Malte Iversen Munk, til Kleitrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Malte Iversen Munk Lange

Notater:

Levned:
"til Kleitrup (Rinds H.), synes, om han i det hele taget har levet, at være død i en yngre alder, g. m. Else el. Anne Stigsdatter Munk (af de Munk'er med Bjelken). - Deres børn optog navnet Munk. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Stigsdatter Munk. Else (datter af Hr. Stig Munk, til Nørgård og Mette Eriksdatter Banner) blev født efter 1390 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: 1479; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Krogsgaard og Kleitrup, beseglede 1447 til vitterlighed med hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne) og 1454 sammen med sin broder til vitterlighed med sin farbroder bisp Jens, var 1479 dennes lensmand på Silkeborg, mødte 1493 på Fjends herredsting." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Silkeborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård. Ide (datter af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Mette Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde efter 1476; blev begravet efter 1476 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Munk Lange

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Christiern Nielsen Munk (Lange), af Holbækgaard (d. aft 1478).

Levned:
"af Holbækgaard (Rugsø herred), beseglede 1455 et vidne af Rugsø herredsting og fører de tre roser og samme år til vitterlighed med hr. Niels Munk af Brusgaard." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Munk Lange

Notater:

Gift med Mette Esbernsdatter Emmiksen. Børn i ægteskabet: Hans Pedersen Munk (Lange), til Krogsgaard (c. 1462 - 1535, Krogsgaard Hovedgaard, Tjæreborg, Skast, Ribe),
Lene Pedersdatter Munk (Lange).

Levned:
"Til Krogsgaard, beseglede 1440 til vitterlighed med kantor Jep Iversen, ligeledes 1454 og sammen med biskop Jens, gav 1455 en gård i Skads herred til Mariager Kloster, vidnede 1472, at han havde boet 36 år og mere i Krogsgaard, holdt 1479 skifte med sin broder om denne gård." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Holger Munk Lange
• Beskæftigelse: 1454; Lensmand
• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"var 1454 af sin frænde bisp Jens forlenet med Kjærstrup, var 1458 ridder, afstod 1468 sin hustrus ret i Bjørnsholm til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, havde endnu 1469, ja måske 1475 Kjærstrup." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kjærstrup.

Holger blev gift med Inger Joachimsdatter Flemming, til Møllerup før 1458. Inger (datter af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup) døde efter 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mogens Munk Lange
• Titel: 1493; Væbner
• Beskæftigelse: 1500, Hjerm, Hjerm, Ringkøbing; Lensmand; Adresse:
  Volstrup Bispegaard
• Beskæftigelse: 1521; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Gift 2. med Maren Jensdatter (d. aft 1554). Børn i ægteskabet: Karen Mogensdatter Munk (Lange) (d. aft 1544),
Ide Mogensdatter Munk (Lange) (d. aft 1554).

Levned:
"Munk, Mogens, –1558, til Volstrup, Landsdommer, Rigsraad, Broder til ovennævnte Biskop Iver M., maa være født o. 1470, siden han allerede 1493 nævnes som væbner. Aar 1500 forlenedes han af sin Broder med Volstrup Bispegaard i Hjerm Herred og Sogn og havde vistnok allerede da i flere Aar været gift med Karen Rosenkrantz, Datter af Rigsraad Ludvig R. til Palsgaard, siden hans Søn Oluf (s. ndfr.) allerede o. 1523 ved Farbroderens Indflydelse fik Kantordømmet i Ribe. Selv var han af uformuende Slægt og indtog endnu en temmelig tilbagetrukken Stilling, da han 1521 blev Landsdommer i Nørrejylland, dog saaledes, at Stillingen samtidig i Følge Christian II’s Reformer i Retsvæsenet mistede noget af sin Betydning derved, at der indsattes 2 Meddommere. Under det jyske Raads Rejsning mod Christian II kom M. M. til at spille en ejendommelig Rolle; dertil har vel dels Forholdet til Broderen bidraget, dels begges Forhold til det holstenske Aristokrati; M. M.s Datter Kirsten var (eller blev?) nemlig gift med Hertug Frederiks højt betroede Raad Wulf Pogwisch til Bukhavn. 21. Dec. 1522 udstedtes i Viborg af de misfornøjede Raader et Kreditiv for M. M. til at underhandle med Hertug Frederik om Hjælp til at afværge Rigets Nød. Da Svaret lød gunstigt, blev M. M. derpaa atter sendt til Hertugdømmerne med Underretning om, at en Del jyske Raader 20. Jan. 1523 paa Viborg Landsting havde opsagt Kong Christian Huldskab og Troskab, selv overtaget Regeringen og tilbøde Hertugen Kronen. Paa Vejen til Hertug Frederik var det, at M. M. 22. Jan. traf Kong Christian i Vejle og paa en snild Maade skal have efterladt Opsigelsesbrevet i sin Handske. 30. Jan. fik M. M. derpaa i Husum Hertugens endelige Svar og blev derpaa strax optagen i Rigsraadet, enten af Hertugen eller af sine «Medbrødre». Som Landsdommer holdt M. M. derpaa 23. Marts s. A. paa Marken uden for Viborg ved Frederik I’s Hylding Talen til den forsamlede Mængde. Christian II’s Love bleve brændte paa Viborg Ting og M. M. selv den eneste Landsdommer. Desuden forlenedes han med alt Sagefald i Viborg By og med Vandfuld Herred.
Hermed var M. M.s største politiske Rolle udspillet. Dog steg han i de følgende Aar noget i social Henseende, i det Skiftet efter hans Svigerfader og Svogeren Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard endelig opgjordes 1527, hvorved han fik Andel baade i Palsgaard og i Sostrup; sin Andel i Sostrup bortbyttede han 1528 mod Jens Hvas’ Andel i Palsgaard, saa at han fik større Part i denne Gaard, uden dog nogen Sinde at blive Eneejer deraf; han opholdt sig derfor i Regelen enten i Viborg eller paa sin ovfr. nævnte Forlening, Bispegaarden Volstrup. Han brugtes en Del i juridiske Kommissioner eller som kongl. Rettertingsdommer, men havde paadraget sig et stærkt Had hos den jyske Almue, saa at det endogsaa, da Christian II’s Spejdere 1531 oversvømmede Landet, kom til gjentagne voldsomme Opløb paa Viborg Landsting; M. M. maatte flygte, hans Hustru truedes paa Livet, Landsdommerværdigheden overdroges midlertidig til Jens Hvas, der fik Opløbet standset. – Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død indtog M. M. en vaklende Stilling; paa den ene Side stod Hensynet til Broderen Iver, der saa faderlig havde taget sig baade af M. M. og dennes Børn, navnlig Oluf M. (s. ndfr.), paa den anden Side til Svigersønnen Wulf Pogwisch og til Hertug Christian. M. M. synes dog nærmest at have sluttet sig til Mogens Gjøes Parti. 1534 deltog han derpaa i Valget i Ry Kirke. Da Christian III i Avg. s. A. hyldedes i Horsens, indsattes imidlertid atter flere Landsdommere ved M. M.s Side. I Aaret 1535 fulgte han som Rigsraad Christian III til Fredsmødet i Hamborg, og efter Statsforandringen 1536 fik han, mod at afstaa Vandfuld Herred, Pant i Volstrup, som han saaledes beholdt som Len af Kronen. Sin Landsdommerstilling fratraadte han 1542, samtidig med Prins Frederik (II)s Hylding paa Viborg Ting og samtidig med, at hans Søn Oluf blev optagen i Raadet. M. M., der var til Aars, synes ogsaa nu at have opgivet sin Rigsraadsstilling. Derimod var han stadig indviklet i Processer med sine Slægtninge. Han levede paa Volstrup, som hans Søn Oluf 1542 havde kjøbt af Kronen, indtil han døde 3. Dec. 1558, vistnok henved 90 Aar gammel.
Fru Karen Rosenkrantz var død i Aaret 1535 og ligger begravet i Viborg Domkirke, hvor der mærkelig nok er oprejst et Mindesmærke over hende, ikke af M. M., men af Datteren Fru Ide til Vallø. Med Fru Karen havde han 11 Børn, deriblandt Ludvig til Palsgaard (d. 1537), Oluf (s. ndfr.), de ovennævnte Døtre Kirsten, Wulf Pogwisch’s, og Ide, gift med Rigsraad Oluf Nielsen Rosenkrantz (s. ovfr.). Men desuden havde han med en Kvinde, Marine Jensdatter, som han synes at have levet sammen med efter Hustruens Død, 2 Døtre, Karen og Ide; 1554 fik han kongl. Bekræftelse paa et Gavebrev, hvorved han paa Livstid forlenede Moderen og hendes endnu ugifte Døtre med Avsumgaard, da kun en Bondegaard i Vejrum Sogn, og med et Par andre Gaarde. – Han besad i det hele en Del Strøgods hist og her, hvoraf hans Børn dannede Hovedgaarde (Avsumgaard, Totterupholm m. m.). Naar han undertiden opføres som Ejer af Palstrup i Lysgaard Herred, synes dette at være en Forvexling med Palsgaard.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 171 ff. , Barner, Fam. Rosenkrantz’ Hist. I, 270 ff. , Heise, Fam. Rosenkrantz’ Hist. II, 134 ff. 186. , Hist. Tidsskr. 4. R. V. , Heise, Dipl. Vibergense, Indl. S. XLVII ff. , Hvass, Personer og Familier af Navnet Hvas IV. O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 66 f. 102 ff. ; A. Heise.)" (DBL, 1 Udg)"

Beskæftigelse:
Nørrejylland.

Død:
Begravet i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing

Begravet:
"Under Karen Rosenkrantz’ våbener på hvælvets nordside ses en firelinjet mindeindskrift i sort fraktur for Mogens Munk og hans seks børn ... : »Her ligger begrafven Erlig oc velbÿrdig mand Mans munck til Wolstrop ok sine vi børn som er matteis oc tre sønder som hede alle hartig ii sine døtter anna oc magdalen oc kaltes aff gud fra denne Werden Anno D(omi)ni mdlviii then iii dag Dece(m)ber(.) gud guifue dem alle en saliig opstandels«. En omtrent identisk tekst genfindes på gravmindet over Mogens Munk" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård. Karen (datter af Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård og Kirsten Andersdatter Hak) blev født cirka 1480; døde i 1535; blev begravet i 1535 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Iver Munk Lange
• Beskæftigelse: 1513, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Biskop

Notater:

Gift med Ida Frandsdatter Pogwisch (f. c. 1500). Børn i ægteskabet: Frands Iversen Munk af Veibjerggaard (d. bef 27 Apr 1567),
Niels Iversen Munk af Veibjerggaard (d. aft 1580).


Beskæftigelse:
1497: Magister og Kannik i Ribe; 1498 Official hos Biskop Hartvig Juel. 1499 Valgt til biskop, men først ordineret 1513.

Død:
D. d. 9. søndag "MDXXXIX doica IX"

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Den sidste katolske bisp, Ivar Munk, †1538, blev som sine nærmeste forgængere begravet i syd, hvor hans prægtige monument og overdådigt indrettede kapel længe skulle give hele det ydre sideskib navn af »Bisp Iwars Kapelle«. ...
(Fig. 423-24). O. 1530. Figursten over Ivar Munk, den sidste katolske biskop i Ribe, født før 1470, død 1539 (jfr. fig. 353, 366 og s. 537f.): »Prochdplor i(n)dig(no) cessa(n)t tua stami(n)a casu nobile Mu(n)ck gen(us) o p(re) sul Iware iaces Nobilis a claro vixisti stemmate presul hoc tum(u)lo tua n(un)c d(u)lcit(er) ossa cuba(n)t d(ice) p(re)cor h(ic) igit(ur) q(ui)-cu(m)q(ue) viator ober(ra)s pace q(u)iesce mo-(do) p(re)sul Iwar(e) sacra qui obiit anno d(omi)ni (MDXXXIX do(m)i(ni)ca IX)« (O bedrøvelse. En grum skæbne klipper din livstråd over, nu hviler du her, o prælat Ivar (af den) ædle Munk-slægt; som en ædel prælat af den berømte æt har du levet, nu hviler dine bene sødt i denne grav; Sig, beder jeg, hver en vejfarende, som her flakker om: hvil nu i hellig fred, prælat Ivar, som døde det Herrens år (1539 den 9. søndag (dvs. 2. marts))33). Lys, gullig gotlandsk kalksten, 333x175-171 cm." [efterfulgt af nærmere beskrivelse] (Danmarks Kirker)

Notater:

Levned:
"var først trolovet med Jørgen Versnersen Parsberg, hvilken hun ikke kunde glemme, derom er den Vise Lagt" (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Poul Laxmand, til Valden før 1485. Poul (søn af Peder Poulsen Laxmand, til Valden og Margrethe Thorkildsdatter Brahe) døde den 22 jun. 1502 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet i 1502 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.
Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lønborg bispegård.

Ludvig blev gift med Kirsten Pedersdatter Lykke, til Nørlund i 1534. Kirsten (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født skønnet 1515; døde efter 17 aug. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Munk Lange
• Også kaldet: Kirsten Mogensdatter

Notater:

Gift med Volf Pogwisch, til Bukhagen (c. 1485 - 2 Feb 1554), Børn i ægteskabet: Hans Pogwisch (c. 1515 - aft 1584),
Volf Pogwisch (d. c. 1590),
Anna Pogwisch (d. 1575, Gjelting, Slesvig-Holsten),
Catharine Pogwisch (d. bef 1599),
Margrethe Volfsdatter Pogwisch (d. aft. 28 Nov 1596),
Ida Volfsdatter Pogwisch (d aft 1613, Slesvig, Slesvig-Holsten),
Dorothea Volfsdatter Pogwisch (d. 29 Sep 1586).

Notater:

Begravet:
Ligsten over Oluf Rosenkrantz og Ide Munk afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Ide blev gift med Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz den 7 feb. 1529. Oluf (søn af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født cirka 1490; døde den 8 nov. 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet i 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Poul Munk Lange

Poul blev gift med Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal den 23 aug. 1579 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Elsebe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde mellem 1625 og 25 maj 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hansdatter Lykke, til Højris og Hersomgaard. Anne (datter af Hans Eriksen Lykke, til Havnø) døde efter 27 mar. 1610; blev begravet efter 1610 i Gimsing, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jørgen Munk Lange
• Beskæftigelse: 1575; Hofjunker

Notater:

Gift med Mette Iversdatter Skram (Fasti) (d. bef 1606). Børn i ægteskabet: Karen Jørgensdatter Munk (Lange), til Volstrup (f. bef 1589),
Ide Jørgensdatter Munk (Lange), til Visselbjerg og Krogsgaard (9 Jun 1589 - 21 Dec 1651).


Beskæftigelse:
Hofjunker 1575 - 1579.

Død:
Druknet på isen mellem Mors og Thy

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorte Olufsdatter Munk Lange

Dorte blev gift med Christoffer Parsberg, til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal den 29 sep. 1583 i Randers Købstad, Støvring, Randers. Christoffer (søn af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født den 25 jul. 1555 i Sölvesborg, Blekinge, Sverige; døde den 21 maj 1600 i Rødding, Nørlyng, Viborg; blev begravet den 29 jun. 1600 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Steen Rosensparre.

Mette blev gift med Steen Rosensparre, til Skarhult i 1551. Steen (søn af Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt og Birgitte Stensdatter Bille) blev født den 7 sep. 1523; døde den 20 okt. 1565 i Köinge, Halland, Sverige; blev begravet i 1565 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Peder Oxe, til Gisselfeld den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Peder (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født den 7 jan. 1520; døde den 24 okt. 1575 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; blev begravet i 1575 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Poulsdatter Lange

Notater:

Levned:
1626-1641 Ejer af Pallisbjerg Hovedgård, Staby, Ulfborg, Ringkøbing.

Anne blev gift med Børge Trolle den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Børge (søn af Niels Trolle og Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager) blev født efter 1557; døde i 1610 i Tvis, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1610 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
[Nygaard Henvider til den første Charlotte Amemlie Ermandinger (1716-1716]

"KB Hans Hendrich Ermandinger med H. Margrethe Trolle ., Kiøbmagergade en D. k Charlotte Amalia ..."

Charlotte blev gift med Hans Michelsen Darre den 21 sep. 1736 i København. Hans (søn af Michel Olufsen Darre og Inger Nielsdatter Agersborg) blev født i 1699 i Melhus, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift.

Fødsel:
KB ved død: 51 år.

Begravet:
Jomfru Margrete Susanne Darre, 51 Aar.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Henrik Darre
• Også kaldet: Johan Hinnrich Darre
• Beskæftigelse: 1774; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1783, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Strandtoldinspektør; Adresse:
  Smidstrup by
• Beskæftigelse: 1787, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kaptajn; Adresse:
  Smidstrup by
• Beskæftigelse: eft. 1801; Major

Notater:

Fødsel:
FT 1787: 46 år, FT1801: 60 år. Richter: 71 år ved død, dvs. 1735. Hvis Charlotte Ermandinger er moderen, er han d. aft Sep 1736. Han er ej fundet som barn i første ægteskab i Grue sogn 1727-1733 /hvor de øvrige børn er døbt).
I 1774 anført som have været 22 år i militærtjeneste,

Beskæftigelse:
Premierløjtnant ved det Danske Livregiment til fods. Ansøgte 29 Dec 1774 om officerspost ved Vejarbejdet. 1 may 1775 officer ved Vejarbejdet.
Angives at have været 22 år i militærtjeneste dvs. fødselsår bef 1741, men[stemmer dårligt med moderens fødeår, 1718].

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1783: "Strand og toldinspecteur imellem Kiøbenhavn og Helsingør".
FT 1787: Johan Hinrich Darre, 46, Husbonde Capitain og Strand=Told=Inspecteur. Med ægtefælle Caroline Schultz (37, Madmoder), børnene Hinrich Friderich (11), Juliane Marie (9), Charlotte Louise (1), samt en avlskarl, en stuepige og en kokkepige.
FT 1801, Smidstrup: Johan Henric Darre, 60, Enkemand efter 1ste ægteskab, Husbonde Capitain, Strand-Inspecteur og Gaardbeboer. Med børnene Henric Frideric (19, Ugift), Juliane Inger Marie (17, Ugift), Lovise Friderica Charlotte (12), Hans Michael Christian (11), samt en karl og en pige.

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1783 og ved børnene Charlottes og Hans' dåb : Kaptajn.
FT 1787 og FT 1801: Kaptajn.
Kaptajn i 1. Livregiment København, senere major.

Død:
KB anfører først begr. fra 1807.
Richter: (Darre) Joh. Henrik, Major, Strandtold-inspektør, 13.10.06 i Smidstrup, 71 Aar.

Johan blev gift med Caroline Wilhelmine Schutz den 13 okt. 1783 i Brønshøj, Sokkelund, København. Caroline blev født cirka 1750; døde den 26 aug. 1800 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

D 19de Marty døbte ieg Hr Capttain Darres Søn Friderich Christian, Fadd, Hr. Friderich Harboe, Sergeant Michel Darre, Jomfru Cecilia Ermandinger og Jomfru Darre paa Houg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1801, Østre Toten, Oppland, Norge; Adresse:
  Billerud

Notater:

Ugift (Norks FT 1801)

Fødsel:
Norsk FT 1801: 53 år. Ej fundet i KB Røyken.

Bopæl:
Norsk FT 1801, Billerud, Øster Toten, Oppland, Norge: Michael Darre, 73, Huusbonde, Chef for det aggershusiske dragon-regiment. Med ægtefælle Anne Kirstine Pram (66), og Inger Darre (71,Logerer, Enke 1 gg, Kontroleur nagels enke - har pension), Frederike Katrine Darre (53, Ugivt, Logerer, Lever af sine midler), samt syv tjenestefolk.

Notater:

Torsdag d. 6 February døbt Captain Hans Darres og Charlotte Amalia Ermandingers Drengebarn kaldet Nicolay Friderich. faff. Anne marie Lunds, Cecili Elisabeth Ermandinger, Hans Kaasbøll, Christian Roting, Johan Priebst