Hr. Steen Basse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henrik Jensen Reventlow, af Fyn. Henrik (søn af Jens Nielsen, af Od og Ingegerd) blev født før 1345; døde efter 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld, som han, der da alt var ridder, skrives til 1443, men først havde tiltrådt, efter at Herman von Oertzen, som i syv år havde besiddet gården, var død, var 1434 væbner og tilskødede da Henneke Grubendal gods, som han havde arvet efter Eggert Grubendal, pantsatte 1444 Vraa med mere gods i Vendsyssel, som hans anden hustru havde arvet efter sin moder, var 1461 tilligemed Henrik Daa forlover for fru Hebele, hvis moder var Elsebe Henriksdatter Daa, var 1465 rigsråd, fik 1468 kvittering for al den arv, som var tilfalden hr. Arend Bengtsen efter hr. Engelbrechts første husfrue, og var tildømt kronen, efter at hr. Arend havde opsagt kongen huldskab og mandskab, beseglede endnu 1487 hyldingen i Lund, levede 1492 men var død 1493." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1434.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved. Anne (datter af He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl og Anne Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Engelbrecht blev gift med Mette Pedersdatter Present før 1442. Mette (datter af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Kirstine Jensdatter Krumpen) døde før 12 sep. 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Stadfæstede 1439 på sin husfrues vegne et af Niels Esbernsen (Bille) udstedt gavebrev til S. Lucie Kloster i Roskilde og skrives da til Gelstrup (Ods herred), bekender 1444 (Henric Henricson, som man kalder Daa af Gelstorp') at være skyldig til Knud Truidsson sin gård i Osted sogn (Volborg herred), ½ gård i Borup og i Kongsted sogn, Faxe herred), en gård i Hjærup og en i Opager sogn (begge i Bara herred), medbeseglede 1452 tilligemed hr. Engelbrecht (Bydelsbak) sin broder biskoppens gavebrev til Roskilde domkirke, 1461 sammen med hr. Engelbrecht Albrechtsen som forlover for fru Hebele Lydikesdatter, solgte 1462 (»i Gelstorp«) til kannik hr. Jens Nielsen i Roskilde ½ gård i Bregnetved (Voldborg herred), som hans broder biskoppen havde pantsat til S. Vilhelms alter i Roskilde, for der at lade holde sjælemesse for deres forældre, hvilket skøde medbesegles af søsteren fru Elsebe Henriksdatter.
Solgte 1464 to gårde i Taastrup (ved Holbæk) til de evige vikarer ved S. Lucie Alter i Roskilde, var 1465 på Ods herredsting, beseglede 1467 hyldingen, hængte 1468 sit segl under det på Sjællands landsting udstedte vidnesbyrd om kong Christierns regering, men på det tilsvarende sted i brevet nævnes ikke han, men Claus Daa; skrives 1469 atter i Kelstrup og 1478 i Gelstrup, da han til hr. Engelbrecht pantsatte sin gård i Attrup (Merløse herred), pantsatte 1482 gods til samme og nævnes da sidste gang som bosiddende i Gelstrup." (Holbek & Brun)

Henrik blev gift med Johanne Nielsdatter Bille før 1439. Johanne (datter af Niels Esbernsen Bille, af Hallev og Else) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Lydike (Ukendt)

Levned:
"var 1462 i Skovkloster og beseglede da sin broder Henriks gavebrev til Roskilde domkirke, gav selv 1465 gods til samme kirke, hvilken gave stadfæstedes af hendes datter fru Hebele Lydikesdatter." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang. Peder (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde mellem 1472 og 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Foged

Notater:

Levned:
"til Alslev, 1507 bispelig lensmand på Lekkende, fik 1510 noget bøndergods i forlening af Roskilde biskop, var 1513-1516 foged på Tryggevælde, levede 29. juli 1516, da han beseglede til vitterlighed med sin moder, men skal være faldet i Sverige kort efter." (Holbek og Brun)

Beskæftigelse:
Bispelig lensmand på Lekkende.

Beskæftigelse:
1513 - 1516 på Tryggevælde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Alhed Tetzdatter Rosengaard. Alhed (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde før 31 jul. 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Hansen Juel, af Langeland, til Lejbølle. Gregers døde efter 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"død i første barselsseng og hr. Jakob arvede barnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm. Jacob (søn af Jep Jensen Ravensberg og Ellene Albrechtsdatter Krag, af Sjælland, til Kindholm) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Lystrup (Faxe H.), beseglede 1510 til vitterlighed med sin broder Laurids og 1516 til vitterlighed med sin moder, 1523 lensmand på Tryggevælde, nævnes 1536 i recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Tryggevælde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (Fig. 10) over Sivort Grubbe af Listrup, død den første Søndag i Faste 1559, og Hustru Mette Wlfeltd, død Tirsdag før Pinsedag 1562. Personalindskriftens fordybede Versaler staar i Fodfeltet. Midtfeltets to Figurer, Manden klædt i Rustning med Sværd og Stridshammer, og Hustruen i Enkedragt, fylder stærkt i Portalrammen, hvor de fire første Aneskjolde er anbragte paa Fladbuen, Resten paa Pilastrene (det øverste ophængt ved en Rem i Kapitælet). Bueslagets Top dækkes af en Kartouche med fordybet Indskriftvers: »Vi lefde mit Glede oc Game(n) oc hagde vore XVII Bør(n) tilsame(n)«. ... Den ret slidte gullandske Kalksten, 253 × 171 cm, laa paa sin oprindelige Plads i Korgulvet over en muret Begravelse, men blev 1895 paa Nationalmuseets Foranledning optaget og opsat paa Taarnrummets Nordvæg" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup. Mette (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født skønnet 1486 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 maj 1562 i Fakse herred, Præstø; blev begravet i 1562 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Gift med Anne Andersdatter Flemming. Børn i ægteskabet: Anders Jacobsen Reventlow (af Fyn), til Søbo (d. 1535, Assens Købstad),
Agathe (Agnete) Reventlow (af Fyn) (d. 27 Mar 1568).

Levned:
"til Søbo og Brolykke, 1486-1501 hofsinde, fik 1490 vidne af Hindsebo ting angående Brolykkes tjenere i Viby, levede 1503." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård

Notater:

Gift med Tønne Palnesen Viffert (d. aft 1532). Børn i ægteskabet: Tønne Tønnesen Viffert, til Brolykke (d. bef 1536),
Berete Tønnesdatter Viffert.

Bopæl:
I 1505 blev Margrethe Urne omtalt som enke, men gården arvedes kort herefter af datteren Kirsten Knudsdatter Rewentlow, som var gift med Tønne Palnesen Viffert. Viffert-slægten skulle herefter eje Broløkke i næsten 200 år.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Brockenhuus, til Volderslevgaard. Peder (søn af Johan Brockenhuus, til Volderslevgaard og Tove Jacobsdatter Bild, til Ravnholt.) døde efter 7 jan. 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bavelse, død 1544 som sidste mand af slægten i Danmark.
(S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545—52, f. 67.) (F.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1565; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1590; Landsdommer

Notater:

Gift 1: med Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - d. 24 Jul 1563).
Børn i ægteskabet: Jacob Lavesen Beck, til Gladsaxe (bef 24 Jul 1563 - bef 22 Mar 1622),
Kirsten Lavesdatter Beck, til Olstrup, (btw 1560-1570 - aft 1625).

Levned:
"Til Førslev og Beldringe, samt Havrelykke (Fuglse Hrd., oprettet 1593) og Olstrup (Hammer Hrd., 1596) —, 1542 immatrik. i Wittenberg, var 1557 Kannik i Roskilde, førte 1563 Stalddrengs Fanen ved Halmstad, 1565 Proviantmester og s. A. (10 April) forlenet med Risø (Somme Hrd.). tjente 1566 til Søs, 1571 (25 Juni)— 1572 og 1590—1605 (3 Jan.) Landsdommer i Sjælland, 1572—73 Lensmand paa Roskildegaard, forseglede 1580 Hyldingen, var 1585 sammen med Henrik Brahe og Arild Huitfeldt paa Gotland for at holde Retterting, 1591 forlenet med 50 Gaarde i Tudse Hrd., 1592—1605 Lensmand paa Ringsted Kloster, 1596 nærværende ved Kroningen. — Skænkede sammen med sin 2. Hustru Altertavler til Præstø og Beldringe Kirker og 1603 en Klokke til Beldringe Kirke. 1614 stredes Børnene om Arven efter ham. Han var en velbegavet Mand, der beskæftigede sig med Kobberstik, og hans Navn var endnu 1755 bevaret i Folkemunde i Rimet: Lave Beck var ingen Giæk, han raade godt for Kongens Pengesæk." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1565 Risø; 1572 - 1573 Roskildegaard, 1591: 50 Gårde i Tudse h., 1592 - 1605 Ringsted Kloster.

Beskæftigelse:
1590 - 1605 i Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Begge de afdøde ses i fuld Figur, han vaabenklædt, hun i Enkedragt, staaende under en Portal, paa hvis Pilastre seksten Anevaaben. Forneden en fordybet Versalindskrift: Lave Beck af Førsløf, død 14. Maj 1607, 76 Aar gammel, og Hustru Ageta Grubbe, død 16 . Kalksten, nu 220 × 163 cm. I Taarnrummet. Vist Roskildearbejde."(Danmarks Kirker)

Lave blev gift med Agathe Sivertsdatter Grubbe i 1565. Agathe (datter af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) blev født i 1535; døde den 5 jan. 1623; blev begravet i 1623 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Søkaptajn

Notater:

Gift 1: med Karen Pedersdatter Galt (24 Aug 1541 - 1587).
Gift 2: med Maren Andersdatter. Barn i ægteskabet: Anne Albertsdatter (c. 1587 - 1651).

Levned:
"Til Beldringe og Olstrup (1596), — 1557 immatr. i Wittenberg, 1561 (sidst paa Aaret) i Orleans, var 1563 Skibshøvedsmand og blev sammen med Jacob Brockenhuus fanget i Kampen ved Bornholm, var endnu 1570 i svensk Fangenskab, forseglede 1580 Hyldingen. Maa have været en ivrig Jæger, da han hyppigt kom ind paa Kongens Vildtbane og 1585 idømtes en Bøde paa 100 Mark for ulovlig Jagt. 1588 tilsagt til Kongens Begravelse." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Notater:

Død:
"Levede 1564 (23 Febr.), da hendes Mand fik Brev paa Rugaard. paa 20 Aar." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager i 1564. Palle (søn af Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup og Margrete Olufsdatter Daa) blev født cirka 1500 i Krummerup, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Erik Vestenie (d. 1607). Børn i ægteskabet: Dorthe Eriksdatter Vestenie (d. aft 1628),
Margrethe Eriksdatter Vestenie,
Regitse Eriksdatter Vestenie (c. 1595, Hagsholm (Haxholm), Houlbjerg, Viborg - c. 1642, Lønsgaard, Vrads, Skanderborg),
Anne Vestenie (d. aft 1648).

Død:
"Til Strandet (Fjends Hrd.) (1600) — levede vistnok endnu 1612 (22 Okt.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Claus Huitfeldt, til Krumstrup (aft 1501 - 2 Oct 1590, Bramsløkke Hovedgaard, Musse, Musse, Maribo).
Børn i ægteskabet: Margrete Clausdatter Huitfeldt (d. bef 5 Dec 1633),
Otte Clausen Huitfeldt, til Søgaard (d. aft 1614),
Eline Huitfeldt,
Lave Huitfeldt, til Krumstrup (d. 3 Nov 1590, Øster Lindet, Frøs, Haderslev),
Jacob (Joachim) Huitfeldt (d. aft 1591),
Anders Huitfeldt, til Trondstad (d. c. 1620),
Anne Clausdatter Huitfeldt (d. 1623, Varde Købstad).

Notater:

Gift med Jørgen Daa, til Snedinge og Vollerup (11 Nov 1532, Vollerup, Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1598, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Dorte Jørgensdatter Daa, til Björkeberga (1563 - 20 Nov 1624, Roskilde Købstad),
Erik Daa,
Herluf Trolle Daa, til Snedinge, Valbygaard, Skjørpinge og Björkeberga (1565, Bergen, Hordaland, Norge - 7 Feb 1630, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Margrethe Jørgensdatter Daa (17 Apr 1567, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - d. 24 May 1633, Agnäs, Skatelöv, Smaaland, Norge),
Karen Jørgensdatter Daa, til Dansted (d. aft 1655),
Lene Jørgensdatter Daa, til Öretorp (1573 -15 Jul 1649, Öretorp, Sverige),
Ellen Jørgensdatter Daa (d. bef 1615),
Anne Jørgensdatter Daa (d. bef 1634),
Else Jørgensdatter Daa (d., Kårtorp, Kinne-Vedum, Sverige).

Begravet:
Ej fundet i Damarks Kirker.

Notater:

Gift med Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571). Barn i ægteskabet: Else Tønnesdatter Galde ( d. 1647).

Død:
"Til Bækkeskov (Baarse Hrd.), levede endnu 1609 (3 Nov.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bild, Til Sonnerup. Peder (søn af Niels Bild, til Ravnholt og Beate Eggersdatter Ulfeldt) døde efter 16 jun. 1566. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Torup og Toftholm (Tudse H), beseglede 1484 til vitterlighed med Holger Henriksen Ulfstand, og 1487 hyldingen i Lund, tilskødede 1492 Peder Bille den sin hustru tilfaldne part i Svanholm, var 1502-1506 lensmand på Annæs, levede 2. november 1510." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Annæs.

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Torbensdatter Bille. Else (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Pedersdatter Brahe. Johanne (datter af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1511; Admiral
• Titel: ml. 1513 og 1515; Ridder

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen.
J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,)
"til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1487 Gotland. 1520 - 1523 Bursø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Axelsdatter Brahe. Holger (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 18 nov. 1495 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i Tommarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrethe Arvidsdatter Trolle den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 6 feb. 1522 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vognserup, beseglede 1458 et vidne af Sjællands landsting, fik 1475 to gårde i Kragerup i pant af Johan Rud af Hessel, dem han alt havde fået i pant af dennes fader, beseglede 1476 et vidne af Arts herredsting om Jørgen Ruds indførsel i Gaasetofte, solgte 1491 to gårde i Løgtved i Løve herred, som han fik af velbyrdig jomfru Karine Henriksdatter, til fru Johanne i Holbæk." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ej omtalt i Danmark Kirker. En senere Peder Rud (ligsten udført 1575 af enken Grete Bryske) er begr. i Kundby Kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Nielsdatter Banner. Johanne (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Peder Eriksen Gyldenstierne og Helebe Lydikesdatter) blev født før 1458; døde efter 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ttil Hageløs, hvortil han skrives 1449, da han beseglede til Vitterlighed med Væbneren Peder Karlsen, betænkes 1456 i Hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne)s Testamente, beseglede 1459 med Knud Truidsen (Has) med flere." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Banner. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I Skurup (nu Svanholm, Vemmenhøg H.), betænkes 1456 i Hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne)s Testamente, skrev sig 1472 til Skurup, lejede 1475 af Kapitlet i Lund tre Gaarde i Hageløs, som hans Fader Tulle Tygesen fordum havde i Leje." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup. Else (datter af Henning Meinstorp, til Skurup og Berete Aagesdatter Ulfeldt) døde efter 30 mar. 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1442, Jordløse, Sallinge, Svendborg; Adresse:
  Søbo Herregård
• Titel: 1451; Ridder

Notater:

Levned:
"til Søbo og Krengerup (Båg herred), udstedte 1429 kvittering til Ratlof Friis for noget gods, denne havde overdraget ham på hans broderbørns vegne, mødte 1438 på Fynbo landsting for Eggert Christiansen, stadfæstede 1444 det af moderen 1432 udstedte skøde, beseglede 1446 Lollands Vilkår, 1448 til vitterlighed m. sin brodersøn Ove Tagesøn, var 1451 ridder, levede 1459, 14. april, men var død 24. marts 1460." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Joachim Henriksen Reventlow opførte i 1442 Søbo i Jordløse sogn på den sydvestlige del af Fyn. Søbo blev familiens sædegård, dvs. deres primære hjem i næsten 100 år. Søbo gik i arv fra far til søn hos Reventlow-slægten indtil Jacob Reventlows død i 1564." (Danske Herregårde)

Familie/Ægtefælle/Partner: Alheid Evertsdatter Moltke. Alheid (datter af Evert Moltke, til Lyngby og Bodil Truelsdatter Gagge) døde før 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Hakonsdatter Frille. Cathrine (datter af Hakon Christiernsen Frille, til Løncho og Elin Claesdatter Kurck) døde efter 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1411; Ridder

Notater:

Gift 1: med Eslif Kerkendorp (d. aft 1411). Børn i ægteskabet: Henrik Tagesen Reventlow (af Fyn) (d. 12 Jun 1441),
Ove Tagesen Reventlow (af Fyn), til Vinge (d. btw 1477-1483).


Levned:
"Var 1411 Ridder og tilskjødede da Bisp Peder i Roskilde af sin Frues Arv efter hendes Broder Hr. Zabel Kerkendorph i Hørby, 1412 Forlover ved Forliget med Hertuginde Elisabeth" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Andersdatter Hvide. (Ukendt) (datter af Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jensdatter Kiste. Karen døde efter 1427; blev begravet efter 1427 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Thomesen Lange, til Lydom. Niels (søn af Thomes Iversen Lange) blev født cirka 1370 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde efter 1416. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1475; Ridder

Notater:

Levned:
"til Skjersø (Mols H.), Løgismose og Helsinge (Løve H.), pantsatte 1468 en gård i Espe i Fyn til sin broder Joachim Hardenberg, var 1475 ridder og lensmand på Annisse og mødte da på skiftet efter sin moder, var 1478 nærværende på Fynbo Landsting, døde før sin fader. Hr. Albrecht Engelbrechtsen var død 3. sept. 1479 (P. S. Pap. Claus Bryske)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Annisse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup. Pernille (datter af Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede og Ellen Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1454; døde før 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Bryske, til Flintholm. Claus (søn af Gert Hartvigsen Bryske og (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow) døde efter 1506; blev begravet efter 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var sikkert død 1475 uden børn, da hverken hun eller hendes mand nævnes på skiftet efter hendes moder, men i altfald 1484, da hr. Engelbrecht tiltalte hr. Oluf om arven (Knivholt m. m.) efter sin datter. Kirsten Engelbrechtsdatter er formodentlig den Kirsten som med sin broder Johan nævnes som døde i skiftet af 1475. [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. David Hak, til Mogenstrup. David (søn af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde før 14 mar. 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1471; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"blev 1461 forlenet med Nygaard, var 1471 hofmesterinde hos dronning Dorothea og fik 1473 tillagt Odense byskat, levede 1480; hun førte i sit våben en hankekande; faderen kendes ikke, moderen var fru Elsebe Daa, en søster til Roskilde bispen Oluf Daa.
Er i DAA 1920:517, 2 - noteret som en datter af Lydike Jensen (Stiernemaane) i Frerslev (Ringsted), men denne førte ikke "hankekanden", som omtales i Daa-stamtavlen i adelsårbogen 1944 side 9" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Eriksen Gyldenstierne. Peder (søn af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand
• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Eskjær (1491), Lyngholm (købt 1505 af sin Fætter Mikkel Eskildsen), Vraagaard (Hindsted H.) og Hersomgaard (Rinds H.) —, 1484 Lensmand paa Riberhus, var 1485 Ridder og mødte da paa Skifte efter Bo Høeg (de gamle Høeger) sammen med sin Farbroder Hr. Eskild Nielsen, 1486 forlenet med Ribe Slot paa Afgift, 1487 Rigsraad, 1489 ved Forhandlingerne i Kalmar, 1496 Lensmand paa Lund paa Mors, 1506 paa Aalborghus, s. A. Sendebud ved Forhandlingerne med Lübeck i Segeberg, 1511 forlenet med Hindsted Herred, 1517 Sendebud til Lübeck, 1517—20 Lensmand paa Aastrup og forlenet med det Skarpenbergske Gods, 1518 Sendebud til de svenske Forhandlinger, 1520 Lensmand paa Skivehus.
Død 10 Aug. 1524 i Kbhvn. af Poppelsie, »en veltalende Mand paa vort danske Tungemaal«. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus, 1486 Ribe Slot, 1496 Lund paa Mors, 1506 Aalborghus, 1511 forlenet Hindsted Herred, 1517- 1520 Aastrup og det Skarpenbergske Gods, 1520 Skivehus.

Død:
Dødsårsag: Poppelsie [Apopleksi]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirstine Pedersdatter Høeg (Banner)

Kirstine blev gift med Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup før 1507. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm efter 1466. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik 1494 sammen med sin Fæstemand Ebbe Mogensan, Hofsinde hos Kong Hans, Jungshoved i Pant for 3000 Rdl.. Hun blev 1505 for Landsdommeren i Lolland anklaget for at have udøvet Vold mod en Kvinde; 1531 forlenet med St. Jørgens Gaard ved Maribo." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Ebbe Mogensen Galt, til Tyrestrup og Palsgaard cirka 1495. Ebbe (søn af Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård og Dorte Eriksdatter Rosenkrantz) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne i 1499. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand

Notater:

Levned:
"var 1548 og 1550 hofjunker, 1553 lensmand på Dragsmark kloster, var død 15. juni 1561, da enken fik følgebrev på Dragsmark kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1548 og 1550

Beskæftigelse:
På Dragsmark Kloster.

Død:
15 Jun 1561, fik enken følgebrev på Dragsmark Kloster.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted. Margrethe (datter af Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose og Mette Christensdatter Skram) blev født i 1540; døde i 1610; blev begravet i 1610 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Høvedsmand

Notater:

Gift med Anne Lauridsdatter Vasspyd (d. 1585). Børn i ægteskabet: Peder Eriksen Grubbe, til Olstrup (d. 24 Feb 1614, Olstrup, Fuglse, Maribo),
Mette Eriksdatter Grubbe, til Gunderup (d. aft 1616),
Regitze Eriksdatter Grubbe (d. bef 1638),
Laurids Grubbe, til Gammelgaard, Tjele og Vingegaard (1561 - 22 Apr 1639, Aarhusgaard).

Levned:
"til Gunderup (Bjæverskov H.), 1563 proviantmester i Smålandene, 1564 høvedsmand for udbudsknægtene af Ålholm len, 1571-78 forlenet med Hoby Birk. Perlestikkeren kalder ham til Aalstrup og meddeler at han døde 2. Sønd. eft. Trin. (31 Maj) 1573 efter 4 Dages Sygdom, begr. i Landet K. [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1571-1578 Hoby Birk.

Beskæftigelse:
I Smålandene.

Beskæftigelse:
For udbudsknægtene af Ålholm len.

Begravet:
Parret er omtalt i Danmarks Kirker ifm. med inventar, men grav/ligsten er ej nævnt.

Notater:

Gift med Catharina Grube. Barn i ægteskabet: Sivert Grube (d. 1629).

Levned:
"Tjente mod Tyrkerne, faldt i Fangenskab, men kom løs og blev paa Hjemvejen til Danmark gift og bosat i Østpreussen; g. m. Catharina Grube, formentlig af den bremiske Adelsslægt, hvis Vaaben var en sort Kjedelkrog. Lisbeth Bryske skriver om Jørgen G, „døde i Tørckiett eller bleff i Krien". (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Røgle, immatr. 1554 ved Universitetet i Rostok, 1565 saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet 18 Oct 1604 i Vellinge Kirke, Skåne, Sverige.

Jakob blev gift med Sidsel Knudsdatter Giedde, til Røgle før 1575. Sidsel (datter af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kammerjomfru hos Dronning Dorothea." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga den 28 jun. 1556 i Hof og Slot, København, København. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebe Sigvardsdatter Grubbe

Notater:

Gift med Jep Thorbernsen Sparre (i Sjælland), til Torkildstrup (d. 23 Dec 1557). Børn i ægteskabet: Emmike Sparre (i Sjælland), til Vibygaard og Opager (d. 29 Jun 1613),
Helrad (Helvad) Sparre (i Sjælland) (d. 26 Nov 1611),
Karen Jepsdatter Sparre (i Sjælland) (d. aft 1621).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 2: med Henrik Nielsen Arenfeldt (d. aft 1580). Børn i ægteskabet: Niels Henriksen Arenfeldt (d. 1628),
Margrethe Arenfeldt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jepsen Ravensberg. Christoffer (søn af Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm og Dorte Christophersdatter Basse, til Beldringe) døde i 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1558; Rentemester
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand
• Beskæftigelse: 1570; Kansler

Notater:

Gift 2: 22 Dec 1577, København, med Kirsten Jørgensdatter Lykke, til Tostrup (c. 1556, Torstrup, Fuglse, Maribo - Mar 1630).
Børn i ægteskabet Christian Grubbe, til Lystrup (10 Jun 1579 - bef 1642),
Jørgen Grubbe, til Tostrup, Hageløs og Snedinge (4 Jul 1584, Vordingborg Købstad - 22 Nov 1640, København ),
Else Eilersdatter Grubbe (aft 1577 - 1628),
Eiler Grubbe (29 Dec 1585, Lystrup Gods, Fakse, Præstø - 21 Jun 1611, Kalmar, Småland, Sverige).

Fødsel:
(noget gammel mor?)

Levned:
"Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28. Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen (Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart Udbrydende Syvaarskrig med dens store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570) udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin Udnævnelse til Kansler.
Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede 1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus, hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572 til sin Død sad han som Lensmand paa
Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han 15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630. ...
E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen Venusinus. (P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587.; N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.)(C. F. Bricka.)

Beskæftigelse:
Mørup i Halland, 1571-77, på Husumgaard, 1572-85 på Tryggevælde, Vordingborg og Jungshoved.

Beskæftigelse:
Rigskansler og medlem af Rigsrådet.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" Ejler Grubbe, Kirsten Lykke og Niels Gyldenstjerne (Fig. 11). Figursten af overmalet, sort, marmorlignende Stenart, 237 × 135 cm, i spinkel Sandstensramme med bruskbarokke Ornamenter; paa Hængestykket er en liggende Engel; to Statuetter: Styrke og Sandhed, staar paa de smalle Sidevinger og tre Topfigurer: Kristus og to Kvinder, ved den brudte Volutgavl. I denne findes en oval Plade med Indskrift, hvorefter Fru Kirsten Løcke har bekostet dette Epitafium 1624. Nederst paa selve Stenen læses fordybet Versalskrift over Eyler Grubbe til Lystrup, fordum Danmarks Riges Kansler og Raad, død i Kiøbenhafn 20. Nov. 1585, og Hustru Kirsten Løcke til Taastrup, død □ ; Niels Gyldenstiern til Bjørnsholm, Fru Kirstens anden Husbond, ligger begravet i Bjørnsholms Kirke i Jylland, død paa Bjørsholm(!) 11. Maj 1619. Stenens Midtparti fyldes af sirligt huggede, men noget stive Portrætfigurer under Bueslag, i Midten Fru Kirsten i Enkedragt, til højre for hende Eiler Grubbe, til venstre Niels Gyldenstjerne. Over Buerne er hugget Personernes Valgsprog (»Ingen Glæde uden Sorrig. S: Eiler Grubbe«; »Lycken kom(m)er af Gud allene. Fru Kirsten Løcke«; »Mit Haab til Gud allene. S: Niels Gyldenstierne«) og deres firdobbelte Anevaaben. 1895 blev Epitafiet
paa Nationalmuseets Foranledning flyttet fra sin oprindelige Plads i Kapellet til Taarnrummets Sydvæg og istandsat" (Danmarks Kirker)

Eiler blev gift med Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal den 13 aug. 1559 i København. Else (datter af Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal og Margrethe Knudsdatter Giedde) blev født den 5 jan. 1543 i Tommerup, Odense, Odense; døde den 30 maj 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø; blev begravet den 13 jul. 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Agathe blev gift med Lave Beck, til Førslev og Beldringe i 1565. Lave (søn af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født i 1530 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde den 16 jun. 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev begravet i 1607 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose før 1518. Corfitz (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) blev født efter 1494; døde i 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde
• Beskæftigelse: 1532; Admiral
• Beskæftigelse: 1532; Lensmand
• Beskæftigelse: 1537; Rigsråd
• Titel: 1537; Ridder
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
Detaljeret biografi i DBL 1. udg.
"til Urup, siges at have været den sjette Hr. Peder Skram i Danmark, skulle være født 1491, men vist snarere 1503 paa Urup, blev sat i Huset hos sin Mormoder og var derefter Dreng hos Hr. Henrik Gøye, deltog 1518 og 1520 i svenske Krigstog og blev saaret ved Tiveden, reddede ved Upsala Hovedbannerets Fører Hr. Mogens Gyldenstierne, tjente saa Biskop Ove Bille og deltog 1523—24 i Kjøbenhavns Belejring, blev saaret to Gange, deltog derefter i Krigen i Tyskland og blev paany saaret, Hofsinde under Kong Frederik I, var 1532 Admiral for de med den lybske Flaade til Norge følgende danske Skibe, fulgte snart efter Biskop Knud Gyldenstierne til Norge, 1532 forlehnet med Ski Syssel, 1535 Sendebud til Stockholm, Medanfører for den forenede dansk-svensk-lybske Flaade, blev selv saaret og erhvervede sig ved denne Tid Hædersnavnet „Danmarks Vovehals", 1536 Lehnsmand paa Harritsborg, 1537—47 paa Helsingborg, 1537 Ridder og Rigsraad, 1541 Anfører for den danske Undsætning til Sverig, 1542—58 forlehnet med Baastad Lehn, 1547— 48 med Roskildegaard, 1548—55 Lehnsmand paa Helsingborg og Landskrone, 1518 Anfører for en til Norge sendt Flaade, 1557—58 forlehnet med Halmstad Herred, 1553—81 Lehnsmand paa Laholm, som 1565 og 1568 blev belejret af de Svenske, 1563 øverste Proviantmester i Halland og Admiral for Flaaden, 1565—72 forlehnet med Bratsberg og Skisyssel og Gimsø Kloster, 1568—72 paany med Halmstad Herred." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ski Syssel, 1536 på Harritsborg, 1537-1542 på Helsingborg, 1542-1558 Baastad Lehn, 1547-1548 med Roskildegaard, 1548-1555 Helsingborg og Landskrone, 1542-1558 forlehnet med Baastad Lehn, 1557-1558 samt 1568-1572 Halmstad Herred, 1553-1581 Laholm.

Beskæftigelse:
Øverste Proviantmester i Halland.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"2) (Fig. 63-64). O.1580. Figursten over admiral Peder Skram og hustru Elsebe Krabbe. »Her [leger] begrafven erlig oc welbyrdig mand her Peder Schram til Wrop rider som vdi sin thid hafver weret 4 kongers a[tmer]al vdi øster oc wester søen mod ri[gens fien]der oc døde aar 1581 then 11 dag [ivlii tillige] med sin kiere høstrv erlig oc [welby]rdig frwe Eisabe Krabbe som war her Tyge Krabbes datter aff Bvstrvp oc døde paa Lavhollom aar 1578 then 8 martii Gvd gifve thennom bode (o: begge) med alle throf (!) chrestne en gledelig vpstandelsze paa den ødderste dag amen«" (Danmarks Kirker)

Peder blev gift med Elsebeth Tygesdatter Krabbe, af Østergaard den 2 feb. 1535 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Elsebeth (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 12 apr. 1514 i Helsingborg, Skåne, Sverige; døde den 8 maj 1578 i Laholm, Halland, Sverige; blev begravet i 1578 i Østbirk, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ej fundet i Danmarks Kirker.

Anne blev gift med Claus Daa, til Raunstrup og Holmegård før 1528. Claus (søn af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) blev født i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde før 1575 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle. Jacob (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Brostrup (søn af Knud Giedde, til Tommerup og Margrethe Ulfeldt) blev født cirka 1560 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 18 maj 1614 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i 1614 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vognserup, 1504 lensmand på Tryggevælde, tilskødede 1505 Christian Skram til Urup al sin del i Næraa og Ryslinge, nævnes 1524 i adelsforbundet mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, var 1536 en af adelens befuldmægtigede, der skulle besegle den store reces, holdt 1544 skifte med sin hustrus søskende.
Død 10. juli 1545, begravet i Kundby kirke; gift med Anne Lauridsdatter Knob, der 1544 blev tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind."

Død:
Ang. begr. i Kundby Kirke, Tuse, Holbæk [Ej nævnt i Danmarks Kirker]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født efter 1486; døde den 24 sep. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1493; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1506; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Gift 2: med lde Thomesdatter Lange (tre Roser), til Lydum (aft 1504 - aft 1538).

Levned:
"Til Skurup, som han 1530 flyttede og ombyttede og kaldte Svanholm, var 1493 Hofsinde, 1506 Lensmand paa Laholm, 1510—16 paa Korsør, fik 1516 Livsbrev paa Beritzholm efter sin Broder Hr. Oluf, havde da endnu Laholm i P, mageskiftede 1520 Skern i Falster til Kongen, tilsvor 1523 paany Christiern II Troskab, men sluttede sig desuagtet til Kong Frederik. Blev s. A. Ridder og Rigsraad, nævnes 1524 i Forbundet mod Lutheranismen, men har ej beseglet det, var 1523 og 1525 Høvedsmand paa Københavns Slot, 1526 paa Lindholm og havde Bare og Froste Herreder i Forlening, skulle 1529 afbryde Beritzholm Slot. Var 1530 Sendebud til Forhandlingerne i Varberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Laholm, 1510 - 1516 Korsør.

Beskæftigelse:
Københavns Slot.

Mourids blev gift med Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm i 1499. Karine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Ludvigsen Rosenkrantz, til Togerup. Claus (søn af Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård og Kirsten Andersdatter Hak) blev født efter 1457; døde i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var død 1528, da Aage Jepsen stiftede sjælemesser i Lunds domkirke, hvortil han gav en efter hende arvet gård i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Gødikesen Gere, af Gisleberg, til Gunderslev. Axel døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Beskæftigelse: 1450; Landsdommer

Notater:

Fødsel:
ifl Reventlow

Bopæl:
"Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Nævnt som landsdommer i Fyn 1450 og 1489.

Død:
Ægtefællen navnt som enke i 1505.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke. Margrethe (datter af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Sidsel Folmersdatter Knob) blev født cirka 1450; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Torbenfeld som hun arvede efter broderen, Skjersø, Løgismose og Kjeldkjær efter faderen, Clausholm (Galten H.), Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H.) og Gresede (Lynge-Frederiksborg H.) efter morfaderen." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Yderligere gravsten over Mette i Gunderlev Kirke, Sorø med teksten: " Her har ærlig og velbyrdige kvinde fru Mette her Mogens Gøye husfrue til Krenkerup og var Albert Bydelbaks datter døde hun år 1512." (http://www.gravstenogepitafier.dk/gunderslev3.htm, set 10 Sep 2018)

Mette blev gift med Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup efter 3 jul. 1495. Mogens (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) blev født skønnet 1470; døde den 6 apr. 1544 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1544 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte 1504 som enke en gård i Lillerød til Oluf Daa." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Rud, til Vognserup. Peder (søn af Vilhelm Rud, til Vognserup og Helle Henriksdatter Ulfstand) døde før 27 maj 1504; blev begravet før 1505 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jacob blev gift med Clara Andersdatter Bille den 1 feb. 1540. Clara (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 14 jun. 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Mogens (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var i sin Ungdom i Sachsen med sin Moster Jfr. Anne Hardenberg, levede endnu 1638." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Axel (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født i 1552 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 1 dec. 1630; blev begravet den 6 jan. 1631 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Kannik
• Beskæftigelse: 1591; Kancellisekretær

Notater:

Gift 31 Jan 1591 i Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige med Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (est btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Anne Corfitsdatter Grubbe (f. aft 1591).

Levned:
"Til Høgested (Herrestad H ), holdtes af Kurfyrstinden af Sachsen i Skole i Schulpforta og siden ved Universitetet i Leipzig, blev 1584 i Febr. immatr. ved Universitetet i Padua, s. A.—1591 Sekretær i tyske Kancelli, 1588 Kannik i Oslo. 1581 immatr. i Orleans, 1584 i Siena." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bild, Til Sonnerup. Peder (søn af Niels Bild, til Ravnholt og Beate Eggersdatter Ulfeldt) døde efter 16 jun. 1566. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 11 Jul 1591, Lund Domkirke, Skåne, Sverige, med Vilhelm Dresselberg (aft 1543 - 1620).
Børn i ægteskabet: Mette Vilhelmsdatter Dresselberg (26 Nov 1600, Vindinge, Tune, Roskilde - 27 Mar 1635, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
samt seks sønner, der alle døde som små.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1589; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1598, Roskilde, Sømme, Roskilde; Degn
• Beskæftigelse: 1598; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1606, Lund, Skåne, Sverige; Kantor

Notater:

Gift 25 Jul 1602 på Københavns Slot med Hilleborg Knudsdatter Grubbe (1577, Halsted Kloster, Juellinge, Lollands Nørre, Maribo - 18 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Else Sivertsdatter Grubbe (12 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 11 May 1631, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
HiIleborg Sivertsdatter Grubbe, (12 Jan 1613 - bef 24 Jan 1613).

Levned:
"Til Hofdal, Torup og Høgholt (Horns H. Jyll.), studerede i København, Wittenberg, Genf osv. og berejste Tyskland og Italien, Faderen fik 1582 kongl. Brev at maatte oplade til ham Sallerup Præbende med St. Dionysii Alters Gods ved Lunds Domkirke, 1589 Sekretær i Kancelliet, ledsagede 1595 Kansler Christian Friis til Stockholm, s. A.—1602 Øverste Sekretær, 1598 Degn i Roskilde, deltog 1599 i Kongens Nordlandsrejse, 1601 Lensmand paa Jungshoved, 1602- 28 paa Malmøhus, 1605 forlenet med Børringe Kloster etc, 1606 Kantor i Lund, 1618 Sendebud til Stockholm.
1588 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
1602 Øverste Sekretær.

Beskæftigelse:
Jungshoved, 1602 - 1628 Malmøhus, 1605 Børringe Kloster mm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Margrethe blev gift med Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Knud (søn af Axel Knudsen Urne, til Søgaard og Birthe Knudsdatter Rud) blev født den 29 okt. 1564 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 2 feb. 1621 i København; blev begravet den 16 feb. 1622 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Daniel Bildt, til Abildgaard og Næs (d. c. 1585). Barn i ægteskabet: Blancheflor Bildt.

Beskæftigelse:
til Skjoldemose og 1598 til Lindsted, 1561 forlenet med Dragsmark Kloster efter Palle Grubbe.

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Grubbe. Palle (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) døde før 15 jun. 1561. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Birgitte Jensdatter Daa (d. 8 Mar 1591, Svendborg Købstad).

Levned:
"til Skjoldemose, som han vistnok solgte til sin Broder Knud, Torslundegaard (Bjerre H.) og Ferritslevgaard (Aasum H.), som han pantsatte til Niels Bild, taxeredes 1556—58 til „Selv Skytte", var 1562 i Norge, fik 1567 en meget skarp Irettesættelse for sin Udeblivelse fra Krigen." (holbek & Brun)

Død:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Mesinge Kirke, Mesinge, Bjerge, Odense.
Danmarks Kirker): "fattige’ Erik Hardenberg (†1591/92?), der ikke vides at have fået
en gravsten; i hvert fald ikke i Mesinge."

Erik blev gift med Regitze Christophersdatter Ulfeldt cirka 1558. Regitze (datter af Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup og Margrete Olufsdatter Daa) døde i 1571; blev begravet i Mesinge, Bjerge, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Gift med Mette Jørgensdatter Urne (d. 1587).

Levned:
"til Skjoldemose, hvoraf han udkøbte sine brødre, 1557-59 Hofsinde, 1561-64 Lensmand paa Lykaa, der 1564 indtoges af de Svenske, som førte ham fangen til Upsala, hvor han vistnok døde samme Aar." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1561-1564 på Lykaa.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1562; Lensmand
• Beskæftigelse: 1564; Ritmester
• Beskæftigelse: 1581; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1590; Hofmester
• Beskæftigelse: 1593; Marsk

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg; gik fra sit 7. år i skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen tid i huset hos hr. Esge Bille, rejste 14 år glammel udenlands, tjente 6 år hos kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig. 1554-59 hofsinde hos hertug Frederik, hvem han ledsagede på rejsen til kroningen i Frankfurt, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen. 1559-[1562] hofsinde hos kongen, fik 1562 brev på Amtofte Len og havde 1562-75 Isolte Len, 1563-71 Aas Kloster, 1564 ritmester over den sjællandske og skånske adelsfane, der deltog i slaget for Halmstad, hvor han blev hårdt såret, og ved Svarterå, i hvilket han særlig udmærkede sig. 1565-66 lensmand på Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 lensmand på Varberg, 1572-75 på Odensegaard, 1575-78 på Lykå, 1577—88 på Aalholm , fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af kongen i mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsråd, 1583 marskal på kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlenet med Vesterstad, 1588-91 lensmand på Kalundborg. 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges hofmester og medlem af Regeringsrådet, 1591-94 lensmand på Malmøhus, 1592-95 forlenet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 rigsmarsk." (Holbek & Brun).
(Detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
1554- 1 559 hos hertug Frederik, 1559 - 1562 hos kongen.

Beskæftigelse:
På Amtofte, 1562 - 1575 Isolte, 1563 - 1571 Aas Kloster, 1565 - 1566 lensmand på Gisselfeld, 1566-1567 Lundegaard, 1569 - 1572 Varberg, 1572 - 1575 Odensegaard, 1575 - 1578 på Lykå, 1577 - 1588 Aalholm, 1587 - 1594 Vesterstad, 1588 - 1591 Kalundborg, 1592 - 1595 Sct. Peders Kloster i Lund.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Portræt ophængt i kirken

Hak blev gift med Pernille Albrechtsdatter Gøye den 12 okt. 1572. Pernille (datter af Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg og Anne Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Tage Ottesen Thott (c. 1489 - 8 Sep 1562, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Otte Thott, till Näs og Eriksholm (1543, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige - 23 Mar 1588, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige),
Thale Tagesdatter Thott (c 1550 - 1611),
Karen Tagesdatter Thott (d. 1617),
Lene Tagesdatter Thott, til Osbyholm (d. 1599),
Anders Thott, til Sierkøbing (d. 1595).

Notater:

Gift med Henrik (Krummedige) Bille, til Mogenstrup (Oct 1530 - 1559). Barn i ægteskabet: Henrik Bille, til Mogenstrup (1559 - 4 Dec 1592, Brødegård, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ej fundet - Månstorp - Mogenstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1585; Lensmand

Notater:

Gift med Poul Laxmand, til Stenholt, (d. 1 Mar 1557, Stenholt, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg).
Børn i ægteskabet: Holger Laxmand (1552 - 23 Jun 1562, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige),
Poul Laxmand (aft 1 Mar 1557 - 18 Dec 1579, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
"til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden)

Beskæftigelse:
1585 - 1604 Helne Kirke.

Begravet:
Ligsten afbildet. Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1551; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1552; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1559; Ritmester
• Beskæftigelse: 1566; Viceadmiral

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte, gik 1534 i skole i Malmø, var 1548 hofsinde og samme år med i det store brudetog til Sachsen, 1549-52 lensmand på Dragsmark Kloster, 1551 fodermarsk, 1552 til sin død lensmand på Solte, var 1552-60 hofmarskal, tjente som ritmester i Ditmarskertoget, førte hoffanen og blev såret, var en af de adelsmænd, som 1559 frabad sig ridderslaget, 1562 med rigshovmesteren hr. Eiler Hardenberg og Jakob Brockenhuus sendebud til Rusland, 1564 til sin død lensmand på Københavns slot, 1564 forlenet med Tørringe, 1566 underadmiral. Druknede 29. juli 1566 med flåden under Gulland, begravet i Vor Frue Kirke i Visby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1549 - 1552 Dragsmark Kloster, 1552 på Solte, 1564 Københavns slot samt Tørringe

Jens blev gift med Lisbet Clausdatter Bille den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Lisbet (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 25 mar. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi dag 1559. (brev i Sidsel Ulfstands arkiv.) (F.) " (Holbek & Brun)

Lisbet blev gift med Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø efter 1559. Jens (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født efter 1529; døde før 21 sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1571; Lensmand
• Beskæftigelse: 1579, Skåne, Sverige; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1588; Statholder
• Beskæftigelse: 1602; Hofmester

Notater:

Levned:
"til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup, var 1562-63 i Tyskland og Frankrig, 1568 ved fredsmødet i Roskilde og 1570 sendebud ved fredsforhandlingerne i Stettin, 1570-71 hofjunker, 1571 forlenet med Økloster, 1573 med Vorgaard, 1577 med Fers, 1576-88 med Lunde, 1579 landsdommer i Skåne, 1581-97 forlenet med Villands herred, 1588 statholder i Norge og forlenet med Akershus (-1601), 1594-97 med Hind og Ulvborg herreder, 1601-04 med Lykå (Christianopel), fulgte 1602 som hofmester hertug Hans til Rusland og har efterladt sig en beskrivelse af denne færd." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
Økloster, 1573 Vorgaard, 1577 Fers, 1576 - 1588 Lunde, 1581 - 1597 Villands herred, 1588 - 1601 Akershus, 1594 - 1597 med Hind og Ulvborg herreder, 1601 - 1604 med Lykå (Christianopel).

Axel blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1553 med Mikkel Sested, til Nordsee og Gaunø (d. 22 Nov 1583).
Barn i ægteskabet: Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet (Nationalmuseet)

Margrethe blev gift med Folmer Axelsen Rosenkrantz, til Stensballegård og Landting den 17 jul. 1552 i Vær, Voer, Skanderborg. Folmer (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 29 mar. 1523; døde i apr. 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Lauridsen Baden, til Oddenstrup og Nørgaard (d. 30 Jun 1560, ved Gulland, Sverige).
Barn i ægteskabet: Margrete Hansdatter Baden (d. aft 1592).
(Fik 8 børn, hvoraf 4 døde som små, på gravstenen ses en søn (www.gravstenogepitafier.dk).

Levned:
"Opførte tårnene på Fjelde Kirke (1589) og Slemminge Kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
1557 - 1561.

Hildebrand blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup i aug. 1559. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Erik (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 4 maj 1516 i Vær, Voer, Skanderborg; døde i 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).