Ebbe Sunesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Sunesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Kirstine Ebbesdatter (Hvide) (d. aft 1250),
Peder Ebbesen (Hvide) (d. 1256),
Marsk Johannes Ebbesen (Hvide) (d. 1232).


Levned:
"Sunesen, Ebbe, o.1158-1208, sjællandsk Stormand, en af de ældste Sunesønner, fik efter sin Fader, Sune Ebbesen (IV, 397), Gaarden Knardrup i Nordsjælland, hvortil der hørte meget andet Gods; saaledes havde E. S. Ejendomme i Herlev, som han skjænkede til Esrom Kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i Venskabsforhold til Abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje Toner E. S.s Ædelhed og Fromhed, men maatte dog en Gang klage over hans Fogeds Overgreb. E. S. hørte til Danmarks anseteste Mænd. Kong Knud lod ham og hans Broder Anders mægle i en Fiskeristrid mellem Æbelholt Kloster og Kronens Landboer og paa Borgen Grønholt 1196 bevidne Stadfæstelsen af Dommen mellem Cistercienserne i Guldholm og Cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det fornemme Broderskab, som i denne Konges Tid var udbredt over hele Landet. En Datter af E. S., Benedicte, blev endog Sveriges Dronning, i det Kong Sverker II, som var opfostret i Danmark, kaarede hende til Brud; hun døde for øvrigt tidlig efter at have født en Datter. Baandet mellem Sverker og hans Svigerfader brast dog ikke, og hans Herredømme opretholdtes længe, sikkert ved Støtte fra dansk Side. Endelig lykkedes det hans Medbejler, Erik Knutsson, at fordrive ham, og Sverker tyede til Danmark, hvor E. S. og hans Brødre rustede en Hær for at hjælpe ham. Man trængte frem i Vestergøtland, og ved Lena kom det til en haard Kamp (31. Jan. 1208), der endte med Nederlag for Sverker, og blandt de faldne vare E. S. og hans Broder Laurens; 2 Aar efter gjorde Sverker et nyt Forsøg paa at gjenvinde sit Rige, men faldt i Slaget ved Gestilren. Skjønt Sunesønnernes Tog til Sverige næppe har været et dansk Rigsforetagende, var Indtrykket ved den stolte Æts Nederlag dog ikke mindre overvældende; man mindedes det i en tungsindig Folkevise. E. S. og Laurens bleve jordfæstede i Sorø Klosterkirke; begge havde de været Klosterets Velgjørere. Af E. S.s Sønner blev Johannes (d. 1232) Marsk, Peder (d. 1256) arvede Knardrup og havde en Strid med Erik Plovpenning; af de 4 Døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmothsen og blev ved ham Moder til Jon Litle (X, 343), en anden var gift med en tysk Grev Engelbert, hvem Folkevisen om Lenaslaget berømmer. (Hans Olrik)." (DBL 1 Udg)
"død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gift med greve Engelbrect. - Folkevisen om slaget ved Lena, hvor Ebbe Sunesen deltog, nævner en greve Engelbret som deltager på Ebbes og Sverkers side." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Engelbrect. Engelbrect og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Ebbesdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). - Gift med Jon Reymote, formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Børnene Jon Lille, Cecilie og Tøre?" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Regmodsen. Jon døde før 1228. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sverker II Karlsson. Sverker blev født cirka 1164; døde den 17 jul. 1210 i Varv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Engelbrectsdatter Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Uffesen Neb. Niels døde efter 1277. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Magnus Karlsen. Barn:
Niels Mogensen (d. aft 1301);
Gift 2: med (Ukendt). Børn:
(Ukendt) Ceciliesdatter, Katarine Cecilesdatter.

Notater:

Gift med Tupi Hjort. Børn:
Niels Hjort (d. aft 1317), Sofie Tupisdatter Hjort.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1264; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Arvede 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.) med sin mor Cecilie, som han 1248 mageskiftede med Esrum Kloster mod 1 mark 2 ørtug skyldjord i Langerød (Asminderød S., Lynge Kronborg H.) og 1 mark skyldjord i Ordrup (sandsynligvis Gentofte S., Sokkelund H.) samt en gård i København Vor Frue sogn. Skænkede 1285 Esrum Kloster jord til Vi mark skyld i Kollerød (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) samt 1299 til mindemåltid alt sit gods i Langerød og Vejby (Vejby S., Holbo H.), 1306 til årlige messer for sig og sin familie hele Uvelse (Uvelse S., Lynge-Frederiksborg H.). Skænkede 1285 gods i Kirkelte (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.) og Vassingerød (Uggeløse, Lynge-Frederiksborg H.) til Kbh. Vor Frue. Ejede formentlig også gods i Tommarp (Östra Tommarp S., Järestad H. eller Kvidinge S., Åsbo H.), som han synes at repræsentere i begyndelsen af 14. årh. Afgav 1300 patronatsretten til Våsby Kirke (Våsby S., Luggude H.), det vides ikke om han ejede jord her.
Underskrev sig selv Jon Lille. En enkelt gang (1272) Jon Lille af Skåne. Der er også skånsk tilknytning i dokumenter fra 1262, -64, -82/83, men altid embedsmæssigt, mens de mange private dokumenter næsten udelukkende er sjællandske. 1285 imidlertid udtrykkeligt deltager fra Skåne i en regionalt sammensat voldgiftskommission. Konsekvent på Kristoffer-linjens side i tidens mange konflikter. Adskillige kongelige nøgleopgaver og tillidshverv. 1262 fandt Lundekapitlet ham ansvarlig for den kongeligt iværksatte konfiskering af Roskilde- og Lundekirkens værdier samt fængsling af gejstlige.
1264 gældker af Lund, et hverv der ellers i perioden blev varetaget af slægtningen Niels Erlandsen (se denne). Vidne 1264 i Roskilde for enkedronning Margrethe Sambiria, for kong Erik V Klipping 1268 i Roskilde, 1268 i Slagelse, 1271på Amager, 1271 p å Søborg, 1277 i Malmø, 1282 på Vordingborg, 1283 i Lund, for kong Erik VI Menved 1288 i Helsingborg, 1288 Helsingborg, 1289 på Søborg, 1290 på Nyborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, for enkedronning Agnes 1288 i Skælskør. 1271 i kongens råd. 1272 en af garanterne i Lübeck for kong Erik V Klippings lån. 1282-83 med bl.a. Niels Erlandsen sendt til Bara H. for at dømme og rydde op i retsfejder. 1284 en af voldgiftsdommerne i rigssagen vedr. kong Erik IV Plovpennings døtres gods. 1285 en af voldgiftsdommerne i en sag om sønderjyske forhold mellem kong Erik V Klipping og hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1285 forhandler på Erik V’s og fyrst Vizlav af Rygens vegne over for kong Magnus af Sverige. 1295 en af 5 stående dommere (mæglere) i sagen mellem kongen og hertug Erik af Sønder Halland. 1303 en af voldgiftsdommerne i sagen om Lundekirkens gods mellem kong Erik VI Menved og ærkebiskop Isam af Lund. 1303 sendt til Rom i.f.m. forsøget på at fa ophævet interdiktet over Danmark.
1299 medunderskriver på Johannes Grands lejdebrev, august 1300 medudsteder af lejdebrev for kong Håkon V af Norge, 1306-07 vidne for kong Erik VI Menved i Lund. Vidne 1256 samt udateret (1257-68) for Jakob Erlandsen, 1262 eksekutor bl.a. med Jakob Erlandsen på Estrid Nielsdatters (se I, 43) testamente. 1263 vidne på Erik IV’s døtres arveudlæg. Beseglede 1269 (21. okt.) Erland Erlandsens testamente i Lund. Beseglede 1274 i Langesøhus Cecilie Pederdatters (se II, 61) gave til Esrum Kloster. Beseglede 1278 i Næstved Jakob Nielsens mageskifte med Niels Mandrup. Beseglede 1279 (11. nov.) Olaf Haraldsens testamente.
Sendte 1283-85 en borger i Lund, ved navn Hartlev, til Norge for at handle på sine vegne. 1284 vidne på Peder Olafsens forlig med Sorø Kloster, nok på Ringsted Herredsting. 1289 vidne i Roskilde på Niels Absalonsens (se IV, 22) pantsættelse af Knapstrup. Beseglede 1291 Knud Røds hustru Margrethes gave til Esrum Kloster. 1299 udpeget til eksekutor på Lundekanniken Kristians testamente. Forhandlede omkring 1303 Tommarp-beboernes interesser over for kong Erik VI. Segl 1285 og 1293 tre bjælker med ranker, i 1264 med ruder. Den Jon Lille, der af greve Niels II af Hallands sønner anklages for at have fusket med deres arv, er Jakob Sunesens sønnesøn Johannes (se II, 45). Den Jon Lille, der 1295 vidnede med sin bror, Tøre af Vejlby, kunne være denne Jon, hvilket her er antaget." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker)
.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred. Ingefred døde mellem 1299 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Vædder. Barn i ægteskabet:
Andreas Pedersen Vædder (d. aft 1277).

Levned:
"nævnt 1274-75. Kan være den Cecilie Ceciliesdatter, der er begr. i Sorø i samme grav som Fin Jakobsen.
- Skænkede 1275 Esrum Kloster gods i Pederstrup (Nødebo S., Holbo H.) og Øverup (Esbønderup S., Holbo H.).
- Gift med Peder Vædder, nævnt 1274-1326 og formentlig tillige Sune eller Siunde." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Siunde. Siunde og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elena Sverkersdotter

Notater:

Fødsel:
Datter af Kong Sverker II (den yngre) af Sverige (c. 1164 - 17 jul. 1210, Gestilren, Västergötland) og dronning Benedikte Ebbesdatter (Hvide).
Forslægt ikke medtaget her.

Levned:
"Helena Sverkersdotter, död troligen före 1251, var en svensk kungadotter, gift med Sune Folkesson (Folkungaätten). Hon var dotter till kung Sverker den yngre och drottning Benedikta (Hvide). Med sin make fick hon döttrarna Katarina, gift med Erik Eriksson och därmed svensk drottning, samt Bengta, känd från visan Junker Lars klosterrov. [2]
Helena förekommer själv endast i två samtida urkunder, båda gällande donationer: 1237 donerades hennes makes och hennes arvegods i Kimstad till Vreta kloster, 1240 donerades hennes arvegods bl a på Visingsö till Alvastra kloster. Den senare urkunden är enbart känd i vidimation från 1340.[2]
Enligt visan om Vreta klosterrov, troligen från mitten av 1300-talet, nedtecknad på 1500-talets slut skall Helena, liksom sedermera hennes dotter, ha enlevererats ur Vreta av sin blivande make. En sådan händelse är dock inte omvittnad i samtida dokument." (Wikipedia).

Helena blev gift med Jarl Sune Folkason mellem 1220 og 1230. Sune (søn af Folke) døde i 1247 i Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1268; Drost

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Henrik Offesen Neb (d. aft 1355 eller bef 1327)).

Levned:
"Besad Rønne H. Drost i to eller tre omgange. Første gang senest 1268, ophørt tidligst 1272 (1278?). Anden gang fra 1284, måske ophørt allerede samme år. Evt. tredje gang fra 1289, ophørt tidligst 1290. Vidne for kongen ti gange 1268-71 (Arhus? 1269 (26. nov.), Aalborg 1269, Pedersborg 1269, Nyborg 1270, Amager. 1271, Ribe to gange 1271, Odense 1271, Sengeløse 1271, Søborg 1271). En af garanterne på kongens låntagning i Lübeck 1272 (3. maj). Vidne for Jakob Nielsen (se II, 87) i Næstved pinsen 1278. Vidne for kong Erik V Klipping. i Lund 1283. 1284 vidne i Nyborg på erstatningsafgørelsen til kong Erik I V's døtre. Vidne på fire breve for kongen i Odense samme år. Udateret henvendelse til Lübeck om erstatning til borgere fra Lund 1283-85. Vidne for dronning Agnes i Skælskør 1288 (14. april). Vidne for kong Erik VI Menved Søborg 1289 samt Nyborg 1290. Segl tre bjælker med ranker. Sønnerne Johannes og Henrik og formentlig også Niels og en datter. En Uffe Uffesen besegler 1284 med drosten Uffe. Seglene har svage ligheder, men ikke tilstrækkelige til at indikere slægtskab." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Nielsdatter Neb.

Notater:

Gift med Johannes (Ukendt). Barn: Niels Johannesen.
NB: Der hersker tvivl om fornavnet Mariane, evt. blot "(Ukendt) Nielsdatter Neb.

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Offe Jensen Neb.
NB: Ej nævnt i DAA 2009-11.

Notater:

Gift med (Ukendt).
NB: ikke nævnt i DAA 2009-11.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Efterslægt ikke i DAA 2009-11 side 62. En Torben Jonsen frasolgte før 1306 gods i Vindinge (Sværdborg S., Hammer H.). - Beseglede 1299 faderens gave til Esrum Kloster. Den Torben Jonsen, der vidnede på Jon Lilles skødning til Esrum 1248, må af kronologiske årsager næsten være en anden." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Jensdatter Sjællandsfar. Christine (datter af Jens Sjællandsfar) døde efter 1316. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
"Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Jurissen Hvide. Tyge (søn af Juris Stigsen Hvide og Margrethe Vagnsdatter Galen) døde mellem 1280 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Jensen Urup (d. aft 1396). Børn i ægteskabet:
Stærke Jens Pedersen Urup (d. aft 1460),
Erik Pedersen Urup.

Levned:
Peder Jensen Urup. "Var 1396 med broderen Henrik Medlover for Bjørn Svendsen, var if. Arild Urups Aner, blandt hvilke også nævnes Jon Litle Hr Jon Litle til Tommerup, gift med dennes datter Marine (første ægteskab?), og sikkert senest med Agnete, datter af Erik Ged (kaldet Pigge) og Ingefrid Nielsdatter Glob." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1275-77. - Solgte med broderen Andreas Pedersen 1277 (2. febr.) Sorø Kloster 7 øre skyldjord i Slaglille (Slaglille S., Alsted H.). Vel den "johannes filius syundonis", der yderligere skænkede Sorø Kloster 2 øre jord i Slaglille. Kan være den "Johanne Syundæs" der solgte Olaf af Roskilde vandmølle i Kildebrønde sogn, Tune H., 1300-10. - Godkendte 1275 (28. april) moderen Cecilies gave til Esrum Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Benedikte Sunadotter af Ymseborg
• Også kaldet: Benedikte Sunesdatter

Notater:

Levned:
"Gifte sig senast 1253 med Benedicta, som nämnes i livet senast 1261 och var dotter av Folke jarls son Sune Folkeson i äktenskap med Helena, konung Sverker Karlssons dotter, och 1244 blivit bortrövad av östgötalagmannen Lars Petersson. Fru Benedicta ägde staden Söderköping, som hon 1250 fått av sin syster drottning Katarina och jord i Norra Vedbo hdi Småland och hade i sitt sigill en kvinna med en falk i högra handen, stående på ett krenelerat tom, omgivet av tre stjärnor (HiSig 3:129). (Adelsvapen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Svantepolk Knutsson, til Viby. Svantepolk (søn af Knud Valdemarsen Skarsholm, af Lolland og Hedevig Svantepolksdatter, von Pomorze Gdanskie) døde før 21 feb. 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnt 1314 i forliget mellem Johannes Uffesen og Menved som enke efter marsken, søster til Niels og slægtning til Johannes og Henrik Uffesen. - Marskens hustru ifølge flere mytiske overleveringer udsat for overgreb fra kongens side, hvilket her angives som årsagen til drabet på kongen. I den store Marsk Stig-vise kaldes hun Ingeborg. Hverken overgreb eller navn kan bekræftes i samtidige kilder. - Sønnerne Andreas og Niels og en datter død som mindreårig. [1] Note: Det fremgår at sønnerne Johannes' og Henriks mødrene arv også angår "marskens enke" og hendes søn Anders. Det er rimeligt at antage at hun er søster, dvs. datter af drost Uffe Nielsen [3]." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1314.

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Andersen Hvide, af Jylland, til Tygestrup. Stig blev født cirka 1230; døde i 1293 i Ebeltoft, Mols, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Ovesen
• Titel: 1315; Ridder

Notater:

Levned:
"Nævnes 1299 blandt kongens forlovere hos ærkebiskop Jens Grand, 1314 blandt de herremænd, der vare rømte på toget til Sverige 1308, men sluttede forlig med kongen på de vilkår, at han og Henrik Offesen i kongens tilforordnedes nærværelse skulle skifte deres mødrene gods, og da skulle kongen tage den arv, som tilkom Anders Stigsen (Hvide) og marskens hustru efter hendes broder Niels, ligeledes skulle Johannes Offesen afbryde de huse, som han havde bygget i Helsingør. Var 1315 ridder og forlover for kongen ved forliget i Nyborg, men beseglede 1318 de svenske hertuginders beskyttelsesbrev for ærkebisp Esger, beseglede 1320 kong Christoffers håndfæstning, 1320 det greve Gert givne lensbrev på Sønderjylland og ligeledes det hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev, solgte 1327 til ærkebispen i Lund den af hans fader drost Uffe 1277 købte Rønne by med Rønne herred, var 1328 i Stralsund, beseglede 1329 til vitterlighed med hr. Peder Grubbe af "Storthæ" og samme år i Helsingborg greve Johans overenskomst med hr. Albert Albertsen (Eberstein). Lånte 1330 til hr. Saxe Pedersan (Uldsax) 120 mrk. sølv, genfik ved et 1332 mellem hertug Valdemar med de holstenske grever på den ene og kong Magnus af Sverige på den anden side i Helsingør sluttet forlig Lindholm Slot, som da indehavdes af hr. Eggert Brockdorff, beseglede 1335 med Neb-våbnet et på Lindholm udstedt brev, sluttede 1339 en dagtingning med kongen, hvorved han forpligtede sig til at afstå sit stenhus på Lindholm op Skyts og Oxie herreder, udstedte 5. januar 1340 et gældsbrev til Lunds Domkirke. Gjorde sig bekendt allerede 1309 ved at svigte kongen på Sverigestoget. Lige til 1340 optræder han hyppigt og havde stor politisk betydning; han var i besiddelse af Lindholm (Oxie herred), som dog muligvis var krongods, men måtte overlade Rønne herred til ærkebispen. 190 Størstedelen af hans gods kendes og lå for øvrigt især på Sjælland" (Holbek & Brun)

"

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Peder Nielsen Neb (d. aft 3 Aug 1341).

Levned:
"Var 1308 en af de herremænd som på toget til Sverige gjorde oprør og forræderisk forlod kongen og hæren. Formentig død før 1303. Købte Rønne og Rønne H . af Vizlav af Rygen 1277. Rønne H. nævnes 1303 som hans brødres arv efter hans far, drost Uffe. 1336 nævnes en Niels Uffesens gods i Strøby (Strøby S., Stevns H.). Da Niels Uffesen kan tolkes som værende afdød i kildens omtale, kan der være tale om denne Niels. 1302 ed på kong Erik VI Menveds gældsbrev til Rostok. 1314 omtales søsterens, "marskens enke", arv efter ham. Formentlig barnløs." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Pantsatte 1292 og 1295 til St. Peders Kloster i Næstved sit gods i Gavnø, fik 1338 gods i Ulkestrup i Merløse tilskødet." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (fig. 9), o. 1339. Niels Henriksen (Neb).»Anno d(omi)ni MCCCXXXIX judica o(biit) Nicolaus fili(us) d(omi)ni Hi(n)rici militis de a(n)che?« (»i Herrens år 1339 søndag 14. marts døde Niels, søn af ridder hr. Henrik af . . . .«); det
sidste ord, der er ret slidt, må betegne et stednavn . Gotlands k kalksten , 113 x 53 cm, med latinsk randskrift af reliefmajuskler, der i hjørnern e brydes af små firblade ; midt på den iøvrigt glatte sten er hugget et skråtstillet våbenskjold med et anker, slægten Nebs våben . Tidligere foran alteret, nu indmuret på hovedet i korets nordvæg" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes 1316 og 1343, beseglede 1326 i Roskilde det hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev, var død 1364, da Hasse Hwittensee til Peder Torbernsens to sønner tilbagegav alt det gods i Sjælland, som deres fader havde pantsat til Hasses svoger Bent Arvidsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gyde Lagesdatter. Gyde døde før 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Jensen Galen. Anders (søn af Jens Nielsen Galen, til Næsbyholm og Christine) blev født før 1290 i Gerslev, Skåne, Sverige; døde efter 1369 i Gerslev, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Tygesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnt 1307 i moderen Cecilies (s.d.) testamente. Det er her antaget, at faderen er Tyge Jurisen (s.d.), og at Peder derfor kan identificeres som Peder Tygesen af Vedby. - Nævnt 1307-19. Kaldtes af Stigs Vedby (Ruds Vedby, Ruds Vedby S., Løve H.). Skødede 1312 på Ars Herredsting til Johannes Gregersen sit gods i Flinterup (Store Fuglede S., Ars H.) samt 16 ørtug jord med skov i Hallebyore (Sæby S., Løve H.). Skænkede 1319 (10. maj) Sorø Kloster jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.). - Kan være den Peder Tygesen, der 1300 var garant for kong Håkon V’s lejde op til forhandlinger med kong Erik VI Menved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Skænkede 1322 gods i Store Fuglede (Store Fuglede S., Ars H.), til Skt. Agnete. Pantsatte 1327 gods i Kulby (Finderup S., Løve H.) for gæld på 150 mark sjællandsk. 1325 benævnt af Tybjerg (Tybjerg S., Tybjerg H.).
- Gift med Henrik Albrectsen [Everstein] (se note ), død senest 1325. - Sønnen Johannes datter gift med Gregers Pedersen, samt datteren Cecilie (se note).

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Albertsen von Everstein, til Tybjerggaard. Henrik (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde før 1322. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Jurissen Hvide. Tyge (søn af Juris Stigsen Hvide og Margrethe Vagnsdatter Galen) døde mellem 1280 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Svantepolksdotter Skarsholm

Notater:

Gift 2: med Tune Anundson.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Filipsson Aspenäsätten. Jon (søn af Fillip Birgersson Aspenäsätten og Cecilia Knudsdatter, Folkunge af Sverige) døde den 20 aug. 1280 i Stockholm, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Andreas Stigsen Hvide
• Titel: 1318; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup og Bjørnsholm, afstod 1304 til Aarhus kapitel sine besiddelser i Skramsholm Mark, var 1314 medarving med brødrene Johannes og Henrik Offesen (Neb), og må vel derfor være dattersøn af hr. Offe Nielsen, var 1318 ridder og beseglede da forbundet mellem hertug Christoffer og den svenske hertuginde Ingeborg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Kaas. Margrethe (datter af Hr. Niels Lændi Kaas og (Ukendt) Nielsdatter) blev født cirka 1265. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En datter til Vemmetofte og Græse (Lynge-Frederiksborg H.), gift med Jens Lauridsen (Panter), der 1349 holdt skifte med sin svoger efter deres hustruers fader hr. Johannes Offesen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Lauridsen Panter, til Vemmetofte. Jens (søn af Hr. Laurids Jonsen Panter og Cecilie) døde efter 1364. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Hak, til Højby. Niels (søn af Anders Davidsen Hak) blev født den Ja, dato ukendt; døde cirka 1362. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1359; Ridder

Notater:

Levned:
"Hr. Jens Nielsen i Kragerup (Løve H.), beseglede 1356 med ankeret i sit våben til vitterlighed med Johannes Andersen af Solbjerg, var 1359 ridder og solgte da sit gods i Ulkestrup til Jens Persen af Lammegade, beseglede 1300 til vitterlighed med sin broder og samme år med Jonas Grubbe, skødede 1363 sammen med broderen til væbneren Mathias Sood alt deres mødrene gods i Sæby (Voldborg H.), solgte 1367 til samme Mathias Sood sit gods samme sted, som han arvede efter sin broder Niels Grubbe, hvilket skøde besegledes af Bent Jensen og Siunde Jensen (Neb), brødre, var endnu 23. april 1376 nærværende på Sjællands Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Matheusdatter Taa. (Ukendt) (datter af Matheus Jacobsen Taa, af Kragerup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1363; Ridder

Notater:

Gift med Kirsten Graa. Børn i ægteskabet: Anders Ingvarsen Neb (d. bef 19 May 1417, Vadstena, Sverige),
Offe Ingvarsen Neb (d. aft 1433).

Levned:
"i Faretorp (vel Faardrup, V. Flakkebjerg H., og ikke, som fru Lisbet Bryske mener, Faretofte i Ingelstad H. i Skåne), pantsatte før 1347 sit gods i Gavnø til Ringsted Kloster, der 1347 oplod det til St. Peders Kloster i Næstved, skrev sig 1355 i Faretorp og solgte da gods i Hammer H. til kong Valdemar, pantsatte 1360 gods i Sæby til Mattis Jensen Sood og tilskødede 1363 sammen med broderen nævnte gods til Mattis Sood, var da selv ridder, beseglede 1366 til vitterlighed med hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), angives gift med Kirsten Graa." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Markvard Pøiske, til Berritsgaard (d. aft 1382). Barn i ægeskabet: Hartvig Pøiske, til Berritsgaard (d. aft 1412).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1364; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Lyngbygaard (Villands H.), var 1364 ridder, pantsatte 1366 sin by Truidstrup (Ramsø H.) til Claus Reimersen, beseglede samme år til vitterlighed med hr. Niels Aagesen (Galen) og 1383 et andet brev, hvorunder hans segl med Galen-våbnet er bevaret, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, levede endnu 1379." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Eriksdatter Skarsholm, til Skarsholm. Kirstine (datter af Hr. Erik Barnumsen Skarsholm, til Skarsholm og Gertrud Pedersdatter Grubbe, til Tybjerg ) døde efter 1432. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Lage Pedersen (Galen)
• Titel: 1364; Ridder

Notater:

Barn: Gertrud Lagesdatter (Galen).

Død:
"nævnes 1364 og var da ridder, men var død 1379." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
"var enke 1379 og 1393." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Truidsen Galen, af Alverslev . Jens (søn af Truid Jensen Galen, af Alverslev) døde før 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"1329 enke efter Barnum Eriksen [af Skarsholm]. Hun holdt fortsat i 1329 de fordrevne munke væk fra Knardrup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Barnum Eriksen Skarsholm, til Skarsholm. Barnum (søn af Hr. Erik Knudsen Skarsholm og Elisabeth, af Halland) døde før 1329. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Henriksdatter von Eberstein

Notater:

"DAA (1892) anfører at Cecilie var gift med Peder Ludvigsen, Ulsig 1968 refererer til stedet (s.77) men klart som en reference der ikke er kontrolleret. Måske er DAA's begrundelse, at Peder var fra Tybjerg.
Gavebogen; D D 2.9, nr. 181. 173: D D 2.10, nr. 116. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Ludvigsen von Everstein, til Tybjerggaard. Peder (søn af Ludvig Albertsen von Everstein og Else Pedersdatter) døde efter 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Hvide

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Galen, af Eljaröd. Peder (søn af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde før 1336. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Jonsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1305; Rigsråd
• Titel: 1305; Ridder
• Beskæftigelse: 1310; Lagmand
• Beskæftigelse: 1311; Drost

Notater:

Levned:
Omnämnes första gången 1292. Ännu ej riddare 1298. Var riddare och riksråd 1305, lagman i Östergötland 1310 samt konung Birgers drots 1311 och ännu 1314. Lämnade omkring årsskiftet 1314—1315 drotsämbetet. Nämnes åter som lagman i Östergötland 1315 och ännu 1316, men 1318 är hans måg Bo Nilsson (Natt och Dag) lagman där. Är åter drots 1322 och ännu 1333, tillika åter lagman i Östergötland 1330 och ännu 1345. Var f. d. drots 1334. Uppträder sista gången 25.9 1345, då han och hans hustru förnya sitt testamente. Var död 18.3 1347. Flera av herr Knuts 1343 o. 1345 utfärdade brev ha som dateringsort Aspenäs i Malexanders sn i Ydre hd i Östergötl., där åtminstone hans fru uppgives ha varit bosatt. Var 5.6 1319 gift med Katarina Bengtsdotter, dotter av östgötalagmannen riddaren Bengt Magnusson (Folkungaättens lagmansgren) och hans hustru Sigrid. Fru Katarina utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort ännu 12.3 1350, då hon bortgav sin gård Rönnäs, belägen antingen i Asby sn i Ydre hd i Östergötland eller i Agunnaryds sn i Sunnerbo hd i Småland. (Adelsvapen)

Knut Jonsson, död 1347, var ett svenskt riksråd, drots till de svenska kungarna Birger Magnusson och Magnus Eriksson, och lagman i Östergötland 1310–47.
Han var son till Johan Filipsson (Blå), bosatt på Aspenäs. Han omnämns första gången 1292. Han var ännu ej riddare 1298, men 1305 betecknas han som riddare och riksråd. 1310 betecknas han som lagman i Östergötland. År 1311 var han Birger Magnussons drots, en position han ännu hade 1314. Detta år, eller det påföljande, blev han dock tvungen att avträda drotsvärdigheten till Johan von Brunkow. Både 1315 och 1316 nämns han återigen som lagman i Östergötland, liksom 1330–1345. Undertecknade Frihetsbrevet år 1319
Efter Nyköpings gästabud deltog han i upproret 1318 mot kung Birger Magnusson. Han blir förmyndare och regent åt Magnus Eriksson fram till 1332, då han igen blir drots (åt Magnus Eriksson), en position han förlorar 1333 eller 1334.
Sista gången han uppträder i livet är den 25 september 1345, då han och hans hustru förnyar sitt testamente. 18 mars 1347 var han död. Han begravdes i Alvastra kloster.
Sigill: drotset Knut Jonsson, för sköldemärket lejonörn och samma vapenbild föres av alla hans söner och sonsöner led efter led [2]
Vapen: Knut Jonsson förde en gyllene lejonörn med en heraldisk lilja som stjärtprydnad på en blå sköld. Knut Jonsson skilde sig från samtidens stormän, i det att han behöll samma sigill till sin död 1346.[3]
Gift 5 juni 1319 med Katarina Bengtsdotter (Bjälboätten), dotter till Bengt Magnusson (Folkungaättens lagmansgren),lagman i Östergötland. Katarina var vid liv ännu 1350-03-12, då hon utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort, och bortgav sin gård Rönnäs, troligen belägen i Småland. (Wikipedia)

Beskæftigelse:
lagman i Östergötland 1310 frem til c. 1318, og igen 1330-1345

Knut blev gift med Katarina Bengtsdotter før 5 jun. 1319. Katarina (datter af Bengt Magnusson og Sigrid) døde efter 12 mar. 1350. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Torup (Frisenvold, Galten h.), som han 1342 tilbagekøbte af sin broder hr. Stig, pantsatte 1347 nævnte sin broders gods i Gjerrild til Niels Jensen, dræbt 1350; synes g. m. en datter af hr. Laurids Lauridsen (Abildgaard)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Lauridsdatter Abildgaard. (Ukendt) (datter af Laurids Lauridsen Abildgaard) blev født cirka 1300. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1325; Rigsråd
• Titel: 1327; Ridder
• Beskæftigelse: 1343, Estland; Statholder

Notater:

Gift med Tove Andersdatter. Børn i ægteskabet
Anders Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1394),
Ove Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1359, Middelfart Købstad, Vends, Odense).

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup, Bjørnholm, hvor han byggede en borg, Bistrup og Stenalt. Var 1325 kongens råd, 1327 ridder, gav 1330 Gods til Essenbæk Kloster for sit og sin hustrus lejersted, fik 1331 et beskærmelsebrev af kong Christoffer og dennes søn Erik, var dog samme år grev Gerts marsk, havde Sønder Herred Dyrs i pant af hertug Valdemar og grev Gert, fik 1333 af grev Gert brev på skattefrihed, alle 40 marks sager osv., sluttede sig efter grevens drab til kong Valdemar, indløste 1343 med kongens tilladelse Kalø Slot og len af hr. Claus Limbek, 1343-47 statholder i Estland, hvor han fik godset Linde i forlening af den tyske Orden.
Var 1352 en af de fire rigsforstandere i Kongens fraværelse, men 1357 hovedet for det jyske oprør, gav 1359 to gårde i Sostrup til Aarhus kapitel for sin, sin hustru fru Toves, sine forældres hr. Anders og fru Margrethes, sine sønners Offe, Aage, Henrik, riddere, Anders og Johannes’ samt sine brødres Offe, Jakob og Aages årtid, funderede 1360 et alter i Aarhus Domkirke for de nysnævntes sjæle, forligte sig 1360 på ny med kongen, gav 1361 Tygestrup til Antvorskov Kloster for sin og sine førnævnte frænders sjæle, stiftede 1383 et alter i Lybæk Kirke og gav hertil gods i Gikow sogn for sjælemesser for sig og sine fornævnte slægtninge, rejste atter 1367 et oprør og sluttede året efter med andre stormænd, deriblandt hans fætter hr. Anders Offesen, et forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar. (Holbek og Brun)
Mere detaljeret biografi i Dansk Biografisk Leksikon (1. udg.).

Beskæftigelse:
Statholder i Estland 1343 - 1347.

Familie/Ægtefælle/Partner: Timme Timmesen Abildgaard, til Torbenfeld. Timme (søn af Timme Lauridsen Abildgaard, til Margaard) døde efter 1342. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte og Græsede (en datter af Hr. Johannes Laurentsen (hvis våben var et spraglet Panterdyr." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Andersen Brok, af Estrup, til Essendrup. Jens (søn af Anders Jensen, til Essendrup og Johanne Nielsdatter Brok, til Nielstrup) døde den 24 maj 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"til Kragerup, måske den ridder Henrik Jensen, som 1377 besegler kong Olufs håndfæstning, hvis talen da ikke her er om den samtidige hr. Henrik Jensen Saltensee, en hr. Henrik Jensen besegler 1381 til vitterlighed med væbneren Otte Skaacht, og hr. Henrik Jensen af Ledøje (Smørum H.). Oprettede 1395 et præbende i Roskilde domkirke, hvortil han gav sin ejendom i Ledøje, kaldes 1396 kannik i Roskilde, skrev sig 1399 til Kragerup og fører ankeret i sit våben, beseglede 1400 et vidne af Sjællands Landsting og 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, død 9. april 1402 i Roskilde, 29. november samme år oplod hr. Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgaard til biskop Peder i Roskilde gods i Faxe herred, som han havde arvet efter hr. Henrik Jensen, ridder i Ledøje; gift med Johanne, der 1406 som enke gav gods i Sibberup og Ulkestrup til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne. Johanne døde efter 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard. Jakob (søn af (Ukendt) Nielsen Bille) døde før 1428. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup. Bent (søn af Jon Nielsen Bille, af Solbjerg og (Ukendt) Pedersdatter Lykke) blev født i 1370; døde før 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1359; Ridder
• Beskæftigelse: 1364; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Skarsholm, der 20. juli 1341 gæstedes af kong Valdemar Atterdag, beseglede 1343 forliget i Helsingborg mellem kongerne Valdemar og Magnus, kaldes kun Ericus Barnamson, beseglede 1345 til vitterlighed med Erik Hasenberg, betegnes 1354 som domicellus, men 1355 kun som væbner, var 1359 ridder og vidne med hr. Jakob Basse og 1360 nærværende hos kongen på Kalundborg slot, var 1363 en af forloverne for frøken Ingeborgs medgift, 1364 høvedsmand på Korsør slot, 1365 nærværende ved forliget med de holstenske grever i Kolding, tilskødende 1367 fru Marine af Taastrup sin hustrus mødrene gods i Skåne og i Lejre herred, var død 1369, idet skifte efter ham blev holdt 7. august samme år." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Knud Eriksen Skarsholm (d. aft 1369), Erik Eriksen Skarsholm (d.bef 1402), Inger Eriksdatter Skarsholm (d. aft 1369).

Titel:
Væbner 1355.

Beskæftigelse:
På Korsør slot.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Pedersdatter Grubbe, til Tybjerg . Gertrud (datter af Hr. Peder Grubbe og Arine Olafsdatter Saltensee) døde efter 1404 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Pedersdatter von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Johannesen Grubbe. Jens (søn af Johannes Mogensen Grubbe, af Gunderslevholm og Benedicte) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Pedersdatter von Eberstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Falster. Mads døde efter 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henneke Moltke, til Torbenfeld. Henneke (søn af Conrad Moltke, til Westenbrügge) døde før 26 nov. 1399. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsif

Notater:

Død:
"Karl Pedersen nævnes i øvrigt 1313-20 som deltager i de almindelige politiske stridigheder; hans enke Else(beth) nævnes 1326-44." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karl Pedersen Rani. Karl (søn af Hr. Peder Olufsen Rani, af Tystrup) døde cirka 1320. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jon Knutsson Aspenäsätten Blaa

Notater:

Død:
Holbek & Brun: før 6 Jan 1357.

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Larsdotter, af Ama. Helena (datter af Hr. Lars Ulfsson og Ingrid Anundsdotter) døde efter 27 okt. 1359. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1354; Ridder

Notater:

Levned:
"til Torup, beseglede 1347 til vitterlighed med sin fader og betegnes atter 1356 som Offe Andersens søn, var 1354 ridder, beskikkedes 1362 til eventuelt at overtage værgemålet for hr. Offe Stigsens sønner, beseglede 1363 til vitterlighed med sin broder, deltog 1367-68 i oprøret mod kongen, solgte 1874 Torup med meget gods til kongen, beseglede 1370-77 kong Olufs håndfæstning, gav 1391 sine hovedgårde i Virklund og Heegaard (Vrads h.) til biskopsbordet i Aarhus for sin, sin hustrus og deres forældres sjæle, afstod 1394 sit efter hr. Laurids Lauridsen arvede gods i Vrangstrup og Tyvelse til dronning Margrethe, var 1395 en af forloverne ved forliget på Lindholm, gav gods til Essenbæk kloster, tdød før 1398." (Holbek & Brun)

Død:
Knudsen: btw 1391 - 1396.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Jensdatter Lunge, til Torup. Johanne (datter af Johannes Olufsen Lunge) blev født i 1325; døde før 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).Barn: (Ukendt) Lauridsdatter Hvide (af Jylland)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Jensen Brok

Notater:

Levned:
"Jens Jensen eller Niels Jensen, som han også ofte kaldes, således 1388, da han skrives til Clausholm og oplod sin svoger Anders Jepsen til Broby indløsningsretten til noget af hans hustrus fader Lage Offesen pantsat gods, fik 1391 en stor del gods i Hovlbjerg herred i pant af Timme Limbek for 400 mrk., som var hans husfrues morgengave, købte 1396 Stånum hovedgård (Sønderhald herred) og nævnes samme år i forliget på Lindholm om kong Albrechts løsladelse, dræbt 1404 af hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) og begravet i Sortebrødre Kloster, nu vor Frue Kirke i Aarhus; året efter sluttedes den noksom bekendte orfejde i Helsingborg mellem hr. Jens Nielsen og Jens Jensens fader og sønner. Jens Jensen (S. 102) havde en datter Sille, der 1426 var g. m. Jep Basse af Nielstrup (Langebeks Dipl. 29/4 1426). [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm. Ide (datter af Lage Ovesen Panter, til Clausholm og Cecilie) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Det vides ikke med fuld sikkerhed, hvordan Gyrstingeslægten kom i besiddelse af Kragerup, men det synes sandsynligt, at Jens Gyrstinge giftede sig til gården, idet skjoldefrisen i Ringsted St. Bents kirke oplyser, at hans hustru hed Karen Henriksdatter, dvs. formentlig var en datter af hr. Henrik Jensen (Neb) af Kragerup. Hermed stemmer det forhold, at både Morten Jensen og hans broder Odensebispen ejede part i gården. Eneejere var Gyrstingerne imidlertid ikke, idet også Henrik Jensens svoger hr. Hartvig Bryske ejede en part, ifølge et brev 1408 endda halvparten.
Denne part splittedes stærkt mellem hans mange børn; i hvert fald to af døtrene fik lod i Kragerup; en ret stor part tilfaldt datteren Kirsten, som 1479 mageskiftede den til Oluf Mortensen mod 7 gårde på Djursland. Ikke desto mindre var hendes søn Jens Rud af Hessel (S. Dyrs hd.) i 1481 i stand til at mageskifte en part af lignende størrelse til Jørgen Rud af Vedby. To af fru Kirstens gårde i Kragerup by, som i mange år havde været pantsat til Peder Rud af Vognserup, endte også hos Jørgen Rud. En langt mindre part, blot en fæstegård, men dertil 9-10 andre sjællandske gårde ejedes af Kirstens søster Abele; hendes mange arvinger inden for slægten overlod 1470 godset til hendes brodersøn Claus Bryske, som på forhånd havde det i pant." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Katherina" ifl. Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Gyrstinge, til Aas. Jens blev født mellem 1340 og 1360; døde den 23 mar. 1419 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1419 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Rosensparre, i Skarholt. Jens (søn af Hr. Jep Jensen Rosensparre, i Skarholt) døde før 5 jun. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Lyngbygård - fik 1428 af mormoderen skøde på al hendes ejendom i Lyngbygård, var 1432 vidne ved forliget i Horsens m. Hansestæderne, nævnes på skiftet 1434 m. Bent Bille (se nr. 15), var 1439 på Gotland m. kong Erik og nævnes som kongens tilhænger i stilstanden m. den svenske rigsforstander, besegler 1444 i Kalmar et skøde til vitterlighed." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Axelsdatter Brahe. Margrethe (datter af Axel Brahe og Holger Holgersdatter Krognos) døde mellem 1459 og 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1453; Ridder
• Beskæftigelse: 1455; Høvedsmand

Notater:

Gift med Bente Jensdatter Lunge (d. aft 1477). Barn i ægteskabet: Ingefred Torbernsdatter Bille, af Bjergbygaard.

Titel:
Væbner 1448.

Beskæftigelse:
På Rønnebæksholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kjeld Axelsen Dötting, i Kvidinge. Kjeld (søn af Axel Clausen Dötting og Christine Truidsdatter Has) døde efter 1434. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bjergbygård og Sande (? Sandved, Vester Flakkebjerg h.) - nævnes ved skiftet 1434, skrev sig 1464 til Sande og beseglede da til vitterlighed m. sin »fætter« hr. Torbern Bille (se nr. 21), fik 1468 skøde på gods i Broby af sin stedsøn Erik Hansen Myndel, til hvem han i maj 1483 pantsatte noget gods på Sjælland og i Skåne, var død i febr. 1484, da en af hans arvinger Holger Henriksen Ulfstand mageskiftede den anpart i Bjergbygård til hr. Johan Oxe, som var tilfaldet hans hustru Birgitte Jensdatter Rosensparre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jensdatter Krumpen. Marine (datter af Jens Esbernsen Krumpen, af Ravnstrup og Kirstine) døde før 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1439; Hofsinde
• Titel: 1452; Ridder

Notater:

Gift 1: med Anne Lunge. Barn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Bille (d. c. 1468).

Levned:
"Til Solbjerg, nævnes 1434 på faderens skifte m. hr. Jakob Billes sønner (se nr. 28-30), skrev sig 1433 til Solbjerg, var 1439 hofsinde, 1440 nærværende i Kolding ved grev Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1452 ridder, levede endnu 11. okt. 1455, men var død 3. febr. 1456." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lunge. Anne og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Jensdatter Due. Else (datter af Hr. Niels Truidsen Due, til Svendstrup og Ingefred Pedersdatter) døde cirka 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lensmand

Notater:

Levned:
"Bille, Torbern, –1465, Rigsraad, var en Søn af Bent B. til Solbjærg og Allinge og Ingerd Torbernsdatter (Galen). Foruden Allinge, som han arvede efter sin Fader, ejede han Søholm og Skullerupholm, som han med meget mere Jordegods fik af sin Frues Morbroder, Hr. Steen Basse, samt Svanholm, som han kjøbte 1452, og Egede, som han giftede sig til. Han var alt 1440 en anset Mand, thi han har dette Aar forseglet det slesvigske Lensbrev. 1442 var han Ridder. I Aaret 1450 sendtes han med en Del andre Rigsraader til Mødet med de svenske i Halmstad. Kort efter nævnes han første Gang som Lensmand paa Abrahamstrup, hvilket Len først 3 Aar efter hans Død blev indløst fra hans Enke. T. B. døde 25. Nov. 1465 og blev begraven i Antvorskov Kloster. Han var 2 Gange gift, 1. med Beate Axelsdatter (Thott), Søster til de berømte 9 Axelsønner; da hun var død i første Barselseng, ægtede han Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede, ved hvem han blev Fader til 14 Børn og Stamfader til hele den senere, talrige Bille-Slægt. Hun døde først 1503. (Wegener, Abrahamstrup I, 22 ff. ; (Thiset.) (DBL, 1 Udg.)
"til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.), nævnes 1423 samt 1434 på skiftet m. faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroder hr. Steen Basse skøde på alt hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skuflerupnolm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen. Fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 gods til opbyggelse af et kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Abrahamstrup.

Død:
Begravet i Antvorskov Kloster (Slagelse H., Sorø).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Axelsdatter Thott. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Ovesdatter Lunge. Sidsel (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) døde i 1503; blev begravet i 1503 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Lykke

Notater:

Levned:
"af Solbjerg og Kelleklintegaard (Aars H.), nævnes 1434 i skiftet med sine fætre, solgte 1455 gods til sin broder Torbern og skrev sig da til Kelleklintegård, men 1460 i en »Granskningsforretning« til Solbjerg og kaldes da Peder Lykke, levede endnu 1472." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Antvorskov Klosterkirke. Dette fremgår dog ej af Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Grubbe. Anne (datter af Peder Grubbe, til Alslev og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Skarsholm, som hun pantsatte til bispen i Roskilde, 1407 solgte til hr. Hans Podebusk, med hvem hun 1408 afhændede gården til dronningen, solgte 1421 sit gods i Allindemagle til ærkebispen i Lund, der 1424 gav hende samme gods i Leje, skødede 1428 Lyngbygaard (Villands H.) til sin dattersøn Peder Bille, levede 1432." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torben Pedersen Galen, til Lyngbygaard. Torben (søn af Peder Torbernsen Galen, til Lyngby og Gyde Lagesdatter) døde efter 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Gevert Bydelsbak, af Bregentved. Gevert (søn af Hr. Erik Bydelsbak, af Bregentved) døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1371; Ridder

Notater:

Gift med Edle Jepsdatter Basse (Gamle) (d. aft 1420). Barn i ægteskabet: Johanne Barnumsdatter Skarsholm, til Skarsholm (d. bef 10 Jul 1408).


Levned:
"til Skarsholm og Ellinge (Ods herred), nævnes ligeledes 1369, var 1371 ridder, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, holdt 1378 skifte med sin hustrus svoger Anders Jensen af Havnelev om Uglerup (Tudse herred) m. m. efter Peder Basse, trættede 1381 med Hartvig Bryske om gods i Skippinge herred, gjorde 1390 mageskifte med Antvorskov Kloster, pantsatte 1399 Bjerregaard m. m. gods i Bjerre herred til hr. Jens Eskildsen, beskyldtes efter sin død for at have ladet et manddrab begå, skal have været udpeget som kongsemne, da Valdemarernes mandsstamme på tronen var uddød." Slægtens sidste mand. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Gunderslevholm i Sjælland, levede 1412." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henneke Grubendal. Henneke (søn af Hr. Claus Grubendal og Juliane Jakobsdatter Lunge) døde før 6 dec. 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe. Tyge (søn af Hr. Steen Basse) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Grubendal. Claus (søn af Henneke Grubendal og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde efter 14 sep. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Karlsdatter Rani

Notater:

Gift 1: med Iven Markmand i Sjælland (d. aft 1368). Barn i ægteskabet: Henrik Ivensen Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1389, Harrested, Sludstrup, Slagelse, Sorø).

Levned:
"Til Harrested (Ø. Flakkebjerg H.), fik 24. august 1344 vidne af Eslef hr. Karl Pedersens Enke, Jon Grubbe, Thomas Jensen, Nafne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, at hun arvede Harrested Hovedgaard m. m. efter sin fader Hr. Karl og sine brødre Niels og Peder Karlsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe. Peder (søn af Ingemar Grubbe) døde før 14 apr. 1338. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Margrethe (Ukendt). Barn: Inger Pedersdatter Rani.
"ægteskab og barn ikke nævnt hos Ulsig." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Karl Jepsen Rani (d. aft 1362),
Ludvig Jepsen Rani (d. aft 1362).

Levned:
"til Vejerstrup (Flakkebjerg H.) og Højby (Ods H.), beseglede 1337 til vitterlighed med fru Elena af Havnelev og fører Rani-våbnet, pantsatte 1338 gods i Gunderup til Per Stigsen, var 1344 medudsteder af et vidne om, at fru Ingerd Karlsdatter, Peder Grubbes, arvede Harrested Hovedgaard efter sin fader og sine brødre, pantsatte 1349 Højby til Jakob Mus for 41 mrk. sølv, var 1350 arving efter fru Ingeborg, Saxe Pedersens af Hammelmose, beseglede samme år til vitterlighed med dennes svigersøn Thomas Jensen, skrives 1354 til Vejerstrup, som han da tilbyttede sig af nysnævnte sin svoger Thomas Jensen til „Gildersig" for sit arvegods i Vinding, Aasum og Salling herreder i Fyn, pantsatte 8. september 1355 sin halvpart i Harrested og Haneskov til sin svoger Iven Markmand, var død 24. november samme år, da hr. Niels Knudsen, Thomas Jensen m. fl. vidnede, at Iven Markmand med sin hustru Ingerd arvede al Haneskov al Harrested m. m. efter hendes broder Jakob Karlsens død. NB. Samtidig levede i Sjælland en anden Jakob Karlsen af slægten Saltensee, søn af Hr. Karl Pedersen og fru Elsef; han var 1328 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting og gav 1344 al skoven ved Kvislemark til St. Peders Kloster i Næstved i sjælegave." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn:
Nicolaus Tuesen Rani, af Harebjerg,
Peder Tuesen Rani, af Harebjerg.

Levned:
"Nævnes med (broderen?) Jakob 1328, skødede 1333 gods i Froste herred til Peder Jensen af Nym, kannik i Lund, og kaldes da Tue Nielsen kaldet Pæling af Harebjerg (Torne H.), kaldes 1334 Tue Pæling og fik da 10 mrk. sølv i ærkebisp Karls testamente." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bengt Jonsson Aspenäsätten Blaa

Notater:

Levned:
Nämnd 20.11 1352—1374. Kallas sven ännu 1371. Var död 11.3 1382. Var bosatt i Ärnäs i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland. Var 25.5 1369 gift med Ingeborg Gregersdotter. (Adelsvapen)

Bengt blev gift med Ingeborg Gregersdatter, af Sandbro cirka 1369. Ingeborg (datter af Hr. Gregers Styrbjörnsson, af Sandbro og Katarina Bengtsdotter) døde før 8 mar. 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Tuesen Bild, til Skovsbo. Niels (søn af Tue Nielsen Bild og Sophie Jonsdatter Rani) blev født i 1370; døde i 1410 i Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Ellen Markvardsdatter Vestenie. Barn i ægteskabet: Markvard Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1464).

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Rosenkrantz. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Svend Udsen (d. bef 1428). Børn i ægteskabet: Anders Svendsen Udsen (d. c. 1433),
Else Svendsdatter Udsen (d. 1482, Viborg Købstad),
Gjertrud Svendsdatter Udsen, til Sostrup (d. bef 23 Oct 1466),
Kirsten Svendsdatter Udsen.

Notater:

Levned:
"til Clausholm, som brændte to gange i hans tid, og Skjærvad, nævnes 1405 i orfejden efter faderens død. (S. 102) Lage Jensen, skrev sig 1434 til Græsede (Erslev: Testamenter). " (Holbek & Brun)

Lage blev gift med Pernille Munk, til Markie cirka 1425. Pernille (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde cirka 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brok Jensen
• Beskæftigelse: 1429; Lensmand
• Titel: 1429; Ridder
• Beskæftigelse: 1432; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Essendrup, (kaldes også Brok Jensen) til Essendrup, nævnes 1425 i et vidne af Galten herredsting, var 1429 ridder og lensmand på Københavns slot, 1432 rigsråd og beseglede forliget i Horsens med hansestæderne, solgte samme år hovedgården Søttrup (Hads herred) til bispen i Aarhus, var 1433 en af de fuldmægtige, som i Kalundborg forhandlede med de engelske afsendinge og i Køge med Stralsunderne, 1435 lensmand på Aalborghus og nævnes samme år i fredstraktaten i Vordingborg, har 1438-39 medbeseglet Hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til Kong Erik (1439 nævnes en anden lensmand på Aalborghus), forseglede 1440 lensbrevet i Kolding, 1441 påny lensmand på Aalborghus. Faldt 3. maj 1441 i slaget på St. Jørgensbjerg: Vendelboerne, der kendte ham som en streng bondeplager, huggede liget i syv stykker og sendte et til hvert af Vendsyssels herreder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Københavns slot, 1435 på Aalborghus.

Død:
Falden i slaget på St. Jørgensbjerg

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Henriksdatter Gyldenstierne. Ellen (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde før 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Andersdatter Hak. Sophie (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard. Sivert (søn af Laurids Jensen Blaa, til Orebygaard og Bodil Eriksdatter Sjællandsfar, til Orebygaard) døde efter 1422. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer

Notater:

Gift med Marine Nielsdatter, af Torup (d. aft 1454). Børn i ægteskabet: Axel Andersen Gyrstinge (d. aft 1454),
Birgitte Andersdatter Gyrstinge (d. aft 1490).

Beskæftigelse:
"l Aas, nævnes 1420 i et vidne af Sjællands Landsting og var året efter sammesteds med at vidne, at Sønderjylland hører til Danmark, landsdommer i Sjælland , levede 3. november 1449, efterfulgtes som landsdommer af en anden Anders Jensen, der var af slægten Passow og ialtfald 15. november 1453 var landsdommer." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1411; Høvedsmand
• Titel: 1411; Ridder
• Beskæftigelse: 1417; Lensmand
• Beskæftigelse: 1417; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Kragerup (Løve H.), Hastrup (Nørvang H.), købt 1420 af bispen i Ribe, og Korsøgaard (Rinds H.), som han købte kort før sin død. - studerede vist 1398 ved universitetet i Prag, var 1402 i Stockholm, var 1408 kun væbner, men 1411 ridder, samme år høvedsmand på Flensborg, som han 1431 efter et kækt forsvar måtte overgive til Holstenerne, fik 1417 tillige Møgeltønder i forlening af Ribe bisp og var da rigsråd og beseglede som sådan forbundet med kongen af Polen. 1423 høvedsmand på Elfsborg, nævnes senere ved et stort antal inden- og udenrigske forhandlinger i kong Erik af Pommerns tid, men måtte dog omsider lige som sin broder bispen gå med til opsigelsen til kongen og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1437 høvedsmand på Koldinghus, samme år til sin død høvedsmand på Ravnsborg samt 1445 på Krogen, angives død 1. januar 1440 eller 28. april 1448, levede dog bevislig 15. juni 1446, men var død 15. november 1447." (Holbek & Brun)
"Morten Jensen Gyrstinge *1379 †1446-47 søn af Jens I. Gyrstingen til Aas *1340-60cc †1419.03.23 Roskilde og Karen Henriksdatter Kikebusch begravet Ringsted Kirke.
Gift med Ellen Olufsdatter Lunge datter af Oluf Jacobsen Lunge til Skjoldenæs †1389.06.29 og Anne Pedersdatter Jernskæg til Skjoldenæs og Vognstrup †1432+.
Skal have studeret i Prag 1398, var 1402 i Stokholm, 1408 væbner, 1411 ridder, 1417 rigsraad, 1427-31 høvedsmand på fæstningen Duborg ved Flensborg.
Han skriver sig 1445 til Kragerup i Holbæk amt. Han havde part i herregården Kragerup, hele Hastrup fra 1420 og 1446 skøde på Korsøgaard i Simested.
Krusborg i bogen Thyregod Sogn gengiver sagnet om Morten Jensen der myrder birkedommeren i Fuglsang i Thyregod, fordi denne ikke dømmer efter hans sind. Men Hastrup Birk blev først oprettet 110 år efter hans død. Moralen i sagnet rammer en kerne: birkene var herremandsret ikke landets lov og ret. En birk var tilknyttet et gods og skulle sætte herremandens vilje igennem hvis muligt mod bøndernes — et skammeligt kapitel i dansk retshistorie.
Morten Gyrstinge kan ikke have opholdt sig meget på Hastrup, for han var som sagt høvedsmand på Duborg og skrev sig til Kragerup, men hans børn arver Hastrup.
Børn: Jens Mortensen Gyrstinge †1457+. Folmer Mortensen Gyrstingen †1466.07.18., NN Mortensdatter Gyrstinge, Oluf Mortensen Gyrstinge †1511+. Overtager Hastrup" (Sørensen)

Beskæftigelse:
På Flensborg, 1423 på Elfsborg, 1437 på Koldinghus, og på Ravnsborg, 1445 på Krogen.

Titel:
Væbner 1408.

Beskæftigelse:
Møgeltønder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Olufsdatter Lunge. Ellen (datter af Oluf Jacobsen Lunge, til Skjoldenæs og Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Mødte 1472 for sin husbond i en sag på Albo Herredsting, levede 1486, begravet i Valby kyrka." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge. Holger (søn af Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge og Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Saxstrup. Yderligere børn i ægteskabet: Ingefred Torbensdatter Rosensparre (d. btw 1512-1561),
Anne Torbensdatter Rosensparre (d. Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Gye Torbernsdatter Rosensparre (d. aft 1517).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Pedersen, til Ingelstad. Steen (søn af Peder Lauridsen, i Ryde og Karen Steensdatter Bielke, af Sverige) døde efter 1487; blev begravet efter 1487 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Else Mikkelsdatter. Børn i ægteskabet: Karl Bille (d. aft 1499),
Axel Bille (d. aft 1498).

Levned:
"til Lyngbygård, som blev udlagt til ham på skiftet 1465, men som han senere »med liden ret« solgte til Henning Brostrup - faldt i krigen i Sverige 1467." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
"død i barselsseng da sønnen Lage blev skåret ud af hendes side." (Holbek & run)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jørgen Urne, til Broløkke. Jørgen (søn af Hr. Lage Nielsen Urne, til Hørby og Alhed Breide) blev født skønnet 1410; døde den 21 maj 1480 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1480 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"levede endnu 1516, da hun solgte Gods i Skaane." (Holbek & Brun)

Karen blev gift med Niels Grubbe, til Lystrup og Alslev efter 1472. Niels (søn af Peder Grubbe, til Alslev og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde efter 1 maj 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1464; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Solbjerg - var 1464 hofsinde hos dronningen, beseglede 1472 og 1475 til vitterlighed m. Bent og Steen Bille, hr. Torberns sønner (se nr. 48 og 51), pantsatte 1476 til sin hustru den part i Solbjerg, som han havde i pant af sin broder Jens, levede endnu 1481, men døde før 1486." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted. Tale (datter af Arild Baad, af Halland, til Vadsted og Gundel Thorkildsdatter Brahe, til Mygdal) døde i 1500; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var 1486 enke og fik da af sin farbrodersøn Per Bille fuldmagt til at indløse en gård i Merløse af Ulrik Sandbergs arvinger, levede 21 april 1495, da fru Cecilie Ovesdatter i Egede, Hr. Torbern Billes efterleverske, tillod sin datter Inger Billesdatter at indløse to gårde i Stevns herred fra fru Inger af Vollerup." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1495.

Inger blev gift med Hr. Niels Jensen Present, til Vollerup før 1472. Niels (søn af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 1472; blev begravet efter 1472 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Anders Staverskov Gøye før 1472. Anders (søn af Henrik Staverskov Gøye, til Kjerstrup) døde før 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Peder Lang, til Valløse før 1472. Peder døde før 6 sep. 1511. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Stigsdatter Krognos. Magdalene (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Svanholm og Kærsgård - forseglede 1464 til vitterlighed m. sin fader, skrev sig 1469 til Svanholm, tilbyttede sig 1472 sin broder Steens lod i Svanholm mod sin lod i Allinde og erhvervede ligeledes Bent Billes anpart, 1490 sin moders og kort efter sine søstres andele i den samme gård, mødte 1492 på skiftet efter sin fader og sine afdøde søskende. Erhvervede 1499 Kærsgård (Vends h.) ved mageskifte m. sin svoger hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, var 1506 værge for Claus Bentsen Bille, mødte 1507 på skiftet efter moderen, afstod 1508 hele sin del i Nielstrup til sin søstersøn Johan Oxe." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 17) Peder Bille, død 1508, og Hustru, død 15[21]. Minuskelrandskrift med rigt forsirede Begyndelsesbogstaver: »Hic iac(et) sepultus nobi(li)s vir Petr(us) Bylle, armiger de Swanholm, qui obijt an(n)o D(omi)ni mdviii, cu(m) uxore sua d(omi)na An(n)a q(ue) obijt an(n)o md□« (»Her ligger begravet den ædelbaarne Mand, Peder Bille, Væbner, til Svanholm, som døde i Herrens Aar 1508, med sin Hustru, Anna, som døde 15□«). Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Randskriften stod paa et for Enderne oprullet Baand med Smaablade ved Overgangen til Hjørnecirklerne; tværs over Stenens Flade var et bredt Bælte, hvori to hjelmede Vaaben for Bille og Gyldenstjerne. Stenen var af »hvidagtig Marmor« og laa »i Gangen ved den ene Side, ind under Stolestaderne«, der blev optaget, da Stenen blev tegnet 1756 af Abildgaard. Sjællandsk Arbejde, beslægtet med den sengotiske »Initial«-Gruppe, næppe ældre end 1515—20." (Danmarks Kirker)
Mindesten? i Sankt Hans Kirke i Odense

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1490; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen.
Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gladsakse. 1497 Vesterstad

Begravet:
Ligsten afbildet. Med begge ægtefæller.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos, til Krapperup. Ellen (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnow før 1490. Margrethe (datter af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1490; blev begravet efter 1490 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø før 1487. Johan (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov) døde før 18 maj 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"oplod 1492 sin broder Peder Bille al rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin fader og søskende, 1497 stiftedes en sjælemesse for hende, skifte (efter hende?) holdtes omkring 1510 af hendes børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (på deres hustruers vegne) om Tim Hovedgård og meget bøndergods i Jylland". (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde før maj 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard. Jakob (søn af (Ukendt) Nielsen Bille) døde før 1428. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup. Bent (søn af Jon Nielsen Bille, af Solbjerg og (Ukendt) Pedersdatter Lykke) blev født i 1370; døde før 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern. Hans (søn af Henning van Podebusk og Gisela von dem Sunde Putbus) døde efter okt. 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1403; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1407; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bahus. 1410 Kalundborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Madsdatter Falster. Karine (datter af Mads Falster og Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Tygesdatter Basse (Gamle)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup. Ove (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og (Ukendt) Aagesdatter Steeg) døde før jul. 1458; blev begravet før jul. 1458 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Steen Basse (Gamle)
• Beskæftigelse: 1406; Lensmand
• Titel: 1430; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tybjerg, var 1406 lensmand på Elmelunde på Møn, forseglede 1408 blandt fru Edle Jakobsdatter Basses samfrænder, fik 1416 udlagt Søholm (Stevns herred), Skullerupholm (Voldborg herred) og Lykkesholm (nu Hofmansgave i Fyn) på skiftet efter sin svigerfader, forseglede 1419 forbundet mellem kong Erik og kongen af Polen og kaldes da „Steen Basse af Imborg", blev 1421 med sin frue optaget i Nyborgs Borgerskab, var 1422 lensmand på Visborg, 1423 lensmand på Nyborg og forseglede da kong Eriks forbund med de vendiske stæder, købte samme år Rosendorp og Jersøre (i Skam herred) samt året efter Bolderup, var 1425 endnu væbner og blev samme år med hr. Erik Krummedige sendt til Lybæk, stiftede 1427 et vikarie i Nyborg Kirke og lagde dertil, en stor del gods , deriblandt Jersøre og Rosendorp hovedgårde, var 1430 ridder, 1432 nærværende ved forhandlingen i Horsens med de vendiske stæders udsendinge , 1433 blev hans tjener hans Frost henrettet for en grov forseelse i hans brød; 1435 var han nærværende ved mødet i Halmstad, ved kong Eriks konfirmation på Halmstadmødets beslutninger og ved forliget i Vordingborg, ligeledes nærværende 1440, da grev Adolf blev forlenet med Sønderjylland, 1446 tilskødede han hr. Torbern Bille alt sit købe- og pantegods." (holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Elmelunde på Møn, 1422 på Visborg, 1423 på Nyborg.

Titel:
1425 væbner.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.

Steen blev gift med Helene Johansdatter Bjørn den Ja, dato ukendt. Helene (datter af Hr. Johan Olufsen Bjørn, til Søholm og Ingeborg Pedersdatter Grubbe, til Skullerup) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sophie Basse (Gamle)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Olufsen Godov. Peder (søn af Hr. Oluf Pedersen Godov og Sophie Pedersdatter Panter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld. Albrecht (søn af Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld og Gese Olufsdatter Bjørn) døde før 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik som Enke tilskødet af Jep Begere alt det Gods i Falster, som denne havde i Pant af Jon Grubbe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Folmer Folmersen, af Stadsager. Folmer (søn af Hr. Folmer Arnoldsen) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Bengtsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1400; Häradshövding

Notater:

Gift 2: med Birgitta Bengtsdotter (begr. 25 Jun 1420, Vadstena).

Levned:
Skrev sig till Sundby i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland 25.1 1392. Nämnes såsom häradshövding i öknebo hd i Södermanland 1400—1407. Levde ännu 2.4 1419. Begrovs 26.9 1420 i Vadstena kloster. Var gift först efter all sannolikhet redan 20.2 1402 med Sofia Gertsdotter, dotter av riddaren Gerhard Snakenborg och Kristina Bengtsdotter (Bielke), och sedan med Birgitta Bengtsdotter, som 25.6 1420 begrovs i Vadstena kloster. (Adelsvapen)

Beskæftigelse:
häradshövding i Öknebo hd i Södermanland 1400-1407.

Knut blev gift med Sophia Gertsdotter Snakenborg cirka 20 feb. 1402. Sophia (datter af Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg og Kristina Bengtsdotter Bielke, af Åkerö) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovsbo, levede som enke 1461, fra hvilket år hendes sigil med det Bild'ske skjold og hjelmmærke endnu er bevaret.
(S. 264) Peder L., enken Johanne fik 1. april 1466 pavelig tilladelse selv at måtte vælge sig skriftefader (Pavebr. III. 386)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Eriksen Lykke, til Stadsgaard. Peder (søn af Hr. Erik Jensen Munk, til Stadsgaard og Birgitte Pedersdatter Lykke) blev født i 1382; døde mellem 1444 og 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine

Notater:

Levned:
"gav 1461 som enke gods til Antvorskov Kloster, 30 Jan. 1463 keiste Lasse Henriksen (Fikkesen) til sin værge og skødede til dronning Dorothea fire gårde i Rumperup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Pedersen Present, af Vollerup. Jens (søn af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Marine) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vilsted, mageskifte med hr. Christiern Vendelbo om en gård på Aistrup Mark, beseglede 1409 til vitterlighed med hr. Hans Podebusk og fører stjernen i sit sigil, nævnes 1412 blandt kongens forlovere ved forliget i Flensborg, levede 1425." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ottesdatter Krummedige. Mette (datter af Otto Krummedige og Margrethe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1480; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Clausholm og Græsede, som han genopbyggede, og Skjærvad, nævnes som anført 1443, havde to år efter endnu ikke fyldt 18 år, hvorfor stiffaderen havde hans gods i værge, blev alt 1449 ridder, fejdede 1457 tillige med sin halvbroder Maurids Nielsen (Gyldenstierne) imod bispen i Børglum, fik 1458 Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg herred) på skiftet efter sin husfrues fader, var 1465 rigsråd, arvede 1472 meget bøndergods efter fru Johanne af Vemmetofte, 1480 lensmand på Dragsholm, 1482 på en sendelse til Norge, 1483 afsending til mødet med de svenske i Halmstad, forseglede s.å. kong Hans' håndfæstning, stiftede 1498 sjælemesser for sig og sin hustru i Antvorskov Kloster, død 26. april 1498 vistnok på Gunderslevholm, hvorfra han 19. april udstedte et vidnesbyrd; han var en af sin tids største godssamlere, men forsømte dog ikke at betænke kirker og klostre. (S. 103) Hr. Axel Lagesen var næppe 1480 lensmand på Dragsholm. Han nævnes nok „på Draxholm" dette år, men D. er vist en læsefejl for Claxholm (Clausholm). [3]" (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Dragsholm (Claxholm?).

Axel blev gift med Ellen Ovesdatter Lunge før 15 sep. 1454. Ellen (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Høvedsmand
• Titel: 1490; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Estrup og Bregenholm, som 1472 udlagdes ham på skiftet efter forældrene, og Frøbjerg (Bog herred), var en ustyrlig og voldsom natur og er især kendt for den langvarige fejde, som han i årene 1460 til 1475 førte med slægten Rosenkrantz, var 1468-69 lensmand på Koldinghus, fik 1472 udlagt Vemmetofte på skifte efter fru Johanne Nielsdatter, dræbte 1486 en anset borger i Randers Niels Paaske, forseglede som væbner hyldingen i lund 1487, men var 1490 ridder, angives at være falden på Ditmarsktoget, men levede dog endnu 1503, da han gav en gård til Sct. Hans kloster i Odense for sin sjæls frelse. Fru Else Laxmands 1. ægtefælle hed hr. Oluf Nielsen Galen og den i skiftet 1509 omtalte Oluf Olsen er deres søn (jvf. ndf. S. 501). [2]
Hr. Lage B., hans 1. Frue hed Else Poulsdatter Laxmand. [3]
* Man ved ikke præcist hvornår drabet på Niels Påske foregik. Det bliver fremført i bogen "Fejde og magt i senmiddelalderen" af Jeppe Büchert Netterstrøm, at det sandsynligvis har foregået et sted imellem 1466-1468. (Se side 155, fodnote 319). [4]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1468 - 1469 på Koldinghus.

Titel:
Væbner1487.

Lage blev gift med Else Poulsdatter Laxmand før 1460. Else (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lage blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg efter 1466. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe, til Alslev. Peder (søn af Evert Grubbe, til Alslev og Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev) blev født cirka 1388; døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Madsen Bølle, til Krønge. Erik (søn af Mads Andersen Bølle og Susanne Eilersdatter von Rantzow) døde efter 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Henriksen Hollunger (d aft 1474). Barn i ægteskabet: Bodil Pedersdatter Hollunger.

Notater:

Gift med Erik Christiernsen Fasti, til Voldvjerg (d. aft 1487). Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Fasti (d. aft 1500),
Ingerd Eriksdatter Fasti,
Ingeborg Fasti, til Strandet,
Else Fasti, til Lindebjerggaard.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1511; Admiral
• Titel: ml. 1513 og 1515; Ridder

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen.
J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,)
"til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1487 Gotland. 1520 - 1523 Bursø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Axelsdatter Brahe. Holger (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 18 nov. 1495 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i Tommarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrethe Arvidsdatter Trolle den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 6 feb. 1522 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Torbensen Rosensparre
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1510; Foged
• Beskæftigelse: 1514; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1518; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Skarholt, trættede 1500 sammen med sine Søskende som Arvinger efter Erik Bille mod Hr. Poul Laxmand om nogle Boder i Malmø, var vist 1510 Foged paa Bahus, solgt 1512 med sin sine Søstres samtykke en Søsterpart i Lyngbygaard til Hr. Jens Holgersen Ulfstand, 1513-22 forlehnet med Gyrstinge Lehn, 1514 Fodermarsk, 1516 forlehnet med Halmstad Herred, 1518-19 Høvedsmand paa Laholm, 1520 forlehnet med Froste Herred, som han vist beholdt til sin død, svoer 1523 gjentagne Gange paa Skaane Landsthing Kong Christiern Lydighed, men sluttede sig desuagtet s. A. til Kong Frederik, kaldes 1523 Jens Skarholt og var Landsdommer i Skaane, død kort før Jul 1530." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1513 - 1522 Gyrstinge Len, 1516 Halmstad Herred, 1520 Froste Herred.

Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
1518 - 1519 på Laholm.

Jens blev gift med Birgitte Stensdatter Bille den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Birgitte (datter af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) døde den 21 jun. 1553. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Steensdatter (Gøye)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Andersen Banner, til Asdal. Erik (søn af Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda og Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1450 i Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde efter 1490; blev begravet i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Pedersen Høeg, til Eskjær. Niels (søn af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde den 10 aug. 1524 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1509, Skåne, Sverige; Landsdommer
• Titel: 1530; Ridder

Notater:

Levned:
"til Boserup (Luggude H.), blev efter sin moders død skåret ud af hendes side og mistede derved sit ene øje, beseglede 1494 sonen for Jep Bagges drab, deltog 1500 med sin hustru, sine børn, sin hustrus moder og dennes brødre og mange andre danske i en pilgrimsrejse til Rom, hvor de 31. dec. blev indskrevne i den Helligånds Broderskab, betænkes 1503 i Hans Urnes testamente, var alt 1509 landsdommer i Skåne, måtte 1523 med en stor del andre skånske adelsmænd påny tilsværge Kong Christiern huldskab og troskab.
Død 9. oktober 1530 i Roskilde, begravet i Roskilde Domkirke, hvor han på gravstenen kaldes ridder, hvad han dog først kan være blevet samme år, i alt fald efter 3. jun" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Foged

Notater:

Levned:
"til Alslev, 1507 bispelig lensmand på Lekkende, fik 1510 noget bøndergods i forlening af Roskilde biskop, var 1513-1516 foged på Tryggevælde, levede 29. juli 1516, da han beseglede til vitterlighed med sin moder, men skal være faldet i Sverige kort efter." (Holbek og Brun)

Beskæftigelse:
Bispelig lensmand på Lekkende.

Beskæftigelse:
1513 - 1516 på Tryggevælde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Alhed Tetzdatter Rosengaard. Alhed (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde før 31 jul. 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Hansen Juel, af Langeland, til Lejbølle. Gregers døde efter 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"død i første barselsseng og hr. Jakob arvede barnet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Jepsen Ravensberg, til Kindholm. Jacob (søn af Jep Jensen Ravensberg og Ellene Albrechtsdatter Krag, af Sjælland, til Kindholm) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Lystrup (Faxe H.), beseglede 1510 til vitterlighed med sin broder Laurids og 1516 til vitterlighed med sin moder, 1523 lensmand på Tryggevælde, nævnes 1536 i recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Tryggevælde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten (Fig. 10) over Sivort Grubbe af Listrup, død den første Søndag i Faste 1559, og Hustru Mette Wlfeltd, død Tirsdag før Pinsedag 1562. Personalindskriftens fordybede Versaler staar i Fodfeltet. Midtfeltets to Figurer, Manden klædt i Rustning med Sværd og Stridshammer, og Hustruen i Enkedragt, fylder stærkt i Portalrammen, hvor de fire første Aneskjolde er anbragte paa Fladbuen, Resten paa Pilastrene (det øverste ophængt ved en Rem i Kapitælet). Bueslagets Top dækkes af en Kartouche med fordybet Indskriftvers: »Vi lefde mit Glede oc Game(n) oc hagde vore XVII Bør(n) tilsame(n)«. ... Den ret slidte gullandske Kalksten, 253 × 171 cm, laa paa sin oprindelige Plads i Korgulvet over en muret Begravelse, men blev 1895 paa Nationalmuseets Foranledning optaget og opsat paa Taarnrummets Nordvæg" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup. Mette (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født skønnet 1486 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 maj 1562 i Fakse herred, Præstø; blev begravet i 1562 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ifl Holbek & Brun begr. Antvorskov Klosterkirke, Antvorskov, Slagelse, Sorø.
Navnet optræder i Danmarks Kirker - men i forbindelse med en anden hustru og et usandsynligt årstal: "Hr. Torbern Nielsen (Present) af Vollerup, og Hustru
Fru Kirstine, død 1450." (Mon den rigtige person?)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Pallesdatter Ulfeldt. Ellen (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) døde efter 1515. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skiftede 1520 med sit søskendebarn, fru Birgitte Olufsdatter Thott på Vallø, arven efter deres fætter biskop Niels Clausen Kraus, levede endnu 17. maj 1534." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Hak, til Egholm. Eiler (søn af Mogens Hak, til Hikkebjerg og Lene Eilersdatter Rønnow) blev født i 1467; døde den 19 sep. 1501 i Sæby, Voldborg, Roskilde; blev begravet i 1501 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs før 1481. Henrik (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 29 May 1496 med Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (1498). Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Bille.

Fødsel:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Hans Bille, død 1542, og Inger Rønnov, død 1548 (Fig. 9). Midtpartiet fyldes af to Figurer, Manden i Rustning, Hustruen i Enkedragt. Foroven Bille- og Rønnovvaaben og derimellem en Gavl med vingede Englebørn; paa Siderne to Gange syv Aneskjolde; forneden Reliefversaler: »Her liger Her Hans Bilde Rider til Egede som død Aar 1542 alle Helgen Aften met syn Høstru Fru Inger Rønof, som døde otthe Dage efter Sct. Mortens Dag 1548«. I Randen findes Levninger af en tidligere, Mddelalderlig Indskrift (Forkortelsestegn og tre 0’er fra et latinsk Aarstal). Den gullandske Kalksten, 219 × 127 cm, .... Nu opsat i Skibets Nordvæg." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Hans blev gift med Inger Corfitzdatter Rønnow cirka 1505. Inger (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde den 19 nov. 1548; blev begravet i 1548 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd

Notater:

Gift 1502 med Edel Mikkelsdatter Jernskæg (d. c. 1511). Yderligere barn i ægteskabet: Ermegaard Torbernsdatter Bille (f. aft 1502).

Levned:
"Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1503-1512 på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand

Notater:

Gift 3 Dec 1508 med Pernille Olufsdatter Krognos (c. 1480, Krapperup Gods, Luggude, Skåne, Sverige - 26 Apr 1533, Svenstrup Gods, Borup, Ramsø, Roskilde).
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Bille, til Bregentved (aft 1509 - c. 19 Sep 1555),
Oluf Bille (aft 1509 - 1534),
Frands Bille, til Søholm (aft 1509 - 11 Sep 1563, Öland, Sverige),
Hans Bille (aft 1509 - 13 Mar 1558, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Torbern Bille, til Markie (aft 1509 - 1572),
Mourids Bille (aft 1509 - 1534),
Eggert Bille, til Markie og Gedsholm (aft 1509 - aft 1580),
Ermegaard Andersdatter Bille (aft 1509 - 1564, Helsingborg Slot, Skåne, Sverige),
Anne Andersdatter Bille (aft 1509 - 1551, Klågerup, Svedala, Skåne, Sverige),
Ingeborg Andersdatter Bille, til Egede (aft 1509 - 1608),
Margrethe Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Christoffer Bille (f. aft 1509).

Levned:
"til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden under Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik I.
1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
1505- 1534 på Stege, 1530-1535 på Dalby kloster, 1533 Vordingborg, 1539 på Dronningholm, 1540-1545 Stegehus.

Beskæftigelse:
På Sjælland, allerede i 1533 øverste befalingsmand på Sjælland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1503; Hofsinde
• Titel: 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Oxe, Johan, –1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Ovenstaaende Johan O., antages at være født omtr. 1487. I Kong Hans’ Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517-22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paa Laaland, hvori han snart fik Pant. Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gjøerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. – J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti. Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534. (Ryge, Peder Oxe S. 25 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg)
"til Nielstrup, nævnes 1503, Hofsinde, stiftede 1517 Sjælemesser i Kippinge Kirke for Hr. Torbern Oxes Sjæl, havde 1517—22 Lindholm Slot i Pant, var 1517 Væbner, men 1519 Ridder. Gjorde 1518 en Rejse til den hellige Grav, 1523 Rigsraad, s. A. Lensmand paa Ravnsborg som Indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af Hr. Henrik Gøye, men Handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til Greve Christoffer, der 1534 paany forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret paa Nielstrup af Borgere og Bønder og dræbt 24 Dec. 1534, ved at en Falkonet sprang." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1517.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Under tene sten liger her Jehan Oxe salig met Gud, ridder til Nielstrup, som døde paa Nielstrup ten torsdag for juul an(n)o d(omi)ni 1535" (fejl for 1534) (Danmarks Kirker)

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye før 3 jan. 1520. Mette (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) døde efter 30 jul. 1536; blev begravet efter 1536 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff, til Glorup mellem 1502 og 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff, til Glorup og Anne Andersdatter Passow) døde den 28 sep. 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1535 i Svindinge, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte mellem 1502 og 1506. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eiler Bryske, til Dallund, Langesø, Margaard og Slumstrup (d. 5 Feb 1529). Børn i ægteskabet: Iven Bryske (d. aft 1531),
Anton Bryske (d. 11 Jul 1566, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Claus Bryske (d. 1537, Nyborg Købstad),
Gert Bryske (d. 13 Jun 1552, Dallund Slot, Søndersø, Skovby, Odense),
Sidsel Bryske (d. 7 Feb 1573, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Inger Bryske (d. bef 1551),
Lisbet Bryske.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm og Berete Eilersdatter Rønnow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Rosensparre, i Skarholt. Jens (søn af Hr. Jep Jensen Rosensparre, i Skarholt) døde før 5 jun. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Lyngbygård - fik 1428 af mormoderen skøde på al hendes ejendom i Lyngbygård, var 1432 vidne ved forliget i Horsens m. Hansestæderne, nævnes på skiftet 1434 m. Bent Bille (se nr. 15), var 1439 på Gotland m. kong Erik og nævnes som kongens tilhænger i stilstanden m. den svenske rigsforstander, besegler 1444 i Kalmar et skøde til vitterlighed." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Axelsdatter Brahe. Margrethe (datter af Axel Brahe og Holger Holgersdatter Krognos) døde mellem 1459 og 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1453; Ridder
• Beskæftigelse: 1455; Høvedsmand

Notater:

Gift med Bente Jensdatter Lunge (d. aft 1477). Barn i ægteskabet: Ingefred Torbernsdatter Bille, af Bjergbygaard.

Titel:
Væbner 1448.

Beskæftigelse:
På Rønnebæksholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kjeld Axelsen Dötting, i Kvidinge. Kjeld (søn af Axel Clausen Dötting og Christine Truidsdatter Has) døde efter 1434. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bjergbygård og Sande (? Sandved, Vester Flakkebjerg h.) - nævnes ved skiftet 1434, skrev sig 1464 til Sande og beseglede da til vitterlighed m. sin »fætter« hr. Torbern Bille (se nr. 21), fik 1468 skøde på gods i Broby af sin stedsøn Erik Hansen Myndel, til hvem han i maj 1483 pantsatte noget gods på Sjælland og i Skåne, var død i febr. 1484, da en af hans arvinger Holger Henriksen Ulfstand mageskiftede den anpart i Bjergbygård til hr. Johan Oxe, som var tilfaldet hans hustru Birgitte Jensdatter Rosensparre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jensdatter Krumpen. Marine (datter af Jens Esbernsen Krumpen, af Ravnstrup og Kirstine) døde før 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1439; Hofsinde
• Titel: 1452; Ridder

Notater:

Gift 1: med Anne Lunge. Barn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Bille (d. c. 1468).

Levned:
"Til Solbjerg, nævnes 1434 på faderens skifte m. hr. Jakob Billes sønner (se nr. 28-30), skrev sig 1433 til Solbjerg, var 1439 hofsinde, 1440 nærværende i Kolding ved grev Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1452 ridder, levede endnu 11. okt. 1455, men var død 3. febr. 1456." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lunge. Anne og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Jensdatter Due. Else (datter af Hr. Niels Truidsen Due, til Svendstrup og Ingefred Pedersdatter) døde cirka 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lensmand

Notater:

Levned:
"Bille, Torbern, –1465, Rigsraad, var en Søn af Bent B. til Solbjærg og Allinge og Ingerd Torbernsdatter (Galen). Foruden Allinge, som han arvede efter sin Fader, ejede han Søholm og Skullerupholm, som han med meget mere Jordegods fik af sin Frues Morbroder, Hr. Steen Basse, samt Svanholm, som han kjøbte 1452, og Egede, som han giftede sig til. Han var alt 1440 en anset Mand, thi han har dette Aar forseglet det slesvigske Lensbrev. 1442 var han Ridder. I Aaret 1450 sendtes han med en Del andre Rigsraader til Mødet med de svenske i Halmstad. Kort efter nævnes han første Gang som Lensmand paa Abrahamstrup, hvilket Len først 3 Aar efter hans Død blev indløst fra hans Enke. T. B. døde 25. Nov. 1465 og blev begraven i Antvorskov Kloster. Han var 2 Gange gift, 1. med Beate Axelsdatter (Thott), Søster til de berømte 9 Axelsønner; da hun var død i første Barselseng, ægtede han Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede, ved hvem han blev Fader til 14 Børn og Stamfader til hele den senere, talrige Bille-Slægt. Hun døde først 1503. (Wegener, Abrahamstrup I, 22 ff. ; (Thiset.) (DBL, 1 Udg.)
"til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.), nævnes 1423 samt 1434 på skiftet m. faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroder hr. Steen Basse skøde på alt hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skuflerupnolm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen. Fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 gods til opbyggelse af et kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Abrahamstrup.

Død:
Begravet i Antvorskov Kloster (Slagelse H., Sorø).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Axelsdatter Thott. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Ovesdatter Lunge. Sidsel (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) døde i 1503; blev begravet i 1503 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Lykke

Notater:

Levned:
"af Solbjerg og Kelleklintegaard (Aars H.), nævnes 1434 i skiftet med sine fætre, solgte 1455 gods til sin broder Torbern og skrev sig da til Kelleklintegård, men 1460 i en »Granskningsforretning« til Solbjerg og kaldes da Peder Lykke, levede endnu 1472." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Antvorskov Klosterkirke. Dette fremgår dog ej af Danmarks Kirker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Grubbe. Anne (datter af Peder Grubbe, til Alslev og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld. Albrecht (søn af Engelbrecht Bydelsbak, af Torbenfeld og Gese Olufsdatter Bjørn) døde før 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1446; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
Tyge Lunge, til Basnæs [død 1460] (Fig. 15). Midtpartiet, med SlægtsVaabenet, og Dele af Randskriftens Reliefminuskler: »... us miles dominusnTy ...« »... no D(omi)ni mcccclxxx□ ...«, ligger foran Vaabenhusdøren i Ottestrup Kirke, Slagelse Herred (S. 675). Gotlandsk Kalksten, nu o. 95 × 145 cm. Arbejdet sikkert beslægtet med vestdanske Sten, maaske af samme Haand som Herlufmagle (Præstø Amt, S. 626 f.). Stenen, der aftegnedes af Abildgaard, laa (1756) »oppe i Gangen«; den havde ottekantede Hjørnefelter med Evangelisttegn, og Randskriften lød: »Hic iacet strennuus miles dominus Tycho Liunge de Bastres(!). An(n)o D(omi)ni mcccclxxx□« (»Her hviler strenge Ridder Hr. Tyge Lunge af Bastnes. I Herrens Aar 148 □« [blev Stenen lagt])." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup. Anna (datter af Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup og Abel Henningsdatter Kabel, til Tostrup) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"til Egede (Faxe H.) og Nielstrup (Musse H.), oplod 1469 m. sine sønner kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterinde hos dronning Christine." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.