Åge Panter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Panter

Notater:

Gift med (Ukendt).
"Den ligeså gamle som ansete adelsslægt, der i sit våben førte en af hvidt og blåt skaktavlet panter i blåt, efter andre i sølvfelt, tillægges ofte i slægtsbøgerne navnet Sappi, hvilket navn imidlertid tilhører en hel anden gammel slægt, hvis våbenmærke var røde søblade eller hjerter. Nyere genealoger har, vistnok alene på grund af en forveksling af våbnene, henført den til den grevelige slægt Eberstein, med hvilken den forøvrigt også synes at have været besvogret.
Selv førte den ingensinde noget tilnavn, og frem for nu at fastslå noget af de to fornævnte, vitterlig urigtige tilnavne for den vil det være naturligst fremtidig at betegne den efter det i dansk heraldik enestående skjoldmærke og kalde den slægten Panter. Derved undgås al forveksling. Ifølge Våbenbøgerne var hjelmtegnet to rødklædte arme holdende en af fem grønne blade på et gyldent skaft dannet vifte, men Knud Andersen til Svanholm førte på hjelmen en halv panter og brødrene hr. Henrik og hr. Ove Nielsen, efter hvis segl hosstående tegning er udført, to vesselhorn hvert besat med tre påfuglefjer." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Ovesen

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Torbensdatter. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1302; Marsk

Notater:

Gift med Ingefred Pedersdatter, af Ganløse (d. aft 1336).

Beskæftigelse:
"En yderst velkendt skikkelse. Han optræder i dokumenter 1302-20 og var Erik Menveds marsk." (Holbek & Brun)

Notater:

Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

"Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Eriksen Gyldenstierne. Niels døde efter 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1323; Ridder

Notater:

"FORBEHOLD: er ikke nævnt med efterkommere i DAA 1892". (Holbek & Brun)

Levned:
Nævnes 1314, da han og broderen Ove beskyldtes for at have rømmet fra kongen på toget i Sverige, købte 1318 gods i Vansted i Vendsyssel af Stig Nielsen, var 1323 ridder og nærværende på Sjællands Landsting, fik 1323 af sin frænke fru Beatrice, hr. Gunnolph Svendsens enke, gods i Vansted i Vendsyssel, var 1324 med sin broder Ove forlover for kongen ved forbundet i Vordingborg, har 1326 sammen med broderen Ove i Nyborg beseglet grev Gerts lensbrev på Sønderjylland, pantsatte 1333 på Viborg Landsting alt sit gods til hr. Ove Nielsen, hr. Aage Eskildsen og Jens Kaas, 1341 forlover for kongen ved forhandlingen i Helsingborg med kong Magnus og 1345 voldgiftsmand i en trætte mellem hr. Peder Vendelbo og Jens Kaas." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Niels Thorstensen Panter (d. 1395).

Død:
"Solgte 1354 m. Fl. til Kongen Gods, som havde tilhørt Hr. Henrik Nielsens Arvinger." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Niels Jensen Panter, af Klæstruplund (f. Klæstruplund, Vokslev, Hornum, Aalborg - aft 1401).

"FORBEHOLD: Måske søn af, angives med (?). var 1354 Arving efter Hr. Henrik Nielsen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åge Nielsen Panter

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Niels Ovesen Panter, til Asdal og Skovgaard (d. bef 1419),
Lage Ovesen Panter (d. bef 1386).

Levned:
"Nævnes sammen med broderen Henrik 1314, beseglede 1326 i Nyborg ligesom sin broder grev Gerts forlening med Sønderjylland, var 1328 en af de adelsmænd, som påny sluttede sig til kong Christoffer, nævnes året efter i forliget mellem kong Christoffer og grev Johan, på hvis side han og indbefattes i forliget med grev Gert 1332 i Kiel, beseglede 1341 til vitterlighed med ovennævnte hr. Peder Lauridsen og året efter den af kong Valdemar Atterdag ved hans regeringstiltrædelse udstedte forpligt, var 1343 en af kongens forlovere ved forhandlingerne i Varbjerg, levede 1347." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1323; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Er vel den Jakob Nicklesøn, der var medlover for kong Eriks fred med hertug Erik 1315 i Nyborg, var 1320 til vitterlighed på Viborg Landsting, nævnes 1323 som Ridder til vitterlighed for Niels Brok på Viborg Landsting (Jacobus Niclæ), 1325 til vitterlighed for Stig Nielsen, beseglede 1326 hertug Valdemars håndfæstning som den sidste i rækken af ridderne; nævnes 1328 til Eskjær, da han besegler med broderen (se ovfr.), var 1339 til Vitterlighed for et på Haderslev Herredsting afsluttet godskøb og forekommer senest 1341, 15. juli, i Lejren ved Kærbylund ved Kallundborg (der belejredes af kong Valdemar) som medlover for den af kongen med Hansestæderne sluttede Fred. Gyldenstierne1) (S. 7, 9 L.) Hr. Jakob Nielsen havde vist en Søn Niels Jepsen (Trap 4. Udg. VI. 87), der havde 2 Døtre (GI. jy. Tingsvidner S. 2, L. 25 f.) (N). [4]". (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1355; Marskal
• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Levned:
"Besegler 1328 til vitterlighed med broderen Jep Nielsen af Eskjær det på Viborg Landsting af Eskild Jensen (Udsøn) til hr. Niels Brok udstedte godsskøde og beseglede da begge med de Gyldenstierners våben; denne Erik Nielsen må ikke sammenblandes med Erik Nielsen Markalk, som 1340 ejede gods i Horns herred (Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner, der angives at være faldet 1345; forekommer derimod 1345 i kong Valdemars forpligt af 6. jan. og 16-17. Jan. til vitterlighed sammen med sin svigerfader Peder Vendelbo, var 1345 medlover for kong Valdemar ved det af denne udstedte afståelsesbrev på Skåne, Halland og Blekinge samt 1344 medlover for forliget mellem kongen og greverne Henrik og Claus; afløste vel Erik Nielsen Banner som marsk og betegnes i hvert fald sådan 1347 ved arvedelingen efter drosten Peder Vendelbo, atter 1349 til vitterlighed og endnu 1353 ved forliget mellem kong Valdemar og greverne Henrik og Claus ved Vinninge Å, men betegnes 1355 som forhenværende marskal, og ridder (her første gang), da han bevidner at have skødet til kong Valdemar sin gård i Ø. Velling; havde da Han herred og Næsbofjerding til len af kongen, erhvervede en stor del gods i den hensigt at lægge det under sin gård Aagaard, beseglede 1360 recessen i Kalundborg, nævnes endnu 1378 som ridder Erik Nielsen til vitterlighed med Otte Snafs."

Erik blev gift med Cecilie Pedersdatter Vendelbo cirka 1328. Cecilie (datter af Hr. Peder Vendelbo, til Karmark og Arine Saltensee, af Linde) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Iversen Rosenkrantz. Niels (søn af Iver Rosenkrantz, til Hevringholm) døde før 7 sep. 1355. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Gotskalk Limbek. Gotskalk døde før 1335. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Conrad Reberg, i Skjerne. Conrad (søn af Hennikus Reberg) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Levned:
"til Asdal og Skovgaard (Vennebjerg H.) samt Knivholt (Horns H.), var Ridder 1355 og solgte da med sin Broder Gods i Hammer og Baarse H. til Kong Valdemar, g. m. Johanne, efter dem holdtes 1419 Skifte mellem Hr. Bonde Due og Hr. Anders Jepsen Lunge." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Andersdatter Stenbrikke. Johanne (datter af Anders Aagesen Stenbrikke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Ovesen til Klausholm (Galten H.), beseglede 1360 Haandfæstning i Kalundborg og 1361 et Vidnesbyrd om, at Hertug Valdemar gav Møgeltønder Sogn til Ribe Kirke, var 1368 en af Hovedmændene for Oprøret mod Kong Valdemar, var død 1386." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Ipsen
• Også kaldet: Niels Jakobsen Ibsen

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Henrik Nielsen Gyldenstierne (d. aft 1409).

"Omtales i DAA 1888:74 som "Niels Ipsen til Asedrup". Er ikke i gennemgangen af slægten Gyldenstierne DAA 1926. Gyldenstierne1) (S. 7, 9 L.) Hr. Jakob Nielsen havde vist en Søn Niels Jepsen (Trap 4. Udg. VI. 87), der havde 2 Døtre (GI. jy. Tingsvidner S. 2, L. 25 f.) (N). [2]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1380; Ridder

Notater:

Levned:
"Beseglede 1380 kong Valdemars håndfæstning, og var da ridder, var 1368 blandt de riddere og væbnere der sluttede sig til greverne Henrik og Claus' forbund mod kong Valdemar, var 1369 forlover for Peder Iversen Lykke, forpligtigede sig 1373 overfor kong Valdemar til at opbygge det slot og fæste (Ø. Han Herred), som var bleven afbrændt i sidste oprørs- og fejdetid. Beseglede 1377 kong Olafs håndfæstning. Var død 1388 da hans enke, fru Kirstine af Aagaard (de Ager) solgte alt sit gods i V. Assels til Dueholm Kloster (Morsø S. Herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine, af Aagaard. Kirstine døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Bo Eskildsen Falk, til Vallø og Gisselfeld (d. aft 1366. Barn:
Eskild Falk, til Vallø (d. 1387).

Levned:
Om ægtefællen: "Falk, Bo, –1350–. Af dette Navn har der i det 14. Aarhundrede levet flere (4) forskjellige Adelsmænd. Alt 1325 nævnes en B. F. blandt Kongens Forlovere, da Hr. Ludvig Albertsen overgav Hammershus, og han er vel den samme, som 1329 med Eske Krage paa Kongens Befaling fangede Bisp Tyge af Børglum, hvorfor de bandsattes og senere udelukkedes fra det mellem Bispen og Grev Gert 1337 sluttede Forlig. Dog synes denne B. F. nærmest at have hørt til Grev Gerts Tilhængere, da han nævnes paa dennes Side 1332 i Forliget med Kongen og Grev Johan. Han er altsaa sagtens forskjellig fra den B. F., som 1334 i Saxkjøbing beseglede en Kontrakt mellem Junker Otto og Grev Johan af Henneberg. 1338 var han i alt Fald død, thi da nævnes hans Enke, Gertrud Jensdatter, og det bliver saaledes den anden B. F., som forekommer efter denne Tid, og som bestandig optræder som en fuldtro Tilhænger af Kongehuset. Han er 1343 med sin Broder Peder Forlover ved Fredslutningen i Vordingborg og en af de 24 Mænd, blandt hvilke Udsendinger skulde vælges til det berammede Møde med Kong Magnus’ Udsendinger, men s. A. fanges han af Holstenerne i det uheldige Sammenstød ved Fladsaa Mølle. Fangenskabet blev dog kun af kort Varighed, thi Aaret efter beseglede han Forliget i Sønderborg. 1346 var han endnu kun Væbner, men 1350 var han Ridder, ledsagede Kongen paa Tysklandsrejsen og afsluttede med flere Rigsraader i Lybek et Forbund mellem Kongen og de meklenborgske Hertuger. Da Kongen 1352 forlod Riget, var Hr. B. det fornemste verdslige Medlem i det da indsatte Regeringsraad. I 1356 nævnes han som Anfører for en Del i Sjælland samlede Krigsfolk og blev s. A. fangen paa en Sendefærd til Sverige. Hr. B., der endnu synes at have levet 1366, ejede Vallø og angives at have været gift med Cæcilie, Datter af Marsken Hr. Erik Nielsen Gyldenstjerne og Datterdatter af den bekjendte Marsk Peder Vendelbo. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm, var 1341 i Helsingborg forlover for kong Valdemar ved forliget m. kong Magnus, 1355 ridder og bosat i Århus stift, 1360 beseglede recessen i Kalundborg, 1361 i Tønder medudsteder af et vidne om et skøde til Ribe Domk., fører da skaktavlen i sit sigil, 1362 beseglede overenskomsten mellem hr. Stig Andersen Hvide og hr. Claus Limbek, 1368 oprørsforbundet mod kong Valdemar, 1369 sin brors, hr. Iver Nielsens, pantebrev til Heidenrik Lunov, 1376 var forlover for hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, 1376 for kong Oluf og dronning Margrethe ved forliget m. de mecklenburgske hertuger i Kbh., 1376 og 1377 beseglede kong Olufs håndfæstninger og 1377 til vitterlighed m. Albret Andersen Eberstein." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Timmesdatter Krummedige. Margrethe (datter af Timme Krummedige, til Tange) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1355; Ridder
• Beskæftigelse: 1364; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med Margrethe Clausdatter Limbek. Børn i ægteskabet: Niels Iversen Rosenkrantz, til Hevringholm (d. c. 1412, Hevringholm, Sønderald, Randers),
Ludvig Iversen Rosenkrantz, til Mejlstedgård (d. aft 1380).
Gift 2: c 1362 med Tove Ovesdatter Hvide (af Jylland), af Bjørnholm.


Levned:
"til Hevringholm (Sønderhald H.), Beseglede som Væbner 1343 i Varberg afståelsen af Skåne, Halland etc. til Kong Magnus, 1355 Ridder og bosat i Århus stift, 1356 pantsatte til kongen gods i Ars og Flakkebjerg h., som han fik m. sin hustru, fru Margrethe, fører skaktavlen i sit sigil, 1359 købte Skage-mands ladegård i Malmø, 1360 befalingsmand på Lindholm, 1362 beseglede en overenskomst mellem hr. Stig Andersen Hvide og hr. Claus Limbek, var 1364 rigsråd og sammen m. gældkeren Evert Moltke sendt til Hansestæderne for at forhandle om en stilstand, og året efter medbeseglede han den endelige fred, 1368 beseglede den jyske adels forbund med greverne af Holsten, hertugen af Mecklenburg og de vendiske stæder mod kong Valdemar." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1343.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Didrik Eriksen Rosenkrantz.

Levned:
"til Hevringholm. Beseglede 9. Maj 1355 i Aarhus Ridderen Hr. Erik Nielsen Gyldenstiernes skøde til Kong Valdemar og kaldes af Hr. Erik "nepos meus", fører skaktavlen i sit skjold, samme år Ridder og bosat i Aarhus Stift." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Sivert Timmesen Limbek (d. aft 1416),
Markvard Timmesen Limbek (d. aft 1388).

Levned:
"Nævnes 1335 sammen med Brødrene, var 1357 Forlover for Broderen Otte Limbek og nævnes 1365 med sine Brødre Emmeke og Otte blandt Grevernes Forlovere ved Forliget i Kolding." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1377; Lensmand

Notater:

Gift med Aleka (Ukendt). Børn: Johan Lydersen Limbek, til Trøjborg (d. aft 1379),
Blixe Lydersen Limbek (d. aft 1376),
Claus Lydersen Limbek (d. aft 1375).

Levned:
"Hr. Lyder Limbek, nævnes 1335 sammen med sine Brødre, var 1350 Ridder og kjøbte da „Byrkæthorp og Byrkæthorp Mark" af Provsten i Tvilum Oluf Gunulfsen, var 1351 sammen med Hr. Johannes Limbek Forlover for Hr. Iven Krummedige, nævnes 1353 som oven berørt i Vinningaa-Forliget og har vistnok hørt til Kongens Modstandere, beseglede 1356 til Vitterlighed Overenskomsten mellem Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) og Drosten Hr. Nicolaus Limbek, fik 1357 Lundtoft Herred i Pant af Hertug Valdemar, beseglede 1360 Recessen i Kalundborg, nævnes 1363 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Forlover for Kongen for Hertuginde Ingeborgs Medgift, deltog 1368 begge i Forbundet i Wismar med Hertugen af Meklenborg mod Kong Valdemar, beseglede 1369 til Vitterlighed med Henneke og Timme Limbek, nævnes s. A. til de holstenske Grevers tro Haand i Peder Iversen (Lykke)s Forpligtelse om Hindsgavl, var 1370 tilligemed Gotskalk Limbek Forlover for Hertug Henriks Morgengavebrev til hans Gemalinde, nævnes 1373 ved Forliget i Flensborg, der bestemmer, at Hr. Lyder Limbek og hans Brødre og Henneke Limbek og hans Brødre skulle have en fuldstændig Sone med Kongen, udstedte 1375 med sine tre Sønner et Vidne om, at Søgaard, som han formodentlig har arvet efter sin Broder, var Greverne af Holstens aabne Slot, kaldes 1377 Lehnsmand paa Søgaard og stævnedes da med andre danske Høvedsmænd for den keiserlige Domstol, beseglede 1379 med sin efternævnte Søn; var 1365 g. m Aleka N. N.." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Søgaard.

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Lyder Emmekesen Limbek (d. aft 1413), Iven Ratmansdorf Limbek (d. aft 1416).

Levned:
"Emmeke Limbek til Morkjær (Strukstrup H.), som hans Sønner solgte til Hr. Iven Reventlow paa Antonius-Ordenens Vegne, nævnes 1335 sammen med Brødrene, var 1357 Forlover for sin Broder Otte Limbek og 1365 sammen med sin Broder Timme Limbek Forlover for de holstenske Grever ved Forliget i Kolding." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otte Limbek Rameskop
• Titel: 1365; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Borkvard Ottesen Limbek (d. aft 1464).

Levned:
"Otte Limbek Rameskop, nævnes 1335 sammen med Brødrene og kaldes da Otte Limbek, skrives 1350 til Boller (Bjerge H.) og skjødede da Gods i Vintenlund (Nim H.) til Vor Kloster, kaldes 1357 Otte Limbek Rameskop og maatte da tilbagegive St. Nicolai Kapel i Cappel Gods, som Johannes Laurensen og hans Søster havde givet dertil, og lovede da for ham hans Brødre Emmeke og Timme Limbek, var 1365 Ridder og nævnes da sammen med disse sine Brødre blandt de holstenske Grevers Forlovere ved Forliget i Kolding." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Gift med Margrethe Erik Evertsens datter, måske den fru "Grethe Reeberss", der blev brændt og hvis gods af rådet blev kronen tildømt på retterting i Nykøbing, nemlig jordegods, sølv og rede penge, 1462 tiltalte Anders Graa på kronens vegne Niels Jepsen af Bregninge på hans moders vegne husfru Grethe, fordi de havde dulgt noget af bemeldte Gods, der så blev Niels Jepsen fradømt." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Eriksdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Asdal og Knivholt, nævnes 1393, beseglede 1396 som Forlover Forliget på Lindholm og 1401 Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, var 24 Febr. 1405 nærværende i Helsingborg i anledning af Jens Jensen Broks Død, men selv vistnok død før 14 Maj 1406." (Holbek & Brun)

Anders blev gift med Regitze Jacobsdatter Lunge efter 1396. Regitze (datter af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og (Ukendt) Aagesdatter Steeg) døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Ide Lydersdatter Holck, af Asdal før 1402. Ide (datter af Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard) døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Offesen Neb, til Egede (d. bef 10 Dec 1391). Børn i ægteskabet:
Offe Pedersen Neb (d. aft 10 Dec 1391),
Hr. Anders Pedersen Neb, til Dybæk (d. aft1405).

Ingeborg blev gift med Hr. Anders Jacobsen Lunge, til Skafterup mellem 1390 og 1399. Anders (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) blev født i 1363; døde før 2 jun. 1429. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Jensen Brok, af Estrup. Jens (søn af Hr. Jens Andersen Brok, af Estrup, til Essendrup og (Ukendt) Jensdatter Panter, til Vemmetofte) døde i 1404 i Voldum, Galten, Randers; blev begravet i 1404 i Vor Frue, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Angives i DAA 1888:74 som datter af "Niels Ipsen til Asedrup". Er i DAA 1926 placeret som datter af Niels Eriksen til Aagaard, men har nærmere været en datter af Niels Jakobsen (Ipsen), - jfr. PHT 2003,1, s. 68. [2]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Elef Elefsen Bild. Elef (søn af Elef Ebbesen Bild) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Strange Pedersen Strangesen (Bild) (d. bef 1406; søn af Strange Pedersen Strangesen (Bild), se denne). Barn i ægteskabet: (Ukendt) Strangesdatter Strangesen (Bild).

Notater:

"Er i DAA 1926 placeret som en søn af Niels Eriksen til Aagaard, men har nærmere været søn af Niels Jakobsen (Ipsen), - jfr. PHT 2003,1, s. 68. [2]
Var død 1406, gift med ovennævnte Susanne (g. 1° m. Erik Brune Banner til Vinstrup, Langtind og Elkjær). (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Susanne. Susanne døde efter 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1434; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester

Notater:

Gift 1: med (Ukendt) Stormvasa.

Levned:
"Var 1400 til vitterlighed for Folmer Jepsen Lunge, 1401 ligeledes med broderen hr. Peder Nielsen, beseglede 1407 biskop Peder af Roskildes genbrev til dronning Margrethe på Skanør og Falsterbo, og 1408 et brev af biskop Bo om Kalø, fik 1415 (af Aarhus Stift) med sin hustru Gerver af paven tilladelse til at have et rejsealter, skrives 1416 til Demstruplund, var 1417 medlover for kong Eriks fred med hertug Henrik og grev Henrik, 1419 lensmand i Ribe og på Brønlund, var 1421 blandt de jyske stormænd, der udstedte vidnesbyrd om hertugdømmet Slesvigs forhold til den danske krone, fik 1423 af hr. Anders Jepsen Lunge opladt gods i Atterup i Tybjerg herred og skrives da til Tim, 1426 til Aagaard, 1431 af Ribe domkapitel forlenet med Rybjærggaard og tilliggende gods i Hee og Stadil sogne, beseglede 1432 forliget i Horsens, fik 1433 (af Tim) for sig og hustru pavens tilladelse til at vælge sig en skriftefader, 1434 høvedsmand på Riberhus (endnu 1443), var 1440 af kapitlet i Ribe anklaget med sønnen Erik Eriksen for med andre at have frarøvet det nogle grundejendomme i Reval stift, som det ikke kunde få ret til i Ribe by og stift på grund af fader og søns store indflydelse, og befalede derfor Baselerkonsiliet bisperne i Slesvig og Aarhus at påkende klagen, tog 1441 del i alle vigtige forhandlinger med Hansestæderne, 1441-42 hofmester hos kongen, var 1442 den verdslige repræsentant for Danmark i et af de tre nordiske rigers råd udstedt brev, var 1444 høvedsmand på Aalborghus og skrives da til Tim, samme år sat i Ban af Ribe biskop, stiftede sine forældres årtid i domkirken, hvor også et alter opkaldtes efter ham, levede endnu 1448, var død før 13. juni 1455 i meget høj alder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Ribe og på Brønlund,

Beskæftigelse:
På Riberhus. 1444 på Aalborghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gerver Andersdatter Lunge. Gerver (datter af Hr. Anders Olufsen Lunge, til Toksværd og Elsif Pedersdatter Grubbe) døde mellem 1457 og 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Kristiansdatter. Anne døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt9. Barn: Jep Bugge Gyldenstierne, i Ebdrup (d. aft 1459).

Levned:
"1406 med brødrene, 1410 til vitterlighed, forekommer endnu 1446, han medbeseglede broderen hr. Erik Nielsens brev på Gaasetofte.
Flyttes if. artiklen i Pht. 2003 over som søn af Niels Jakobsen, hvilket jeg ikke er overbevist om kan være rigtigt, så han får på denne hjemmeside lov at beholde sin plads if. Gyldenstierne DAA 1926. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bekræftede 1389 som væbner Børglum Klosters løftebrev om afholdelsen af en messe for dronning Margrethe og skrives da til Aagaard, var 1391 medlover for Otte Strangesens brev på Øxendrup Tange gård til hr. Niels Rosenkrantz ("af Ogardh") og var da ridder, nævnes atter 1396 (Petrus Nicolai de Agard), medbeseglede 1397 Kalmar Unionen, bekræftet 1398 som rigsråd ved kong Eriks forlig med ordensmesteren i Preussen (segl), fik 1401 af hr. Jens Lykke tilskødet alt dennes gods i Slet herred, gården Brønnum, Brønnumby, i Næsborg, Salling, Løgsted, Vindblæs og Kornum, samt i Himmersyssel, 1405 medlover for kong Albrechts fredsslutning med de nordiske riger (.. Niclesson von Agarde); bevidner 1406 i kong Eriks nærværelse på Aalborg Ting med [brødrene] hr. Erik Nielsen, Bugge Nielsen, Henrik Nielsen og søsteren Catharine, hr. Elef Elefsen, samt [brødrene] Jens Eriksen, Niels Eriksen og Brune Erik [Banner] og deres moder Susanne samt Stig Munk på sin hustrus [Mette Eriksdatter Brunes] Vegne at have tilskødet dronning Margrethe Aastrup (Vennebjerg H.), levede endnu 1409, da han med hr. Henrik Knudsen var Vidne ved Erik Nielsen af Bjæverskovs afhændelse af Holmegaard til Predbjørn Podebusk." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1389.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Gertsdatter Ulfstand. (Ukendt) (datter af Gert Minckwitz Ulfstand og Hille Olufsdatter Bjørn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jepsdatter Lange. Anne og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlvåbenet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) von Rantzau. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Bild. Anne (datter af Otte Strangesen Bild, til Tange og (Ukendt) Steensen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Limbek. Birgitte blev født i 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"1406 m. sin søn på kongens retterting i Varde, blev dømt til at nedbryde Nørholm, fordi den var bygget på kronens grund, men synes at være sluppet m. at udstede en erklæring om, at når gården vedblivende stod der, skyldtes det ikke nogen ret, men alene dronning Margrethes nåde, 1431 donerede gods til Maribo kloster, som hun havde arvet efter sin mors søster, fru Kirsten af Sandholt, men som stod i pant for 100 mark, og som hendes søn, Timme Jonsen, havde lånt af riendes bror, Erik Jensen, bekostede 1433 en sjælemesse ved det af hr. Jon stiftede alter i Ribe Domkirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Jakobsen Lange, til Nørholm. Jon (søn af Jakob Ebbesen Lange) døde den 18 maj 1404 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes 1358 blandt de indbyggere på Als, som i Sønderborg forseglede forliget mellem kong Valdemar og hertuginde Rikarda, fører skaktavlen i sit sigil. Er vel identidentisk med den Niels Eriksen af Holm, som 1363 besegler et vidende af Viborg Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hyelmsith. Hyelmsith døde før 1390. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"g. m. Iver Juel ... de skjødede 1388 en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe og beseglede da med dem hendes ovennævnte fire Brødre samt Claus Limbek, Lyder Limbek og Gotskalk Godendorp." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Iver Jul, af Sønderjylland. Iver (søn af Peder Iversen Jul, af Sønderjylland og Mette Segebodsdatter Krummedige) døde efter 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: (Ukendt) Clausdatter Limbek (d. aft 1418, Preetz Klosterkirke, Plön, Slesvig-Holsten).

Levned:
"beseglede ogsaa 1388 med Søsteren og Svogeren, var 1406 Vidne ved Traktaten i Kiel mellem Hertuginde Elisabeth og Greve Henrik, nævnes 1408 ligesom Sivert Limbek i Orfejden med de Meinstrup'er." (Holbek og Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Otte Ottesen Limbek (d. aft 1451).

Død:
Nævnt 1388 sammen med sine søskende.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Gift 2: med Cecilie Jensdatter Uf (d. aft 1447).
Barn i ægteskabet: Henneke Hartvigsen Limbek (d. aft 1467).

Levned:
til Jersøre (Skam H.) og Nebbe (Holmans H.), deltog 1391 i Salget af Morkjær, beseglede 1394 et paa Oppensten udstedt Vidne og 1395 Forliget paa Lindholm, havde 1396 bemægtiget sig Gods i Veileby Sogn, tilhørende Ribe Kapitel, fik 1399 med sin Broder Iven tildømt Jersøre og var da Ridder, hvilket han antageligt blev 1397 i Anledning af Kroningen i Kalmar, var s. A. Forlover for Henneke Limbek, fik 1400 med Broderen Iven tildømt mere Gods i Skam Herred, maatte 1401 afstaae Nebbe til Kronen, fordi han paa Jerlev Herredsthing havde ihjelslaaet Albret Rytter (Skeel), men Gaarden maa dog, maaske efter nedbrydelse af det faste Slot, være kommen tilbage til ham eller hans Arvinger, var 1405 nærværende ved Orfeiden i Helsingborg angaaende Drabet paa Niels Jensen (Brok) og nævnes der sammen med Claus Limbek blandt den dræbtes Enke, Fru Ide Lagesdatter (Panter)s Frænder, solgte før 1410 en Halvpart i Jersøre, som han arvede efter Skele Otte Skinkel, til Hr. Johan Olsen (Bjørn), var 1410 Forlover for Kongen ved en Dagthingning med Hr. Claus von Thinen om Nordborg, var død 1423.

Familie/Ægtefælle/Partner: Grete Ottesdatter Skinkel. Grete (datter af Otto Skinkel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gift med Dorothea, hvis våben skal have været et rødt egern, holdende en kløftet guldstok på skulderen i blåt felt, på hjelmen to af blåt og rødt delte vesselhorn." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea. Dorothea og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Andersdatter Sappi
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Høvedsmand

Notater:

Levned:
Yderligere barn: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).
"Sappi, Johanne Andersdatter, –1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. (IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods. (Thiset.)" DBL 1. udg)
"til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad [1] til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. [2] (Holbek & Brun)





Beskæftigelse:
Uvsit om hun havde titlen.

Beskæftigelse:
i Vendsyssel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bonde Due, til Torp. Bonde (søn af Jens Due, til Torp og Sidsel Mule, af Kjærstrup, til Fuglsang) døde før 20 dec. 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal i 1421. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal cirka 1422. Niels (søn af Hr. Erik Thomsen, til Vinstrup og Ingerd Pedersdatter Krabbe) blev født cirka 1380; døde efter 1444 i Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Stig Aagesen Thott, till Näs (d. bef 29 Mar 1417, Trollenäs slot, Onsjö, Malmøhus , Sverige).
Børn i ægteskabet: Kirsten Stigsdatter Thott (d. bef 1482),
Jens (Niels) Stigsen Thott, till Näs (d. bef 5 May 1475),
Mette Stigsdatter Thott,
Anders Stigsen Thott, till Näs (d. 1496, Trollenäs slot, Onsjö, Malmøhus, Sverige),
Anne Stigsdatter Thott, til Sande (d. aft 1520),
Stig Stigsen Thott.

"FORBEHOLD: er ikke nævnt i DAA 1892, men er vel en datter af den Anders (Nielsen) på side 109, som har søsteren Ingeborg g. 1. med Peder Ovesen Neb, 2. med Anders Jepsen Lunge" (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Clausholm, som brændte to gange i hans tid, og Skjærvad, nævnes 1405 i orfejden efter faderens død. (S. 102) Lage Jensen, skrev sig 1434 til Græsede (Erslev: Testamenter). " (Holbek & Brun)

Lage blev gift med Pernille Munk, til Markie cirka 1425. Pernille (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde cirka 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brok Jensen
• Beskæftigelse: 1429; Lensmand
• Titel: 1429; Ridder
• Beskæftigelse: 1432; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Essendrup, (kaldes også Brok Jensen) til Essendrup, nævnes 1425 i et vidne af Galten herredsting, var 1429 ridder og lensmand på Københavns slot, 1432 rigsråd og beseglede forliget i Horsens med hansestæderne, solgte samme år hovedgården Søttrup (Hads herred) til bispen i Aarhus, var 1433 en af de fuldmægtige, som i Kalundborg forhandlede med de engelske afsendinge og i Køge med Stralsunderne, 1435 lensmand på Aalborghus og nævnes samme år i fredstraktaten i Vordingborg, har 1438-39 medbeseglet Hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til Kong Erik (1439 nævnes en anden lensmand på Aalborghus), forseglede 1440 lensbrevet i Kolding, 1441 påny lensmand på Aalborghus. Faldt 3. maj 1441 i slaget på St. Jørgensbjerg: Vendelboerne, der kendte ham som en streng bondeplager, huggede liget i syv stykker og sendte et til hvert af Vendsyssels herreder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Københavns slot, 1435 på Aalborghus.

Død:
Falden i slaget på St. Jørgensbjerg

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Henriksdatter Gyldenstierne. Ellen (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde før 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Andersdatter Hak. Sophie (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Laurids Hvas, af Ormstrup. Laurids (søn af Laurids Hvas, af Ormstrup og Kirsten) døde cirka 1430. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Hofmester
• Beskæftigelse: 1454; Lensmand

Notater:

Levned:
"Beseglede 1432 kong Eriks fredsslutning med Hansestæderne, fik 1438 (til Langtind) af Brune Erik (Banner) skøde på dennes del i Nørhedenæs og Kurgaarde (Korre) (Fjends H.), 1443 til stede (ridder), da kong Christopher holdt retterting i København og kaldes da af Lundenæs, der før ham (1442) indehavdes af Erik Rønnov, medbeseglede 1444 Henrik Knudsen til Restrups mageskifte med kong Christopher, 1449 medlover for en Gældsfordring fra kong Christiern I. til hertug Adolf (segl), fulgte 1450 kongen til mødet med kong Karl Knutsson, 1451 ved kongens møde med hertug Adolf i Odense, fik samme år (til Langtind) fuldmagt til at drage med hr. Eggert Frille til kong Erik for at forhandle med ham om rigets ærinder, 1453-56 hofmester, ledsagede 1453 kong Christiern til Norge, havde 1455 trætte med Stubber Kloster om Helgeaa, som kongen tildømte ham, og fik han derfor af prioren tilskødet al grund østen ved Helgeaa, medens klosteret fik nogle af hans gårde, var 1454 forlenet med Holstebro og Ringkøbing (1475), beseglede 1457 til vitterlighed et med hans moder og bisp Oluf Daa opsat mageskifte, fik 1461 af Claus Podebusk et gældsbrev, hvorfor denne tilskødede ham sin gård Brødbek (Hjerm herred), 1463 til Langtind, 1466-69 kammermester, fik 1467 Tim, - død 1484 mellem 8. februar og 13. juni.(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1453-1456.

Beskæftigelse:
Holstebro og Ringkøbing.

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Jensdatter Banner, til Langtind. Mette (datter af Jens Eriksen Banner, til Langtind og Asda og Inger Aagesdatter Puder, il Langtind) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Tim, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1442; Ridder

Notater:

Levned:
"Medbeseglede 1440 Aage Axelsen (Thotts) kvittering til hr. Erik Knudsen, og 1442 kong Christophers lensbrev til Hertug Adolf på hertugdømmet Slesvig, og var da ridder (segl), skrives 1445 til Nielstrup (Sunds H.), tilskødede 1447 hr. Eiler Frille et byggested i Blanke (Vends H.), var 1449 voldgiftsmand i trætten mellem Jesse Klo og Svendborg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Poulsdatter Laxmand. Anne (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Var 1449 ridder, da han beseglede et af Kong Christiern I. til Otte Nielsen (Rosenkrantz) udstedt gældsbrev, bekræftede 1450 forliget mellem kong Christiern og kong Karl Knutsson, samme år som norsk rigsråd overenskomsten i Bergen, 1454 til vitterlighed med hr. Oluf Lunge til Søholm, og skrives da til Nybo (Petrus Erici de Nybo) (segl), hvortil er at mærke, at han i et udateret brev indbyder til sin datters dåb på Nygaard (Ods H.), samme år nærværende i Ringsted, da kong Christiern her udstedte et privilegium for Sjællands indbyggere, 1455 til vitterlighed for kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs forlening med Slesvig, var allerede død 1458." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helebe Lydikesdatter. Helebe (datter af Elsebe Henriksdatter Daa) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Eriksen Gyllenstierna
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Høvedsmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Hofmester
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1453; Lagmand

Notater:

Gift 27 Sep 1446 på Svartsjö Slot, Färingsö, Mälaren, Ekerö, Stockholm, Sverige med Kristina Karlsdotter Bonde (1432, Sverige - bef 25 Jan 1500, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Abraham Eriksen Gyldenstierne, til Demmestrup (aft 1446 - bef 21 Feb 1514),
Nils Eriksson Gyldenstierne, till Fågelvik (aft 1446 - bef May 1495),
Erik Eriksson (den yngre) Gyllenstierna af Lundholm (aft 1446 - 19 Jul 1502, Älvsborg Slott, Sverige),
Görvel Eriksdotter Gyllenstierna (aft 1446 - c. 1495).

Levned:
"Til Demstrup (1467), Fogelwik og Bjurura i Sverige, fik 1446 af faderen det pant, denne havde i Gaasetofte gård og by for 1000 mark lybsk, hvilke han gav sønnens fæstemø til morgengave, 1449 ridder, rigsråd og høvedsmand på Borkholm Slot, 1450 hofmester hos kong Karl Knutsson, samme år sendebud ved mødet i Halmstad. Fra hvem gennem deres søn, rigsråd i Sverige Erik Eriksson d. y. død 1502, den endnu blomstrende friherrelige slægt Gyllenstierna nedstammer.till Demstrup på Jutland, Kråkerum i Mönsterås socken och Fågelvik i Tryserums socken (båda i Kalm.) samt St. Bjurum i Bjurums socken Skaraborgs län. Inkom till Sverige och fick 1446 övertaga sin svärfaders pantlän Öland med Borgholms slott. Var riddare 1449-02 och riksråd 1450-05-13. Konung Karl Knutssons hovmästare 1450. Sändebud till mötet med de danske i Halmstad 1450. Sändebud till Konung Kristian I i Danmark 1453-05-07. Lagman i Tio härads lagsaga 1453. Blev vid överlämnandet av Borgholms slott till danskarna 1456-10-10 bortförd i dansk fångenskap och förlorade vid Kristian I:s tronbestigning i Sverige 1457 lagmansämbetet och Kråkerums gods. Sändebud till mötet med danskarna i Halmstad 1468-07-29 och i Lübeck 1469-10-20. Återfick lagmansämbetet 1468. Sändebud till stilleståndsfördraget mellan svenska riksrådet och Konung Kristian 1471-09-08 samt till fredsfördragen med danskarna i Kalmar 1472-07-02, 1473-08-17 och 1474-08-19. Hade under sina sista år Stäkeholms län (Tjust, Kinds och Ydre härader) i förläning till sin död. Död 1477. Han förbytte stjärnans i vapnet färg från silver till guld." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Stäkeholms län (Tjust, Kinds og Ydre herreder).

Beskæftigelse:
På Borkholm Slot.

Beskæftigelse:
Tio härads lagsaga.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda før 1467. Anders (søn af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) blev født cirka 1422; døde i 1486; blev begravet i 1486 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1409; Ridder
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Amtmand

Notater:

Levned:
"Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Thy.

Beskæftigelse:
I Flensborg

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Bendtsdatter

Notater:

Traditionelt, bl.a. hos Reventlow, anført som Ingeborg Bendtsdatter (forslægt ukendt). Holbek & Brun (11 Nov 2020) identificerer hende som Ingeborg Pedersdatter Gyldenstierne, datter af Peder Nielsen Gyldenstierne og (Ukendt) Gertsdatter Ulfstand.

Død:
"Levede endnu da hun 1432 solgte Gods til Hr. Steen Basse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henrik Jensen Reventlow, af Fyn. Henrik (søn af Jens Nielsen, af Od og Ingegerd) blev født før 1345; døde efter 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Jensen Løvenbalk, til Aunsbjerg. Erik (søn af Hr. Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg og Odsgaard og Ellen Pedersdatter Munk) døde før 1453. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1430; Hofsinde
• Titel: 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"Tjente omkring 1430 som hofsinde hos kong Erik, 1441 ridder ved Christopher af Bayerns kroning i Stockholm, forsvarede samme år Aagaard "og måtte vandre fra sin Gaard kun med en Stav i sin hånd, og gik hans Gaard, Gods og alle hans Breve op i Luer", sluttede 1442 med sin broder, biskop Gert, på egne og deres broder, hr. Anders Pedersens Vegne med fru Mette Jensdatter (Due) af Lolland, hr. Lyder Kabels efterleverske, et forlig om al arv, som hende var tilfaldet med dem efter hendes husbond, deres broder, hvorefter hine fik overladt al deres ret i bopenge, boskab og pantegods for 2000 mk. Lybsk undtagen Mors og Abildtorp (Lolland), for hvilken sum hun oplod dem alt sit gods i Han herred og Hannæs, hvilket gods deres fader, hr. Peder Nielsen, havde haft i pant af hr. Per Basse, og hende tilkommet efter hendes forældre. Medbeseglede 1443 broderen biskop Gerts gældsbrev til Henrik Blik, skænkede 1447 med sin hustru Pernille *Mogensdatter deres tjener Henrik Sak en gård i Stenum i Jerslev herred, pantsatte 1449 til bispen af Viborg to gårde i Lovns sogn, nævnes 1450 til Bregentved, som han havde købt af Laurids Bydelsbaks arvinger, gik 1452 (af Aagaard) i borgen for hr. Anders Nielsen Banner, blev 1454 sammen med sin Broder hr. Anders Pedersen af Oluf Lunge til Odden, hr. Niels Eriksen af Tim og Jes Olufsen af Bustrup forligt med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) og dennes broder Peder Eriksen om al ret til Aagaard; fik Stora Markie (Skytts H.) med sin frue, oprettede testamente 13. januar 1456 på Bregentved og overlod dets udførelse til sin søstersøn, fornævnte hr. Erik Eriksen og sin stifsøn Axel Lagesen Brok, bestemte til sit hvilested Sortebrødreklostret i Næstved, død kort efter og begravet her, men liget blev omkring 1530 flyttet til St. Bents Kirke i Ringsted, hvor hans gravsten findes, rejst af sønnen "D. Nicholaus Petri Miles de Aagaard, Pater Mauricii".
(S. 11, L. 11) Mangs, læs Mogens; L. 4 f. n. Pernille skrives til Markie (XXII 298); Kirsten = Karen, Morten Jensen Gyrstinges f. 1379 (XIII 136). [2]" (Holbek & Brun)



Begravet:
Bisat bef 1457 i Sortebrødre Kloster, Næstved, Tybjerg, Præstø. Genbegravet i Ringsted 1530, ligsten afbildet.

Niels blev gift med Pernille Munk, til Markie før 1445. Pernille (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde cirka 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
• Beskæftigelse: eft. 1464; Fredløs

Notater:

Levned:
"til Tange og Palsgård (Bjerre H.), skrev sig til Palsgaard, som han formentligt erhvervede sig gennem ægteskab, var 1447 Ridder, Rigsraad formentligt i 1453, men med sikkerhed i 1455, sad ofte i Rettertinget, 1450-64 Lensmand paa Riberhus, som han siden mistede da han blev dømt fredløs, uvist hvorfor, ligesom det er vanskeligt at forklare hans samtidige medlemskab af Rigets højeste Domstol.
1455 tilsagde Claus Rantzau, at når denne ville lade ham faa det Gods, der tilkom ham efter hans Mors Søster, Fru Elenas Brev, ville han betale dets værdi, 1468 deltog i forhandlingerne i Halmstad med Svenskerne, 1486 fik tilgivelse for sin forseelse og Nørre og Øster i Pant mod at frafalde sine krav paa Riberhus. Levede 1490, var død ca. 1491 (mellem 5. juli 1490 og 10. juli 1492)." (Holbek & Brun)

Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard, Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447 og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201); en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand paa Riberhus 1454 og maaske ogsaa 1464, men derimod næppe efter 1469; det ser nærmest ud, som om han er blevet afsat fra Lenet, og det endskjønt han endnu 1486 paastod, at han havde Panteret i det. I det sidstnævnte Aar rejste han derfor Erstatningskrav mod Kong Hans, som imidlertid paa sin Side fremkom med svære Beskyldninger mod Hr. L., der vise denne som en voldsom og lidet lovlydig Natur. Særlig betegnende er en Oplysning, man herigjennem faar om, at L. N. i hele 32 Aar havde været fredløs, - en Oplysning, som unægtelig maa vække en ikke ringe Forundring, da han baade under Christian I og under Hans nævnes saa ofte som nærværende ved Rigsraadsmøder og andre Forhandlinger om Statens Anliggender, at man paa Forhaand vilde anse noget saadant for omtrent utænkeligt. Kong Hans lod sig dog nu i 1486 af Hr. L. s Brodersøn Erik Ottesen bevæge til at gaa ind paa et Forlig, der mægledes af nogle Rigsraader, og hvorved Hr. L. maatte opgive alle Krav paa Riberhus mod at faa Nørre- og Østerherred i Varde Syssel i Pant for 2500 Mark, uafløst for Livstid. Hr. L. forekommer derefter fremdeles som Rigsraad, saaledes 1489, og levede endnu 1490; men i 1492 synes det, som om han har været død. Hans Hustru Kirstine var en Datter af Hr. Anders Hack og den «ildonde» Fru Gertrud Mogensdatter Munk; hun levede endnu 1492. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 176 ff. ; William Christensen). (DBL 1. udg)

Beskæftigelse:
1450-1464 paa Riberhus

Beskæftigelse:
Rehabiliteret 1486, hvor han angiveligt havde været frreløs i 32 år.

Ludvig blev gift med Kirsten Andersdatter Hak cirka 1457. Kirsten (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Tange, - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til København, anordnede sjælemesser og sit gravsted, lod så pilen trække ud og døde deraf." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Nielsdatter Banner. Ide (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde før 1485 i Tange, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Høvedsmand

Notater:

NB. Knud Prange tilbageviser det første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard". (Holbek & Brun)

Levned:
"til Engelholm (Tørrild H.) og Stensballegaard (Voer H.), hans mor var ifølge sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede med sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte med sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd.

Beskæftigelse:
På Koldinghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Madsdatter. Abel (datter af Mads Nielsen, i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk) døde før 1 maj 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. Karen (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) døde efter 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm, kaldes 1431 Stygge Nielsen og beseglede da til vitterlighed m. sin faster, fru Elsebe, men 1433 Andreas Styggy, 1447 ridder, 1466 fik af sin bror, hr. Otte, skøde på dennes part i Hevringholm, havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening, 1473 sendebud til forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, død tidligst 1478." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Eilersdatter Rønnow. Berete (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1419, Kolding, Brusk, Vejle; Høvedsmand; Adresse:
  Koldinghus

Notater:

Levned:
"Beseglede 1417 forliget med Hertugdømmerne og 1419 forbundet med kongen af Polen, var da høvedsmand på Koldinghus, beseglede 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, og 1423, endnu høvedsmand på Koldinghus, forbundet med Hansestæderne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Munk. Gertrud (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde skønnet 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1402; Lensmand
• Titel: 1406; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Gotskalk Eriksen Rosenkrantz (d. aft 1436),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (d. aft 1429),
(Ukendt) Erisdatter Rosenkrantz.

Levned:
"Var 1402 lensmand i Vester Götland og gav da Peder Nielsen Porse fuldmagt til at modtage alt det Gods i Moltrup S. som han fik med sin Husru, Ridder 1406 og beseglede samme år sammen m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz et af drosten hr. Erik Krummedige udstedt vidne om, at dronning Margrethe gav Grødersby m.m. til Slesvig Domk., fører skaktavlen i sit sigil, gav fem gårde i Emmerlev og Sejerslev til Emmerlev k., 1412 nævnes som forlover ved et forlig mellem dronning Margrethe og hertuginde Elisabeth." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ii Vester Götland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt. Eggert (søn af Christiern Frellavsen Frille og Ermegaard Eggertsdatter Altena) blev født cirka 1400; døde den 5 feb. 1470; blev begravet i 1470 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Beate Iversdatter Jul, der 1453 bortlejede Hr. Henrik Knudsen sin Aalegaard i Klakring og 1472 gav sin Søsterdatters Ægtefælle Bent Bille Afkald for Skifte mellem sig og Hr. Eggert Frille, levede endnu 1484." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr, Niels Manderup, til Barritskov . Niels (søn af Hr. Niels Manderup, til Barritskov og Bodil Muus, af Steenalt) blev født efter 1408; døde mellem 18 mar. 1449 og 18 mar. 1450 i Barrit, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lars Johansen. Lars og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skulde 1462 med 13 andre gjøre Skovskjel i en Trætte mellem Hr. Tyge Lunge og Maribo Kloster, og beseglede s. A. til Vitterlighed i Stubbekjøbing i et til Hr. Johan Oxe udgivet Skjøde, boede 1464 selv i Stubbekjøbing, siges 1495 at have havt en Gaard i Renge fra den Tid Hr. Oluf Lunge gjorde Skifte, hvorfor den i over 40 aar ikke havde være i Hr. Olufs Arvingers Værge." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Pedersdatter Grubbe. Karen (datter af Peder Grubbe, til Alslev og Karen Jepsdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bramslykke (Musse herred), beseglede 1470 til vitterlighed med sin brodersøn Peder Reberg, købte 1472 gods sammen med denne og tog sammen med hr. Nanne Jensen (Qvitzow) vidne på Sjællands Landsting om samme skøde, mødte 1486 på skiftet efter sin første hustrus fader Anders Pedersen af Tybjerg, tilskødede 1493 hr. Eskild Gøye gods i Radsted og Vester Ulslev, som samme hans hustru og hendes børn arvede efter hendes broder Steen Andersen." (Holbek & Brun)

Claus blev gift med Anne Andersdatter Godov, til Bramslykke før 1486. Anne (datter af Anders Pedersen Godov, til Tybjerg og Bramslykke og Maren Jakobsdatter Lunge) døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ditlevsdatter Daa. Sophie (datter af Ditlev Daa og Mette Andersdatter Godov) døde efter 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Nielsen Rosenkrantz, til Tange. Niels (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og (Ukendt) von Rantzau) døde før 25 apr. 1452 i København; blev begravet før 1452 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Titel: 1452; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sophie Mogensdatter Galt, til Rubjerggaard og Skumstrup (d. aft 1531).

Levned:
"Banner, Anders Nielsen, –1486, Rigsraad, var en af de rigeste og anseteste danske Adelsmænd i det 15. Aarhundrede. Efter sin Fader, ndfr. nævnte Hr. Niels Eriksen B., havde han arvet Vinstrup i Sjælland, efter sin Moder, den bekjendte rige Fru Johanne Andersdatter, arvede han den gamle Herregaard Asdal, og ved sit Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gotskalk Andersen til Kokkedal, fik han sidstnævnte Hovedgaard; desuden ejede han flere mindre Hovedgaarde, Højris, Assendrup, Drefsholm osv. 1452 nævnes han alt som Ridder og Medlem af Rigens Raad, 1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev stærkt knyttet, i det ikke blot hans Fader havde haft dette Len, men hans Søn og Sønnesøn fik det senere. Under Kongens Ophold i Norge 1486 indsattes Hr. Anders til tillige med Bispen i Ribe og Oluf Mortensen Gyrstinge at lede Regeringen i Jylland saa længe, men inden Aaret var omme, døde han. Efter Fru Kirstens Død havde han ægtet Sophie Mogensdatter Galt. Bekjendte ere hans vidtløftige Processer, bl. a. med Provsten i Børglum og Prioren i Hundslund Kloster, der endog udvirkede en pavelig Bandsættelse mod ham, af hvilken dog Kongen og Rigens Raad dømte ham løs. (Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; (Thiset)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) — var 1445 Ridder og Rigsraad, 1459 ved Forliget paa Segeberg mellem Kongen og Ærkebispen af Upsala, gjorde 1465 Lovhævd paa Aasendrup Hovedgaard indtil Dronningens Forstrand, 1470 Lensmand paa Aalborghus, forestod 1486 med Biskoppen i Ribe og Oluf Mortensen (Gyrstinge) Regeringen i Jylland under Kongens Fraværelse i Norge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Anders blev gift med Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne før 1467. Kirstine (datter af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Vil Thomesen Galskyt, til Odden (d. aft 1485).

Død:
"Skødede 1507 en gård i Vennebjerg herred til Hjørring kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte 1494 til sin Søn Christian Skram 6 Gaarde i Næraa og Ryslinge" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard. Peder (søn af Hr. Christiern Skram, til Mattrup og Kirsten Jespersdatter Raasted, til Nørholm) døde før 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Friis af Haraldskær (d. 1483). Børn i ægteskabet: Niels Friis af Haraldskær (d. 1508),
Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær (d. aft 1523),
Jep Friis af Haraldskær (est 1460 -1547).

Død:
"Nævnes 1483 som Enke "af Irup". Friis af Haraldskær (S. 84) Peder til Irup død 1483 sabbato s. pentecoste (17 Maj), ifølge Stenen døde Hustruen s. A. (CAJ, Nr. 77)" (Holbek & Brun)

Begravet:
O. 1483. Peder Friis. »Hic iacet nobil(is) vir Petrus Friis, qui o(biit) an(n)o D(omi)ni mcccclxxxiii sab(a)to s(an)c(t)o p(e)n(teco)ste una cu(m) nobili contorali sua d(omi)na Cristina, filia Nico[la]i, q(ue) o(biit) anno eod(em)« (»Her ligger ædelig Mand Peder Friis, som døde i Herrens Aar 1483 paa den hellige Pinselørdag (17. Maj), tilligemed sin ædle Ægtefælle, Fru Cristine Nielsdatter, som døde samme Aar«). Hvidgraa, gotlandsk Kalksten, 243 ×166 cm; Randskrift med Minuskler, i Hjørnerne Cirkler med livfulde Evangelisttegn, der holder Skriftbaand. Forneden i Midtfeltet ses Friis’s og Banners hjelmede Vaaben, hvis Hjelmløv breder sig over næsten hele Feltet. Den smukt udførte Sten er udgaaet fra »Aarhus-Bispemesters« Værksted, hvorfra bl. a. ogsaa Jens Iversen Langes Sten i Aarhus Domkirke stammer64. Laa i Slutningen af 1700’erne i nordre Korsarm »op imod Koret og Alteret« (Abildgaard), »ved den anden Rad af Kvindestolene« (Thura), »hvor før var Kong Olufs Alter«65, men er nu opsat paa nordre Sideskibs Østvæg. (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Nielsen Høeg, til Eskjær, Vang og Lyngholm. Eskild (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde før 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Rud, til Vognserup. Peder (søn af Vilhelm Rud, til Vognserup og Helle Henriksdatter Ulfstand) døde før 27 maj 1504; blev begravet før 1505 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jens Mortensen Seefeld, til Refsnæs (d. bef 1499). Børn i ægteskabet: Anders Jensen Seefeld (d. aft 1499),
Niels Jensen Seefeld (d. aft 1537),
Ellen Jensdatter Seefeld (d. aft 17 aug. 1519, Stubberup, Ove, Hindsted, Aalborg),
Ide Jensdatter Seefeld, (d. aft 1519).

Familie/Ægtefælle/Partner: Aage Tullesen Sparre, i Skaane, til Hageløs. Aage (søn af Tulle Tygesen Sparre, til Hageløs og Christence Henriksdatter Ulfstand) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1480; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Clausholm og Græsede, som han genopbyggede, og Skjærvad, nævnes som anført 1443, havde to år efter endnu ikke fyldt 18 år, hvorfor stiffaderen havde hans gods i værge, blev alt 1449 ridder, fejdede 1457 tillige med sin halvbroder Maurids Nielsen (Gyldenstierne) imod bispen i Børglum, fik 1458 Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg herred) på skiftet efter sin husfrues fader, var 1465 rigsråd, arvede 1472 meget bøndergods efter fru Johanne af Vemmetofte, 1480 lensmand på Dragsholm, 1482 på en sendelse til Norge, 1483 afsending til mødet med de svenske i Halmstad, forseglede s.å. kong Hans' håndfæstning, stiftede 1498 sjælemesser for sig og sin hustru i Antvorskov Kloster, død 26. april 1498 vistnok på Gunderslevholm, hvorfra han 19. april udstedte et vidnesbyrd; han var en af sin tids største godssamlere, men forsømte dog ikke at betænke kirker og klostre. (S. 103) Hr. Axel Lagesen var næppe 1480 lensmand på Dragsholm. Han nævnes nok „på Draxholm" dette år, men D. er vist en læsefejl for Claxholm (Clausholm). [3]" (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Dragsholm (Claxholm?).

Axel blev gift med Ellen Ovesdatter Lunge før 15 sep. 1454. Ellen (datter af Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup og Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Høvedsmand
• Titel: 1490; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Estrup og Bregenholm, som 1472 udlagdes ham på skiftet efter forældrene, og Frøbjerg (Bog herred), var en ustyrlig og voldsom natur og er især kendt for den langvarige fejde, som han i årene 1460 til 1475 førte med slægten Rosenkrantz, var 1468-69 lensmand på Koldinghus, fik 1472 udlagt Vemmetofte på skifte efter fru Johanne Nielsdatter, dræbte 1486 en anset borger i Randers Niels Paaske, forseglede som væbner hyldingen i lund 1487, men var 1490 ridder, angives at være falden på Ditmarsktoget, men levede dog endnu 1503, da han gav en gård til Sct. Hans kloster i Odense for sin sjæls frelse. Fru Else Laxmands 1. ægtefælle hed hr. Oluf Nielsen Galen og den i skiftet 1509 omtalte Oluf Olsen er deres søn (jvf. ndf. S. 501). [2]
Hr. Lage B., hans 1. Frue hed Else Poulsdatter Laxmand. [3]
* Man ved ikke præcist hvornår drabet på Niels Påske foregik. Det bliver fremført i bogen "Fejde og magt i senmiddelalderen" af Jeppe Büchert Netterstrøm, at det sandsynligvis har foregået et sted imellem 1466-1468. (Se side 155, fodnote 319). [4]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1468 - 1469 på Koldinghus.

Titel:
Væbner1487.

Lage blev gift med Else Poulsdatter Laxmand før 1460. Else (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lage blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg efter 1466. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup. Iver (søn af Jens Pallesen Juel, til Øgelstrup og Karen Christiernsdatter Fasti) blev født efter 1408 i Raasted, Ulfborg, Ringkøbing; døde i 1468 i Grinderslev, Nørre, Viborg; blev begravet i 1468 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Ingeborg Jepsdatter, af Kjeldstrup. Barn i ægteskabet: Christen Hvas af Ormstrup, til Rolsøgaard (d. aft 1492).

Notater:

Gift 2: med Fikke Lauridsen, til Speilsby (d. aft 1438). Børn i ægteskabet: Johan Fikkesen, til Broholm (d. aft 1501),
(Ukendt) Fikkesdatter.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Rud. Jens (søn af Hr. Jens Rud og Alhed Clausdatter Grubendal) døde efter 1414; blev begravet efter 1414 i Næstved, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz, til Stensballegård. Niels (søn af Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm og Abel Madsdatter) blev født cirka 1440 i Vær, Voer, Skanderborg; døde før 2 jul. 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"1483 til vitterlighed med hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), skiftede med sin søster Ingierd Nielsdatter, hr. Niels Timmesens efterleverske, efter deres fader hr Niels Eriksen af Tim og moder fru Mette Jensdatter, og fik fru Ingierd deres mødrene gård Langtind og alt deres gods i Ginding herred, 10 gårde i Havrebjerg sogn samt to gårde i Borbjerg sogn, Hjerm herred, Borbjerg og Skylvad, medens resten skulle tilfalde ham; lensmand' på Holbæk, skrives 1492 til Tim." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Holbæk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Regitze Torbernsdatter Bille. Regitze (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde før 1510; blev begravet i Tim, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Pantsatte 1504 som enke en gård i Lillerød til Oluf Daa." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Rud, til Vognserup. Peder (søn af Vilhelm Rud, til Vognserup og Helle Henriksdatter Ulfstand) døde før 27 maj 1504; blev begravet før 1505 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Hans Aagesen Thott, til Bjurum den 23 okt. 1473. Hans (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde mellem 20 dec. 1491 og 21 dec. 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"fik 1486 af Niels Eskildsen Lovhævd på Vraagaard (Hindsted H.) og gaves hende af Hr. Niels Høeg og frue Karen »for den Ære, Dyd og Kærlighed, hun havde bevist ham, hans Hustru og sine broderbørn« tilsagn om at ville hjælpe og hende, hvis hun skulle frafalde sit forsæt, at ville give sig St. Clara kloster i Roskilde; overdrog s.å. sine broderbørn al sin rettighed i Asdal og Kokkedal." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Due Thott, til Krogholm. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Sophie blev gift med Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm før 13 jan. 1456. Erik (søn af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) blev født cirka 1427; døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1443; Hofsinde
• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1452; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen G. (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I’s Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstjerne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 13 f. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 535. (Kr. Erslev. ). (DBL 1. udg.)
Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den "Blev 1443 slået til ridder ved kong Christopher af Bayerns kroning, skænkede 1446 med sin trolovede, jomfru Hilleborg, 3 gårde i Asperup til sognepræsterne i Vends H, fra omkring 1452 i rigsrådet, medbeseglede 1455 kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs lensbrev på Slesvig, 1457 af Restrup, fik 1459 sammen med hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilskødet Møgelkjær af Henneke Limbek, beseglede 1460 hertugdømmernes privilegier, var blandt dem, der 1462 sendte borger og råd i Bremen et undsigelsesbrev, fik 1463 af kong Christiern pantebrev på Bygholm slot og Horsens by, 1465 medlover for kongens forlig med ærkebiskop Jens af Uppsala, levede 1466, 4. januar, men var død 2. oktober 1467, da hans enke, fru Hilleborg, af kongen fik taget sig og sine børn med alt deres gods og "Hion", Voruede og tjenere overalt i Danmark i sin kongelige fred." (Holbek & Brun)

Død:
"Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker)

Begravet:
"(Fig. 220-22), o. 1467. Knud Henriksen (Gyldenstjerne), (†før 2. okt. 1467), rigsråd, og hustru, Hilleborg (Skinkel), (†5. febr. 1494). »[Hic jacet strenuus miles d(omi)n(us) canutus henrici q(ui) o(biit) an(n)o d(o)m(ini) mcdlxviii[!] inf(ra) octa(vas) michaelis cum uxore sua d(omi)na hilleborg q(ui) o(biit) an(no) d(omi)n(i) mcdlxx](xxiiii die agathe virginis)« (Her ligger den tapre ridder, hr. Knud Henriksen som døde i det Herrens år 1468(!) inden for ottendedagen (efter) S. Michaels dag (29. sept.)
med sin hustru, fru Hilleborg som døde i det Herrens år 1494 på jomfru Agathes dag (5. febr.)) (Bircherod, Monumenta nr. XLVI; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 12; Løffler 33). Jfr. s. 1225f.
Lys gråbrun kalksten, 295,5x150,5 cm. Kanterne delvist udbedret med cement. Udsparinger i stenen med riffelhugning viser, at randskriften med hjørnecirkler og ægteparrets våbenskjolde i midtfeltet har været udført i et andet materiale, fæstnet på stenen med jernsøm og bly, hvoraf endnu enkelte spor ses. Som det fremgår af en beskrivelse fra 1606, var gravstenen således 'omlagt med messing' og våbenerne midtpå tilsvarende 'udstukket i messing'.56 En supplerende, formentlig senere tidsangivelse (dele af hustruens dødsår samt -dagen) er hugget i tolinjers indskrift i reliefminuskler inden for den lodrette randskrift nederst til venstre. Denne del er formentlig af pladsmangel og som udtryk for den senere tilkomst placeret uden for metalpladerne. At dømme efter den tegnede afbildning hos Bircherod (fig. 221) har Hilleborg Skinkels navn og dødsårets første del antagelig - med mindre typer - været anført på randskriftens venstre lodrette del over den indhuggede tilføjelse og næppe, som gengivet på kobberstikket fra samme værk (fig. 222), på randskriftens lodrette højre del. Indskrift med minuskier; skilletegn i form af rhomber samt (mellem de to sidste ord) kurveblomstlignende ornament. Hjørnecirkler med evangelistsymboler (øverst tv. og th. Mattæus og Markus, nederst tv. og th. Lukas og Johannes). Midtfeltet var smykket med ægteparrets våbenskjolde, vendt i courtoisie mod hinanden, til heraldisk højre Gyldenstjerne, til venstre Skinkel ..." Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Hilleborg Skinkel i 1446. Hilleborg (datter af Otte Skinkel, til Iversnæs og Enggaard og Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) døde den 5 feb. 1468; blev begravet i 1468 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup. Esge (søn af Jens Jensen Brok, af Estrup og Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm) døde den 3 maj 1441 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle i 1447. Corfitz (søn af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde før 11 jun. 1494; blev begravet før 1494 i Præstø, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1442, Jordløse, Sallinge, Svendborg; Adresse:
  Søbo Herregård
• Titel: 1451; Ridder

Notater:

Levned:
"til Søbo og Krengerup (Båg herred), udstedte 1429 kvittering til Ratlof Friis for noget gods, denne havde overdraget ham på hans broderbørns vegne, mødte 1438 på Fynbo landsting for Eggert Christiansen, stadfæstede 1444 det af moderen 1432 udstedte skøde, beseglede 1446 Lollands Vilkår, 1448 til vitterlighed m. sin brodersøn Ove Tagesøn, var 1451 ridder, levede 1459, 14. april, men var død 24. marts 1460." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Joachim Henriksen Reventlow opførte i 1442 Søbo i Jordløse sogn på den sydvestlige del af Fyn. Søbo blev familiens sædegård, dvs. deres primære hjem i næsten 100 år. Søbo gik i arv fra far til søn hos Reventlow-slægten indtil Jacob Reventlows død i 1564." (Danske Herregårde)

Familie/Ægtefælle/Partner: Alheid Evertsdatter Moltke. Alheid (datter af Evert Moltke, til Lyngby og Bodil Truelsdatter Gagge) døde før 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Hakonsdatter Frille. Cathrine (datter af Hakon Christiernsen Frille, til Løncho og Elin Claesdatter Kurck) døde efter 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1411; Ridder

Notater:

Gift 1: med Eslif Kerkendorp (d. aft 1411). Børn i ægteskabet: Henrik Tagesen Reventlow (af Fyn) (d. 12 Jun 1441),
Ove Tagesen Reventlow (af Fyn), til Vinge (d. btw 1477-1483).


Levned:
"Var 1411 Ridder og tilskjødede da Bisp Peder i Roskilde af sin Frues Arv efter hendes Broder Hr. Zabel Kerkendorph i Hørby, 1412 Forlover ved Forliget med Hertuginde Elisabeth" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Andersdatter Hvide. (Ukendt) (datter af Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jensdatter Kiste. Karen døde efter 1427; blev begravet efter 1427 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Thomesen Lange, til Lydom. Niels (søn af Thomes Iversen Lange) blev født cirka 1370 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde efter 1416. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Munk. Mogens (søn af Oluf Munk, til Krogsgaard og Kleitrup og Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård) blev født i 1476 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde den 3 dec. 1558; blev begravet cirka 1558 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Hofsinde

Notater:

Død:
"Levede 29. juli 1503, var død 1525." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Jepsdatter Sparre, i Skåne. Christence (datter af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) døde før 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Iversen Skeel, til Nygaard (aft. 1460, Nygaard, Møgtved, Brusk Vejle - aft 1528), Børn i ægteskabet: Ane Hansdatter Skeel, til Palsgaard (d. aft 1558, Palsgaard Gods, As, Bjerre, Vejle),
Iver Skeel, til Nygaard (f. Nygaard, Møgtved, Brusk, Vejle - 1540),
Ludvig Skeel (d. bef 1528, Ry Kloster, Ry, Hjelmslev, Skanderborg).

Notater:

Gift med Oluf Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Estvadgaard (c. 1450 - 1504). Børn i ægteskabet: Otte Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1 Jul 1532),
Jørgen Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1547),
Anders Olufsen Hak Gyldenstierne, til Palsgaard (d. 16 Oct 1534, slaget ved Svendstrup),
Ludvig Olufsen Gyldenstierne, til Palsgaard (d. aft 1540),
Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536),
Lene Olufsdatter Gyldenstierne, til Estvadgaard (d. aft 1554),
Elsebe Olufsdatter Gyldenstierne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Thomes Iversen Juel, til Astrup. Thomes (søn af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Karen Vestenie) døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bertel Tinhuus. Bertel (søn af Esbern Tinhuus) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Niels Gundesen Lange (tre Roser), til Lydum og Hennegaard (c. 1430 - 28 Oct 1511).
Yderligere børn i ægteskabet: Hr. Thomes Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum (d. 1521),
Niels Lange (tre Roser) (d. 1 Jun 1505),
Claus Nielsen Lange (tre Roser),
Jørgen Nielsen Lange (tre Roser),
Hans Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum og Kjærgaard (c. 1475 - 15 Feb 1535),
Otte Nielsen Lange (tre Roser),
Gunde Lange (tre Roser), til Tornumgaard (d. 9 Feb 1547),
Karen Nielsdatter Lange (tre Roser) (d. 1555),
Ide Hansdatter Lange (tre Roser) (d. Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Levned:
"Havde 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, døde 92 år gammel." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1516; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hevringholm. nævnes 1479, 1486 hofsinde og skulle da og i 1501 følge kongen til Norge, 1501-1502 sammen med sin bror Timme i Norge i anledning af hr. Knud Alfsens opstand, 1516 havde Skarpenbergs gods på Mors i forlening, som søstersønnen Otto Krumpen fik løfte på, død ca. 1535, skifte holdtes 10. okt.1552." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skarpenbergs gods på Mors.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Claus Pedersen Rosenkrantz, til Kogsbøl (d. aft 1436).

Levned:
"Til Kogsbøl, var 1393 medudsteder af et vidne på Hvidding herredsting og fører skaktavlen, var 1397 tilstede på Urnehoved Landsting, beseglede 1415 til Vitterlighed m. hr. Erik Krummedige, død 1418 da der af Gods i Birkelev blev stiftet årtid for ham, hans hustru og deres sønner." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Lund, til Lundsgaard (d. aft 1438). Barn i ægteskabet: Markus Lund, til Lundsgaard.

Notater:

Levned:
"til Sandholt, fik 1450 livsbrev på Orebirk efter forældrene." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm. Bent (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde før 26 jun. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ermegard blev gift med Hr. Philip Axelsen Thott cirka 1455. Philip (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født efter 1419; døde den 4 nov. 1464 i Gotland, Sverige; blev begravet i nov. 1464 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1474; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Barritskov, gav 1454 en Gaard til Mariager Kloster, var 1458 Væbner, lod 1459 tage Vidne af Bjerre Herredsthing, at alt Marsk Palnes Gods i samme Herred, som han og hans søskende har i værge, var Hr. Niels Manderup af Barritskovs rette Arvegods, og havde hans Fader, Gamle Niels Manderup af Barritskov, det før ham hans Tid ulast og ukjært og siden fornævnte unge Hr. Niels manderup og efter dennes Død hans Børn Niels Manderup og hans søskende, var 1464 og 1471 væbner men 1474 Ridder og betegnes da som "hæderlig Svend og velbyrdig N. M. Ridder" men 1475 som velbaaren Mand, Hr. Niels M. Ridder, fik da paa Jelling Sysselthing et Stokkenævn bl. A. af en Mand, som mindedes 80 Aar og tjente hans "Oldefader" Hr. Manderup, at Barritstykke var fri Enemærkeskov til Barritskov i denne hans "Oldefaders" Hr. Niels Manderups, siden i hans Husfrue Fru Bodils, siden i deres Søn, Hr. Niels Manderups og nu i dennes Søn af samme Navns Tid og denne sidste har havt den i tyve Aar uden Bramerslykke, som hans "Old Oldefader" Hr. Mogens Jensen pantsatte for to Stykker Leidisk paa Grund af et Drab, pantsatte 1483 Barritskov til sin Frue for 800 Mark, var vistnok + 1484 som Slægtens Sidste Mand." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1458 - 1471.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Saxesdatter. Barbara og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Andersen Basse, i Bildsø. Jens (søn af Anders Nielsen Basse, i Drøsselbjerg og Helene Manderup) døde efter 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang. Peder (søn af Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard og Sophie Pedersdatter Høg) døde mellem 1472 og 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Nielsen Rotfeld, til Bratskov. Jens (søn af Niels Eriksen Rotfeld, til Bratskov og Biersholm og Ingeborg Jepsdatter Rosensparre) døde efter 23 sep. 1504 i Brovst, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Urup, hvortil han skrives 1487, nævnes 1480, blev såret i laaret ved slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Nævnes 1492 med sin broder Niels i et vidende af Loversyssel Bygdething, betænkes 1503 med sin hustru Anne i hendes morbroder Mester Hans Urnes Testamente. Beseglede 1512 sammen med Ove Skram og Peder Skram til Stovgaard til Vitterlighed et skjøde fra fru Annes Oluf Sommers til Erik Styggesen (Rosenkrantz) til Mattrup. Gjorde 24 Marts 1519 sit Testamente." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Timmesdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født efter 1440; døde før 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn. Anne (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ægtefællen giftede sig på ny 1459.

Ellen blev gift med Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard i 1449. Niels (søn af Jens Kaas, til Kaas og Maren Jensdatter Løvenbalk, til Taarup) blev født skønnet 1420 i Lihme, Rødding, Viborg; døde efter 1471 i Lihme, Rødding, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bege Andersdatter Skram (d. aft 1525). Yderligere barn i ægteskabet: Peder Skram, til Stovgaard og Sønderris (d. aft 1512).

Levned:
"til Stovgaard (Vrads H), var 1479 Bispens Official paa Hvolgaard og var da nærværende paa Jelling Sysselthing, skrives 1486 til Stovgaard, solgte 1487 en Gaard Ottersbøl til Ribe Kapitel, og da beseglede Broderen Christen Skram, var 1492 med denne nærværende paa Loversyssel Bygdething, beseglede 1494 til Vitterlighed med Fru Anne, Hr. Peder Skrams." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Hammergaard, Dejbjerglund og Varho (Varhod), nævnes 1487, beseglede 1494 til Vitterlighed med Fru Anne Hr. Peder Skrams, tog 1498 Lovhævd på to Enge i Selstrup og Hundrup Marker og skrives da til Varho, mageskiftede 1512 Jord paa Varhod Mark med Præsten i Giøring, takseredes 1525 med Adelen i Aarhus Bispedømme, havde 1527 med sin Slægt Patronatsret til et Vikarie i Bethlehems Kapel i Ribe Domkirke, gjorde 22. November 1528 et Mageskifte med Kongen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund. Mette (datter af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand

Notater:

Gift bef 1495 med Kirsten Jonsdatter Viffert (d. aft 1549). Barn i ægteskabet: Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner) (d. aft 1548).

Levned:
"Til Filshave i Nørre H., Salling (1498-1506), nævnes 1487 i hyldingen, beseglede 1495 (Niels Eskilds, i Fielshave) hr. Niels Høegs afhændelse af det denne tilhørende gods i Salling, hvilket han bekræftede samme år, boede 1496 på Filshave, blev 1505 forlenet med Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 lensmand på Bøvling." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 Bøvling.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Lyngholm (1495), skødet 1505 til Hr. Niels Høeg (Skødet medbeseglet af Brødrene Niels og Thomas) og Visselbjerg i Skads H. 1492, levede 1524." (Holbek & Brun)

Mikkel blev gift med Maren Christensdatter Steen den 15 nov. 1489. Maren (datter af Christen Steen, til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Thomas Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Anne Olufsdatter Glob (Due) (d. aft 1535).
Børn i ægteskabet: Anne Thomesdatter Høeg (Banner) (c. 1488, Skarregaard, Sejerslev, Morsø Nørre, Thisted - 8 Jul 1545),
Søren Høeg (Banner) (d. aft 1536),
Kirsten Thomesdatter Høeg (Banner), til Skarregaard.


Levned:
"I Skarregaard, blev 31 december 1500 med sin Hustru og nærmeste slægtninge indskevet i Helligbroderskabet i Rom." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ide Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Jens Spend, til Udstrup (d. aft 1506). Børn i ægteskabet: (Ukendt) Jensen Spend (d. bef 1526),
Anders Spend (d. c. 1516),
(Ukendt) Jensen Spend.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Barn: Sophie Nielsdatter Vognsen af Stenshede, til Lengsholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mortensen Vognsen. Niels (søn af Morten Nielsen Vognsen og Mette Eriksdatter Rotfeld) døde efter 1468. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Johanne Jørgensdatter Krumpen (d. 1553).
Børn i ægteskabet: Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg),
Anne Jacobsdatter Høeg (Banner), til Lergrav (d. aft 1552).

Beskæftigelse:
"Til Leergrav (1525), Eskjær, Vang og Kjølskegaard (i Forlening af sin Svoger Biskop Stygge Krumpen i Børglum) og i "Vormstrup". (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Vognserup, 1504 lensmand på Tryggevælde, tilskødede 1505 Christian Skram til Urup al sin del i Næraa og Ryslinge, nævnes 1524 i adelsforbundet mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, var 1536 en af adelens befuldmægtigede, der skulle besegle den store reces, holdt 1544 skifte med sin hustrus søskende.
Død 10. juli 1545, begravet i Kundby kirke; gift med Anne Lauridsdatter Knob, der 1544 blev tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind."

Død:
Ang. begr. i Kundby Kirke, Tuse, Holbæk [Ej nævnt i Danmarks Kirker]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født efter 1486; døde den 24 sep. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge. Albrecht (søn af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 3 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Ludvig Marsk Munk (d. aft 21 Nov 1500).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Axel Brahe.

Anne blev gift med Axel Axelsen Brahe, til Krogholm, Hammar, Vittskövle og Tundbyholm før 1500. Axel (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født cirka 1480; døde den 24 feb. 1551; blev begravet i 1551 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Munk, til Krogsgaard og Kleitrup. Oluf (søn af Malte Iversen Munk, til Kleitrup og Else Stigsdatter Munk) blev født skønnet 1424; døde efter 1493; blev begravet efter 1493 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lage Jepsen Saltensee, af Linde. Lage (søn af Hr. Jep Lagesen Saltensee, af Linde, til Starupgaard og Edel Christensdatter Munk, af Kovstrup) døde efter 1445. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
Bispegården Lønborggård (Lønborg S., Bølling H.), som efter hendes død blev overtaget af sønnen Erik Steen" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Steen, til Bækmark. Christen (søn af (Ukendt) Steenfeld og Beneditte Jensdatter Udsen, af Bækmark) døde efter 4 jul. 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner

Notater:

Levned:
"til Øgelstrup og Udstrup (1491-1501) (Sdr. Nissum S., Ulfborg H. ) - beseglede 1491 til vitterlighed for Oluf Mortensen Gyrstinge, 1496 for Niels Eskildsen (Banner), s. å. for Niels Eskildsen Høegs (Banner) skøde på Lønborggård, indvordede 1498 Radstrup, forseglede 1500 i Gudum Kloster til vitterlighed en af priorinde Elne Juelsdatter (Hjul) i Gudum udstedt forpligt, 1501 tilskødet Vibholt (Flynder S., Skodborg H.) af Jørgen Steen, endnu 1503 nævnt s. m. Tyge Jensen Seefeld, boede 1504 i Gudum Kloster »Hr. Pali«, medbeseglede 1505 Ulf Kalfs pantsættelse af Rattrup gods til Gudum Kloster, død før 1516, hvor Anders Spend til Rammegård måtte indløse Kærsgård (Fjaltring S., Vandfuld H.) af Palle Juels arvinger." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"... , før 1516. Væbner Palle (Iversen) Juel, †før 1516, med hustru, Ellen (Mogensdatter Spend). »Hic jacet/ pal( n) o iiuel ar[m]iger de utstrop cu(m)/ uxore/ sua domina elena benedicti req(u)iesca(nt) i(n) pace« (Her ligger væbner Palle Juel til Udstrup (Sønder Nissum Sogn, Ulfborg Hrd.) med sin hustru, Ellen(.) Gid de velsignede må hvile i fred). Våbensten i lys grå kalksten; en brudlinje, skråt hen over stenens midte er repareret med cement, 222×104 cm. Randskrift med gotiske reliefminuskler i forsænkede bånd, afbrudt ved hjørnerne af evangelistmedaljoner; indskriftens sidste to ord er anført over linjen; rombeformede skilletegn. Øverst tv. og th. ses symbolerne for Mattæus og Johannes, nederst, gengivet omvendt i forhold til
de øvre, tv. og th. ses Markus og Lukas. Alle fire evangelister holder skriftbånd, tilsyneladende dog uden indskrifter. På stenens midte ses ægteparrets våbenskjolde, Juel over Spend. Stenen var 1767, 1773 og endnu 1863 opsat på søndre korsarms østvæg. Som anført af Søren Abildgaard (1773, jf. fig. 56b) dækkedes stenens underparti på daværende tidspunkt af et stolestade og andet træværk, således at de nederste hjørnemedaljoner ikke kunne aftegnes. I dag placeret på gulvet i søndre korsarm, nær sydmuren." (Dabmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup. Ellen (datter af Mogens Spend, til Udstrup og (Ukendt) Rodsteen) døde mellem 1505 og 1516; blev begravet i Gudum, Skodborg, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Hessel (Sønder H. Dyrs), pantsatte 1463 to af sin hustrus gårde i Kragerup til Bent Krabbe og beseglede da hr. Mikkel Rud med ham, tilskødede 1470 sin kære svoger Claus Bryske al sin hustrus rettighed i gods i Arts, Løve og Flakkebjerg herreder, hvilket Claus og hans broder hr. Iven Bryske havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks. Var død 1479." (Holbek & Brun)

Christiern blev gift med Kirstine Hartvigsdatter Bryske, til Kragerup før 1453. Kirstine (datter af Hr. Hartvig Bryske og Kristine Nielsdatter Hak) blev født efter 1381; døde mellem 1479 og 1481. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eiler Bryske, til Dallund, Langesø, Margaard og Slumstrup (d. 5 Feb 1529). Børn i ægteskabet: Iven Bryske (d. aft 1531),
Anton Bryske (d. 11 Jul 1566, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Claus Bryske (d. 1537, Nyborg Købstad),
Gert Bryske (d. 13 Jun 1552, Dallund Slot, Søndersø, Skovby, Odense),
Sidsel Bryske (d. 7 Feb 1573, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Inger Bryske (d. bef 1551),
Lisbet Bryske.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm og Berete Eilersdatter Rønnow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 13 apr. 1533 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1533 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Gjord Nielsen Drefeld (d. 1520).
Børn i 2. ægteskab:
Ingeborg Gjordsdatter Drefeld (d. 15 Apr 1551, Tyrrestrup Gods, Søvind, Voer, Skanderborg),
Anne Gjordsdatter Drefeld (f. aft 1502).


Levned:
"Levede 1509 som Enke. Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Laxmand, til Valden. Poul (søn af Peder Poulsen Laxmand, til Valden og Margrethe Thorkildsdatter Brahe) døde den 22 jun. 1502 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet i 1502 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1497; Ridder
• Beskæftigelse: 1501; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Niels Eriksen, –1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503). Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson. Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nyde og beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (ɔ: Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad. Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, Fru Anne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold. Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslag i hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaarde i Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltes stærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 56 ff., A. Heise.) (DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1501-1504, Rigshofmester 1513.

Begravet:
Ligsten afbildet.
Begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø cirka 1487. Birgitte (datter af Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø og Anne Jensdatter Present) blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Skanderborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Anna Henriksdatter Meinstorp cirka 1491. Anna (datter af Hr. Henrik Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa) blev født cirka 1475; døde den 20 jan. 1535; blev begravet i 1535 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1476 med Hans von Ahlefeldt, til Tørning og Haseldorf (c. 1440, Tørning, Gram, Frøs, Haderslev - 17 feb. 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten).
Børn i ægteskabet: Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517),
Henrik von Ahlefeldt (aft 1476 - aft 1490),
Anna von Ahlefeldt (f. aft 1476),
Elsebe von Ahlefeldt (f. aft 1476).

Notater:

Død:
Døde sist på året. Begravet i Korsbrødre Kloster, Odense

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen

Vibeke blev gift med Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup før 1491. Predbjørn (søn af Claus Podebusk, til Vosborg og Jytte Conradsdatter Moltke) blev født i 1460 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde den 11 dec. 1541 i Fausing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1541 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Kristine blev gift med Jørgen Rud, til Vedby cirka 1474. Jørgen (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster) døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, for beskrivelse, se ægtefællen begr.
Mindesten i Sankt Knud Kirke i Odense?

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård . Peder (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde efter 25 maj 1508; blev begravet i Slagelse herred, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Ventede sin Nedkomst ved Pinsetid 1498. i hvilken Anledning hendes Husbond (16 Marts) tilskrev Fru Ermegaard Eggertsdatter Frille om, at Hustruen maatte opholde sig 10—12 Uger hos hende i Odense; havde 1505 Sæddinge Birk i Forlening, blev 1511 taxeret til at stille 4 Karle." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Høvedsmand
• Titel: 1490; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Estrup og Bregenholm, som 1472 udlagdes ham på skiftet efter forældrene, og Frøbjerg (Bog herred), var en ustyrlig og voldsom natur og er især kendt for den langvarige fejde, som han i årene 1460 til 1475 førte med slægten Rosenkrantz, var 1468-69 lensmand på Koldinghus, fik 1472 udlagt Vemmetofte på skifte efter fru Johanne Nielsdatter, dræbte 1486 en anset borger i Randers Niels Paaske, forseglede som væbner hyldingen i lund 1487, men var 1490 ridder, angives at være falden på Ditmarsktoget, men levede dog endnu 1503, da han gav en gård til Sct. Hans kloster i Odense for sin sjæls frelse. Fru Else Laxmands 1. ægtefælle hed hr. Oluf Nielsen Galen og den i skiftet 1509 omtalte Oluf Olsen er deres søn (jvf. ndf. S. 501). [2]
Hr. Lage B., hans 1. Frue hed Else Poulsdatter Laxmand. [3]
* Man ved ikke præcist hvornår drabet på Niels Påske foregik. Det bliver fremført i bogen "Fejde og magt i senmiddelalderen" af Jeppe Büchert Netterstrøm, at det sandsynligvis har foregået et sted imellem 1466-1468. (Se side 155, fodnote 319). [4]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1468 - 1469 på Koldinghus.

Titel:
Væbner1487.

Lage blev gift med Else Poulsdatter Laxmand før 1460. Else (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lage blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg efter 1466. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Bosat: Faarevejle, Skrøbelev, Langelands Nørre, Svendborg.
"til Faarevejle på Langeland, nævnes 1472 på skiftet efter moderen, afhændede 1505 sine børns part i Kjeldkjær, havde ved 1523 og 1530 Risby Birk i pant." (holbek & Brun)

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm før 1494. Erik (søn af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde i feb. 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Staverskov Gøye. Anders (søn af Henrik Staverskov Gøye, til Kjerstrup) døde før 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Beskæftigelse: 1450; Landsdommer

Notater:

Fødsel:
ifl Reventlow

Bopæl:
"Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Nævnt som landsdommer i Fyn 1450 og 1489.

Død:
Ægtefællen navnt som enke i 1505.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke. Margrethe (datter af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Sidsel Folmersdatter Knob) blev født cirka 1450; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.
Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lønborg bispegård.

Ludvig blev gift med Kirsten Pedersdatter Lykke, til Nørlund i 1534. Kirsten (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født skønnet 1515; døde efter 17 aug. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Munk Lange
• Også kaldet: Kirsten Mogensdatter

Notater:

Gift med Volf Pogwisch, til Bukhagen (c. 1485 - 2 Feb 1554), Børn i ægteskabet: Hans Pogwisch (c. 1515 - aft 1584),
Volf Pogwisch (d. c. 1590),
Anna Pogwisch (d. 1575, Gjelting, Slesvig-Holsten),
Catharine Pogwisch (d. bef 1599),
Margrethe Volfsdatter Pogwisch (d. aft. 28 Nov 1596),
Ida Volfsdatter Pogwisch (d aft 1613, Slesvig, Slesvig-Holsten),
Dorothea Volfsdatter Pogwisch (d. 29 Sep 1586).

Notater:

Begravet:
Ligsten over Oluf Rosenkrantz og Ide Munk afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Ide blev gift med Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz den 7 feb. 1529. Oluf (søn af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født cirka 1490; døde den 8 nov. 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet i 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Bertelsdatter Skinkel

Notater:

Levned:
"Mødte 1475 som Enke paa Skiftet efter sin Svigermoder, levede 1500
fik 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter paa sine Børns Vegne fik udlagt Hvedholm (Salling H.), Løgismose og Skjoldemose (Sunds H.), levede endnu 1500." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose . Joachim (søn af Hr. Eiler Hardenberg og Mette Pedersdatter Present) døde før 19 jun. 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Levede enke 1505 og 1535, synes død efter sin datter, thi Iver Kjeldsen Juel var hendes arving." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Griis, af Nordrup, til Holmegaard. Hans (søn af Hr. Joachim Griis, af Nordrup, til Holmegaard og Anne Baad, af Halland) døde efter 17 okt. 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]