Lyder Kabel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1388; Foged

Notater:

Yderligere barn: Lyder Kabel (d. aft Apr 1440, Fuglsang, Toreby, Musse, Maribo).
Søskende: Hr. Fredbern Kabel (d. aft 30 Dec 1371), Hr. Heine Kabel (d. aft 1371), Henrik Kabel (d. aft 1376), Mattis Kabellow (d. aft 1352).
Far: (Ukendt) Kabel (d. Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland). Moder: (Ukendt).

Levned:
"Var 1376 sammen med Henrik Kabel forlover for kong Albrecht til hr. Mattis Ketelhod, 1388 foged på Ravnsborg, såret i slaget på Falen 1389, død af sine sår og begravet i Nysted kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tostrup (Christianssæde, Fuglse H.) og Nielstrup (Musse H.), var 1397 nærværende på Lollands Landsting og var da ridder, beseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, 1411 nærværende på skifte efter hr. Axel Mogensen (Gøye), lensmand på Ørkel, levede endnu 26. april 1430." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Neb. Helvig og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jacobsdatter Lunge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Fuglsang, Toreby (Musse H., Maribo), var 1410 sammen med hr. Mogens Munk anfører for den til Ditmarsken sendte hær, der blev slået på Sollerup Mark, han undkom, men hr. Mogens faldt, nævnes 1411 blandt forloverne for forliget i Kolding og 1419 i forbundet med kongen af Polen, solgte sin hustrus arv efter Anders Nielsen til Asdal til hr. Bonde Due, gav 1429 gods til Maribo Kloster, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede forliget i Vordingborg, høvedsmand på Ravnsborg, beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, levede i april 1440, da han beseglede lensbrevet til hertug Adolf, havde Skarpenbergs gods på Mors i forlening." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skarpenbergs gods på Mors.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lydersdatter Holck, af Asdal. Ide (datter af Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard) døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Gos von Hitzacker.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup. Niels (søn af Laurids Nielsen) døde mellem 12 nov. 1444 og 21 aug. 1446. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Claus van Vitzen.

Levned:
"Elsebe Henningsdatter Kabel til Nielstrup, der 1462 oplod kongen sin andel i Næsbyhoved, dog forbeholdende sig Munkebo, Eskebjerg og Kjerteminde, og stiftede sjælemesser for sig, sine tre ægtefæller og flere af sin slægt, død samme år. " (Holbek & Brun)
"Dorotheas alter. 1462 skænkede Elsebe Kabel, enke efter Gert Bryske, en gård og en grund »sønden næst for« kirkegården til en evig, daglig sjælemesse for familie og slægt foran dette alter efter en nøje fastlagt plan, der yderligere skulle udbygges ved hendes egen begravelse og de fremtidige årtider i den forbindelse (jfr. også s. 1410).54 Til denne donation føjedes tre gårde i Avnslev, Dalby og Hindsholm." Alteret kan enten have været placeret i Bjørn Olufsen Bjørns kapel eller på et andet sted i kirken. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Elsebe Kabel foruden dobbeltmonumentet over sig og gemalen Gert Bryske (†1441, nr. 1) efterlod sig endnu en sten, alene over sig selv (†gravsten nr. 3), antagelig udført en snes år efter den første. Dette kunne tolkes således, at førstnævnte havde en plads i Bjørn Olufsen Bjørns kapel, vel nær hovedalteret (S. Andreas' alter), mens den sidste havde en anden placering ved det af hende særligt begunstigede alter." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 290), o. 1462. Elizabeth (Elsebe) Kabel, enke efter Gert Bryske, †28. dec. 1462. »A(n)no d(omi)ni m cccc lxii ipso die sanctorum) in(n)oce(n)tiu(m) obiit d(omi)na Elizabeth relicta (uxor) Gerardi Bryskes543 orate pro ea« (I det Herrens år 1462 på selve dagen for de hellige uskyldige børn (28. dec.) døde Elsebe, Gert Bryskes efterladte (hustru). Bed for hende) (Bircherod, Monumenta nr. XXXV ; Grønlund nr. 21). Jfr. gravsten nr. 1 og s. 1225. Latinsk randskrift med minuskier, de enkelte ord adskilt af skilletegn, af Bircherod angivet som kryds eller dobbeltkryds. Nederst på stenen våbenskjold for Kabel. Det er uvist, om stenen har haft figurfremstilling ligesom gravsten nr. 1. Gravstenen over Elsebe Kabel har antagelig ligesom dobbeltstenen over hende selv og hendes tredje ægtemand, Gert Bryske, været placeret i det kapel i søndre korsarm, som hendes anden gemal, Bjørn Olufsen Bjørn, lod opføre før 1433 (s. 1224). Umiddelbart før sin død skænkede hun selv en gård til klosteret til gengæld for sjælemesser, såvel for de tre afdøde ægtefæller som for hendes øvrige familie og for sig selv (jfr. s. 1410). I klosterets genpartsbrev om donationen 3. febr. 1462 fremhæves, hvordan graven i 30 dage efter stifterindens død skulle være genstand for daglige messer og vigilier, ... (Danmarks Kirker) Se også beskrivelse for ægtefællen Gert Bryskes begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bjørn Olufsen Bjørn, til Steensgaard. Bjørn (søn af Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård og Hille Moltke) døde efter 1433; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gert Hartvigsen Bryske. Gert (søn af Hr. Hartvig Bryske og Kristine Nielsdatter Hak) blev født efter 1381; døde den 28 jul. 1441 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1441 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Heirede (Musse H.), pantsatte 1425 gods i Karltofte til Gotskalk Clausen, beseglede 5. marts 1430 til vitterlighed med fru Christine, hr. Evert Moltkes." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Lunge. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tostrup, var enke 1461 og solgte da til Niels Madsen, borgmester i Sakskøbing, sin rettighed i Ettehave og Ettehave Fang (Musse herred), som hendes fader, hr. Niels Lauridsen i Tostrup købte af Niels Madsen, levede 1480". (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Graabrødre Kirke, Odense.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Tyge Ovesen Lunge, til Basnæs. Tyge (søn af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) blev født i 1399 i Våbensted, Musse, Maribo; døde før 25 aug. 1460; blev begravet før 1460 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Ottesdatter Kabel

Notater:

Levned:
"Nævnes i fru Jytte Gyldenstiernes våbenbog, hvor det afbillede våben tillægges hende." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup. Axel (søn af Mogens Gøye og (Ukendt) Lunge) døde den 27 mar. 1411; blev begravet i 1411 i Fuglse, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jep Skave, til Heirede (d. aft 1474). Barn i ægteskabet: Maren Skave, Hille Jepsdatter Skave, til Nørgaard (d. aft 1520).

Fødsel:
""Mon en Datter af Otte Kabel i Heirede?" (DAA 1916:426)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe, af Østergaard. Mogens (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde den 5 okt. 1505 i Holstebro, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun)

Maren blev gift med Hr. Axel Brahe, til Krageholm cirka 1461. Axel (søn af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jesper Krafse (d. aft 1504). Børn i ægteskabet: Niels Jespersen d. est. 1500, Ditmarsken, Slesvig-Holsten),
Hans Krafse, til Basnæs (1487 - 16 Jun 1530),
Lars Krafse (d. aft 1487).

Notater:

Død:
"til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte." (Holbek & Brun)

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk før 1479. Vincents (søn af Hr. Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk og Christine Pedersdatter Oxe) blev født cirka 1432 i Engum, Hatting, Vejle; døde efter 1497. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henneke Moltke, til Farebæksholm. Henneke (søn af Hr. Evert Moltke og Ellene Olufsdatter Lunge, til Bjernede) blev født skønnet 1350; døde efter 1 nov. 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Notater:

Gift 1: c. 1501 med Magdalene Olufsdatter Krognos (c. 1472 - 4 Sep 1510. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Tygesen Brahe (f. og d. aft 1502), Helvig Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Elsebe Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Maren Tygesdatter Brahe (aft 1502 - bef 1516).

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved cirka 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sidsel Axelsdatter Brahe

Notater:

Levned:
"Død tidligst 1532, — blev 11 år gammel tvunget i trolovelse med hr. Jon Bing til Smidstrup, hvilken trolovelse 1489 blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Hofsinde
• Titel: 1504; Ridder

Notater:

Levned:
"til Krogholm, Hammar (Villands herred), Vittskövle og Tundbyholm (Ingelstad herred), - nævnes første gang 1499, var 1501 lensmand på Haraldsborg, 1504 ridder og hofsinde, 1505 forlenet med Lykå, 1509 på skifte efter hr. Lave Brock i Kbh., 1514-17 forlenet med Lindholm i Skåne. 1520 med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, sluttede sig 1523 til Kong Frederik, s. å. DRR og forseglede Håndfæstningen, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, s. å. en af anførerne i krigen mod hr. Søren Norby, 1530 forlenet med Froste herred.
1531 medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skåne, sluttede sig nødtvungent til grev Christopher. 1534 ritmester for adelens rustning i Skåne, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skåne under krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 sceptret ved kong Christians Kroning, 1537 og 1540-41 deltager i forhandlingerne med Sverige, 1538 med kongen i Braunschweig, 1539 på ny statholder i Skåne, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred), 1547 til mødet i Varberg, 1548 med hertug Frederik i Norge.

Beskæftigelse:
1501 lensmand på Haraldsborg, 1505 forlenet med Lykå, 1514 - 1517 forlenet med Lindholm i Skåne, 1520 forlenet med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, 1530 forlenet med Froste herred, 1536 forlenet med Everdrup, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med Anne Brok

Axel blev gift med Anne Lagesdatter Brok, af Estrup, til Hammer før 1500. Anne (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Else Poulsdatter Laxmand) blev født efter 1460; døde den 28 okt. 1524; blev begravet i 1524 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Anna Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde mellem 14 apr. 1558 og 23 nov. 1558 i Ringsted, Ringsted, Sorø; blev begravet i 1558 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: 1518; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder
• Beskæftigelse: 1533; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Lunge, Ove Vincentsen, –1540, til Tirsbæk, Rigsraad, Broder til ovennævnte Niels L., forekommer allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til Engelsholm. Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang, med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden (i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene 1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet; en Mængde Hverv betroedes ham; i 1524 var han saaledes en af Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var 1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig forlede til at love den falske Nils Sture («Daljunkeren») Understøttelse fra Danmark, forlangte Kong Gustav Vasa ham straffet; dog mægledes til sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I’s Død 1533 var O. L. en af de 41 Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede «Union». Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede O. L. en Tid Aastrup, som Skipper Clement forlenede til Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet; Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid tillige med Johan Friis Krigsraad, *c: skulde sørge for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg) maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte 1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester ved at afrunde Besiddelserne ved Magelæg, ved en bedre Dyrkningsmaade af Jorderne osv., men han var over for Bønderne en haard og Stræng Herre, ofte uretfærdig. – Ogsaa boglig Interesse synes han at have haft; saaledes udvirkede han Tilladelse for Bogtrykker Hans Vingaard til at udgive Rimkrønniken paa ny med Tilføjelse af Kong Hans’ Historie. – Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540; Anne Friis overlevede ham til 1542. (Becker, Qvartalskr. Orion I, 296 ff. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155. ; (A. Heise." (DBL, 1. Udg).
"til Tirsbæk og Kragerup (Løve herred), som han købte 1533, nævnes 1511 og fik to år efter brev på Vejle byskat, var 1518-19 skibshøvedsmand, ca. 1522-26 lensmand på Aalborghus, sluttede sig 1523 til hertug Frederik og blev rigsråd, 1524 ridder og en af statholderne i Jylland under kongens fraværelse, beseglede samme år forbundet mod Lutheranismen, 1527-34 og 1535-40 lensmand på Astrup, 1531 tilskikket til at varetage lov og ret i Vendsyssel. Var 1533 en af de fire i Jylland indsatte høvedsmænd, 1534 en af de rigsråder som sendtes til hertug Christian med tilbud om tronen, 1535 anfører ved Københavns og Krogens belejring og sendebud til Sverige, bar 1537 kronen ved kong Christian III.'s kroning, 1538-40 lensmand på Vrejlev Kloster, 1538 sendebud til Braunschweig og 1539 til regentinde Marie i Nederlandene, død 22. februar 1540 på Tirsbæk, - kaldtes for sin karrigheds skyld "hr. Ove Kage". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1518 - 1519 Skibshøvedsmand.

Beskæftigelse:
Aalborghus, 1527 - 1534 Aastrup i Vendsyssel, 1538 - 1540 på Vrejlev Kloster.

Beskæftigelse:
I Jylland.

Begravet:
Ligsten afbildet. Lysegrå kalksten, 197×122 cm, stærkt nedslidt. "Aer MDxxxx/ g(!)e(n) sø(n)dag for Sa(n)te Mate(n) Dag I faste Dø/ de Her Ove Lu(n)ge/ po g(!)(i)rsbek Oc blef her wu(n)er Lauder". (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter Rosenkrantz. Karen (datter af Erik Timmesen Rosenkrantz, Til Engelsholm og Magrethe Bosdatter Høg) blev født efter 1480; blev begravet efter 1480 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard før 1515. Anne døde i 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vincents Vincentsen Lunge (Dyre)
• Titel: Dr.Jur.
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Professor
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Rektor
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1523 med Margrethe Nielsdatter Gyldenløve af Norge.
Børn i ægteskabet: Blanceflor Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Moland, Lungegaard og Lundestad (aft 1523 - 1571),
Abelone Vincentsdatter Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Iver Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Anne Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Hatteberg, (aft 1523 - 8 Jan 1562),
Kirsten Lunge (Dyre).


Levned:
"Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding (67), samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og Norges riges kansler, 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jæmteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, "en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533
(Meget omfattende biografi i DBL, 1. Udg)

Titel:
I Filosofi, Kirkeret og Romerret.

Beskæftigelse:
1521- 1522. " Da han 1522 fratraadte denne Værdighed, holdt han i vor Frue Kirke paa flydende Latin, «uden et eneste Øjeblik at se i Papiret», med stor Veltalenhed en timelang Tale, hvori han opmuntrede Ungdommen til at lægge Vind ikke blot paa Videnskaberne, men ogsaa paa Gudsfrygt og gode Sæder." (DBL. 1. Udg.)

Beskæftigelse:
I Lovkyndighed.

Beskæftigelse:
1522 - 1524 på Krogen, 1524 - 1529 på Bergenhus, 1525 Jæmteland.

Beskæftigelse:
Nordenfjels, Norge.

Beskæftigelse:
I Norge.

Død:
"...da 3. Jan. 1536 en Folkesværm styrtede ind og
dræbte V. L." (DBL. 1. Udg.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Asserstrup, 1515-25 forlenet med Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 rigsråd, 1523-27 lensmand på Engelborg m.m., beseglede 1524 forbundet med Lutheranismen, 1525-32 lensmand på Selsø, kaldes 1528 til 1539 oftere ridder, men havde dog næppe denne værdighed, beseglede 1533 recessen, 1533-34 sendebud til Sverige, blev af grev Christoffer 1536 ført fangen til Mechlenburg og måtte efter sin løsladelse udstede et troskabsrevers til kong Christian III, men mistede som det synes sin plads i rigsrådet, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge. Niels Vincentsen Lunge (S. 160) var 1504 høvedsmand på Engelsborg (P. S. Pap. Hr. Oluf Holgersen Ulfstand (13/1 1504)" (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, der kalder ham "en ubetydelg mand").

Beskæftigelse:
1515 - 1525 Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 - 1527 på Engelborg, 1525 - 1532 lensmand på Selsø.

Beskæftigelse:
på Engelsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "(Fig. 14) 1550'erne. Figursten .... N[iels] Lunge til Atzestrup, gift med Charine Rossengard, død 155., 67 år gammel. Kalksten, 201 x 101 cm, ... . I et arkadefelt står den afdøde i fuld rustning med opslået visir og hænderne hvilende på det store slagsværd. ... Nederst på stenen gravskriften, som er beskadiget ved afskalning i højre side."
Desuden: "Epitafium fra 1601 over Niels Lunge til Atzestrup med hustru Karine Rosengart og .. sønner og tre døtre »som lindes på tavlen« samt indskrift over Iver Lunge til Atzestrup, som med sin hustru Anne Josups Datter og datteren Kirsten Lunge, gift med Knudtt Venstermandt, samt hendes søn Vincintzis Venstermandt ligger i en grav bag alteret. Desuden foran alteret fru Anne Lunge til Grimstedgaard hos sin fader og moder; ..."

Niels blev gift med Karen Tetzdatter Rosengaard før apr. 1519. Karen (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1447; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Ingeborg (Ukendt).
Måske gift 3: med Merete Haagensdatter Sandberg (gamle).


Beskæftigelse:
"til Bavelse (1423), Lensmand på Københavns Slot (1447) og på Nykøbinghus (1449)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Rønnow. Beate (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) døde mellem 1454 og 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Moltke

Notater:

Gift med Niels Friis af Haraldskær (d. aft 1448). Børn i ægteskabet: Jep Friis af Haraldskær (d. 1486),
Peder Friis af Haraldskær (d. aft 1474),
Vil Friis af Haraldskær (d. aft 1471),
Anders Friis af Haraldskær (c. 1440 - btw 1507-1512).

Levned:
"Skal have medbragt gården Haraldskjær (Tørrild H.) til sin ægtefælle Niels Friis til Stoling." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Iven Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1426, Sjælland).
Børn i ægteskabet: Karl Markmand i Sjælland (d. btw 1457-1474),
Karen Ivensdatter Markmand i Sjælland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: før 1582; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Udstup (1549-58), Strandet (1558-84) (Ørum S., Fjends H.), Pallisbjerg og Svendsholm (begge fra 1560 til hans død), (Staby S., Ulfborg H.). - Havde vistnok Rovnborg og Lundby i forlening, sandsynligvis også Bækmark der 1545 overgik til hr. Christen Friis, mageskiftede 1549 gods i Ulfborg H. med kronen, forlenedes 1553 med Svendsholm, fik 1558 som landstingshører i Nørrejylland Holstebrogård som pant, var vel den, der gav gården Padbjerg navnet Pallisbjerg, gården blev 1560 oprettet til hovedgård, 1563 proviantmester og s. å. forlenet med Sandfærgård (Ulfborg H.), blev 1566 af kronen forundt Arnborg Green (Arnborg S., Hammerum H.), havde 1568 en del kirkegods på Mors i forsvar, 1577 forlenet med Viskum, fra 1578 på livstid, købte s. å. Burgård (Bur S., Hjerm H.) af kronen, stod s. å. fadder til prins Christian (IV), 1580 ved kongevalget på herredagen i Odense, 1582 afsked som landsdommer, 1584 ved prins Christians (IV) hylding i Viborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Afsked 1582.

Palle blev gift med Anne Eriksdatter Lykke den Ja, dato ukendt. Anne (datter af Erik Lykke, til Skovgård og Anne Bertelsdatter Kaas) blev født skønnet 1515 i Sønder Nissum, Ulfborg, Ringkøbing; døde i 1585; blev begravet i 1585 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jens Spend (d. bef 1580). Barn i ægteskabet: Ellen Jensdatter Spend (d. aft 1584).

Notater:

Gift med Jens Mogensen Kaas (Sparre) (d. 1609, Ørndrup Gods, Vester Hornum, Aars, Aalborg).
Børn i ægteskabet: (unge) Jens Kaas (Sparre), til Ørgaard (d. 17 Mar 1593, Frøstrup, N. Horne),
Otte Kaas (Sparre).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Ridemand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 1: ca. 1536 med Ingeborg Thomesdatter Galskyt (c. 1515 -1551). Børn i ægeskabet: Ellen Mogensdatter Juel,
Elsebe Mogensdatter Juel (d. 9 Mar1602, Sande, Smaalenene, Norge).
Gift 2: bef 1568 med Inger Markvardsdatter Tidemand. Børn i ægteskabet: Ingeborg Mogensdatter Juel (d. aft. 1608),
Dorthe Mogensdatter Juel (d. bef 1580),
Mogens Mogensen Juel (d. 21 Dec 1605).

Levned:
til Knivholt (1553-1568) (Flade S,. Horns H.), Hvidstedgård (medejer?), Kartofte og Udstrup (medejer), nævnes 1537 som ridemand og 1541 som domsmand, fik 8. marts 1543 sammen med hustruen livsbrev på Kartofte, 1563 proviantmester, oprettede 1565 et hospital i Sæby, havde 1570 en gård samme sted.

Død:
Begravet i Flade, Horns, Hjørring.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jakob Flemming, til Bavelse. Jakob (søn af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde efter 19 sep. 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup. Christopher (søn af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født cirka 1466 i Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebeth

Notater:

Gift med Vil Thomesen Galskyt, til Hvidstedgaard (d. aft 1544). Børn i ægteskabet: Thomes Galskyt, til Hvidstedgaard (d. 1600, Hvidstedgaard Gods, Taars, Børglum, Hjørring),
Tyge Galskyt, til Søndergaard og Østergaard (d. 26 Mar 1601, Salling Østergaard, Åsted, Harre, Viborg),
Jens Galskyt,
Vil Galskyt,
Ellen Vilsdatter Galskyt (d. aft 1585).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Beskæftigelse: 1534; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift med Anne Pedersdatter Skram (d. 1581). Børn i ægteskabet: Peder Jensen Juel, til Alsted (d. aft 17 Oct 1604, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle),
Elsebe Jensdatter Juel (d. btw 23 Oct 1626 - 1627),
Maren Jensdatter Juel (c. 1555, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle - aft 1617),
Ellen Jensdatter Juel (d. 1608).

Levned:
"til Alsted (fra 1549) (Ø. Nykirke S., Nørvang H.), - 12. februar 1549 brev på kronens part af tienden i Ny sogn, fra 1554 forlenet med Århusgård, fra 1557 tillige med Kalø, samme år udset til at gøre tjeneste som løjtnant under admiral Børge Trolle, mødte 1559 med seks heste ved kong Christian III's begravelse i Odense, 1560 befaling til at opsætte en fyrlampe på Anholt, fik 28. juli 1563 sammen med Erik Lange Hvolgård som pantelen for 3.000 daler, samme år proviantmester, skibschef under Peder Skram, deltog i slaget 11. september 1563."

Beskæftigelse:
Århusgård, 1557 tillige Kalø.

Død:
Om bord på skibet "Fortuna" da flåden lå ved Karlsø.

Begravet:
Ligsten afbildet (slidt).

Notater:

Levned:
"Gav 1570 sine brorsønner Tyge og Glob Krabbe gavebrev på de anparter i Bjørnholm som hun til sin tid ville modtage efter sine brødre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup. Børge (søn af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1500; døde den 11 dec. 1558 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eilr Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Anne blev gift med Eiler Rønnow, til Hvidkilde før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Eiler (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde den 28 apr. 1565; blev begravet i 1565 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: Jurist
• Beskæftigelse: Oversætter
• Beskæftigelse: 1531, Roskilde, Sømme, Roskilde; Lensmand
• Beskæftigelse: 1531, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: ca. 1543; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Gift 1: Feb 1539, Valden, Höks, Halland, Sverige, med Karen Jacobsdatter Lykke (aft 1510 - 1540, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk). Børn i ægteskabet: Mogens Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540),
Berete Eriksdatter Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540).
Gift 2: 10 Nov 1542, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg med Margrethe Andersdatter Reventlow (af Fyn) (10 Feb 1525, Søbo Gods, Jordløse, SallingeSvendborg - 25 Mar 1606). Børn i ægteskabet: Tyge Krabbe af Østergaard (c. 1543- 1547),
Anders Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Bustrup (c. 1548 - bef 25 Jun 1613),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Søbo (aft 1543 - bef 1609),
Glob Krabbe af Østergaard, til Åstrup (1551 - 1582, Astrup, Vennebjerg, Hjørring),
Anne Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Stenalt (29 Jul 1552, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk - 17 Feb 1618),
Christian Krabbe af Østergaard, til Åstrup (est aft 1553 - bef 1627, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg),
Erik Krabbe af Østergaard (f. aft 1543).

Levned:
"Krabbe, Erik, 1510-64, til Bustrup, Rigsraad, fødtes 22. Nov. (efter anden Angivelse 9. Avg.) 1510 paa Helsingborg Slot og var en Søn af nedennævnte Rigsmarsk Tyge K. Som lille kom han i Huset hos Mormoderen, Birgitte Thott, og hans Uddannelse afsluttedes ved en lang Rejse, der bl. a. førte ham til Frankrig. Rejsen fik stor Betydning for ham ved at give ham gode Sprogkundskaber, som han senere fik saa megen Brug for, og sætte ham i Stand til at studere fremmed Ret; han fik paa den desuden Lejlighed til at bidrage til Udbredelsen af Kjendskab til hans Fædrelands Historie, i det hans Opfordring til en Ven i Udlandet om paa ny at udgive Saxos Værk gav Stødet til Fremkomsten af Baseler-Udgaven af 1534, der imidlertid ikke blev god. Medens han var borte, skaffede hans indflydelsesrige Fader ham 1531 den anselige Forlening med Domprovstiet i Roskilde, og herved blev den 27-aarige Mand, da Universitetet gjenoprettedes, en af dettes Konservatorer; men allerede 1543 opgav han begge Stillinger, omtrent samtidig med at han fik Sæde i Rigsraadet. Imidlertid havde han faaet Aastrup Len i Vendsyssel, og 1549 fik han desuden Lundenæs Len syd for Limfjorden, hvilke Len han begge beholdt til sin Død, ligesom han havde Præbender i Aarhus og Viborg. Ved Kroningen 1559 blev han Ridder.
E. K. benyttedes overordentlig meget i Statssendelser til Udlandet. 18 Gange siges han at have været ude i den Slags Ærender. Saaledes sendtes han 1540 til Rigsdagen i Regenburg, 1541 til Frankrig, 1544 til Sverige, 1547 og 1550 til Kejseren, 1555 til Lybek, 1556 til Preussen og Lifland. Ved Siden heraf var han meget optaget af litterære juridiske Arbejder. Han oversatte Jyske Lov og Thord Degns Artikler paa Højtysk og skrev paa samme Sprog en Afhandling om Vrag. Den førstnævnte Oversættelse, som var fremkaldt ved en ældre plattysk Oversættelses Fejlfuldhed og udarbejdet efter Kongens Onske, afsluttedes 1557, men henlaa utrykt til 1684, da den udgaves af Peder Resen sammen med den ligeledes utrykte Afhandling om Vrag. Den roses som gjennemgaaende god. Oversættelsen af Thord Degn udgaves 1745 i 4. Bd. af Westphalens «Monumenta inedita rerum Germanicarum». Et endnu betydeligere Arbejde havde E. K. for, i det det var hans Plan at udarbejde en almindelig Lovbog for hele Danmark, nærmest en Kodifikation af den ældre Ret; men hvor haardt et saadant Arbejde end savnedes, og hvor kraftig end baade Christian III og Frederik II skyndede paa ham, lykkedes det ham dog ikke at blive færdig. Det ufuldendte Arbejde er endnu bevaret (i Rigsarkivet) og har foranlediget en nyere Retshistoriker (V. A. Secher) til at ytre, at det dog vist maa betragtes som et stort Held, at det ikke fuldførtes, da E. K. sikkert ved det vilde have trængt Romerret ind i vor nationale Ret, overensstemmende med Udviklingsgangen i Tyskland. At han nærede stor Sympathi for dette Land, synes utvivlsomt.
Allerede 6. Jan. 1564 døde E. K. paa sin Gaard Aastrup i Sjælland. I Jylland ejede han desuden Fædrenegaarden Bustrup og en Del i det fra Mødreneslægten arvede Bjørnholm. Sit religiøse Sind lagde han for Dagen i nogle Salmer. Naar man fra gammel Tid har udpeget ham som Forfatter til den rimede Kong Hans’ Krønnike, der tryktes første Gang i det 1533 udkomne Oplag af Rimkrønniken, er der i nyere Tid rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Tradition. Sit Bibliothek testamenterede han til Roskilde Skole, og han omtales som en godgjørende Mand. – Han var 2 Gange gift: 1. med Karen Lykke (d. 1540), Datter af Joachim L., 2. (1542) med Margrethe Reventlow (f. 1525 d. 1606), Datter af
Anders Jacobsen R. til Søbo. Han havde mange Børn. (K. Valdemars II jysk Low-Bog, udsat p. Tysk af E. K. (1684), Fortalen.; Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 206 ff.; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. 415 ff.; K. Ancher, Saml. jur. Skrifter I, 371 ff.; V. A. Secher, K. Chr. V’s danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en alm. Lovbog (1883) S. 7 ff. (C. F. Bricka.) (DBL 1 udg.)
til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salmedigter. Fire salmer optaget i Hans Thomesens salmebog (1571).

Beskæftigelse:
Domprovstiet i Roskilde. Siden Aastrup Len i Vendsyssel,, 1547 iborg stifts gods på Mors og Hannæs og 1549 tillige Lundenæs Len syd for Limfjorden.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tillige epitaf opsat i kirken,

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1540; Lensmand

Notater:

Gift 2 Feb 1535 med Karen Jakobsdatter Ged (d. 22 Sep 1587, Rossjöholm, Sverige). Børn i ægteskabet: Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (1540 - 1540),
Niels Krabbe af Østergaard, til Vegeholm (10 Mar 1541, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 20 Mar 1584, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (18 Nov 1542, Jordberga, Skåne, Sverige - 1570, Ungarn),
Jacob Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (26 Feb 1550, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 16 Apr 1597, Skillinge, Simrishamn, Skåne, Sverige),
Tage Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (9 Feb 1553, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 19 Sep 1612, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige),
Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (13 Feb 1557 - 1559),
Berete Mogensdatter Krabbe af Østergaard (24 Feb 1559 - bef 1560).

Levned:
"til Vegeholm (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.), Skillinge (1560-) (Munka-Ljungby S., Nørre Asbo H.) med Össjö (Össjö S., Nørre Asbo H.), Rössjöholm (Tåssjo S., Nørre Asbo H.), Gedsholm (medejer?) (Ekeby S., Luggude H.) og Jordberga (Källstorp S., Vemmenhögs H.).
Rejste i sin ungdom udenlands, tjente i fire år landgreve Philip i Holsten, og tjente derefter hertug Christian (III) i syv år inden sit bryllup, var 1539 (19. apr.) nærværende i Lund, da Axel Brahe og Mogens Gyldenstierne underrettede kongen om deres forberedelser mod fjendtligt indfald, 1540-62 forlenet med Finja i Gønge H., støttede 1546 Jesper Friis i dennes strid om nogle gårde med Jep Tordsen [Sparre], var 1548 blandt tronfølgerens ledsagere til hyldningen i Norge, fik 1555 tilladelse til at opbygge sine gårde med bygningstræ fra Peder Skrams og Mogens Gyldenstiernes len, da der ikke var andet at få, skiftede 1560 sit gods i Tikøb på Sjælland mod gods i Nørre Asbo H. og oprettede s.a. Skillinge til hovedgård, druknede s.m. Eiler Hardenberg i en træfning mod svenskerne ved Toftaholm nær Jönköping. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540-1562 Finja i Gønge H.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, sse ægtefællen begr.

Elsebeth blev gift med Hr. Peder Skram den 2 feb. 1535 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Peder (søn af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) blev født før jul. 1503 i Østbirk, Voer, Skanderborg; døde den 11 jul. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg; blev begravet den 22 aug. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536);
Gift 2: 17 Aug 1539 på Vegeholm Slott (Vegholm), Skåne, Sverige med Iver Jacobsen Lykke (aft 1510 - bef 5 Apr 1555). Børn i ægteskabet: Christoffer Lykke (aft 1540 - aft 1603),
Maren Iversdatter Lykke (aft 1540 - aft 1590).

Død:
"Levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Clausen Thott, til Hjuleberg. Claus (søn af Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg og Ellen Corfitzdatter Rønnow) døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Urup (aft 1523 - 1568). Barn i ægteskabet: (Ukendt) Nielsen Krabbe af Østergaard.

Levned:
"til Hessel (1552) og Bjørnholm (medejer), Opdraget hos Oluf Rosenkrantz til Vallø, tjente hertug Hans d. Æ. af Holsten indtil kong Frederik I's død, tjente siden i syv år hertug Albrecht af Preussen, var dernæst to år i Frankrig, og var 1546 i kronens tjeneste og modtog d.å. i Århus 10 daler i besoldning efter aflagt regnskab, 1563 forlenet med bøndergods i Djurs Sønder H., skal have deltaget i to felttog til Sverige, og døde i vinterkvarter i Malmø af pest." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anders Christiernsen Sandberg (d. 1567). Børn:
Christen Andersen Sandberg (d. 1 Feb 1568, Högganäs, Sverige), Tyge Sandberg, til Isgaard og Vedø (d. 15 Apr 1587), Mads Sandberg (d. 1597), Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad), Sophie Andersdatter Sandberg (d. 1577), Anne Andersdatter Sandberg, Elsebe Andersdatter Sandberg (d. aft 20 Mar 1610), Susanne Andersdatter Sandberg.

Levned:
"til Vedø (-1587- -1599-) (Koed S., Sønderhald H.), Hessel (medejer) (-1582-) (Ålsø S., Djurs Sønder H.) og Donslund (Hejnsvig S., Slavs H.) - født om »fredagen efter Knuds dag« 1519. - Solgte 1574 sin arvepart i det hus i Kbh. (Nørre kvarter) som tilhørte Christoffer Rosenkrantz." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1544; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Fødsel:
Tosterup Slott

Levned:
"til Knudstrup (Knutstorp) (ombygget 1551) og Elvedgaard (1555), samt Tange (Gudme herred) (1568) - kom 1529 i Huset hos Erik Banner, nævnes 1536 i recessen, var 1537—39 hofsinde, 1544-55 forlenet med Gladsakse, 1548 marskal på hertug Frederiks rejse til Norge, 1555-67 forlenet med Aalborghus, fik 1559 brev på Han herreds provsti, 1563 DRR og proviantmester, skulle med tre andre rigsråder føre tilsynet i Jylland i kongens fravær, 1565 forlenet med Rödinge len, 1567 med Helsingborg, 1569 tillige med Froste herred og havde desuden Vissenbjerg birk i forlening." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1544-55 i Gladsakse, 1555-1567 Aalborghus, 1565 Rödinge len, 1567 Helsingborg, 1569 Froste herred og Vissenbjerg birk.

Otte blev gift med Beate Clausdatter Bille, til Allinde den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Beate (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 29 apr. 1526 i Frosta, Skåne, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige; blev begravet den 30 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Stanget ihjel af en tyr.

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtfællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Lagesen Urne, til Boserup. Jørgen (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) døde den 2 jul. 1560; blev begravet i 1560 i Risekatslösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"til Tosterup og Elvedgaard (1555), samt Søllestedgaard (Lollands Sønder herred) (1550), — var 1535 hofsinde, fik 1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542—49 forlenet med Tranekær, 1548 med prinsesse Anna til Sachsen, 1549—52 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, fik 1552 sine frænders samtykke til at besegle sin hustrus Hovedgård Tostrup, 1552—57 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred), 1563 øverste proviantmester, førte 1564 »Arken« i Herluf Trolles flåde og deltog med hæder i søslagene 1565.
Død 21. Juni 1565 af følgerne på et forsøg på at redde kongen, der var faldet i vandet ved Amagerbro." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542 - 1549 forlenet med Tranekær, 1549 - 1552 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, 1552 - 1557 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred).

Jørgen blev gift med Inger Johansdatter Oxe, til Søllested før 10 feb. 1547. Inger (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde i 1591; blev begravet den 9 dec. 1591 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorrete Lungge
• Også kaldet: Dorte Ovesdatter Lunge (Dyre)

Notater:

Begravet:
"(Fig. 20-21) o. 1554. Figursten over Claus Ulfeld til Krageropgaard og Fruue Dorrete Lungge, hans hustru. Da man skrev 1554 lagdes hun på båre. Han levede efter hen de i ... år.55 Grå kalksten, 198x120 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den sekslinjede, rimede gravskrift udfylder et rektangulært felt med profileret indramning nederst på stenen. Herover står ægteparret, han i rustning med hjelm, højre underarm støtter det stor slagsværd, mens venstre jernluffeklædte hånd hviler på hustruens højre skulder. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer; ved håndleddene kniplingskanter. Om halsen bærer hun en kæde. Armene er overlagte, venstre hånds fingre er krummede ..." (Danmarks Kirker)

Dorte blev gift med Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup før 1530. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Nonne i Dalum eller Maribo kloster, havde med den senere biskop Joachim Rønnow en uægte søn Florens Jacobsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Rønnow. Joachim (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Skram (Fasti), til Voldbjerg (d. bef 1539).

Død:
"Levede enke 1573, måske død omkring 1583 da sønnerne det år havde en strid om en gård i Faldsten (Løjt S., Rise herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Enevoldsen Juel, til Aabjerg. Niels døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Axelsen Rosenkrantz, til Rydhave og Halkær. Niels (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 29 sep. 1505; døde den 30 aug. 1581 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Evertsdatter Moltke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse. Erik (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg og Krogsdal, - Pallisbjerg (Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing) brændte i hendes tid, fik 1610 en del gods fra Berete Rosenkrantz, Mogens Juels enke, besluttede samme år at skifte med datteren Anne Munk, i Dybbøl Kirke ses et dåbsfad med ægteparets våben og årstal 1617" (Holbek & Brun)

"Dåbsfad af sydtysk arbejde fra sidste halvdel af 1500’rne. I bunden en opdrevet fremstilling af bebudelsen omgivet af et bælte med pynteminuskler, på randen indstemplede ornamenter samt det graverede årstal »1617«, to våbener for Lange-Munk og Juel, samt initialerne »P M og E I« for Poul Munk og Elsebe Pallesdatter Juel. 43 cm i tvm" (Danmarks Kirker)

Elsebe blev gift med Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal den 23 aug. 1579 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Poul (søn af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 6 sep. 1601; blev begravet den 18 okt. 1601 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Aug 1573 med Jørgen Friis af Haraldskær (1550 - Dec 1616, Sejlstrup Slot, Børglum Hjørring).
Børn i ægteskabet: Iver Friis af Haraldskær (c. 1574 - 17 Jun 1623),
(Ukendt) Friis af Haraldskær,
Sofie Jørgensdatter Friis af Haraldskær (1576 - 19 Aug 1611, Rossjöholm, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Beskæftigelse: 1571; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg, Brondsbjerg, Strandet, Ryomgård (som han oprettede til hovedgård), Assertorp, Glimminge og Søgård (medejer), deltog i kampen mod tyrkerne i Ungarn, 1571-76 hofjunker hos kongen, landsdommer i jylland" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Jylland.

Mogens blev gift med Berete Eriksdatter Rosenkrantz den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Berete (datter af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født efter 1551; døde efter 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Børge Rosenkrantz den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født cirka 1554; døde før 3 jul. 1614 i Benestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Niels Krabbe, af Østergaard, til Torstedlund den 23 aug. 1579. Niels blev født cirka 1545; døde før 14 aug. 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle. Jacob (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Erik (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 4 maj 1516 i Vær, Voer, Skanderborg; døde i 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jens Bille den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Jens (søn af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 26 jan. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 28 apr. 1575 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1575 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henning Jørgensen Qvitzow (1513 - 25 Oct 1569, København).
Børn i ægteskabet: Christian Qvitzow (d. 11 Jan 1587, Rørbæk, Gislum, Aalborg),
Frederik Qvitzow, til Sandager og Qvitzowsholm (d. bef 2 Oct 1624),
Eiler Qvitzow, til Sandager, Lykkesholm og Qvitzowsholm (1565 - Apr 1640).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Eilersdatter Rønnow

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo i jul. 1561 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Hr. Eiler Hardenberg, til Vedtofte og Mattrup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup) blev født i 1529 i Fårevejle, Ods, Holbæk; døde den 13 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense; blev begravet den 26 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: 8 Mar 1579 med Frederik Hobe, til Wolkow og Bosarp (d. 16 May 1597, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo). Barn i ægteskabet: Sophie Hobe (f. aft 1579).

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Oxe, til Nielstrup. Albert (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde den 7 sep. 1577 i Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Førte efter Mandens Død et slemt løsagtigt Levned, hvilket er hver Mand vitterligt, og af den Grund tidligere har været arresteret, og da hun efter sin Løsladelse paa ingen Maade havde forbedret sig, men stadig var sin Slægt og sine Venner til Skam, fik Hans Skovgaard, eftersom hendes Søn ikke vilde lade hende fængsle, 1578 Befaling at begive sig til Tommerup og beordre Sønnen „at lade Moderen indemure, selv overvære Indmuringen og befale ham at holde hende indmuret hendes Livstid efter den derom gjorte Skik". Død 22 Marts 1600 i Fængsel paa Tommerup." (Holbek & Brun)
"Hun var datter av Claus Eggertsen Ulfeldt (1520–1566) og hustru Dorthe Ovesdatter Lunge (ca. 1504–1554). Hun giftet seg med lensmannen på Børringekloster Knud Knudsen Gjedde (ca. 1522–1578), som også hadde anskaffet seg Tommerup kongsgård (svensk Tomarp) i Skåne. [1] Hennes livsapetitt var dog rettet andre steder enn mot ektemannen. Hun skal ha vært ham utro, noe som samtiden slo hårdt ned på – i hvert fall hvis kvinnen var den utro part. Selv en arrestasjon endret ikke hennes livsmønster eller fikk henne på bedre tanker. Etter mannens død, fortsatte hun sitt utsvevende og livsbejaende liv inntil kongen beordret hennes sønn, Brostrup Knudsen Gjedde (ca. 1544–1614) om å sperre moren inne. Hun ble deretter muret inne på Tommerup, og døde der i fangenskap den 22. mars 1600." (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Giedde, til Tommerup. Knud (søn af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) døde før 1578 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Poul Abildgaard, til Vrandrup ( f. i Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 24 Aug 1563).
Børn i ægteskabet: Eggert Abildgaard, til Skodborghus (1560, Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 7 Aug 1622, Skodborghus Slot, Vejen, Malt., Ribe),
Claus Abildgaard, Jørgen Abildgaard, Kirsten Poulsdatter Abildgaard (d. bef 17 Dec 1602).
Gift 2: med Morten Svendsen Orning, til Eget og Vosnæsgaard (d. 15 Feb 1574). Barn i ægteskabet: Maren Mortensdatter Orning (1575- 31 Dec 1648, Sønderskov, Malt, Ribe).

Levned:
"Mageskiftede i sit andet ægteskab med Morten Svendsen (Orning) til Eget og Vosnæsgaard, Vranderup til kronen mod Skodborghus." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 9 Jun 1577 med Erik Mogensen Kaas (Sparre) (bef 1527 - bef 1625). Børn i ægteskabet: Claus Kaas (Sparre) (d. bef 1652),
Eggert Kaas (Sparre),
Otte Kaas (Sparre) (est 1582 - 1647, Odense Købstad),
Mogens Kaas (Sparre) (d. bef 29 Mar 1652).

Begravet:
Gravminde ej nævnt i Danmarks Kirker.

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Poulsdatter Lange

Notater:

Levned:
1626-1641 Ejer af Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing.

Anne blev gift med Børge Trolle den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Niels Trolle og Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager) blev født efter 1557; døde i 1610 i Tvis, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1610 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose (Sunds H.), var til 1577 edelknabe hos kurfyrst August af Sachsen, krævede 1602 sin broder Børge dømt til at betale en anpart i en korruptionsforpligtigelse, som de havde påtaget sig over for Hans Speil, tjente 1611 under krigen, købte 1621 Vandstad (færs H.) af Bjørn Mormand, solgte 1625 Blistrup på Mors til Thomes Kaas, ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted) blev født cirka 1560 i Høgested, Skåne, Sverige; døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Ørup og Sønderskov (Malt H.), købt 1600, som efter hans død blev solgt til Thomas Juel, fik 1578 Kongens anbefaling til Ritmester Dietrich Maltzan, der skulle oplære ham til Ryttertjeneste, blev 1588 indbudt til Frederik 2.'s begravelse og 1596 til kroningen af Christian 4., nævnes ved Hyldingen 1608." (Holbek & Brun)

Børge blev gift med Margrethe Pallesdatter Juel den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Margrethe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Mogens Pallesen Juel den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 15 jan. 1548 i Staby, Ulfborg, Ringkøbing; døde den 30 apr. 1605 i Nørlyng herred, Viborg; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 9 Aug 1584 på Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 30 Sep 1585, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 26 Nov 1586, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: 1588; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand

Notater:

Gift 9 Oct 1597, Odense, med Rigborg Hansdatter Lindenov (8 Dec 1577 - 1633).
Børn i ægteskabet: Jens Bille, til Billesholm og Årup (5 Apr 1599 - 1645),
Hans Bille, til Jungetgård (8 Jul 1601, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 1672),
Karen Steensdatter Bille (aft 1597 - aft 1651),
Rigborg Steensdatter Bille (aft 1597 - Nov 1648, Landskrona, Skåne, Sverige).

Levned:
"Rejste en tid med præceptor Jacob Svanning i Europa, opholdt sig i Basel 1583 (19. maj), i Geneve 1584, i Orleans 1584 (26. sept.), 1585 (28. sept.) pas til Italien, 1586 (27. sept.) i Basel, 1586 (6. nov.) i Padua, 1586 (13. nov.) i Siena, 1587 (2. juni) i Konstantinopel, 1587 i Jerusalem og Padua, 1588 i Lübeck, 1588-1595 sekr. i kancelliet og benyttedes da gentagne gange på diplomatiske sendelser, bl.a. 1593 (18. aug.) m. kreditiv til kongen af Skotland, afleverede 26. april dette sammen m. Niels Krag, 1592 lensmand på Nonne kloster, 1596-1601 forlenet m. Tureby, 1601-1613 m. Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige m. Romsdalen, men mistede sine len på grund af sine uheldige forhold under Kalmarkrigen. Han afværgede ganske vist et angreb på Trondheim fra den flamske oberst Jan van Munkhoven, der imidlertid uhindret slap gennem Jæmtland, for denne og andre forsømmelser dømtes han på herredagen 1613, måtte betale en stor bøde, hvorved hans kår forringedes meget, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87), var salmedigter og en lærd mand, der ejede en stor bogsamling, død okt. 1629, arvingerne fragik arv og gæld." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Salmedigter. Den Danske Salmebog nr. 497: Jeg råber fast, o Herre:
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær',
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er.

Beskæftigelse:
1592 på Nonne kloster, 1596 - 1601 Tureby, 1601 - 1613 Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige Romsdalen.

Notater:

Gift 3 Aug 1595, Gjorslev Gods, Holtug, Stevns, Præstø, med Ellen Vincentsdatter Juel (c. 1572 - 27 Jun 1619).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (30 Jul 1596 - 7 Sep 1596),
Lisbet Jensdatter Bille (22 Aug 1597 - 5 Dec 1597),
Vincents Bille, til Gjorslev og Valbygård (18 Aug 1599, Vrejlev Kloster, Børglum, Hjørring - aft 1662),
Karen Jensdatter Bille (25 Aug 1601 -1617),
Else Jensdatter Bille (4 Jan 1602 -19 Jun 1603),
Steen Bille (aft 1595 - aft 1619),
Lisbet Jensdatter Bille (aft 1595 - Nov 1630, Rotterdam, Nederlandene),
Ove Bille (aft 1595 - 1626, Slesvig- Holsten),
Rønnov Bille, til Sandbygård (2 May 1608, Juellinge, Hellested, Stevns Præstø -1657, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Løjtnant

Notater:

Gift 13 Oct 1594, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg, med Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606).
Børn i ægteskabet: Karen Bille, til Hvidkilde (30 Apr 1598, Hvidkilde Gods, Egense, Sunds, Svendborg - 20 May 1670, Engelsholm Slot, Nørup,Tørrild, Vejle),
(Ukendt) Bille (1 Jul 1599, - 1 Jul 1599),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bill (f. 4 Aug 1600),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bille (7 Sep 1602 - bef Oct 1602),
Eiler Bille, til Nakkebølle (6 Jan 1604, Hvidkilde Gods, Egense (Sunds H., Svendborg - 8 Oct 1649, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Levned:
"Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1612 - 1616 Odensegaard, siden i 12 år Rugaard.

Beskæftigelse:
1624 - 1627 v. den fynske Adels Rostjeneste.

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Søløjtnant

Notater:

Gift 6 Nov 1597, Malmö, Skåne, Sverige med Sophie Jørgensdatter Munk (Lange) (f. aft 1564).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (f. aft 1597),
Jørgen Bille (f. aft 1597),
Anne Henningsdatter Bille (17 Apr 1599 - 10 Jun 1654),
Karen Henningsdatter Bille (f. aft 1597 - c. 1627),
Dorte Henningsdatter Bille(f. aft 1597 - aft 1639).

Levned:
"Til Vrejlevkloster, som han solgte -, opdraget sammen m. prinsen (Christian 4.), hjemkaldt fra Sorø 1585 (9. april), studerede 1590 i Helmstedt samtidig m. hertug Ulrik, opholdt sig her 1590 (6. okt.), rejste 1593 udenlands, blev 1595 gjort værgagtig af prinsen, var 1610 skibsløjtn., boede 1614 i Ålborg, død 1615 samme sted, arvingerne fragik arv og gæld, jfr. oversigt II (DAA 1985-87)." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"... Med Anne Hardenberg fik han 1 søn, der døde som lille.
Hun gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Begravet:
Våbenskjold i Kirken.

Anne blev gift med Johan Rud, til Møgelkjær og Løgismose den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Johan (søn af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født efter 1549; døde før 2 jun. 1609; blev begravet før 1609 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bavelse, død 1544 som sidste mand af slægten i Danmark.
(S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545—52, f. 67.) (F.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle. Jacob (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

Notater:

Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

Begravet:
Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
• Titel: Baron
• Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1651; Lensmand
• Beskæftigelse: 1661; Forfatter
• Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
• Titel: 1671; Etatsråd

Notater:

Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

Levned:
"til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

Beskæftigelse:
Apostelgodset i Norge

Beskæftigelse:
Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

Titel:
samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1648; Ritmester
• Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1663; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1648 - 1651.

Beskæftigelse:
1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

Beskæftigelse:
1663-1671 over Lundenæs amt.

Begravet:
Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

Notater:

Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

Levned:
"til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona, Skåne, Sverige, med Christopher Frederik von Gersdorff af Malschwitz (c. 1620 - bef 20 Feb 1682).
Børn i ægteskabet: Frederik von Gersdorff af Malschwitz, til Kærgaard, Bramstrop, Lindved og Urup (11 Jan 1651, Norge - 6 May 1724, Kærgaard, Hunderup, Gørding, Ribe),
Anna Maria von Gersdorff af Malschwitz (f. aft 1647 - d. i Sachsen, Tyskland).

Notater:

Gift 1643, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige, med Niels Lange (tre Roser), til Fritsø (c. 1609 - aft 13 Nov 1652).
Børn i ægteskabet: Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge),
Ove Lange (tre Roser), til Fritsø (7 Apr 1648, København - 14 Oct 1692).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1653; Oberberghauptmand
• Beskæftigelse: 1661; Amtmand

Notater:

Gift med Anna Sabina von Gersdorff (d. bef 3 Apr 1663). Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Giedde (d. aft 1677),
Frederik Eiler Giedde (1652 -1705),
Dorte Sophie Giedde (c. 1650 - aft 1729),
Gottlob Ove Giedde.

Levned:
"til Tommerup, "til "Wibyy", studerede 1646 i Leiden, s. A. Hofjunker, ledsagede 1649 Corfits Ulfeldt til Holland, studerede 1651 Bjergvæsenet i Sachsen og Bøhmen, 1652 sendt som kgl. Kommissarius til Norge, 1653— 65 Oberberghauptmand, 1654 Præsident for Bergamtet, 1656 Bestyrer af Kongsberg Sølvværk, underskrev 1660 Suverænitetsakten, 1661 Amtmand i Nummedalen, død 2 Marts (ell. 8 Maj) 1668 i Kristiania i forarmede Kaar. Fik 3 April 1663 Tilladelse til at ægte Fru Mette Grubbe, Ebbe Ulfeldts Enke, hvilket Ægteskab dog ej kom istand. 1648 immatr. i Orleans." (Holbek & Brun)
Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand, Søn af den ndfr. nævnte Ove G., blev født 2. Febr. 1628. Han studerede 1646 i Leiden, blev s. A. Hofjunker og var 1649 i Corfits Ulfeldts Følge paa hans Gesandtskabsrejse til Holland. Imidlertid havde hans Fader bestemt ham til Studier af Bjærgværksvæsenet; han uddannede sig 1651 ved Rejser til Sachsen og Bøhmen, og da han kom hjem, blev han 1652 sendt til Norge som Kommissarius for at undersøge Bjærgværkernes Tilstand. 1653 fulgte hans Udnævnelse til Overberghauptmand, og 1654 oprettedes der paa hans Forslag et Bergamt, for hvilket han blev Præsident; 2 Aar efter overdroge Participanterne i Kongsberg Sølvværk ham Bestyrelsen af Værket, og det var paa hans Forslag, at de senere, 1661, afstode det til Kongen. Trods sin Interesse for Virksomheden i Norge tilbragte han imidlertid en stor Del af sin Tid med Rejser til Danmark og Udlandet og kom snart i en meget tyngende Gjæld. Den politiske Omvæltning i Danmark 1660 fik ogsaa Følger for ham; Ditlev Biilche, en Søn af Kongens Yndling Kammerraad blev 1664 udnævnt til Berghauptmand, og det kom til heftige Rivninger mellem ham og G., hvis Stilling derved blev grundig rokket. Under et Ophold i Kjøbenhavn 1668 blev han tilmed af sine Kreditorer truet med Arrest; snart efter døde han i Christiania 8. Maj (eller efter en anden Beretning 2. Marts) s. A. Han var gift med en tysk Dame, Anna Sabina v. Gersdorff. (Brünnich, Kongsberg Sølvbergverk S. 117 ff. ; J. A. Fridericia.)" (DBL, 1, Udg.)

Beskæftigelse:
I Nummedalen.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige med Ove Bielke (26 Oct 1611, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 29 Mar 1674, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn: i ægteskabet: Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688),
Dorothea Bielke (c. 1650 - 12 Apr 1691).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: Oberst
• Titel: Kancelliråd

Notater:

Levned:
"Til Skivehus (Hindborg H.), der blev ham og hans Medarvinger udlagt af Kronen som Vederlag for mistet skaansk Gods, men af ham solgt til Verner Parsberg, og Vallegaard paa Bornholm, som han solgte 1682, 1678—82 Amtmand paa Bornholm, Kancelliraad, Oberst til Hest. købte 1667 en Halvpart i Skivehus af sin Broder Frederik Eiler G. (N.)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1678 1 682 på Bornholm.

Christian blev gift med Magdalene Sibylle Jørgensdatter Urne den 5 jul. 1665. Magdalene (datter af Jørgen Knudsen Urne, til Aarsmarke, R.E.) blev født i 1636; døde den 3 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense; blev begravet den 23 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mathias Budde, til Tøllist og Øster Hindsels (10 Nov 1613, Tøllist, Saaremaa, Estland - 5 Jun 1679, Hindsels, Hvidbjerg, Refs, Thisted).
Barn i ægteskabet: Ove Budde ( f. c. 1653, Tøllist, Saaremaa, Estland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1659; Major
• Titel: 1678; Kancelliråd

Notater:

Gift 1: med Ide Sophie Bielke (10 Apr 1644, Oslo, Norge - d. 20 Sep 1665). Samtlige børn døde som små.
Gift 2: 8 Jun 1671, Rask Hovedgaard, Hvirring. Nim, Skanderborg, med Lene Katrine Kaas (Mur) (1653 - 18 Nov 1720).
Børn i ægteskabet: Frederik Christian Giedde (c. 1671 - 11 Jan 1733),
Dorte Cathrine Giedde (d. 1746),
Ove Jørgen Giedde (d. bef 1714),
Margrethe Knudsdatter Giedde,
Ide Birgitte Giedde,
Ide Sophie Giedde (9 Feb 1675, Bodø Kongsgaard, Nordland, Norge - 10 Apr 1756),
Ebbe Ulfeld Giedde (d. 1714, Helsingør Købstad),
Ove Giedde (d. aft 1706),
Karen Knudsdatter Giedde.

Levned:
"Til Vadskjærgaard (Skodborg H.), 1655 Hofjunker, deltog 1657—59 i Krigen som Ritmester ved Kongens Livregiment, fik 1658 Bestalling som Oberstvagtmester til Hest ved den søndenfjeldske Armee, men tjente 1659 som Major i Norge, underskrev 1661 Suverænitetsakten, Amtmand i Nordlandene, 1678 Kancelliraad, 1686—1707 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter -; var trolovet med Karen Krabbe, der slog op med ham.
Knud G., mistede 1690 Vadskjærgaard ved Indførsel, købte 1697 Hastrup, men solgte den 1706 til Sønnen Frederik Christian G. [2] Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Nordlandene, 1686 - 1707 Silkeborg og Mariager Amter.

Beskæftigelse:
I Norge, 1657 - 1659: Ritmester, 1658 Oberstvagtmester til Hest.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major
• Beskæftigelse: 1655; Kancellisekretær

Notater:

Gift 2: med Hedevig Eleonore friherreinde von Buchwald (f. 11 Sep 1661). Børn i ægteskabet: Ove Giedde,
Elisabeth Sophie Giedde (d. 1702).
Gift 3: med Anne Sophie von Essen (d. 11 Jul 1711, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Hedvig Sophie Elisabeth Giedde, til Gundestrup (30 Nov 1703 -30 Apr 1741).

Levned:
"til Gundestrup (Sogn Asbo herred) -, tjente 1655 i kancelliet, var 1658 kaptajn og faldt ved Kronborgs erobring i svensk fangenskab, major ved garden, blev 1664 under Navnet "Gädda" introduceret på det svenske Ridderhus. Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kaptajn 1658, siden major ved garden.

Christoffer blev gift med Elisabeth Jørgensdatter Vind efter 1658. Elisabeth (datter af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 9 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev døbt den 27 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Holger Vind, til Harrestedgaard, R. den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 31 maj 1623 i Luggude, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Norra Vram, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København; blev begravet i 1683 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1697; Admiral
• Beskæftigelse: 1704; Direktør
• Titel: 1707; Gehejmeråd
• Beskæftigelse: 1713; Amtmand

Notater:

Gift 3: med Abel Cathrine Buchwald (d. 7 Sep 1716).

Levned:
"Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. (Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff.; C. With.)" (DBL 1. Udg.)
"til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [2] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn

Beskæftigelse:
Skibschef 1677, viceadmiral 1687,

Beskæftigelse:
1704 - 1706 overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen. 1713: Generalpostdirektør.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Fyn.

Begravet:
5 Aug 1856 ændring i begravelsen..

Frederik blev gift med Susanne Elisabeth Adeler i 1682. Susanne blev født den 13 nov. 1663 i Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene; døde den 3 mar. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Amailie von Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København. Sophie blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)