Toke Trylle

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Trulle

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Toke Trylle var en sjællandsk stormand, der levede i det 11. århundrede (samt muligvis slutningen af det 10. århundrede). Hans fars navn angives som Slag eller Slau, men ellers vides intet sikkert om hans forfædre. Han er den ældste sikre stamfar til en navnkundig stormandsslægt, i eftertiden kendt som Hvideslægten, og han var den første mand i sin familie, der lod sig døbe.
Teorier fremført i moderne tider gående ud på, at Toke Trylle kunne være søn af den danske høvding Pallig, ealdorman i Devonshire, eller måske ligefrem én og samme person som Palnatoke er kronologisk set så udfordrende (foruden at de ikke har nogen hold i en eneste kilde), at de i praksis må anses for umulige at indpasse i den kendte historieskrivning" (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Magga Skjalmsdatter (Hvide) (d. aft 1160, Vor Frue Kloster, Roskilde), Sune Skjalmsen (Hvide) (d. bef 1140), Toke Skjalmsen (Hvide) (d. btw 1130-1140).

Levned:
"Hvide, Skjalm, –1102–, Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han Svend Estridsen til Kampen mod Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men da Sejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget til Fange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sine Bevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. – Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstamme mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten» ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. – Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i Roskilde Nonnekloster. (Hans Olrik.)" (DBL, 1 udg)
"Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt.
Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen.
I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende." (Holbek & Brun)

Begravet:
"... Skjalm Hvide og hans Søn Toke, Klostrets egentlige, første Stifter, overførtes allerede af Absalon fra deres Grave i Fjenneslev til den ny Klosterkirke, hvor deres Ben lagdes i to smaa Trækister i et Gemme i Pillen mellem de søndre Tværskibskapeller. Ved en Undersøgelse i 1774 fandtes ved den ene Kiste en Blyplade med Indskrift: »Hic iacet Scelmo av(us) do(mi)ni Absalonis archiepi(scopi)« (»Her ligger Skjalm, Farfader til Hr. Absalon Ærkebisp«). Blypladen (Nye Danske Magazin VI, Tab. II, Fig. I) gemtes i Akademiets Bibliotek, hvor den brændte i 1813; Knoglerne nedlagdes i en ny Blykiste, og foran Murnichen anbragtes en Tavle med latinsk Indskrift (sml. S. 87—88)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Skalmsøn Hvide
• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Levned:
"Skjalmsen, Ebbe, o. 1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn af Skjalm Hvide (VIII, 194), optræder første Gang i Historien, da han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra Haraldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn
for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade, der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved en vis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans Gaard. I Følge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151) overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Brødre Toke (s. ndfr.) og Asser Rig (I, 370) grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune (IV, 397), Fader til de 7 Sunesønner. (Saxo, Hist. Dan. ; Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. (Hans Olrik ". (DBL, 1. udg.)
"Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn.I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Regnild, af Danmark. Regnild blev født cirka 1100 i Bjernede, Alsted, Sorø; døde efter 1161. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Asser Rig (Hvide)

Notater:

Levned:
"Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.). - Lod ifølge, en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Inge. Inge døde efter 1150; blev begravet efter 1150 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Skjalmsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Skænkede Sorø Kloster 2 gårde i Førslev (Førslev S., Ringsted H. eller Førslev S., Øster Flakkebjerg H.) eller Ferslev (Ferslev S., Horns H.). Noget af eller måske hele det gods nord for Sorø, der kendes fra børnebørnene, må formodes at have været Cecilies arv eller medgift.
- Boede på borgen i det nuværende Pedersborg nord for Sorø. I Gavebogen kaldt Cecilie af Borg og betegnet som "En meget from kvinde". Efter et helt upålideligt men underholdende sagn eftertragtet af kong Valdemar." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Torstensen. Peder døde efter 1173. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gyde Ebbesdatter Hvide
• Også kaldet: Gytthe Margrethe Ebbesdatter Galen
• Også kaldet: Gytthe Margrethe Ebbesdatter Hvide

Notater:

Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte Gravkataloget. ... Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA’s stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne. (Holbek & Brun)

Levned:
Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af Ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrap (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemade. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147-1148 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. (Holbek & Brun)

Død:
D. bef 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart.

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Glug. Oluf døde efter 1148. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sune Ebbesen (Hvide)

Notater:

Levned:
"Ebbesen, Sune, –1186. Hans Fader Ebbe, en Søn af Skjalm Hvide, havde i Tronstridighederne efter Erik Lams Død taget Parti for Svend Grade og var til sin Død (o. 1150) en af dennes højt betroede Mænd. Selv sluttede han sig ligeledes fra først af til Svend, men løste senere sit Forhold til ham. Da Svend nemlig 1154 ved Odense samlede sine Folk og udspurgte dem, om de vilde være ham tro i den forestaaende Kamp med hans Medbejlere Knud og Valdemar, samt forlangte deres troskabsløfte bekræftet ved Ed, vilde S. paa ingen Maade opfylde dette Forlangende, men forlod Svend. Som Grund til sin Bortgang angav han en Forurettelse, Svend en Gang tidligere havde ttilføjet ham, men man faar af Fremstillingen af hans Færd ved denne Lejlighed det Indtryk, at det ikke har været den eneste Grund. Fuldt ud lige saa meget som den har uden Tvivl Venskabet til Valdemar været bestemmende for det Skridt, han gjorde. Baaren frem af Kong Valdemar og Absalon begyndte der efter Svends Fald (1157) en ny og lysere Tid, i hvilken der ofte og paa flere Maader blev Anvendelse for S. Snart var det som Raadgiver – det siges udtrykkelig, at han og hans to Fættere Absalon og Esbern vare de Mænd, hvis Raad Valdemar plejede at høre og helst fulgte –, og snart var det som Stridsmand. I saa godt som alle de Tog, der næsten Aar efter Aar hele Valdemars Regeringstid igjennem, og somme Tider to Gange i et Aar, gik til de vendiske Lande, nævnes S. som Deltager. En Tid var han derhos en af Kongens Lensmænd i Skaane og forvaltede Oppebørslerne derfra. Disse Lensmænd fik i øvrigt ved deres Strænghed, og fordi de vare Sjællændere, til sidst Skaaningerne saa meget imod sig, at disse o. 1180 gjorde Oprør for at blive dem kvit. Oprøret, der 1181 kaldte Kongen med en Hær til Skaane, førte dog ikke til det tilsigtede Maal. 1182 døde Kong Valdemar, og med Riget gik ogsaa hans prøvede Raadgivere i Arv til hans Søn Knud. Længe overlevede S. dog ikke Valdemar; han deltog i Forhandlingerne med den tyske Kejsers Afsending, Grev Sigfred, og var derefter endnu 1184 med paa et Tog til Pommern, men 1186 døde han efter at have givet sin halve Boslod til Sorø Kloster, hvor han blev begravet. Efter alt at dømme maa han have været en betydelig Mand; klog og besindig, mægtig i Gjerning og Tale kaldes han af Abbed Vilhelm, der kjendte ham og havde nydt Velvilje af ham. S. efterlod sig en Datter Margrethe, som maaske er den Margrethe, der o. 1177 dræbtes af sin Mand Herluf og langt ned i Tiden dyrkedes som en Helgeninde, samt 7 Sønner, hvoriblandt Peder, der blev Biskop i Roskilde, og Anders, Absalons Efterfølger i Ærkesædet." (C. Weeke.) (DBL, 1 udg)
"Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en “vis Torben” særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby at 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregninger ud de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst min udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde.
Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.fm. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjemede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180’erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I’s regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet.
Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I’s nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. 1 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin a f Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.fm. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde faet et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie og døde; blev begravet i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Ebbesen (Hvide)

Notater:

Levned:
"Toke er ifølge Gavebogen Ragnhilds søn, ifølge Gravkataloget Gydes.
Skænkede en halv hovedlod til Sorø Kloster bestående af 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), samt ½ mark sølv skyldjord i Lerelte (Lillerød eller Blovstrød S., Lynge-Frederiksborg H.). " (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingefred Assersdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder, af Borup. Peder og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Esbern Snare (Hvide)
• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Gift 2: aft 1163 med Holmfred (d. aft 1163, begr. Sorø Klosterkirke): Barn i ægteskabet:
Staller Niels Mule (Hvide) (d. 22 Jul 1233).

Levned:
"Var kriger og høvding, og som bror til Absalon kæmpede han sammen med Valdemar 1. den Store i Slaget på Grathe Hede i 1157, byggede omkring 1170 borgen Kalundborg. Omkring denne opvoksede byen af samme navn. Desuden lagde han grunden til den femtårnede kirke "vor frue kirke" der blev bygget af hans børn." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Esbern Snare selv og to af hans Sønner lagdes foran Kortrappen" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg. Ingeborg døde før 1281; blev begravet før 1282 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elene Guttormsdatter. Elene (datter af Guttorm Austmannsson og Ingrid Guttormsdatter, af Rein ) blev født skønnet 1167; døde før 1212. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Ceciliesdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Har formentlig ejet Pedersborg-godset, som sønnen Johannes mageskiftede med Sorø Kloster 1205. Gift med Vagn, formentlig jysk stormand, da der ses en del jysk gods i efterslægten, mens tilknytningen til Sorø var svindende.
Børnene Ulf, Skjalm, Peder, Johannes, Niels og Margrethe, formentlig alle med Vagn. Sønnerne Ebbe og Sven er ikke antaget her.
Ægtefællen Ulf, der optræder i visse stamtræer, kan ikke entydigt verificeres, men der er visse indicier der understøtter hans eksistens. Sønnerne Ulf og Skjalm ville i så fald være mulige sønner af Ulf."

Familie/Ægtefælle/Partner: Vagn. Vagn og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Olufsen Glug.

Notater:

Gift med Cecilie

Levned:
Skænkede 1192-1199 med en række af sin mors slægtninge dele af Haverup Ore til Sorø Kloster. I Gravkataloget kaldt til Haseltorp (Hastrup?, Terslev S. Ringsted H. eller Beldringe S., Bårse H.). - Lovede Sorø sin (halve) hovedlod, et løfte sønnen senere opfyldte. Kaldet Glug i Sorø gavebog et sted, søn af Glug et andet sted, et tredje sted ingen af delene. Det er tvivlsomt om der virkeligt er tale om et familietilnavn, det er snarere faderens karakteristiske tilnavn, der i senere kilder er tillagt sønnen. (Holbek & Brun)

Død:
Langballe: 1210

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Sunesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Kirstine Ebbesdatter (Hvide) (d. aft 1250),
Peder Ebbesen (Hvide) (d. 1256),
Marsk Johannes Ebbesen (Hvide) (d. 1232).


Levned:
"Sunesen, Ebbe, o.1158-1208, sjællandsk Stormand, en af de ældste Sunesønner, fik efter sin Fader, Sune Ebbesen (IV, 397), Gaarden Knardrup i Nordsjælland, hvortil der hørte meget andet Gods; saaledes havde E. S. Ejendomme i Herlev, som han skjænkede til Esrom Kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i Venskabsforhold til Abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje Toner E. S.s Ædelhed og Fromhed, men maatte dog en Gang klage over hans Fogeds Overgreb. E. S. hørte til Danmarks anseteste Mænd. Kong Knud lod ham og hans Broder Anders mægle i en Fiskeristrid mellem Æbelholt Kloster og Kronens Landboer og paa Borgen Grønholt 1196 bevidne Stadfæstelsen af Dommen mellem Cistercienserne i Guldholm og Cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det fornemme Broderskab, som i denne Konges Tid var udbredt over hele Landet. En Datter af E. S., Benedicte, blev endog Sveriges Dronning, i det Kong Sverker II, som var opfostret i Danmark, kaarede hende til Brud; hun døde for øvrigt tidlig efter at have født en Datter. Baandet mellem Sverker og hans Svigerfader brast dog ikke, og hans Herredømme opretholdtes længe, sikkert ved Støtte fra dansk Side. Endelig lykkedes det hans Medbejler, Erik Knutsson, at fordrive ham, og Sverker tyede til Danmark, hvor E. S. og hans Brødre rustede en Hær for at hjælpe ham. Man trængte frem i Vestergøtland, og ved Lena kom det til en haard Kamp (31. Jan. 1208), der endte med Nederlag for Sverker, og blandt de faldne vare E. S. og hans Broder Laurens; 2 Aar efter gjorde Sverker et nyt Forsøg paa at gjenvinde sit Rige, men faldt i Slaget ved Gestilren. Skjønt Sunesønnernes Tog til Sverige næppe har været et dansk Rigsforetagende, var Indtrykket ved den stolte Æts Nederlag dog ikke mindre overvældende; man mindedes det i en tungsindig Folkevise. E. S. og Laurens bleve jordfæstede i Sorø Klosterkirke; begge havde de været Klosterets Velgjørere. Af E. S.s Sønner blev Johannes (d. 1232) Marsk, Peder (d. 1256) arvede Knardrup og havde en Strid med Erik Plovpenning; af de 4 Døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmothsen og blev ved ham Moder til Jon Litle (X, 343), en anden var gift med en tysk Grev Engelbert, hvem Folkevisen om Lenaslaget berømmer. (Hans Olrik)." (DBL 1 Udg)
"død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Hvide Sunesdatter
• Også kaldet: Margrethe Sunesdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Sandsynligvis den Margrethe, der betænktes i Absalons testamente med 2 bægre. Angives ofte at være den hellige Margrethe, der blev slået ihjel på stranden ved Køge omkring 1170. Den hellige Margrethe Karakteriseres som slægtning til Absalon og nær slægtning til Peder Sunesen. At den dræbte Margrethe skulle være Margrethe Sunesdatter er dog ikke påviseligt, ikke sandsynligt og kronologisk kun lige akkurat en mulighed. - Børnene Sune, Peder, Cecilie og måske Stig." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herluf. Herluf og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jakob Sunesen Hvide

Notater:

Levned:
"Død 19. maj 1246, formentlig mindst 80 år gammel. - Testamenterede gård i Avedøre (Glostrup S., Smørum H.) på 2 bol til Roskildekirken. Skænkede desuden Roskilde hele Osted (Osted S., Voldborg H .) til oprettelse af præbende. Skænkede Sorø Kloster gods i Tolstorp (Keldby S., Mønbo H.), gods i Merløse (Merløse S., Merløse H.) og en gård i Estrup (Allindemagle S., Ringsted H.). Overlod desuden klostret sin lod i Hav erap O re (Pedersborg s, Alsted H.), omkring 1200. Ejede jord i Allerød (Blovstrød S., Lynge-Kronborg H.) og en tredjedel af Lynge Ore (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.). Indtog en fremtrædende position i forhandlingerne om kong Valdemar II Sejrs løsladelse 1224-25, ofte karakteriseret som den ledende heri. Både garant og gidsel ifølge udkastet til aftale 1225 (17. nov.). 1230 kautionist for løsesummen for kongens sønner. Eneste verdslige vidne på helligbrøde-forordningen for Fyn, givet i Vordingborg 1228, vidne i Ribe på Valdemar den Unges medgift 1229 og ved dennes udaterede Esrumgave. Nævnt 1232. Vidne 1241 i Roskilde for Otto af Braunschweig. Havde gæld ved sin død. Nævnt i Hamburg-nekrologiet som en "broder", dvs. optaget i kapitlet her. Støttede samme kapitel med midler til afskrivning af bøger. Segl med tre bjælker. Tillægges ofte sønnen Andreas, nemlig den Andreas Jakobsen, kammermester hos kong Valdemar II Sejr, der døde 1223 eller -24. Antagelsen bygger alene på kammermesterens efternavn." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Estrid. Estrid døde i 1246. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Stig Galen (Hvide)
• Også kaldet: Stig Gallen

Notater:

Levned:
"Ifølge Gravkataloget gift med Kristine. - Børnene den senere Roskildebiskop Niels, Juris, Margrethe. I Næstved velgørerliste nævnes Roskildebispen Niels med brødrene Tyge og Sune. De skulle så evt. være sønner af Stig, men kendes kun herfra." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristine. Kristine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Alexander Pedersen (Hvide)
• Beskæftigelse: Korsridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Aleksander Aleksandersen,
Absalon Rød.

Levned:
"Hærfører ved erobringen af Camin 1185-86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. Vidne to gange 1199 for hhv. Johannes Sunesen og ærkebiskop Absalon og igen 1201 ved Absalons testamente, ved hvilket hans kommentarer til teksten er overleveret sammen med selve testamentet. Betænktes her selv med brynje og hans børn med sølvbægre. Blev i testamentet pålagt at få udført en messehagel. I korstogsberetningen betegnet som rig på ejendom, men nærig. Beretningen lokaliserer ham nærmest til Skåne. Syntes at have stået Absalon nær. [2] Optrådte 1201 som sekretær for sin døende onkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet. Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre. [3]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Andreas Grosen. Andreas (søn af Strange Ulfeldt) døde cirka 1245. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Esbernsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Esbern Snares datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den fru Ingeborg, hvis syge søn Andreas søgte og fandt lægedom ved Hellig Niels' grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin mands død en tredjedel af Ørslev Øster og en tredjedel af Møllen samt sin gård i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge kirkens hvælving med og til vokslys på det store alter dag og nat, hvilket bekræftedes af hendes søn Andreas, kongens marskal, hendes halvbroder hertug Knud, og hendes dattersønner, greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig på grund af, at hun under striden mellem kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj alder i Hedeby 1267." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Strangesen. Peder (søn af Strange Ulfeldt) blev født i 1170 i Kalundborg, Ars, Holbæk; døde før 1241 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Ingerdsdatter (Hvide)

Notater:

Måske gift med Gunne (Ukendt)?

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Olaf Ebbesen Pincerna
• Også kaldet: Oluf Ebbesen Glug
• Beskæftigelse: Mundskænk

Notater:

Levned:
Skænkede på kong Valdemar II Sejrs tid Sorø Kloster gods i Seerdrup (Gerlev S., Slagelse H.) "for sin fars hovedlod". Som vidne i Ribe for Valdemar II 1229 tituleret fhv. mundskænk, og som vidne i Kolding for Abel og Kristoffer 1245 tituleret mundskænk. (Holbek & Brun)
"Ebbesen, Oluf, –o.1247, var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskjænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskjænk, denne Gang Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse. Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskjænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen". (C. Weeke). DBL (1. udg.)

Beskæftigelse:
Både Olaf og sønnen Andreas tituleredes "Pincerna" i den danske Rydårbog "Skænk", dvs. mundskænk. Af denne grund bruges udtrykket "Pincema-slægten" af og til om denne linje. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gift med greve Engelbrect. - Folkevisen om slaget ved Lena, hvor Ebbe Sunesen deltog, nævner en greve Engelbret som deltager på Ebbes og Sverkers side." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Engelbrect. Engelbrect og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Ebbesdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). - Gift med Jon Reymote, formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Børnene Jon Lille, Cecilie og Tøre?" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Regmodsen. Jon døde før 1228. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sverker II Karlsson. Sverker blev født cirka 1164; døde den 17 jul. 1210 i Varv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Margrethesdatter (Hvide)

Notater:

Familie/Ægtefælle/Partner: Erland. Erland og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammermester

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Ove Pedersen (Hvide).

Levned:
"Nævnt i Genealogien og Gravkataloget, begge steder med tilnavnet Kammermester. Sandsynligvis også den Peder Kammermester, der nævnes i Broderlisten med den kendte bror Sune og den eventuelle bror Stig. Sønnen Niels også betitlet Kammermester." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes Jakobsen Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelheid von Dassel. Adelheid døde den 14 sep. 1263. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Vagnsdatter Galen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Stigsdatter Hvide

Notater:

Levned:
Opgjorde 1263 ved indtrædelsen i Skt. Clara sit gods til 9 mark gulds jord i Vinkel (Vinkel S., Middelsom H.), jord til 18 mark guld i Rindsmark (Rind S., Middelsom H.), jord til 5 mark guld i Skovrup (?), jord til 2½ mark guld i Romlundsmark (Romlund S., Nørlyng H.), jord til 6 mark guld i *Breezrijsmark, jord til 1 mark guld og 2 mark sølv i Kirkebækmark (Romlund S.).
- Gift med Johannes Gummesen, vidne for kong Kristoffer I. 1255 og -59. Hendes formentlig jyske ægtefælle nok død senest 1263, hvor hun på Viborg landsting gjorde op med sine jyske arvinger og indtrådte i Skt. Clara.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johannes Gummesen. Johannes døde før 1263. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Aleksandersen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Andreas Nielsen (Hvide) (d aft 1275),
Estrid Nielsdatter (Hvide) (d 26 Dec 1270 Gift med Peder Erlandsen),
(Ukendt) Nielsdatter (Hvide) (Gift med Drost Stig Hvide, d. 1292, barn: Skjalm Stigsen Hvide, d. 23 Aug 1292),
Gunnild Nielsdatter (Hvide) (Gift med Tyge Pust Gerhardtsen).

Levned:
"Evt. den Niels Aleksandersen, der ifølge Falsterlisten ejede jord i Tingsted (Tingsted S., Falster Nørre H.), men forholdet er helt usikkert. - I Genealogien nævnes børnene Gunhild , Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. 1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen’s datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antageligt da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om at Ingefred er Genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i Genealogien. Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gældker Niels Erlandsen Galen. Niels (søn af Erland og Cecilie Margrethesdatter) blev født cirka 1220 i Ellinge, Skåne, Sverige; døde efter 1285 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Esbern Vagnsen (Galen) (d. 1268),
Johannes Vagnsen (Galen).

Levned:
"Antagelig den Vagn Gunnesen, der optrådte i kongens følge 1216-41. - Vidne for Valdemar II Sejr på Samsø 1216, og Femern 1234. 1230 vidne og kautionist på løsladelsesbrevet. Vidnede 1241 i juni og juli i Roskilde. Ifølge Lundeårbogen død 1245. Førte et segl med klokke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Olufsdatter Glug

Notater:

Yderligere børn i 1. ægteskab: Andreas Tokesen Saltensee af Tystofte (d. aft 1320), Niels Tokesen Saltensee af Tystofte (d. aft 1318).
Gift 2: med Greve Ernst von Gleichen (d. bef 16 May 1277, Stolpe, Schleswig-Holstein, Tyskland). Børn i 2. ægteskab: Regitze (Rikiza) von Gleichen (d. btw 1332-1336), Greve Henrik III. von Gleichen (d. btw 1317-1320).

Fødsel:
Cecilie Margrethesdatter er datter af enten Tyge eller Ernst. Her valgt Holbek & Bruns tolkning.

Levned:
Skænkede 1266 Sorø Kloster sin gård i Næsby (Næsby S., Tybjerg H.) til værdi af 1 mark skyld. - Kaldet "grevinde" i Gavebogen, hvilket må henvise til ægteskabet med Ernst af Gleichen. - Gift 1° med Tyge (i Gavebogen kaldt Tage) og derefter (senest 1266) gift 2° med greve Ernst af Gleichen (F: greve Lambert II af Gleichen), tysk adelsmand, i kong Valdemar II Sejrs tjeneste senest fra 122S, senere i kongerne Abels og Kristoffer I’s følge eller tjeneste, også gift med Ingeborg Ingeborgsdatter af Asser-linjen (se I, 20 ), død 1277. (Holbek & Brun)

Begravet:
død i Langballe, Tystrup.

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Saltensee. Tyge blev født cirka 1180; døde i 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anders Olufsen
• Også kaldet: Andreas Olafsen Pincerna
• Beskæftigelse: Mundskænk

Notater:

Levned:
Testamenterede Sorø Kloster hovedgård i Sandby (Sandby S., Tybjerg H .). Muligvis gods i Aversi (Aversi S., Tybjerg H .) (se nedenfor), skænket til Skt. Clara før 1270. Modtog med svogeren Johannes Johannesen 1257 af Ingerd af Regenstein (se denne) Hårlev med to møller, Ammerup, Lille Tårnby, 7 ½ ørtug skyldjord i Store Tårnby, Lystrup, Lille Linde og 2/3 af Tøvelde på Møn. Mageskiftede 1260 Jord i Stenløsemagle (Stenløse S., Ølstykke H.), Allerød (Blovstrød S., Lynge-Kronborg H.) og af Lynge Ore (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) mod gods i Vallensved (Vallensved S., Øster Flakkebjerg H.).
- Gaven til Skt. Clara givet i forbindelse med ønske om at blive løst fra band, af hvad årsag bandet er kommet vides ikke. Kongens mundskænk. 1257 uenighed med Ingerd af Regenstein om dennes stiftelsesgave til Skt. Clara. Ingerd måtte udlevere Andreas og hans svoger Johannes en del gods mod at de gav afkald på al øvrig ret. Mageskiftede 1260 med Skt. Clara i forbindelse med at han opfyldte sin afdøde hustru Cecilies testamente. Vidne på søsteren Margrethes gave til Sorø Kloster 1266, hans testamente bekræftet af arvingerne 1270. Seglet findes 3 steder 1257, -60 og -64. Stort og med hjortegevir. Således også ifølge. Komerup-frisen.
Da sønnen af samme navn muligvis også var mundskænk, kan det ikke afgøres med sikkerhed, hvilken "Andreas Mundskænk" der er tale om i det følgende:
Medbesegler på Tyge Blæsts (se denne) Sorø-gave 1266 (Andreas Skænkesen). Ifølge Sjællandske Krønike fængslet 1266. Bønfaldt Jakob Erlandsen om at blive løst fra band i 1260’erne og lovede til gengæld gods i Aversi. Vidne for Margrethe Sambiria i 1264, for Erik V Klipping i 1265. (Holbek & Brun)

Andreas blev gift med Cecilie Johannesdatter før 1257. Cecilie (datter af Johannes Jakobsen og Adelheid von Dassel) døde før 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Engelbrectsdatter Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Uffesen Neb. Niels døde efter 1277. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Magnus Karlsen. Barn:
Niels Mogensen (d. aft 1301);
Gift 2: med (Ukendt). Børn:
(Ukendt) Ceciliesdatter, Katarine Cecilesdatter.

Notater:

Gift med Tupi Hjort. Børn:
Niels Hjort (d. aft 1317), Sofie Tupisdatter Hjort.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1264; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Arvede 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.) med sin mor Cecilie, som han 1248 mageskiftede med Esrum Kloster mod 1 mark 2 ørtug skyldjord i Langerød (Asminderød S., Lynge Kronborg H.) og 1 mark skyldjord i Ordrup (sandsynligvis Gentofte S., Sokkelund H.) samt en gård i København Vor Frue sogn. Skænkede 1285 Esrum Kloster jord til Vi mark skyld i Kollerød (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) samt 1299 til mindemåltid alt sit gods i Langerød og Vejby (Vejby S., Holbo H.), 1306 til årlige messer for sig og sin familie hele Uvelse (Uvelse S., Lynge-Frederiksborg H.). Skænkede 1285 gods i Kirkelte (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.) og Vassingerød (Uggeløse, Lynge-Frederiksborg H.) til Kbh. Vor Frue. Ejede formentlig også gods i Tommarp (Östra Tommarp S., Järestad H. eller Kvidinge S., Åsbo H.), som han synes at repræsentere i begyndelsen af 14. årh. Afgav 1300 patronatsretten til Våsby Kirke (Våsby S., Luggude H.), det vides ikke om han ejede jord her.
Underskrev sig selv Jon Lille. En enkelt gang (1272) Jon Lille af Skåne. Der er også skånsk tilknytning i dokumenter fra 1262, -64, -82/83, men altid embedsmæssigt, mens de mange private dokumenter næsten udelukkende er sjællandske. 1285 imidlertid udtrykkeligt deltager fra Skåne i en regionalt sammensat voldgiftskommission. Konsekvent på Kristoffer-linjens side i tidens mange konflikter. Adskillige kongelige nøgleopgaver og tillidshverv. 1262 fandt Lundekapitlet ham ansvarlig for den kongeligt iværksatte konfiskering af Roskilde- og Lundekirkens værdier samt fængsling af gejstlige.
1264 gældker af Lund, et hverv der ellers i perioden blev varetaget af slægtningen Niels Erlandsen (se denne). Vidne 1264 i Roskilde for enkedronning Margrethe Sambiria, for kong Erik V Klipping 1268 i Roskilde, 1268 i Slagelse, 1271på Amager, 1271 p å Søborg, 1277 i Malmø, 1282 på Vordingborg, 1283 i Lund, for kong Erik VI Menved 1288 i Helsingborg, 1288 Helsingborg, 1289 på Søborg, 1290 på Nyborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, for enkedronning Agnes 1288 i Skælskør. 1271 i kongens råd. 1272 en af garanterne i Lübeck for kong Erik V Klippings lån. 1282-83 med bl.a. Niels Erlandsen sendt til Bara H. for at dømme og rydde op i retsfejder. 1284 en af voldgiftsdommerne i rigssagen vedr. kong Erik IV Plovpennings døtres gods. 1285 en af voldgiftsdommerne i en sag om sønderjyske forhold mellem kong Erik V Klipping og hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1285 forhandler på Erik V’s og fyrst Vizlav af Rygens vegne over for kong Magnus af Sverige. 1295 en af 5 stående dommere (mæglere) i sagen mellem kongen og hertug Erik af Sønder Halland. 1303 en af voldgiftsdommerne i sagen om Lundekirkens gods mellem kong Erik VI Menved og ærkebiskop Isam af Lund. 1303 sendt til Rom i.f.m. forsøget på at fa ophævet interdiktet over Danmark.
1299 medunderskriver på Johannes Grands lejdebrev, august 1300 medudsteder af lejdebrev for kong Håkon V af Norge, 1306-07 vidne for kong Erik VI Menved i Lund. Vidne 1256 samt udateret (1257-68) for Jakob Erlandsen, 1262 eksekutor bl.a. med Jakob Erlandsen på Estrid Nielsdatters (se I, 43) testamente. 1263 vidne på Erik IV’s døtres arveudlæg. Beseglede 1269 (21. okt.) Erland Erlandsens testamente i Lund. Beseglede 1274 i Langesøhus Cecilie Pederdatters (se II, 61) gave til Esrum Kloster. Beseglede 1278 i Næstved Jakob Nielsens mageskifte med Niels Mandrup. Beseglede 1279 (11. nov.) Olaf Haraldsens testamente.
Sendte 1283-85 en borger i Lund, ved navn Hartlev, til Norge for at handle på sine vegne. 1284 vidne på Peder Olafsens forlig med Sorø Kloster, nok på Ringsted Herredsting. 1289 vidne i Roskilde på Niels Absalonsens (se IV, 22) pantsættelse af Knapstrup. Beseglede 1291 Knud Røds hustru Margrethes gave til Esrum Kloster. 1299 udpeget til eksekutor på Lundekanniken Kristians testamente. Forhandlede omkring 1303 Tommarp-beboernes interesser over for kong Erik VI. Segl 1285 og 1293 tre bjælker med ranker, i 1264 med ruder. Den Jon Lille, der af greve Niels II af Hallands sønner anklages for at have fusket med deres arv, er Jakob Sunesens sønnesøn Johannes (se II, 45). Den Jon Lille, der 1295 vidnede med sin bror, Tøre af Vejlby, kunne være denne Jon, hvilket her er antaget." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker)
.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred. Ingefred døde mellem 1299 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Vædder. Barn i ægteskabet:
Andreas Pedersen Vædder (d. aft 1277).

Levned:
"nævnt 1274-75. Kan være den Cecilie Ceciliesdatter, der er begr. i Sorø i samme grav som Fin Jakobsen.
- Skænkede 1275 Esrum Kloster gods i Pederstrup (Nødebo S., Holbo H.) og Øverup (Esbønderup S., Holbo H.).
- Gift med Peder Vædder, nævnt 1274-1326 og formentlig tillige Sune eller Siunde." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Siunde. Siunde og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elena Sverkersdotter

Notater:

Fødsel:
Datter af Kong Sverker II (den yngre) af Sverige (c. 1164 - 17 jul. 1210, Gestilren, Västergötland) og dronning Benedikte Ebbesdatter (Hvide).
Forslægt ikke medtaget her.

Levned:
"Helena Sverkersdotter, död troligen före 1251, var en svensk kungadotter, gift med Sune Folkesson (Folkungaätten). Hon var dotter till kung Sverker den yngre och drottning Benedikta (Hvide). Med sin make fick hon döttrarna Katarina, gift med Erik Eriksson och därmed svensk drottning, samt Bengta, känd från visan Junker Lars klosterrov. [2]
Helena förekommer själv endast i två samtida urkunder, båda gällande donationer: 1237 donerades hennes makes och hennes arvegods i Kimstad till Vreta kloster, 1240 donerades hennes arvegods bl a på Visingsö till Alvastra kloster. Den senare urkunden är enbart känd i vidimation från 1340.[2]
Enligt visan om Vreta klosterrov, troligen från mitten av 1300-talet, nedtecknad på 1500-talets slut skall Helena, liksom sedermera hennes dotter, ha enlevererats ur Vreta av sin blivande make. En sådan händelse är dock inte omvittnad i samtida dokument." (Wikipedia).

Helena blev gift med Jarl Sune Folkason mellem 1220 og 1230. Sune (søn af Folke) døde i 1247 i Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Hvide Erlandsen
• Beskæftigelse: 1251; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Nævnt 1251-85. - Omtalt som gældker i Skåne/Lund fra 1251 til marts 1282, fra juni 1283 benævnt som forhenværende. Vidne for kongerne Abel 1251, og Kristoffer I 1255 og medbesegler for broderen Erland i 1269. Tre gange vidne for kong Erik V Klipping 1265, -68 , -72. Ikke nævnt 1273-81. 1282-85 fire gange vidne for Erik V Klipping. 1285 med til at tildømme kongen Als. Omtalt flere gange i.f.m. broderen Jakobs tiltræden og første tid som ærkebiskop. 1254 tilkaldt af denne for at ændre den skånske kirkelov, af Jakob senere anklaget for ikke at ville hjælpe sig og for at skylde sig penge, der ikke blev tilbagebetalt, begge dele i perioden 1254-56. Forhandlede under den skærpede konflikt på kongens vegne over for broderen 1256-57. Af den senere ærkebiskop Johannes Grand kaldt en af landets store baroner og anklaget for at have svigtet Jakob og stillet sig imod ham pga. frygt for og løfter fra kongen.
Segl 1285 med 3 bjælker, ranker og roser. - Kan være den Niels Erlandsen der ifølge Genealogien var gift med Esbern Snares datterdatter Elisabeth af Asser-linjen (se 1 ,16) hvilket her er antaget. Døtrene Marianne og Cecilie samt muligvis endnu to døtre. Sønnerne Johannes og Peder. DAAs sønner ? Offe, Andreas, Åge og Jakob er ikke antaget." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Pedersdatter. Elisabeth (datter af Peder Strangesen og Ingeborg Esbernsdatter, af Kalundborg) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammermester

Notater:

Måske gift 2: med Kristine (d. 1269). Måske gift 3: med Kristine (d. btw 1370-1279).

Levned:
"En kammermester Niels afstod en andel af Birkedam (ved Roskilde, Sømme H.) til Siunde Gormsen, afståelsen nævnt 1279. Kammermester Niels Pedersen førte omkring 1267 sag mod Skt. Clara. Enken Cecilie videreførte sagen. 1268 satte enken to sønner til at tilskøde Skt. Clara gods i Herlufmagle (Herlufmagle S., Tyberg H.), måske afslutningen på denne sag. En Kristine, enke efter kammermester Niels, skænkede 1270 gods til Dalum Kloster.
- En kammermester Niels Pedersen er nævnt som en af Roskildekirkens velgørere og en kammermester Niels som en af Næstved Skt. Peders velgørere. Deres embedsperiode kendes ikke. Kunne desuden være den unavngivne kammermester, der omkring 1260 ledsagede en jysk krøbling til mirakel i Ringsted.
- Gift med Cecilie, nævnt 1267-68, eller Kristine, død 1269, eller Kristine, død 1270/79.
- Kammermester Niels Pedersen eller blot kammermester Niels optræder i adskillige sammenhænge i midten af 13. årh. Der er tale om flere personer, og det kan ikke afgøres, hvem af dem der er denne Niels. Her er medtaget alle omtaler, dog er kun de børn, der er omtalt i Genealogien antaget (jff. indledningen).
- Ifølge Genealogien børnene Jakob, Stig, Andreas, Peder og en datter. Cecilie nævnt 1267/68 havde sønnerne Erik, Jakob og Johannes. Det er formentlig sønner af den kammermester Niels Pedersen, Cecilie var gift med, uden at det kan siges med sikkerhed.
På grund af usikkerheden om, hvilken kammermester der er Genealogiens, er Erik og Johannes ikke antaget her." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie døde før 1268. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Johannesdatter Hvide

Notater:

Måske gift 2: med Greve Erwin von Gleichen (d. 1266; " 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført" (Holbek & Brun).

Levned:
"Var vist død før 1260, hvor ægtefællen Andreas lovede at opfylde hendes testamente. - Arvejord efter Jakob af Møn i Allerød (Blovstrød S. Lynge-Kronborg H.), samt 1/3 af Lynge Ore, der efter hendes død skænkedes til Roskilde Skt. Clara. Hendes mand modtog, vel på Cecilies vegne, arv efter hendes faster Ingerd: Hårlev (Hårlev S., Bjæverskov) med 2 møller, Ammerup (Hårlev S.), Lille Tårnby (Hårlev S.), 7½ ørtug skyldjord i Store Tårnby (Store Tårnby S., Bjæverskov H.), Lystrup (Hårlev S.), Lille Linde (Hårlev S.) 2/3 af Tøvelde (Stege S., Mønbo H.) på Møn. ... Påtænkt ægteskab med Erwin, søn af Ernst af Gleichen, hvortil 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført. Med Niels sønnerne Niels og Jakob. Desuden børnene Andreas, Atle, Cecilie." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels, af Halland. Niels (søn af Niels Valdemarsen og Oda von Schwerin) blev født cirka 1218; døde i 1251. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cecilie blev gift med Andreas Olafsen før 1257. Andreas (søn af Olaf Ebbesen og Margrethe) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 19 okt. 1270. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Jurissen Hvide

Notater:

Levned:
"1280 sammen med broderen Stig fradømt godset Ødemark (Nordrup S., Slagelse H.) med skoven *Nørre Diunxvid. Havde gæld til Sønder Vedby Kirke ved sin død. - Bevidnede gave fra sin svigerfar, Johannes Siundesen, til Sorø Kloster 1260/77. Sammen med bl.a. svogeren Magnus Skåning garant på kong Erik V Klippings Lübeck-lån 1272.
Gift 1° med datter af Johannes Siundesen. - Gift 2° med Cecilie, datter af Jon Lille, (se II, 106, hun gift 1° med Peder Ebbesen). Da Cecilie overlevede ham må dette ægteskab være det seneste.
- Hvis Ingefred Tygesdatter af Nebbe er datter af Cecilie Jonsdatter (se under denne), hvilket er sandsynligt er hun tillige Tyges datter. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om Cecilies øvrige fire børn er af hendes første eller andet ægteskab, men det er her antaget, at det er Tyges.." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Johannesdatter. (Ukendt) (datter af Johannes Siundesen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Jondatter. Cecilie (datter af Hr. Jon Jonsen Lille, til Tommerup og Ingefred) døde den 29 dec. 1307; blev begravet cirka 1308 i Esbønderup, Holbo, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Peck. Niels og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Nielsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Gift med Johannes Ranesen, nævnt 1261-67. Johannes Ranesen indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes.
- Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns H., ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn, men hvordan slægtskabet har været umuligt at påvise." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Johannes Ranesen. Johannes døde efter jan. 1267. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingefred Nielsdatter (Hvide)

Notater:

Gift c. 1250 med Andeas Erlandsen (d. btw 1283-1297 ). Barn:
Hr. Andreas Andreasen, af Rygen (d. aft 1314).

Levned:
"Nævnt 1268-97. - 1297 enke efter Andreas Erlandsen. Solgte under protest sammen med sønnen Andreas halvdelen af Hiddensee til Vizlav af Rugens nystiftede kloster Neuencamp." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Skænkede Lundekirken gods i Vragerup (Uppåkra S., Bara H.). Testamente 1304. Kan være den datter af Niels Erlandsen, der var gift med Olaf Rostok. I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne. Ville begraves hos dominikanerne. Havde taget korset og løskøbte sig, desuden omfattende gaver til adskillige kirkelige institutioner. Gav 1309 afkald på jorder i Lom mamark (Lomma S., Bara H .), som hendes afdøde mand tidligere havde skænket til Lundekirkens studerende. [1] Gjorde 1304 testamente og da indsatte sin søn Johan Kalf, degn i Lund, og hans brødre samt sin broder hr. Peder af Eljarød til eksekutorer, stadfæstede 1309 med sin søn Jakob Kalf den gave, hendes søn degnen havde givet fattige skolediciple i Lund, beseglet af hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin broder fuldmagt at tilskøde gods til St. Laurentii Kirke i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Kalf. Jens døde før 1304. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes Nielsen

Notater:

Levned:
"Er muligvis identisk med broderen Johannes. Ikke i DAA 2009-11, men er medtaget her jfr. Ulsig side 92. Niels Erlandsens efterkommere. Peder og døtrene Cecilie og Marine; hertil kommer hr. Jens, som var død 1320, og hvis sønner ejede Næsbyholm, Markie og Arasløv, mens en fjerde var ærkebisp 1334-55. Han nævnes i brevet om Grevlunda 1313 som ældre broder til hr. Peder Nielsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine. Christine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Beseglede Johanne Gudmunds testamente 8.4.1304, her kaldt Peder, søn af Niels gældker. Beseglede samme år og var udpeget som eksekutor på søsteren Cecilies testamente. Beseglede 1309 Cecilies afkald på gods i Lommamark. 1310 fuldmagt af Cecilie til at skøde gods i Vragemp til Lund. 1315 forlover for Erik VI Menved på Nyborg-forliget (se note). Formentlig 1320 vidne på Kristoffer IIs håndfæstning. Segl 1304 med tre bjælker. [1] til Tåsinge, garant for kong Erik VI Menved 1298, eksekutor på Ingefreds mors, Cecilie Jonsdatters testamente 1307, død før 1314." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred Tygesdatter Hvide, til Nebbe. Ingefred (datter af Tyge Jurissen Hvide og (Ukendt) Johannesdatter) døde efter 1324. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Vognsdatter Gallen

Notater:

Død:
Ang. begr. i Sorø Klosterkirke (Ej fundet i Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Juris Stigsen Hvide. Juris (søn af Stig Galen og Kristine) døde i 1246; blev begravet i 1246 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hævdes af nogle kilder at være gift med Anders Nielsen Due, men der er tale om en Andreas Nielsen, som ikke havde efterkommere (Holbek & Brun).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Olaf Margrethesen
• Også kaldet: Oluf Tokesen

Notater:

Levned:
Købte 1300 2 gårde i Sønder Bjerge (Sønder Bjerge, Vester Flakkebjerg H.) af sin halvbror Henrik. Bestred frem til 1279 sin afdøde søster Cecilies godsgave i Luderup (Rislev S., Tybjerg H.), fradømtes det dette år. Blev 1299 panthaver på gods i Stenkelstrup (Ejby S., Ramsø H.), testamenterede omkring 1310 pantet til Sorø Kloster. Købt 12 mark skyldjord i Ledøje (Ledøje S., Smørum H.) for 330 mark sølv på hoffet i Vordingborg 1282.
- 1285 vidne for kongen i Nyborg, 1289 i Søborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, og 1298 i Præstholm. Medgarant på kong Erik V Klippings Lübecklån 1272. Nævnt 1266 som arving til og medsælger for sin mor. 1279 vidne på Olaf Haraldsens testamentering til Esrum Kloster. Medbesegler for Æbelholt Kloster 1280.
Delte med halvbroderen Henrik patronatsretten til Tjæreby, som begge overdrog Næstved Skt. Peder, nævntes måske derfor efterfølgende i klostrets broderliste. Medbesegler på Jon Lilles Esrumgave 1299. Bekræftede 1305 med sin bror Niels Stig Andersens gave til Antvorskov. Segl 1285 og 1293 hjortegevir.

- Gift med datter af Niels Peck? - Note (s. 640, 78):
Ifølge Genealogien var Niels Pecks datter gift med en Olaf Thagesun, dvs. Tagesen. Det er her antaget at der er tale om denne Olaf Tygesen, og derfor tale om en forskrivning i Genealogien, men tolkningen er diskutabel. Det må være denne Olaf Tygesen, der 1266 medbeseglede Margrethe Olafsdatters gave til Sorø Kloster på et tidspunkt, hvor hun i øvrigt var gift med Ernst af Gleichen.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nielsdatter. (Ukendt) (datter af Niels Peck og Kristine Gummesdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1268; Drost

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Henrik Offesen Neb (d. aft 1355 eller bef 1327)).

Levned:
"Besad Rønne H. Drost i to eller tre omgange. Første gang senest 1268, ophørt tidligst 1272 (1278?). Anden gang fra 1284, måske ophørt allerede samme år. Evt. tredje gang fra 1289, ophørt tidligst 1290. Vidne for kongen ti gange 1268-71 (Arhus? 1269 (26. nov.), Aalborg 1269, Pedersborg 1269, Nyborg 1270, Amager. 1271, Ribe to gange 1271, Odense 1271, Sengeløse 1271, Søborg 1271). En af garanterne på kongens låntagning i Lübeck 1272 (3. maj). Vidne for Jakob Nielsen (se II, 87) i Næstved pinsen 1278. Vidne for kong Erik V Klipping. i Lund 1283. 1284 vidne i Nyborg på erstatningsafgørelsen til kong Erik I V's døtre. Vidne på fire breve for kongen i Odense samme år. Udateret henvendelse til Lübeck om erstatning til borgere fra Lund 1283-85. Vidne for dronning Agnes i Skælskør 1288 (14. april). Vidne for kong Erik VI Menved Søborg 1289 samt Nyborg 1290. Segl tre bjælker med ranker. Sønnerne Johannes og Henrik og formentlig også Niels og en datter. En Uffe Uffesen besegler 1284 med drosten Uffe. Seglene har svage ligheder, men ikke tilstrækkelige til at indikere slægtskab." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Nielsdatter Neb.

Notater:

Gift med Johannes (Ukendt). Barn: Niels Johannesen.
NB: Der hersker tvivl om fornavnet Mariane, evt. blot "(Ukendt) Nielsdatter Neb.

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Offe Jensen Neb.
NB: Ej nævnt i DAA 2009-11.

Notater:

Gift med (Ukendt).
NB: ikke nævnt i DAA 2009-11.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Efterslægt ikke i DAA 2009-11 side 62. En Torben Jonsen frasolgte før 1306 gods i Vindinge (Sværdborg S., Hammer H.). - Beseglede 1299 faderens gave til Esrum Kloster. Den Torben Jonsen, der vidnede på Jon Lilles skødning til Esrum 1248, må af kronologiske årsager næsten være en anden." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Jensdatter Sjællandsfar. Christine (datter af Jens Sjællandsfar) døde efter 1316. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
"Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Jurissen Hvide. Tyge (søn af Juris Stigsen Hvide og Margrethe Vagnsdatter Galen) døde mellem 1280 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Jensen Urup (d. aft 1396). Børn i ægteskabet:
Stærke Jens Pedersen Urup (d. aft 1460),
Erik Pedersen Urup.

Levned:
Peder Jensen Urup. "Var 1396 med broderen Henrik Medlover for Bjørn Svendsen, var if. Arild Urups Aner, blandt hvilke også nævnes Jon Litle Hr Jon Litle til Tommerup, gift med dennes datter Marine (første ægteskab?), og sikkert senest med Agnete, datter af Erik Ged (kaldet Pigge) og Ingefrid Nielsdatter Glob." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1275-77. - Solgte med broderen Andreas Pedersen 1277 (2. febr.) Sorø Kloster 7 øre skyldjord i Slaglille (Slaglille S., Alsted H.). Vel den "johannes filius syundonis", der yderligere skænkede Sorø Kloster 2 øre jord i Slaglille. Kan være den "Johanne Syundæs" der solgte Olaf af Roskilde vandmølle i Kildebrønde sogn, Tune H., 1300-10. - Godkendte 1275 (28. april) moderen Cecilies gave til Esrum Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Benedikte Sunadotter af Ymseborg
• Også kaldet: Benedikte Sunesdatter

Notater:

Levned:
"Gifte sig senast 1253 med Benedicta, som nämnes i livet senast 1261 och var dotter av Folke jarls son Sune Folkeson i äktenskap med Helena, konung Sverker Karlssons dotter, och 1244 blivit bortrövad av östgötalagmannen Lars Petersson. Fru Benedicta ägde staden Söderköping, som hon 1250 fått av sin syster drottning Katarina och jord i Norra Vedbo hdi Småland och hade i sitt sigill en kvinna med en falk i högra handen, stående på ett krenelerat tom, omgivet av tre stjärnor (HiSig 3:129). (Adelsvapen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Svantepolk Knutsson, til Viby. Svantepolk (søn af Knud Valdemarsen Skarsholm, af Lolland og Hedevig Svantepolksdatter, von Pomorze Gdanskie) døde før 21 feb. 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skænkede Lundekirken gods i Vragerup (Uppåkra S., Bara H.). Testamente 1304. Kan være den datter af Niels Erlandsen, der var gift med Olaf Rostok. I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne. Ville begraves hos dominikanerne. Havde taget korset og løskøbte sig, desuden omfattende gaver til adskillige kirkelige institutioner. Gav 1309 afkald på jorder i Lom mamark (Lomma S., Bara H .), som hendes afdøde mand tidligere havde skænket til Lundekirkens studerende. [1] Gjorde 1304 testamente og da indsatte sin søn Johan Kalf, degn i Lund, og hans brødre samt sin broder hr. Peder af Eljarød til eksekutorer, stadfæstede 1309 med sin søn Jakob Kalf den gave, hendes søn degnen havde givet fattige skolediciple i Lund, beseglet af hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin broder fuldmagt at tilskøde gods til St. Laurentii Kirke i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Kalf. Jens døde før 1304. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes Nielsen

Notater:

Levned:
"Er muligvis identisk med broderen Johannes. Ikke i DAA 2009-11, men er medtaget her jfr. Ulsig side 92. Niels Erlandsens efterkommere. Peder og døtrene Cecilie og Marine; hertil kommer hr. Jens, som var død 1320, og hvis sønner ejede Næsbyholm, Markie og Arasløv, mens en fjerde var ærkebisp 1334-55. Han nævnes i brevet om Grevlunda 1313 som ældre broder til hr. Peder Nielsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine. Christine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Beseglede Johanne Gudmunds testamente 8.4.1304, her kaldt Peder, søn af Niels gældker. Beseglede samme år og var udpeget som eksekutor på søsteren Cecilies testamente. Beseglede 1309 Cecilies afkald på gods i Lommamark. 1310 fuldmagt af Cecilie til at skøde gods i Vragemp til Lund. 1315 forlover for Erik VI Menved på Nyborg-forliget (se note). Formentlig 1320 vidne på Kristoffer IIs håndfæstning. Segl 1304 med tre bjælker. [1] til Tåsinge, garant for kong Erik VI Menved 1298, eksekutor på Ingefreds mors, Cecilie Jonsdatters testamente 1307, død før 1314." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred Tygesdatter Hvide, til Nebbe. Ingefred (datter af Tyge Jurissen Hvide og (Ukendt) Johannesdatter) døde efter 1324. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Niels Peck eller en datter af Niels Pedersen Kammermester. Begge har omfattende forslægt, som ender ved Toke Trylle (Skjalm Hvides mor). Holbek & Brun anfører Niels Kammermester, de fleste andre Niels Peck.
Forslægten som her skitseret er spekulativ!

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Lændi Kaas. Niels blev født skønnet 1260; døde før 1314. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Skarsholm
• Også kaldet: Jakob greve af Halland
• Titel: Greve
• Titel: 1285; Ridder
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: ml. 1290 og 1300; Falskmøntner
• Beskæftigelse: 1302; Sørøver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Jakobsen af Halland (d. aft 1313).

Levned:
"Nævnt 1267-1307, død 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H .). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år. gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplæg til forhandling 1302 var Jakob gennem 12905eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klamp (Klamp S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods.
- Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels’ og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig m ed erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til O tto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges.
Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grand i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten a f 1290’erne forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen være falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290’erne) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge.
1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad)." (Holbek & Brun)

Titel:
Greve af Halland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Galen, af Eljaröd. Peder (søn af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde før 1336. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Tygesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1307 i moderen Cecilies (s.d.) testamente. Det er her antaget, at faderen er Tyge Jurisen (s.d.), og at Peder derfor kan identificeres som Peder Tygesen af Vedby. - Nævnt 1307-19. Kaldtes af Stigs Vedby (Ruds Vedby, Ruds Vedby S., Løve H.). Skødede 1312 på Ars Herredsting til Johannes Gregersen sit gods i Flinterup (Store Fuglede S., Ars H.) samt 16 ørtug jord med skov i Hallebyore (Sæby S., Løve H.). Skænkede 1319 (10. maj) Sorø Kloster jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.). - Kan være den Peder Tygesen, der 1300 var garant for kong Håkon V’s lejde op til forhandlinger med kong Erik VI Menved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Skænkede 1322 gods i Store Fuglede (Store Fuglede S., Ars H.), til Skt. Agnete. Pantsatte 1327 gods i Kulby (Finderup S., Løve H.) for gæld på 150 mark sjællandsk. 1325 benævnt af Tybjerg (Tybjerg S., Tybjerg H.).
- Gift med Henrik Albrectsen [Everstein] (se note ), død senest 1325. - Sønnen Johannes datter gift med Gregers Pedersen, samt datteren Cecilie (se note).

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Albertsen von Everstein, til Tybjerggaard. Henrik (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde før 1322. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"kaldes "Christine Saltensee?" i DAA 1914:392." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Olaf Tygesen Saltensee. Olaf (søn af Tyge Saltensee og Margrethe Olafsdatter) døde cirka 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner
• Bopæl: 1280, Holbæk, Rougsø, Randers; Adresse:
  Holbægaard hovedgård
• Beskæftigelse: før 1287; Kammermester
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: eft. 1287; Røver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
NB! efterslægt ikke nævnt hos Ulsig og Kræmmer. (Holbek & Brun)

Levned:
"Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)

"til Gjorslev (Stevns H.), kong Erik Glippings kammermester, deltog i drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre kongemordere dømt fredløs på Dannehoffet i Nyborg 1287, fik samme år beskærmelsesbrev af den norske konge, blev 1294 fangen i Niels Broks gård i Roskilde og lagt på stejle ved Roskilde. Af hans forbudte jyske gods oprettedes et len. 1294/95 (stejlet) i Roskilde. - Ifølge en sen overlevering kaldtes alt de fredløses forbrudte gods i 1314 for "Ranes gods" - "thi han var af stor slægt". Det antyder væsentlig mere godsejendom end den smule, vi kender til. I samme kilde kaldt "af Gjorslev” (Gjørslev, Holtug S., Stevns H.). Dømt fredløs 1287 for mordet på kong Erik V Klipping året før, blev s. å. Håkon af Norges mand. Fredløs i Norge. Nævnt som kongemorder adskillige gange under Johannes Grand-processen i Rom, hvor kong Erik VI Menved angav Ranes slægtskab med Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Peder Jakobsen, Jakob Erlandsen og Johannes Grand selv som en del af mønstret i en større sammensværgelse mod hans far kong Erik V Klipping. Af Johannes Grands indlæg under processen fremgår det, at Rane var til stede ved drabet ("Han forsvarede sin konge"), hvilket i visen om drabet er blevet til, at forsvaret var på skrømt. Gendømt posthumt for kongemordet 1305. Ifølge anklagen mod Niels Brok 1314 var det på dennes gård i Roskilde Rane blev fundet, da han 1294/95 blev fanget og stejlet. Sagn og viser har en del varierende historier om tilfangetagelsen og i det hele om Ranes tid som fredløs. Var ifølge en sen årbog kongens kammertjener. 1287 benævnt væbner. Sagn knytter Rane hhv. til Nørre Broby S., Sallinge H., og Framlev S., Framlev H. (Holbek & Brun)



Bopæl:
1280 - 1287.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1282; Væbner

Notater:

Levned:
"Gods i Dronningholm (Kregme S., Strø H.). Modtog gods i Skørpinge (Havnelev S., Stevns H.), Uglerup (Sæby S. i Løve H.) og Klinteskov mod gods i Værløse (Fakse S., Fakse H.) ved mageskifte med Stig af Roskilde 1279. Købte 1306 gård i Sønder Jernløse (Sønder Jernløse S., Merløse H.) for 300 mark gængs. Modtog 1308 gård i Havnelev (Havnelev S., Stevns H.) ved Jakob Blåfods enke Kristines testamente.
1282 kaldt væbner. På hof i Vordingborg i 1282 medgarant for Olaf Tagesen. 1291 (30. aug.) i Københan gjort til medeksekutor på Peder Uds testamente. 1302 (20. nov.) vidne for kong Erik V I Menved i Odense og 1306/07 i Lund. Nævnt i Jon Jonsens datter Cecilies testamente 1307 (9. okt.). 1308 (23. maj) eksekutor på sin svigermor, Jakob Blåfods enke Kristines testamente. 13 [13] vidne på kongens forhandlinger med de jyske oprørere. 1314 (19. april) garant for Esger Juul på dennes forlig med kongen. Et brev af 1307 (25. juli), angiveligt fundet i begyndelsen af 1315 videregivet til kongen, skulle røbe Niels som konspirator mod kongen i fællesskab med Tue Vindsen. Segl 1306 delt på langs med hjortehorn og bjælker. Død (stejlet) 1315 ved Vordingborg. Mageskiftede 1279 gods i Værløse til bispen i Roskilde mod gods i Skørpinge, Uglerup og Klinteskov, nævnes 1302 blandt de første af kong Eriks talrige forlovere i gældsbrevet til staden Rostock, købte 1306 gods i Øster Jernløse af søstrene i St. Clare Kloster i Roskilde, hvilket de havde fået med honesta domicella Margarethe Jakobsdatter, var 1308 en af eksekutorerne af sin hustrus moder fru Christines testamente, var samme år kong Eriks råd og 1314 en af dommerne over de oprørske, blev selv 1315 sammen med hertug Christoffers forrige drost Anders Høiby stejlet ved Vordingborg som tilhænger af hertug Christoffer, men nævnes dog endnu 1316 sammen med sin søn Jakob blandt ærkebisp Esges forlovere i Helsingborg. (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Edel Jakobsdatter Blåfod før 1308. Edel (datter af Jakob Blåfod og Kristine) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Jensdatter
• Også kaldet: nger af Vindrup

Notater:

Død:
"Gav 1349 gods til St. Mikkels Alter i Sal kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albert Albertsen von Everstein, til Lanting. Albert (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde efter maj 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Jens el. Hans Kalf, til Agtrupgaard (d. btw 1353-1355),
Anders Kalf (d. aft 1350).

Død:
"Gav med sin mor afkald på jorder i Lommamark 1309. - Ifølge Fængselskrøniken med til at fængsle Johannes Grand 1294." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Ingemar Truelsen Drefeldt. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Ingemarsdatter Drefeld,
Trugils Ingemarsen Drefeld, til Solbjerg (d. aft 1339),
Johannes Truelsen Kalf (d. bef 1339).

Død:
"Levede enke 1339." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Nielsen Due, af Ingelstorp. Anders (søn af Niels Andersen Due og Ingerd) døde før 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Torbernsdatter Galen. (Ukendt) (datter af Torbern Jonsen Galen og Christine Jensdatter Sjællandsfar) blev født før 1295; døde efter 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1340; Ridder
• Beskæftigelse: 1345, Bornholm; Høvedsmand

Notater:

Gift bef 1345 med Margrete. Barn:
Margrethe Jepsdatter Galen (f. aft 1345).

Levned:
"Til Markie (Skyts H.), fører Galen-Vaabnet i sit Segl, beseglede 1320 til Vitterlighed med Broderen Truid og 1330 sammen med denne til Vitterlighed med Hr. Niels Jakobsen (Galen), var 1336 endnu kun Væbner og beseglede da Skiftet efter Fru Ingeborg af Eljarød, men 1340 Ridder og gav da Gods til Lund Domkirke for sin og sin Frues Sjæl til et af dem stiftet Alter, var 1345 Høvedsmand paa Bornholm, solgte 1354 Gods til Hr. Niels Aagesen (Galen) og 1362 alt sit og sin Frues Gods til Kongen, levede endnu 1366." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1336.

Notater:

Levned:
"Af Alverslev (Ø. Gynge H.), tilskødede 1320 sin Broder Peder Jensen, Kannik i Lund, Gods, som han arvede efter sin Fader og en afdød Broder, hvilket Skøde er beseglet af deres Brødre Anders og Jep Jensen, nævnes også 1330 og 1336 og fører da Galen-Våbnet, gav 1336 Gods til Alverslev Kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif

Notater:

Død:
"Karl Pedersen nævnes i øvrigt 1313-20 som deltager i de almindelige politiske stridigheder; hans enke Else(beth) nævnes 1326-44." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karl Pedersen Rani. Karl (søn af Hr. Peder Olufsen Rani, af Tystrup) døde cirka 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Toke Jurissen Hvide

Notater:

Levned:
"1280 sammen med broderen Stig fradømt godset Ødemark (Nordrup S., Slagelse H.) med skoven *Nørre Diunxvid. Havde gæld til Sønder Vedby Kirke ved sin død. - Bevidnede gave fra sin svigerfar, Johannes Siundesen, til Sorø Kloster 1260/77. Sammen med bl.a. svogeren Magnus Skåning garant på kong Erik V Klippings Lübeck-lån 1272.
Gift 1° med datter af Johannes Siundesen. - Gift 2° med Cecilie, datter af Jon Lille, (se II, 106, hun gift 1° med Peder Ebbesen). Da Cecilie overlevede ham må dette ægteskab være det seneste.
- Hvis Ingefred Tygesdatter af Nebbe er datter af Cecilie Jonsdatter (se under denne), hvilket er sandsynligt er hun tillige Tyges datter. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om Cecilies øvrige fire børn er af hendes første eller andet ægteskab, men det er her antaget, at det er Tyges.." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Johannesdatter. (Ukendt) (datter af Johannes Siundesen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Jondatter. Cecilie (datter af Hr. Jon Jonsen Lille, til Tommerup og Ingefred) døde den 29 dec. 1307; blev begravet cirka 1308 i Esbønderup, Holbo, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif Olufsdatter Saltensee

Notater:

Levned:
Skødede 1330 sit gods i Torslundelille (Reerslev S., Tune H.) til Skt. Agnete Kloster. Solgte 1332 sin gård i Fårdrup (Fårdrup S., Vester Flakkebjerg H.). til Antvorskov samt 10 ½ ørtug jord. Sønnen nævnte 1349, at moderen i sin tid havde skænket Skt. Agnete 1 bol i Lyngby (Eggeslevmagle S., Øster Flakkebjerg H.). (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Johannes Grubbe. Johannes (søn af Peder Grubbe) døde før 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Grubbe. Peder (søn af Peder Grubbe) døde efter 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"Bekræftede 1310 sin fars testamentariske gave til Sorø Kloster, fik til gengæld af sin far pant i gods i Stenkelstrup (Ejby s, Ramsø H.). "Mageskiftede 1313 sin jord i Slimminge (Gørslev S., Bjæverskov H.) til Skt. Agnete. En Johannes fra Tystofte (Tjæreby S., Vester Flakkebjerg H.) skænkede 1328 Sorø Kloster jord i Allerslev (Allerslev S., Bårse H.). Skødede gods i Oreby (Høve S., V. Flakkebjerg H.) til Sorø 1333. Skænkede 1333 Næstved 2 øre skyldjord i Stubberup (Ørslev S., Vester Flakkebjerg H.) samt gods i Lille Skensved (Højelse S., Ramsø). Ridder. Beseglede 1330 søsteren Elisabeths skødning af gods i Torslundelille. Skødede 1332 for slægtningen Rikiza Ernstsdatter gods i Oreby til Sorø. Nævnt i både Næstved Velgørerliste og Næstved Broderliste. Kan meget vel være den Johannes Olafsen, der 1315, -20, -26 og -29 var vidne for kongen og 1327 var nævning på Sjællands landsting. 1329 segl på Peder Grubbes Flakkebjerg-gave til Skt. Agnete. Segl 1329 hjortegevir. Det er her antaget, at denne Johannes er Johannes til Tystofte" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnt 1314 i forliget mellem Johannes Uffesen og Menved som enke efter marsken, søster til Niels og slægtning til Johannes og Henrik Uffesen. - Marskens hustru ifølge flere mytiske overleveringer udsat for overgreb fra kongens side, hvilket her angives som årsagen til drabet på kongen. I den store Marsk Stig-vise kaldes hun Ingeborg. Hverken overgreb eller navn kan bekræftes i samtidige kilder. - Sønnerne Andreas og Niels og en datter død som mindreårig. [1] Note: Det fremgår at sønnerne Johannes' og Henriks mødrene arv også angår "marskens enke" og hendes søn Anders. Det er rimeligt at antage at hun er søster, dvs. datter af drost Uffe Nielsen [3]." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1314.

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Andersen Hvide, af Jylland, til Tygestrup. Stig blev født cirka 1230; døde i 1293 i Ebeltoft, Mols, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Ovesen
• Titel: 1315; Ridder

Notater:

Levned:
"Nævnes 1299 blandt kongens forlovere hos ærkebiskop Jens Grand, 1314 blandt de herremænd, der vare rømte på toget til Sverige 1308, men sluttede forlig med kongen på de vilkår, at han og Henrik Offesen i kongens tilforordnedes nærværelse skulle skifte deres mødrene gods, og da skulle kongen tage den arv, som tilkom Anders Stigsen (Hvide) og marskens hustru efter hendes broder Niels, ligeledes skulle Johannes Offesen afbryde de huse, som han havde bygget i Helsingør. Var 1315 ridder og forlover for kongen ved forliget i Nyborg, men beseglede 1318 de svenske hertuginders beskyttelsesbrev for ærkebisp Esger, beseglede 1320 kong Christoffers håndfæstning, 1320 det greve Gert givne lensbrev på Sønderjylland og ligeledes det hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev, solgte 1327 til ærkebispen i Lund den af hans fader drost Uffe 1277 købte Rønne by med Rønne herred, var 1328 i Stralsund, beseglede 1329 til vitterlighed med hr. Peder Grubbe af "Storthæ" og samme år i Helsingborg greve Johans overenskomst med hr. Albert Albertsen (Eberstein). Lånte 1330 til hr. Saxe Pedersan (Uldsax) 120 mrk. sølv, genfik ved et 1332 mellem hertug Valdemar med de holstenske grever på den ene og kong Magnus af Sverige på den anden side i Helsingør sluttet forlig Lindholm Slot, som da indehavdes af hr. Eggert Brockdorff, beseglede 1335 med Neb-våbnet et på Lindholm udstedt brev, sluttede 1339 en dagtingning med kongen, hvorved han forpligtede sig til at afstå sit stenhus på Lindholm op Skyts og Oxie herreder, udstedte 5. januar 1340 et gældsbrev til Lunds Domkirke. Gjorde sig bekendt allerede 1309 ved at svigte kongen på Sverigestoget. Lige til 1340 optræder han hyppigt og havde stor politisk betydning; han var i besiddelse af Lindholm (Oxie herred), som dog muligvis var krongods, men måtte overlade Rønne herred til ærkebispen. 190 Størstedelen af hans gods kendes og lå for øvrigt især på Sjælland" (Holbek & Brun)

"

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Peder Nielsen Neb (d. aft 3 Aug 1341).

Levned:
"Var 1308 en af de herremænd som på toget til Sverige gjorde oprør og forræderisk forlod kongen og hæren. Formentig død før 1303. Købte Rønne og Rønne H . af Vizlav af Rygen 1277. Rønne H. nævnes 1303 som hans brødres arv efter hans far, drost Uffe. 1336 nævnes en Niels Uffesens gods i Strøby (Strøby S., Stevns H.). Da Niels Uffesen kan tolkes som værende afdød i kildens omtale, kan der være tale om denne Niels. 1302 ed på kong Erik VI Menveds gældsbrev til Rostok. 1314 omtales søsterens, "marskens enke", arv efter ham. Formentlig barnløs." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Pantsatte 1292 og 1295 til St. Peders Kloster i Næstved sit gods i Gavnø, fik 1338 gods i Ulkestrup i Merløse tilskødet." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (fig. 9), o. 1339. Niels Henriksen (Neb).»Anno d(omi)ni MCCCXXXIX judica o(biit) Nicolaus fili(us) d(omi)ni Hi(n)rici militis de a(n)che?« (»i Herrens år 1339 søndag 14. marts døde Niels, søn af ridder hr. Henrik af . . . .«); det
sidste ord, der er ret slidt, må betegne et stednavn . Gotlands k kalksten , 113 x 53 cm, med latinsk randskrift af reliefmajuskler, der i hjørnern e brydes af små firblade ; midt på den iøvrigt glatte sten er hugget et skråtstillet våbenskjold med et anker, slægten Nebs våben . Tidligere foran alteret, nu indmuret på hovedet i korets nordvæg" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes 1316 og 1343, beseglede 1326 i Roskilde det hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev, var død 1364, da Hasse Hwittensee til Peder Torbernsens to sønner tilbagegav alt det gods i Sjælland, som deres fader havde pantsat til Hasses svoger Bent Arvidsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gyde Lagesdatter. Gyde døde før 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Jensen Galen. Anders (søn af Jens Nielsen Galen, til Næsbyholm og Christine) blev født før 1290 i Gerslev, Skåne, Sverige; døde efter 1369 i Gerslev, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Tygesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1307 i moderen Cecilies (s.d.) testamente. Det er her antaget, at faderen er Tyge Jurisen (s.d.), og at Peder derfor kan identificeres som Peder Tygesen af Vedby. - Nævnt 1307-19. Kaldtes af Stigs Vedby (Ruds Vedby, Ruds Vedby S., Løve H.). Skødede 1312 på Ars Herredsting til Johannes Gregersen sit gods i Flinterup (Store Fuglede S., Ars H.) samt 16 ørtug jord med skov i Hallebyore (Sæby S., Løve H.). Skænkede 1319 (10. maj) Sorø Kloster jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.). - Kan være den Peder Tygesen, der 1300 var garant for kong Håkon V’s lejde op til forhandlinger med kong Erik VI Menved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Skænkede 1322 gods i Store Fuglede (Store Fuglede S., Ars H.), til Skt. Agnete. Pantsatte 1327 gods i Kulby (Finderup S., Løve H.) for gæld på 150 mark sjællandsk. 1325 benævnt af Tybjerg (Tybjerg S., Tybjerg H.).
- Gift med Henrik Albrectsen [Everstein] (se note ), død senest 1325. - Sønnen Johannes datter gift med Gregers Pedersen, samt datteren Cecilie (se note).

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Albertsen von Everstein, til Tybjerggaard. Henrik (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde før 1322. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Jurissen Hvide. Tyge (søn af Juris Stigsen Hvide og Margrethe Vagnsdatter Galen) døde mellem 1280 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Svantepolksdotter Skarsholm

Notater:

Gift 2: med Tune Anundson.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Filipsson Aspenäsätten. Jon (søn af Fillip Birgersson Aspenäsätten og Cecilia Knudsdatter, Folkunge af Sverige) døde den 20 aug. 1280 i Stockholm, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Jensdatter
• Også kaldet: nger af Vindrup

Notater:

Død:
"Gav 1349 gods til St. Mikkels Alter i Sal kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albert Albertsen von Everstein, til Lanting. Albert (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde efter maj 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Jens el. Hans Kalf, til Agtrupgaard (d. btw 1353-1355),
Anders Kalf (d. aft 1350).

Død:
"Gav med sin mor afkald på jorder i Lommamark 1309. - Ifølge Fængselskrøniken med til at fængsle Johannes Grand 1294." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Ingemar Truelsen Drefeldt. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Ingemarsdatter Drefeld,
Trugils Ingemarsen Drefeld, til Solbjerg (d. aft 1339),
Johannes Truelsen Kalf (d. bef 1339).

Død:
"Levede enke 1339." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Nielsen Due, af Ingelstorp. Anders (søn af Niels Andersen Due og Ingerd) døde før 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Torbernsdatter Galen. (Ukendt) (datter af Torbern Jonsen Galen og Christine Jensdatter Sjællandsfar) blev født før 1295; døde efter 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1340; Ridder
• Beskæftigelse: 1345, Bornholm; Høvedsmand

Notater:

Gift bef 1345 med Margrete. Barn:
Margrethe Jepsdatter Galen (f. aft 1345).

Levned:
"Til Markie (Skyts H.), fører Galen-Vaabnet i sit Segl, beseglede 1320 til Vitterlighed med Broderen Truid og 1330 sammen med denne til Vitterlighed med Hr. Niels Jakobsen (Galen), var 1336 endnu kun Væbner og beseglede da Skiftet efter Fru Ingeborg af Eljarød, men 1340 Ridder og gav da Gods til Lund Domkirke for sin og sin Frues Sjæl til et af dem stiftet Alter, var 1345 Høvedsmand paa Bornholm, solgte 1354 Gods til Hr. Niels Aagesen (Galen) og 1362 alt sit og sin Frues Gods til Kongen, levede endnu 1366." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1336.

Notater:

Levned:
"Af Alverslev (Ø. Gynge H.), tilskødede 1320 sin Broder Peder Jensen, Kannik i Lund, Gods, som han arvede efter sin Fader og en afdød Broder, hvilket Skøde er beseglet af deres Brødre Anders og Jep Jensen, nævnes også 1330 og 1336 og fører da Galen-Våbnet, gav 1336 Gods til Alverslev Kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif

Notater:

Død:
"Karl Pedersen nævnes i øvrigt 1313-20 som deltager i de almindelige politiske stridigheder; hans enke Else(beth) nævnes 1326-44." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karl Pedersen Rani. Karl (søn af Hr. Peder Olufsen Rani, af Tystrup) døde cirka 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)
• Titel: 1320; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"af Kaas (Rødding H.), mon den Johan Nicklesøn, der 1298 beseglede det den norske konge givne lejde, var 1302 forlover for kongens Gæld til byen Rostok, skulle 1304 m. fl. påligne skat i Viborg stift, beseglede 1307 som råd hertug Christoffers forlening med Sønder Halland, var 1310 staldmester for bispen af Ribe og eksekutor af provst Christierns testamente, nævnes 1313—14 blandt dommerne over de oprørske jyder, nævnes iblandt de beseglende i håndfæstningen 1320 og var da ridder, var 1322 forlover for kong Christoffer, og ligeledes 1325 i forliget med hr. Ludvig Albrechtsen; er ikke den hr. J. N., hvis enke Mariane Nielsdatter (Neb) døde 1279." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Nielsdatter Kaas Sparre

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Jensen Juul, af Støvring. Palle (søn af Jens Nielsen Juul) døde efter 6 feb. 1328. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Kaas (Sparre)
• Også kaldet: Margrethe Nielsdatter Lændi Kaa

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Stigsen Hvide, til Tygestrup. Anders (søn af Stig Andersen Hvide, af Jylland, til Tygestrup og (Ukendt) Uffesdatter Neb) blev født cirka 1260; døde efter 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark.
Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henning Podebusk. Henning (søn af Hr. Tetze Putbus, af Borantenhagen) døde mellem 9 jul. 1351 og 18 mar. 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"1329 enke efter Barnum Eriksen [af Skarsholm]. Hun holdt fortsat i 1329 de fordrevne munke væk fra Knardrup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm. Barnum (søn af Hr. Erik Knudsen Skarsholm og Elisabeth, af Halland) døde før 1329. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Henriksdatter von Eberstein

Notater:

"DAA (1892) anfører at Cecilie var gift med Peder Ludvigsen, Ulsig 1968 refererer til stedet (s.77) men klart som en reference der ikke er kontrolleret. Måske er DAA's begrundelse, at Peder var fra Tybjerg.
Gavebogen; D D 2.9, nr. 181. 173: D D 2.10, nr. 116. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Ludvigsen von Everstein, til Tybjerggaard. Peder (søn af Ludvig Albertsen von Everstein og Else Pedersdatter) døde efter 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1318; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Skødede 1346 til Niels Eriksen af Linde sin gård Søholm, Sørup by (begge Magleby S., Stevns H.), sit gods i Sigerslev (Store Heddinge S., Stevns H.), i Lille Heddinge (Lille Heddinge S., Stevns H.), i Lyderslev (Lyderslev S., Stevns H.), »Borød (Lillerød S., Lynge-Frederiksborg H.). Desuden nævnes her gods Jakob havde i pant: gods i T orup (Torup S., Strø H.?), Snesere, Snesere torp (begge Snesere S., Bårse H.), Renge (St. Heddinge S.), Næs (Kastrup S., Hammer H.), Købernp (Rislev S., Tybjerg H.), »Sterthorp, vandmølle i Fladså (Mogenstrup S., Hammer H.), Hele Klovtofte (Tåstrup S., Smørum H.). Pantsatte 1347 gods i Køng (Køng S., Hammer H.). Iværksatte 1352 salg af sin gård i Falsterbo (Skytts H., Skåne). Fik før 1355 tilskødet søsteren Elenes gods i Havnelev (Havnelev S., Stevns H.). Tilskødningen bekræftedes dette år, hvor Jakob omtales som afdød. I to vidisser af breve fra 1346 kaldt af Magleby.
1314 garant for Esger Juul på dennes forlig med kongen. 1327 tingsvidne på Sjællands landsting. En Jakob Nielsen v ar 1326 vidne på kong V aldemar IIIs forlening til Ludvig 1326. Samme år vidne på Valdemar III’s håndfæstning. Samme år medanerkender af Jyllands forlening. Samme år vidne på Valdemar III’s dom til fordel for St. Agnete. 1329 vidne på greve Johan III’ af Holstens værnebrev til Albrecht Albrechtsen [Everstein].
Tilnavnet Rane usikkert, det kendes kun fra Bartholins og Huitfelds afskrifter. Beseglede 1337 sin søster Elenes gave til St. Agnete. Seglet kendt fra 1337, lodret todelt, 3 bjælker i venstre felt, hjortehorn i højre. Seglet er magen til de to øvrige kendte i hans nære slægt, bortset fra at hjortehorn og bjælker har byttet felt.
Besegler 1316 med ærkebisp Esge, var 1318 ridder og hertug Christoffers råd og fører Rani-våbnet, besegler 1326 det greve Gert givne lensbrev på Sønderjylland, var 1328 med Tue Nielsen, Peder Nielsen og Jon Nielsen på Sjællands landsting medudsteder af et vidne om den mellem hr. Erik Valdemarsen og St. Agnete Kloster i Roskilde afsagte dom, beseglede 1336 til vitterlighed med fru Ingefred Pedersdatter, marsken Lages enke, og 1337 til vitterlighed med søsteren fru Elene, pantsatte 1347 sit gods i Køng (Hammer H.) til Frænde Prip, fik 24. august 1355 på Stevns Herredsting af søsteren fru Elene skøde på alt hendes gods i Havnelev, var død 13. april 1356, da Niels Eriksen (Saltensee) af Linde oplod kong Valdemar al sin, sin hustrus og børns ret til det gods, hr. Jacob Nielsen bone memorie fik af fru Elene af Havnelev." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
" Nævnt i søsteren Elenes gavebrev til Sankt Agnete 1337 og igen 1349, nu som nonne samme sted.
var enke 1337 og beseglede da til vitterlighed med søsteren Elene af Havnelev." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Pedersen Uldsax, af Alnerup, til Skullerup. Anders (søn af Peder Saxesen) døde før 1337. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Nicolaus (Butynge) Rani (d. aft 1342).

Levned:
"En Peder Nielsen indgik 1313 forlig med Sorø Kloster om oldensvin ved Eskilstrup m.fl.st. Peder Nielsen var et hyppigt forekommende navn på denne tid, det er ikke forsøgt her at opregne alle de mulige forekomster af navnet, der kunne være denne Peder Nielsen. Nævnt i broderen Oves gavebrev til Skt. Clara 1321. Beseglede 1331 sin broder Aages mageskiftebrev til St. Clare Kloster i Roskilde, nævnes 1328 med sine brødre, fik 1335 af grev Johan af Holsten og Stormarn Capitaneusque Syellendie, tildømt en Mølle i Torslunde." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Albertsen greve von Everstein
• Titel: Greve

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1349 sammen med moderen. Er vel den hr. Henrik Albertsen der ejede Landting og Rydhave og efter Thale Ulfstands slægtebog solgte det skønne gods ved Kalundborg til kong Valdemar og siden boede i Bratbjerggaard. Han siges rigtignok ellers at føre panter-våbnet og være søn af "Albert Henriksen til Rydhave"." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Albert XI Albertsen von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter Rani. Ingeborg (datter af Hr. Niels Clementsen Rani) blev født efter 1382. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Albertsen von Eberstein)
• Titel: 1344; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Ludvig Pedersen von Everstein (Eberstein) (d. aft 1398).

Levned:
var 1344 ridder og fik da kongl. stadfæstelse på besiddelsen af Christrup Sogn, som hans fader og forfædre havde ejet, beseglede 1349 sammen med moderen og 1355 til vitterlighed med hr. Peter Lauridsen (af slægten med en Panter) og 1360 og 1377 de da udstedte håndfæstninger, pantsatte 1377 og solgte 1386 sit gods i Ørnehoved og Christrup til hr. Jens Andersen Brok.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erland Kalv
• Beskæftigelse: Høvedsmand

Notater:

Levned:
Kalv, Erland, –1373–, var en af de urolige jyske Herremænd, som i Valdemar Atterdags Tid Gang efter Gang rejste Oprørsfanen imod deres Konge. I Forening med sine Brødre Anders og Jens deltog han allerede 1350 i Jydernes Oprør; ligeledes sluttede han sig nogle Aar efter til Hertug Valdemar af Sønderjylland, men efter Niels Bugges Drab finde vi ham 1360 som Kongens Mand, der paa dennes Vegne forhandler med de holstenske Grevers Udsendinger i Ribe. Paa Danehoffet i Kalundborg, hvor den indre Fred besegledes ved gjensidige gode Løfter, var ogsaa han tilstede, og at Kong Valdemar nu nærede Tillid til ham, viser sig deri, at han blev Befalingsmand paa Skanderborg Slot og var Kongens Fuldmægtig ved Underhandlingerne med Hansestæderne 1365. Om hans Forhold i de følgende Aar hersker der Uklarhed. Kun saa meget tør anses for givet, at han ikke strax har sluttet sig til Oprøret 1368, men først i Løbet af det følgende Aar, maaske nødtvungent, er gaaet over til Holstenerne. At han i saa Tilfælde har bragt den af ham bestyrede Borg, sandsynligvis Aalborghus, i Fjendernes Hænder og faaet den igjen som Forlening, er utvivlsomt. Og at hans Frafald blev paaskjønnet af de holstenske Grever, viser sig deraf, at disse 1372 forlenede ham og hans Søn Jacob med det vigtige Grænseslot Riberhus. Som Indehaver af disse 2 betydelige Fæstninger optoges han efter Valdemars Sejer over Greverne 1373 i den med disse sluttede Fred og forpligtedes til at stille begge de nævnte Slotte til Valdemars Raadighed. Da var det, at Kongen modtog ham med det bekjendte vittige Udbrud, som har bragt E. K.s Navn til Efterverdenen. Efter Huitfeldt skal han have sagt: «Kalv er en god Ko, i Fjor gik han bort som en Kalv; nu er han som en Ko kommet igjen med 2». Efter den holstenske Krønnike løde Ordene derimod saaledes: «Atterdage! det er en god Kalv, med 2 Huse stak den af, som en Stud kommer den igjen med 3!» I Vejrum Sogn (Ringkjøbing Amt) fandtes 1638 en Gaard, Ravnborg, med Volde og Grave, som sagdes at have tilhørt E. K. (Thrige, Hist. Aarbog 1878, S. 219 ff. ; Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 553 ff. ; (Mollerup). (DBL, 1. Udg.)
"Siges at have boet på Rovnborg (Vejrum sogn, Hjerm herred), deltog i oprøret 1350, sluttede sig til hertug Valdemar af Sønderjylland, men trådte senere over på kong Valdemars side og forhandlede 1360 i Ribe på kongens vegne med de holstenske grevers sendebud, nævnes 1362 blandt hr. Stig Andersen (Hvide)s nærmeste frænder, gav samme år sjælegave til Viborg Domkirke, var 1364 og 65 høvedsmand på Skanderborg, førte 1365 på kongens vegne underhandlinger med Hansestæderne, siden høvedsmand på Aalborghus, sluttede sig ved 1369 til de holstenske grever, der ikke blot lod ham beholde hans len, men 1372 forlenede ham og hans søn med Riberhus, optoges 1373 i forliget, mod at begge slottene oplodes for kongen, levede endnu 1377, da han beseglede kong Olufs håndfæstning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1364 - 1365 på Skanderborg, 1372 Riberhus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunver Bosdatter Høg. Gunver (datter af Hr. Bo Høg, til Ørum og Sophie Esgedatter Frost) døde efter 29 jul. 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Skabersø og Boserup (Luggude herred), gav 1391 gods til Lund domkirke for sin hustrus fader Peder Eskildsens sjæl, solgte 1401 alt sit arvegods efter Peder Laxmand til dronning Margrethe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Pedersdatter, til Boserup. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Andersen Due

Notater:

Levned:
"til Skabersø og Tjufstorp (Bare herred), beseglede 1377 tilligemed sin broder Henrik kong Olufs håndfæstning, 1396-1402 landsdommer i Skåne, beseglede 1401 til vitterlighed med hr. Niels Iversen (Rosenkrantz)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Olufsdatter Lunge. Elsebe (datter af Oluf Olufsen Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Levned: 1355

Notater:

Levned:
"nævnes 1355-57 og fører Galen-Våbnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Pedersdatter Galen, fra Lyngbygaard. Christine (datter af Peder Torbernsen Galen, til Lyngby og Gyde Lagesdatter) døde efter 1393. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Karlsdatter Rani

Notater:

Gift 1: med Iven Markmand i Sjælland (d. aft 1368). Barn i ægteskabet: Henrik Ivensen Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1389, Harrested, Sludstrup, Slagelse, Sorø).

Levned:
"Til Harrested (Ø. Flakkebjerg H.), fik 24. august 1344 vidne af Eslef hr. Karl Pedersens Enke, Jon Grubbe, Thomas Jensen, Nafne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, at hun arvede Harrested Hovedgaard m. m. efter sin fader Hr. Karl og sine brødre Niels og Peder Karlsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe. Peder (søn af Ingemar Grubbe) døde før 14 apr. 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Margrethe (Ukendt). Barn: Inger Pedersdatter Rani.
"ægteskab og barn ikke nævnt hos Ulsig." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Karl Jepsen Rani (d. aft 1362),
Ludvig Jepsen Rani (d. aft 1362).

Levned:
"til Vejerstrup (Flakkebjerg H.) og Højby (Ods H.), beseglede 1337 til vitterlighed med fru Elena af Havnelev og fører Rani-våbnet, pantsatte 1338 gods i Gunderup til Per Stigsen, var 1344 medudsteder af et vidne om, at fru Ingerd Karlsdatter, Peder Grubbes, arvede Harrested Hovedgaard efter sin fader og sine brødre, pantsatte 1349 Højby til Jakob Mus for 41 mrk. sølv, var 1350 arving efter fru Ingeborg, Saxe Pedersens af Hammelmose, beseglede samme år til vitterlighed med dennes svigersøn Thomas Jensen, skrives 1354 til Vejerstrup, som han da tilbyttede sig af nysnævnte sin svoger Thomas Jensen til „Gildersig" for sit arvegods i Vinding, Aasum og Salling herreder i Fyn, pantsatte 8. september 1355 sin halvpart i Harrested og Haneskov til sin svoger Iven Markmand, var død 24. november samme år, da hr. Niels Knudsen, Thomas Jensen m. fl. vidnede, at Iven Markmand med sin hustru Ingerd arvede al Haneskov al Harrested m. m. efter hendes broder Jakob Karlsens død. NB. Samtidig levede i Sjælland en anden Jakob Karlsen af slægten Saltensee, søn af Hr. Karl Pedersen og fru Elsef; han var 1328 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting og gav 1344 al skoven ved Kvislemark til St. Peders Kloster i Næstved i sjælegave." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn:
Nicolaus Tuesen Rani, af Harebjerg,
Peder Tuesen Rani, af Harebjerg.

Levned:
"Nævnes med (broderen?) Jakob 1328, skødede 1333 gods i Froste herred til Peder Jensen af Nym, kannik i Lund, og kaldes da Tue Nielsen kaldet Pæling af Harebjerg (Torne H.), kaldes 1334 Tue Pæling og fik da 10 mrk. sølv i ærkebisp Karls testamente." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Galen, af Eljaröd. Peder (søn af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde før 1336. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Petrus Jønsson dictus Grubbe
• Titel: 1360; Ridder

Notater:

Levned:
"til Ordrup, nævnes 1330, pantsatte 1333 gods til Antvorskov kloster, kaldes 1346 Petrus Jønsson dictus Grubbe, da han beseglede til vitterlighed med sin svigerfader hr. Saxe Pedersen, lejede 1349 gods i Lundby (Flakkebjerg H.) af Elsif Pedersdatter (Grubbe) og Cecilie Nielsdatter, søstre i St. Agnete Kloster, beseglede 1360 hertug Christoffers håndfæstning og var da ridder, nævnes 1362 blandt kongens forlovere for frøken Ingeborgs medgift samt 1365 ved forliget i Kolding og 1369 ved forliget i Stralsund, skrev sig 1377 til Skullerup (Voldborg H.), beseglede samme år kong Olufs håndfæstning, levede endnu 2. febr. 1378." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm. Ingeborg (datter af Hr. Saxe Pedersen) døde før 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tybjerg som hun dog kun havde livsbrev på af biskop Niels af Roskilde, købte 1374 gods i Englerup af hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), gav 1396 gods i Svindinge til Sorø Kloster for sine forfædres, sin ægtefælles og sine sønners sjæle og sin egen begængelse, pantsatte samme år sit gods i Allindemagle til sin "svoger" Bent Bille for afholdte bryllupsudgifter, da han ægtede hendes datterdatter Ingerd Torbernsdatter. Gertrud blev gift med Erik Barnumsen til Skarsholm, sønnesøn af hertug Erik af Halland. Han døde ca. 1368, men hun levede videre som sjællandsk adels førstedame til 1402. [4] (Holbek & Brun)

Død:
ifl. Holbek & Brun begr. i Sorø Kirke. Ej fundet i Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Barnumsen Skarsholm, til Skarsholm. Erik (søn af Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm og (Ukendt) Pedersdatter Hvide) døde før 1369. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Holgersdatter. Sophie døde efter 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Andreas Stigsen Hvide
• Titel: 1318; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup og Bjørnsholm, afstod 1304 til Aarhus kapitel sine besiddelser i Skramsholm Mark, var 1314 medarving med brødrene Johannes og Henrik Offesen (Neb), og må vel derfor være dattersøn af hr. Offe Nielsen, var 1318 ridder og beseglede da forbundet mellem hertug Christoffer og den svenske hertuginde Ingeborg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Kaas. Margrethe (datter af Hr. Niels Lændi Kaas og (Ukendt) Nielsdatter) blev født cirka 1265. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En datter til Vemmetofte og Græse (Lynge-Frederiksborg H.), gift med Jens Lauridsen (Panter), der 1349 holdt skifte med sin svoger efter deres hustruers fader hr. Johannes Offesen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Lauridsen Panter, til Vemmetofte. Jens (søn af Hr. Laurids Jonsen Panter og Cecilie) døde efter 1364. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Hak, til Højby. Niels (søn af Anders Davidsen Hak) blev født den Ja, dato ukendt; døde cirka 1362. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1359; Ridder

Notater:

Levned:
"Hr. Jens Nielsen i Kragerup (Løve H.), beseglede 1356 med ankeret i sit våben til vitterlighed med Johannes Andersen af Solbjerg, var 1359 ridder og solgte da sit gods i Ulkestrup til Jens Persen af Lammegade, beseglede 1300 til vitterlighed med sin broder og samme år med Jonas Grubbe, skødede 1363 sammen med broderen til væbneren Mathias Sood alt deres mødrene gods i Sæby (Voldborg H.), solgte 1367 til samme Mathias Sood sit gods samme sted, som han arvede efter sin broder Niels Grubbe, hvilket skøde besegledes af Bent Jensen og Siunde Jensen (Neb), brødre, var endnu 23. april 1376 nærværende på Sjællands Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Matheusdatter Taa. (Ukendt) (datter af Matheus Jacobsen Taa, af Kragerup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1363; Ridder

Notater:

Gift med Kirsten Graa. Børn i ægteskabet: Anders Ingvarsen Neb (d. bef 19 May 1417, Vadstena, Sverige),
Offe Ingvarsen Neb (d. aft 1433).

Levned:
"i Faretorp (vel Faardrup, V. Flakkebjerg H., og ikke, som fru Lisbet Bryske mener, Faretofte i Ingelstad H. i Skåne), pantsatte før 1347 sit gods i Gavnø til Ringsted Kloster, der 1347 oplod det til St. Peders Kloster i Næstved, skrev sig 1355 i Faretorp og solgte da gods i Hammer H. til kong Valdemar, pantsatte 1360 gods i Sæby til Mattis Jensen Sood og tilskødede 1363 sammen med broderen nævnte gods til Mattis Sood, var da selv ridder, beseglede 1366 til vitterlighed med hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), angives gift med Kirsten Graa." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Markvard Pøiske, til Berritsgaard (d. aft 1382). Barn i ægeskabet: Hartvig Pøiske, til Berritsgaard (d. aft 1412).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1364; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Lyngbygaard (Villands H.), var 1364 ridder, pantsatte 1366 sin by Truidstrup (Ramsø H.) til Claus Reimersen, beseglede samme år til vitterlighed med hr. Niels Aagesen (Galen) og 1383 et andet brev, hvorunder hans segl med Galen-våbnet er bevaret, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, levede endnu 1379." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Eriksdatter Skarsholm, til Skarsholm. Kirstine (datter af Hr. Erik Barnumsen Skarsholm, til Skarsholm og Gertrud Pedersdatter Grubbe, til Tybjerg ) døde efter 1432. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Lage Pedersen (Galen)
• Titel: 1364; Ridder

Notater:

Barn: Gertrud Lagesdatter (Galen).

Død:
"nævnes 1364 og var da ridder, men var død 1379." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
"var enke 1379 og 1393." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Truidsen Galen, af Alverslev . Jens (søn af Truid Jensen Galen, af Alverslev) døde før 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"1329 enke efter Barnum Eriksen [af Skarsholm]. Hun holdt fortsat i 1329 de fordrevne munke væk fra Knardrup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm. Barnum (søn af Hr. Erik Knudsen Skarsholm og Elisabeth, af Halland) døde før 1329. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Henriksdatter von Eberstein

Notater:

"DAA (1892) anfører at Cecilie var gift med Peder Ludvigsen, Ulsig 1968 refererer til stedet (s.77) men klart som en reference der ikke er kontrolleret. Måske er DAA's begrundelse, at Peder var fra Tybjerg.
Gavebogen; D D 2.9, nr. 181. 173: D D 2.10, nr. 116. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Ludvigsen von Everstein, til Tybjerggaard. Peder (søn af Ludvig Albertsen von Everstein og Else Pedersdatter) døde efter 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Galen, af Eljaröd. Peder (søn af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde før 1336. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Jonsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1305; Rigsråd
• Titel: 1305; Ridder
• Beskæftigelse: 1310; Lagmand
• Beskæftigelse: 1311; Drost

Notater:

Levned:
Omnämnes första gången 1292. Ännu ej riddare 1298. Var riddare och riksråd 1305, lagman i Östergötland 1310 samt konung Birgers drots 1311 och ännu 1314. Lämnade omkring årsskiftet 1314—1315 drotsämbetet. Nämnes åter som lagman i Östergötland 1315 och ännu 1316, men 1318 är hans måg Bo Nilsson (Natt och Dag) lagman där. Är åter drots 1322 och ännu 1333, tillika åter lagman i Östergötland 1330 och ännu 1345. Var f. d. drots 1334. Uppträder sista gången 25.9 1345, då han och hans hustru förnya sitt testamente. Var död 18.3 1347. Flera av herr Knuts 1343 o. 1345 utfärdade brev ha som dateringsort Aspenäs i Malexanders sn i Ydre hd i Östergötl., där åtminstone hans fru uppgives ha varit bosatt. Var 5.6 1319 gift med Katarina Bengtsdotter, dotter av östgötalagmannen riddaren Bengt Magnusson (Folkungaättens lagmansgren) och hans hustru Sigrid. Fru Katarina utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort ännu 12.3 1350, då hon bortgav sin gård Rönnäs, belägen antingen i Asby sn i Ydre hd i Östergötland eller i Agunnaryds sn i Sunnerbo hd i Småland. (Adelsvapen)

Knut Jonsson, död 1347, var ett svenskt riksråd, drots till de svenska kungarna Birger Magnusson och Magnus Eriksson, och lagman i Östergötland 1310–47.
Han var son till Johan Filipsson (Blå), bosatt på Aspenäs. Han omnämns första gången 1292. Han var ännu ej riddare 1298, men 1305 betecknas han som riddare och riksråd. 1310 betecknas han som lagman i Östergötland. År 1311 var han Birger Magnussons drots, en position han ännu hade 1314. Detta år, eller det påföljande, blev han dock tvungen att avträda drotsvärdigheten till Johan von Brunkow. Både 1315 och 1316 nämns han återigen som lagman i Östergötland, liksom 1330–1345. Undertecknade Frihetsbrevet år 1319
Efter Nyköpings gästabud deltog han i upproret 1318 mot kung Birger Magnusson. Han blir förmyndare och regent åt Magnus Eriksson fram till 1332, då han igen blir drots (åt Magnus Eriksson), en position han förlorar 1333 eller 1334.
Sista gången han uppträder i livet är den 25 september 1345, då han och hans hustru förnyar sitt testamente. 18 mars 1347 var han död. Han begravdes i Alvastra kloster.
Sigill: drotset Knut Jonsson, för sköldemärket lejonörn och samma vapenbild föres av alla hans söner och sonsöner led efter led [2]
Vapen: Knut Jonsson förde en gyllene lejonörn med en heraldisk lilja som stjärtprydnad på en blå sköld. Knut Jonsson skilde sig från samtidens stormän, i det att han behöll samma sigill till sin död 1346.[3]
Gift 5 juni 1319 med Katarina Bengtsdotter (Bjälboätten), dotter till Bengt Magnusson (Folkungaättens lagmansgren),lagman i Östergötland. Katarina var vid liv ännu 1350-03-12, då hon utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort, och bortgav sin gård Rönnäs, troligen belägen i Småland. (Wikipedia)

Beskæftigelse:
lagman i Östergötland 1310 frem til c. 1318, og igen 1330-1345

Knut blev gift med Katarina Bengtsdotter før 5 jun. 1319. Katarina (datter af Bengt Magnusson og Sigrid) døde efter 12 mar. 1350. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Albertsen greve von Everstein
• Titel: Greve

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1349 sammen med moderen. Er vel den hr. Henrik Albertsen der ejede Landting og Rydhave og efter Thale Ulfstands slægtebog solgte det skønne gods ved Kalundborg til kong Valdemar og siden boede i Bratbjerggaard. Han siges rigtignok ellers at føre panter-våbnet og være søn af "Albert Henriksen til Rydhave"." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Albert XI Albertsen von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter Rani. Ingeborg (datter af Hr. Niels Clementsen Rani) blev født efter 1382. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Albertsen von Eberstein)
• Titel: 1344; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Ludvig Pedersen von Everstein (Eberstein) (d. aft 1398).

Levned:
var 1344 ridder og fik da kongl. stadfæstelse på besiddelsen af Christrup Sogn, som hans fader og forfædre havde ejet, beseglede 1349 sammen med moderen og 1355 til vitterlighed med hr. Peter Lauridsen (af slægten med en Panter) og 1360 og 1377 de da udstedte håndfæstninger, pantsatte 1377 og solgte 1386 sit gods i Ørnehoved og Christrup til hr. Jens Andersen Brok.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erland Kalv
• Beskæftigelse: Høvedsmand

Notater:

Levned:
Kalv, Erland, –1373–, var en af de urolige jyske Herremænd, som i Valdemar Atterdags Tid Gang efter Gang rejste Oprørsfanen imod deres Konge. I Forening med sine Brødre Anders og Jens deltog han allerede 1350 i Jydernes Oprør; ligeledes sluttede han sig nogle Aar efter til Hertug Valdemar af Sønderjylland, men efter Niels Bugges Drab finde vi ham 1360 som Kongens Mand, der paa dennes Vegne forhandler med de holstenske Grevers Udsendinger i Ribe. Paa Danehoffet i Kalundborg, hvor den indre Fred besegledes ved gjensidige gode Løfter, var ogsaa han tilstede, og at Kong Valdemar nu nærede Tillid til ham, viser sig deri, at han blev Befalingsmand paa Skanderborg Slot og var Kongens Fuldmægtig ved Underhandlingerne med Hansestæderne 1365. Om hans Forhold i de følgende Aar hersker der Uklarhed. Kun saa meget tør anses for givet, at han ikke strax har sluttet sig til Oprøret 1368, men først i Løbet af det følgende Aar, maaske nødtvungent, er gaaet over til Holstenerne. At han i saa Tilfælde har bragt den af ham bestyrede Borg, sandsynligvis Aalborghus, i Fjendernes Hænder og faaet den igjen som Forlening, er utvivlsomt. Og at hans Frafald blev paaskjønnet af de holstenske Grever, viser sig deraf, at disse 1372 forlenede ham og hans Søn Jacob med det vigtige Grænseslot Riberhus. Som Indehaver af disse 2 betydelige Fæstninger optoges han efter Valdemars Sejer over Greverne 1373 i den med disse sluttede Fred og forpligtedes til at stille begge de nævnte Slotte til Valdemars Raadighed. Da var det, at Kongen modtog ham med det bekjendte vittige Udbrud, som har bragt E. K.s Navn til Efterverdenen. Efter Huitfeldt skal han have sagt: «Kalv er en god Ko, i Fjor gik han bort som en Kalv; nu er han som en Ko kommet igjen med 2». Efter den holstenske Krønnike løde Ordene derimod saaledes: «Atterdage! det er en god Kalv, med 2 Huse stak den af, som en Stud kommer den igjen med 3!» I Vejrum Sogn (Ringkjøbing Amt) fandtes 1638 en Gaard, Ravnborg, med Volde og Grave, som sagdes at have tilhørt E. K. (Thrige, Hist. Aarbog 1878, S. 219 ff. ; Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 553 ff. ; (Mollerup). (DBL, 1. Udg.)
"Siges at have boet på Rovnborg (Vejrum sogn, Hjerm herred), deltog i oprøret 1350, sluttede sig til hertug Valdemar af Sønderjylland, men trådte senere over på kong Valdemars side og forhandlede 1360 i Ribe på kongens vegne med de holstenske grevers sendebud, nævnes 1362 blandt hr. Stig Andersen (Hvide)s nærmeste frænder, gav samme år sjælegave til Viborg Domkirke, var 1364 og 65 høvedsmand på Skanderborg, førte 1365 på kongens vegne underhandlinger med Hansestæderne, siden høvedsmand på Aalborghus, sluttede sig ved 1369 til de holstenske grever, der ikke blot lod ham beholde hans len, men 1372 forlenede ham og hans søn med Riberhus, optoges 1373 i forliget, mod at begge slottene oplodes for kongen, levede endnu 1377, da han beseglede kong Olufs håndfæstning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1364 - 1365 på Skanderborg, 1372 Riberhus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunver Bosdatter Høg. Gunver (datter af Hr. Bo Høg, til Ørum og Sophie Esgedatter Frost) døde efter 29 jul. 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Skabersø og Boserup (Luggude herred), gav 1391 gods til Lund domkirke for sin hustrus fader Peder Eskildsens sjæl, solgte 1401 alt sit arvegods efter Peder Laxmand til dronning Margrethe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Pedersdatter, til Boserup. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Andersen Due

Notater:

Levned:
"til Skabersø og Tjufstorp (Bare herred), beseglede 1377 tilligemed sin broder Henrik kong Olufs håndfæstning, 1396-1402 landsdommer i Skåne, beseglede 1401 til vitterlighed med hr. Niels Iversen (Rosenkrantz)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Olufsdatter Lunge. Elsebe (datter af Oluf Olufsen Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Levned: 1355

Notater:

Levned:
"nævnes 1355-57 og fører Galen-Våbnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Pedersdatter Galen, fra Lyngbygaard. Christine (datter af Peder Torbernsen Galen, til Lyngby og Gyde Lagesdatter) døde efter 1393. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Karlsdatter Rani

Notater:

Gift 1: med Iven Markmand i Sjælland (d. aft 1368). Barn i ægteskabet: Henrik Ivensen Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1389, Harrested, Sludstrup, Slagelse, Sorø).

Levned:
"Til Harrested (Ø. Flakkebjerg H.), fik 24. august 1344 vidne af Eslef hr. Karl Pedersens Enke, Jon Grubbe, Thomas Jensen, Nafne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, at hun arvede Harrested Hovedgaard m. m. efter sin fader Hr. Karl og sine brødre Niels og Peder Karlsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe. Peder (søn af Ingemar Grubbe) døde før 14 apr. 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Margrethe (Ukendt). Barn: Inger Pedersdatter Rani.
"ægteskab og barn ikke nævnt hos Ulsig." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Karl Jepsen Rani (d. aft 1362),
Ludvig Jepsen Rani (d. aft 1362).

Levned:
"til Vejerstrup (Flakkebjerg H.) og Højby (Ods H.), beseglede 1337 til vitterlighed med fru Elena af Havnelev og fører Rani-våbnet, pantsatte 1338 gods i Gunderup til Per Stigsen, var 1344 medudsteder af et vidne om, at fru Ingerd Karlsdatter, Peder Grubbes, arvede Harrested Hovedgaard efter sin fader og sine brødre, pantsatte 1349 Højby til Jakob Mus for 41 mrk. sølv, var 1350 arving efter fru Ingeborg, Saxe Pedersens af Hammelmose, beseglede samme år til vitterlighed med dennes svigersøn Thomas Jensen, skrives 1354 til Vejerstrup, som han da tilbyttede sig af nysnævnte sin svoger Thomas Jensen til „Gildersig" for sit arvegods i Vinding, Aasum og Salling herreder i Fyn, pantsatte 8. september 1355 sin halvpart i Harrested og Haneskov til sin svoger Iven Markmand, var død 24. november samme år, da hr. Niels Knudsen, Thomas Jensen m. fl. vidnede, at Iven Markmand med sin hustru Ingerd arvede al Haneskov al Harrested m. m. efter hendes broder Jakob Karlsens død. NB. Samtidig levede i Sjælland en anden Jakob Karlsen af slægten Saltensee, søn af Hr. Karl Pedersen og fru Elsef; han var 1328 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting og gav 1344 al skoven ved Kvislemark til St. Peders Kloster i Næstved i sjælegave." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn:
Nicolaus Tuesen Rani, af Harebjerg,
Peder Tuesen Rani, af Harebjerg.

Levned:
"Nævnes med (broderen?) Jakob 1328, skødede 1333 gods i Froste herred til Peder Jensen af Nym, kannik i Lund, og kaldes da Tue Nielsen kaldet Pæling af Harebjerg (Torne H.), kaldes 1334 Tue Pæling og fik da 10 mrk. sølv i ærkebisp Karls testamente." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)

Notater:

Levned:
"fik 1333 sammen med Hr. Ove Nielsen (Panter) og Hr. Aage Eskildsen Gods i Pant af Hr. Henrik Nielsen (Panter), beseglede 1341 Kong Valdemars Forpligt til Adelen, trættede 1343—45 m. Hr. Peder Vendelbo om Gods i Karup, som han havde i Pant af Anders Pedersen i Granslev og Hr. Gregers Mogensen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Pallesdatter Juul

Lisbeth blev gift med Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, cirka 1323. Niels (søn af Bugge Nielsen Bugge, af Hegnet) blev født cirka 1300 i Tøndering, Harre, Viborg; døde i 1359 i Middelfart, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Torup (Frisenvold, Galten h.), som han 1342 tilbagekøbte af sin broder hr. Stig, pantsatte 1347 nævnte sin broders gods i Gjerrild til Niels Jensen, dræbt 1350; synes g. m. en datter af hr. Laurids Lauridsen (Abildgaard)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Lauridsdatter Abildgaard. (Ukendt) (datter af Laurids Lauridsen Abildgaard) blev født cirka 1300. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1325; Rigsråd
• Titel: 1327; Ridder
• Beskæftigelse: 1343, Estland; Statholder

Notater:

Gift med Tove Andersdatter. Børn i ægteskabet
Anders Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1394),
Ove Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1359, Middelfart Købstad, Vends, Odense).

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup, Bjørnholm, hvor han byggede en borg, Bistrup og Stenalt. Var 1325 kongens råd, 1327 ridder, gav 1330 Gods til Essenbæk Kloster for sit og sin hustrus lejersted, fik 1331 et beskærmelsebrev af kong Christoffer og dennes søn Erik, var dog samme år grev Gerts marsk, havde Sønder Herred Dyrs i pant af hertug Valdemar og grev Gert, fik 1333 af grev Gert brev på skattefrihed, alle 40 marks sager osv., sluttede sig efter grevens drab til kong Valdemar, indløste 1343 med kongens tilladelse Kalø Slot og len af hr. Claus Limbek, 1343-47 statholder i Estland, hvor han fik godset Linde i forlening af den tyske Orden.
Var 1352 en af de fire rigsforstandere i Kongens fraværelse, men 1357 hovedet for det jyske oprør, gav 1359 to gårde i Sostrup til Aarhus kapitel for sin, sin hustru fru Toves, sine forældres hr. Anders og fru Margrethes, sine sønners Offe, Aage, Henrik, riddere, Anders og Johannes’ samt sine brødres Offe, Jakob og Aages årtid, funderede 1360 et alter i Aarhus Domkirke for de nysnævntes sjæle, forligte sig 1360 på ny med kongen, gav 1361 Tygestrup til Antvorskov Kloster for sin og sine førnævnte frænders sjæle, stiftede 1383 et alter i Lybæk Kirke og gav hertil gods i Gikow sogn for sjælemesser for sig og sine fornævnte slægtninge, rejste atter 1367 et oprør og sluttede året efter med andre stormænd, deriblandt hans fætter hr. Anders Offesen, et forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar. (Holbek og Brun)
Mere detaljeret biografi i Dansk Biografisk Leksikon (1. udg.).

Beskæftigelse:
Statholder i Estland 1343 - 1347.

Familie/Ægtefælle/Partner: Timme Timmesen Abildgaard, til Torbenfeld. Timme (søn af Timme Lauridsen Abildgaard, til Margaard) døde efter 1342. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisela van Podebuzke

Notater:

"g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning van Podebusk. Henning (søn af Hr. Borante Putbus og Catharina Starkow) blev født cirka 1310 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde mellem aug. 1387 og 4 okt. 1388; blev begravet cirka 1388 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1366; Ridder
• Beskæftigelse: 1377; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Elsabe (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1358, var 1366 ridder, solgte 1373 Strey på Rügen, kaldes 1375 Henning von Pudbus der jüngere, des Ritter Hemiinge Sohn. Var 1377 høvedsmand på Rugtved og blev da med andre danske stormænd stævnet af kejseren, kaldes 1383 "Hr. Hennink van Pudebuske de iungher olden hern Henninghes sone", solgte 1386 Belitz og Grupenhagen på Rügen, beseglede samme år sammen med drosten forliget på Vordingborg, 1388 til vitterlighed med fru Gisela og hendes sønner og 1395 forliget på Lindholm, var 1396 sendebud til Stralsund, stiftede 1396 et vikarie i kirken i Gingst, beseglede 1405 forliget i Flensborg mellem kong Erik og kong Albrecht." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Rugtved.

Henning blev gift med Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige efter 1381. Kirsten (datter af Timme Krummedige, til Tange) døde før 1404. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1359; Ridder
• Beskæftigelse: 1364; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Skarsholm, der 20. juli 1341 gæstedes af kong Valdemar Atterdag, beseglede 1343 forliget i Helsingborg mellem kongerne Valdemar og Magnus, kaldes kun Ericus Barnamson, beseglede 1345 til vitterlighed med Erik Hasenberg, betegnes 1354 som domicellus, men 1355 kun som væbner, var 1359 ridder og vidne med hr. Jakob Basse og 1360 nærværende hos kongen på Kalundborg slot, var 1363 en af forloverne for frøken Ingeborgs medgift, 1364 høvedsmand på Korsør slot, 1365 nærværende ved forliget med de holstenske grever i Kolding, tilskødende 1367 fru Marine af Taastrup sin hustrus mødrene gods i Skåne og i Lejre herred, var død 1369, idet skifte efter ham blev holdt 7. august samme år." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Knud Eriksen Skarsholm (d. aft 1369), Erik Eriksen Skarsholm (d.bef 1402), Inger Eriksdatter Skarsholm (d. aft 1369).

Titel:
Væbner 1355.

Beskæftigelse:
På Korsør slot.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Pedersdatter Grubbe, til Tybjerg . Gertrud (datter af Hr. Peder Grubbe og Arine Olafsdatter Saltensee) døde efter 1404 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]