Rane Jonsen Rani, til Gjorslev

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner
• Bopæl: 1280, Holbæk, Rougsø, Randers; Adresse:
  Holbægaard hovedgård
• Beskæftigelse: før 1287; Kammermester
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: eft. 1287; Røver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
NB! efterslægt ikke nævnt hos Ulsig og Kræmmer. (Holbek & Brun)

Levned:
"Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)

"til Gjorslev (Stevns H.), kong Erik Glippings kammermester, deltog i drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre kongemordere dømt fredløs på Dannehoffet i Nyborg 1287, fik samme år beskærmelsesbrev af den norske konge, blev 1294 fangen i Niels Broks gård i Roskilde og lagt på stejle ved Roskilde. Af hans forbudte jyske gods oprettedes et len. 1294/95 (stejlet) i Roskilde. - Ifølge en sen overlevering kaldtes alt de fredløses forbrudte gods i 1314 for "Ranes gods" - "thi han var af stor slægt". Det antyder væsentlig mere godsejendom end den smule, vi kender til. I samme kilde kaldt "af Gjorslev” (Gjørslev, Holtug S., Stevns H.). Dømt fredløs 1287 for mordet på kong Erik V Klipping året før, blev s. å. Håkon af Norges mand. Fredløs i Norge. Nævnt som kongemorder adskillige gange under Johannes Grand-processen i Rom, hvor kong Erik VI Menved angav Ranes slægtskab med Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Peder Jakobsen, Jakob Erlandsen og Johannes Grand selv som en del af mønstret i en større sammensværgelse mod hans far kong Erik V Klipping. Af Johannes Grands indlæg under processen fremgår det, at Rane var til stede ved drabet ("Han forsvarede sin konge"), hvilket i visen om drabet er blevet til, at forsvaret var på skrømt. Gendømt posthumt for kongemordet 1305. Ifølge anklagen mod Niels Brok 1314 var det på dennes gård i Roskilde Rane blev fundet, da han 1294/95 blev fanget og stejlet. Sagn og viser har en del varierende historier om tilfangetagelsen og i det hele om Ranes tid som fredløs. Var ifølge en sen årbog kongens kammertjener. 1287 benævnt væbner. Sagn knytter Rane hhv. til Nørre Broby S., Sallinge H., og Framlev S., Framlev H. (Holbek & Brun)



Bopæl:
1280 - 1287.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var død 1345; gift med Christine Nielsdatter, der 1348 på Bygholm skødede alt sit gods i Danmark og Sønderjylland til kong Valdemar.
(S. 341) Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Nielsdatter. Christine døde efter 1348. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388. [1]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Lavessøn Udsen. Jens døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Jensen Munk. Mads (søn af Jens Nielsen Munk, til Visborggaard) døde efter 7 jan. 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Madsen Munk (Vinranke)
• Titel: 1445; Ridder

Notater:

Levned:
"til Visborg, Kollerup, Rugaard (Sønder herred) og Havnø (Hindsted herred), var alt 1445 ridder, beseglede 1455 til vitterlighed med Niels Munk (Juul) af Ballebo og med hr. Niels Munk af Brusgaard, udstedte 1460 genbrev til biskop Knud i Viborg på 2 gårde i Havbro, på hvilke bispen havde givet ham og hans hustru Anne Jensdatter livsbrev, var samme år sammen med hr. Niels Christiernsen (Munk) af Kjølby voldgiftsmand i striden mellem Lage Brok og de Rosenkrantz'er.
Var i det hele taget en anset mand, hvis navn ofte træffes i datidens aktstykker, indværgede 1468 med lovhævd Visborg og Havnø og 1481 Kollerup, arvede 1484 Toftum gård og Mølle (Refs herred) for en broderlod i arven efter Mogens Nist, var 1487 nærværende ved hyldingen i Lund, gav 1495 med sin hustru gods til et af ham stiftet kapel i Mariager kirke, gjorde 1498 lovhævd på gods, som hans farfader Jens Nielsen og fader Mads Jensen havde ejet 'ulast og ukjært', levede 6. april 1501, men var død 2. aug. samme år, da skifte holdtes efter ham." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. "af lyys Askefarvet Marmor over Jens Madsen Munk til Visborggård [Johannes Mathie], †1501, og hustru Anne Seefeld , ligger i Mariager Kirkes Sydlige Gang ikke langt fra Choret."

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Bagge. Anne og døde; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elne Jensdatter Munk (Vinranke)

Notater:

Død:
Levede som enke 1511.

Elne blev gift med Hans Lykke, til Havnø og Rugaard før 1486 i Visborg, Hindsted, Aalborg. Hans (søn af Peder Eriksen Lykke, til Stadsgaard og Johanne Nielsdatter Bild, til Skovsbo) blev født cirka 1434 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde mellem 1505 og 1511 i Fannerup, Djurs Nørre, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Munk Jensen Munk (Vinranke)

Notater:

Gift med Inger Andersdatter Bjørn (d. aft 1543), Børn i ægteskabet: Jens Munk (Vinranke), til Visborggaard (d. 1512),
Mads Munk (Vinranke) (d. aft 1521),
Jakob Munk (Vinranke) (d. aft 30 Oct 1527).

Levned:
"skal egentligt have heddet Niels Jensen, men siges i slægtebøgerne at have kaldt sig Munk efter sin moders morbroder hr. Niels Munk til Brusgaard, - til Visborg, var 1487 med sin fader medudsteder af vidner af Viborg Sognestævne og Hindsted Herredsting, mødte 1492 på skifte i Aarhus efter sin husfrues forældre, levede 1496, skal have ført de Danskes hovedbanner i slaget på Brunkebjerg 1497 og være druknet selv fjortende, alle Riddermændsmænd, på hjemrejsen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Benedicte Jensdatter Munk (Vinranke)

Notater:

Gift med Niels Christiernsen Tornekrands (d. 1510). Barn i ægteskabet: Mikkel Nielsen Tornekrands, til Lundbæk (d. 12 Jan 1552).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Jensdatter Munk (Vinranke)

Notater:

Gift 1: med Jens Pedersen Vognsen af Stenshede. Børn i ægteskabet: Karen Jensdatter Vognsen af Stenshede, til Boller (d. aft 1515),
Johanne Jensdatter Vognsen af Stenshede, til Boller (d. aft 1536).
Gift 2: med Jesper Eriksen Lunov (d. 1498, Sverige). Børn i ægteskabet: Ingeborg Jespersdatter Lunov,
Maren (Marine) Lunov, til Lundegaard (d. aft 19 Apr 1537),
Niels Lunov, til Rugaard (d. bef 4 Aug 1573),
Dorte Jespersdatter Lunov, til Roshave (d. aft 1542),
Maren Jespersdatter Lunov,
Margrethe Jespersdatter Lunov (d. aft 1538),
Anne Jespersdatter Lunov,
Laurids Lunov, til Rugaard (d. aft 1561).

Død:
"Mødte 1501 på skiftet efter sine forældre, nævnes 1511." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Skovgaard (Sønderhald H.) og Havnø, nævnes 1511 blandt Adelen i Aarhus Stift, beseglede 1521 til Vitterlighed med Jomfru Johanne Lykke, taxeredes 1525 til at stille to Glavind og to Skytter, var vist død før 1536 da han ikke nævnes i Recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Bertelsdatter Kaas. Anne (datter af Bertel Kaas, til Nørgård og Mette Lagesdatter Saltensee, af Linde) døde efter 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1506; Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1511; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1531; Høvedsmand

Notater:

Beskæftigelse:
1506-- c- 1511 Varberg, 1511-14 Hagenskov
i Fyn og flere mindre Len, 1523-1533 Nyborg.

Beskæftigelse:
På Varberg og siden Aalborghus.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Koret var dog ikke i de følgende år forbeholdt de kongelige begravelser. Således gravlagdes Peder Lykke (†1535) nord for alterpodiet, dvs. tæt ved den førnævnte grav, selvom en sten først synes udført godt en halv snes år senere."... "
Fig. 66), antagelig o. 1550. Peder Lycke (Lykke), rigsråd. »Her ligger begravit erlig welbyrdig mand oc strenge ridder He r Peder Lykke till Hverringg som bleff dødt hvs sin datter (Sophie Lykke) paa Sanolt (Sandholt) aar effter Gvsd byrdt MDXXX V den (første?) onsdagh nest effter Kyndermyss e (4. febr.(?)).371 Gvd giffve hanvm en salig opstandelse« (Bircherod, Monumenta nr. XVI; Resen, Fyn 46, 87; Abildgaard; Kisbye 54; Jensen, Gravsten nr. 239). Figursten af hvidagtig marmo r (kalksten).
Versalindskrift i vandrette bånd i fodfeltet. Den rustningsklædte rigsråd, der har tvedelt hageskæg, langt slagsværd i højre hånd og lukket hjelm, placeret ved venstre fod, står under en rundbuet arkade, hvis svikler smykkes af afdødes fædrene og mødrene våbener (Lykke og Munk). De flankerende piller, øverst med summarisk gengivne volutkonsoller, er hver underdelt i tre felter, ligeledes med våbenskjolde, her holdt af nøgne småbørn, for Peder Lykkes formødre i tre generationer på hhv. faderens og moderens side (tv. Bild, Lykke og Gyldenstjerne, th. Bagge, Udsen og våben med vandret bjælke, uvist for hvem). Stenen dateres af Jensen (I, 173) til 1550'erne ... Ifølge Abildgaard placeret ved nordsiden af alterfoden, dvs. i korets østende, nord for alterpodiet." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Knudsdatter Reventlow, af Fyn. Karen (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) døde før 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg før 1507. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mikkel Brockenhuus, til Bramstrup (d. bef 25 Oct 1555). Børn i ægteskabet: Peder Brockenhuus (27 Feb 1517 - 22 May 1547, Nyborg Slot, Vindinge , Svendborg),
Marsk Frands Brockenhuus, til Brangstrup (9 Feb 1518 - 14 Nov 1569, Halmstad, Sverige),
Jacob Brockenhuus, til Damsbo (7 Apr 1521, Saltø, Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø - 17 Oct 1577, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Jørgen Brockenhuus (f. 17 Apr 1526),
Gedske Mikkelsdatter Brockenhuus, til Rynkebygaard (21 Sep 1530, Pederstrup Hovedgaard, Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo - 10 Sep 1599, Taarnborg Slot, Slagelse, Sorø),
Lage Brockenhuus (1 Apr 1532 - 21 Feb 1569).

Anne blev gift med Palle Mogensen Juel den Ja, dato ukendt. Palle (søn af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 14 feb. 1585 i Sønder Nissum, Ulfborg, Ringkøbing; blev begravet i 1585 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Johanne Nielsdatter Rotfeld, til Eskjær (d. 22 Aug 1577). Yderligere barn i ægteskabet: Erik Hansen Lykke (begr. Jun 1602, Grinderslev, Nørre, Viborg)

Levned:
"til Havnø, ledsagede 1532 hr. Knud Gyldenstierne på toget til Norge hvor han beseglede forhandlingerne med kong Christian II. Var trolovet med Dorte Jensdatter Seefeld, men slog op med hende, hvorover hun døde af sorg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Gift 1: 13 aug. 1559 på Koldinghus Slot med Kirsten Nielsdatter Rotfeld, til Bratskov (aft 1526, Bratskov Gods, Brovst, Ø. Han, Hjørring - Jul 1576);
Gift 2: 20 jul. 1578 med Margrethe Falksdatter Gøye, til Bollerup (f. aft. 1551).
Erik Lykke (Munk), til Rugaard (d. aft 1609),
Hr. Falk Lykke (Munk), til Skovgaard (2 Jan 1583, Skt. Hans Kloster, Odense Slot, Odensegaard, Odense - 7 Jul 1650, København),
Jørgen Eriksen Lykke (Munk), til Rugaard (d. 1633)
Mette Lykke (Munk) (d. 28 Jan 1629).

Levned:
"til Skovgaard og Rugaard, kvitterede 1550 sin broder Hans for sit værgemål, havde 1559-66 Ø-Kloster i pant, 1563 proviantmester i Vendsyssel, 1564 skibshøvedsmand på "Jægeren", deltog i slagene ved Gulland og Øland, skulle dog sidst på året tjene ved det danske rytteri i Skåne, 1566 atter skibschef, 1571-80 lensmand på Riberhus, 1680-82 på Aarhusgaard, 1582-85 på Odensegaard, død 1592, efter Mortensdag, begravet 1. januar 1593 i Nørager kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Vensyssel

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand på "Jægeren".

Notater:

Begravet:
Ej fundet i Danmarks Kirker.

Anne blev gift med Claus Daa, til Raunstrup og Holmegård før 1528. Claus (søn af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) blev født i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde før 1575 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg og Krogsdal, - Pallisbjerg (Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing) brændte i hendes tid, fik 1610 en del gods fra Berete Rosenkrantz, Mogens Juels enke, besluttede samme år at skifte med datteren Anne Munk, i Dybbøl Kirke ses et dåbsfad med ægteparets våben og årstal 1617" (Holbek & Brun)

"Dåbsfad af sydtysk arbejde fra sidste halvdel af 1500’rne. I bunden en opdrevet fremstilling af bebudelsen omgivet af et bælte med pynteminuskler, på randen indstemplede ornamenter samt det graverede årstal »1617«, to våbener for Lange-Munk og Juel, samt initialerne »P M og E I« for Poul Munk og Elsebe Pallesdatter Juel. 43 cm i tvm" (Danmarks Kirker)

Elsebe blev gift med Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal den 23 aug. 1579 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Poul (søn af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 6 sep. 1601; blev begravet den 18 okt. 1601 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Aug 1573 med Jørgen Friis af Haraldskær (1550 - Dec 1616, Sejlstrup Slot, Børglum Hjørring).
Børn i ægteskabet: Iver Friis af Haraldskær (c. 1574 - 17 Jun 1623),
(Ukendt) Friis af Haraldskær,
Sofie Jørgensdatter Friis af Haraldskær (1576 - 19 Aug 1611, Rossjöholm, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Beskæftigelse: 1571; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg, Brondsbjerg, Strandet, Ryomgård (som han oprettede til hovedgård), Assertorp, Glimminge og Søgård (medejer), deltog i kampen mod tyrkerne i Ungarn, 1571-76 hofjunker hos kongen, landsdommer i jylland" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Jylland.

Mogens blev gift med Berete Eriksdatter Rosenkrantz den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Berete (datter af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født efter 1551; døde efter 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Børge Rosenkrantz den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født cirka 1554; døde før 3 jul. 1614 i Benestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Niels Krabbe, af Østergaard, til Torstedlund den 23 aug. 1579. Niels blev født cirka 1545; døde før 14 aug. 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
til Højris og Hersomgaard, boede 1598 på Thisted bispegård, solgte 1602 Hersomgaard til Peder Munk, men skødet dømtes 1604 magtesløst, mistede den siden ved indførsel, skrev sig 1606 til Langegaard (Skodborg herred), levede 27. marts 1610. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ludvig Munk. Ludvig (søn af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 19 maj 1595; blev begravet i 1595 i Gimsing, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Rud, til Fuglsang og Møgelkjær. Erik (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 19 feb. 1519; døde i jun. 1577 i Toreby, Musse, Maribo; blev begravet i 1577 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Arreskov, stiftede 1586 et Hospital i Svendborg." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se ægtefælle begr.

Helvig blev gift med Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Erik (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1519 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 8 nov. 1575 i Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg; blev begravet i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Poulsdatter Lange

Notater:

Levned:
1626-1641 Ejer af Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing.

Anne blev gift med Børge Trolle den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Niels Trolle og Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager) blev født efter 1557; døde i 1610 i Tvis, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1610 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Mar 1579, Koldinghus, Kolding, Brusk, Vejle, med Breide von Rantzau, til Rantzausholm (13 Oct 1556, Segeberg, Slesvig-Holsten - 10 Jan 1618, København).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Sophie von Rantzau (27 Nov 1587, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 27 Mar 1652, Wedellsborg Slot, Husby, Vends, Odense),
Helvig Breidesdatter von Rantzau (29 Nov 1589, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 22 Aug 1611),
Cai von Rantzau, til Rantzausholm (6 Ju 1591, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 5 Apr 1623),
Erik von Rantzau (f. og d. 14 dec. 1593)
Johan von Rantzau (f. og d. 1593)

Begravet:
Ang. Rantzausholms Kirke, Sallinge, Svendborg - Brage-Trolleborg?

Notater:

Gift 4 Oct 1584 med Frantz von Rantzau (28 Aug 1555, Segeberg, Slesvig-Holsten - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Erik von Rantzau, til Gjesingholm (30 Aug 1585, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg - 1 Feb 1627),
Anna Frantzsdatter von Rantzau (20 Aug 1586, Korsør Slot, Slagelse, Sorø - 24 Nov 1656),
Frederik von Rantzau, til Asdal (4 Feb 1590, Silkeborg Købstad, Gjern, Skanderborg - 13 Jan 1645, Odense Købstad, Odense),
Christine Frantzsdatter von Rantzau (f. 1593),
Johan von Rantzau, til Rantzau og Estvadgaard ( 2 Jul 1597 - 1638),
Henrik von Rantzau, til Rantzau og Schöneweide (6 Jan 1599 - 16 Jan 1674),
Helvig Frantzdatter von Rantzau May 1600 - 23 Jun 1618r).


Begravet:
Den Rantzau-Gyldenstjerneske Begravelse ... blandt de gravlagte Frants Rantzau til Søholm, død i Slag 1612, hans Hustru Fru Anne Rosenkrantz ..." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Notater:

Begravet:
"Fru Sophia Rantzou, salig Mogens Gyldenstjernes til Søholm, født paa Silkeborg Slot, Datter af Frandz Rantzou til Rantzou og Anna Rosenkrantz til Søholm, død paa Søeholm 17. Febr. 1675 i hendes 84. Aar." (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Gyldenstierne, til Findstrup og Fulltofta i 1612. Mogens (søn af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født cirka 1590; døde den 7 apr. 1639 i Vianen, Utrecht, Nederlandene. [Gruppeskema] [Familietavle]