Jakob Grubbe, af Særslev

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Denne gamle sjællandske slægt, hvis våben var en gående vildbasse i skjoldet - oprindelig over tre bølger, hvis man kan stole på Klevenfeldts afbildning af hr. Herluf Jakobsens nu tabte Sigil - på hjelmen to vesselhorn (jvf. D. Adel. Sig. 88, 448-49), kan man kun i mangel af et andet slægtnavn tillægge navnet Grubbe; thi, såvidt vides, var det kun hr. Herlufs to sønner Peder og Jakob, der benyttede dette tilnavn, vistnok en mødrene arv, medens hans tredje søn Bo, troligvis af lignende årsag, kaldte sig Bo Dyre; både Grubbe- og Dyre-navnet synes desuden at være gået af brug i denne slægt ved de nævnte tre brødres død." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"Ridder, beseglede 1307 et Forlig mellem Sorø Kloster og Hr. Asser Jonsen, købte 1313 Gods i Nyrup, Borup, Thorstenstrup og Merløse, nævnes 1315 blandt Forloverne ved Forliget i Nyborg, levede endnu 1316." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Pedersdatter Grubbe. (Ukendt) (datter af Peder Grubbe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Pedersen Hak, af Riis. Stig (søn af Hr. Peder Gregersen Egeside Hak) døde før 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bo Herlufsen Dyre

Notater:

Barn: Jens Bosen Grubbe af Særslev.

Levned:
"Kaldet Dyre, pantsatte 1329 Gods i Særslev i Skippinge H. til sin Svoger Stig Pedersen og var en af Jomfru Elsif Pedersdatter Grubbes Frænder, der indgav hende i St. Clare Kloster i Roskilde, solgte s. A. Gods i Aareby (Arts H.) til Stig Pedersen, levede 1336, forveksles let med en samtidig Bo Dyre, hvis Enke Edle Hemmingsdatter (Snubbe) 1336 var g. m. Peder Grubbe til Orebjerg". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Aage Steeg. Aage og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Mogensen Juul. Jens (søn af Mogens Jensen Juul) døde efter 24 jun. 1345. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1365; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: (Ukendt) Nielsdatter Hak.

Levned:
"af Riis, solgte 1355 med sin svoger og sin moders brødre noget arvegods efter hr. Herluf Jakobsen (Grubbe) til kong Valdemar og fører da Hak-våbnet, var 1365 ridder, levede 1374 men var død 19. januar 1381. [1]
Hr. NIELS STIGSEN af Ris fører to forskellige segl med Hak-våben. Pantsætter 1355 sammen med svoger Jens Krumpen og to morbrødre for 200 lødige mark gods i Ars herred, som er arvet efter morfaderen hr. Herlug Jakobsen [Grubbe af Særslev] til Valdemar Atterdag, besegler som ridder 1365, sælger 1367 to gårde i Ringsted herred og besegler til vitterlighed 1367 og 1374, omtales som død 1381. [2]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Davidsen Hak. Anders (søn af Hr. David Andersen Hak) døde efter 1380. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Otte Jensen Markmand af Falster (d. bef 1401).

Levned:
"Var enke 1401 og pantsatte da al sin Arv efter sin Datter Margrethe Holgersdatter til Axel Pedersen Brahe, forhøiede 1403 det Pant, Bispen af Roskilde havde af Hendes Moder, Fru Inger af Skjersø [3] Omtales 1388 med sin anden mand hr. Otte Jensen [Markmand af Falster] som medlem af Kristi Legmesgilde i Lollands Søndre Herred, 1401 som enke efter denne, 1403 som datter af fru Inger af Skærsø og i 1407 skal hun skifte gods i Jylland med Ove Lunge. Hendes årtid holdtes i Lunds Domkirke den 18. okt. Det fremgår inddirekte at hun tidligere havde været gift med hr. Holger Gregersen [Krognos] død 1383. [4]" (Holbek & Brun)

"

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle. Holger (søn af Gregers Holgersen Krognos) døde efter 1381 i Hejreholm, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup. Jacob (søn af Oluf Olufsen Lunge) døde mellem 31 maj 1384 og 29 jun. 1387. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Rettes i DAA 2006-08:779 fra at være en Neb til af slægten Hak." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Genvejr Ulfeldt, til Broholm. Jens (søn af Johannes Absalonsen Ulfeldt, til Broholm) døde før 1389. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristine blev gift med Hr. Hartvig Bryske før 1381. Hartvig (søn af Markvard Bryske og (Ukendt) Matheusdatter Taa) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1421; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
" til Mogenstrup (Oxie H.) og Hikkebjerg, nævnes 1421, rigsråd, beseglede 1439 i Lübeck opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 i Kolding det hertug Adolf givne lensbrev på Slesvig, var 1443 ridder, beseglede 1446 Lollands vilkår, 1448 sendebud til kong Karl af Sverige, var 1450 med kongen på kroningsrejsen i Norge, levede endnu 1460. NB. nedenstående slægtebogsangivelser skal tages med forbehold. Hak. (S. 166) Ingeborg H., var i følge fru Sophie Ruds slægtebog datter af "gamle Niels H. og fru Mette" og havde en halvbroder hr. Ove Lunge, men efter Lisbet Bryske var også hr. Anders H. (S. 166) søn af Mette Limbek og halvbroder til hr. Ove Lunge. [2]." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Munk. Gertrud (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde skønnet 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev født efter faderens død og opkaldt efter denne, levede endnu 1452 og forsvarede da tappert Vidsköfle, gav som enke en gård i Barløse til St. Anne Kapel i Vidsköfle, begravet i Vidsköfle kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Brahe. Axel (søn af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) døde efter 1425 i Kristianstad, Skåne, Sverige; blev begravet efter 1425 i Kristianstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1435; Væbner
• Beskæftigelse: 1451; Rigsråd

Notater:

" I DAA 2006-08 fastslås det at han og de yngre søskende er børn af faderens 4. ægteskab med N.N. Aagesdatter Steeg, da de alle var umyndige ved faderens død i 1387. [2]" (Holbek & Brun)

Levned:
til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under hr. Folmer Jakobsens værgemål, men fik på skiftet kun udlagt bøndergods, fik 1388 en hovedgård i Tjæreby i pant af hr. Benedict Biug, deltog 1396 i stiftelsen af slægt-vikariet i Roskilde, nævnes 1401 som forlover for broderen hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin søstersøn, fuldmagt at skifte med fru Merde i "Ennelungisøø" alt det gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til vitterlighed med sin "fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 forliget i Vordingborg, havde samme år været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede forlig først af de beseglende væbnere, var 1438 med at indkalde hertug Christoffer og 1439 at opsige kong Erik huldskab og troskab. Beseglede 1440 i Kolding hertug Adolphs lensbrev, købte 1443 parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 hr. Torbern Bille, sin kære "svoger", den del i Ordrup, som han arvede efter sin broder hr. Anders, lå 20. december 1450 på sin sotteseng, hvorfor sønnen mødte for ham i en retssag, han havde med hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23. november 1451 og var da rigsråd, var halvbroder til hr. David Hak og fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begravet i Antvorskov, skifte efter ham holdtes 6. juli 1458." (Holbek & Brun)

Begravet:
Gravsted ej bevaret.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup. Maren (datter af Hr. Tyge Basse, til Tybjerg og Hverringe og Cecilie Jensdatter Grubbe, til Gunderslevholm) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Jens Andersen, i Vindeby.

Levned:
"Var umyndig 1387 under sin broder Anders' værgemål og fik med sin søster på skiftet blandt andet udlagt hovedgården i Valby, nævnes 1396 ved stiftelsen af vikariet og var da vist endnu ugift." (Holbek & Brun)

Død:
Senest nævnt 1403.

Sophie blev gift med Hr. Bjørn Olufsen Bjørn, til Steensgaard før 1403. Bjørn (søn af Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård og Hille Moltke) døde efter 1433; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup. Henning (søn af Lyder Kabel) døde den 26 apr. 1430. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"var ligeledes 1387 umyndig under sin broder Anders' værgemål og vistnok endnu ugift 1396." (Holbek & Brun)

Regitze blev gift med Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt efter 1396. Anders (søn af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke) døde før 14 maj 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birgitte Hartvigsdatter Manderup

Notater:

Gift 2: med Poul Jensen Grib Jernskæg, i Frøslev (d. aft 1477).
Børn i ægeskabet: Jens Poulsen Grib Jernskæg (d. aft 1499, Borreby Herreborg, Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Marine Poulsdatter Jernskæg (d. aft 1510).

Levned:
"Efter hr. Mogens Gøyes anetavle i Voldum Kirke var Eskild Falks hustru en Bryske. [3] Birgitte til Kragerup, g. 1° m. Eskild Falk til Gisselfeld, 2 m. Poul Jensen (Jernskjæg). Hun kaldes som oftest Birgitte "Manderup", men var vistnok en Bryske fra Kragerup, thi 1470 solgte Eskild Gøye (dattersøn af Eskild Falk) og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg) til Claus Bryske al deres rettighed i Kragerup." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Falk, til Gisselfeld. Eskild (søn af Eskild Pedersen Falk, til Gisselfeld og Cathrine Jensdatter Rud) døde efter 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1423; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1432; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1441; Lensmand

Notater:

Levned:
"Gert Hartvigsen Bryske var 1423 høvedsmand på Nykøbing F. og forseglede da forbundet i København, dræbte 1425 væbneren Jakob Nielsen (Grubendal) af Langholm, var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun) var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Næsbyhoved.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" (Fig. 218-19), o. 1441. Gert (Hartvigsen) Bryske, †15. aug. 1441 og hustru Elsebe (Elsebeth/ Elizabeth) Henigsdatter (Henningsdatter) Kabel (†28. dec. 1462).459 »Anno domini m ccccxli ipso die as(s)umptionis460 b(ea)te marie v(irginis) obiit ge[rard(us) brys]ke et uxor ei(us) d(omi)na elsebe filia d(o)m(ini) henig kabel« (I det Herrens år 1441, på selve den salige Jomfru Mariæ Himmelfarts dag (15. aug.) døde Gert Bryske og hans hustru, fru Elsebe, datter af hr. Henning Kabel (Bircherod « , Monumenta nr. XXXI ; Grønlund nr. 18; Abildgaard; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 52; Løffler, Gravsten 35f., tvl. XXII, 109; Jensen, Gravsten I, 12). Jfr. †gravsten nr. 3. Grå kalksten, 254x171 cm. Stærkt nedslidt, navnlig på figurfeltet; langs kanterne udbedringer med cement. Randskrift med reliefminuskler; som skilletegn enkelte og dobbelte rhomber. Evangelistsymboler i hjørnemedaljoner (øverst tv. og th. Johannes og Mattæus, nederst tv. og th. Lukas og Markus). Midtfeltets figurfremstilling, indgraveret i en enkel stregtegning, viser ægteparret, stående let bøjet mod hinanden under dobbeltarkade med indvendig kløverbladsbue, båret af spinkle søjler med terningkapitæler og i midten en profileret konsol. I arkadernes
svikler anes stavværksdekoration. Gert Bryske er iklædt rustning med fast brystplade og jernlamelleret underlivsbeskyttelse. På hovedet en hjelm (bækkenhue eller bacinet) med opslået visir og brynjekrave. Over skuldrene ligger en omtrent fodlang (pels)kappe, der er fæstnet over brystet med et rhombeformet spænde. Med højre hånd støttes et stort slagsværd, mens venstre fatter om en vimpelprydet lanse eller fane. Hustruen bærer en folderig klædning, samlet under brystet med bælte og forsynet med store nedhængende ærmer; på hovedet enkelin. I højre hånd holder hun en blomst med seks fligede blade, muligvis en nellike, som hun med en appellerende gestus rækker frem mod ægtemanden. Blomsten er blevet tolket som en
»Kærligheds Blomst« og handlingen tilsvarende udlagt som en romantisk og høvisk elskovsytring, udvekslet mellem ridderen og hans hustru.462 Mere overbevisende synes en fortolkning af blomsteroverrækkelsen som et religiøst symbol, en hentydning til enkens fromme ønske om den afdøde ægtemands delagtighed i den evige salighed gennem Kristi offerdød, symboliseret ved blomsten eller nelliken.463 Under figurfremstillingen er vist ægteparrets våbener, Bryske til heraldisk højre, Kabel til venstre.
(Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow. (Ukendt) (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Henningsdatter Kabel. Elsebe (datter af Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup og Helvig Neb) døde den 28 dec. 1462; blev begravet cirka 1463 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Herman van Hafn (d. aft 1435).

Levned:
"til Kragerup (Løve herred), mageskiftede 1479 sin part i Kragerup til Oluf Mortensen (Gyrstinge)." (Holbek & Brun)

Kirstine blev gift med Christiern Rud, til Hessel før 1453. Christiern (søn af Hr. Jens Rud og Else Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde før 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Brune Erik Eriksen Banner, til Vinstrup. Brune (søn af Erik Brune, til Vinstrup, Langtind og Elkjær og Susanne) døde efter 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var i 1492 enke.

Kirsten blev gift med Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård cirka 1457. Ludvig (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og (Ukendt) von Rantzau) blev født cirka 1410; døde mellem 1490 og 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1459; Rigsråd
• Titel: 1459; Ridder

Notater:

Levned:
"til Mogenstrup, var 1459 ridder og rigsråd, trættede 1464 tilligemed sin broder Mogens med bispen af Roskilde om fiskeri for Halsnæs, beseglede 1467 Sjællændernes hyldingsakt, var 1483 nærværende ved rigsråds-forhandlingerne og hyldingen i Halmstad, levede 14. marts 1484." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helle Henriksdatter Daa. Helle (datter af Henrik Daa, til Gelstrup og Johanne Nielsdatter Bille) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1464; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Kom 1456 løs af svensk fangenskab, var 1464 høvedsmand på Falsterbo, 1465 rigsråd og året efter et af sendebuddene til fredsforhandlingerne i Jönköping, ligeledes 1474 i Kalmar, solgte 1472 til hr. Axel Lagesen (Brok) sin andel i Brabrand, levede endnu 1486. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falsterbo.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Eilersdatter Rønnow. Lene (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hartvig Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1480). Barn i ægteskabet: Hr. Henrik Hartvigsen Krummedige (Krummendiek), til Valden (d. btw 7 Mar 1530 og 4 Apr 1530).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Truidsen Has, til Ørtofte. Knud døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup. Esge (søn af Jens Jensen Brok, af Estrup og Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm) døde den 3 maj 1441 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"var 1450 enke og levede endnu 1459, men var død 1465, da der holdtes skifte efter hende og Peder Bille." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bille, til Lyngbygaard. Peder (søn af Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard og Gyde Torbensdatter Galen, til Lyngbygaard) døde efter 1444. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm. Berete (datter af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Olaf Truidsen Has (d. bef 26 May 1459). Barn i ægteskabet: Berete Olafsdatter Has (d. bef 26 May 1459).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1446; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
Tyge Lunge, til Basnæs [død 1460] (Fig. 15). Midtpartiet, med SlægtsVaabenet, og Dele af Randskriftens Reliefminuskler: »... us miles dominusnTy ...« »... no D(omi)ni mcccclxxx□ ...«, ligger foran Vaabenhusdøren i Ottestrup Kirke, Slagelse Herred (S. 675). Gotlandsk Kalksten, nu o. 95 × 145 cm. Arbejdet sikkert beslægtet med vestdanske Sten, maaske af samme Haand som Herlufmagle (Præstø Amt, S. 626 f.). Stenen, der aftegnedes af Abildgaard, laa (1756) »oppe i Gangen«; den havde ottekantede Hjørnefelter med Evangelisttegn, og Randskriften lød: »Hic iacet strennuus miles dominus Tycho Liunge de Bastres(!). An(n)o D(omi)ni mcccclxxx□« (»Her hviler strenge Ridder Hr. Tyge Lunge af Bastnes. I Herrens Aar 148 □« [blev Stenen lagt])." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup. Anna (datter af Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup og Abel Henningsdatter Kabel, til Tostrup) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"til Egede (Faxe H.) og Nielstrup (Musse H.), oplod 1469 m. sine sønner kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterinde hos dronning Christine." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede før 15 sep. 1454. Axel (søn af Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm og Pernille Munk, til Markie) blev født efter 1425; døde den 26 apr. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup den Ja, dato ukendt. Mogens (søn af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Madsdatter) døde efter 1450; blev begravet efter 1450 i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1476; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Margaard, Flintholm (Salling h.) og Løgismose (Baag h.), beseglede 1468 den fynske adels vidnesbyrd om Kong Christierns regering, købte 1470 forskellige parter i Kragerup af sin "svoger" Christiern Rud, hvilke han alt tidligere sammen med sin broder havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks, og af Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg), men solgte dem vist atter; var 1471 lensmand på Næsbyhoved, mødte 1475 på skifte efter sin hustrus moder, efter hvem han arvede Løgismose, anpart i Kjeldkjær (Tørrild h.), hvilken han dog synes at have solgt til Eiler Bryske m. m., 1476 rigsråd, skulde 1486 sammen med dronningen varetage regeringen i Fyn under kongens fraværelse i Norge, forseglede hyldingen 1487, solgte 1493 den hans børn efter deres morfader tilfaldne fjerdepart i Torbernfeld, boede 1500 i Faaborg og førte da arvetrætte med sin svoger Jørgen Daa, levede endnu 1506; g.m. Grete Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) til Løgismose, død 1490, begge begr. i Graabrødre Kirke i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. Tekst:
»Hic jacet Nicola(us) bruske ar(m)iger a(nno) (do)m(ini) (eller romertallet 1000?) cum uxore sua domina greta an(n)o d(o)m(ini) m c d l x x x x « (Her ligger Niels (Claus) Bryske, væbner, (†efter 1506), med sin hustru, fru Grete, i det Herrens år 1490) (Bircherod, Monumenta nr. XL)" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Grethe Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld, til Løgismose. Grethe (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde i 1490; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Munk. Mogens (søn af Oluf Munk, til Krogsgaard og Kleitrup og Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård) blev født i 1476 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde den 3 dec. 1558; blev begravet cirka 1558 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Hofsinde

Notater:

Død:
"Levede 29. juli 1503, var død 1525." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Jepsdatter Sparre, i Skåne. Christence (datter af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) døde før 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Iversen Skeel, til Nygaard (aft. 1460, Nygaard, Møgtved, Brusk Vejle - aft 1528), Børn i ægteskabet: Ane Hansdatter Skeel, til Palsgaard (d. aft 1558, Palsgaard Gods, As, Bjerre, Vejle),
Iver Skeel, til Nygaard (f. Nygaard, Møgtved, Brusk, Vejle - 1540),
Ludvig Skeel (d. bef 1528, Ry Kloster, Ry, Hjelmslev, Skanderborg).

Notater:

Gift med Oluf Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Estvadgaard (c. 1450 - 1504). Børn i ægteskabet: Otte Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1 Jul 1532),
Jørgen Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1547),
Anders Olufsen Hak Gyldenstierne, til Palsgaard (d. 16 Oct 1534, slaget ved Svendstrup),
Ludvig Olufsen Gyldenstierne, til Palsgaard (d. aft 1540),
Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536),
Lene Olufsdatter Gyldenstierne, til Estvadgaard (d. aft 1554),
Elsebe Olufsdatter Gyldenstierne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Thomes Iversen Juel, til Astrup. Thomes (søn af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Karen Vestenie) døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: før 1484, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg, var 1481 nærværende ved mødet i Kalundborg, af ærkebisp Jens Brostrup forlenet med Strø len, var 1487 rigsråd, førte 1497 stor fejde med ærkebispen af Lund, 1502 lensmand på Holbæk og på Børringe Kloster, betænkes 1503 i svogeren Henning Brostrups testamente, deltog 1505 i Kalmarmødet, dræbt 8. januar 1508 på Helsigborg slot af hr. Anders Bille, der derfor måtte betale en meget stor mandebod, forliget sluttedes først 1513." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak har senere ejerskab til gården, som de synes at have arvet efter Gisele Podebusk og Jens Due. Nils Hak afstod dog sin andel af Egholm til broderen i 1484, hvormed Eiler Mogensen Hak efter alt at dømme blev eneejer." (Danske Herregårde)

Beskæftigelse:
På Holbæk og på Børringe Kloster.

Død:
Dræbt af Anders Bille, se denne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Hansdatter Brostrup. Tale (datter af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård
• Beskæftigelse: 1491; Hofsinde

Notater:

Levned:
"Til Egholm (Voldborg H.), hvoraf han 1484 udkøbte sin broder Niels, var 1491 hofsinde, pantsatte 1492 til Truid Andersen (Thott) sit og sin broders gods i Vejleby, som deres forældre (o: Hr. Jens Due (Thott) til Krogholm og fru Gissel Podebusk til Egholm) havde pantsat til hr. Engelbrecht (Bydelsbak)." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak har senere ejerskab til gården, som de synes at have arvet efter Gisele Podebusk og Jens Due. Nils Hak afstod dog sin andel af Egholm til broderen i 1484, hvormed Eiler Mogensen Hak efter alt at dømme blev eneejer. Eiler Mogensen Hak døde i 1501, hvorefter hans enke Anne Nielsdatter besad Egholm. Sønnen Christoffer Hak arvede Egholm og derefter i 1539 hans søster Lene Hak, enke efter Hans Krafse." (Danske Herregårde)

Begravet:
"Erlige ock velbyrdige Mænd ligger begraffne her Eyler Hack till Eegeholm med sin Søn Christopher Hack, Eylers Allder var 34 Aar Anno 1501 mand da sckrefî, Tamper Søndag for S. Michels- dag [dvs. 19. Sept.] hand død blefî, Paa S. Mattis Afften for Faste [dvs. 23. Febr.] døde Christoffer Hack paa sit 51. Aar Efîter Christi Fødsel 1539, som her schrefîvit staaer. Hvis Siæle Gud haffuer, Amem." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Nielsdatter Present. Anne (datter af Hr. Niels Jensen Present, til Vollerup og Inger Eriksdatter Bille) døde efter 17 maj 1534. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Pedersen, til Ingelstad. Steen (søn af Peder Lauridsen, i Ryde og Karen Steensdatter Bielke, af Sverige) døde efter 1487; blev begravet efter 1487 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Else Mikkelsdatter. Børn i ægteskabet: Karl Bille (d. aft 1499),
Axel Bille (d. aft 1498).

Levned:
"til Lyngbygård, som blev udlagt til ham på skiftet 1465, men som han senere »med liden ret« solgte til Henning Brostrup - faldt i krigen i Sverige 1467." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1454; Ridder

Notater:

Levned:
"til Krogholm (nu Krageholm, Herrestads hrd.) og Tosterup (Ingelstads Hrd.) — Var 1452 ridder og skiftede da med sin broder og sine halvbrødre Otte og Laurids Knob, 1469 til vitterlighed, 1481 kvitterede han hr. Johan Oxe for sin andel i Tordsøgaard. 1487 var han DRR og beseglede hyldingen." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Maren Tygesdatter Lunge cirka 1461. Maren (datter af Hr. Tyge Ovesen Lunge, til Basnæs og Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup) blev født i 1430 i Våbensted, Musse, Maribo; døde efter 1520. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke efter ægtefællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe, af Østergaard. Mogens (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde den 5 okt. 1505 i Holstebro, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun)

Maren blev gift med Hr. Axel Brahe, til Krageholm cirka 1461. Axel (søn af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jesper Krafse (d. aft 1504). Børn i ægteskabet: Niels Jespersen d. est. 1500, Ditmarsken, Slesvig-Holsten),
Hans Krafse, til Basnæs (1487 - 16 Jun 1530),
Lars Krafse (d. aft 1487).

Notater:

Død:
"til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte." (Holbek & Brun)

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk før 1479. Vincents (søn af Hr. Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk og Christine Pedersdatter Oxe) blev født cirka 1432 i Engum, Hatting, Vejle; døde efter 1497. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Stigsdatter Krognos. Magdalene (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Svanholm og Kærsgård - forseglede 1464 til vitterlighed m. sin fader, skrev sig 1469 til Svanholm, tilbyttede sig 1472 sin broder Steens lod i Svanholm mod sin lod i Allinde og erhvervede ligeledes Bent Billes anpart, 1490 sin moders og kort efter sine søstres andele i den samme gård, mødte 1492 på skiftet efter sin fader og sine afdøde søskende. Erhvervede 1499 Kærsgård (Vends h.) ved mageskifte m. sin svoger hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, var 1506 værge for Claus Bentsen Bille, mødte 1507 på skiftet efter moderen, afstod 1508 hele sin del i Nielstrup til sin søstersøn Johan Oxe." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 17) Peder Bille, død 1508, og Hustru, død 15[21]. Minuskelrandskrift med rigt forsirede Begyndelsesbogstaver: »Hic iac(et) sepultus nobi(li)s vir Petr(us) Bylle, armiger de Swanholm, qui obijt an(n)o D(omi)ni mdviii, cu(m) uxore sua d(omi)na An(n)a q(ue) obijt an(n)o md□« (»Her ligger begravet den ædelbaarne Mand, Peder Bille, Væbner, til Svanholm, som døde i Herrens Aar 1508, med sin Hustru, Anna, som døde 15□«). Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Randskriften stod paa et for Enderne oprullet Baand med Smaablade ved Overgangen til Hjørnecirklerne; tværs over Stenens Flade var et bredt Bælte, hvori to hjelmede Vaaben for Bille og Gyldenstjerne. Stenen var af »hvidagtig Marmor« og laa »i Gangen ved den ene Side, ind under Stolestaderne«, der blev optaget, da Stenen blev tegnet 1756 af Abildgaard. Sjællandsk Arbejde, beslægtet med den sengotiske »Initial«-Gruppe, næppe ældre end 1515—20." (Danmarks Kirker)
Mindesten? i Sankt Hans Kirke i Odense

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1490; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen.
Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gladsakse. 1497 Vesterstad

Begravet:
Ligsten afbildet. Med begge ægtefæller.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos, til Krapperup. Ellen (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnow før 1490. Margrethe (datter af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1490; blev begravet efter 1490 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø før 1487. Johan (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov) døde før 18 maj 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"oplod 1492 sin broder Peder Bille al rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin fader og søskende, 1497 stiftedes en sjælemesse for hende, skifte (efter hende?) holdtes omkring 1510 af hendes børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (på deres hustruers vegne) om Tim Hovedgård og meget bøndergods i Jylland". (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde før maj 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge. Albrecht (søn af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 3 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.
Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lønborg bispegård.

Ludvig blev gift med Kirsten Pedersdatter Lykke, til Nørlund i 1534. Kirsten (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født skønnet 1515; døde efter 17 aug. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Munk Lange
• Også kaldet: Kirsten Mogensdatter

Notater:

Gift med Volf Pogwisch, til Bukhagen (c. 1485 - 2 Feb 1554), Børn i ægteskabet: Hans Pogwisch (c. 1515 - aft 1584),
Volf Pogwisch (d. c. 1590),
Anna Pogwisch (d. 1575, Gjelting, Slesvig-Holsten),
Catharine Pogwisch (d. bef 1599),
Margrethe Volfsdatter Pogwisch (d. aft. 28 Nov 1596),
Ida Volfsdatter Pogwisch (d aft 1613, Slesvig, Slesvig-Holsten),
Dorothea Volfsdatter Pogwisch (d. 29 Sep 1586).

Notater:

Begravet:
Ligsten over Oluf Rosenkrantz og Ide Munk afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Ide blev gift med Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz den 7 feb. 1529. Oluf (søn af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født cirka 1490; døde den 8 nov. 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet i 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

Død:
"til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

Helle blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø i 1529. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke 1550.

Lene blev gift med Knud Andersen Gøye, til Kjelstrup den 22 aug. 1508. Knud (søn af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) døde efter 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Steensdatter (Gøye)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Andersen Banner, til Asdal. Erik (søn af Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda og Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1450 i Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde efter 1490; blev begravet i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Pedersen Høeg, til Eskjær. Niels (søn af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde den 10 aug. 1524 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: c. 1501 med Magdalene Olufsdatter Krognos (c. 1472 - 4 Sep 1510. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Tygesen Brahe (f. og d. aft 1502), Helvig Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Elsebe Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Maren Tygesdatter Brahe (aft 1502 - bef 1516).

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved cirka 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sidsel Axelsdatter Brahe

Notater:

Levned:
"Død tidligst 1532, — blev 11 år gammel tvunget i trolovelse med hr. Jon Bing til Smidstrup, hvilken trolovelse 1489 blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Hofsinde
• Titel: 1504; Ridder

Notater:

Levned:
"til Krogholm, Hammar (Villands herred), Vittskövle og Tundbyholm (Ingelstad herred), - nævnes første gang 1499, var 1501 lensmand på Haraldsborg, 1504 ridder og hofsinde, 1505 forlenet med Lykå, 1509 på skifte efter hr. Lave Brock i Kbh., 1514-17 forlenet med Lindholm i Skåne. 1520 med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, sluttede sig 1523 til Kong Frederik, s. å. DRR og forseglede Håndfæstningen, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, s. å. en af anførerne i krigen mod hr. Søren Norby, 1530 forlenet med Froste herred.
1531 medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skåne, sluttede sig nødtvungent til grev Christopher. 1534 ritmester for adelens rustning i Skåne, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skåne under krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 sceptret ved kong Christians Kroning, 1537 og 1540-41 deltager i forhandlingerne med Sverige, 1538 med kongen i Braunschweig, 1539 på ny statholder i Skåne, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred), 1547 til mødet i Varberg, 1548 med hertug Frederik i Norge.

Beskæftigelse:
1501 lensmand på Haraldsborg, 1505 forlenet med Lykå, 1514 - 1517 forlenet med Lindholm i Skåne, 1520 forlenet med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, 1530 forlenet med Froste herred, 1536 forlenet med Everdrup, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med Anne Brok

Axel blev gift med Anne Lagesdatter Brok, af Estrup, til Hammer før 1500. Anne (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Else Poulsdatter Laxmand) blev født efter 1460; døde den 28 okt. 1524; blev begravet i 1524 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Anna Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde mellem 14 apr. 1558 og 23 nov. 1558 i Ringsted, Ringsted, Sorø; blev begravet i 1558 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: 1518; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder
• Beskæftigelse: 1533; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Lunge, Ove Vincentsen, –1540, til Tirsbæk, Rigsraad, Broder til ovennævnte Niels L., forekommer allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til Engelsholm. Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang, med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden (i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene 1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet; en Mængde Hverv betroedes ham; i 1524 var han saaledes en af Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var 1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig forlede til at love den falske Nils Sture («Daljunkeren») Understøttelse fra Danmark, forlangte Kong Gustav Vasa ham straffet; dog mægledes til sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I’s Død 1533 var O. L. en af de 41 Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede «Union». Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede O. L. en Tid Aastrup, som Skipper Clement forlenede til Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet; Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid tillige med Johan Friis Krigsraad, *c: skulde sørge for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg) maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte 1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester ved at afrunde Besiddelserne ved Magelæg, ved en bedre Dyrkningsmaade af Jorderne osv., men han var over for Bønderne en haard og Stræng Herre, ofte uretfærdig. – Ogsaa boglig Interesse synes han at have haft; saaledes udvirkede han Tilladelse for Bogtrykker Hans Vingaard til at udgive Rimkrønniken paa ny med Tilføjelse af Kong Hans’ Historie. – Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540; Anne Friis overlevede ham til 1542. (Becker, Qvartalskr. Orion I, 296 ff. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155. ; (A. Heise." (DBL, 1. Udg).
"til Tirsbæk og Kragerup (Løve herred), som han købte 1533, nævnes 1511 og fik to år efter brev på Vejle byskat, var 1518-19 skibshøvedsmand, ca. 1522-26 lensmand på Aalborghus, sluttede sig 1523 til hertug Frederik og blev rigsråd, 1524 ridder og en af statholderne i Jylland under kongens fraværelse, beseglede samme år forbundet mod Lutheranismen, 1527-34 og 1535-40 lensmand på Astrup, 1531 tilskikket til at varetage lov og ret i Vendsyssel. Var 1533 en af de fire i Jylland indsatte høvedsmænd, 1534 en af de rigsråder som sendtes til hertug Christian med tilbud om tronen, 1535 anfører ved Københavns og Krogens belejring og sendebud til Sverige, bar 1537 kronen ved kong Christian III.'s kroning, 1538-40 lensmand på Vrejlev Kloster, 1538 sendebud til Braunschweig og 1539 til regentinde Marie i Nederlandene, død 22. februar 1540 på Tirsbæk, - kaldtes for sin karrigheds skyld "hr. Ove Kage". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1518 - 1519 Skibshøvedsmand.

Beskæftigelse:
Aalborghus, 1527 - 1534 Aastrup i Vendsyssel, 1538 - 1540 på Vrejlev Kloster.

Beskæftigelse:
I Jylland.

Begravet:
Ligsten afbildet. Lysegrå kalksten, 197×122 cm, stærkt nedslidt. "Aer MDxxxx/ g(!)e(n) sø(n)dag for Sa(n)te Mate(n) Dag I faste Dø/ de Her Ove Lu(n)ge/ po g(!)(i)rsbek Oc blef her wu(n)er Lauder". (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter Rosenkrantz. Karen (datter af Erik Timmesen Rosenkrantz, Til Engelsholm og Magrethe Bosdatter Høg) blev født efter 1480; blev begravet efter 1480 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard før 1515. Anne døde i 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vincents Vincentsen Lunge (Dyre)
• Titel: Dr.Jur.
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Professor
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Rektor
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1523 med Margrethe Nielsdatter Gyldenløve af Norge.
Børn i ægteskabet: Blanceflor Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Moland, Lungegaard og Lundestad (aft 1523 - 1571),
Abelone Vincentsdatter Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Iver Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Anne Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Hatteberg, (aft 1523 - 8 Jan 1562),
Kirsten Lunge (Dyre).


Levned:
"Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding (67), samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og Norges riges kansler, 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jæmteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, "en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533
(Meget omfattende biografi i DBL, 1. Udg)

Titel:
I Filosofi, Kirkeret og Romerret.

Beskæftigelse:
1521- 1522. " Da han 1522 fratraadte denne Værdighed, holdt han i vor Frue Kirke paa flydende Latin, «uden et eneste Øjeblik at se i Papiret», med stor Veltalenhed en timelang Tale, hvori han opmuntrede Ungdommen til at lægge Vind ikke blot paa Videnskaberne, men ogsaa paa Gudsfrygt og gode Sæder." (DBL. 1. Udg.)

Beskæftigelse:
I Lovkyndighed.

Beskæftigelse:
1522 - 1524 på Krogen, 1524 - 1529 på Bergenhus, 1525 Jæmteland.

Beskæftigelse:
Nordenfjels, Norge.

Beskæftigelse:
I Norge.

Død:
"...da 3. Jan. 1536 en Folkesværm styrtede ind og
dræbte V. L." (DBL. 1. Udg.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Asserstrup, 1515-25 forlenet med Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 rigsråd, 1523-27 lensmand på Engelborg m.m., beseglede 1524 forbundet med Lutheranismen, 1525-32 lensmand på Selsø, kaldes 1528 til 1539 oftere ridder, men havde dog næppe denne værdighed, beseglede 1533 recessen, 1533-34 sendebud til Sverige, blev af grev Christoffer 1536 ført fangen til Mechlenburg og måtte efter sin løsladelse udstede et troskabsrevers til kong Christian III, men mistede som det synes sin plads i rigsrådet, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge. Niels Vincentsen Lunge (S. 160) var 1504 høvedsmand på Engelsborg (P. S. Pap. Hr. Oluf Holgersen Ulfstand (13/1 1504)" (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, der kalder ham "en ubetydelg mand").

Beskæftigelse:
1515 - 1525 Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 - 1527 på Engelborg, 1525 - 1532 lensmand på Selsø.

Beskæftigelse:
på Engelsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "(Fig. 14) 1550'erne. Figursten .... N[iels] Lunge til Atzestrup, gift med Charine Rossengard, død 155., 67 år gammel. Kalksten, 201 x 101 cm, ... . I et arkadefelt står den afdøde i fuld rustning med opslået visir og hænderne hvilende på det store slagsværd. ... Nederst på stenen gravskriften, som er beskadiget ved afskalning i højre side."
Desuden: "Epitafium fra 1601 over Niels Lunge til Atzestrup med hustru Karine Rosengart og .. sønner og tre døtre »som lindes på tavlen« samt indskrift over Iver Lunge til Atzestrup, som med sin hustru Anne Josups Datter og datteren Kirsten Lunge, gift med Knudtt Venstermandt, samt hendes søn Vincintzis Venstermandt ligger i en grav bag alteret. Desuden foran alteret fru Anne Lunge til Grimstedgaard hos sin fader og moder; ..."

Niels blev gift med Karen Tetzdatter Rosengaard før apr. 1519. Karen (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs før 1481. Henrik (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 29 May 1496 med Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (1498). Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Bille.

Fødsel:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Hans Bille, død 1542, og Inger Rønnov, død 1548 (Fig. 9). Midtpartiet fyldes af to Figurer, Manden i Rustning, Hustruen i Enkedragt. Foroven Bille- og Rønnovvaaben og derimellem en Gavl med vingede Englebørn; paa Siderne to Gange syv Aneskjolde; forneden Reliefversaler: »Her liger Her Hans Bilde Rider til Egede som død Aar 1542 alle Helgen Aften met syn Høstru Fru Inger Rønof, som døde otthe Dage efter Sct. Mortens Dag 1548«. I Randen findes Levninger af en tidligere, Mddelalderlig Indskrift (Forkortelsestegn og tre 0’er fra et latinsk Aarstal). Den gullandske Kalksten, 219 × 127 cm, .... Nu opsat i Skibets Nordvæg." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Hans blev gift med Inger Corfitzdatter Rønnow cirka 1505. Inger (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde den 19 nov. 1548; blev begravet i 1548 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd

Notater:

Gift 1502 med Edel Mikkelsdatter Jernskæg (d. c. 1511). Yderligere barn i ægteskabet: Ermegaard Torbernsdatter Bille (f. aft 1502).

Levned:
"Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1503-1512 på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand

Notater:

Gift 3 Dec 1508 med Pernille Olufsdatter Krognos (c. 1480, Krapperup Gods, Luggude, Skåne, Sverige - 26 Apr 1533, Svenstrup Gods, Borup, Ramsø, Roskilde).
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Bille, til Bregentved (aft 1509 - c. 19 Sep 1555),
Oluf Bille (aft 1509 - 1534),
Frands Bille, til Søholm (aft 1509 - 11 Sep 1563, Öland, Sverige),
Hans Bille (aft 1509 - 13 Mar 1558, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Torbern Bille, til Markie (aft 1509 - 1572),
Mourids Bille (aft 1509 - 1534),
Eggert Bille, til Markie og Gedsholm (aft 1509 - aft 1580),
Ermegaard Andersdatter Bille (aft 1509 - 1564, Helsingborg Slot, Skåne, Sverige),
Anne Andersdatter Bille (aft 1509 - 1551, Klågerup, Svedala, Skåne, Sverige),
Ingeborg Andersdatter Bille, til Egede (aft 1509 - 1608),
Margrethe Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Christoffer Bille (f. aft 1509).

Levned:
"til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden under Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik I.
1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
1505- 1534 på Stege, 1530-1535 på Dalby kloster, 1533 Vordingborg, 1539 på Dronningholm, 1540-1545 Stegehus.

Beskæftigelse:
På Sjælland, allerede i 1533 øverste befalingsmand på Sjælland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1503; Hofsinde
• Titel: 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Oxe, Johan, –1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Ovenstaaende Johan O., antages at være født omtr. 1487. I Kong Hans’ Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517-22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paa Laaland, hvori han snart fik Pant. Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gjøerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. – J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti. Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534. (Ryge, Peder Oxe S. 25 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg)
"til Nielstrup, nævnes 1503, Hofsinde, stiftede 1517 Sjælemesser i Kippinge Kirke for Hr. Torbern Oxes Sjæl, havde 1517—22 Lindholm Slot i Pant, var 1517 Væbner, men 1519 Ridder. Gjorde 1518 en Rejse til den hellige Grav, 1523 Rigsraad, s. A. Lensmand paa Ravnsborg som Indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af Hr. Henrik Gøye, men Handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til Greve Christoffer, der 1534 paany forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret paa Nielstrup af Borgere og Bønder og dræbt 24 Dec. 1534, ved at en Falkonet sprang." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1517.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Under tene sten liger her Jehan Oxe salig met Gud, ridder til Nielstrup, som døde paa Nielstrup ten torsdag for juul an(n)o d(omi)ni 1535" (fejl for 1534) (Danmarks Kirker)

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye før 3 jan. 1520. Mette (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) døde efter 30 jul. 1536; blev begravet efter 1536 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff, til Glorup mellem 1502 og 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff, til Glorup og Anne Andersdatter Passow) døde den 28 sep. 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1535 i Svindinge, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte mellem 1502 og 1506. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eiler Bryske, til Dallund, Langesø, Margaard og Slumstrup (d. 5 Feb 1529). Børn i ægteskabet: Iven Bryske (d. aft 1531),
Anton Bryske (d. 11 Jul 1566, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Claus Bryske (d. 1537, Nyborg Købstad),
Gert Bryske (d. 13 Jun 1552, Dallund Slot, Søndersø, Skovby, Odense),
Sidsel Bryske (d. 7 Feb 1573, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Inger Bryske (d. bef 1551),
Lisbet Bryske.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm og Berete Eilersdatter Rønnow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Torbenfeld som hun arvede efter broderen, Skjersø, Løgismose og Kjeldkjær efter faderen, Clausholm (Galten H.), Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H.) og Gresede (Lynge-Frederiksborg H.) efter morfaderen." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Yderligere gravsten over Mette i Gunderlev Kirke, Sorø med teksten: " Her har ærlig og velbyrdige kvinde fru Mette her Mogens Gøye husfrue til Krenkerup og var Albert Bydelbaks datter døde hun år 1512." (http://www.gravstenogepitafier.dk/gunderslev3.htm, set 10 Sep 2018)

Mette blev gift med Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup efter 3 jul. 1495. Mogens (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) blev født skønnet 1470; døde den 6 apr. 1544 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1544 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Poul Munk Lange

Poul blev gift med Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal den 23 aug. 1579 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Elsebe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde mellem 1625 og 25 maj 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hansdatter Lykke, til Højris og Hersomgaard. Anne (datter af Hans Eriksen Lykke, til Havnø) døde efter 27 mar. 1610; blev begravet efter 1610 i Gimsing, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jørgen Munk Lange
• Beskæftigelse: 1575; Hofjunker

Notater:

Gift med Mette Iversdatter Skram (Fasti) (d. bef 1606). Børn i ægteskabet: Karen Jørgensdatter Munk (Lange), til Volstrup (f. bef 1589),
Ide Jørgensdatter Munk (Lange), til Visselbjerg og Krogsgaard (9 Jun 1589 - 21 Dec 1651).


Beskæftigelse:
Hofjunker 1575 - 1579.

Død:
Druknet på isen mellem Mors og Thy

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorte Olufsdatter Munk Lange

Dorte blev gift med Christoffer Parsberg, til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal den 29 sep. 1583 i Randers Købstad, Støvring, Randers. Christoffer (søn af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født den 25 jul. 1555 i Sölvesborg, Blekinge, Sverige; døde den 21 maj 1600 i Rødding, Nørlyng, Viborg; blev begravet den 29 jun. 1600 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Steen Rosensparre.

Mette blev gift med Steen Rosensparre, til Skarhult i 1551. Steen (søn af Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt og Birgitte Stensdatter Bille) blev født den 7 sep. 1523; døde den 20 okt. 1565 i Köinge, Halland, Sverige; blev begravet i 1565 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Peder Oxe, til Gisselfeld den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Peder (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født den 7 jan. 1520; døde den 24 okt. 1575 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; blev begravet i 1575 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1562; Lensmand
• Beskæftigelse: 1564; Ritmester
• Beskæftigelse: 1581; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1590; Hofmester
• Beskæftigelse: 1593; Marsk

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg; gik fra sit 7. år i skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen tid i huset hos hr. Esge Bille, rejste 14 år glammel udenlands, tjente 6 år hos kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig. 1554-59 hofsinde hos hertug Frederik, hvem han ledsagede på rejsen til kroningen i Frankfurt, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen. 1559-[1562] hofsinde hos kongen, fik 1562 brev på Amtofte Len og havde 1562-75 Isolte Len, 1563-71 Aas Kloster, 1564 ritmester over den sjællandske og skånske adelsfane, der deltog i slaget for Halmstad, hvor han blev hårdt såret, og ved Svarterå, i hvilket han særlig udmærkede sig. 1565-66 lensmand på Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 lensmand på Varberg, 1572-75 på Odensegaard, 1575-78 på Lykå, 1577—88 på Aalholm , fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af kongen i mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsråd, 1583 marskal på kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlenet med Vesterstad, 1588-91 lensmand på Kalundborg. 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges hofmester og medlem af Regeringsrådet, 1591-94 lensmand på Malmøhus, 1592-95 forlenet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 rigsmarsk." (Holbek & Brun).
(Detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
1554- 1 559 hos hertug Frederik, 1559 - 1562 hos kongen.

Beskæftigelse:
På Amtofte, 1562 - 1575 Isolte, 1563 - 1571 Aas Kloster, 1565 - 1566 lensmand på Gisselfeld, 1566-1567 Lundegaard, 1569 - 1572 Varberg, 1572 - 1575 Odensegaard, 1575 - 1578 på Lykå, 1577 - 1588 Aalholm, 1587 - 1594 Vesterstad, 1588 - 1591 Kalundborg, 1592 - 1595 Sct. Peders Kloster i Lund.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Portræt ophængt i kirken

Hak blev gift med Pernille Albrechtsdatter Gøye den 12 okt. 1572. Pernille (datter af Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg og Anne Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Tage Ottesen Thott (c. 1489 - 8 Sep 1562, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Otte Thott, till Näs og Eriksholm (1543, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige - 23 Mar 1588, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige),
Thale Tagesdatter Thott (c 1550 - 1611),
Karen Tagesdatter Thott (d. 1617),
Lene Tagesdatter Thott, til Osbyholm (d. 1599),
Anders Thott, til Sierkøbing (d. 1595).

Notater:

Gift med Henrik (Krummedige) Bille, til Mogenstrup (Oct 1530 - 1559). Barn i ægteskabet: Henrik Bille, til Mogenstrup (1559 - 4 Dec 1592, Brødegård, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ej fundet - Månstorp - Mogenstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1585; Lensmand

Notater:

Gift med Poul Laxmand, til Stenholt, (d. 1 Mar 1557, Stenholt, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg).
Børn i ægteskabet: Holger Laxmand (1552 - 23 Jun 1562, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige),
Poul Laxmand (aft 1 Mar 1557 - 18 Dec 1579, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
"til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden)

Beskæftigelse:
1585 - 1604 Helne Kirke.

Begravet:
Ligsten afbildet. Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 13 apr. 1533 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1533 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Gjord Nielsen Drefeld (d. 1520).
Børn i 2. ægteskab:
Ingeborg Gjordsdatter Drefeld (d. 15 Apr 1551, Tyrrestrup Gods, Søvind, Voer, Skanderborg),
Anne Gjordsdatter Drefeld (f. aft 1502).


Levned:
"Levede 1509 som Enke. Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Laxmand, til Valden. Poul (søn af Peder Poulsen Laxmand, til Valden og Margrethe Thorkildsdatter Brahe) døde den 22 jun. 1502 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet i 1502 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1544; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Fødsel:
Tosterup Slott

Levned:
"til Knudstrup (Knutstorp) (ombygget 1551) og Elvedgaard (1555), samt Tange (Gudme herred) (1568) - kom 1529 i Huset hos Erik Banner, nævnes 1536 i recessen, var 1537—39 hofsinde, 1544-55 forlenet med Gladsakse, 1548 marskal på hertug Frederiks rejse til Norge, 1555-67 forlenet med Aalborghus, fik 1559 brev på Han herreds provsti, 1563 DRR og proviantmester, skulle med tre andre rigsråder føre tilsynet i Jylland i kongens fravær, 1565 forlenet med Rödinge len, 1567 med Helsingborg, 1569 tillige med Froste herred og havde desuden Vissenbjerg birk i forlening." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1544-55 i Gladsakse, 1555-1567 Aalborghus, 1565 Rödinge len, 1567 Helsingborg, 1569 Froste herred og Vissenbjerg birk.

Otte blev gift med Beate Clausdatter Bille, til Allinde den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Beate (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 29 apr. 1526 i Frosta, Skåne, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige; blev begravet den 30 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Stanget ihjel af en tyr.

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtfællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Lagesen Urne, til Boserup. Jørgen (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) døde den 2 jul. 1560; blev begravet i 1560 i Risekatslösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"til Tosterup og Elvedgaard (1555), samt Søllestedgaard (Lollands Sønder herred) (1550), — var 1535 hofsinde, fik 1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542—49 forlenet med Tranekær, 1548 med prinsesse Anna til Sachsen, 1549—52 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, fik 1552 sine frænders samtykke til at besegle sin hustrus Hovedgård Tostrup, 1552—57 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred), 1563 øverste proviantmester, førte 1564 »Arken« i Herluf Trolles flåde og deltog med hæder i søslagene 1565.
Død 21. Juni 1565 af følgerne på et forsøg på at redde kongen, der var faldet i vandet ved Amagerbro." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542 - 1549 forlenet med Tranekær, 1549 - 1552 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, 1552 - 1557 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred).

Jørgen blev gift med Inger Johansdatter Oxe, til Søllested før 10 feb. 1547. Inger (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde i 1591; blev begravet den 9 dec. 1591 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: før 1582; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Udstup (1549-58), Strandet (1558-84) (Ørum S., Fjends H.), Pallisbjerg og Svendsholm (begge fra 1560 til hans død), (Staby S., Ulfborg H.). - Havde vistnok Rovnborg og Lundby i forlening, sandsynligvis også Bækmark der 1545 overgik til hr. Christen Friis, mageskiftede 1549 gods i Ulfborg H. med kronen, forlenedes 1553 med Svendsholm, fik 1558 som landstingshører i Nørrejylland Holstebrogård som pant, var vel den, der gav gården Padbjerg navnet Pallisbjerg, gården blev 1560 oprettet til hovedgård, 1563 proviantmester og s. å. forlenet med Sandfærgård (Ulfborg H.), blev 1566 af kronen forundt Arnborg Green (Arnborg S., Hammerum H.), havde 1568 en del kirkegods på Mors i forsvar, 1577 forlenet med Viskum, fra 1578 på livstid, købte s. å. Burgård (Bur S., Hjerm H.) af kronen, stod s. å. fadder til prins Christian (IV), 1580 ved kongevalget på herredagen i Odense, 1582 afsked som landsdommer, 1584 ved prins Christians (IV) hylding i Viborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Afsked 1582.

Palle blev gift med Anne Eriksdatter Lykke den Ja, dato ukendt. Anne (datter af Erik Lykke, til Skovgård og Anne Bertelsdatter Kaas) blev født skønnet 1515 i Sønder Nissum, Ulfborg, Ringkøbing; døde i 1585; blev begravet i 1585 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jens Spend (d. bef 1580). Barn i ægteskabet: Ellen Jensdatter Spend (d. aft 1584).

Notater:

Gift med Jens Mogensen Kaas (Sparre) (d. 1609, Ørndrup Gods, Vester Hornum, Aars, Aalborg).
Børn i ægteskabet: (unge) Jens Kaas (Sparre), til Ørgaard (d. 17 Mar 1593, Frøstrup, N. Horne),
Otte Kaas (Sparre).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Ridemand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 1: ca. 1536 med Ingeborg Thomesdatter Galskyt (c. 1515 -1551). Børn i ægeskabet: Ellen Mogensdatter Juel,
Elsebe Mogensdatter Juel (d. 9 Mar1602, Sande, Smaalenene, Norge).
Gift 2: bef 1568 med Inger Markvardsdatter Tidemand. Børn i ægteskabet: Ingeborg Mogensdatter Juel (d. aft. 1608),
Dorthe Mogensdatter Juel (d. bef 1580),
Mogens Mogensen Juel (d. 21 Dec 1605).

Levned:
til Knivholt (1553-1568) (Flade S,. Horns H.), Hvidstedgård (medejer?), Kartofte og Udstrup (medejer), nævnes 1537 som ridemand og 1541 som domsmand, fik 8. marts 1543 sammen med hustruen livsbrev på Kartofte, 1563 proviantmester, oprettede 1565 et hospital i Sæby, havde 1570 en gård samme sted.

Død:
Begravet i Flade, Horns, Hjørring.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jakob Flemming, til Bavelse. Jakob (søn af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde efter 19 sep. 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup. Christopher (søn af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født cirka 1466 i Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elsebeth

Notater:

Gift med Vil Thomesen Galskyt, til Hvidstedgaard (d. aft 1544). Børn i ægteskabet: Thomes Galskyt, til Hvidstedgaard (d. 1600, Hvidstedgaard Gods, Taars, Børglum, Hjørring),
Tyge Galskyt, til Søndergaard og Østergaard (d. 26 Mar 1601, Salling Østergaard, Åsted, Harre, Viborg),
Jens Galskyt,
Vil Galskyt,
Ellen Vilsdatter Galskyt (d. aft 1585).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Beskæftigelse: 1534; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift med Anne Pedersdatter Skram (d. 1581). Børn i ægteskabet: Peder Jensen Juel, til Alsted (d. aft 17 Oct 1604, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle),
Elsebe Jensdatter Juel (d. btw 23 Oct 1626 - 1627),
Maren Jensdatter Juel (c. 1555, Alsted Øster Nykirke, Nørvang, Vejle - aft 1617),
Ellen Jensdatter Juel (d. 1608).

Levned:
"til Alsted (fra 1549) (Ø. Nykirke S., Nørvang H.), - 12. februar 1549 brev på kronens part af tienden i Ny sogn, fra 1554 forlenet med Århusgård, fra 1557 tillige med Kalø, samme år udset til at gøre tjeneste som løjtnant under admiral Børge Trolle, mødte 1559 med seks heste ved kong Christian III's begravelse i Odense, 1560 befaling til at opsætte en fyrlampe på Anholt, fik 28. juli 1563 sammen med Erik Lange Hvolgård som pantelen for 3.000 daler, samme år proviantmester, skibschef under Peder Skram, deltog i slaget 11. september 1563."

Beskæftigelse:
Århusgård, 1557 tillige Kalø.

Død:
Om bord på skibet "Fortuna" da flåden lå ved Karlsø.

Begravet:
Ligsten afbildet (slidt).

Notater:

Levned:
"Gav 1570 sine brorsønner Tyge og Glob Krabbe gavebrev på de anparter i Bjørnholm som hun til sin tid ville modtage efter sine brødre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup. Børge (søn af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1500; døde den 11 dec. 1558 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eilr Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Anne blev gift med Eiler Rønnow, til Hvidkilde før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Eiler (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde den 28 apr. 1565; blev begravet i 1565 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: Jurist
• Beskæftigelse: Oversætter
• Beskæftigelse: 1531, Roskilde, Sømme, Roskilde; Lensmand
• Beskæftigelse: 1531, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: ca. 1543; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Gift 1: Feb 1539, Valden, Höks, Halland, Sverige, med Karen Jacobsdatter Lykke (aft 1510 - 1540, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk). Børn i ægteskabet: Mogens Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540),
Berete Eriksdatter Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540).
Gift 2: 10 Nov 1542, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg med Margrethe Andersdatter Reventlow (af Fyn) (10 Feb 1525, Søbo Gods, Jordløse, SallingeSvendborg - 25 Mar 1606). Børn i ægteskabet: Tyge Krabbe af Østergaard (c. 1543- 1547),
Anders Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Bustrup (c. 1548 - bef 25 Jun 1613),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Søbo (aft 1543 - bef 1609),
Glob Krabbe af Østergaard, til Åstrup (1551 - 1582, Astrup, Vennebjerg, Hjørring),
Anne Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Stenalt (29 Jul 1552, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk - 17 Feb 1618),
Christian Krabbe af Østergaard, til Åstrup (est aft 1553 - bef 1627, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg),
Erik Krabbe af Østergaard (f. aft 1543).

Levned:
"Krabbe, Erik, 1510-64, til Bustrup, Rigsraad, fødtes 22. Nov. (efter anden Angivelse 9. Avg.) 1510 paa Helsingborg Slot og var en Søn af nedennævnte Rigsmarsk Tyge K. Som lille kom han i Huset hos Mormoderen, Birgitte Thott, og hans Uddannelse afsluttedes ved en lang Rejse, der bl. a. førte ham til Frankrig. Rejsen fik stor Betydning for ham ved at give ham gode Sprogkundskaber, som han senere fik saa megen Brug for, og sætte ham i Stand til at studere fremmed Ret; han fik paa den desuden Lejlighed til at bidrage til Udbredelsen af Kjendskab til hans Fædrelands Historie, i det hans Opfordring til en Ven i Udlandet om paa ny at udgive Saxos Værk gav Stødet til Fremkomsten af Baseler-Udgaven af 1534, der imidlertid ikke blev god. Medens han var borte, skaffede hans indflydelsesrige Fader ham 1531 den anselige Forlening med Domprovstiet i Roskilde, og herved blev den 27-aarige Mand, da Universitetet gjenoprettedes, en af dettes Konservatorer; men allerede 1543 opgav han begge Stillinger, omtrent samtidig med at han fik Sæde i Rigsraadet. Imidlertid havde han faaet Aastrup Len i Vendsyssel, og 1549 fik han desuden Lundenæs Len syd for Limfjorden, hvilke Len han begge beholdt til sin Død, ligesom han havde Præbender i Aarhus og Viborg. Ved Kroningen 1559 blev han Ridder.
E. K. benyttedes overordentlig meget i Statssendelser til Udlandet. 18 Gange siges han at have været ude i den Slags Ærender. Saaledes sendtes han 1540 til Rigsdagen i Regenburg, 1541 til Frankrig, 1544 til Sverige, 1547 og 1550 til Kejseren, 1555 til Lybek, 1556 til Preussen og Lifland. Ved Siden heraf var han meget optaget af litterære juridiske Arbejder. Han oversatte Jyske Lov og Thord Degns Artikler paa Højtysk og skrev paa samme Sprog en Afhandling om Vrag. Den førstnævnte Oversættelse, som var fremkaldt ved en ældre plattysk Oversættelses Fejlfuldhed og udarbejdet efter Kongens Onske, afsluttedes 1557, men henlaa utrykt til 1684, da den udgaves af Peder Resen sammen med den ligeledes utrykte Afhandling om Vrag. Den roses som gjennemgaaende god. Oversættelsen af Thord Degn udgaves 1745 i 4. Bd. af Westphalens «Monumenta inedita rerum Germanicarum». Et endnu betydeligere Arbejde havde E. K. for, i det det var hans Plan at udarbejde en almindelig Lovbog for hele Danmark, nærmest en Kodifikation af den ældre Ret; men hvor haardt et saadant Arbejde end savnedes, og hvor kraftig end baade Christian III og Frederik II skyndede paa ham, lykkedes det ham dog ikke at blive færdig. Det ufuldendte Arbejde er endnu bevaret (i Rigsarkivet) og har foranlediget en nyere Retshistoriker (V. A. Secher) til at ytre, at det dog vist maa betragtes som et stort Held, at det ikke fuldførtes, da E. K. sikkert ved det vilde have trængt Romerret ind i vor nationale Ret, overensstemmende med Udviklingsgangen i Tyskland. At han nærede stor Sympathi for dette Land, synes utvivlsomt.
Allerede 6. Jan. 1564 døde E. K. paa sin Gaard Aastrup i Sjælland. I Jylland ejede han desuden Fædrenegaarden Bustrup og en Del i det fra Mødreneslægten arvede Bjørnholm. Sit religiøse Sind lagde han for Dagen i nogle Salmer. Naar man fra gammel Tid har udpeget ham som Forfatter til den rimede Kong Hans’ Krønnike, der tryktes første Gang i det 1533 udkomne Oplag af Rimkrønniken, er der i nyere Tid rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Tradition. Sit Bibliothek testamenterede han til Roskilde Skole, og han omtales som en godgjørende Mand. – Han var 2 Gange gift: 1. med Karen Lykke (d. 1540), Datter af Joachim L., 2. (1542) med Margrethe Reventlow (f. 1525 d. 1606), Datter af
Anders Jacobsen R. til Søbo. Han havde mange Børn. (K. Valdemars II jysk Low-Bog, udsat p. Tysk af E. K. (1684), Fortalen.; Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 206 ff.; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. 415 ff.; K. Ancher, Saml. jur. Skrifter I, 371 ff.; V. A. Secher, K. Chr. V’s danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en alm. Lovbog (1883) S. 7 ff. (C. F. Bricka.) (DBL 1 udg.)
til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salmedigter. Fire salmer optaget i Hans Thomesens salmebog (1571).

Beskæftigelse:
Domprovstiet i Roskilde. Siden Aastrup Len i Vendsyssel,, 1547 iborg stifts gods på Mors og Hannæs og 1549 tillige Lundenæs Len syd for Limfjorden.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tillige epitaf opsat i kirken,

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1540; Lensmand

Notater:

Gift 2 Feb 1535 med Karen Jakobsdatter Ged (d. 22 Sep 1587, Rossjöholm, Sverige). Børn i ægteskabet: Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (1540 - 1540),
Niels Krabbe af Østergaard, til Vegeholm (10 Mar 1541, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 20 Mar 1584, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (18 Nov 1542, Jordberga, Skåne, Sverige - 1570, Ungarn),
Jacob Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (26 Feb 1550, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 16 Apr 1597, Skillinge, Simrishamn, Skåne, Sverige),
Tage Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (9 Feb 1553, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 19 Sep 1612, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige),
Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (13 Feb 1557 - 1559),
Berete Mogensdatter Krabbe af Østergaard (24 Feb 1559 - bef 1560).

Levned:
"til Vegeholm (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.), Skillinge (1560-) (Munka-Ljungby S., Nørre Asbo H.) med Össjö (Össjö S., Nørre Asbo H.), Rössjöholm (Tåssjo S., Nørre Asbo H.), Gedsholm (medejer?) (Ekeby S., Luggude H.) og Jordberga (Källstorp S., Vemmenhögs H.).
Rejste i sin ungdom udenlands, tjente i fire år landgreve Philip i Holsten, og tjente derefter hertug Christian (III) i syv år inden sit bryllup, var 1539 (19. apr.) nærværende i Lund, da Axel Brahe og Mogens Gyldenstierne underrettede kongen om deres forberedelser mod fjendtligt indfald, 1540-62 forlenet med Finja i Gønge H., støttede 1546 Jesper Friis i dennes strid om nogle gårde med Jep Tordsen [Sparre], var 1548 blandt tronfølgerens ledsagere til hyldningen i Norge, fik 1555 tilladelse til at opbygge sine gårde med bygningstræ fra Peder Skrams og Mogens Gyldenstiernes len, da der ikke var andet at få, skiftede 1560 sit gods i Tikøb på Sjælland mod gods i Nørre Asbo H. og oprettede s.a. Skillinge til hovedgård, druknede s.m. Eiler Hardenberg i en træfning mod svenskerne ved Toftaholm nær Jönköping. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540-1562 Finja i Gønge H.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, sse ægtefællen begr.

Elsebeth blev gift med Hr. Peder Skram den 2 feb. 1535 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Peder (søn af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) blev født før jul. 1503 i Østbirk, Voer, Skanderborg; døde den 11 jul. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg; blev begravet den 22 aug. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536);
Gift 2: 17 Aug 1539 på Vegeholm Slott (Vegholm), Skåne, Sverige med Iver Jacobsen Lykke (aft 1510 - bef 5 Apr 1555). Børn i ægteskabet: Christoffer Lykke (aft 1540 - aft 1603),
Maren Iversdatter Lykke (aft 1540 - aft 1590).

Død:
"Levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Clausen Thott, til Hjuleberg. Claus (søn af Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg og Ellen Corfitzdatter Rønnow) døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Urup (aft 1523 - 1568). Barn i ægteskabet: (Ukendt) Nielsen Krabbe af Østergaard.

Levned:
"til Hessel (1552) og Bjørnholm (medejer), Opdraget hos Oluf Rosenkrantz til Vallø, tjente hertug Hans d. Æ. af Holsten indtil kong Frederik I's død, tjente siden i syv år hertug Albrecht af Preussen, var dernæst to år i Frankrig, og var 1546 i kronens tjeneste og modtog d.å. i Århus 10 daler i besoldning efter aflagt regnskab, 1563 forlenet med bøndergods i Djurs Sønder H., skal have deltaget i to felttog til Sverige, og døde i vinterkvarter i Malmø af pest." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anders Christiernsen Sandberg (d. 1567). Børn:
Christen Andersen Sandberg (d. 1 Feb 1568, Högganäs, Sverige), Tyge Sandberg, til Isgaard og Vedø (d. 15 Apr 1587), Mads Sandberg (d. 1597), Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad), Sophie Andersdatter Sandberg (d. 1577), Anne Andersdatter Sandberg, Elsebe Andersdatter Sandberg (d. aft 20 Mar 1610), Susanne Andersdatter Sandberg.

Levned:
"til Vedø (-1587- -1599-) (Koed S., Sønderhald H.), Hessel (medejer) (-1582-) (Ålsø S., Djurs Sønder H.) og Donslund (Hejnsvig S., Slavs H.) - født om »fredagen efter Knuds dag« 1519. - Solgte 1574 sin arvepart i det hus i Kbh. (Nørre kvarter) som tilhørte Christoffer Rosenkrantz." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorrete Lungge
• Også kaldet: Dorte Ovesdatter Lunge (Dyre)

Notater:

Begravet:
"(Fig. 20-21) o. 1554. Figursten over Claus Ulfeld til Krageropgaard og Fruue Dorrete Lungge, hans hustru. Da man skrev 1554 lagdes hun på båre. Han levede efter hen de i ... år.55 Grå kalksten, 198x120 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den sekslinjede, rimede gravskrift udfylder et rektangulært felt med profileret indramning nederst på stenen. Herover står ægteparret, han i rustning med hjelm, højre underarm støtter det stor slagsværd, mens venstre jernluffeklædte hånd hviler på hustruens højre skulder. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer; ved håndleddene kniplingskanter. Om halsen bærer hun en kæde. Armene er overlagte, venstre hånds fingre er krummede ..." (Danmarks Kirker)

Dorte blev gift med Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup før 1530. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Nonne i Dalum eller Maribo kloster, havde med den senere biskop Joachim Rønnow en uægte søn Florens Jacobsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Rønnow. Joachim (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Skram (Fasti), til Voldbjerg (d. bef 1539).

Død:
"Levede enke 1573, måske død omkring 1583 da sønnerne det år havde en strid om en gård i Faldsten (Løjt S., Rise herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Enevoldsen Juel, til Aabjerg. Niels døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Axelsen Rosenkrantz, til Rydhave og Halkær. Niels (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 29 sep. 1505; døde den 30 aug. 1581 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Henriksen von Stern
• Beskæftigelse: Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1520; Lensmand
• Beskæftigelse: 1520, Viborg, Nørlyng, Viborg; Provst; Adresse:
  Domkirken
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1529, Odense Købstad, Odense, Odense; Biskop
• Beskæftigelse: 1531; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri. Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev. Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Ring Kloster.

Begravet:
Ligsten afbildet
"(Fig. 490). O. 1560. Figursten over Knvdt Gildenstiærne til Agard, høvedsmand over tre forleninger, Ørvm, Lvndt og Westervig closter, hensov sidstnævnte sted »af helsot och icke af saar« (S. dec. 156[0] og hans husfrue Ivdit Podebvsk »til Vosborg hennes Seedegaard«, død 1573; ligeledes hendes fader, Prebiørn Podebvsk til Bistrvp, ridder, høvedsmand til Tranekiar, død på Estrvp 11. dec. 1541 (jfr. gravsten i Odense S. Hans kirke, lagt af Predbjørn Podebusk, i hans levetid, over ham selv og to ægtefæller; C. A. Jensen: Gravsten nr. 125).
Lysgrå, gotlandsk kalksten, 282x217 cm. Versificeret indskrift i fodfeltet med fordybede, skråtstillede versaler. Hjørnefelter med evangelistsymboler, foroven Matthæus og Johannes, i bladkrans, forneden Markus og Lukas, i profilerede rammer. De øvre felter er støttet af pilastre, hver smykket med otte anevåbner i bladkrans, adskilt af profillister. Tilbagetrukket inden for pilastrene ses en tvillingarkade, båret af tre kannelerede, joniske pilastre, hvorunder det afdøde ægtepar er fremstillet, let vendt mod hinanden. Ridderen i rustning med sværd, stridshammer, dolk og hjelm ved fødderne, hustruen i fintfoldet dragt med takker ned langs overkjolens forbræmme, men uden smykker, hvorved hendes enkestand synes angivet. Underarme og hænder er tilsat
af andet stenmateriale. Over arkaden et krucifiks mellem slyngbånd og våbner for Gyldenstjerne og Podebudk ..." (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg før 1541. Jytte (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie) blev født skønnet 1513 i Korup, Odense, Odense; døde den 26 maj 1573 i Randers Købstad, Støvring, Randers; blev begravet den 28 jun. 1573 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Admiral
• Beskæftigelse: 1555; Statholder

Notater:

Fødsel:
DBL, 1 Udg: 1485

Levned:
Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
"Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I København.

Død:
DLG 1 udg: 8 Oct 1569

Begravet:
Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs (1530), beskyldtes 1514 for at have bemægtiget sig Dalum Klosters gods, indgik 1527 forening med Hartvig von der Wisch, var 1529 på Akershus hos broderen, beseglede 1536 recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) døde den 3 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517). Barn i ægteskabet: Anne Bendixdatter von Ahlefeldt (d. 12 Jan. 1550, Bratskov Gods, Brovst, Øster Han, Hjørring).

Død:
"Solgte 1519 Gjelting og 1529 Buckhagen." (Holbek & Brun

Notater:

Levned:
"til Iversnæs (1545), eneejer (1548), fik 1545 Jus patr. til Ørslev Kirke, skrev sig da Gyllenstern, beseglede recessen 1536, tilskødede sin broder hr. Mogens en gård i Estrup, en i Røgle, Vends H., og en gård i Ørte, Baag H., for dennes part i Iversnæs." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født cirka 1519; døde den 3 sep. 1587 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 15 okt. 1587 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Død:
Dødsår ifl. Danmarks Kirker.
Ifl. Holbek & Brun: 1527.

Edel blev gift med Jacob Hardenberg før 1527 i Broby, Sallinge, Svendborg. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var forlovet m. Henrik Rosenkrantz, der styrtede med sin hest og slog sig ihjel, da han på Gotland red ud for at modtage sin brud." (Holbek & Brun)

Clara blev gift med Jacob Sparre, i Skåne, til Svanholm den 1 feb. 1540. Jacob (søn af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født efter 1499 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 16 jan. 1573 i Skurup, Skåne, Sverige; blev begravet i 1573 i Skurup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Parsberg, til Gundestrup. Niels (søn af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født den 12 jun. 1517; døde den 14 nov. 1556; blev begravet den 25 nov. 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).

Notater:

Gift med Christoffer Galde, til Aaby (aft 1503 -1555).
Børn i ægteskabet: Lisbet Christoffersdatter Galde, til Nygaard (d. 1616),
Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571).

Notater:

Gift 5 Sep 1557, Aarhus Bispegaard, med Laurids Skram (Fasti), til Hastrup (9 Jun 1530 - 6 Oct 1587, Hastrup, Thyregod, Nørvang, Vejle).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) (11 Jan 1563, Viborg Købstad -13 Nov 1600, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) (10 Feb 1564, Tjele Gods, Sønderlyng, Viborg - bef 7 Jun 1623).

Lisbet blev gift med Jens Truidsen Ulfstand, til Vemmetofte den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Jens (søn af Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup og Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup) døde den 29 jul. 1566 i på Havet; blev begravet i 1566 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard før 1552. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1551; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1559; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"var 1548 hofsinde og ledsagede med fem heste prinsesse Anna til Sachsen, 1551-52 høvedsmand på Vordingborg, 1652-65 på Kalundborg, 1559-65 forlenet med Bosø kloster, opførte 1562 hovedbygningen på Skarholt, var samme år rigsråd, 1563 proviantmester, fik samme år Strø herred i pant, 1564 sammen med sin svoger Peder Bille og flere krigskommissær.
Faldt 20. oktober 1565 ved Svarterå." (Holbek & Brun)
[detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.]

Beskæftigelse:
1551 - 1552 høvedsmand på Vordingborg, 1652 - 1565 på Kalundborg.

Beskæftigelse:
1559 - 1565 forlenet med Bosø kloster.

Død:
Falden ved Svarterå,

Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz i 1551. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]