Eufemia Jakobsdatter, af Halland

Notater:

Levned:
"I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark.
Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henning Podebusk. Henning (søn af Hr. Tetze Putbus, af Borantenhagen) døde mellem 9 jul. 1351 og 18 mar. 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisela van Podebuzke

Notater:

"g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning van Podebusk. Henning (søn af Hr. Borante Putbus og Catharina Starkow) blev født cirka 1310 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde mellem aug. 1387 og 4 okt. 1388; blev begravet cirka 1388 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1366; Ridder
• Beskæftigelse: 1377; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Elsabe (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1358, var 1366 ridder, solgte 1373 Strey på Rügen, kaldes 1375 Henning von Pudbus der jüngere, des Ritter Hemiinge Sohn. Var 1377 høvedsmand på Rugtved og blev da med andre danske stormænd stævnet af kejseren, kaldes 1383 "Hr. Hennink van Pudebuske de iungher olden hern Henninghes sone", solgte 1386 Belitz og Grupenhagen på Rügen, beseglede samme år sammen med drosten forliget på Vordingborg, 1388 til vitterlighed med fru Gisela og hendes sønner og 1395 forliget på Lindholm, var 1396 sendebud til Stralsund, stiftede 1396 et vikarie i kirken i Gingst, beseglede 1405 forliget i Flensborg mellem kong Erik og kong Albrecht." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Rugtved.

Henning blev gift med Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige efter 1381. Kirsten (datter af Timme Krummedige, til Tange) døde før 1404. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Podebusk
• Også kaldet: Hans van Putbuske
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, beseglede 1395 forliget på Lindholm, beseglede 1397 som ridder kongevalget i Kalmar, solgte samme år med sin broder Pritbern Dronningholm til dronning Margrethe, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, beseglede 1401 med fru Elne Bugge, hr. Christiern Vendelbos, fik 1407 af fru Kirstine Eriksdatter skøde på Skarsholm, som han 1408 solgte til dronning Margrethe, sluttede 1409 forlig med hr. Abraham Brodersen om hr. Jens Falks børns andel i Skjern (Middelsom herred), havde til 1410 Sønderlyng herred i pant, levede i oktober 1412." (Holbek & Brun)

Hans blev gift med Arine Kristiansdatter Vendelbo den 27 maj 1396. Arine (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Barnumsdatter Skarsholm, tilSkarsholm. Johanne (datter af Hr. Barnim Eriksen Skarsholm, Skarsholm og Ellinge) døde før 10 jul. 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pribern van Podebusk
• Også kaldet: Pritbern Podebusk
• Titel: 1395; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd
• Bopæl: 1405, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Gift 1: med Sofie (Ukendt).

Levned:
"kendt 1380-1425, - til Egholm (Voldborg H.), nævnes 1376, beseglede 1395 som ridder forliget på Lindholm og 1397 kongevalget i Kalmar, solgte samme år Dronningholm til dronning Margrethe, havde 1396 med sin broder Hans og sin moder fru Giseles og sin fætter Hennings råd, restaureret et øde kapel "auf dem Vilm" på Rügen, holdt samme år skifte og deling med nævnte sin broder om deres rügiske godser, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, solgte 1401 med sin hustrus moder fru Elne Bugge gods til kronen, købte 1409 Holmegaard (siden Kjørup) af Erik Nielsen, pantsatte 1410 grevskabet Strey til biskop Peder af Roskilde, overdrog 1416 Stralsunds råd slottet Putbus i Slotslov, til hans børn blev voksne, men indløste det atter 1425, skrev sig 1419 til Vosborg og beseglede da forbundet med kongen af Polen." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg. Ingeborg (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 15 jul. 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Borante Podebusk

Notater:

Gift med Taleke (Ukendt) (d. aft 1450). Børn i ægteskabet: Henning van Podebusk (d. aft 1450),
Witzlaw van Podebusk (d. bef 1450),
Elsebe Borantosdatter Podebusk (d. bef 1450).

Død:
"Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, solgte 1396 sammen med sin broder Pritbern gods på Rügen." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Nævnes som enke 1428 (!), hendes arvinger førte endnu 1544 [slåfejl?] proces om hendes arvepart i Skjern; gift med Mattis Nilsen i Vindum, hvis våben var en murtinde, og med hvem hun 1437 (!) solgte gods i Hads herred til bispen af Aarhus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Nielsen, i Vindum. Mads (søn af Niels Madsen og (Ukendt) Brandsdatter) døde efter 1437. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1414; Ridder

Notater:

Gift (trolovet 1409) med Kirsten Jensdatter Falk, til Vallø, Skjern og Bidstrup (d. aft 1446). Børn i ægteskabet: Karine Henningsdatter Podebusk,
Marine Henningsdatter Podebusk, til Bidstrup og Skjern,
Gisele Henningsdatter Podebusk (aft 1409 - aft 1494),
Elne Henningsdatter Podebusk (d. aft 1484).


Levned:
"Var 1414 ridder og kaldes da unge hr. Henning van Potbusch, delte 1419 og 1421 Vallø og Bidstrup (Hovlbjerg H.) med sin svoger hr. Oluf Axelsen (Thott), blev 1431 fanget af Hamborgerne ved Flensborgs belejring, afstod 1435 Egholm til Claus Podebusk, beseglede 14 oktober samme år i Stockholm kong Eriks forlig med de svenske, men gjorde 9 oktober 1436 i Lübeck sit testamente og bestemte deri at ville begraves i St. Cathrine Kirke med sit skjold og våben hængende ved graven, nævner deri sin hustru og børn og sin foged på Egholm, sin sårlæge etc. etc., var død i december 1442; gift med Kirsten Jensdatter Falk til Vallø, Skjern og Bidstrup, med hvem han blev trolovet 1409, hun gav 1450 gods til Mariager Kloster." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
Nævnt 1413.

Elisabeth blev gift med Hr. Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup og Ryegaard før 1408. Folmer (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) døde før 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisle Predbjørnsdatter Podebusk
• Bopæl: ca. 1436

Notater:

Gift 1: med Hans Grubendal, til Egholm (d. aft 1443).

Bopæl:
"... der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk. Gisele Podebusk blev senere gift med Jens Due, som i 1460 blev Egholms nye ejer." (Danske Herregårde)

Død:
Nævnt 1460.

Gisela blev gift med Hr. Jens Due Thott, til Krogholm efter 12 jun. 1446. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Abel Mattisdatter

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm. Timme (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild) døde før 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Mattissen

Notater:

Gift med Berete Maltesdatter Galskyt (d. aft 1478). Barn:
Mette Hansdatter (d. bef 1549).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Valdemar Podebusk
• Også kaldet: Waldemar Claussen Podebusk
• Også kaldet: Woldemar van Pudbuske
• Beskæftigelse: 1495, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Foged

Notater:

Gift 1: med Anne Sophie grevinde af Gleichen.
Gift 2: bef 1500 med Agathe von Everstein (Eberstein) (aft 1480 - 1533). Børn i ægteskabet: Hippolyta Putbus (d. aft 22 Oct 1569),
Jürgen von Putbus, Herre til Putbus (d. 29 Apr 1553).

Levned:
"Herre til Putbus, nævnes 1481, var 1495 landfoged på Rügen, levede 1521." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Landefoged, Rügen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Ingeborg blev gift med Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte den 26 maj 1510. Tønne (søn af Hr. Verner Parsberg, til Stierberg og Anne Tønnesdatter Rønnow) døde den 23 nov. 1521; blev begravet den 13 jan. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø efter 27 mar. 1522. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Judit Podebusk

Notater:

Gift 1: aft 24 Apr 1523 med Niels Lavesen Brok af Estrup, til Estrup, Vemmetofte og Barsebæk (aft 1466 - 18 Dec 1534).
Børn i ægteskabet:
Lage Nielsen Brok af Estrup, til Estrup og Vemmetofte (aft 1523 - 4 Nov 1565, Halmstad, Sverige),
Margrethe Nielsdatter Brok af Estrup (aft 1523 - aft 9 Feb 1603),
Ide Nielsdatter Brok af Estrup (f. c. 1532).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jytte blev gift med Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard før 1541. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Anne blev gift med Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs i 1543. Christopher (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H., var 1546 Hofsinde, fulgte Prinsesse Anna 1548 til Sachsen, arvede Gaardstange Pant, 1547 —54 Lensmand paa Vrejlev Kloster, 1554—55 paa Krogen, 1555 paa Egebjerg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1554 Vrejlev Kloster, 1554 - 1555 på Krogen, 1555 Egebjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Andersdatter Bille. Sidsel (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 12 feb. 1566 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 mar. 1566 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe i 1563 i Hof og Slot, København, København. Lisbeth (datter af Otte Brahe, til Knudstrup og Beate Clausdatter Bille, til Allinde) blev født den 10 sep. 1545 i Svalöv, Skåne, Sverige; døde den 30 okt. 1563 i Ranum, Slet, Aalborg; blev begravet den 14 nov. 1563 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København, Sokkelund, København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hildebrand Gyldenstierne, til Tim i aug. 1559. Hildebrand (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født cirka 1535; døde den 30 nov. 1563; blev begravet cirka 1563 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Knudsen Gyldenstierne, til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Axel (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519 i Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Lensmand

Notater:

Gift 2: 1583 på Landting Hovedgaard, Ejsing, Ginding, Ringkøbing, med Maren Iversdatter Juel (aft 1548 - 7 May 1624, Handbjerg Hovgård, Ejsing, Ginding, Ringkøbing).

Levned:
"Rosenkrantz, Erik Axelsen, 1516-91, til Landting, Glimminge og Ørup m. m., var Søn af Axel Nielsen R. til Stensballegaard, Landting og Rydhave og Fru Berete Knob og født 4. Maj 1516. Sin Ungdom synes han at have tilbragt i Tyskland, thi det er rimeligvis ham og ikke hans samtidige Navne Erik (Ottesen) R. (d. 1575), som «fra sin Ungdom af» havde tjent ved den bekjendte Kurfyrst Johan af Sachsens Hof, efter dennes Død (1532) i hans Søn Kurfyrst Johan Frederiks Kammer og senere hos dennes Svoger Hertug Ernst af Brunsvig-Lyneborg. Senere tjente han atter hos Kurfyrst Johan Frederik, thi efter det uheldige Slag ved Miihlberg, hvor Kurfyrsten toges til Fange, har denne i Juli 1547 fra den kejserlige Lejr, hvor han opholdt sig som Fange, udstedt Vidnesbyrd om, at E. R. nu havde faaet Afsked af hans Tjeneste, da det paa Grund af Kurfyrstens Fangenskab ikke længer var E. R.s Lejlighed at tjene ham, hvorfor han beder alle om at lade
ham frit passere. – Da begge Forældrene døde i Febr. 1551, udlagdes Landting til E. R., medens hans Broder Niels Axelsen R. fik Rydhave og den 3. Broder, Folmer Axelsen R., fik Stensballe. Omtrent samtidig (1551) indgik E. R. et rigt Giftermaal med Jomfru Margrethe Ulfstand, eneste Barn af Børge Jensen U. til de bekjendte Skaanske Herregaarde Glimminge og Ørup, der saaledes kom i hans endnu i Skaane levende Efterkommeres Eje. – E. R. indtog saaledes en betydelig social Stilling; han var ogsaa i nogle Aar (1557-60) forlenet med Silkeborg og brugtes en Del i offentlige Hverv. I Syvaarskrigen tjente han i den jyske Fane under Frands Banner til Kokkedal og blev saaret i Slaget ved Axtorna (Svarteraa) 20. Okt. 1565; flere Gange maatte han i Krigens Løb i Frands Banners Fraværelse overtage Kommandoen over denne Rytterfane, ligesom han ogsaa under Syvaarskrigen maatte forstrække Kongen med meget betydelige Laan. – Da Fru Margrethe Ulfstand døde (inden 1582), og E. R. i sin høje Alder indgik et nyt Ægteskab, med Maren Juel, Datter af Iver J. til Stubbergaard (VIII, 569), maatte han afstaa Glimminge og Ørup til sine Børn af 1. Ægteskab. Han døde 1591 (begravet 21. Marts). (Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Landting, tjente i sin ungdom kurfyrst Johan og hans søn Johan Frederik af Sachsen og derefter hos hertug Ernst af Braunschweig-Liineburg, derefter atter hos Johan Frederik, takseret jf. oversigt II, 1547 tog afsked af sachsisk tjeneste, 1551 efter forældrenes død ejer af Landting, gennem ægteskab kom han i besiddelse af Glimminge og Ørup, 1557-1560 lensmand på Silkeborg, 1558-1565 havde Ranes gods i Kalø len i pant, 1565 såret ved Svarterå, førte under krigen m. Sverige flere gange den jyske fane, ydede kronen store lån under Den nordiske Syvårskrig, 1577 tildømt Assertorp." (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1557-1560: Silkeborg

Erik blev gift med Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Margrethe (datter af Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup og Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde før 14 jun. 1582. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Rydhave (Ginding h.) og Halkær (Års h.) -,1528 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, skrives 1536 til Stensballe, nævnes s.å. i den store reces, var 1537 hofsinde, fik 1542 Tistedgård i pant og 1543 Halkær, som han købte 1544, fik 1551 Rydhave tilskiftet af sine brødre Erik og Folmer, nævnes ved hyldningen 1580." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Ovesdatter Lunge. Maren (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard) blev født efter 1515; døde efter 1585. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Stensballegaard og Landting, 1546 skrives han til Landting, 1547 gjorde lovhævd på sin fars gård Rydhave, ved faderens død fik han ved brødreskiftet Stensballegård, 1563 proviantmester for Århus stift, 1564-1572 lensmand på Århusgård og Åkær og stiftslensmand i Århus stift." Holbek & Brun).

Beskæftigelse:
Århus stift.

Beskæftigelse:
1564-1572 Århusgård og Åkær samt stiftslensmand i Århus stift.

Begravet:
Ligsten afbildet (Nationalmuset).

Folmer blev gift med Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne den 17 jul. 1552 i Vær, Voer, Skanderborg. Margrethe (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde den 11 jul. 1581; blev begravet i 1581 i Vær, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorrete Lungge
• Også kaldet: Dorte Ovesdatter Lunge (Dyre)

Notater:

Begravet:
"(Fig. 20-21) o. 1554. Figursten over Claus Ulfeld til Krageropgaard og Fruue Dorrete Lungge, hans hustru. Da man skrev 1554 lagdes hun på båre. Han levede efter hen de i ... år.55 Grå kalksten, 198x120 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den sekslinjede, rimede gravskrift udfylder et rektangulært felt med profileret indramning nederst på stenen. Herover står ægteparret, han i rustning med hjelm, højre underarm støtter det stor slagsværd, mens venstre jernluffeklædte hånd hviler på hustruens højre skulder. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer; ved håndleddene kniplingskanter. Om halsen bærer hun en kæde. Armene er overlagte, venstre hånds fingre er krummede ..." (Danmarks Kirker)

Dorte blev gift med Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup før 1530. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Nonne i Dalum eller Maribo kloster, havde med den senere biskop Joachim Rønnow en uægte søn Florens Jacobsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Rønnow. Joachim (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Skram (Fasti), til Voldbjerg (d. bef 1539).

Død:
"Levede enke 1573, måske død omkring 1583 da sønnerne det år havde en strid om en gård i Faldsten (Løjt S., Rise herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Enevoldsen Juel, til Aabjerg. Niels døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Portræt ophængt i kirken.

Anne blev gift med Hans Skovgaard, til Gundestrup den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Hans (søn af Jørgen Skovgaard, til Skovgaard og Anne Hermansdatter Flemming) blev født cirka 1526; døde den 18 jul. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 aug. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1572; Kæmner
• Beskæftigelse: 1572; Lensmand

Notater:

Gift 1 Mar 1579 på Koldinghus Slot med Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (13 Jan 1580, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 26 Jun 1643),
Regitze Nielsdatter Parsberg (25 Feb 1581 - aft 1625),
Ingeborg Nielsdatter Parsberg (31 Mar 1582, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - 1655),
Anne Nielsdatter Parsberg (13 Feb 1583, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 24 Mar 1658),
Sophie Nielsdatter Parsberg (16 May 1584, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 25 Oct 1639),
Sidsel Nielsdatter Parsberg (14 May 1585, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 17 Aug 1640, Sparresholm Gods, Toksværd, Hammer, Præstø),
Jørgen Parsberg (1 Jun 1586 - 1 Oct 1590),
Frederik Parsberg (5 Apr 1588, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg - 20 Sep 1653, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
Lisbet Nielsdatter Parsberg (23 Feb 1590 - 19 Aug 1602).


Levned:
"til Harrested og Sandbygaard -, 1570 Hofjunker, 1572 Kæmmerer hos Kongen og tillagt Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder som Len, skrives 1576 til Hviderup, 1578—84 Lensmand paa Bækkeskov Kloster (Bäckaskog i Kristianstads len) og 1587—92 paa Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1572 Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder, 1578 - 1584 Bækkeskov Kloster Kristianstads len), 1587 - 1592 Roskildegaard."

Begravet:
Hyllinge Kirke "Epitaf. Niels Parsberg og Hustru, Fru Elisabeth Sehested, gift 1579; Gud kaldte ham »til sit rette Fæderneland 13. Jan. 1592 og hende derefter«. Foroven paa Tavlen Ps. 39, 5—6. Paa Epitafiet var fremstillet Ægteparret med deres Børn, tre Sønner og seks Døtre. Hang (1755) i Sakristiet." (Danmarks Kirker)
Ifl. Holbek & Brun begr. i Roskilde Domkirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1589; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.), f. 25 Juli 1555 paa Sølvitsborg, 1580—82 Hofjunker, 1589—92 forlenet m. Thisted Bispegaard, 1590 —92 m. Salten Len, 1592—95 og 1597- 98 m. Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1589 - 1592 Thisted Bispegaard, 1590 - 1592 Salten Len, 1592 - 1595 & 1597 - 1598 Roskildegaard."

Begravet:
Bisat fra Viborg Domkirke, begravet Astrup Kirke, Hindsted, Aalborg.

Christoffer blev gift med Dorte Olufsdatter Munk den 29 sep. 1583 i Randers Købstad, Støvring, Randers. Dorte (datter af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 21 okt. 1641 i Rødding, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1594; Lensmand

Notater:

Gift 18 Oct 1584, Randers Købstad, med Ide Jørgensdatter Lykke (1560 - 10 Dec 1618).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (Nov 1585 - 3 Dec 1586),
Jørgen Parsberg (d. 1619),
Johanne Valdemarsdatter Parsberg (14 Feb 1587, Bonderup Gods, Store Tåstrup, Merløse, Holbæk - 14 May 1614, Krabbesholm Gods, Gershøj, Voldborg, Roskilde),
Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg (1593, Lerkenfeldt Gods, Vesterbølle (Bonderup), Rinds, Viborg - 10 Apr 1641, Fraugdegaard, Aasum, Odense),
Beate Valdemarsdatter Parsberg (1593 - 22 Sep 1593),
Sophie Valdemarsdatter Parsberg (8 Dec 1595, Ribe Købstad - begr. Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg),
Anne Valdemarsdatter Parsberg (f. aft 1595).

Levned:
"til Jernit, Bonderup (Rinds H.). Stadsgaard, mageskiftet m. Jernit, som han oprettede til Gods (15S3) og Hviderup —, fra 1580—82 Hofjunker, ledsagede 1587 Hertug Ulrik til Strassburg, 1594—97 forlenet m. Riberhus. 1597—1604 m. Skanderborg og Aakjær Amter." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1597 Riberhus, 1597 - 1604 Skanderborg og Aakjær Amter.

Begravet:
Epitaf (1610) Afbildet.

Vibeke blev gift med Niels Friis, af Hesselager den 1 aug. 1574 i Odense Købstad, Odense, Odense. Niels (søn af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 8 jun. 1544 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde den 26 apr. 1610 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"i sin enkestand omdannede hun det af hendes ægtefælle 1574 købte St. Hans Kloster til et herresæde (Stjernholm), lod 1576 Ut Kirke bygge af ny, bortskiftede 1579 Møgelkjær til Johan Rud, opførte hovedbygningerne på Rosenvold (1585) og Boller (1588). Skønt hun var født ind i den bedrestillede del af 1500-tallets danske adel, betød hendes giftermål i 1568 med den 27 år ældre rigsråd Holger Rosenkrantz et trin op ad rangstigen. Rosenkrantz, der var personlig ven med Frederik 2., hørte til kongens mest betroede mænd. Året før ægteskabet var han således blevet udnævnt til statholder i Nørrejylland og overtog nogle år senere desuden embedet som rigsmarsk." (Holbek & Brun)

Gyldenstjerne, Karen, 1544-1613, Datter af Christoffer G. til Iversnæs og Anne Parsberg, født 18. Juli 1544, ægtede 25. April 1568 den da 51aarige Rigsraad Holger Rosenkrantz til Boller, Rigsmarsk, Statholder i Nørrejylland og Lensmand paa kanderborg,
Bygholm og St. Hans Kloster ved Horsens. Efter hans tidlige Død 4. Marts 1575 viste «Fru Karen Holgers» sig i sin lange Enkestand som en af disse energiske, daadskraftige og myndige Kvinder, hvorpaa den Tids Adelshistorie kan opvise adskillige Exempler. I nøje Forhold til Mænd som Anders Sørensen Vedel skaffede hun sine unge Sønner, Otte Christoffer (f. 1569) og Frederik (f. 1572), en omhyggelig Opdragelse, fuldendte Oprettelsen af Rosenvold Gods og Hovedbygningens Opførelse (1585) for Frederik, styrede og udvidede Boller Gods og opførte ogsaa her Hovedbygningen (1588) for Otte Christoffer, medens hun til sig selv omdannede St. Hans Kloster, som hendes Ægtefælle Aaret før sin Død havde kjøbt af Kronen, til et nybygget Herresæde under Navnet «Stjærnholm». Her boede hun fra omtr. 1591, omgiven af unge Adelsdamer, der vare betroede til hendes Opdragelse, men myndig og trættekjær over for sine Naboer. Hendes Glanstid falder under Frederik II og Regeringsraad et, da «Fru Karen Holgers» var tilstede ved enhver større Lejlighed; men efter Christian IV’s Kroning 1596 synes hun at have trukket sig tilbage i Ro paa Stjærnholm. Hun indvikledes 1596 og følgende Aar med urette i en fortrædelig Trolddomssag, der bragte adskillige «Hexe» paa Baalet. Hun døde paa Stjærnholm 1613; den ansete Kvindes Begravelse fandt 20. April Sted i Horsens Klosterkirke; dog hviler hun vistnok i den af hende selv opførte Ut Kirke ved Boller ved Mandens Side. Faa Aar efter vare alle hendes stolte, nyopførte Herregaarde ude af Familiens Eje. (Hist.-Tidsskr. 5. R. VI, 42 ff. 65 ff.) (A. Heise. DBL 1. udg.)

Begravet:
begr. i Klosterkirken. Epitafium og gravmæle i Ut Kirke - fælles med ægtefællen og dennes første hustru.

Karen blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz den 25 apr. 1568. Holger (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1517 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 4 mar. 1575; blev begravet i 1575 i Uth, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose (Sunds H.), var til 1577 edelknabe hos kurfyrst August af Sachsen, krævede 1602 sin broder Børge dømt til at betale en anpart i en korruptionsforpligtigelse, som de havde påtaget sig over for Hans Speil, tjente 1611 under krigen, købte 1621 Vandstad (færs H.) af Bjørn Mormand, solgte 1625 Blistrup på Mors til Thomes Kaas, ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted) blev født cirka 1560 i Høgested, Skåne, Sverige; døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Ørup og Sønderskov (Malt H.), købt 1600, som efter hans død blev solgt til Thomas Juel, fik 1578 Kongens anbefaling til Ritmester Dietrich Maltzan, der skulle oplære ham til Ryttertjeneste, blev 1588 indbudt til Frederik 2.'s begravelse og 1596 til kroningen af Christian 4., nævnes ved Hyldingen 1608." (Holbek & Brun)

Børge blev gift med Margrethe Pallesdatter Juel den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Margrethe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Mogens Pallesen Juel den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 15 jan. 1548 i Staby, Ulfborg, Ringkøbing; døde den 30 apr. 1605 i Nørlyng herred, Viborg; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Førte efter Mandens Død et slemt løsagtigt Levned, hvilket er hver Mand vitterligt, og af den Grund tidligere har været arresteret, og da hun efter sin Løsladelse paa ingen Maade havde forbedret sig, men stadig var sin Slægt og sine Venner til Skam, fik Hans Skovgaard, eftersom hendes Søn ikke vilde lade hende fængsle, 1578 Befaling at begive sig til Tommerup og beordre Sønnen „at lade Moderen indemure, selv overvære Indmuringen og befale ham at holde hende indmuret hendes Livstid efter den derom gjorte Skik". Død 22 Marts 1600 i Fængsel paa Tommerup." (Holbek & Brun)
"Hun var datter av Claus Eggertsen Ulfeldt (1520–1566) og hustru Dorthe Ovesdatter Lunge (ca. 1504–1554). Hun giftet seg med lensmannen på Børringekloster Knud Knudsen Gjedde (ca. 1522–1578), som også hadde anskaffet seg Tommerup kongsgård (svensk Tomarp) i Skåne. [1] Hennes livsapetitt var dog rettet andre steder enn mot ektemannen. Hun skal ha vært ham utro, noe som samtiden slo hårdt ned på – i hvert fall hvis kvinnen var den utro part. Selv en arrestasjon endret ikke hennes livsmønster eller fikk henne på bedre tanker. Etter mannens død, fortsatte hun sitt utsvevende og livsbejaende liv inntil kongen beordret hennes sønn, Brostrup Knudsen Gjedde (ca. 1544–1614) om å sperre moren inne. Hun ble deretter muret inne på Tommerup, og døde der i fangenskap den 22. mars 1600." (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Giedde, til Tommerup. Knud (søn af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) døde før 1578 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Poul Abildgaard, til Vrandrup ( f. i Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 24 Aug 1563).
Børn i ægteskabet: Eggert Abildgaard, til Skodborghus (1560, Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 7 Aug 1622, Skodborghus Slot, Vejen, Malt., Ribe),
Claus Abildgaard, Jørgen Abildgaard, Kirsten Poulsdatter Abildgaard (d. bef 17 Dec 1602).
Gift 2: med Morten Svendsen Orning, til Eget og Vosnæsgaard (d. 15 Feb 1574). Barn i ægteskabet: Maren Mortensdatter Orning (1575- 31 Dec 1648, Sønderskov, Malt, Ribe).

Levned:
"Mageskiftede i sit andet ægteskab med Morten Svendsen (Orning) til Eget og Vosnæsgaard, Vranderup til kronen mod Skodborghus." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 9 Jun 1577 med Erik Mogensen Kaas (Sparre) (bef 1527 - bef 1625). Børn i ægteskabet: Claus Kaas (Sparre) (d. bef 1652),
Eggert Kaas (Sparre),
Otte Kaas (Sparre) (est 1582 - 1647, Odense Købstad),
Mogens Kaas (Sparre) (d. bef 29 Mar 1652).

Begravet:
Gravminde ej nævnt i Danmarks Kirker.

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

Notater:

Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

Begravet:
Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
• Titel: Baron
• Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1651; Lensmand
• Beskæftigelse: 1661; Forfatter
• Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
• Titel: 1671; Etatsråd

Notater:

Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

Levned:
"til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

Beskæftigelse:
Apostelgodset i Norge

Beskæftigelse:
Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

Titel:
samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1648; Ritmester
• Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1663; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1648 - 1651.

Beskæftigelse:
1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

Beskæftigelse:
1663-1671 over Lundenæs amt.

Begravet:
Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

Notater:

Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

Levned:
"til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1674; Amtmand

Notater:

Gift 1: 16 Dec 1662 med Anne Cathrine Budde (8 Jan 1619, Tøllist, Saaremaa, Estland - 6 Aug 1665, København).
Gift 2: 17 Mar 1668 med Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Anna Catharina Vind (1669, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1745, Ås, Akershus, Norge),
Jørgen Vind, til Amdrup (aft 1668 - 20 Feb 1712, Stade, Niedersachsen, Tyskland).
Gift 3: 10 Jul 1671 med Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688).
Børn i ægteskabet: Ove Bielke Vind (c. 1673, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 1705),
Friderich Christian Vind (c. 1676 - 1 Mar 1707, København),
Holger Vind, (aft 1671 - bef 13 May 1711),
Jakob Vind, (f. aft 1671),
Henrik Vind, (aft 1671 - 16 Jan 1697, Voergaard Slot, Voer, Dronninglund, Hjørring),
Else Marie Vind (1683 - 23 Apr 1720, Hillerød Købstad),
Regitze Margrethe Vind (c. 1685 - bef 1711).

Levned:
"Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Viceamtmand og s.å. amtmand,Trondhjem Amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Oberst

Notater:

Gift 28 Aug 1671, Paarup Kirke, Odense, med Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).
Børn i ægteskabet: Christian Vind (c. 1675 - 15 May 1704),
Ulrich Friderich Vind, til Vernø Kloster (1679 - 1706),
Jørgen Vind, til Vernø Kloster (c. 1683 - bef 9 Feb 1714),
Charlotte Amalie Vind (aft 1671 - 1724, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).

Levned:
"Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lang militær karriere startende som kornet i 1657.

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona, Skåne, Sverige, med Christopher Frederik von Gersdorff af Malschwitz (c. 1620 - bef 20 Feb 1682).
Børn i ægteskabet: Frederik von Gersdorff af Malschwitz, til Kærgaard, Bramstrop, Lindved og Urup (11 Jan 1651, Norge - 6 May 1724, Kærgaard, Hunderup, Gørding, Ribe),
Anna Maria von Gersdorff af Malschwitz (f. aft 1647 - d. i Sachsen, Tyskland).

Notater:

Gift 1643, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige, med Niels Lange (tre Roser), til Fritsø (c. 1609 - aft 13 Nov 1652).
Børn i ægteskabet: Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge),
Ove Lange (tre Roser), til Fritsø (7 Apr 1648, København - 14 Oct 1692).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1653; Oberberghauptmand
• Beskæftigelse: 1661; Amtmand

Notater:

Gift med Anna Sabina von Gersdorff (d. bef 3 Apr 1663). Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Giedde (d. aft 1677),
Frederik Eiler Giedde (1652 -1705),
Dorte Sophie Giedde (c. 1650 - aft 1729),
Gottlob Ove Giedde.

Levned:
"til Tommerup, "til "Wibyy", studerede 1646 i Leiden, s. A. Hofjunker, ledsagede 1649 Corfits Ulfeldt til Holland, studerede 1651 Bjergvæsenet i Sachsen og Bøhmen, 1652 sendt som kgl. Kommissarius til Norge, 1653— 65 Oberberghauptmand, 1654 Præsident for Bergamtet, 1656 Bestyrer af Kongsberg Sølvværk, underskrev 1660 Suverænitetsakten, 1661 Amtmand i Nummedalen, død 2 Marts (ell. 8 Maj) 1668 i Kristiania i forarmede Kaar. Fik 3 April 1663 Tilladelse til at ægte Fru Mette Grubbe, Ebbe Ulfeldts Enke, hvilket Ægteskab dog ej kom istand. 1648 immatr. i Orleans." (Holbek & Brun)
Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand, Søn af den ndfr. nævnte Ove G., blev født 2. Febr. 1628. Han studerede 1646 i Leiden, blev s. A. Hofjunker og var 1649 i Corfits Ulfeldts Følge paa hans Gesandtskabsrejse til Holland. Imidlertid havde hans Fader bestemt ham til Studier af Bjærgværksvæsenet; han uddannede sig 1651 ved Rejser til Sachsen og Bøhmen, og da han kom hjem, blev han 1652 sendt til Norge som Kommissarius for at undersøge Bjærgværkernes Tilstand. 1653 fulgte hans Udnævnelse til Overberghauptmand, og 1654 oprettedes der paa hans Forslag et Bergamt, for hvilket han blev Præsident; 2 Aar efter overdroge Participanterne i Kongsberg Sølvværk ham Bestyrelsen af Værket, og det var paa hans Forslag, at de senere, 1661, afstode det til Kongen. Trods sin Interesse for Virksomheden i Norge tilbragte han imidlertid en stor Del af sin Tid med Rejser til Danmark og Udlandet og kom snart i en meget tyngende Gjæld. Den politiske Omvæltning i Danmark 1660 fik ogsaa Følger for ham; Ditlev Biilche, en Søn af Kongens Yndling Kammerraad blev 1664 udnævnt til Berghauptmand, og det kom til heftige Rivninger mellem ham og G., hvis Stilling derved blev grundig rokket. Under et Ophold i Kjøbenhavn 1668 blev han tilmed af sine Kreditorer truet med Arrest; snart efter døde han i Christiania 8. Maj (eller efter en anden Beretning 2. Marts) s. A. Han var gift med en tysk Dame, Anna Sabina v. Gersdorff. (Brünnich, Kongsberg Sølvbergverk S. 117 ff. ; J. A. Fridericia.)" (DBL, 1, Udg.)

Beskæftigelse:
I Nummedalen.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige med Ove Bielke (26 Oct 1611, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 29 Mar 1674, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn: i ægteskabet: Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688),
Dorothea Bielke (c. 1650 - 12 Apr 1691).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: Oberst
• Titel: Kancelliråd

Notater:

Levned:
"Til Skivehus (Hindborg H.), der blev ham og hans Medarvinger udlagt af Kronen som Vederlag for mistet skaansk Gods, men af ham solgt til Verner Parsberg, og Vallegaard paa Bornholm, som han solgte 1682, 1678—82 Amtmand paa Bornholm, Kancelliraad, Oberst til Hest. købte 1667 en Halvpart i Skivehus af sin Broder Frederik Eiler G. (N.)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1678 1 682 på Bornholm.

Christian blev gift med Magdalene Sibylle Jørgensdatter Urne den 5 jul. 1665. Magdalene (datter af Jørgen Knudsen Urne, til Aarsmarke, R.E.) blev født i 1636; døde den 3 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense; blev begravet den 23 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mathias Budde, til Tøllist og Øster Hindsels (10 Nov 1613, Tøllist, Saaremaa, Estland - 5 Jun 1679, Hindsels, Hvidbjerg, Refs, Thisted).
Barn i ægteskabet: Ove Budde ( f. c. 1653, Tøllist, Saaremaa, Estland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1659; Major
• Titel: 1678; Kancelliråd

Notater:

Gift 1: med Ide Sophie Bielke (10 Apr 1644, Oslo, Norge - d. 20 Sep 1665). Samtlige børn døde som små.
Gift 2: 8 Jun 1671, Rask Hovedgaard, Hvirring. Nim, Skanderborg, med Lene Katrine Kaas (Mur) (1653 - 18 Nov 1720).
Børn i ægteskabet: Frederik Christian Giedde (c. 1671 - 11 Jan 1733),
Dorte Cathrine Giedde (d. 1746),
Ove Jørgen Giedde (d. bef 1714),
Margrethe Knudsdatter Giedde,
Ide Birgitte Giedde,
Ide Sophie Giedde (9 Feb 1675, Bodø Kongsgaard, Nordland, Norge - 10 Apr 1756),
Ebbe Ulfeld Giedde (d. 1714, Helsingør Købstad),
Ove Giedde (d. aft 1706),
Karen Knudsdatter Giedde.

Levned:
"Til Vadskjærgaard (Skodborg H.), 1655 Hofjunker, deltog 1657—59 i Krigen som Ritmester ved Kongens Livregiment, fik 1658 Bestalling som Oberstvagtmester til Hest ved den søndenfjeldske Armee, men tjente 1659 som Major i Norge, underskrev 1661 Suverænitetsakten, Amtmand i Nordlandene, 1678 Kancelliraad, 1686—1707 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter -; var trolovet med Karen Krabbe, der slog op med ham.
Knud G., mistede 1690 Vadskjærgaard ved Indførsel, købte 1697 Hastrup, men solgte den 1706 til Sønnen Frederik Christian G. [2] Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Nordlandene, 1686 - 1707 Silkeborg og Mariager Amter.

Beskæftigelse:
I Norge, 1657 - 1659: Ritmester, 1658 Oberstvagtmester til Hest.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major
• Beskæftigelse: 1655; Kancellisekretær

Notater:

Gift 2: med Hedevig Eleonore friherreinde von Buchwald (f. 11 Sep 1661). Børn i ægteskabet: Ove Giedde,
Elisabeth Sophie Giedde (d. 1702).
Gift 3: med Anne Sophie von Essen (d. 11 Jul 1711, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Hedvig Sophie Elisabeth Giedde, til Gundestrup (30 Nov 1703 -30 Apr 1741).

Levned:
"til Gundestrup (Sogn Asbo herred) -, tjente 1655 i kancelliet, var 1658 kaptajn og faldt ved Kronborgs erobring i svensk fangenskab, major ved garden, blev 1664 under Navnet "Gädda" introduceret på det svenske Ridderhus. Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kaptajn 1658, siden major ved garden.

Christoffer blev gift med Elisabeth Jørgensdatter Vind efter 1658. Elisabeth (datter af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 9 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev døbt den 27 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Holger Vind, til Harrestedgaard, R. den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 31 maj 1623 i Luggude, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Norra Vram, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København; blev begravet i 1683 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1697; Admiral
• Beskæftigelse: 1704; Direktør
• Titel: 1707; Gehejmeråd
• Beskæftigelse: 1713; Amtmand

Notater:

Gift 3: med Abel Cathrine Buchwald (d. 7 Sep 1716).

Levned:
"Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. (Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff.; C. With.)" (DBL 1. Udg.)
"til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [2] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn

Beskæftigelse:
Skibschef 1677, viceadmiral 1687,

Beskæftigelse:
1704 - 1706 overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen. 1713: Generalpostdirektør.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Fyn.

Begravet:
5 Aug 1856 ændring i begravelsen..

Frederik blev gift med Susanne Elisabeth Adeler i 1682. Susanne blev født den 13 nov. 1663 i Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene; døde den 3 mar. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Amailie von Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København. Sophie blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]