Hr. Niels Lændi Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Lændi Kaas (Sparre)
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Titel: 1296; Ridder

Notater:

Fødsel:
Knudsen: c. 1240

Levned:
"Nævnes 1292, var 1296 ridder, stiftede 1300 et alter i Ribe Domkirke, udsatte sit gods for sin broders fængsel, skulle 1304 m. flere påligne skat i Ribe Stift, beseglede 1307 hertug Christoffers forlening med Sønder Halland. gift med en datter af Niels Peck eller med en datter af Niels kammermester" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Riberhus.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nielsdatter. (Ukendt) (datter af Niels Pedersen og Cecilie) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)
• Titel: 1320; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"af Kaas (Rødding H.), mon den Johan Nicklesøn, der 1298 beseglede det den norske konge givne lejde, var 1302 forlover for kongens Gæld til byen Rostok, skulle 1304 m. fl. påligne skat i Viborg stift, beseglede 1307 som råd hertug Christoffers forlening med Sønder Halland, var 1310 staldmester for bispen af Ribe og eksekutor af provst Christierns testamente, nævnes 1313—14 blandt dommerne over de oprørske jyder, nævnes iblandt de beseglende i håndfæstningen 1320 og var da ridder, var 1322 forlover for kong Christoffer, og ligeledes 1325 i forliget med hr. Ludvig Albrechtsen; er ikke den hr. J. N., hvis enke Mariane Nielsdatter (Neb) døde 1279." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Nielsdatter Kaas Sparre

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Jensen Juul, af Støvring. Palle (søn af Jens Nielsen Juul) døde efter 6 feb. 1328. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Kaas (Sparre)
• Også kaldet: Margrethe Nielsdatter Lændi Kaa

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Stigsen Hvide, til Tygestrup. Anders (søn af Stig Andersen Hvide, af Jylland, til Tygestrup og (Ukendt) Uffesdatter Neb) blev født cirka 1260; døde efter 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)

Notater:

Levned:
"fik 1333 sammen med Hr. Ove Nielsen (Panter) og Hr. Aage Eskildsen Gods i Pant af Hr. Henrik Nielsen (Panter), beseglede 1341 Kong Valdemars Forpligt til Adelen, trættede 1343—45 m. Hr. Peder Vendelbo om Gods i Karup, som han havde i Pant af Anders Pedersen i Granslev og Hr. Gregers Mogensen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Pallesdatter Juul

Lisbeth blev gift med Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, cirka 1323. Niels (søn af Bugge Nielsen Bugge, af Hegnet) blev født cirka 1300 i Tøndering, Harre, Viborg; døde i 1359 i Middelfart, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Torup (Frisenvold, Galten h.), som han 1342 tilbagekøbte af sin broder hr. Stig, pantsatte 1347 nævnte sin broders gods i Gjerrild til Niels Jensen, dræbt 1350; synes g. m. en datter af hr. Laurids Lauridsen (Abildgaard)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Lauridsdatter Abildgaard. (Ukendt) (datter af Laurids Lauridsen Abildgaard) blev født cirka 1300. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1325; Rigsråd
• Titel: 1327; Ridder
• Beskæftigelse: 1343, Estland; Statholder

Notater:

Gift med Tove Andersdatter. Børn i ægteskabet
Anders Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1394),
Ove Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1359, Middelfart Købstad, Vends, Odense).

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup, Bjørnholm, hvor han byggede en borg, Bistrup og Stenalt. Var 1325 kongens råd, 1327 ridder, gav 1330 Gods til Essenbæk Kloster for sit og sin hustrus lejersted, fik 1331 et beskærmelsebrev af kong Christoffer og dennes søn Erik, var dog samme år grev Gerts marsk, havde Sønder Herred Dyrs i pant af hertug Valdemar og grev Gert, fik 1333 af grev Gert brev på skattefrihed, alle 40 marks sager osv., sluttede sig efter grevens drab til kong Valdemar, indløste 1343 med kongens tilladelse Kalø Slot og len af hr. Claus Limbek, 1343-47 statholder i Estland, hvor han fik godset Linde i forlening af den tyske Orden.
Var 1352 en af de fire rigsforstandere i Kongens fraværelse, men 1357 hovedet for det jyske oprør, gav 1359 to gårde i Sostrup til Aarhus kapitel for sin, sin hustru fru Toves, sine forældres hr. Anders og fru Margrethes, sine sønners Offe, Aage, Henrik, riddere, Anders og Johannes’ samt sine brødres Offe, Jakob og Aages årtid, funderede 1360 et alter i Aarhus Domkirke for de nysnævntes sjæle, forligte sig 1360 på ny med kongen, gav 1361 Tygestrup til Antvorskov Kloster for sin og sine førnævnte frænders sjæle, stiftede 1383 et alter i Lybæk Kirke og gav hertil gods i Gikow sogn for sjælemesser for sig og sine fornævnte slægtninge, rejste atter 1367 et oprør og sluttede året efter med andre stormænd, deriblandt hans fætter hr. Anders Offesen, et forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar. (Holbek og Brun)
Mere detaljeret biografi i Dansk Biografisk Leksikon (1. udg.).

Beskæftigelse:
Statholder i Estland 1343 - 1347.

Familie/Ægtefælle/Partner: Timme Timmesen Abildgaard, til Torbenfeld. Timme (søn af Timme Lauridsen Abildgaard, til Margaard) døde efter 1342. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)

Notater:

Levned:
"Nævnes 1360 blandt Forloverne for Kongen ved Forliget i Ribe med de holstenske Grever og s. A. blandt de Beseglende i den kalundborgske Reces, beseglede 1363 sammen med Hr. Christiern Kaas til Vitterlighed, udstedte 1386 sammen med Hr. Christiern Kaas en Vidisse af Nørre Herredsthing." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elene Buggesdatter

Ellen blev gift med Kristian Vendelbo den Ja, dato ukendt. Kristian (søn af Hr. Peder Vendelbo, til Karmark og Arine Saltensee, af Linde) døde før 16 jul. 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1354; Ridder

Notater:

Levned:
"til Torup, beseglede 1347 til vitterlighed med sin fader og betegnes atter 1356 som Offe Andersens søn, var 1354 ridder, beskikkedes 1362 til eventuelt at overtage værgemålet for hr. Offe Stigsens sønner, beseglede 1363 til vitterlighed med sin broder, deltog 1367-68 i oprøret mod kongen, solgte 1874 Torup med meget gods til kongen, beseglede 1370-77 kong Olufs håndfæstning, gav 1391 sine hovedgårde i Virklund og Heegaard (Vrads h.) til biskopsbordet i Aarhus for sin, sin hustrus og deres forældres sjæle, afstod 1394 sit efter hr. Laurids Lauridsen arvede gods i Vrangstrup og Tyvelse til dronning Margrethe, var 1395 en af forloverne ved forliget på Lindholm, gav gods til Essenbæk kloster, tdød før 1398." (Holbek & Brun)

Død:
Knudsen: btw 1391 - 1396.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Jensdatter Lunge, til Torup. Johanne (datter af Johannes Olufsen Lunge) blev født i 1325; døde før 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).Barn: (Ukendt) Lauridsdatter Hvide (af Jylland)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Inger Jensdatter Kaas (Sparre)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mikkel Nielsen Krabbe, af Østergaard. Mikkel (søn af Niels Mikkelsen Krabbe, af Østergaard) døde efter 1366. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Nisse Kaas Sparre

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Beseglede 1408 til Vitterlighed med sin Søstersøn Niels Mikkelsen Krabbe i Nissum, er maaske den i Viborg Domkirke begravne Niels Kaas." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Arine blev gift med Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern den 27 maj 1396. Hans (søn af Henning van Podebusk og Gisela von dem Sunde Putbus) døde efter okt. 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Christiernsdatter Vendelbo

Notater:

Levned:
"til Støvring, skødede 1438 Riene Mølle (Hids H.) til Alling Kloster, lod 1440 (Fru Ælsuf af Støvringe) i Randers rådhus læse det ovfr. nævnte brev af 1328 vedrørende gods i Gjerlev H., skænkede 1442 (Fru Elsef Christiernsdatter af Støvringe) til Helligkors lav i Randers sin gård i Kastbjerg, Gjerlev Herred (vistnok udskilt fra faderens gård, det nærliggende Trudsholm) og s.å. til Helligåndshuset i Aalborg sin gård Kalstrup i Veggerby S., Hornum H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster. Lyder døde efter 1437. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eslif blev gift med Axel Jepsen Thott, til Sørup før 9 jun. 1401. Axel (søn af Hr. Jep Axelsen Thott, til Sørup og Margrethe Bondesdatter Due, til Sørup og Bollerup) døde efter 6 apr. 1407. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vosborg (Ulvborg H.), gav 1436 som Enke Gods til St. Hans Kloster i Odense og levede endnu 1459" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Predbjørn Podebusk, til Egholm. Predbjørn (søn af Henning van Podebusk og Gisela von dem Sunde Putbus) blev født før 1380; døde efter 1425. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Tuesen Bild, til Skovsbo. Niels (søn af Tue Nielsen Bild og Sophie Jonsdatter Rani) blev født i 1370; døde i 1410 i Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Ellen Markvardsdatter Vestenie. Barn i ægteskabet: Markvard Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1464).

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Rosenkrantz. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Svend Udsen (d. bef 1428). Børn i ægteskabet: Anders Svendsen Udsen (d. c. 1433),
Else Svendsdatter Udsen (d. 1482, Viborg Købstad),
Gjertrud Svendsdatter Udsen, til Sostrup (d. bef 23 Oct 1466),
Kirsten Svendsdatter Udsen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1407; Ridder

Notater:

Levned:
"til Nissum (-1406- -1425-) (Åsted S., Harre H.), Vejerslevgård (-1420-) (Vejerslev S., Morsø Sønder H.) og Hostrup (-1405-) (Lem S., Rødding H.) - Beseglede 1390 (30. nov.) »Nicolaus Crabbe« for høvedsmanden i Salling, væbneren Jakob Pedersen, da denne modtog domkapitlets gods i Salling i bestyrelse, vidnede 1396 (23. sept.) om at hr. Niels Iversens [Rosenkrantz] breve på Gudumlund blev dømt magtesløse til evig tid (antagelig bekræftet igen i 1440), skødede 1403 (15. aug.) et bol til Håsum Kirke, bevidnede 1406 (23. mar.) »af Nissum« Peder Høg af Tandrups salg af Ørum til dronning Margrete og kong Erik; overdrog 1406 (17. maj og 19. maj) s.m. Peder Høg alle rettigheder til deres gods i Nørre og Sønder Tranders, Storvorde og Sundby til dronningen og kong Erik; nævnes 1406 (6. aug.) i.fb.m. Niels Eriksens [Gyldenstierne] og hustru Sofie Pedersdatters fuldbyrdelse af det skøde hvori hendes far Peder Høg og Jens (:Niels) Mikkelsen Krabbe skødede deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder og Nørre Tranders, var s.å. tilstede som vidne på rettertinget i Skive (31. aug.), og i Aalborg (2.-11. sept.), s.å. (6. sept.) stadfæstede han s.m. Stig Munk overdragelsen af alle rettigheder i Sønder og Nørre Tranders for 100 lødige mark.
Nævnes 1407 (30. nov.) som ridder ved beseglingen af hr. Johan Skarpenbergs genbrev til kong Erik og dronning Margrete på Skive Slot og len med Sallinglands herreder, afstod 1408 (24. jan.) en del gods i Nørlyng og Lysgård herreder til dronningen og kong Erik som bod for det af ham begåede brud på tingfreden ved Fjends herredsting og kirkefreden ved Kobberup Kirke, s.å. (23. apr.) vidne i Aalborg ved Palle Kirts overdragelse af gods i Han herred til dronning Margrete, bevidnede s.å. (26. apr.) priorissen Ingerds i Aalborg overdragelse af en gård i Vilse til Dueholm Kloster, erkendte s.å. (11. aug.) over for Svend Udsen at have rejst ulovligt kæremål vedr. en gård i Harre og en gård i Nautrup, solgte omtrent samme tid en gård i Risum til Selde Kirke, beseglede 1410 (4. febr.) da fru Marina, hr. Jens Mikkelsens [Vendelbo] datter skænkede hovedgården Lundegård og sit øvrige gods på Fur til Viborg domkapitel, s.å. (11. nov.) vidne vedr. »Myddelstæ« Mølle, var ved forliget i Kolding 1411 (25. mar.) forlover på kong Eriks vegne, beseglede 1414 (31. jan.) ridderen Niels Strangesens [Bild] lån af 100 lybske mark af ridderen Anders Jakobsen [Lunge].
1418 (27. aug.) på landstinget, stiftede 1420 (29. juni) et alter i Dueholm Klosterk. og skænkede i den anledning gods i Hjerk, Harre og Vejerslev sogne samt 100 mark til en præsts løn, skødede 1422 (17. mar.) Vejerslev Mølle til Dueholm Kloster, beseglede 1423 (3. juni) da fru Ide, Lyder Kabels hustru af Torp gav Gudum-lund til biskoppen i Viborg, beseglede s.å. (17. juli) i hyldningen i Viborg, solgte 1424 (3. maj) en gård i Sindbjerg til Dueholm Kloster, beseglede s.å. (1. juni) for Else Glob til Todbøl, hr. Jens Skrams hustru, et tingsvidne af Harre h., bevidnede 1429 (17. febr.) at han med forældre havde besiddet Over Søndrup (Harre S.) i mere end 70 år, kvitterede 1434 (30. sept.) Morten Jepsen [Seefeld] af Refsnæs for arven efter sin datter, skænkede 1435 (20. apr.) en ødegård i Harre samt andet gods til Dueholm Kloster" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bege Stigsdatter Munk. Bege (datter af Hr. Stig Munk, til Nørgård og Mette Eriksdatter Banner) døde efter 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kaas (Sparre)

Notater:

Levned:
"til Kaas, beseglede 1408 til Vitterlighed med Hr. Niels Mikkelsen Krabbe, erhvervede 1422 Patronatsret til Thaarup Kirke, beseglede 1424 sammen med Hr. Niels Krabbe, og levede endnu 1429." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1429, men søn f. c. 1442.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jensdatter Løvenbalk, til Taarup. Maren (datter af Hr. Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg og Odsgaard og Ellen Pedersdatter Munk) blev født cirka 1400 i Sjørslev, Lysgaard, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes som enke 1428 (!), hendes arvinger førte endnu 1544 [slåfejl?] proces om hendes arvepart i Skjern; gift med Mattis Nilsen i Vindum, hvis våben var en murtinde, og med hvem hun 1437 (!) solgte gods i Hads herred til bispen af Aarhus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Nielsen, i Vindum. Mads (søn af Niels Madsen og (Ukendt) Brandsdatter) døde efter 1437. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1414; Ridder

Notater:

Gift (trolovet 1409) med Kirsten Jensdatter Falk, til Vallø, Skjern og Bidstrup (d. aft 1446). Børn i ægteskabet: Karine Henningsdatter Podebusk,
Marine Henningsdatter Podebusk, til Bidstrup og Skjern,
Gisele Henningsdatter Podebusk (aft 1409 - aft 1494),
Elne Henningsdatter Podebusk (d. aft 1484).


Levned:
"Var 1414 ridder og kaldes da unge hr. Henning van Potbusch, delte 1419 og 1421 Vallø og Bidstrup (Hovlbjerg H.) med sin svoger hr. Oluf Axelsen (Thott), blev 1431 fanget af Hamborgerne ved Flensborgs belejring, afstod 1435 Egholm til Claus Podebusk, beseglede 14 oktober samme år i Stockholm kong Eriks forlig med de svenske, men gjorde 9 oktober 1436 i Lübeck sit testamente og bestemte deri at ville begraves i St. Cathrine Kirke med sit skjold og våben hængende ved graven, nævner deri sin hustru og børn og sin foged på Egholm, sin sårlæge etc. etc., var død i december 1442; gift med Kirsten Jensdatter Falk til Vallø, Skjern og Bidstrup, med hvem han blev trolovet 1409, hun gav 1450 gods til Mariager Kloster." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
Nævnt 1413.

Elisabeth blev gift med Hr. Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup og Ryegaard før 1408. Folmer (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) døde før 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Niels Slet. Barn i ægteskabet: Johannes Slet.

Levned:
"Nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit gods Gudumslund til Viborg bispedømme for sjælegave." (Holbek & Brun)

Ide blev gift med Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt før 1402. Anders (søn af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke) døde før 14 maj 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lyder Kabel, til Fuglsang. Lyder (søn af Lyder Kabel) døde efter apr. 1440 i Toreby, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Nævnes på skifte 1419.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden. Oluf (søn af Hr. Anders Olufsen Lunge, til Toksværd og Elsif Pedersdatter Grubbe) blev født før 1400; døde efter 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisle Predbjørnsdatter Podebusk
• Bopæl: ca. 1436

Notater:

Gift 1: med Hans Grubendal, til Egholm (d. aft 1443).

Bopæl:
"... der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk. Gisele Podebusk blev senere gift med Jens Due, som i 1460 blev Egholms nye ejer." (Danske Herregårde)

Død:
Nævnt 1460.

Gisela blev gift med Hr. Jens Due Thott, til Krogholm efter 12 jun. 1446. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovsbo, levede som enke 1461, fra hvilket år hendes sigil med det Bild'ske skjold og hjelmmærke endnu er bevaret.
(S. 264) Peder L., enken Johanne fik 1. april 1466 pavelig tilladelse selv at måtte vælge sig skriftefader (Pavebr. III. 386)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Eriksen Lykke, til Stadsgaard. Peder (søn af Hr. Erik Jensen Munk, til Stadsgaard og Birgitte Pedersdatter Lykke) blev født i 1382; døde mellem 1444 og 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine

Notater:

Levned:
"gav 1461 som enke gods til Antvorskov Kloster, 30 Jan. 1463 keiste Lasse Henriksen (Fikkesen) til sin værge og skødede til dronning Dorothea fire gårde i Rumperup" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Pedersen Present, af Vollerup. Jens (søn af Hr. Peder Nielsen Present, af Vollerup og Marine) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vilsted, mageskifte med hr. Christiern Vendelbo om en gård på Aistrup Mark, beseglede 1409 til vitterlighed med hr. Hans Podebusk og fører stjernen i sit sigil, nævnes 1412 blandt kongens forlovere ved forliget i Flensborg, levede 1425." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ottesdatter Krummedige. Mette (datter af Otto Krummedige og Margrethe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer

Notater:

Gift 1: med (Ukendt). Barn i ægteskabet: Iver Krabbe af Østergaard (d. aft 1428).

Levned:
"til Nissum (-1455- -1465-), Bustrup (-1446- -1468-) (Ramsing S., Rødding H), Vejerslevgård og Vesløsgård (medejer?) (Vesløs S., Vester Han H.) - Vidnede 1442 (7. jan.) på landstinget vedr. Viborgbispens rettigheder, vidnede 1445 (28. jan.) for sin søster Karen, nævnes 1450 (9. maj) til vitterlighed med Peder Eriksen [Løvenbalk] til Aunsbjerg, bevidnede 1451 (7. apr.) på rådhuset i Odense, beseglede 1454 (1. maj) på Else Jensdatters af Frøslev gave til Dueholm Kloster, skødede 1455 en gård i Torum S. til Mariager Kloster, fik 1457 (11. nov.) s.m. sin søster Karen af deres søster Maren overleveret Bustrup med mølle, alt gods i Rødding h., Hardsyssel, Vejerslev på Mors foruden det som var bebrevet Mariager Kloster og Helligåndshuset i Aalborg, samt det som hun havde givet Jens Mortensen og Bege Munks søskende, købte 1458 en øde gård i Søby, vidnede 1460 (29. febr.) i en sag mellem Per Vinter af Nandrup og Dueholms prior, var 1462 på landstinget i Viborg, s.å. skænkede han for egen og forældres og hustrus frelse til Dueholm Kloster en gård i Sæby og en gård i Vils sogn, var på landstinget igen i 1463 og 1464, skænkede 1464 (13. febr.) en gård i Frammelev og en gård i Nørlem til prioren i Dueholm, skænkede 1465 s.m. Jep Hagel en gård til Mariager Kloster, 1466 atter vidne, fik 1467 genbrev af kapitlet i Viborg at han og arvinger skulle have ret til at præsentere en præst til et alter i domkirken, var 1468 (11. mar.) rigsråd, var s.d. til stede (og efterfølgende 16. maj, 10. juni) i fb.m. kongens mageskifte med Lage Brok, beseglede s.å. (2. nov.) for hr. Erik Ottesens [Rosenkrantz] salg til hr. Holger Munk for rettigheder i Bjørnholm, 1471 (19. jan.) til stede på landstinget, s.å. (18. juni) - 1473 (22. maj) landsdommer." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Viborg Domkirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard. Karen (datter af Mogens Skobe, til Vesløse og Margrethe Sigvardsdatter Neb) blev født skønnet 1430; døde efter 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Kaas (Sparre)
• Titel: 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1467; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1468; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Kaas og Thaarupgaard (Fjends H.), gav 1446 med sine Brødre Gods til Viborg Stift og Dueholm Kloster, var 1457 Ridder og 1467 Landsdommer i nørrejylland, 1468 Rigsraad og Sendebud til Mødet med de Svenske i Halmstad, levede 1471" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Nørrejylland

Niels blev gift med Ellen Pedersdatter Skram i 1449. Ellen (datter af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde før 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Ellen Mogensdatter Glob i 1459. Ellen (datter af Mogens Mogensen Glob, til Fjellerslev og Anne Mortensdatter Krabbe, af Østergaard ) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bertel Kaas (Sparre)
• Beskæftigelse: 1460; Hofsinde

Notater:

Gift 2: med Ingeborg Fasti, til Strandet. Barn i ægteskabet: Jørgen Kaas (Sparre).


Levned:
"til Nørgård (Nørre H. Salling), som han 1477 indværgede ved lovhævd, trættede 1559 med Thomes Jensen om Kaas, som blev sidstnævnte tildømt 1460, var 1460 hofsinde, nævnes 1496 sammen med sine brodersønner Jens, Christen og Niels Kaas, var død 1503" (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Lagesdatter Saltensee, af Linde. Mette (datter af Lage Jepsen Saltensee, af Linde og Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård) blev født cirka 1445. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Jensdatter Kaas (Sparre)

Notater:

Gift med Thomes Jensen, i Gravlev (d. bef 1511). Barn i ægyeskabet: (Ukendt)Thomesdatter, til Kaas.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bodil Kaas
• Også kaldet: Inger Jensdatter Kaas (Sparre)

Notater:

Gift med Peder Nielsen Bomøve (Lange) (d. aft 1437). Børn i ægteskabet: Jes Persen Bomøve (Lange) (d. 7 May 1517),
Marine Pedersdatter Bomøve (Lange) ( d. aft 1515, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing).

Død:
"Levede endnu 1473 da hun mageskiftede Gods til provsten i Vestervig.." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Abel Mattisdatter

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm. Timme (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild) døde før 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Mattissen

Notater:

Gift med Berete Maltesdatter Galskyt (d. aft 1478). Barn:
Mette Hansdatter (d. bef 1549).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Andersdatter Sappi
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Høvedsmand

Notater:

Levned:
Yderligere barn: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).
"Sappi, Johanne Andersdatter, –1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. (IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods. (Thiset.)" DBL 1. udg)
"til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad [1] til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. [2] (Holbek & Brun)





Beskæftigelse:
Uvsit om hun havde titlen.

Beskæftigelse:
i Vendsyssel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bonde Due, til Torp. Bonde (søn af Jens Due, til Torp og Sidsel Mule, af Kjærstrup, til Fuglsang) døde før 20 dec. 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal i 1421. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal cirka 1422. Niels (søn af Hr. Erik Thomsen, til Vinstrup og Ingerd Pedersdatter Krabbe) blev født cirka 1380; døde efter 1444 i Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Stig Aagesen Thott, till Näs (d. bef 29 Mar 1417, Trollenäs slot, Onsjö, Malmøhus , Sverige).
Børn i ægteskabet: Kirsten Stigsdatter Thott (d. bef 1482),
Jens (Niels) Stigsen Thott, till Näs (d. bef 5 May 1475),
Mette Stigsdatter Thott,
Anders Stigsen Thott, till Näs (d. 1496, Trollenäs slot, Onsjö, Malmøhus, Sverige),
Anne Stigsdatter Thott, til Sande (d. aft 1520),
Stig Stigsen Thott.

"FORBEHOLD: er ikke nævnt i DAA 1892, men er vel en datter af den Anders (Nielsen) på side 109, som har søsteren Ingeborg g. 1. med Peder Ovesen Neb, 2. med Anders Jepsen Lunge" (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Giver 1469 sin kære "svoger" Christoffer Lykke og sin kære "søster" fru Margrethe (Høg) tilladelse at afhænde deres gods i Himmer- eller Ommersyssel, solgte 1471 med faderen gods til hr. Johan Oxe, levede 13. juni 1473 og kvitterede da hr. Axel Lagesen for en fjerdedel af hvad Knivholt stod i pant for, var vist før sin død ridder, thi 1484 gav hr. Engelbrekt hr. Axel Lagesen fuldmagt at tale på Knivholt og anden arv efter sin datters død Kirstine, hr. Oluf Lunges Hustru, vistnok død som slægtens sidste Mand." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld. Kirsten (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Nielsdatter Banner. Karen (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde efter 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Valdemar Podebusk
• Også kaldet: Waldemar Claussen Podebusk
• Også kaldet: Woldemar van Pudbuske
• Beskæftigelse: 1495, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Foged

Notater:

Gift 1: med Anne Sophie grevinde af Gleichen.
Gift 2: bef 1500 med Agathe von Everstein (Eberstein) (aft 1480 - 1533). Børn i ægteskabet: Hippolyta Putbus (d. aft 22 Oct 1569),
Jürgen von Putbus, Herre til Putbus (d. 29 Apr 1553).

Levned:
"Herre til Putbus, nævnes 1481, var 1495 landfoged på Rügen, levede 1521." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Landefoged, Rügen.

Notater:

Levned:
"til Havnø (Hindborg herred) og Rugaard (Sønderhald herred). Nævnes 1468 sammen med brødrene og deltog i skiftet 1464, skrev sig 1475 af "Farndrup" (Fannerupgaard, Nørre herred) og nævnes da blandt arvingerne efter hr. Niels Tuesen (Bild) af Skovsbo og fru Tove, men 1486 af Rugaard, mødte 1490 på Viborg landsting for sin hustrus Fader hr. Jens Madsen af Visborg, skiftede 1501 i Mariager med sin hustrus søskende arven efter deres forældre, levede endnu 1505 og trættede da med Mariager kloster om Havbroholm." (Holbek & Brun)

Hans blev gift med Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø før 1486 i Visborg, Hindsted, Aalborg. Elne (datter af Hr. Jens Madsen Munk, til Visborggård og Anne Jensdatter Bagge) døde efter 1511 i Nørager, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stadsgaard, fik 27 April 1451 gods i pant af sin mormoder Tove Andersdatter af Skovsbo, Tue Gummesens efterleverske, var 1458 ridder og trættede da sammen med sine brødre mod hr. Eggert Frille om en jord ved Skovsbo." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Magrethe Bosdatter Høg. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovbo, nævnes 1458 med Brødrene, levede 18. maj 1484, og var da nærværende paa Kongens Retterthing paa Nyborg Slot". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Madsdatter Bølle. Helvig (datter af Mads Andersen Bølle og Susanne Eilersdatter von Rantzow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Knud Saxstrup, til Halmstad og Gedsholm (d. btw 13 Jul 1499 - 8 Sep 1499). Barn i ægtskabet: Anne Knudsdatter Saxstrup (est 1460 - aft 1503).

Notater:

Død:
Levede 4 Dec 1484.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø. Oluf (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg) døde den 16 sep. 1464 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i 1464 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vollerup, var 1458 ridder, kaldes 1470 Niels Valdrop og var da nærværende i Lund at tildømme kongen hr. Oluf Geds gods, men opføres her mærkelig nok ikke som ridder, derimod betegnes han atter som ridder 1472, da han med sin hustrus medarvinger gav gods til den Helligaands Hus i Malmø." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Inger Eriksdatter Bille før 1472. Inger (datter af Hr. Erik Bille, til Solbjerg og Else Jensdatter Due) døde efter 21 apr. 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Trættede 1453 med hr. Torbern Bille om Sonneruplille." (Holbek & Brun)

Elsebe blev gift med Albrecht Hemmingsen Krag, af Sjælland den Ja, dato ukendt. Albrecht (søn af Hemming Jensen Krag, af Sjælland, af Kindby) døde efter 21 sep. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Claus Henriksen Skade el. Kraus (d. aft 1462). Barn i ægteskabet: Niels Clausen Skade el. Kraus ( d. 15 Dec 1531, Silkeborg Slot, Gjern, Skanderborg).

Død:
Var enke 1470.

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Poul Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1506),
Otte Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 20 Feb 1567),
Hans Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1534),
Stig Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1538).

Notater:

Levned:
"Til Rødkilde (Salling H.), var 1462 Medudsteder af et Vidne af Aars Herredsthing og et af hans Søstersøn Oluf Mortensen (Seefeld) erhvervet vidne af Hellum Herredsthing og fører da Stjernen i sit Vaaben, levede endnu 1469 i Jylland, flyttede siden til Fyen, hvor han 1498 pantsatte Gods i Lundløse til Mikkel Brockenhuus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Hermansdatter Skinkel. (Ukendt) (datter af Herman Skinkel, til Enggaard og (Ukendt) Clausdatter von Rantzau) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1437 med Morten Jepsen Seefeld, til Refsnæs (d. 1477). Børn i ægteskabet: Jørgen Mortensen Seefeld (d. bef 1468),
Jens Mortensen Seefeld, til Refsnæs (d. bef 1499),
Sofie Seefeld, til Refsnæs (aft 1437 - aft 1502),
Ellen Seefeld (d. aft 1472, Ørslevkloster, Fjends, Viborg),
(Ukendt) Mortensdatter Seefeld,
Anne Seefeld (d. aft 1486),
Inger Seefeld (d. aft 1464).

Levned:
"Birgitte Poulsdatter Hvide, som 1453 gav en Gaard i Vive til Mariager Kloster, 1464 skrives i Refsnæs og da tog Vidne af Gislum Herredsthing, at Hans Poulsen Hvide indværgede Mølholm med Lovhævd, 1465 pantsatte en Gaard til Hr. Stygge Nielsen (Rosenkrantz) og 1478 som Enke solgte den til ham, overdrog 1490 Gods til sin Søn Jens Mortensen, synes endnu at have levet 1491." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Bustrup (-1477-). Vidnede 1472 vedr. fiskegård tilhørende kapitlet i Viborg, solgte 1477 en del af Hadsten by (Sabro H.) til Axel Lavesen [Brok], 1478 (31. jan.) til vitterlighed for Mourids Nielsen [Gyldenstierne] til Ågård, og igen 1481 (22. juli), indvardede 1479 Vesløs by på sin mors og mosters vegne, vidnede 1480 på landstinget, skiftede 1481 s.m. sin hustru med Mogens Mogensen Due." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Tygesdatter Lunge. Elsebe (datter af Hr. Tyge Ovesen Lunge, til Basnæs og Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup) døde efter 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tandrup (-1494-) (Bedsted S., Hassing H), Vejerslevgård (1481- 1506), Bustrup (medejer), Hostrup (1489-), Torp (Ræer S., Hillerslev H.) og Kærgårdsholm (1486-) -1 mellem 10. nov. 1517 og 23. mar. 1519. - Nævnes 1478 (31. jan.) til vitterlighed for Mourids Nielsen [Gyldenstierne] til Agård og atter 1481 (3. apr.) da der på Bustrup holdtes skifte mellem ham selv på den ene og hans søskende på den anden side, hvorved han fik Vejerslevgård med Vejerslev Mølle og møllegård, fem andre gårde og et bol i Vejerslev på Mors, og en gård i Risum (Aasted S., Harre H.), vidnede 1482 på landstinget, mødte 1484 (23. okt.) i Viborg angående hans hustrus arv efter Mogens Nyst i Toftum, vidnede s.å. (4. dec.) på landstinget, igen 1485 (15. jan.), fik s.å. (4. apr.) vidne af 24 dannemænd på besiddelsen af Vejerslevgård og Vejerslev by ukæret gennem 40 år i hans og forældrenes eje, skiftede s.å. (15. apr.) i København i kongens overværelse efter sin svigerfar Bo Høg, og overtog vel ved denne lejlighed Tandrup, indgik 1486 (29. mar.) på Vejerslevgård et forlig med bl.a. biskop Niels Stygge af Børglum om den strid han havde haft med biskop Jep og fru Margrete i Sindbjerg om markskel mellem Vejerslev og Sindbjerg, hans brødre var vidner, beseglede s.å. (29. aug.) på skiftet efter hr. Niels Eriksen [Gyldenstierne] til Tim, og s.å. (30. okt.) til stede på Morsø Sønder herredes ting, vidnede s.å. på Kbh. Slot vedr. arvestridigheder omkring Linderumgård, 1487 (22. sept.) ved hyldningen af prins Christian, 1488 (2. aug.) på landstinget, gjorde 1489 (12. mar.) på Ginding herredsting på sin hustrus og hendes søskendes vegne lovhævd på Hesselholt og andet gods, vidnede s.å. (11. maj) om skellet mellem Tjele og Vammen, igen 1490 på landstinget, fik 1492 (20. nov.) af biskoppen i Viborg ordre til s.m. andre at besigtige fiskeriet i Gedsted Å, vidnede 1494 (27.(?) apr.) i en ejendomssag for Iver Eriksen [Fasti] til Voldbjerg ved rettertinget i Viborg, mageskiftede s.å. (13. maj) med sognepræsten i Sønderhå gods i Nørreøkse (Brovst S., Han H.) mod en gård i Alstrup (Hassing H.), 1495 (12. mar.) stadfæstede kongen for fru Inger af Landting en af Ribe-bispen fældet dom mellem hende og Niels Krabbe angående en af hendes fader Niels Eriksen [Gyldenstierne] gjort lovhævd, gav s.å. s.m. sine brødre, Oluf Pedersen [Glob] til Vellumgård fuldmagt til at købe den gård i Brøndum (Hindborg H.) af afdøde hr. Niels Eriksens [Gyldenstierne] arvinger, som deres afdøde fader Morten Krabbe havde solgt denne til et genkøb; nævnes 1499 (28. maj) tv. med Oluf Pedersen [Gyldenstierne] der 1500 (29. mar.) på Tandrup udstedte et gældsbrev til Lucas Krabbe til Østergård på 300 mark danske, indvordede 1502 på vegne af børnene af sin bror Mogens Krabbe, Kærgårdsholms hede, fik 1505 (22. juli) s.m. andre fuldmagt til at skifte mellem Henrik Knudsen [Gyldenstierne] af Restrup, Peder Bille af Svanholm og Karen Knuds-datter [Gyldenstierne] af Enggård, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, pantsatte 1506 og solgte 1512 »Garpdal« samt en gård i Fjaltring til Niels Clementsen, 1509 (12. mar.) vidne ved Inger Nielsdatters [Gyldenstierne] regnskab for Timgård, beseglede 1510 (20. sept?) for Kirsten Christensdatters i Nees gæld til provsten i Vestervig, vidnede 1511 (21. jan.) omkring Filshave, nævnes s.å. i mandtalslisten med to svende, fik 1513 pantebrev på en gård i Odby, bevidnede 1517 sin brorsøn, doktor Morten Krabbes testamente." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Kirstine Bosdatter Høg, til Tanderup og Hasselholt før 1484. Kirstine (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) døde efter 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Lucas Glob Krabbe
• Beskæftigelse: 1532; Ridemand

Notater:

Gift med Ingerd Eriksdatter Fasti. Børn i ægteskabet: Karen Globsdatter Krabbe af Østergaard, til Ullerup, (c. 1505 - 25 Apr 1586),
Iver Krabbe af Østergaard, til Østergård (est 1510 - 27 Apr 1561, Salling Østergaard, Åsted, Harre, Viborg).


Levned:
"til Østergård (-1487- -1535-) og Skovsgård (-1535-) og Næsgård (pant 1519)- død 1543 »torsdag før kere søndag« (ligsten i Åsted K). - Skiftede 1481 med svogeren Mogens Mogensen [Due], bevidnede 1503 (11. juli) for Niels Krabbe [af Herpinggaard] i Østerbol, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, fik 1513 (1. juni) skøde på en gård i Lysgård (S. og H), nedbrød borgen Nissum og opførte fra 1516 i dets sted en ny gård to km sydøst derfor, som han kaldte Østergård, bevidnede 1517 sin brorsøn, doktor Morten Krabbes testamente, var 1523 ved kongevalget, takseredes 1525 til to glavind og to skytter, bevidnede 1527 på sin hustrus vegne Else Eriksdatters [Fasti] dispositioner, var 1532 ridemand på Mors, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, blev 1537 sagsøgt af Viborg Hospital for to gårde i Kjellerup og Elsborg (Lysgård H)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Maren Andersdatter Munk (Bjelke) (d. bef 1515). Børn i ægteskabet: Niels Krabbe af Østergaard, til Vesløsgård (d. bef 1539),
Lucas Krabbe af Østergaard, til Vesløsgård, (d. aft 1574),
Kjeld Krabbe af Østergaard, til Nebel (d. 5 May 1550),
Anne Mikkelsdatter Krabbe af Østergaard, til Brusgård (d. 1564).


Levned:
"til Vesløsgaard, (1481- -1512-), Torp og af Næs (nuv. Lindenborg) (-1499- -1503-) - Vidnede 1490 på landstinget vedrørende ejendomsretten til Linderumgård, indvordede 1492 (14. febr.) gods i Hellum H. for bispen i Viborg, 1499 og 1503 nævnt på Viborg-bispens gård Næs, nævnt 1500 og 1503 vedr. et omstridt sandemandstog på Tyge Jensens i Dalsgårds ejendom i Hindsted H., var 1505 (22. okt.) til stede på rettertinget i Viborg, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, takseredes 1511 til to svende, var 1523 ved kongevalget, lod opføre en ny mølle i Vester Vandet og skænkede jord til præstebordet ved Øsløs K., sønnen Kjeld Krabbe var 1545 i besiddelse af et skiftebrev af 1485 på Torpegård og gods." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: med Mads Lykke (d. btw 1511-1525).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Mogensen Glob, til Fjellerslev . Mogens (søn af Mogens Mogensen Glob, til Fjellerslev) døde efter 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Ørndrup (Sønder H. Mors), Ølby (Nørre H. Mors) og Halkjær (Aars H.), nævnes 1489 paa Ginding Herredsthing, skiftede 1490 med sine Brødre og sin Svoger, levede 21 Jan. 1511, men var død 4 Sept. 1515." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Pedersdatter Høeg, til Ørndrup. Abel (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1455; døde i 1505 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hermansdatter Flemming, til Gendrup. Anne (datter af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Sophie Andersdatter Bjørn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Bertelsdatter Kaas (Sparre)

Notater:

Død:
"indværgede 1541 Havnø mod lovhævd, hendes gård (Skovgaard?) var da brændt." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Lykke, til Skovgård. Erik (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde før 1536. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Edel Bertelsdatter Kaas (Sparre)

Notater:

Gift med Mogens Jensen Harbou, til Sindinggaard (d. aft 1511). Børn i ægteskabet: Jens Mogensen Harbou (d. bef 4 Jul 1549),
Mogens Mogensen Harbou, til Sindinggaard (d. aft 1568, Sindinggaard, Hammerum, Ringkøbing),
Sidsel Mogensdatter Harbou (d. bef 1568),
Erik Mogensen, til Sindinggaard.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Bertelsdatter Kaas (Sparre)

Notater:

Gift med Niels Markorsen [Rodsteen]. Børn i ægteskabet: Margrethe Nielsdatter [Rodsteen],
Anne Nielsdatter [Rodsteen].

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Bertelsdatter Kaas (Sparre)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Stygge, til Frøstrup. Christiern (søn af Christiern Stygge, til Randrup og Ellen Clausdatter) døde efter 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Nielsen Rosenkrantz, til Tange. Niels (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og (Ukendt) von Rantzau) døde før 25 apr. 1452 i København; blev begravet før 1452 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Titel: 1452; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sophie Mogensdatter Galt, til Rubjerggaard og Skumstrup (d. aft 1531).

Levned:
"Banner, Anders Nielsen, –1486, Rigsraad, var en af de rigeste og anseteste danske Adelsmænd i det 15. Aarhundrede. Efter sin Fader, ndfr. nævnte Hr. Niels Eriksen B., havde han arvet Vinstrup i Sjælland, efter sin Moder, den bekjendte rige Fru Johanne Andersdatter, arvede han den gamle Herregaard Asdal, og ved sit Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gotskalk Andersen til Kokkedal, fik han sidstnævnte Hovedgaard; desuden ejede han flere mindre Hovedgaarde, Højris, Assendrup, Drefsholm osv. 1452 nævnes han alt som Ridder og Medlem af Rigens Raad, 1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev stærkt knyttet, i det ikke blot hans Fader havde haft dette Len, men hans Søn og Sønnesøn fik det senere. Under Kongens Ophold i Norge 1486 indsattes Hr. Anders til tillige med Bispen i Ribe og Oluf Mortensen Gyrstinge at lede Regeringen i Jylland saa længe, men inden Aaret var omme, døde han. Efter Fru Kirstens Død havde han ægtet Sophie Mogensdatter Galt. Bekjendte ere hans vidtløftige Processer, bl. a. med Provsten i Børglum og Prioren i Hundslund Kloster, der endog udvirkede en pavelig Bandsættelse mod ham, af hvilken dog Kongen og Rigens Raad dømte ham løs. (Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; (Thiset)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) — var 1445 Ridder og Rigsraad, 1459 ved Forliget paa Segeberg mellem Kongen og Ærkebispen af Upsala, gjorde 1465 Lovhævd paa Aasendrup Hovedgaard indtil Dronningens Forstrand, 1470 Lensmand paa Aalborghus, forestod 1486 med Biskoppen i Ribe og Oluf Mortensen (Gyrstinge) Regeringen i Jylland under Kongens Fraværelse i Norge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Anders blev gift med Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne før 1467. Kirstine (datter af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Vil Thomesen Galskyt, til Odden (d. aft 1485).

Død:
"Skødede 1507 en gård i Vennebjerg herred til Hjørring kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte 1494 til sin Søn Christian Skram 6 Gaarde i Næraa og Ryslinge" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard. Peder (søn af Hr. Christiern Skram, til Mattrup og Kirsten Jespersdatter Raasted, til Nørholm) døde før 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Friis af Haraldskær (d. 1483). Børn i ægteskabet: Niels Friis af Haraldskær (d. 1508),
Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær (d. aft 1523),
Jep Friis af Haraldskær (est 1460 -1547).

Død:
"Nævnes 1483 som Enke "af Irup". Friis af Haraldskær (S. 84) Peder til Irup død 1483 sabbato s. pentecoste (17 Maj), ifølge Stenen døde Hustruen s. A. (CAJ, Nr. 77)" (Holbek & Brun)

Begravet:
O. 1483. Peder Friis. »Hic iacet nobil(is) vir Petrus Friis, qui o(biit) an(n)o D(omi)ni mcccclxxxiii sab(a)to s(an)c(t)o p(e)n(teco)ste una cu(m) nobili contorali sua d(omi)na Cristina, filia Nico[la]i, q(ue) o(biit) anno eod(em)« (»Her ligger ædelig Mand Peder Friis, som døde i Herrens Aar 1483 paa den hellige Pinselørdag (17. Maj), tilligemed sin ædle Ægtefælle, Fru Cristine Nielsdatter, som døde samme Aar«). Hvidgraa, gotlandsk Kalksten, 243 ×166 cm; Randskrift med Minuskler, i Hjørnerne Cirkler med livfulde Evangelisttegn, der holder Skriftbaand. Forneden i Midtfeltet ses Friis’s og Banners hjelmede Vaaben, hvis Hjelmløv breder sig over næsten hele Feltet. Den smukt udførte Sten er udgaaet fra »Aarhus-Bispemesters« Værksted, hvorfra bl. a. ogsaa Jens Iversen Langes Sten i Aarhus Domkirke stammer64. Laa i Slutningen af 1700’erne i nordre Korsarm »op imod Koret og Alteret« (Abildgaard), »ved den anden Rad af Kvindestolene« (Thura), »hvor før var Kong Olufs Alter«65, men er nu opsat paa nordre Sideskibs Østvæg. (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Nielsen Høeg, til Eskjær, Vang og Lyngholm. Eskild (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde før 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Rud, til Vognserup. Peder (søn af Vilhelm Rud, til Vognserup og Helle Henriksdatter Ulfstand) døde før 27 maj 1504; blev begravet før 1505 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jens Mortensen Seefeld, til Refsnæs (d. bef 1499). Børn i ægteskabet: Anders Jensen Seefeld (d. aft 1499),
Niels Jensen Seefeld (d. aft 1537),
Ellen Jensdatter Seefeld (d. aft 17 aug. 1519, Stubberup, Ove, Hindsted, Aalborg),
Ide Jensdatter Seefeld, (d. aft 1519).

Familie/Ægtefælle/Partner: Aage Tullesen Sparre, i Skaane, til Hageløs. Aage (søn af Tulle Tygesen Sparre, til Hageløs og Christence Henriksdatter Ulfstand) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Nielsen Rotfeld, til Bratskov. Jens (søn af Niels Eriksen Rotfeld, til Bratskov og Biersholm og Ingeborg Jepsdatter Rosensparre) døde efter 23 sep. 1504 i Brovst, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte den 26 maj 1510. Tønne (søn af Hr. Verner Parsberg, til Stierberg og Anne Tønnesdatter Rønnow) døde den 23 nov. 1521; blev begravet den 13 jan. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø efter 27 mar. 1522. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Judit Podebusk

Notater:

Gift 1: aft 24 Apr 1523 med Niels Lavesen Brok af Estrup, til Estrup, Vemmetofte og Barsebæk (aft 1466 - 18 Dec 1534).
Børn i ægteskabet:
Lage Nielsen Brok af Estrup, til Estrup og Vemmetofte (aft 1523 - 4 Nov 1565, Halmstad, Sverige),
Margrethe Nielsdatter Brok af Estrup (aft 1523 - aft 9 Feb 1603),
Ide Nielsdatter Brok af Estrup (f. c. 1532).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jytte blev gift med Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard før 1541. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skovgaard (Sønderhald H.) og Havnø, nævnes 1511 blandt Adelen i Aarhus Stift, beseglede 1521 til Vitterlighed med Jomfru Johanne Lykke, taxeredes 1525 til at stille to Glavind og to Skytter, var vist død før 1536 da han ikke nævnes i Recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Bertelsdatter Kaas. Anne (datter af Bertel Kaas, til Nørgård og Mette Lagesdatter Saltensee, af Linde) døde efter 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1506; Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1511; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1531; Høvedsmand

Notater:

Beskæftigelse:
1506-- c- 1511 Varberg, 1511-14 Hagenskov
i Fyn og flere mindre Len, 1523-1533 Nyborg.

Beskæftigelse:
På Varberg og siden Aalborghus.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Koret var dog ikke i de følgende år forbeholdt de kongelige begravelser. Således gravlagdes Peder Lykke (†1535) nord for alterpodiet, dvs. tæt ved den førnævnte grav, selvom en sten først synes udført godt en halv snes år senere."... "
Fig. 66), antagelig o. 1550. Peder Lycke (Lykke), rigsråd. »Her ligger begravit erlig welbyrdig mand oc strenge ridder He r Peder Lykke till Hverringg som bleff dødt hvs sin datter (Sophie Lykke) paa Sanolt (Sandholt) aar effter Gvsd byrdt MDXXX V den (første?) onsdagh nest effter Kyndermyss e (4. febr.(?)).371 Gvd giffve hanvm en salig opstandelse« (Bircherod, Monumenta nr. XVI; Resen, Fyn 46, 87; Abildgaard; Kisbye 54; Jensen, Gravsten nr. 239). Figursten af hvidagtig marmo r (kalksten).
Versalindskrift i vandrette bånd i fodfeltet. Den rustningsklædte rigsråd, der har tvedelt hageskæg, langt slagsværd i højre hånd og lukket hjelm, placeret ved venstre fod, står under en rundbuet arkade, hvis svikler smykkes af afdødes fædrene og mødrene våbener (Lykke og Munk). De flankerende piller, øverst med summarisk gengivne volutkonsoller, er hver underdelt i tre felter, ligeledes med våbenskjolde, her holdt af nøgne småbørn, for Peder Lykkes formødre i tre generationer på hhv. faderens og moderens side (tv. Bild, Lykke og Gyldenstjerne, th. Bagge, Udsen og våben med vandret bjælke, uvist for hvem). Stenen dateres af Jensen (I, 173) til 1550'erne ... Ifølge Abildgaard placeret ved nordsiden af alterfoden, dvs. i korets østende, nord for alterpodiet." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Knudsdatter Reventlow, af Fyn. Karen (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) døde før 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg før 1507. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mikkel Brockenhuus, til Bramstrup (d. bef 25 Oct 1555). Børn i ægteskabet: Peder Brockenhuus (27 Feb 1517 - 22 May 1547, Nyborg Slot, Vindinge , Svendborg),
Marsk Frands Brockenhuus, til Brangstrup (9 Feb 1518 - 14 Nov 1569, Halmstad, Sverige),
Jacob Brockenhuus, til Damsbo (7 Apr 1521, Saltø, Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø - 17 Oct 1577, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Jørgen Brockenhuus (f. 17 Apr 1526),
Gedske Mikkelsdatter Brockenhuus, til Rynkebygaard (21 Sep 1530, Pederstrup Hovedgaard, Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo - 10 Sep 1599, Taarnborg Slot, Slagelse, Sorø),
Lage Brockenhuus (1 Apr 1532 - 21 Feb 1569).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Christoffersdatter Lykke (Munk)

Notater:

Levned:
"til Stadsgaard, sad 1511 over skifte med sin moder, sin stedfader, sin søster og sin svoger og 1621 over skifte med disse sidste, hvorved hun fik søsterens halvpart i Stadsgaard, levede endnu i august 1537, da hun lå i trætte mod Rasmus Skade om markskel mellem Tofthøj og Refstrup." (Holbek og Brun)

Anne blev gift med Manderup Holck, til Barritskov før 1511. Manderup (søn af Christen Holck og Anne Nielsdatter Manderup, til Barritskov) døde efter 16 aug. 1546. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø cirka 1487. Niels (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ifl Holbek & Brun begr. Antvorskov Klosterkirke, Antvorskov, Slagelse, Sorø.
Navnet optræder i Danmarks Kirker - men i forbindelse med en anden hustru og et usandsynligt årstal: "Hr. Torbern Nielsen (Present) af Vollerup, og Hustru
Fru Kirstine, død 1450." (Mon den rigtige person?)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Pallesdatter Ulfeldt. Ellen (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) døde efter 1515. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skiftede 1520 med sit søskendebarn, fru Birgitte Olufsdatter Thott på Vallø, arven efter deres fætter biskop Niels Clausen Kraus, levede endnu 17. maj 1534." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Hak, til Egholm. Eiler (søn af Mogens Hak, til Hikkebjerg og Lene Eilersdatter Rønnow) blev født i 1467; døde den 19 sep. 1501 i Sæby, Voldborg, Roskilde; blev begravet i 1501 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var enke 1443, levede 1447.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Andersen Panter, til Svanholm. Knud (søn af Anders Pedersen Panter, til Sonnerup) døde før 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Kirsten Jakobsdatter Tidemand (d. 1567). Yderligere barn i ægteskabet: Otte Hvide (af Jylland) (d. 24 Mar 1562, Hynderup, Gelsted, Vends, Odense).

Levned:
"til Rødkilde, beseglede 1510 til vitterlighed med fru Karine, Jørgen Daas, nævnes 1536 i den store reces, takseredes samme år til at stille en hest og fik et par af kronens gårde i Salling herred i forlening."

Beskæftigelse:
Et par af kronens gårde i Salling herred.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Tidemand (d. 1529). Børn i ægteskabet: Kirsten Pedersdatter Tidemand (d. 13 Apr 1576),
Gese Pedersdatter Tidemand (d. 17 Aug 1556, Volderslevgaard, Højby, Aasum, Odense).

Familie/Ægtefælle/Partner: Teus Brostrup, til Tommerup. Teus (søn af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Ellen blev gift med Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard i 1459. Niels (søn af Jens Kaas, til Kaas og Maren Jensdatter Løvenbalk, til Taarup) blev født skønnet 1420 i Lihme, Rødding, Viborg; døde efter 1471 i Lihme, Rødding, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Ølby, trættede 1535 med sin broder Mogens om arv, nævnes 1536 i recessen, levede endnu 1582." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Maren Iversdatter Dyre i 1535 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. Maren (datter af Iver Clausen Dyre, til Sø og Anne Poulsdatter Dyre, til Sø) blev begravet i 1535 i Solbjerg, Morsø Nørre, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Palle Mogensen Juel den Ja, dato ukendt. Palle (søn af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 14 feb. 1585 i Sønder Nissum, Ulfborg, Ringkøbing; blev begravet i 1585 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Johanne Nielsdatter Rotfeld, til Eskjær (d. 22 Aug 1577). Yderligere barn i ægteskabet: Erik Hansen Lykke (begr. Jun 1602, Grinderslev, Nørre, Viborg)

Levned:
"til Havnø, ledsagede 1532 hr. Knud Gyldenstierne på toget til Norge hvor han beseglede forhandlingerne med kong Christian II. Var trolovet med Dorte Jensdatter Seefeld, men slog op med hende, hvorover hun døde af sorg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Gift 1: 13 aug. 1559 på Koldinghus Slot med Kirsten Nielsdatter Rotfeld, til Bratskov (aft 1526, Bratskov Gods, Brovst, Ø. Han, Hjørring - Jul 1576);
Gift 2: 20 jul. 1578 med Margrethe Falksdatter Gøye, til Bollerup (f. aft. 1551).
Erik Lykke (Munk), til Rugaard (d. aft 1609),
Hr. Falk Lykke (Munk), til Skovgaard (2 Jan 1583, Skt. Hans Kloster, Odense Slot, Odensegaard, Odense - 7 Jul 1650, København),
Jørgen Eriksen Lykke (Munk), til Rugaard (d. 1633)
Mette Lykke (Munk) (d. 28 Jan 1629).

Levned:
"til Skovgaard og Rugaard, kvitterede 1550 sin broder Hans for sit værgemål, havde 1559-66 Ø-Kloster i pant, 1563 proviantmester i Vendsyssel, 1564 skibshøvedsmand på "Jægeren", deltog i slagene ved Gulland og Øland, skulle dog sidst på året tjene ved det danske rytteri i Skåne, 1566 atter skibschef, 1571-80 lensmand på Riberhus, 1680-82 på Aarhusgaard, 1582-85 på Odensegaard, død 1592, efter Mortensdag, begravet 1. januar 1593 i Nørager kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Vensyssel

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand på "Jægeren".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bertel Tinhuus. Bertel (søn af Esbern Tinhuus) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Niels Gundesen Lange (tre Roser), til Lydum og Hennegaard (c. 1430 - 28 Oct 1511).
Yderligere børn i ægteskabet: Hr. Thomes Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum (d. 1521),
Niels Lange (tre Roser) (d. 1 Jun 1505),
Claus Nielsen Lange (tre Roser),
Jørgen Nielsen Lange (tre Roser),
Hans Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum og Kjærgaard (c. 1475 - 15 Feb 1535),
Otte Nielsen Lange (tre Roser),
Gunde Lange (tre Roser), til Tornumgaard (d. 9 Feb 1547),
Karen Nielsdatter Lange (tre Roser) (d. 1555),
Ide Hansdatter Lange (tre Roser) (d. Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Levned:
"Havde 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, døde 92 år gammel." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"fik 1486 af Niels Eskildsen Lovhævd på Vraagaard (Hindsted H.) og gaves hende af Hr. Niels Høeg og frue Karen »for den Ære, Dyd og Kærlighed, hun havde bevist ham, hans Hustru og sine broderbørn« tilsagn om at ville hjælpe og hende, hvis hun skulle frafalde sit forsæt, at ville give sig St. Clara kloster i Roskilde; overdrog s.å. sine broderbørn al sin rettighed i Asdal og Kokkedal." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Due Thott, til Krogholm. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Nielsen Rotfeld, til Bratskov. Jens (søn af Niels Eriksen Rotfeld, til Bratskov og Biersholm og Ingeborg Jepsdatter Rosensparre) døde efter 23 sep. 1504 i Brovst, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Urup, hvortil han skrives 1487, nævnes 1480, blev såret i laaret ved slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Nævnes 1492 med sin broder Niels i et vidende af Loversyssel Bygdething, betænkes 1503 med sin hustru Anne i hendes morbroder Mester Hans Urnes Testamente. Beseglede 1512 sammen med Ove Skram og Peder Skram til Stovgaard til Vitterlighed et skjøde fra fru Annes Oluf Sommers til Erik Styggesen (Rosenkrantz) til Mattrup. Gjorde 24 Marts 1519 sit Testamente." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Timmesdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født efter 1440; døde før 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn. Anne (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ægtefællen giftede sig på ny 1459.

Ellen blev gift med Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard i 1449. Niels (søn af Jens Kaas, til Kaas og Maren Jensdatter Løvenbalk, til Taarup) blev født skønnet 1420 i Lihme, Rødding, Viborg; døde efter 1471 i Lihme, Rødding, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bege Andersdatter Skram (d. aft 1525). Yderligere barn i ægteskabet: Peder Skram, til Stovgaard og Sønderris (d. aft 1512).

Levned:
"til Stovgaard (Vrads H), var 1479 Bispens Official paa Hvolgaard og var da nærværende paa Jelling Sysselthing, skrives 1486 til Stovgaard, solgte 1487 en Gaard Ottersbøl til Ribe Kapitel, og da beseglede Broderen Christen Skram, var 1492 med denne nærværende paa Loversyssel Bygdething, beseglede 1494 til Vitterlighed med Fru Anne, Hr. Peder Skrams." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Hammergaard, Dejbjerglund og Varho (Varhod), nævnes 1487, beseglede 1494 til Vitterlighed med Fru Anne Hr. Peder Skrams, tog 1498 Lovhævd på to Enge i Selstrup og Hundrup Marker og skrives da til Varho, mageskiftede 1512 Jord paa Varhod Mark med Præsten i Giøring, takseredes 1525 med Adelen i Aarhus Bispedømme, havde 1527 med sin Slægt Patronatsret til et Vikarie i Bethlehems Kapel i Ribe Domkirke, gjorde 22. November 1528 et Mageskifte med Kongen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund. Mette (datter af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand

Notater:

Gift bef 1495 med Kirsten Jonsdatter Viffert (d. aft 1549). Barn i ægteskabet: Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner) (d. aft 1548).

Levned:
"Til Filshave i Nørre H., Salling (1498-1506), nævnes 1487 i hyldingen, beseglede 1495 (Niels Eskilds, i Fielshave) hr. Niels Høegs afhændelse af det denne tilhørende gods i Salling, hvilket han bekræftede samme år, boede 1496 på Filshave, blev 1505 forlenet med Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 lensmand på Bøvling." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 Bøvling.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Lyngholm (1495), skødet 1505 til Hr. Niels Høeg (Skødet medbeseglet af Brødrene Niels og Thomas) og Visselbjerg i Skads H. 1492, levede 1524." (Holbek & Brun)

Mikkel blev gift med Maren Christensdatter Steen den 15 nov. 1489. Maren (datter af Christen Steen, til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Thomas Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Anne Olufsdatter Glob (Due) (d. aft 1535).
Børn i ægteskabet: Anne Thomesdatter Høeg (Banner) (c. 1488, Skarregaard, Sejerslev, Morsø Nørre, Thisted - 8 Jul 1545),
Søren Høeg (Banner) (d. aft 1536),
Kirsten Thomesdatter Høeg (Banner), til Skarregaard.


Levned:
"I Skarregaard, blev 31 december 1500 med sin Hustru og nærmeste slægtninge indskevet i Helligbroderskabet i Rom." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ide Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Jens Spend, til Udstrup (d. aft 1506). Børn i ægteskabet: (Ukendt) Jensen Spend (d. bef 1526),
Anders Spend (d. c. 1516),
(Ukendt) Jensen Spend.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Barn: Sophie Nielsdatter Vognsen af Stenshede, til Lengsholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mortensen Vognsen. Niels (søn af Morten Nielsen Vognsen og Mette Eriksdatter Rotfeld) døde efter 1468. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Johanne Jørgensdatter Krumpen (d. 1553).
Børn i ægteskabet: Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg),
Anne Jacobsdatter Høeg (Banner), til Lergrav (d. aft 1552).

Beskæftigelse:
"Til Leergrav (1525), Eskjær, Vang og Kjølskegaard (i Forlening af sin Svoger Biskop Stygge Krumpen i Børglum) og i "Vormstrup". (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Vognserup, 1504 lensmand på Tryggevælde, tilskødede 1505 Christian Skram til Urup al sin del i Næraa og Ryslinge, nævnes 1524 i adelsforbundet mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, var 1536 en af adelens befuldmægtigede, der skulle besegle den store reces, holdt 1544 skifte med sin hustrus søskende.
Død 10. juli 1545, begravet i Kundby kirke; gift med Anne Lauridsdatter Knob, der 1544 blev tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind."

Død:
Ang. begr. i Kundby Kirke, Tuse, Holbæk [Ej nævnt i Danmarks Kirker]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født efter 1486; døde den 24 sep. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Anne blev gift med Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs i 1543. Christopher (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H., var 1546 Hofsinde, fulgte Prinsesse Anna 1548 til Sachsen, arvede Gaardstange Pant, 1547 —54 Lensmand paa Vrejlev Kloster, 1554—55 paa Krogen, 1555 paa Egebjerg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1554 Vrejlev Kloster, 1554 - 1555 på Krogen, 1555 Egebjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Andersdatter Bille. Sidsel (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 12 feb. 1566 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 mar. 1566 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe i 1563 i Hof og Slot, København, København. Lisbeth (datter af Otte Brahe, til Knudstrup og Beate Clausdatter Bille, til Allinde) blev født den 10 sep. 1545 i Svalöv, Skåne, Sverige; døde den 30 okt. 1563 i Ranum, Slet, Aalborg; blev begravet den 14 nov. 1563 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hildebrand Gyldenstierne, til Tim i aug. 1559. Hildebrand (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født cirka 1535; døde den 30 nov. 1563; blev begravet cirka 1563 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Knudsen Gyldenstierne, til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Axel (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519 i Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ej fundet i Danmarks Kirker.

Anne blev gift med Claus Daa, til Raunstrup og Holmegård før 1528. Claus (søn af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) blev født i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde før 1575 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1576; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
1576 - 1591 Hørby Len i Froste Herred.

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Anne blev gift med Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Verner (søn af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født den 6 feb. 1511; døde den 21 jan. 1567 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1567 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Gift med Margrethe Nielsdatter Rotfeld, til Bratskov (d. 1575). Børn i ægteskabet: Manderup Hansen Holck (d. 22 Jun 1588),
Kirsten Hansdatter Holck (10 Apr 1558, Barritskov, Bjerre, Vejle - 10 Feb 1599, Kalundborg Slot, Ars, Holbæk).

Levned:
"Til Barritskov, nævnes 1550 til vitterlighed med Holger Rosenkrantz, og 1556 (til Barritskov), 1561 lensmand på Varberg, havde Ulvskov i Kær herred, havde 1563 Røgel gård i pant, død af pest i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Varberg.

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard efter 5 okt. 1505. Tyge (søn af Mogens Krabbe, af Østergaard og Elsebe Tygesdatter Lunge) blev født i 1474 i Ramsing, Rødding, Viborg; døde den 23 jun. 1541 i Vegholm, Skåne, Sverige; blev begravet i 1541 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1512; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1524; Statholder
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vallø og Totterupholm (nu Rosendal, Fakse h.) - 1512-1517 lensmand på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, sluttede sig kun nølende til kong Frederik 1., samtidig m. at den foreløbige håndfæstning blev udstedt i Viborg 1523 (26. marts) blev han optaget i rigsrådet, statholder på Sjælland, lensmand på Abrahamstrup og på Holmegård, modtog ridderslaget ved Frederik l.s kroning 1524, Brugte navnet Rosenkrantz 1527. 1531 fik han sammen m. Anders Bille og Knud Rud overbetalingen over de forsamlede styrker på Sjælland, da man frygtede et angreb fra Christiern 2., 1532 hofmester for hertug Hans, 1533 lensmand på Nyborg slot, medbeseglede brevet om kongevalgets udsættelse efter Frederik l.s død, men ikke brevet af 13. juli, hvori råderne forpligtede sig til ikke at vælge en konge uden samtlige råders samtykke, efter udbruddet af Grevens Fejde sendte han hertug Hans i sikkerhed på Sønderborg slot. 1534 måtte han overgive Nyborg til de grevelige og blev m. hustru og børn taget til fange, sluttede sig derefter til greve Christoffer, sendte 1534 (16. aug.) et opsigelsesbrev til hertug Hans, under adelsjagten 1535 (jan.) blev han sat i Blåtårn og Vallø plyndret, 1536 kom fri ved Kbh.s overgivelse, fortsat rigsråd og lensmand på Abrahamstrup, 1536-1537 og senere statholder på Sjælland under kongens fravær, fik 1540 Lejre og Udlejre len i pant." (Holbek & Brun).
Udførlig biografi i DBL. 1 Udg.

Beskæftigelse:
1512-1517 på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, 1523 på Abrahamstrup og Holmegård.

Beskæftigelse:
på Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Hr. Oluf Rosenkrantz, Ridder, til Vallø, død 8. Nov. 1545, Fru Ide Lange og deres Datter Karen, død 16. Okt. 1553, samt to Sønner, hvis Navne ikke er nævnte i Indskriften (Fig. 17). Den gullandske Kalksten, 270 × 138 cm, der allerede 1758 var opsat i Korets Østvæg, er bevaret uden Slid. Et Figurrelief indfattes af en fladbuet Arkade med Ungrenæssance-Pilastre; i Buehjørnerne er placeret Ægteparrets to Vaaben og over Buen yderligere 6 hjelmløse Aneskjolde. Familiegruppen er livfuldt komponeret. Ridderen, i riflet Pladerustning af Maximiliantype, med opslaaet Hjelmvisir, og Hustruen, i Fruedragt med Smykker, vender deres Hoveder i Profil mod hinanden; han lægger sin Haand paa hendes Skulder som til Afsked, medens hun leder to Smaasønner hen mod Faderen, den ene klædt i Mandsdragt med Sværd ved Lænd, den anden et nøgent Barn. Nederst Indskrift med majuskelagtige Reliefversaler: »Juxta hoc marmor sepultus est genere et virtute nobilis dominus Olaus Rosenkrantz eques auratus de Walløø cum uxore sua domina Ida Lange et liberis ano dom MD XLV 8 die Novemb obiit d Olav An MDL III 16 die octob obiit virgo Katha Rosenk«.Da den sidste Linies Tilføjelse om Jomfru Katrine er af en senere og ringere Haand, maa Stenen i det mindste være ældre end 1553, men sandsynligvis hører heller ikke næstsidste Linie til den oprindelige Indskrift; bl. a. fordi Hustruen ikke bærer Enkedragt, maa Relieffet antages at være hugget umiddelbart før Oluf Rosenkrantz’ Død. Arbejde fra Morten Busserts Værksted i København. (Danmarks Kirker)" (Danmarks Kirker)

Oluf blev gift med Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm den 7 feb. 1529. Ide (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født skønnet 1510 i As, Bjerre, Vejle; døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: eft. 1566, Vester Skerninge, Sallinge, Svendborg; Adresse:
  Rødkilse Herregård

Notater:

Bopæl:
"I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død boede hun i mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes slægtning Oluf Brockenhuus."

Død:
"død 17. juni 1595 på Torpegaard hos Laurids Straale" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup før 1526. Knud (søn af Laurids Thorstensen Giedde, til Røgle og Helene Knudsdatter, af Harebjerg) blev født cirka 1485; døde før 18 okt. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Størle, til Gaasevad (d. aft 1557). Barn i ægteskabet: Merete Pedersdatter Størle, til Gaasevad (d. 12 Nov 1584, Lystrup Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Kaldes Helle Jensdatter i DAA 1921, men er placeret under Teus i 1889. Den Jens B. der er beskrevet 1889:112 er ikke noteret med kone og efterkommere, men de kan selvfølgeligt være dukket op senere." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: før 1582; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Udstup (1549-58), Strandet (1558-84) (Ørum S., Fjends H.), Pallisbjerg og Svendsholm (begge fra 1560 til hans død), (Staby S., Ulfborg H.). - Havde vistnok Rovnborg og Lundby i forlening, sandsynligvis også Bækmark der 1545 overgik til hr. Christen Friis, mageskiftede 1549 gods i Ulfborg H. med kronen, forlenedes 1553 med Svendsholm, fik 1558 som landstingshører i Nørrejylland Holstebrogård som pant, var vel den, der gav gården Padbjerg navnet Pallisbjerg, gården blev 1560 oprettet til hovedgård, 1563 proviantmester og s. å. forlenet med Sandfærgård (Ulfborg H.), blev 1566 af kronen forundt Arnborg Green (Arnborg S., Hammerum H.), havde 1568 en del kirkegods på Mors i forsvar, 1577 forlenet med Viskum, fra 1578 på livstid, købte s. å. Burgård (Bur S., Hjerm H.) af kronen, stod s. å. fadder til prins Christian (IV), 1580 ved kongevalget på herredagen i Odense, 1582 afsked som landsdommer, 1584 ved prins Christians (IV) hylding i Viborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Afsked 1582.

Palle blev gift med Anne Eriksdatter Lykke den Ja, dato ukendt. Anne (datter af Erik Lykke, til Skovgård og Anne Bertelsdatter Kaas) blev født skønnet 1515 i Sønder Nissum, Ulfborg, Ringkøbing; døde i 1585; blev begravet i 1585 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jens Spend (d. bef 1580). Barn i ægteskabet: Ellen Jensdatter Spend (d. aft 1584).

Notater:

Gift med Jens Mogensen Kaas (Sparre) (d. 1609, Ørndrup Gods, Vester Hornum, Aars, Aalborg).
Børn i ægteskabet: (unge) Jens Kaas (Sparre), til Ørgaard (d. 17 Mar 1593, Frøstrup, N. Horne),
Otte Kaas (Sparre).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Ridemand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 1: ca. 1536 med Ingeborg Thomesdatter Galskyt (c. 1515 -1551). Børn i ægeskabet: Ellen Mogensdatter Juel,
Elsebe Mogensdatter Juel (d. 9 Mar1602, Sande, Smaalenene, Norge).
Gift 2: bef 1568 med Inger Markvardsdatter Tidemand. Børn i ægteskabet: Ingeborg Mogensdatter Juel (d. aft. 1608),
Dorthe Mogensdatter Juel (d. bef 1580),
Mogens Mogensen Juel (d. 21 Dec 1605).

Levned:
til Knivholt (1553-1568) (Flade S,. Horns H.), Hvidstedgård (medejer?), Kartofte og Udstrup (medejer), nævnes 1537 som ridemand og 1541 som domsmand, fik 8. marts 1543 sammen med hustruen livsbrev på Kartofte, 1563 proviantmester, oprettede 1565 et hospital i Sæby, havde 1570 en gård samme sted.

Død:
Begravet i Flade, Horns, Hjørring.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jakob Flemming, til Bavelse. Jakob (søn af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde efter 19 sep. 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup. Christopher (søn af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født cirka 1466 i Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebeth

Notater:

Gift med Vil Thomesen Galskyt, til Hvidstedgaard (d. aft 1544). Børn i ægteskabet: Thomes Galskyt, til Hvidstedgaard (d. 1600, Hvidstedgaard Gods, Taars, Børglum, Hjørring),
Tyge Galskyt, til Søndergaard og Østergaard (d. 26 Mar 1601, Salling Østergaard, Åsted, Harre, Viborg),
Jens Galskyt,
Vil Galskyt,
Ellen Vilsdatter Galskyt (d. aft 1585).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Beskæftigelse: 1534; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift med Anne Pedersdatter Skram (d. 1581). Børn i ægteskabet: Peder Jensen Juel, til Alsted (d. aft 17 Oct 1604, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle),
Elsebe Jensdatter Juel (d. btw 23 Oct 1626 - 1627),
Maren Jensdatter Juel (c. 1555, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle - aft 1617),
Ellen Jensdatter Juel (d. 1608).

Levned:
"til Alsted (fra 1549) (Ø. Nykirke S., Nørvang H.), - 12. februar 1549 brev på kronens part af tienden i Ny sogn, fra 1554 forlenet med Århusgård, fra 1557 tillige med Kalø, samme år udset til at gøre tjeneste som løjtnant under admiral Børge Trolle, mødte 1559 med seks heste ved kong Christian III's begravelse i Odense, 1560 befaling til at opsætte en fyrlampe på Anholt, fik 28. juli 1563 sammen med Erik Lange Hvolgård som pantelen for 3.000 daler, samme år proviantmester, skibschef under Peder Skram, deltog i slaget 11. september 1563."

Beskæftigelse:
Århusgård, 1557 tillige Kalø.

Død:
Om bord på skibet "Fortuna" da flåden lå ved Karlsø.

Begravet:
Ligsten afbildet (slidt).

Notater:

Levned:
"Gav 1570 sine brorsønner Tyge og Glob Krabbe gavebrev på de anparter i Bjørnholm som hun til sin tid ville modtage efter sine brødre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup. Børge (søn af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1500; døde den 11 dec. 1558 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eilr Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Anne blev gift med Eiler Rønnow, til Hvidkilde før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Eiler (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde den 28 apr. 1565; blev begravet i 1565 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: Jurist
• Beskæftigelse: Oversætter
• Beskæftigelse: 1531, Roskilde, Sømme, Roskilde; Lensmand
• Beskæftigelse: 1531, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: ca. 1543; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Gift 1: Feb 1539, Valden, Höks, Halland, Sverige, med Karen Jacobsdatter Lykke (aft 1510 - 1540, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk). Børn i ægteskabet: Mogens Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540),
Berete Eriksdatter Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540).
Gift 2: 10 Nov 1542, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg med Margrethe Andersdatter Reventlow (af Fyn) (10 Feb 1525, Søbo Gods, Jordløse, SallingeSvendborg - 25 Mar 1606). Børn i ægteskabet: Tyge Krabbe af Østergaard (c. 1543- 1547),
Anders Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Bustrup (c. 1548 - bef 25 Jun 1613),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Søbo (aft 1543 - bef 1609),
Glob Krabbe af Østergaard, til Åstrup (1551 - 1582, Astrup, Vennebjerg, Hjørring),
Anne Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Stenalt (29 Jul 1552, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk - 17 Feb 1618),
Christian Krabbe af Østergaard, til Åstrup (est aft 1553 - bef 1627, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg),
Erik Krabbe af Østergaard (f. aft 1543).

Levned:
"Krabbe, Erik, 1510-64, til Bustrup, Rigsraad, fødtes 22. Nov. (efter anden Angivelse 9. Avg.) 1510 paa Helsingborg Slot og var en Søn af nedennævnte Rigsmarsk Tyge K. Som lille kom han i Huset hos Mormoderen, Birgitte Thott, og hans Uddannelse afsluttedes ved en lang Rejse, der bl. a. førte ham til Frankrig. Rejsen fik stor Betydning for ham ved at give ham gode Sprogkundskaber, som han senere fik saa megen Brug for, og sætte ham i Stand til at studere fremmed Ret; han fik paa den desuden Lejlighed til at bidrage til Udbredelsen af Kjendskab til hans Fædrelands Historie, i det hans Opfordring til en Ven i Udlandet om paa ny at udgive Saxos Værk gav Stødet til Fremkomsten af Baseler-Udgaven af 1534, der imidlertid ikke blev god. Medens han var borte, skaffede hans indflydelsesrige Fader ham 1531 den anselige Forlening med Domprovstiet i Roskilde, og herved blev den 27-aarige Mand, da Universitetet gjenoprettedes, en af dettes Konservatorer; men allerede 1543 opgav han begge Stillinger, omtrent samtidig med at han fik Sæde i Rigsraadet. Imidlertid havde han faaet Aastrup Len i Vendsyssel, og 1549 fik han desuden Lundenæs Len syd for Limfjorden, hvilke Len han begge beholdt til sin Død, ligesom han havde Præbender i Aarhus og Viborg. Ved Kroningen 1559 blev han Ridder.
E. K. benyttedes overordentlig meget i Statssendelser til Udlandet. 18 Gange siges han at have været ude i den Slags Ærender. Saaledes sendtes han 1540 til Rigsdagen i Regenburg, 1541 til Frankrig, 1544 til Sverige, 1547 og 1550 til Kejseren, 1555 til Lybek, 1556 til Preussen og Lifland. Ved Siden heraf var han meget optaget af litterære juridiske Arbejder. Han oversatte Jyske Lov og Thord Degns Artikler paa Højtysk og skrev paa samme Sprog en Afhandling om Vrag. Den førstnævnte Oversættelse, som var fremkaldt ved en ældre plattysk Oversættelses Fejlfuldhed og udarbejdet efter Kongens Onske, afsluttedes 1557, men henlaa utrykt til 1684, da den udgaves af Peder Resen sammen med den ligeledes utrykte Afhandling om Vrag. Den roses som gjennemgaaende god. Oversættelsen af Thord Degn udgaves 1745 i 4. Bd. af Westphalens «Monumenta inedita rerum Germanicarum». Et endnu betydeligere Arbejde havde E. K. for, i det det var hans Plan at udarbejde en almindelig Lovbog for hele Danmark, nærmest en Kodifikation af den ældre Ret; men hvor haardt et saadant Arbejde end savnedes, og hvor kraftig end baade Christian III og Frederik II skyndede paa ham, lykkedes det ham dog ikke at blive færdig. Det ufuldendte Arbejde er endnu bevaret (i Rigsarkivet) og har foranlediget en nyere Retshistoriker (V. A. Secher) til at ytre, at det dog vist maa betragtes som et stort Held, at det ikke fuldførtes, da E. K. sikkert ved det vilde have trængt Romerret ind i vor nationale Ret, overensstemmende med Udviklingsgangen i Tyskland. At han nærede stor Sympathi for dette Land, synes utvivlsomt.
Allerede 6. Jan. 1564 døde E. K. paa sin Gaard Aastrup i Sjælland. I Jylland ejede han desuden Fædrenegaarden Bustrup og en Del i det fra Mødreneslægten arvede Bjørnholm. Sit religiøse Sind lagde han for Dagen i nogle Salmer. Naar man fra gammel Tid har udpeget ham som Forfatter til den rimede Kong Hans’ Krønnike, der tryktes første Gang i det 1533 udkomne Oplag af Rimkrønniken, er der i nyere Tid rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Tradition. Sit Bibliothek testamenterede han til Roskilde Skole, og han omtales som en godgjørende Mand. – Han var 2 Gange gift: 1. med Karen Lykke (d. 1540), Datter af Joachim L., 2. (1542) med Margrethe Reventlow (f. 1525 d. 1606), Datter af
Anders Jacobsen R. til Søbo. Han havde mange Børn. (K. Valdemars II jysk Low-Bog, udsat p. Tysk af E. K. (1684), Fortalen.; Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 206 ff.; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. 415 ff.; K. Ancher, Saml. jur. Skrifter I, 371 ff.; V. A. Secher, K. Chr. V’s danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en alm. Lovbog (1883) S. 7 ff. (C. F. Bricka.) (DBL 1 udg.)
til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salmedigter. Fire salmer optaget i Hans Thomesens salmebog (1571).

Beskæftigelse:
Domprovstiet i Roskilde. Siden Aastrup Len i Vendsyssel,, 1547 iborg stifts gods på Mors og Hannæs og 1549 tillige Lundenæs Len syd for Limfjorden.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tillige epitaf opsat i kirken,

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1540; Lensmand

Notater:

Gift 2 Feb 1535 med Karen Jakobsdatter Ged (d. 22 Sep 1587, Rossjöholm, Sverige). Børn i ægteskabet: Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (1540 - 1540),
Niels Krabbe af Østergaard, til Vegeholm (10 Mar 1541, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 20 Mar 1584, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (18 Nov 1542, Jordberga, Skåne, Sverige - 1570, Ungarn),
Jacob Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (26 Feb 1550, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 16 Apr 1597, Skillinge, Simrishamn, Skåne, Sverige),
Tage Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (9 Feb 1553, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 19 Sep 1612, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige),
Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (13 Feb 1557 - 1559),
Berete Mogensdatter Krabbe af Østergaard (24 Feb 1559 - bef 1560).

Levned:
"til Vegeholm (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.), Skillinge (1560-) (Munka-Ljungby S., Nørre Asbo H.) med Össjö (Össjö S., Nørre Asbo H.), Rössjöholm (Tåssjo S., Nørre Asbo H.), Gedsholm (medejer?) (Ekeby S., Luggude H.) og Jordberga (Källstorp S., Vemmenhögs H.).
Rejste i sin ungdom udenlands, tjente i fire år landgreve Philip i Holsten, og tjente derefter hertug Christian (III) i syv år inden sit bryllup, var 1539 (19. apr.) nærværende i Lund, da Axel Brahe og Mogens Gyldenstierne underrettede kongen om deres forberedelser mod fjendtligt indfald, 1540-62 forlenet med Finja i Gønge H., støttede 1546 Jesper Friis i dennes strid om nogle gårde med Jep Tordsen [Sparre], var 1548 blandt tronfølgerens ledsagere til hyldningen i Norge, fik 1555 tilladelse til at opbygge sine gårde med bygningstræ fra Peder Skrams og Mogens Gyldenstiernes len, da der ikke var andet at få, skiftede 1560 sit gods i Tikøb på Sjælland mod gods i Nørre Asbo H. og oprettede s.a. Skillinge til hovedgård, druknede s.m. Eiler Hardenberg i en træfning mod svenskerne ved Toftaholm nær Jönköping. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540-1562 Finja i Gønge H.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, sse ægtefællen begr.

Elsebeth blev gift med Hr. Peder Skram den 2 feb. 1535 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Peder (søn af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) blev født før jul. 1503 i Østbirk, Voer, Skanderborg; døde den 11 jul. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg; blev begravet den 22 aug. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536);
Gift 2: 17 Aug 1539 på Vegeholm Slott (Vegholm), Skåne, Sverige med Iver Jacobsen Lykke (aft 1510 - bef 5 Apr 1555). Børn i ægteskabet: Christoffer Lykke (aft 1540 - aft 1603),
Maren Iversdatter Lykke (aft 1540 - aft 1590).

Død:
"Levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Clausen Thott, til Hjuleberg. Claus (søn af Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg og Ellen Corfitzdatter Rønnow) døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Urup (aft 1523 - 1568). Barn i ægteskabet: (Ukendt) Nielsen Krabbe af Østergaard.

Levned:
"til Hessel (1552) og Bjørnholm (medejer), Opdraget hos Oluf Rosenkrantz til Vallø, tjente hertug Hans d. Æ. af Holsten indtil kong Frederik I's død, tjente siden i syv år hertug Albrecht af Preussen, var dernæst to år i Frankrig, og var 1546 i kronens tjeneste og modtog d.å. i Århus 10 daler i besoldning efter aflagt regnskab, 1563 forlenet med bøndergods i Djurs Sønder H., skal have deltaget i to felttog til Sverige, og døde i vinterkvarter i Malmø af pest." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anders Christiernsen Sandberg (d. 1567). Børn:
Christen Andersen Sandberg (d. 1 Feb 1568, Högganäs, Sverige), Tyge Sandberg, til Isgaard og Vedø (d. 15 Apr 1587), Mads Sandberg (d. 1597), Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad), Sophie Andersdatter Sandberg (d. 1577), Anne Andersdatter Sandberg, Elsebe Andersdatter Sandberg (d. aft 20 Mar 1610), Susanne Andersdatter Sandberg.

Levned:
"til Vedø (-1587- -1599-) (Koed S., Sønderhald H.), Hessel (medejer) (-1582-) (Ålsø S., Djurs Sønder H.) og Donslund (Hejnsvig S., Slavs H.) - født om »fredagen efter Knuds dag« 1519. - Solgte 1574 sin arvepart i det hus i Kbh. (Nørre kvarter) som tilhørte Christoffer Rosenkrantz." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg og Krogsdal, - Pallisbjerg (Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing) brændte i hendes tid, fik 1610 en del gods fra Berete Rosenkrantz, Mogens Juels enke, besluttede samme år at skifte med datteren Anne Munk, i Dybbøl Kirke ses et dåbsfad med ægteparets våben og årstal 1617" (Holbek & Brun)

"Dåbsfad af sydtysk arbejde fra sidste halvdel af 1500’rne. I bunden en opdrevet fremstilling af bebudelsen omgivet af et bælte med pynteminuskler, på randen indstemplede ornamenter samt det graverede årstal »1617«, to våbener for Lange-Munk og Juel, samt initialerne »P M og E I« for Poul Munk og Elsebe Pallesdatter Juel. 43 cm i tvm" (Danmarks Kirker)

Elsebe blev gift med Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal den 23 aug. 1579 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Poul (søn af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 6 sep. 1601; blev begravet den 18 okt. 1601 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Aug 1573 med Jørgen Friis af Haraldskær (1550 - Dec 1616, Sejlstrup Slot, Børglum Hjørring).
Børn i ægteskabet: Iver Friis af Haraldskær (c. 1574 - 17 Jun 1623),
(Ukendt) Friis af Haraldskær,
Sofie Jørgensdatter Friis af Haraldskær (1576 - 19 Aug 1611, Rossjöholm, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Beskæftigelse: 1571; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Pallisbjerg, Brondsbjerg, Strandet, Ryomgård (som han oprettede til hovedgård), Assertorp, Glimminge og Søgård (medejer), deltog i kampen mod tyrkerne i Ungarn, 1571-76 hofjunker hos kongen, landsdommer i jylland" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Jylland.

Mogens blev gift med Berete Eriksdatter Rosenkrantz den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Berete (datter af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født efter 1551; døde efter 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Børge Rosenkrantz den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting og Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup) blev født cirka 1554; døde før 3 jul. 1614 i Benestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Niels Krabbe, af Østergaard, til Torstedlund den 23 aug. 1579. Niels blev født cirka 1545; døde før 14 aug. 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
til Højris og Hersomgaard, boede 1598 på Thisted bispegård, solgte 1602 Hersomgaard til Peder Munk, men skødet dømtes 1604 magtesløst, mistede den siden ved indførsel, skrev sig 1606 til Langegaard (Skodborg herred), levede 27. marts 1610. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ludvig Munk. Ludvig (søn af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 19 maj 1595; blev begravet i 1595 i Gimsing, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Lensmand

Notater:

Gift 2: 1583 på Landting Hovedgaard, Ejsing, Ginding, Ringkøbing, med Maren Iversdatter Juel (aft 1548 - 7 May 1624, Handbjerg Hovgård, Ejsing, Ginding, Ringkøbing).

Levned:
"Rosenkrantz, Erik Axelsen, 1516-91, til Landting, Glimminge og Ørup m. m., var Søn af Axel Nielsen R. til Stensballegaard, Landting og Rydhave og Fru Berete Knob og født 4. Maj 1516. Sin Ungdom synes han at have tilbragt i Tyskland, thi det er rimeligvis ham og ikke hans samtidige Navne Erik (Ottesen) R. (d. 1575), som «fra sin Ungdom af» havde tjent ved den bekjendte Kurfyrst Johan af Sachsens Hof, efter dennes Død (1532) i hans Søn Kurfyrst Johan Frederiks Kammer og senere hos dennes Svoger Hertug Ernst af Brunsvig-Lyneborg. Senere tjente han atter hos Kurfyrst Johan Frederik, thi efter det uheldige Slag ved Miihlberg, hvor Kurfyrsten toges til Fange, har denne i Juli 1547 fra den kejserlige Lejr, hvor han opholdt sig som Fange, udstedt Vidnesbyrd om, at E. R. nu havde faaet Afsked af hans Tjeneste, da det paa Grund af Kurfyrstens Fangenskab ikke længer var E. R.s Lejlighed at tjene ham, hvorfor han beder alle om at lade
ham frit passere. – Da begge Forældrene døde i Febr. 1551, udlagdes Landting til E. R., medens hans Broder Niels Axelsen R. fik Rydhave og den 3. Broder, Folmer Axelsen R., fik Stensballe. Omtrent samtidig (1551) indgik E. R. et rigt Giftermaal med Jomfru Margrethe Ulfstand, eneste Barn af Børge Jensen U. til de bekjendte Skaanske Herregaarde Glimminge og Ørup, der saaledes kom i hans endnu i Skaane levende Efterkommeres Eje. – E. R. indtog saaledes en betydelig social Stilling; han var ogsaa i nogle Aar (1557-60) forlenet med Silkeborg og brugtes en Del i offentlige Hverv. I Syvaarskrigen tjente han i den jyske Fane under Frands Banner til Kokkedal og blev saaret i Slaget ved Axtorna (Svarteraa) 20. Okt. 1565; flere Gange maatte han i Krigens Løb i Frands Banners Fraværelse overtage Kommandoen over denne Rytterfane, ligesom han ogsaa under Syvaarskrigen maatte forstrække Kongen med meget betydelige Laan. – Da Fru Margrethe Ulfstand døde (inden 1582), og E. R. i sin høje Alder indgik et nyt Ægteskab, med Maren Juel, Datter af Iver J. til Stubbergaard (VIII, 569), maatte han afstaa Glimminge og Ørup til sine Børn af 1. Ægteskab. Han døde 1591 (begravet 21. Marts). (Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Landting, tjente i sin ungdom kurfyrst Johan og hans søn Johan Frederik af Sachsen og derefter hos hertug Ernst af Braunschweig-Liineburg, derefter atter hos Johan Frederik, takseret jf. oversigt II, 1547 tog afsked af sachsisk tjeneste, 1551 efter forældrenes død ejer af Landting, gennem ægteskab kom han i besiddelse af Glimminge og Ørup, 1557-1560 lensmand på Silkeborg, 1558-1565 havde Ranes gods i Kalø len i pant, 1565 såret ved Svarterå, førte under krigen m. Sverige flere gange den jyske fane, ydede kronen store lån under Den nordiske Syvårskrig, 1577 tildømt Assertorp." (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1557-1560: Silkeborg

Erik blev gift med Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Margrethe (datter af Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup og Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde før 14 jun. 1582. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Rydhave (Ginding h.) og Halkær (Års h.) -,1528 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, skrives 1536 til Stensballe, nævnes s.å. i den store reces, var 1537 hofsinde, fik 1542 Tistedgård i pant og 1543 Halkær, som han købte 1544, fik 1551 Rydhave tilskiftet af sine brødre Erik og Folmer, nævnes ved hyldningen 1580." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Ovesdatter Lunge. Maren (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard) blev født efter 1515; døde efter 1585. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1564; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Stensballegaard og Landting, 1546 skrives han til Landting, 1547 gjorde lovhævd på sin fars gård Rydhave, ved faderens død fik han ved brødreskiftet Stensballegård, 1563 proviantmester for Århus stift, 1564-1572 lensmand på Århusgård og Åkær og stiftslensmand i Århus stift." Holbek & Brun).

Beskæftigelse:
Århus stift.

Beskæftigelse:
1564-1572 Århusgård og Åkær samt stiftslensmand i Århus stift.

Begravet:
Ligsten afbildet (Nationalmuset).

Folmer blev gift med Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne den 17 jul. 1552 i Vær, Voer, Skanderborg. Margrethe (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde den 11 jul. 1581; blev begravet i 1581 i Vær, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorrete Lungge
• Også kaldet: Dorte Ovesdatter Lunge (Dyre)

Notater:

Begravet:
"(Fig. 20-21) o. 1554. Figursten over Claus Ulfeld til Krageropgaard og Fruue Dorrete Lungge, hans hustru. Da man skrev 1554 lagdes hun på båre. Han levede efter hen de i ... år.55 Grå kalksten, 198x120 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den sekslinjede, rimede gravskrift udfylder et rektangulært felt med profileret indramning nederst på stenen. Herover står ægteparret, han i rustning med hjelm, højre underarm støtter det stor slagsværd, mens venstre jernluffeklædte hånd hviler på hustruens højre skulder. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer; ved håndleddene kniplingskanter. Om halsen bærer hun en kæde. Armene er overlagte, venstre hånds fingre er krummede ..." (Danmarks Kirker)

Dorte blev gift med Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup før 1530. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Nonne i Dalum eller Maribo kloster, havde med den senere biskop Joachim Rønnow en uægte søn Florens Jacobsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Rønnow. Joachim (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]