Oluf Lunge

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Foged

Notater:

Gift med (Ukendt).
Gaunaa anfører som far: Iver Lunge.

Levned:
"Udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, magister Rane med flere i Næstved vidne om et til St. Clare Kloster i Roskilde udstedt pantebrev, 1282 mægler i en strid mellem Sorø Kloster og hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af dekanen af Roskilde, magister Rane, fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en gård i Allinde, der havde tilhørt dekanens broder hr. Oluf Rostok, var 1287 bispen i Roskildes foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da gods til nysnævnte kloster, skulle 1288 skøde gods dertil for frøken Agnes, kong Erik Plovpennings datter, der kalder ham sin ven, beseglede 1290 til vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans enke levede." (Holbek & Brun)
"Få slægter har indtaget så fremragende en plads i den danske adels historie som de såkaldte "gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres rigdom og sociale anseelse, skønt den en kort tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige mænd, end den omstændighed, at dens sidste kvindelige ætlinge bleve stammødre til flere af vore talrigeste og mest ansete slægter, Bille, Brahe, Krabbe, Krafse, de nye Lunger og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. århundredes danske adel. Med god grund vælger fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til udgangspunkt i sine slægtebøger; thi det er en stor undtagelse at træffe en anetavle fra det 16. århundrede, i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte våben ikke indløber. Dette våben var tre guld-liljer, oftest samlede i skjoldets midte, i rødt felt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert besat med tre guld-liljer. Lunge-slægten var fra den tidligste tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde på mandssiden om ved år 1480, men navnet optoges som bekendt af en spindeline, en linje af slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt. Yderligere børn: (Ukendt) Olufsdatter Lunge (gift med Henning Tuesen Baad, i Bjelkerup).

Levned:
"Pantsatte 1302 gods i Ølby og Vidskølle til St. Clare Kloster for den gæld, hans moder og broder og han stod i for hans to søstres indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. å. tildømt gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og hr. Svenning Truelsen, var 1321 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Olufsen Lunge

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Jakob Lunge.

Levned:
"Beseglede 1302 til vitterlighed med sin broder og 1339 og 1341 til vitterlighed med Niels Kiste. - Havde ejet Blegholm og mere gods på langeland." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Axelsen. Barn i ægteskabet: Oluf Lunge (d. aft 1360).

Levned:
"var 1335 enke og pantsatte da alt sit gods i Rødby, som hun havde i pant af sin søn Oluf Lunge, til hr. Niels Brogtorp, der samme år fik gods i pant samme sted af Mogens Pedersen, som havde det af sin broder Oluf Lunge; g. m. Peder Axelsen; de havde altså en søn Oluf Lunge, hvis våben var en ørneklo, han solgte 1339 sit ovennævnte gods i Rødby til hr. Niels Brogtorp og levede 1360." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1351; Ridder
• Beskæftigelse: 1353; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1376; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Maren Myndel, til Nielstrup og Asserstrup;
Gift 3: med Elsebe Sandberg;
Gift 4: med Mette Limbek (d. aft 1368);

"Forbehold: Hvilke børn der hører til hvilke hustruer er usikkert.

Levned:
"til Højstrup (Stevns H.), Ryegaard (Voldborg H.) samt hovedgårde i Skovsø og Valby (Slagelse og Stevns H.), var 1343 forlover for kong Valdemar ved forliget i Helsingborg, var vist nok 1351 Ridder, var 1353 formynder for Fru Elene Nielsdatter (Rani), kongens Høvedsmand på Als, men 1357 fængslet som mistænkt for delagtighed i jydernes oprør, var ved 1362 høvedsmand på Helsingborg, havde 1371 St. Clare Klosters gods i Ølby i leje, mistede 1376 Kalundborg len og 1377 Holbæk slot, som han havde haft i pant, men dog fik i forlening, havde da også Trudsholm i Jylland i forlening og St. Clare Klosters gods på Møn, 1381 samme klosters gods i Baarse H., solgte 1382 Hegnet m. m. (Ramsø H.) til fru Elene af Bjernede, og da beseglede med ham hans broder hr. Oluf Lunge og sønner Folmer og Anders Jepsen.
Levede 31. maj 1384, men var død 20. juni 1387, da skifte holdtes efter ham, mellem hans sønner hr. Folmer, Niels og Anders Jepsen på deres umyndige søskendes Oluf og Ove Jepsens, Sophies, Regitzes og på Oluf Lunge af Skjoldenæs' børns vegne, beseglet af deres frænder biskop Niels (Ulfeld) i Roskilde, hr. Anders Sivendesen (Mule), Absalon Mogensen (Gøye), Anders og Johannes Olsen (Lunge), Ove Steeg, Mogens Steeg, Ebbe Jakobsen (Lunge), præsten Niels Almatsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad), Ture og Vilhelm Turesen, Tyge Mogensen (Ravensberg), Poul Henriksen, Henrik Ivensen (Markmand), Karl Thomesen (Banner), Johannes Poulsen, Oluf Lunge af Svansbjerg og Peder Saxesen af Frøslev.
Angives af slægtebøgerne g. 1° m. Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, 2° m. Elsebe Sandberg, 3° m. Mette Limbek, enke efter hr. Niels Hak; men sikkert er det, at en af hans hustruer hed Sophie, og denne eller hans 1. hustru synes at have været en datter af hr. Folmer Folmersen til Stadager (Falster Nørre H.) og fru Cecilie*).
*) Nogle slægtebøger, f.eks. fru Lisbet Bryskes, kalder hr. Anders Jakobsens moder Kirsten, Jakob Henriksens datter, hvis våben var et delt og to gange tværdelt skjold af blåt og hvidt; medens Ove Jakobsen Lunges moder skal have været en datter af hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to guld-hjortevier i blåt felt, hvilket våben også sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at se i Tjæreby Kirke (Jvf. GI. Kgl. Saml. 4° 1269)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Als; 1362 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
Kalundborg len, 1377 Holbæk slot, desuden Trudsholm i Jylland og St. Clare Klosters gods på Møn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Folmersdatter. Sophie (datter af Hr. Folmer Folmersen, af Stadsager og Cecilie Pedersdatter Grubbe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt 3) Jakobsdatter Rane. (Ukendt (datter af Hr, Jakob Nielsen Rane, af Magleby) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Aagesdatter Steeg. (Ukendt) (datter af Aage Steeg og Inger Stigsdatter Hak) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1363; Ridder

Notater:

Gift 2: med Marine Nielsdatter Manderup (d. aft 1381);
Gift 3: bef 1364 med Gerver (Ukendt).

Levned:
"til Mosegaard (Musse herred), var 1346 nærværende på Sjællands Landsting, fik 1352 af Gødeke Mogensen (Drefeld) der kaldte ham "genoro mero", skøde på al dennes arv efter fru Eline Nielsdatter Krok og efter hans broder Niels Mogensen, var 1356 væbner, 1357 fangen ligesom sin broder, besegler 1360, endnu væbner og lige efter Oluf Pedersen Lunge, Kalundborg-recessen, mon den Oluf Madsen! Lunge, der 1363 fra hr. Niels Knudsen (Manderup) til Svanholm indløste gods i Majbølle, som han fik med sin hustru Cecilie og 1367 solgte til hr. Axel Mogensen (Gøye), var 1363 ridder, solgte 1365 gods i Haleby (Løve herred) til kong Valdemar, var samme år blandt forloverne ved forliget i Kolding, skiftede 1381 sammen med Jens Falster med Niels Manderup gods, som var tilfaldet deres hustruer og disses søster, fru Christine Nielsdatter, efter deres moder fru Gertrud, Niels Manderups efterleverske, var 1384 arving efter hr. Niels Knudsen (Manderup), hans Sigil fra samme år viser et kors imellem liljerne, var vistnok død 7. oktober 1386." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1356 og 1360.

Oluf blev gift med Cecilie Gødikesdatter Drefeld før 1352. Cecilie (datter af Gødike Mogensen Drefeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bjernede, købte 1370 (5. juni) af hr. Niels Clementsen ejendomsretten til det ovennævnte pant (Hegnede m.m.) og skrives da til Bjernede i Alsted herred, ligeså 1382 (23. februar eller 20 september), da hun med sine tre sønner, Conrad, Henneke og Evert, af hr. Jacob Olufsen Lunge fik opladt det gods han havde arvet i Hegnede, Nørre-Dalby og Assendrup og da hun s.d. afkøbte Folmer Jacobsen Lunges gods sst., mageskiftede 1383 (25. jan.) m. sønnerne Conrad, Henneke og Evert." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Evert Moltke. Evert (søn af Hr. Eberhard Moltke, til Detershagen) døde før 13 jun. 1367. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyge Jensen Vispe Due, til Tessebølle. Tyge (søn af Jens Nielsen Due, til Tessebølle og Christine Nielsdatter) døde efter 1395. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"måske datter af" [Oluf Olufsen Lunge] (Holbek og Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Andersen Due, til Skabersjö. Niels (søn af Hr. Anders Nielsen Due, af Ingelstorp og (Ukendt) Jensdatter Galen) døde efter 1401 i Oxie, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Offesen Hvide, af Jylland, til Torup. Anders (søn af Offe Andersen Hvide, af Jylland, til Torup og (Ukendt) Lauridsdatter Abildgaard) blev født cirka 1320; døde før 1398. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup. Anne (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1386; Ridder
• Beskæftigelse: 1387; Kammermester

Notater:

Gift 2: med Regitze Stigsdatter Krognos.

Levned:
"Til Højstrup, som blev ham udlagt på skiftet 1387, men som han 1400 pantsatte og 1406 skødede til dronning Margrethe, Ryegaard, Egede (Faxe herred) og Tvede, beseglede 1377 til vitterlighed med sin fader, for hvem han også 1382 skødede Hegnet m. m. til fru Eline, skrev sig 1383 til Magleby (Stevns herred), som han 1402 solgte til bispen af Roskilde sammen med sin hustrus hovedgård i "Tostrop", gav 1384 gods i Broby til Sorø Kloster, lejede 1384 gods af St. Clare Kloster, var 1386 ridder og beseglede da med Anders og Johannes Olsen (Lunge). Var 1387 kong Olufs kammermester og nærværende ved hans død på Falsterbro slot, fik 1389 gods i pant af Niels Sivertsen (Grubendal), der kalder ham sin frænde, og beseglede da til vitterlighed Anders Olsen (Lunge), hr. Niels Almarsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad) og Ebbe Jakobsen (Lunge). Beseglede 1392 forliget i Vordingborg, var 1393 høvedsmand på Gurre, havde før 1394 været Roskilde-bispens høvedsmand på Københavns slot, stiftede 1396 med sine brødre hr. Anders, Niels og Ove Jakobsen Lunge, sine søstre Sophie og Regitze, samt Anders, Jens, Niels og Oluf Olufsen Lunge og Jakob og Peder Olufsen Lunge, sønner af Oluf Lunge til Skjoldenæs, et vikarie i Roskilde domkirke, et St. Andreas Kapel, fik 1397 gods i Stevns herred i pant af Oluf Tygesen Lunge (Due), beseglede samme år unionsbrevet i Kalmar, var 1402 sendebud til Preussen, hvor han af hærmesteren fik udleveret den falske kong Oluf, fik 1403 af sin broder hr. Anders skøde på tre dele i Ryegaard, af hvilke hr. Anders havde arvet de to efter sin broder Oluf Lunge og købte den tredje af Anders Nielsen af Asdal, der havde arvet den efter sin "broder" Oluf Lunge, fik samme år Stødby Hovedgård (Lolland Sønder herred) i pant af fru Sile Nielsdatter. Mæglede 1404 i Visby en stilstand med Preusserne, afkøbte samme år hr. Peder Basse hans del i Aarsmarke og Aarsmarke Fang (nu Knuthenborg), fik 1405 af hr. Jakob og Peder Olufsen Lunge kvittering for deres værgemål, og kalde de ham deres kære "fædder", købte 1406 Asserstrup (Lolland Nørre herred) af Jens Jakobsen (Gøye), afkøbte 1407 sine fætre hr. Jens og Jesse Olsen Lunge al deres fædrene arv i Nørre- og Sønderjylland, og en part i Asserstrup af fru Abel, Gotfred Bangs, kaldes 1408 hr. Hans Podebusks søn, nævnes 1411 i Kolding-forliget, som han dog ikke har beseglet, levede 25 April samme år. Gift 1° m. Ingeborg, der levede 1400, 2° m. Regitze Stigsdatter Krognos, 3° før 1408 m. Elisabeth Hansdatter Podebusk, der 4. april 1413 var enke." (Holbek & Brun)
Udførlig biografi i Dansk Biogtafisk leksikon (1. udg.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg. Ingeborg døde efter 1400. [Gruppeskema] [Familietavle]

Folmer blev gift med Elisabeth Hansdatter Podebusk før 1408. Elisabeth (datter af Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern og Arine Kristiansdatter Vendelbo) døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"hun er muligvis datter af Jakob Olufsen til Høistrup.
Karen Lunge Jepsdatter, hvis „næste Slægt var Hr. Axel Gøye paa Krenkerup og Hr. Anders Lunge paa Svanholm" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Grubbe, til Alslev. Peder (søn af Evert Grubbe, til Alslev og Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev) blev født cirka 1388; døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1390; Ridder
• Beskæftigelse: 1396; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1397; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1412; Hofmester

Notater:

Levned:
"Til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg herred), Broby (Alsted herred), mageskiftet 1417 til Sorø Kloster, Ryegaard, som han 1403 solgte til sin broder hr. Folmer, Gjerdrup (V. Flakkebjerg herred), købt 1417 af Jep Jensen (Godow) og Ordrup (Voldborg herred), hvori han 1425 erhvervede part fra Claus Venstermand, beseglede 1382 til vitterlighed med sin fader, var 1388 endnu kun væbner, men 1390 ridder, 1396-97 høvedsmand på Kalmar og kæmpede med fetaliebrødrene, 1397 rigsråd, 1398-1400 høvedsmand på Helsingborg, købte ved 1404 gods i Falkerslev af sin broder Niels, 1412 hofmester, oplod samme år Jens Jepsen (Baad) sin rettighed i Stødby hovedgård, 1415-16 sendebud til kirkemødet i Constanz, deltog 1416-17 i forhandlingerne om Københavns afståelse til kronen, 1419 og 1423 høvedsmand på Ravnsborg og Tranekjær, holdt 1419 skifte med hr. Bonde Due om arv efter sin hustrus bedsteforældre hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og fru Johanne og fik da en tredjedel af Asdal og Skovgaard samt Knivholt og Bøgested, fik samme år Skafterup i pant af hr. Bonde Due, men havde alt 1390 skrevet sig til denne gård, der altså må have tilhørt hans første frue.

Var 1419 med hr. Erik Krummedige og hr. Iven Bryske kongens høvedsmænd i Sønderjylland, hvor de blandt andet befæstede Flensborg, førte 1421-25 en langvarig trætte sammen med Hr. Jørgen Rud mod Hr. Axel Pedersen (Thott) om besiddelsen af Ordrup, var 1424 den første verdslige, som aflagde vidnesbyrd om Sønderjylland, stiftede samme år et alter i Vor Frue Kirke i København for sin, sine husfruers og deres forældres sjæle, til hvilket præsentationsretten skulle være hos den ældste af hans slægt, som hans fædrene våben fører, da beseglede med ham fru Elne Evertsdatter, hr. Jep Lunge af Stadager, Ove Lunge, Jesse Lunge og Oluf Lunge af Næsby, skrev sig 1426 til Basnæs og skødende da en gård i Vindeby til sin svoger Jens Andersen, levede 1427, var død 2. juni 1429." (Holbek & Brun)
Udførig biografi i Dansk Biografisk Leksikon.

Titel:
Væbner 1388.

Beskæftigelse:
1396 - 1397 på Kalmar 1398 - 1400 på Helsingborg, 1419 Ravnsborg og Tranekær.

Anders blev gift med Ingeborg Nielsdatter Panter mellem 1390 og 1399. Ingeborg (datter af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke) døde efter 15 dec. 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Eline Moltke, til Egede før 1416. Eline (datter af Evert Moltke, til Hegnet og Cristine Bosdatter Due, til Vexø) døde før 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1435; Væbner
• Beskæftigelse: 1451; Rigsråd

Notater:

" I DAA 2006-08 fastslås det at han og de yngre søskende er børn af faderens 4. ægteskab med N.N. Aagesdatter Steeg, da de alle var umyndige ved faderens død i 1387. [2]" (Holbek & Brun)

Levned:
til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under hr. Folmer Jakobsens værgemål, men fik på skiftet kun udlagt bøndergods, fik 1388 en hovedgård i Tjæreby i pant af hr. Benedict Biug, deltog 1396 i stiftelsen af slægt-vikariet i Roskilde, nævnes 1401 som forlover for broderen hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin søstersøn, fuldmagt at skifte med fru Merde i "Ennelungisøø" alt det gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til vitterlighed med sin "fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 forliget i Vordingborg, havde samme år været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede forlig først af de beseglende væbnere, var 1438 med at indkalde hertug Christoffer og 1439 at opsige kong Erik huldskab og troskab. Beseglede 1440 i Kolding hertug Adolphs lensbrev, købte 1443 parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 hr. Torbern Bille, sin kære "svoger", den del i Ordrup, som han arvede efter sin broder hr. Anders, lå 20. december 1450 på sin sotteseng, hvorfor sønnen mødte for ham i en retssag, han havde med hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23. november 1451 og var da rigsråd, var halvbroder til hr. David Hak og fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begravet i Antvorskov, skifte efter ham holdtes 6. juli 1458." (Holbek & Brun)

Begravet:
Gravsted ej bevaret.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup. Maren (datter af Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Jens Andersen, i Vindeby.

Levned:
"Var umyndig 1387 under sin broder Anders' værgemål og fik med sin søster på skiftet blandt andet udlagt hovedgården i Valby, nævnes 1396 ved stiftelsen af vikariet og var da vist endnu ugift." (Holbek & Brun)

Død:
Senest nævnt 1403.

Sophie blev gift med Hr. Bjørn Olufsen Bjørn, til Steensgaard før 1403. Bjørn (søn af Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård og Hille Moltke) døde efter 1433; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup. Henning (søn af Lyder Kabel) døde den 26 apr. 1430. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"var ligeledes 1387 umyndig under sin broder Anders' værgemål og vistnok endnu ugift 1396." (Holbek & Brun)

Regitze blev gift med Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt efter 1396. Anders (søn af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke) døde før 14 maj 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd

Notater:

"Forbehold: måske anden mor" (Holbek & Brun)

Levned:
"til Toksværd (Hammer herred) og Næsby (Tybjerg herred), beseglede 1381 til vitterlighed med sin fader, skødede 1386 med sin broder Jens gods i Voldborg herred, hvilket deres fader havde pantsat hr. Niels Knudsen, til Ove Steeg, deltog 1390 i skiftet efter sin hustrus fader hr. Peder Grubbe, oplod 1392 sin svoger Henneke Olsen (Bjørn) al sin hustrus arvepart i Skullerupholm m.m. og beseglede da blandt andet med ham Folmer og Anders Jakobsen, riddere, Jens Grubbe og hans broder Jens Olufsen, var 6. december 1394 væbner, men 6. juli 1397 ridder. 1398 rigsråd, synes samme år at have solgt en part i Kyse Hovedgård til hr. Jens Andersen Brok, solgte 1399 med sin nysnævnte broder deres ret i Gyrstinge gods til bispen i Roskilde på kronens vegne, trættede 1401-2 med hr. Hans Podebusk om Gryde Mølle, beseglede 1401 i Helsingborg stadfæstelsen på dronning Margrethes testamente, besegler 1403 til vitterlighed med hr. Folmer og hr. Anders Jakobsen, der kalde ham deres "patruus", død 1408, begravet i Roskilde domkirke." (Holbek & Brun)


Begravet:
"Hic iacet dominus Andreæ [for Andreas] Olai miles qvi obiit A° Domini millesimo qvingentesimo [for qva- dringentesimo] octavo" (her ligger Ridder Hr. A. O., som døde i Herrens Aar 1408). (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsif Pedersdatter Grubbe. Elsif (datter af Hr. Peder Grubbe, til Ordrup og Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1398; Høvedsmand
• Titel: 1398; Ridder

Notater:

Gift med Taleke (Ukendt) (d. i Nielstrup, Våbensted, Musse, Maribo). Børn i ægteskabet: Oluf Jensen Lunge (d. aft 1421, Sørup, Vester Ulslev, Musse, Maribo),
Birgitte Lunge (d. i Sørup, Vester Ulslev, Musse, Maribo),
Otte Jensen Lunge (d. aft 1430),
Bente Jensdatter Lunge (d. aft 1477).

Levned:
"til Gundestrup (Ods herred), nævnes 1386 og 1392 sammen med sin broder Anders, beseglede 1397 til vitterlighed med Oluf Tygesen Lunge (Due), var 1398 høvedsmand på Aalholm og ridder, solgte 1399 med broderen Gyrstinge gods til kronen, solgte 1407 tilligemed sin Broder Jesse til deres kære "fædder" hr. Folmer Jakobsen Lunge al det dem i Nørre- og Sønderjylland efter deres fader hr. Oluf Olsen Lunge, ridder, i Mosegaard tilfaldne gods, beseglede 1. maj 1421 til vitterlighed med broderen Jesse Lunge og skødede samme år gods i Ingestofte til Maribo Kloster, begravet i dette Kloster; g. m. Taleke, der overlevede ham med fem børn og døde på Nielstrup" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Aalholm.

Død:
Begravet i Maribo Kloster , (Musse, Maribo).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jesse Olufsen Lunge

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Jep Lunge, af Svansbjerg (d. aft 1458),
Anders Lunge (d. aft 1446).

Levned:
"til Falkerslev (Falster Sønder herred) og Skafterup, kaldet 1396 i Fundatsen "Nicolaus Olaui", ligeledes 1403 og 1404, men ellers altid Jes eller Jesse Lunge, pantsatte 1405 til hr. Folmer Jakobsen Gods i Vester Saaby, solgte 1407 med sin Broder hr. Jens sit Arvegods i Jylland til hr. Folmer, solgte 1417 gods til Skeninge Kloster og 1421 til hr. Jørgen Rud en gård i Merløse herred, som han havde arvet efter sin fader hr. Oluf Lunge og beseglede da med ham hans broder hr. Jens Olufsen og hans "fædder" Ove Lunge, beseglede 1424 til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Grubbe, til Vidskølle. Niels (søn af Bo Jensen Grubbe, til Alslev og Ellen Serlin) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cort Moltke

Notater:

Levned:
"til Bjernede (1377-1388), Buddinge (1377) og Farebæksholm (1381-1390) m.m." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Clausdatter. Margrethe døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Moltke

Notater:

Levned:
"Til Farebæksholm (1384), Bavelse (1383-1404) Regerup m.m." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Grete Axelsdatter Gøye. Grete (datter af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Ottesdatter Kabel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Evertsdatter Moltke

Notater:

Gift med Eskild Falk, til Vallø (d. 1387). Børn i ægteskabet: Jens Eskildsen Falk, til Vallø (d. btw 6 Jan 1408-1409),
Kirsten Eskildsdatter Falk.

Notater:

Gift 1: med (Ukendt) Jacobsdatter Sparre (i Sjælland).

Evert blev gift med Cristine Bosdatter Due, til Vexø før 1398. Cristine (datter af Hr. Bo Dyre Due, til Vexø) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingemar Grubbe, til Tersløse og Vallekilde. Ingemar (søn af Niels Grubbe, til Tersløse) døde efter 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Tuesen Bild, til Skovsbo. Niels (søn af Tue Nielsen Bild og Sophie Jonsdatter Rani) blev født i 1370; døde i 1410 i Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Ellen Markvardsdatter Vestenie. Barn i ægteskabet: Markvard Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1464).

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Rosenkrantz. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Svend Udsen (d. bef 1428). Børn i ægteskabet: Anders Svendsen Udsen (d. c. 1433),
Else Svendsdatter Udsen (d. 1482, Viborg Købstad),
Gjertrud Svendsdatter Udsen, til Sostrup (d. bef 23 Oct 1466),
Kirsten Svendsdatter Udsen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Morten Jensen Gyrstinge, til Kragerup og Hastrup. Morten (søn af Jens Gyrstinge, til Aas og Karen Henriksdatter Neb, af Kragerup) blev født i 1379; døde før 15 nov. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder
• Beskæftigelse: 1416; Høvedsmand

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Emerentze Jepsdatter Lunge,
Anne Jakobsdatter Lunge,
Sophie Jakobsdatter Lunge.


Levned:
"til Stadager, havde 1387 med sin broder hr. Folmer Jakobsen til formynder og fik da paa Skiftet blandt andet udlagt hovedgården i Skovsø, som han mageskiftede til Elne, Sophie og Arine Folmersdatter Lunge for disses part i Stadager, deltog 1396 i stiftelsen af slægtens vikarie, var 1401 ridder og beseglede da til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge, kvitterede 1405 sammen med sin broder deres "fædder" hr. Folmer Jakobsen for deres værgemål og beseglede da med dem hr. Niels, biskop i Strengnæs, og Oluf Olufsen Lunge "patruorum nostrorum", solgte til nævnte hr. Folmer alt sit og sin broders fædrene gods i Nørre- og Sønderjylland, beseglede 1408 til vitterlighed med sin moder, 1416 høvedsmand på Glambæk på Femern, solgte 1418 en gård i Skørping til sin "fader" (o: "fædder") hr. Anders Jakobsen Lunge, beseglede 1429 til vitterlighed med sin halvbroder hr. Jørgen Rud." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Glambæk, Femern.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Hans greve von Everstein (Eberstein), til Neugarten (d. c. 1 Sep 1446).

Eline blev gift med Henning Grubendal, til Skjøringe før 1421. Henning (søn af Oluf Grubendal) døde efter 1433. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift aft 1421 med Claus Cerlin (Serlin (d. bef 1456). Børn i ægteskabet: Sophie Clausdatter Serlin (d. bef 1488),
Johan Serlin (d. aft 1477),
Clausdatter Serlin (f. aft 1421).
To Sønner, skal være faldne i Holsten.

Levned:
"Til Ryygaard, synes endnu at have været ugift 1421." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helvig Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Falster, til Lille Breininge. Mathias (søn af Jens Falster) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Reberg. Henrik (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1446; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
Tyge Lunge, til Basnæs [død 1460] (Fig. 15). Midtpartiet, med SlægtsVaabenet, og Dele af Randskriftens Reliefminuskler: »... us miles dominusnTy ...« »... no D(omi)ni mcccclxxx□ ...«, ligger foran Vaabenhusdøren i Ottestrup Kirke, Slagelse Herred (S. 675). Gotlandsk Kalksten, nu o. 95 × 145 cm. Arbejdet sikkert beslægtet med vestdanske Sten, maaske af samme Haand som Herlufmagle (Præstø Amt, S. 626 f.). Stenen, der aftegnedes af Abildgaard, laa (1756) »oppe i Gangen«; den havde ottekantede Hjørnefelter med Evangelisttegn, og Randskriften lød: »Hic iacet strennuus miles dominus Tycho Liunge de Bastres(!). An(n)o D(omi)ni mcccclxxx□« (»Her hviler strenge Ridder Hr. Tyge Lunge af Bastnes. I Herrens Aar 148 □« [blev Stenen lagt])." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup. Anna (datter af Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup og Abel Henningsdatter Kabel, til Tostrup) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"til Egede (Faxe H.) og Nielstrup (Musse H.), oplod 1469 m. sine sønner kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterinde hos dronning Christine." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede før 15 sep. 1454. Axel (søn af Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm og Pernille Munk, til Markie) blev født efter 1425; døde den 26 apr. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gørvel Andersdatter Lunge

Notater:

Levned:
"Levede som enke 1457, men var død 1467, da skifte holdtes efter hende og ægtefælle. ... Skifte holdtes 1467 mellem deres børn, hr. Niels Eriksen til Langtind, der fik Tim og alt godset i Hing, Ulvborg, Skodborg, Hammerum og Bølling herreder, i Ommer og Jelling Syssel, i Himmersyssel (Slet), Hornum, Aars og Vrads herreder (Tern) - hr. Erik Eriksen Demstruplund samt alt gods i Dalbynedre, Udbynedre o.s.v. - Kirstine Anders Nielsens (Banner) en søsterdel af godset i Vendsyssel - Beate (Anders Eriksens datter) hr. Joakim Johansens (Bjørn) Gaasetofte og Kaastrup (Arts herred), Grubbeordrup (Voldborg H.), Herlufmagle, Tyvelse, Næsby og Engelstofte (Tybjerg H.) - og hr. Peder Eriksens børn, som fik Estvadgaard." (Holbek & Brun)

Død:
Skifte efter hende 1467.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard. Erik (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup og Kirstine, af Aagaard) døde før 13 jun. 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Høvedsmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Odden (Mygdal, Vennebjerg herred, Hjørring), sluttede 1420 med sin broder Jep Lunge en kontrakt med biskop Jens af Roskilde om gods i Venslev, er vel den væbner Oluf Lunge, der 1423-24 beseglede sammen med hr. Jakob Lunge til vitterlighed med hr. Anders Jakobsen Lunge, skrev sig da til Næsby, beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik og 1440 i Kolding lensbrevet til Hertug Adolph, var 1442 ridder og høvedsmand på Skivehus, var 1449 vistnok rigsråd og sammen med sin broder i kongens følge til Gulland. Skødede 1454 gods i Fers herred til ærkebisp Tue, skrev sig da til Odden (Vennebjerg herred), nævnes samme år blandt samfrænderne, der forligte fru Gerver, hr. Niels Eriksens, og hr. Oluf Axelsen Thott, ejede 1457 Knivholt (Vennebjerg herred), var 1459 en af værgerne for Jep Axelsen Thotts børn, var 1464 lensmand på Korsør, beseglede 1467 den sjællandske adels hyldingsakt, skødede 1471 med sin søns samtykke til hr. Johan Oxe gods i Skåne, som hans hustru arvede efter sin fader Axel Jepsen, stadfæstede 1473 sin søsters gave på en gård i Rinds herred til St. Hans Kloster i Viborg."

Beskæftigelse:
på Skivehus.

Titel:
1423-24: Væbner.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Axelsdatter Thott. Christence (datter af Axel Jepsen Thott, til Sørup og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard) døde efter 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Af Svansbjerg (Bjeverskov herred), beseglede 1446 til vitterlighed et af Henrik Ostredsen (Krag) til hr. Jep Lunge udstedt skøde, skrev sig 1458 til Bramslykke (Musse herred) og kvitterede da hr. Erik Ryning i Sverige for alle krav, som han havde til dennes afg. fader og farbroder." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Andersdatter Godov. Maren (datter af Anders Pedersen Godov, til Tybjerg og Bramslykke og Maren Jakobsdatter Lunge) døde efter 1500. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Alslev, beseglede 1382 sammen med Oluf Grubbe til vitterlighed med hr. Barnum Eriksen, skrev sig 1386 til Alslev, afstod 1400 sammen med hr. Johan Moltke og Evert Moltke Knabstrup til dronning Margrethe og s. å. til dronningen al sin efter hr. Johan Moltke til Torbernfeld tilfaldne arv i Hovedgården Høøt m. m. på Lolland, beseglede 1401 kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, tilskødede 1403 bispen af Roskilde sin hustru Margrethes arvegods i Sterkinge og gav hende derfor vederlag i Vidskølle." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev. Margrethe (datter af Hr. Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal) blev født før 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1420; Væbner

Notater:

Levned:
"til Lyngby (-1420-1443-) (Efverød S., Gærds H.) - skænkede 1420 (10. febr.) som væbner i Lyngby m. sin hustru Bodil Truelsdatters samtykke en gård i Soderton i Lyby S., Frosta H. til Lund Domkapitel til en årtid for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde, på den betingelse, at de to gårde i Efverød overlodes ham og hustruen, skrives til Lyngby, 1443 (30. nov.) vidne på Lunde Landsting for hr. Niels Jensen, skrives da endnu til Lyngby." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Truelsdatter Gagge. Bodil (datter af Trugils Olofsson Gagge, till Stävie) døde efter 10 feb. 1420. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1447; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Ingeborg (Ukendt).
Måske gift 3: med Merete Haagensdatter Sandberg (gamle).


Beskæftigelse:
"til Bavelse (1423), Lensmand på Københavns Slot (1447) og på Nykøbinghus (1449)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Rønnow. Beate (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) døde mellem 1454 og 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Moltke

Notater:

Gift med Niels Friis af Haraldskær (d. aft 1448). Børn i ægteskabet: Jep Friis af Haraldskær (d. 1486),
Peder Friis af Haraldskær (d. aft 1474),
Vil Friis af Haraldskær (d. aft 1471),
Anders Friis af Haraldskær (c. 1440 - btw 1507-1512).

Levned:
"Skal have medbragt gården Haraldskjær (Tørrild H.) til sin ægtefælle Niels Friis til Stoling." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Iven Markmand i Sjælland, til Harrested (d. aft 1426, Sjælland).
Børn i ægteskabet: Karl Markmand i Sjælland (d. btw 1457-1474),
Karen Ivensdatter Markmand i Sjælland.

Cecilie blev gift med Knud Andersen Panter, til Svanholm før 1416. Knud (søn af Anders Pedersen Panter, til Sonnerup) døde før 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Atterup (1416), nævnes 5. maj 1416 i moderens skøde og skrives til Atterup, som hun fik i skiftet efter faderen - hun eller søsteren Berete var gift før 1459 med Truid Jepsen Rosensparre." (Holbek & Brun)

Marine blev gift med Truid Jepsen Rosensparre før 1459. Truid (søn af Hr. Jep Jensen Rosensparre, i Skarholt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: bef 1447 med Friedrich von Wardenberg, til Veksø (d. bef 1467).

Levned:
"til Egede (o. 1429) (Ø. Egede S., Fakse H.). Veksø (-1456), Stridsmølle (-1450), Arup m. Årup Mølle (- 1447-1452-) (Snedsted S.. Hassing H.), Svanholm (- 1452) (Krogstrup S., Horns H.) og Snesere (-1456-) (Snesere S., Bårse H.). Nr. Jernløse (-1456) (Nr. Jernløse S., Merløse H.) og Uggeløse (-1456) (Uggeløse S., Lynge-Frederiksborg H.)." (Holbek & Brun)

Eline blev gift med Hr. Anders Jacobsen Lunge, til Skafterup før 1416. Anders (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) blev født i 1363; døde før 2 jun. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Til Tersløse hvortil han skrives 1383, var død 1412." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Eggertsdatter Bycere. Dorte døde efter 1427. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Margrethe Mogensdatter Galt. Barn i ægteskabet:
Ingemar Grubbe, til Vallekilde (d. bef 23 May 1505).
Gift 2: med (Ukendt) Bille. Børn i ægteskabet:
Niels Grubbe, til Snedinge,
Joachim Grubbe (d. c. 1455),
Kirsten Olufsdatter Grubbe (d. aft 10 Dec 1477).

Notater:

Levned:
"til Skovsbo, levede som enke 1461, fra hvilket år hendes sigil med det Bild'ske skjold og hjelmmærke endnu er bevaret.
(S. 264) Peder L., enken Johanne fik 1. april 1466 pavelig tilladelse selv at måtte vælge sig skriftefader (Pavebr. III. 386)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Eriksen Lykke, til Stadsgaard. Peder (søn af Hr. Erik Jensen Munk, til Stadsgaard og Birgitte Pedersdatter Lykke) blev født i 1382; døde mellem 1444 og 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine

Notater:

Levned:
"gav 1461 som enke gods til Antvorskov Kloster, 30 Jan. 1463 keiste Lasse Henriksen (Fikkesen) til sin værge og skødede til dronning Dorothea fire gårde i Rumperup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Pedersen Present, af Vollerup. Jens (søn af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Marine) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vilsted, mageskifte med hr. Christiern Vendelbo om en gård på Aistrup Mark, beseglede 1409 til vitterlighed med hr. Hans Podebusk og fører stjernen i sit sigil, nævnes 1412 blandt kongens forlovere ved forliget i Flensborg, levede 1425." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ottesdatter Krummedige. Mette (datter af Otto Krummedige og Margrethe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Grubendal. Claus og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Pedersen Godov, til Tybjerg og Bramslykke. Anders (søn af Peder Olufsen Godov og Sophie Tygesdatter Basse, til Tybjerg og Hverringe) døde før 10 okt. 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Medejer af Skørringe fra 1452,

Død:
"Til Skjøringe, boede 1489 som Enke i Næstved." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Pedersen Godov, til Hødvit, Lystrup og Skjørringe. Oluf (søn af Peder Olufsen Godov og Sophie Tygesdatter Basse, til Tybjerg og Hverringe) døde efter 13 sep. 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang. Peder (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde mellem 1472 og 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe, af Østergaard. Mogens (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde den 5 okt. 1505 i Holstebro, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun)

Maren blev gift med Hr. Axel Brahe, til Krageholm cirka 1461. Axel (søn af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jesper Krafse (d. aft 1504). Børn i ægteskabet: Niels Jespersen d. est. 1500, Ditmarsken, Slesvig-Holsten),
Hans Krafse, til Basnæs (1487 - 16 Jun 1530),
Lars Krafse (d. aft 1487).

Notater:

Død:
"til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte." (Holbek & Brun)

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk før 1479. Vincents (søn af Hr. Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk og Christine Pedersdatter Oxe) blev født cirka 1432 i Engum, Hatting, Vejle; døde efter 1497. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Stigsdatter Krognos. Magdalene (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Svanholm og Kærsgård - forseglede 1464 til vitterlighed m. sin fader, skrev sig 1469 til Svanholm, tilbyttede sig 1472 sin broder Steens lod i Svanholm mod sin lod i Allinde og erhvervede ligeledes Bent Billes anpart, 1490 sin moders og kort efter sine søstres andele i den samme gård, mødte 1492 på skiftet efter sin fader og sine afdøde søskende. Erhvervede 1499 Kærsgård (Vends h.) ved mageskifte m. sin svoger hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, var 1506 værge for Claus Bentsen Bille, mødte 1507 på skiftet efter moderen, afstod 1508 hele sin del i Nielstrup til sin søstersøn Johan Oxe." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 17) Peder Bille, død 1508, og Hustru, død 15[21]. Minuskelrandskrift med rigt forsirede Begyndelsesbogstaver: »Hic iac(et) sepultus nobi(li)s vir Petr(us) Bylle, armiger de Swanholm, qui obijt an(n)o D(omi)ni mdviii, cu(m) uxore sua d(omi)na An(n)a q(ue) obijt an(n)o md□« (»Her ligger begravet den ædelbaarne Mand, Peder Bille, Væbner, til Svanholm, som døde i Herrens Aar 1508, med sin Hustru, Anna, som døde 15□«). Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Randskriften stod paa et for Enderne oprullet Baand med Smaablade ved Overgangen til Hjørnecirklerne; tværs over Stenens Flade var et bredt Bælte, hvori to hjelmede Vaaben for Bille og Gyldenstjerne. Stenen var af »hvidagtig Marmor« og laa »i Gangen ved den ene Side, ind under Stolestaderne«, der blev optaget, da Stenen blev tegnet 1756 af Abildgaard. Sjællandsk Arbejde, beslægtet med den sengotiske »Initial«-Gruppe, næppe ældre end 1515—20." (Danmarks Kirker)
Mindesten? i Sankt Hans Kirke i Odense

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1490; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen.
Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gladsakse. 1497 Vesterstad

Begravet:
Ligsten afbildet. Med begge ægtefæller.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos, til Krapperup. Ellen (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnow før 1490. Margrethe (datter af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1490; blev begravet efter 1490 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø før 1487. Johan (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov) døde før 18 maj 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"oplod 1492 sin broder Peder Bille al rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin fader og søskende, 1497 stiftedes en sjælemesse for hende, skifte (efter hende?) holdtes omkring 1510 af hendes børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (på deres hustruers vegne) om Tim Hovedgård og meget bøndergods i Jylland". (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde før maj 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge. Albrecht (søn af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 3 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Hofmester
• Beskæftigelse: 1454; Lensmand

Notater:

Levned:
"Beseglede 1432 kong Eriks fredsslutning med Hansestæderne, fik 1438 (til Langtind) af Brune Erik (Banner) skøde på dennes del i Nørhedenæs og Kurgaarde (Korre) (Fjends H.), 1443 til stede (ridder), da kong Christopher holdt retterting i København og kaldes da af Lundenæs, der før ham (1442) indehavdes af Erik Rønnov, medbeseglede 1444 Henrik Knudsen til Restrups mageskifte med kong Christopher, 1449 medlover for en Gældsfordring fra kong Christiern I. til hertug Adolf (segl), fulgte 1450 kongen til mødet med kong Karl Knutsson, 1451 ved kongens møde med hertug Adolf i Odense, fik samme år (til Langtind) fuldmagt til at drage med hr. Eggert Frille til kong Erik for at forhandle med ham om rigets ærinder, 1453-56 hofmester, ledsagede 1453 kong Christiern til Norge, havde 1455 trætte med Stubber Kloster om Helgeaa, som kongen tildømte ham, og fik han derfor af prioren tilskødet al grund østen ved Helgeaa, medens klosteret fik nogle af hans gårde, var 1454 forlenet med Holstebro og Ringkøbing (1475), beseglede 1457 til vitterlighed et med hans moder og bisp Oluf Daa opsat mageskifte, fik 1461 af Claus Podebusk et gældsbrev, hvorfor denne tilskødede ham sin gård Brødbek (Hjerm herred), 1463 til Langtind, 1466-69 kammermester, fik 1467 Tim, - død 1484 mellem 8. februar og 13. juni.(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1453-1456.

Beskæftigelse:
Holstebro og Ringkøbing.

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Jensdatter Banner, til Langtind. Mette (datter af Jens Eriksen Banner, til Langtind og Asda og Inger Aagesdatter Puder, il Langtind) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Tim, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder

Notater:

Levned:
"Medbeseglede 1440 Aage Axelsen (Thotts) kvittering til hr. Erik Knudsen, og 1442 kong Christophers lensbrev til Hertug Adolf på hertugdømmet Slesvig, og var da ridder (segl), skrives 1445 til Nielstrup (Sunds H.), tilskødede 1447 hr. Eiler Frille et byggested i Blanke (Vends H.), var 1449 voldgiftsmand i trætten mellem Jesse Klo og Svendborg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Poulsdatter Laxmand. Anne (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Var 1449 ridder, da han beseglede et af Kong Christiern I. til Otte Nielsen (Rosenkrantz) udstedt gældsbrev, bekræftede 1450 forliget mellem kong Christiern og kong Karl Knutsson, samme år som norsk rigsråd overenskomsten i Bergen, 1454 til vitterlighed med hr. Oluf Lunge til Søholm, og skrives da til Nybo (Petrus Erici de Nybo) (segl), hvortil er at mærke, at han i et udateret brev indbyder til sin datters dåb på Nygaard (Ods H.), samme år nærværende i Ringsted, da kong Christiern her udstedte et privilegium for Sjællands indbyggere, 1455 til vitterlighed for kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs forlening med Slesvig, var allerede død 1458." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helebe Lydikesdatter. Helebe (datter af Elsebe Henriksdatter Daa) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Eriksen Gyllenstierna
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Høvedsmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Hofmester
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lagmand

Notater:

Gift 27 Sep 1446 på Svartsjö Slot, Färingsö, Mälaren, Ekerö, Stockholm, Sverige med Kristina Karlsdotter Bonde (1432, Sverige - bef 25 Jan 1500, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Abraham Eriksen Gyldenstierne, til Demmestrup (aft 1446 - bef 21 Feb 1514),
Nils Eriksson Gyldenstierne, till Fågelvik (aft 1446 - bef May 1495),
Erik Eriksson (den yngre) Gyllenstierna af Lundholm (aft 1446 - 19 Jul 1502, Älvsborg Slott, Sverige),
Görvel Eriksdotter Gyllenstierna (aft 1446 - c. 1495).

Levned:
"Til Demstrup (1467), Fogelwik og Bjurura i Sverige, fik 1446 af faderen det pant, denne havde i Gaasetofte gård og by for 1000 mark lybsk, hvilke han gav sønnens fæstemø til morgengave, 1449 ridder, rigsråd og høvedsmand på Borkholm Slot, 1450 hofmester hos kong Karl Knutsson, samme år sendebud ved mødet i Halmstad. Fra hvem gennem deres søn, rigsråd i Sverige Erik Eriksson d. y. død 1502, den endnu blomstrende friherrelige slægt Gyllenstierna nedstammer.till Demstrup på Jutland, Kråkerum i Mönsterås socken och Fågelvik i Tryserums socken (båda i Kalm.) samt St. Bjurum i Bjurums socken Skaraborgs län. Inkom till Sverige och fick 1446 övertaga sin svärfaders pantlän Öland med Borgholms slott. Var riddare 1449-02 och riksråd 1450-05-13. Konung Karl Knutssons hovmästare 1450. Sändebud till mötet med de danske i Halmstad 1450. Sändebud till Konung Kristian I i Danmark 1453-05-07. Lagman i Tio härads lagsaga 1453. Blev vid överlämnandet av Borgholms slott till danskarna 1456-10-10 bortförd i dansk fångenskap och förlorade vid Kristian I:s tronbestigning i Sverige 1457 lagmansämbetet och Kråkerums gods. Sändebud till mötet med danskarna i Halmstad 1468-07-29 och i Lübeck 1469-10-20. Återfick lagmansämbetet 1468. Sändebud till stilleståndsfördraget mellan svenska riksrådet och Konung Kristian 1471-09-08 samt till fredsfördragen med danskarna i Kalmar 1472-07-02, 1473-08-17 och 1474-08-19. Hade under sina sista år Stäkeholms län (Tjust, Kinds och Ydre härader) i förläning till sin död. Död 1477. Han förbytte stjärnans i vapnet färg från silver till guld." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Stäkeholms län (Tjust, Kinds og Ydre herreder).

Beskæftigelse:
På Borkholm Slot.

Beskæftigelse:
Tio härads lagsaga.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda før 1467. Anders (søn af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) blev født cirka 1422; døde i 1486; blev begravet i 1486 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Giver 1469 sin kære "svoger" Christoffer Lykke og sin kære "søster" fru Margrethe (Høg) tilladelse at afhænde deres gods i Himmer- eller Ommersyssel, solgte 1471 med faderen gods til hr. Johan Oxe, levede 13. juni 1473 og kvitterede da hr. Axel Lagesen for en fjerdedel af hvad Knivholt stod i pant for, var vist før sin død ridder, thi 1484 gav hr. Engelbrekt hr. Axel Lagesen fuldmagt at tale på Knivholt og anden arv efter sin datters død Kirstine, hr. Oluf Lunges Hustru, vistnok død som slægtens sidste Mand." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld. Kirsten (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Nielsdatter Banner. Karen (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde efter 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Elsebe Pedersdatter Grubendal. Barn i ægteskabet: Niels Grubbe.

Levned:
"til Alslev, kaldes 1419 søstersøn af fru Cathrine Jensdatter Rud hr. Jens Lykkes, beseglede 1426 et vidne af Sjællands Landsting, levede vistnok endnu 1458; kaldte sig oftest kun „Grubbe i Alslev". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jepsdatter Lunge. Karen (datter af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård. Anne (datter af Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard og Anne Jensdatter Gyrstinge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Aldeheid Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Thorkild Brahe, til Rennesnäs og Mygdal. Thorkild (søn af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) blev født cirka 1372; døde efter 1447 i Halmstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Alhed

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Henriksen Reventlow, af Fyn, til Søbo. Joachim (søn af Hr. Henrik Jensen Reventlow, af Fyn og Ingeborg Pedersdatter Gyldenstierne) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 24 mar. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Aage Bing, til Dybæk (d. aft 1495). Barn i ægteskabet: Gunild Ovesdatter Bing.

Notater:

Gift bef 1493 med Karl Saxstrup, til Tureby (d. aft 1500). Børn i ægteskabet: Mattis Saxstrup (d. aft 1521),
Sidsel Karlsdatter Saxstrup (d. aft 1 May 1492),
Helvig Karlsdatter Saxstrup, til Gedsholm (d. aft 29 Jan1541=
(Ukendt) Karlsdatter Saxstrup.

Levned:
"til Bårse (-1500) og Bøgesø (-1507) (Everdrup S., Bårse H.) - 1493 (19. april) m. ægtefællen, m. hvem hun 1500 (17.sept.) solgte en gård i Bårse til hr. Eskil Gøye, solgte 1507 (3.nov.) som enke en gård i Bøgesø til fru Anne Arvidsdatter (Baad)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anne Eriksdatter Urup. Barn i ægteskabet: Berete Johansdatter Moltke, til Lyngby (d. bef 1 Jan 1544),
Bodil Johansdatter Moltke (d. aft 19 Nov 1511).



Levned:
"til Tulesager (Tullsåkra). Bemærk nye oplysninger i DAA 1991! 1932: Johan Moltke til Tullsåkra, Bosjökloster og Ljungby (1483—99), der var Søn af Evert Moltke til Ljungby og Fru Merete Sandberg, Enke efter Fru Annes Farbroder Jens Pedersen, hvorfor hans Søn kaldes Per Ugerup; gift 2° m. Anne, der levede 1511 (se D. Adels Aarb. XXXVIII, 505)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Evertsdatter Moltke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse. Erik (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Grubbe

Notater:

Gift med (Ukendt) Holck.

Levned:
"Niels eller Jens Grubbe til Tersløse, nævnes 1411, beseglede 1412 til vitterlighed med sin Moder, er vel den "Grubbe i Tersløse", som 1418 var medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting, kaldes 1421 Jesse Grubbe i Tersløse, har s. å. beseglet det på Sjællands Landsting udstedte vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark; var vistnok g. m. en Bille fra Hallelev. På Inger Walkendorffs ligsten anføres de Holck'ers våben som fru Anne Grubbe til Tersløse's mødrene." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Havnø (Hindborg herred) og Rugaard (Sønderhald herred). Nævnes 1468 sammen med brødrene og deltog i skiftet 1464, skrev sig 1475 af "Farndrup" (Fannerupgaard, Nørre herred) og nævnes da blandt arvingerne efter hr. Niels Tuesen (Bild) af Skovsbo og fru Tove, men 1486 af Rugaard, mødte 1490 på Viborg landsting for sin hustrus Fader hr. Jens Madsen af Visborg, skiftede 1501 i Mariager med sin hustrus søskende arven efter deres forældre, levede endnu 1505 og trættede da med Mariager kloster om Havbroholm." (Holbek & Brun)

Hans blev gift med Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø før 1486 i Visborg, Hindsted, Aalborg. Elne (datter af Hr. Jens Madsen Munk, til Visborggård og Anne Jensdatter Bagge) døde efter 1511 i Nørager, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stadsgaard, fik 27 April 1451 gods i pant af sin mormoder Tove Andersdatter af Skovsbo, Tue Gummesens efterleverske, var 1458 ridder og trættede da sammen med sine brødre mod hr. Eggert Frille om en jord ved Skovsbo." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Magrethe Bosdatter Høg. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovbo, nævnes 1458 med Brødrene, levede 18. maj 1484, og var da nærværende paa Kongens Retterthing paa Nyborg Slot". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Madsdatter Bølle. Helvig (datter af Mads Andersen Bølle og Susanne Eilersdatter von Rantzow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Knud Saxstrup, til Halmstad og Gedsholm (d. btw 13 Jul 1499 - 8 Sep 1499). Barn i ægtskabet: Anne Knudsdatter Saxstrup (est 1460 - aft 1503).

Notater:

Død:
Levede 4 Dec 1484.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø. Oluf (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg) døde den 16 sep. 1464 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i 1464 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vollerup, var 1458 ridder, kaldes 1470 Niels Valdrop og var da nærværende i Lund at tildømme kongen hr. Oluf Geds gods, men opføres her mærkelig nok ikke som ridder, derimod betegnes han atter som ridder 1472, da han med sin hustrus medarvinger gav gods til den Helligaands Hus i Malmø." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Inger Eriksdatter Bille før 1472. Inger (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 21 apr. 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Trættede 1453 med hr. Torbern Bille om Sonneruplille." (Holbek & Brun)

Elsebe blev gift med Albrecht Hemmingsen Krag, af Sjælland den Ja, dato ukendt. Albrecht (søn af Hemming Jensen Krag, af Sjælland, af Kindby) døde efter 21 sep. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Claus Henriksen Skade el. Kraus (d. aft 1462). Barn i ægteskabet: Niels Clausen Skade el. Kraus ( d. 15 Dec 1531, Silkeborg Slot, Gjern, Skanderborg).

Død:
Var enke 1470.

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Poul Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1506),
Otte Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 20 Feb 1567),
Hans Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1534),
Stig Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1538).

Notater:

Levned:
"Til Rødkilde (Salling H.), var 1462 Medudsteder af et Vidne af Aars Herredsthing og et af hans Søstersøn Oluf Mortensen (Seefeld) erhvervet vidne af Hellum Herredsthing og fører da Stjernen i sit Vaaben, levede endnu 1469 i Jylland, flyttede siden til Fyen, hvor han 1498 pantsatte Gods i Lundløse til Mikkel Brockenhuus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Hermansdatter Skinkel. (Ukendt) (datter af Herman Skinkel, til Enggaard og (Ukendt) Clausdatter von Rantzau) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1437 med Morten Jepsen Seefeld, til Refsnæs (d. 1477). Børn i ægteskabet: Jørgen Mortensen Seefeld (d. bef 1468),
Jens Mortensen Seefeld, til Refsnæs (d. bef 1499),
Sofie Seefeld, til Refsnæs (aft 1437 - aft 1502),
Ellen Seefeld (d. aft 1472, Ørslevkloster, Fjends, Viborg),
(Ukendt) Mortensdatter Seefeld,
Anne Seefeld (d. aft 1486),
Inger Seefeld (d. aft 1464).

Levned:
"Birgitte Poulsdatter Hvide, som 1453 gav en Gaard i Vive til Mariager Kloster, 1464 skrives i Refsnæs og da tog Vidne af Gislum Herredsthing, at Hans Poulsen Hvide indværgede Mølholm med Lovhævd, 1465 pantsatte en Gaard til Hr. Stygge Nielsen (Rosenkrantz) og 1478 som Enke solgte den til ham, overdrog 1490 Gods til sin Søn Jens Mortensen, synes endnu at have levet 1491." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Levede 1390, da hun med sin ægtefælle stiftede en sjælemesse i Sorø Kirke, levede endnu 1404 og solgte da al sin arv efter sin søster til Roskilde bisp, g. vist før 1360 m. hr. Jens Rud, død 1404." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sorø Kloster (Alsted, Sorø).

Begravet:
[Ej omtalt i Danmarks Kirker]

Alhed blev gift med Hr. Jens Rud før 1360. Jens (søn af Niels Jakobsen Rud, af Pilegaard i Solbjerg og Yliænæ) døde cirka 1403; blev begravet cirka 1403 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1382; Lensmand

Notater:

Levned:
"Henneke Grubendal "de Wæstæth", var 1382 lensmand på Søborg og beseglede da til vitterlighed med hr. Bent Biug, samme år sendebud til Hansestæderne, levede vist 7. marts 1391, men var død 6. dec. samme år, da enken afstod sin ret i Hørningsholm til dronning Margrethe. Henneke G. de Wæsthæth, o: Vestud i Borre Sogn på Møen. [2]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
På Søborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm. Cecilie (datter af Jens Johannesen Grubbe og (Ukendt) Pedersdatter von Everstein) døde efter 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Død:
"Levede endnu 1410, da han til Fru Else Hr. Bjørns solgte Gods i Sasserup". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"angives at have haft Fultofte (Froste H.) i Skaane i Forlehning af Erkebispen" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pedersdatter Brahe. Margrethe (datter af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Formodentlig død før 1486, da hun ikke nævnes på skiftet efter forældrene." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Ditlev Daa den Ja, dato ukendt. Ditlev (søn af Claus Daa og (Ukendt) Breide) døde efter 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke i 1500.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Lunge, af Svansbjerg. Jep (søn af Niels Olufsen Lunge, til Falkerslev) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Jensen Basse, af Vetteslev. Christoffer (søn af Jens Andersen Basse, i Bildsø og Elline Landtzdatter) døde før 1494; blev begravet før 1494 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Reberg, til Bramslykke før 1486. Claus (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 2 nov. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ejer af Skørringe fra 1463. Ejendommen siden i ægtefællens navn bef 1483.

Død:
"Udvalgte 1513 med sin søn Knud Pallesens råd kong Hans til sin værge og giver ham fuldmagt til at vare på hendes arv" (Holbek & Brun)

Regitze blev gift med Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup før 1470. Palle (søn af Anders Eriksen Ulfeldt og Beate von Stralendorff) blev født skønnet 1436; døde før 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Gøye. Anne (datter af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand
• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Eskjær (1491), Lyngholm (købt 1505 af sin Fætter Mikkel Eskildsen), Vraagaard (Hindsted H.) og Hersomgaard (Rinds H.) —, 1484 Lensmand paa Riberhus, var 1485 Ridder og mødte da paa Skifte efter Bo Høeg (de gamle Høeger) sammen med sin Farbroder Hr. Eskild Nielsen, 1486 forlenet med Ribe Slot paa Afgift, 1487 Rigsraad, 1489 ved Forhandlingerne i Kalmar, 1496 Lensmand paa Lund paa Mors, 1506 paa Aalborghus, s. A. Sendebud ved Forhandlingerne med Lübeck i Segeberg, 1511 forlenet med Hindsted Herred, 1517 Sendebud til Lübeck, 1517—20 Lensmand paa Aastrup og forlenet med det Skarpenbergske Gods, 1518 Sendebud til de svenske Forhandlinger, 1520 Lensmand paa Skivehus.
Død 10 Aug. 1524 i Kbhvn. af Poppelsie, »en veltalende Mand paa vort danske Tungemaal«. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus, 1486 Ribe Slot, 1496 Lund paa Mors, 1506 Aalborghus, 1511 forlenet Hindsted Herred, 1517- 1520 Aastrup og det Skarpenbergske Gods, 1520 Skivehus.

Død:
Dødsårsag: Poppelsie [Apopleksi]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirstine Pedersdatter Høeg (Banner)

Kirstine blev gift med Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup før 1507. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm efter 1466. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik 1494 sammen med sin Fæstemand Ebbe Mogensan, Hofsinde hos Kong Hans, Jungshoved i Pant for 3000 Rdl.. Hun blev 1505 for Landsdommeren i Lolland anklaget for at have udøvet Vold mod en Kvinde; 1531 forlenet med St. Jørgens Gaard ved Maribo." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Ebbe Mogensen Galt, til Tyrestrup og Palsgaard cirka 1495. Ebbe (søn af Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård og Dorte Eriksdatter Rosenkrantz) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne i 1499. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Notater:

Gift 1: c. 1501 med Magdalene Olufsdatter Krognos (c. 1472 - 4 Sep 1510. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Tygesen Brahe (f. og d. aft 1502), Helvig Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Elsebe Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Maren Tygesdatter Brahe (aft 1502 - bef 1516).

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved cirka 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sidsel Axelsdatter Brahe

Notater:

Levned:
"Død tidligst 1532, — blev 11 år gammel tvunget i trolovelse med hr. Jon Bing til Smidstrup, hvilken trolovelse 1489 blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Hofsinde
• Titel: 1504; Ridder

Notater:

Levned:
"til Krogholm, Hammar (Villands herred), Vittskövle og Tundbyholm (Ingelstad herred), - nævnes første gang 1499, var 1501 lensmand på Haraldsborg, 1504 ridder og hofsinde, 1505 forlenet med Lykå, 1509 på skifte efter hr. Lave Brock i Kbh., 1514-17 forlenet med Lindholm i Skåne. 1520 med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, sluttede sig 1523 til Kong Frederik, s. å. DRR og forseglede Håndfæstningen, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, s. å. en af anførerne i krigen mod hr. Søren Norby, 1530 forlenet med Froste herred.
1531 medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skåne, sluttede sig nødtvungent til grev Christopher. 1534 ritmester for adelens rustning i Skåne, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skåne under krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 sceptret ved kong Christians Kroning, 1537 og 1540-41 deltager i forhandlingerne med Sverige, 1538 med kongen i Braunschweig, 1539 på ny statholder i Skåne, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred), 1547 til mødet i Varberg, 1548 med hertug Frederik i Norge.

Beskæftigelse:
1501 lensmand på Haraldsborg, 1505 forlenet med Lykå, 1514 - 1517 forlenet med Lindholm i Skåne, 1520 forlenet med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, 1530 forlenet med Froste herred, 1536 forlenet med Everdrup, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med Anne Brok

Axel blev gift med Anne Lagesdatter Brok, af Estrup, til Hammer før 1500. Anne (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Else Poulsdatter Laxmand) blev født efter 1460; døde den 28 okt. 1524; blev begravet i 1524 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Anna Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde mellem 14 apr. 1558 og 23 nov. 1558 i Ringsted, Ringsted, Sorø; blev begravet i 1558 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: 1518; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder
• Beskæftigelse: 1533; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Lunge, Ove Vincentsen, –1540, til Tirsbæk, Rigsraad, Broder til ovennævnte Niels L., forekommer allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til Engelsholm. Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang, med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden (i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene 1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet; en Mængde Hverv betroedes ham; i 1524 var han saaledes en af Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var 1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig forlede til at love den falske Nils Sture («Daljunkeren») Understøttelse fra Danmark, forlangte Kong Gustav Vasa ham straffet; dog mægledes til sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I’s Død 1533 var O. L. en af de 41 Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede «Union». Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede O. L. en Tid Aastrup, som Skipper Clement forlenede til Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet; Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid tillige med Johan Friis Krigsraad, *c: skulde sørge for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg) maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte 1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester ved at afrunde Besiddelserne ved Magelæg, ved en bedre Dyrkningsmaade af Jorderne osv., men han var over for Bønderne en haard og Stræng Herre, ofte uretfærdig. – Ogsaa boglig Interesse synes han at have haft; saaledes udvirkede han Tilladelse for Bogtrykker Hans Vingaard til at udgive Rimkrønniken paa ny med Tilføjelse af Kong Hans’ Historie. – Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540; Anne Friis overlevede ham til 1542. (Becker, Qvartalskr. Orion I, 296 ff. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155. ; (A. Heise." (DBL, 1. Udg).
"til Tirsbæk og Kragerup (Løve herred), som han købte 1533, nævnes 1511 og fik to år efter brev på Vejle byskat, var 1518-19 skibshøvedsmand, ca. 1522-26 lensmand på Aalborghus, sluttede sig 1523 til hertug Frederik og blev rigsråd, 1524 ridder og en af statholderne i Jylland under kongens fraværelse, beseglede samme år forbundet mod Lutheranismen, 1527-34 og 1535-40 lensmand på Astrup, 1531 tilskikket til at varetage lov og ret i Vendsyssel. Var 1533 en af de fire i Jylland indsatte høvedsmænd, 1534 en af de rigsråder som sendtes til hertug Christian med tilbud om tronen, 1535 anfører ved Københavns og Krogens belejring og sendebud til Sverige, bar 1537 kronen ved kong Christian III.'s kroning, 1538-40 lensmand på Vrejlev Kloster, 1538 sendebud til Braunschweig og 1539 til regentinde Marie i Nederlandene, død 22. februar 1540 på Tirsbæk, - kaldtes for sin karrigheds skyld "hr. Ove Kage". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1518 - 1519 Skibshøvedsmand.

Beskæftigelse:
Aalborghus, 1527 - 1534 Aastrup i Vendsyssel, 1538 - 1540 på Vrejlev Kloster.

Beskæftigelse:
I Jylland.

Begravet:
Ligsten afbildet. Lysegrå kalksten, 197×122 cm, stærkt nedslidt. "Aer MDxxxx/ g(!)e(n) sø(n)dag for Sa(n)te Mate(n) Dag I faste Dø/ de Her Ove Lu(n)ge/ po g(!)(i)rsbek Oc blef her wu(n)er Lauder". (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter Rosenkrantz. Karen (datter af Erik Timmesen Rosenkrantz, Til Engelsholm og Magrethe Bosdatter Høg) blev født efter 1480; blev begravet efter 1480 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard før 1515. Anne døde i 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vincents Vincentsen Lunge (Dyre)
• Titel: Dr.Jur.
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Professor
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Rektor
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1523 med Margrethe Nielsdatter Gyldenløve af Norge.
Børn i ægteskabet: Blanceflor Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Moland, Lungegaard og Lundestad (aft 1523 - 1571),
Abelone Vincentsdatter Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Iver Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Anne Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Hatteberg, (aft 1523 - 8 Jan 1562),
Kirsten Lunge (Dyre).


Levned:
"Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding (67), samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og Norges riges kansler, 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jæmteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, "en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533
(Meget omfattende biografi i DBL, 1. Udg)

Titel:
I Filosofi, Kirkeret og Romerret.

Beskæftigelse:
1521- 1522. " Da han 1522 fratraadte denne Værdighed, holdt han i vor Frue Kirke paa flydende Latin, «uden et eneste Øjeblik at se i Papiret», med stor Veltalenhed en timelang Tale, hvori han opmuntrede Ungdommen til at lægge Vind ikke blot paa Videnskaberne, men ogsaa paa Gudsfrygt og gode Sæder." (DBL. 1. Udg.)

Beskæftigelse:
I Lovkyndighed.

Beskæftigelse:
1522 - 1524 på Krogen, 1524 - 1529 på Bergenhus, 1525 Jæmteland.

Beskæftigelse:
Nordenfjels, Norge.

Beskæftigelse:
I Norge.

Død:
"...da 3. Jan. 1536 en Folkesværm styrtede ind og
dræbte V. L." (DBL. 1. Udg.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Asserstrup, 1515-25 forlenet med Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 rigsråd, 1523-27 lensmand på Engelborg m.m., beseglede 1524 forbundet med Lutheranismen, 1525-32 lensmand på Selsø, kaldes 1528 til 1539 oftere ridder, men havde dog næppe denne værdighed, beseglede 1533 recessen, 1533-34 sendebud til Sverige, blev af grev Christoffer 1536 ført fangen til Mechlenburg og måtte efter sin løsladelse udstede et troskabsrevers til kong Christian III, men mistede som det synes sin plads i rigsrådet, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge. Niels Vincentsen Lunge (S. 160) var 1504 høvedsmand på Engelsborg (P. S. Pap. Hr. Oluf Holgersen Ulfstand (13/1 1504)" (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, der kalder ham "en ubetydelg mand").

Beskæftigelse:
1515 - 1525 Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 - 1527 på Engelborg, 1525 - 1532 lensmand på Selsø.

Beskæftigelse:
på Engelsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "(Fig. 14) 1550'erne. Figursten .... N[iels] Lunge til Atzestrup, gift med Charine Rossengard, død 155., 67 år gammel. Kalksten, 201 x 101 cm, ... . I et arkadefelt står den afdøde i fuld rustning med opslået visir og hænderne hvilende på det store slagsværd. ... Nederst på stenen gravskriften, som er beskadiget ved afskalning i højre side."
Desuden: "Epitafium fra 1601 over Niels Lunge til Atzestrup med hustru Karine Rosengart og .. sønner og tre døtre »som lindes på tavlen« samt indskrift over Iver Lunge til Atzestrup, som med sin hustru Anne Josups Datter og datteren Kirsten Lunge, gift med Knudtt Venstermandt, samt hendes søn Vincintzis Venstermandt ligger i en grav bag alteret. Desuden foran alteret fru Anne Lunge til Grimstedgaard hos sin fader og moder; ..."

Niels blev gift med Karen Tetzdatter Rosengaard før apr. 1519. Karen (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs før 1481. Henrik (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 29 May 1496 med Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (1498). Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Bille.

Fødsel:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Hans Bille, død 1542, og Inger Rønnov, død 1548 (Fig. 9). Midtpartiet fyldes af to Figurer, Manden i Rustning, Hustruen i Enkedragt. Foroven Bille- og Rønnovvaaben og derimellem en Gavl med vingede Englebørn; paa Siderne to Gange syv Aneskjolde; forneden Reliefversaler: »Her liger Her Hans Bilde Rider til Egede som død Aar 1542 alle Helgen Aften met syn Høstru Fru Inger Rønof, som døde otthe Dage efter Sct. Mortens Dag 1548«. I Randen findes Levninger af en tidligere, Mddelalderlig Indskrift (Forkortelsestegn og tre 0’er fra et latinsk Aarstal). Den gullandske Kalksten, 219 × 127 cm, .... Nu opsat i Skibets Nordvæg." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Hans blev gift med Inger Corfitzdatter Rønnow cirka 1505. Inger (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde den 19 nov. 1548; blev begravet i 1548 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd

Notater:

Gift 1502 med Edel Mikkelsdatter Jernskæg (d. c. 1511). Yderligere barn i ægteskabet: Ermegaard Torbernsdatter Bille (f. aft 1502).

Levned:
"Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1503-1512 på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand

Notater:

Gift 3 Dec 1508 med Pernille Olufsdatter Krognos (c. 1480, Krapperup Gods, Luggude, Skåne, Sverige - 26 Apr 1533, Svenstrup Gods, Borup, Ramsø, Roskilde).
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Bille, til Bregentved (aft 1509 - c. 19 Sep 1555),
Oluf Bille (aft 1509 - 1534),
Frands Bille, til Søholm (aft 1509 - 11 Sep 1563, Öland, Sverige),
Hans Bille (aft 1509 - 13 Mar 1558, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Torbern Bille, til Markie (aft 1509 - 1572),
Mourids Bille (aft 1509 - 1534),
Eggert Bille, til Markie og Gedsholm (aft 1509 - aft 1580),
Ermegaard Andersdatter Bille (aft 1509 - 1564, Helsingborg Slot, Skåne, Sverige),
Anne Andersdatter Bille (aft 1509 - 1551, Klågerup, Svedala, Skåne, Sverige),
Ingeborg Andersdatter Bille, til Egede (aft 1509 - 1608),
Margrethe Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Christoffer Bille (f. aft 1509).

Levned:
"til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden under Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik I.
1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
1505- 1534 på Stege, 1530-1535 på Dalby kloster, 1533 Vordingborg, 1539 på Dronningholm, 1540-1545 Stegehus.

Beskæftigelse:
På Sjælland, allerede i 1533 øverste befalingsmand på Sjælland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1503; Hofsinde
• Titel: 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Oxe, Johan, –1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Ovenstaaende Johan O., antages at være født omtr. 1487. I Kong Hans’ Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517-22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paa Laaland, hvori han snart fik Pant. Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gjøerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. – J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti. Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534. (Ryge, Peder Oxe S. 25 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg)
"til Nielstrup, nævnes 1503, Hofsinde, stiftede 1517 Sjælemesser i Kippinge Kirke for Hr. Torbern Oxes Sjæl, havde 1517—22 Lindholm Slot i Pant, var 1517 Væbner, men 1519 Ridder. Gjorde 1518 en Rejse til den hellige Grav, 1523 Rigsraad, s. A. Lensmand paa Ravnsborg som Indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af Hr. Henrik Gøye, men Handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til Greve Christoffer, der 1534 paany forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret paa Nielstrup af Borgere og Bønder og dræbt 24 Dec. 1534, ved at en Falkonet sprang." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1517.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Under tene sten liger her Jehan Oxe salig met Gud, ridder til Nielstrup, som døde paa Nielstrup ten torsdag for juul an(n)o d(omi)ni 1535" (fejl for 1534) (Danmarks Kirker)

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye før 3 jan. 1520. Mette (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) døde efter 30 jul. 1536; blev begravet efter 1536 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff, til Glorup mellem 1502 og 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff, til Glorup og Anne Andersdatter Passow) døde den 28 sep. 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1535 i Svindinge, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte mellem 1502 og 1506. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eiler Bryske, til Dallund, Langesø, Margaard og Slumstrup (d. 5 Feb 1529). Børn i ægteskabet: Iven Bryske (d. aft 1531),
Anton Bryske (d. 11 Jul 1566, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Claus Bryske (d. 1537, Nyborg Købstad),
Gert Bryske (d. 13 Jun 1552, Dallund Slot, Søndersø, Skovby, Odense),
Sidsel Bryske (d. 7 Feb 1573, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Inger Bryske (d. bef 1551),
Lisbet Bryske.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm og Berete Eilersdatter Rønnow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Torbenfeld som hun arvede efter broderen, Skjersø, Løgismose og Kjeldkjær efter faderen, Clausholm (Galten H.), Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H.) og Gresede (Lynge-Frederiksborg H.) efter morfaderen." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Yderligere gravsten over Mette i Gunderlev Kirke, Sorø med teksten: " Her har ærlig og velbyrdige kvinde fru Mette her Mogens Gøye husfrue til Krenkerup og var Albert Bydelbaks datter døde hun år 1512." (http://www.gravstenogepitafier.dk/gunderslev3.htm, set 10 Sep 2018)

Mette blev gift med Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup efter 3 jul. 1495. Mogens (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) blev født skønnet 1470; døde den 6 apr. 1544 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1544 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz, til Stensballegård. Niels (søn af Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm og Abel Madsdatter) blev født cirka 1440 i Vær, Voer, Skanderborg; døde før 2 jul. 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"1483 til vitterlighed med hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), skiftede med sin søster Ingierd Nielsdatter, hr. Niels Timmesens efterleverske, efter deres fader hr Niels Eriksen af Tim og moder fru Mette Jensdatter, og fik fru Ingierd deres mødrene gård Langtind og alt deres gods i Ginding herred, 10 gårde i Havrebjerg sogn samt to gårde i Borbjerg sogn, Hjerm herred, Borbjerg og Skylvad, medens resten skulle tilfalde ham; lensmand' på Holbæk, skrives 1492 til Tim." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Holbæk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Regitze Torbernsdatter Bille. Regitze (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde før 1510; blev begravet i Tim, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte 1504 som enke en gård i Lillerød til Oluf Daa." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Rud, til Vognserup. Peder (søn af Vilhelm Rud, til Vognserup og Helle Henriksdatter Ulfstand) døde før 27 maj 1504; blev begravet før 1505 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Hans Aagesen Thott, til Bjurum den 23 okt. 1473. Hans (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde mellem 20 dec. 1491 og 21 dec. 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"fik 1486 af Niels Eskildsen Lovhævd på Vraagaard (Hindsted H.) og gaves hende af Hr. Niels Høeg og frue Karen »for den Ære, Dyd og Kærlighed, hun havde bevist ham, hans Hustru og sine broderbørn« tilsagn om at ville hjælpe og hende, hvis hun skulle frafalde sit forsæt, at ville give sig St. Clara kloster i Roskilde; overdrog s.å. sine broderbørn al sin rettighed i Asdal og Kokkedal." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Due Thott, til Krogholm. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Nielsen Rotfeld, til Bratskov. Jens (søn af Niels Eriksen Rotfeld, til Bratskov og Biersholm og Ingeborg Jepsdatter Rosensparre) døde efter 23 sep. 1504 i Brovst, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helvig Pedersdatter Grubbe

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Falster, til Lille Breininge. Mathias (søn af Jens Falster) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Reberg. Henrik (søn af Henrik Reberg og Dorothea) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Anne Iversdatter Hak (eller: Rød). Barn i ægteskabet: Iver Grubbe.

Levned:
"til Alslev, førte 1472 en Sag for Hr. Johan Oxe i Maribo, men er vel desuagtet identisk med den Nicolaus Grubow de Salandia, som 1474 blev immatr. ved Universitetet i Rostok, skrev sig 1479 til Alslev og beseglede da sammen med Evert Grubbe af Tryggevælde, levede 1. May 1503." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Karen Eriksdatter Bille efter 1472. Karen (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 1516. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var Enke da hun 1486 Skødede gods til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lykke Bille, af Solbjerg og Kelleklintegaard. Peder (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) døde før 1486; blev begravet før 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Beskæftigelse: 1450; Landsdommer

Notater:

Fødsel:
ifl Reventlow

Bopæl:
"Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Nævnt som landsdommer i Fyn 1450 og 1489.

Død:
Ægtefællen navnt som enke i 1505.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke. Margrethe (datter af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Sidsel Folmersdatter Knob) blev født cirka 1450; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Jensen Passow. Anders (søn af Jens Passow og (Ukendt) Nielsdatter Bille) døde efter 1471; blev begravet efter 1471 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovgaard (Sønderhald H.) og Havnø, nævnes 1511 blandt Adelen i Aarhus Stift, beseglede 1521 til Vitterlighed med Jomfru Johanne Lykke, taxeredes 1525 til at stille to Glavind og to Skytter, var vist død før 1536 da han ikke nævnes i Recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Bertelsdatter Kaas. Anne (datter af Bertel Kaas, til Nørgård og Mette Lagesdatter Saltensee, af Linde) døde efter 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1506; Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1511; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1531; Høvedsmand

Notater:

Beskæftigelse:
1506-- c- 1511 Varberg, 1511-14 Hagenskov
i Fyn og flere mindre Len, 1523-1533 Nyborg.

Beskæftigelse:
På Varberg og siden Aalborghus.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Koret var dog ikke i de følgende år forbeholdt de kongelige begravelser. Således gravlagdes Peder Lykke (†1535) nord for alterpodiet, dvs. tæt ved den førnævnte grav, selvom en sten først synes udført godt en halv snes år senere."... "
Fig. 66), antagelig o. 1550. Peder Lycke (Lykke), rigsråd. »Her ligger begravit erlig welbyrdig mand oc strenge ridder He r Peder Lykke till Hverringg som bleff dødt hvs sin datter (Sophie Lykke) paa Sanolt (Sandholt) aar effter Gvsd byrdt MDXXX V den (første?) onsdagh nest effter Kyndermyss e (4. febr.(?)).371 Gvd giffve hanvm en salig opstandelse« (Bircherod, Monumenta nr. XVI; Resen, Fyn 46, 87; Abildgaard; Kisbye 54; Jensen, Gravsten nr. 239). Figursten af hvidagtig marmo r (kalksten).
Versalindskrift i vandrette bånd i fodfeltet. Den rustningsklædte rigsråd, der har tvedelt hageskæg, langt slagsværd i højre hånd og lukket hjelm, placeret ved venstre fod, står under en rundbuet arkade, hvis svikler smykkes af afdødes fædrene og mødrene våbener (Lykke og Munk). De flankerende piller, øverst med summarisk gengivne volutkonsoller, er hver underdelt i tre felter, ligeledes med våbenskjolde, her holdt af nøgne småbørn, for Peder Lykkes formødre i tre generationer på hhv. faderens og moderens side (tv. Bild, Lykke og Gyldenstjerne, th. Bagge, Udsen og våben med vandret bjælke, uvist for hvem). Stenen dateres af Jensen (I, 173) til 1550'erne ... Ifølge Abildgaard placeret ved nordsiden af alterfoden, dvs. i korets østende, nord for alterpodiet." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Knudsdatter Reventlow, af Fyn. Karen (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) døde før 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg før 1507. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mikkel Brockenhuus, til Bramstrup (d. bef 25 Oct 1555). Børn i ægteskabet: Peder Brockenhuus (27 Feb 1517 - 22 May 1547, Nyborg Slot, Vindinge , Svendborg),
Marsk Frands Brockenhuus, til Brangstrup (9 Feb 1518 - 14 Nov 1569, Halmstad, Sverige),
Jacob Brockenhuus, til Damsbo (7 Apr 1521, Saltø, Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø - 17 Oct 1577, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Jørgen Brockenhuus (f. 17 Apr 1526),
Gedske Mikkelsdatter Brockenhuus, til Rynkebygaard (21 Sep 1530, Pederstrup Hovedgaard, Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo - 10 Sep 1599, Taarnborg Slot, Slagelse, Sorø),
Lage Brockenhuus (1 Apr 1532 - 21 Feb 1569).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Christoffersdatter Lykke (Munk)

Notater:

Levned:
"til Stadsgaard, sad 1511 over skifte med sin moder, sin stedfader, sin søster og sin svoger og 1621 over skifte med disse sidste, hvorved hun fik søsterens halvpart i Stadsgaard, levede endnu i august 1537, da hun lå i trætte mod Rasmus Skade om markskel mellem Tofthøj og Refstrup." (Holbek og Brun)

Anne blev gift med Manderup Holck, til Barritskov før 1511. Manderup (søn af Christen Holck og Anne Nielsdatter Manderup, til Barritskov) døde efter 16 aug. 1546. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø cirka 1487. Niels (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ifl Holbek & Brun begr. Antvorskov Klosterkirke, Antvorskov, Slagelse, Sorø.
Navnet optræder i Danmarks Kirker - men i forbindelse med en anden hustru og et usandsynligt årstal: "Hr. Torbern Nielsen (Present) af Vollerup, og Hustru
Fru Kirstine, død 1450." (Mon den rigtige person?)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Pallesdatter Ulfeldt. Ellen (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) døde efter 1515. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skiftede 1520 med sit søskendebarn, fru Birgitte Olufsdatter Thott på Vallø, arven efter deres fætter biskop Niels Clausen Kraus, levede endnu 17. maj 1534." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Hak, til Egholm. Eiler (søn af Mogens Hak, til Hikkebjerg og Lene Eilersdatter Rønnow) blev født i 1467; døde den 19 sep. 1501 i Sæby, Voldborg, Roskilde; blev begravet i 1501 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var enke 1443, levede 1447.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Andersen Panter, til Svanholm. Knud (søn af Anders Pedersen Panter, til Sonnerup) døde før 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Kirsten Jakobsdatter Tidemand (d. 1567). Yderligere barn i ægteskabet: Otte Hvide (af Jylland) (d. 24 Mar 1562, Hynderup, Gelsted, Vends, Odense).

Levned:
"til Rødkilde, beseglede 1510 til vitterlighed med fru Karine, Jørgen Daas, nævnes 1536 i den store reces, takseredes samme år til at stille en hest og fik et par af kronens gårde i Salling herred i forlening."

Beskæftigelse:
Et par af kronens gårde i Salling herred.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Tidemand (d. 1529). Børn i ægteskabet: Kirsten Pedersdatter Tidemand (d. 13 Apr 1576),
Gese Pedersdatter Tidemand (d. 17 Aug 1556, Volderslevgaard, Højby, Aasum, Odense).

Familie/Ægtefælle/Partner: Teus Brostrup, til Tommerup. Teus (søn af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forbehold (Holbek & Brun): Måske datter af Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal.

Familie/Ægtefælle/Partner: Evert Grubbe, til Alslev. Evert (søn af Niels Grubbe, til Vidskølle og Elsif Evertsdatter Moltke) blev født cirka 1354; døde efter 1403. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Rud
• Titel: 1381; Væbner
• Beskæftigelse: 1400; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Var 1381 væbner og nærværende på Kongens retterting, kaldes 1390 Johannes Rwth junior miles, fik samme år(?) af Fikke Moltke skøde på al dennes arveret efter Fikkes søsters død fru Bege, Johan Reimersens efterleverske, fik året efter af Kort Moltke skøde på al dennes arv efter hans søster fru Bege, Johan Reimersens og hr. Henrik Barnekows efterleverske, kaldes her kun hr. Jens Rud, så skødet er mulig udstedt til hans fader, var 1400 høvedsmand på Telge og nævnes 6. juni i Stockholm, beseglede 1402 i Smedeby i Sverige til vitterlighed med ridderen Kort Gørtz, tilskødede 1404 biskop Peder af Roskilde alt hvis ejendoms- eller pantegods, som var ham tilfalden efter hans husfrues søster fru Bege Hans Reimersens efterleverske, skødede 1414 på Falster landsting gods i Særslev m. m. til St. Peders Kloster i Næstved, i hvis dødebog han nævnes og hvor han sagtens er begravet." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Telge.

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup. Else (datter af Hr. Laurids Hvas, af Ormstrup og (Ukendt) Elufsdatter Bild) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Albrechtsdatter Moltke. (Ukendt) (datter af Albrecht Moltke, til Westenbrügge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1387; Køgemester
• Titel: 1387; Ridder
• Beskæftigelse: 1392; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Else (Ukendt) (d. bef 1391).

Levned:
"til Skjoldenæs (Ringsted H.), var 1387 ridder og kong Olufs køgemester og var tilstede på Falsterbo ved kongens død, deltog samme år i hyldingen i Ringsted, 1392 høvedsmand på Vordingborg, deltog 1395 i forhandlingerne på Lindholm og 1397 i Kalmar-mødet, beseglede 1398 forbundet mellem kong Erik og hærmesteren og 1401 kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Vordingborg.

Begravet:
[Ej omtalt i Danmarks Kirker]

Mikkel blev gift med Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup før 1391. Anne (datter af Peder Nielsen Jernskæg, til Skjoldnæs og (Ukendt) Skave) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: aft 1384 med Herlug Brymle (d. aft 1384),
Gift 4: med Jens Grim (Has), til Tosterup (d. aft 1442).

Død:
"Gav 1426 med hr. Jens Grims samtykke gods til Sorø Kloster, hvor hun vistnok er begravet, levede 1432 men var død 11. februar 1440." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Pedersen Falk, til Gisselfeld. Eskild (søn af Hr. Peder Falk og Ide Olufsdatter) døde efter 1395. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Iversen Lykke. Jens (søn af Iver Lykke, til Egholm) døde mellem 1411 og 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1403; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1407; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bahus. 1410 Kalundborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Madsdatter Falster. Karine (datter af Mads Falster og Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skjøringe (Falster Sønder H.), gav 1421 sammen med sin Hustrus Frænder Gods til St. Claire Kloster i Roskilde, hvor hendes søster Cecilie var indgivet, trættede 1432-33 med Frederik Wardenberg om Oppebørsel, som Hr. Anders Jepsen Lunge oppebar paa Hr. Folmer Jepsens vegne." (Holbek & Brun)

Henning blev gift med Eline Folmersdatter Lunge før 1421. Eline (datter af Hr. Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup og Ryegaard og Ingeborg) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]