Hr. Ludolfus de Skinkel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludolfus Skynkel
• Titel: 1313; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Hr. Ludolfus Skynkel, var 1313 Ridder og sammen med Hr. Thetlevus Sestet og Syfridus og Reymarus Sestet Forlover for Hertug Erik af Sønderjylland ved et i Byen Slesvig sluttet Forlig med Grev Henrik af Schwerin." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludeke Schinkel

Notater:

Levned:
"Kaldes 1337 Luderus de Scinkel og beseglede da til Vitterlighed sammen med Hr. Siegfried Sested, men 1342 Ludeke Schinkel, da han var Forlover for de holstenske Grever, 1344 Ludeke van deme Schinckel, da han var Forlover for nogle Medlemmer af Slægten von Velden til Uetersen Kloster, i hvilket Kloster han da fik en Datter indskrevet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ottesdatter van Pletzen. Ottesdatter og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marqvardus (Schinckell dictus Vosben) Skinkel (Søblade)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Rodolfus (Schinckell) Skinkel (Søblade) (d. bef 1363),
Hartwicus (Schinkel) Skinkel (Søblade) (d. aft 1358),
(Ukendt) Markvardsdatter Skinkel (Søblade).

Levned:
"var 1326 Vidne med Greve Gert, forpligtede sig 1336 til at gjenkøbe og paa Bølling Herredsthing tilskjøde Ribe Kapitel en Gaard i Hjoptarp, testamenterede Gods i Warleberg i Gettof Sogn, i Thorsted og Brodersby til et Vikarie i Slesvig Domkirke, hvilket hans Testamentexekutorer 1363 udførte." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Blixe de Skinkele
• Titel: 1334; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Hennikinus Blixen Skinkel (Søblade) (d. aft 1407),
Sifridus Blixen Skinkel (Søblade) (d. aft 1363).

Titel:
"Nærværende, da Hertug Valdemar stadfæstede Staden Kiels Privilegier." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Hartwicus (Schinkele) Skinkel (Søblade) (d. aft 1370),
Ludeke (vamme Schinkele gheheten Bredenhals) Skinkel (Søblade) (d. aft 1366),
Johannes Skinkel (Søblade), de Ramstorp (d. aft 1374),
Ludeke Skinkel (Søblade) (d. aft 1363),
Timmo Skinkel (Søblade) (d. aft 1363).

Levned:
"Havde solgt Nicolaus de Ryyn Gods i Nybøl, Møgtved, Rugtved, Thudwiit og Frædestoft, hvilket Kongen 1330 tildømte Nicolaus." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto van Schinkele
• Beskæftigelse: 1387; Landsdommer; Adresse:
  Fyn

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Birgitte Ottesdatter Skinkel (Søblade) (Gift med Jens Skram), Jakob Skinkel (Søblade) (d. aft 1416).

Levned:
"Solgte 1357 Gods i Langwedel til Ywanus Reuentlo, gjenløste 1358 paa Dalum Klosters Vegne Jersøre fra Eggerd Bitzere, kaldes 1363 Otto Schelen dictus Schinkell og beseglede da Fuldbyrdelsen af Markvard Skinkels Testamente, beseglede 1364 til Vitterlighed med Hasso Hwittensee, kaldes 1387 Otto Schynkel rector placiti generalis Feonie og beseglede da Hyldningsbrevet til Dronning Margrethe fra den fynske Adel, levede endnu 1398, var død 1410, da Iven Rathmanstrup tilstod Hr. Johan Olsen at beholde halv Jersøre Gaard og By, som han kjøbte af Hr. Hartvig Limbek og denne arvede efter Scheel Otto Schinckel." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
"Rector placiti generalis Feonie".

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludeke (vamme Schinkele gheheten Kune) Skinkel (Søblade)
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Titel: Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Otto Skinkel (Søblade) (d. aft 1419).

Levned:
"var 1351 sammen med Ludeke vamme Schinkele gheheten Bredenhals Forlover for Brødrene Rumohrs Orfeide til Staden Kiel, og s.A. beseglede Ludeke Skinkel Kunen og Ludeke Skynkel Bredehals som Forlovere for de holstenske Grever Forliget i Nyborg, begge med samme Signet, indeholdende Skjoldet med Søbladene og Omskriften: S'LUDEKINI SCHENKEL, var ligeledes begge paa de holstenske Grevers Side 1353 Mæglere ved Vinningaa Forliget, kaldes 1360 kun Ludeke Schinkel og var Forlover, nu paa Kongens Side, ved Forliget i Helsingborg med Hertug Albrecht af Meklenborg, Sigillet er nemlig det samme, sorn Ludeke Kune bruger 1362, er vel derfor ogsaa den Ludeke Schinckel, som 1361 sammen med Johan Schenckel var Forlover for Frøken Ingeborgs Medgift, kaldes 13G2 Lydikinus Skinkel dictus Kunen og var Ridder og Høvedsmand paa Nyborg, kaldes s. A. kun Lydeke Skinkel, Ridder, og tilskjødede Kong Valdemar sit af Svenning Iversen kjøbte Gods i Hjerup i Baag Herred, var 1363 en af Exekutorerne af Markvard Skinkels Testamente, men kaldes da Ludolphus Schinkell dictus Laem miles, beseglede 1364 sammen med Otte Skinkel dictus Skeel til Vitterlighed med Hasso Hvittensee og udstedte et Gjældsbrev til Kong Valdemar paa 100 Mrk. at betale inden Paaske 1365, var 1365 paa Kongens Side Forlover ved Forliget i Kolding." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Nyborg.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt. Markvardsdatter Skinkel (Søblade)

Notater:

Levned:
"19. juli 1403.: Biskop Eskil af Ribe lover Tage Nielsen og hans hustru Cecilie samt Elisabeth, enke efter Peder Nielsen af Tanderup, at holde to ugentlige messer for deres, Peder Nielsens og deres afdøde søn Jens' sjæle, når de har afstået deres ret til afdøde Markvard Skinkels gods i Borris sogn. [2]. FORBEHOLD: måske datter af." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Ebbesen Bild, til Nørringriis. Niels (søn af Ebbe Strangesen Bild og Bege Bugge) blev født i 1308; døde den 1 nov. 1340. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1386; Sørøver

Notater:

Gift med (Ukendt) Walkendorff.

Levned:
"til Egeskov (Sunds H.), blev 1382 og 1380 af hansestæderne anklaget for at drive sørøveri og i den anledning måtte 1386 på Vordingborg Vikke Moltke af Nyborg, hr. Folmer Jakobsen (Lunge), Wentzlaf Knuth og Henneke van Ahlefeldt gå i borgen for ham, var 1390 sammen med hr. Borkvard Skinkel Medudsteder af et vidne af Skovby Herredsting, skrives 1405 til Egeskov og var da medudsteder af et vidne af Fynbo Landsting, skødede 1412 gods i Katterø m. m. til hr. Pritbern Podebusk." (Holbek & Brun)
Egeskov slot: " Den første kendte ejer af gården, er et medlem af slægten Skinkel i begyndelsen af 1400-tallet. På den tid var gården dog kun en større gård i den dengang ganske betydelige landsby Egeskov. Gården bar på denne tid navnet Egeskovgaard. Slægten Skinkel ejede gården i omkring 150 år, men i 1545 bragte Anne Tinhuus (Skinkel) gården til Frands Brockenhuus som medgift. Laurits Skinkel (Tinhus) efterlod ved sin død 1533 Egeskov til sin enke, Fru Hilleborg Bille, efter hvem deres døtre Anna Hilleborg og Rigborg Tinhus 1536 arvede gården. Anna Tinhuus ægtede 1545 Frands Brockenhuus. Denne nye ejer blev skaberen af det Egeskov, som vi kender i dag." (Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Egeskov_Slot , set 14 Jul 2018).
"I 1405 nævnes Lydeke Skinkel som ejer af Egeskov. Han var medlem af den holstenske adelsslægt Skinkel og havde tidligere opereret som sørøver i Østersøen. Karrieren sluttede da han 1386 lovede både dronning Margrethe (1353-1412) og hansestæderne 'fred og forligelse'." (http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/e/egeskov/ejerhistorie.aspx , set 14 Jul 2018),

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Borquardus Schynckel
• Også kaldet: Borquardus Skinkel
• Titel: 1390; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Claus Skinkel (Søblade), til Lammehave (d. aft 1440).

Levned:
"Borquardus Schynckel de Rolstethe (Aasum H.), kaldes 1382 lange Borchard Schynckel og var da i Nykøbing Forlover for Paskedag og Ludeke Skinkel, hvem Hansestæderne beskyldte for Sørøveri, skrives 1387 de Rolstethe i den fynske Adels Hyldingsbrev, beseglede 1388 sammen med Berneke Skinkel til Vitterlighed med Hinrik Skarpenberg og Luder Meinstorp, var 1390 Ridder og udstedte da sammen med Lydeke Skinkel et Tingsvidne af Skovby Herredsthing." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1387; Høvedsmand
• Titel: 1396; Ridder

Notater:

Levned:
til Iversnæs (nu Wedellsborg, Vends H.), Enggaard (nu Gyldensten, Skovby H.), Jersøre, som han kjøbte af Poul Nielsen, og Frøbjerg (Baag H.), nævnes 1382 som Fuldmægtig for Dronning Margrethe, var 1387 Høvedsmand paa Hindsgavl og nærværende paa Skovby Herredsthing, beseglede s. A. den fynske Adels Hyldingsbrev, kalder sig i Seglet Detlev Schinkel, som altsaa har været hans virkelige Navn, beseglede 1388 sammen med Borkvard Skinkel, var 1390 sammen med Detlev, Hartvig, Reimer og Henneke Ottesen Sested Forlover for Ludeke Tøtink anders geheten Zestede, var 1395 Forlover for Kong Erik ved Forliget paa Lindholm, var Ridder i Fasten 1396, tog s. A, sammen med Johannes Stigsen Vidne af Baag Herredsthing, at Gods i Emtekjær hørte til Iversnæs alt i Hr. Anders Stygges Tid og Lyder Krummediges, var 1397 nærværende ved Kongevalget i Kalmar, fik 1398 Pantebrev paa Rugaard, Skovby Herred m. m. for 6000 Mrk., Hindsgavl havde han som Gavepant for 4000 Mrk., Rugaard for 2000 Mrk., var 1399 Forlover ved Forliget i Nykøbing med Hansestæderne, ligeledes ved Forliget i Flensborg med Kong Albrecht og 1411 ved Forliget i Kolding, beseglede 5 Mai 1418 sammen med Claus Skinkel til Vitterlighed med Borkvard Limbek. Bernike Skinkel, skænkede 1417 noget gods i Hundstrup sogn, Sallinge herred til Knudsalteret i Svendborg Vor Frue. [2]



Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hilleborg Christiernsdatter Frille. Hilleborg (datter af Christiern Frellavsen Frille og Nulevende) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jensdatter Kiste. Karen døde efter 1427; blev begravet efter 1427 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Grete Ottesdatter Skinkel Søblade

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Emmekesen Limbek, til Jersøre. Hartvig (søn af Emmeke Gotskalksen Limbek) døde før 1423. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Formentlig Peder Nielsen til Tanderup, var 1396 nærværende på Kongens Retterting på Nykøbing på Mors, men var død 1403. Peder Nielsen havde mulig en datter: Ose, g.m. Per Høeg til Tanderup." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Esgesdatter Bild. Elisabeth (datter af Hr. Esge Ebbesen Croch Bild) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1388; Foged
• Titel: 1407; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1388 dronningens foged i Sønder Herred på Mors, var 1396 nærværende på Kongens Retterting i Nykøbing på Mors, forseglede 1402 sammen med hr. Niels Strangesen, pantsatte 1403 gods i Salling til hr. Johan Skarpenberg og gav sammen år med sin hustru Cecilie og Elisabeth, forhen Peder Nielsens hustru til Tanderup, al deres arveret i Markvard Skinckels gods i Borris Sogn til Ribe Biskopbord til sjælemesse for dem, deres forældre og deres forlængst afdøde søn Jens, nævnes 1406 som en af fru Gro Gevertsdatter Berlins samfrænder, var 1407 ridder og medudsteder af et vidne af Mors Nørre Herredsting angående Hr. Ebbe Strangesens enkes gave til Dueholm Kloster, var død 1422." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Sønder Herred på Mors.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Esgesdatter Bild. Cecilie (datter af Hr. Esge Ebbesen Croch Bild) døde efter 1422. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Johan Skinkel til Egeskov og Fjellebro (Salling H.), beseglede 1427 til vitterlighed med fru Karen, hr. Berneke Skinkels, skrives 1453 til Egeskov og beseglede sammen med Morten Skinkel (Tinhuus) til Rolfsted til vitterlighed med Albret Nielsen (Grubendal), var 1458 sammen med Borkvard Skinkel nærværende ved forliget mellem hr. Philip Axelsen (Thott) og hr. Erik Eriksen (Løvenbalk), nævnes i den fynske adels hyldingsakt 1467, fik 1480 vidne af Salling Herredsting, at han med sine tinghøringe Borkvard Skinkel og Borkvard Fikkesen gjorde lovhævd på Fjellebros tilliggende, var død 14 sept. 1489, da hans datter Kirstine, Jep Bilds fik 4. domsbrev på Fjellebro, som hendes fader Johan Skinkel indværgede med lovhævd. Han var ifølge Dorte Skinkels Aner g. m. en Bøistrup, hvis moder var en Sverin." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Bøistrup. (Ukendt) (datter af Philippus Hunger Bøistrup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne (Else) Present.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Borkvardsdatter Skinkel (Søblade)

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquardus Tinhuus. Marquardus (søn af (Ukendt) Marquardsen Tinhuus) døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otte Skinkel (Søblade)
• Beskæftigelse: 1418; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs og Enggaard, gjorde 1410 Mageskifte med Hr. Johan Olsen (Bjørn) om Gods i Fyn, var 1418 Høvedsmand paa Rugaard og beseglede til Vitterlighed med Frellof Christiernsen (Frille), tilskjødede 1419 sin kjære Ohm Hr. Claus Christiernsen (Frille) al den Jord ved en Gaard i Ribe, som Christiern Frellafsen førmåls iboede og Otte Skinkel arvede efter sin Fader Hr. Berneke og sin Moder Fru Hilleborg, beseglede s. A. Forbundet med Kongen af Polen, skrev sig 1421 til Vedtofte (nu Brahesholm, Baag H.), beseglede 1425 til Vitterlighed med Hakon Christiernsen Frille, 1427 med sin Stifmoder, beseglede 1435 Forliget i Stockholm med de Svenske og i Vordingborg med Greve Adolf, opsagde 1439 Kong Erik af Pommern Huldskab og Troskab, gav 1440 Gods i Tjæreborg og et Stenhus i Ribe til Kapitlet i Haderslev, trættede 1442 med Hr. Eggert Frille om en Jord, 1446 endnu Lehnsmand paa Rugaard, stiftede s. A. med sin Husfrue Cecilie, sin Datter og Svigersøn Sjælemesser for sine Forældre Hr. Berneke Skinkel og Fru Hilleborg, levede 16 April 1447, men var død 10 Mai 1449, da hans Enke fik pavelig Bevilling, at hendes Skriftefader maatte give hende Aflad, 1457 stiftede Marine Hans Græverots Datter, Ole Anchersens Efterleverske, Sjælemesser for sine Søstre og for Hr. Otte Skinkel for St. Jeyps Alter i Vor Frue Kirke i Ribe og s. A. udstedtes Thingsvidne af Vinding Herredsthing om en Trætte, han havde tabt mod Mattis Fredbjørnsen om Gods i Rosilde og Sølkendrup." (Holbek & Brun)
Otte Skinkel (c. 1385 - bef. 1449) Ridder til Iversnæs (Wedellsborg), Enggård (Gyldensten), og Langesø, Fyn, lensmand. (Thomsen)

Beskæftigelse:
På Rugaard.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Ludvigsdatter Barsebek. Cecilie (datter af Ludvig Barsebek og Magdalena Svare) blev født i 1420; døde efter 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Herman Skinkel Søblade

Notater:

Død:
"til Enggaard, var 1443 nærværende paa Skovby Herredsthing." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Clausdatter von Rantzau. (Ukendt) (datter af Claus von Rantzau, til Aagaard) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Bernikesdatter Skinkel (Søblade)

Notater:

Gift med Peder Hogenskild (d. aft 22 Oct 1472). Barn i ægteskabet: Cecilie Pedersdatter Hogenskild (d. aft 1496).

Levned:
"Levede Enke 8 Aug. 1479, da hun sad over Skifte med Anne og Elitze Eskildsdatter (Hegle) efter Fru Karine Hr. Tage Henriksens Efterleverske." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
"En Ose, Per Høgs efterleverske, afstod 1442 en gård i Udby og en gård i Grumløse til Antvorskov kloster og 1462 en gård i Neble til Skovkloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Per Høg, til Tanderup. Per (søn af Hr. Bo Høg, til Ørum og Sophie Esgedatter Frost) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Frøslevgaard, som han formodentlig 1422 tillige med mere gods fik af sin moster Fru Cecilie, gav 1419 gods på Mors til Dueholm Kloster, forseglede 1435 til vitterlighed med fru Bodil Gundesdatter og kaldes da "Niss frøst af frøstløff", levede endnu 1439, var død 1445." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Munk. Ellen (datter af Hr. Stig Munk, til Nørgård og Mette Eriksdatter Banner) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Oluf Bonde, til Opager og Fjellebro (d. aft 1465).
Børn i ægteskabet: Claus Olsen Bonde, til Fjellebro (d. aft 1510),
Dorte Olufsdatter Bonde (d. 1511),
Ellen Olufsdatter Bonde, af Opager.


Død:
Var enke 1489.

Kirsten blev gift med Jep Bild efter 19 apr. 1471. Jep (søn af Peder Ottesen Bild, i Vormark og Thale Bildsdatter Ulfeld, til Hellerup og Gjelskov) døde før 1489. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Christiernsen Sandberg, til Egum. Anders (søn af Christiern Andersen Sandberg, af Højrup og Mette Stangeberg) døde efter 15 sep. 1505 i Tved, Mols, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hilleborg Skinkel (Søblade)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Hilleborg blev gift med Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup i 1446. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde mellem 4 jan. 1466 og 2 okt. 1467; blev begravet før 1467 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hermansdatter Skinkel (Søblade)

Familie/Ægtefælle/Partner: Otte Poulsen Hvide, af Jylland, til Rødkilde . Otte (søn af Poul Stigsen Hvide, af Jylland til Vilsted og Mette Ottesdatter Krummedige) døde efter 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard. Niels (søn af Erik Brune, til Vinstrup, Langtind og Elkjær og Susanne) døde efter 1438. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Anders Petz.

Levned:
"Gav før 1468 i sit testamente Sveimøllegaard og Aggersholmsgaard til Mariager Kloster for sjælegave, dog skulle Klostret selv løse dem fra Børglum Kloster, der havde gårdene i pant." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Skram, til Mattrup. Niels (søn af Hr. Christiern Skram, til Mattrup og Kirsten Jespersdatter Raasted, til Nørholm) døde efter 1482. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
Bild, Niels, –1540, til Ravnholt, Rigsraad, Søn af Evert B. til Ravnholt og Kirsten Johansdatter Skinkel. Hovedgaarden Ravnholt har han samlet paa én Haand. Faderen ejede kun Halvparten, af hvilken N. B.s to Søstre ved Skiftet fik hver sin Fjerdepart. Først afkjøbte han 1509 sin Farsøsters Datter, Jomfru Gese Brockenhuus, hendes Fjerdepart i Ravnholt, og 1530 udkjøbte han sin Søster Anne af Ravnholt. Denne sidste Handel blev efter hans Død kjendt ugyldig ved Kongens Retterting, og Annes Part gik paa ny til Deling med Søsteren Margrethes Sønner, Jacob og Claus
Brockenhuus. N. B. var 1507-14 Lensmand paa Baahus, en særdeles vigtig og meget betroet Post. Han deltog jævnlig i Kampene med Svenskerne og Lybekkerne, erobrede saaledes 1507 et Skib fra Rostock med meget Gods, som tilhørte Borgerne i Lødese, ligesom det var under hans Bestyrelse, at Kong Christians Fjende, Biskop Carl af Hammer, sad fængslet paa Baahus Slot. 1514-17 var han Lensmand paa Nyborg, og 1519 blev han forlenet med Herrested Birk. Frederik I udnævnte ham 1523 til Rigsraad, og han var en af de 19 fynske Adelsmænd, som 1534 forseglede Hyldingsbrevet
til Kong Christian III i Hjallese. Han var gift med Berete Eggertsdatter Ulfeldt, som 1543 var Dronning Dorotheas Hofmesterinde og døde 1555 paa Nyborg Slot. N. B. døde selv 1. Juni 1540 paa Ravnholt og ligger med sin Hustru begravet i Herrested Kirke, hvor endnu deres Ligstene findes. (Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 22., Mollerup). (DBL, 1 udg)

Beskæftigelse:
1507-14 på Baahus, 1514-17 på Nyborg, 1519 Herrested Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Eggersdatter Ulfeldt. Beate (datter af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) døde den 27 mar. 1553 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Død: Y

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Brockenhuus, til Søndergaarde. Henrik (søn af Johan Brockenhuus, til Volderslevgaard og Birthe Clausdatter von Rantzau) blev født i Højby, Åsum, Odense; døde mellem 1527 og 1535 i Rørup, Vends, Odense; blev begravet mellem 1527 og 1535 i Rørup, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, for beskrivelse, se ægtefællen begr.
Mindesten i Sankt Knud Kirke i Odense?

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård . Peder (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde efter 25 maj 1508; blev begravet i Slagelse herred, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Ventede sin Nedkomst ved Pinsetid 1498. i hvilken Anledning hendes Husbond (16 Marts) tilskrev Fru Ermegaard Eggertsdatter Frille om, at Hustruen maatte opholde sig 10—12 Uger hos hende i Odense; havde 1505 Sæddinge Birk i Forlening, blev 1511 taxeret til at stille 4 Karle." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Kirsten Jakobsdatter Tidemand (d. 1567). Yderligere barn i ægteskabet: Otte Hvide (af Jylland) (d. 24 Mar 1562, Hynderup, Gelsted, Vends, Odense).

Levned:
"til Rødkilde, beseglede 1510 til vitterlighed med fru Karine, Jørgen Daas, nævnes 1536 i den store reces, takseredes samme år til at stille en hest og fik et par af kronens gårde i Salling herred i forlening."

Beskæftigelse:
Et par af kronens gårde i Salling herred.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Tidemand (d. 1529). Børn i ægteskabet: Kirsten Pedersdatter Tidemand (d. 13 Apr 1576),
Gese Pedersdatter Tidemand (d. 17 Aug 1556, Volderslevgaard, Højby, Aasum, Odense).

Familie/Ægtefælle/Partner: Teus Brostrup, til Tommerup. Teus (søn af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Eskild Nielsen Høeg (Banner)
• Titel: 1451; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Eskjær, Vang og Lyngholm (Hassing H.), skrives 1435 til Vibthorp (Vittrup paa Mors), fik 1443 ved Mageskifte tilskødet Frugaard (Hassing H., Hvidbjerg S.) (Hr. Eskild Nielsen af Lyngholm) varde sig 1440 den Klint ved Hvidbjerg med Lavhævd med Selvejere paa sine og Broderens Vegne, skrives 1451 til Lyngholm, var 1451 Ridder, 1485 (paa Lyngholm) paa Skifte efter Bo Høg. levede 1493, men var død 1494." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Nielsdatter Banner. Eline (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1466; Høvedsmand
• Titel: 1466; Ridder

Notater:

Levned:
"til Eskjær og Vang (Kjær H.). Nævnes 1449 sammen med Bo Høeg og Mikkel Due, var 1466 Ridder og Høvedsmand paa Lundenæs i Bølling H. (Per Høgh, R. af Levndenis), levede 1472, men var død 1485, antog sit mødrene Navn, men beholdt sit fædrende Vaaben." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lundenæs i Bølling Herred.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Henriksdatter Reberg. Kirsten (datter af Henrik Reberg og Karen Pedersdatter Grubbe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Henrik Friis, af Hesselager den 26 jul. 1538 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg. Henrik (søn af Jesper Friis, af Hesselager, til Lundbygård og Anne Johansdatter Brockenhuus) blev født i 1496 i Landet, Sunds, Svendborg; døde den 9 mar. 1571 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; blev begravet i 1571 i Hesselager, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Lensmand
• Beskæftigelse: 1567; Admiral

Notater:

Gift 7 Jun 1549 på Københavns Slot med Vibeke Clausdatter Podebusk (aft 1517, Aggersborg, Øster Han, Hjørring - 16 Apr 1596, Aggersborg, Øster Han, Hjørring).
Børn i ægteskabet: Niels den Yngre Bild, til Ravnholt og Rygaard (1553 - 6 Feb 1622),
Caus Bild (aft 1549 - 4 Feb 1573, Bistrup, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring),
Preben Bild, til Aggersborg, Lindholm og Lundegaard (aft 1549 - 19 Jun 1602, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing),
Evert Bild (f. aft 1549).

Vibeke Podebusk "blev 1567 forlenet med Herrested Birk, som hun 1580 mageskiftede sig til fra kronen. Hun har forfattet en bekendt slægtebog og en dansk krønike." (Holbek & Brun)

Levned:
Bild, Evert, –1567, Rigsraad og Admiral, var en Søn af efterfølgende Niels (Evertsen) B. E. B. var Lensmand paa Aakjær i Jylland 1548-53, da han blev Befalingsmand paa Stenviksholms Slot (Throndhjems Len). 1559 var han tilsagt til Kong Frederik II’s Kroning og fik s. A. Helgesæter til Avlsgaard under sit Len, maaske i Erstatning for Provstiet i Romsdal, som han havde haft indtil dette Aar, ligesom han ogsaa forlenedes med Herrested Birk i Fyn. Den førstnævnte Begunstigelse bragte ham imidlertid i et skjævt Forhold til Superintendenten Hans Gaas, der tidligere havde haft Klosteret. Medens han var Lensmand paa Stenviksholm, udbrød den nordiske Syvaarskrig, hvorunder Svenskerne om Høsten 1563 gjorde et Indfald i Jæmteland og indtoge samme, hvorfor E. B. opbød Almuen i sit Len og drog ind i Jæmteland, hvorfra han fordrev Svenskerne, og hvor han efterlod 2 Fænniker Knægte under Tønne Abildgaard til Landets Beskyttelse. Efter Jæmternes Begjæring forlod dog denne Besætning snart igjen Lenet, som de selv lovede at ville forsvare; men Svenskerne vendte nu forstærkede tilbage i Febr. 1564, og inden E. B. atter
med et tilstrækkeligt Mandskab, blandt hvilket derhos Blodsot grasserede, kunde naa frem, var det indtaget, og han maatte nu, forfulgt af de svenskes Anfører, Franskmanden Claude Collart, trække sig tilbage til Stenviksholm, som han imidlertid paa Grund af Vandmangel ikke kunde holde, men maatte overgive 3. Marts, samme Dag, som ogsaa Throndhjem maatte opgives. Han drog
nu paa sit eget Skib til Bergen, hvor han hvervede Krigsfolk, og kom tilbage til Throndhjem samtidig med det Folk, som Befalingsmanden paa Bergenhus, Erik Rosenkrantz, sendte der hen under Anførsel af Erik Nielsen Munk til Hjørne. Throndhjem og Stenviksholm bleve nu atter indtagne, og Claude Collart maatte overgive sig og førtes til Danmark. E. B. fik dog ikke Throndhjems Len tilbage, der overdroges Herluf Skave, som var bleven sendt til Norge med Hjælp mod de svenske. 1565 deltog E. B. i Krigen i Sverige og blev 20. Okt. saaret i Slaget ved Svarteraa; 1566 blev han forlenet med Odense Gaard, St. Hans Kloster og Næsbyhoved, ligesom han i 1567 fik Stege med Møen, da han udnævntes til øverste Admiral. Kort før han skulde gaa ud i Østersøen for at beskytte de danske Handelsskibe mod den svenske Flaade, døde han i Kastrup paa Amager i Avg. 1567. Han var før sin Død bleven Rigsraad. Hans Enke, Fru Vibeke Clausdatter Podebusk, levede til 1596 og har efterladt en Slægtebog og en dansk Krønnike fra 1464 til 1573. Med deres Søn Niels B. uddøde Slægten 1622. (Resen, Frederik II’s Krøn. S. 126 ff. Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I. Norske Mag. I. Danske Mag. VI.; H. J. Huitfeldt-Kaas). (DBL, 1 udg)

Beskæftigelse:
Aakjær i Jylland 1548-53, 1554 Stenviksholms Slot (Throndhjems Len), 1559 Herrested Birk på Fyn, 1566 Odense Gaard, St. Hans Kloster og Næsbyhoved, 1567 Stege med Møen.

Beskæftigelse:
Øverste admiral

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1554; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
Bratsberg og Skien Syssel, 1554-57, Riberhus, 1557-59 på Odensegaard og Rugaard.

Død:
levede 16. juli 1566, da han skødede gods til broderen Evert.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Christoffersdatter Ravensberg. Dorte (datter af Christoffer Jepsen Ravensberg og Ellen Sivertsdatter Grubbe) blev født før 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Skinkel (med Lillien), til Gjerskov (c. 1510 - aft 1554).
Børn i ægteskabet: Niels Skinkel (med Lillien), til Gjerskov og Søholm (est c. 1546 - bef 1617, Gjerskov, Skeby, Lunde, Odense),
Karen Hansdatter Skinkel (med Lillien) (d. 3 Nov 1624),
Lisbet Skinkel (med Lillien) (d. aft 1625),
Berete Skinkel (med Lillien) (d. 1636, Maribo Købstad),
Dorte Skinkel (med Lillien) (d. 1585),
Anne Skinkel (med Lillien).

Notater:

Død:
"Boede i Svendborg 1532 (jfr. Hans Nørgaard), var ugift 1535." (Holbek & Brun)

Thale blev gift med Eggert Henriksen Sandberg, til Vestergaard mellem 1535 og 1541. Eggert (søn af Henrik Christiernsen Sandberg, til Højrup og Berete Albrechtsdatter Emmiksen, til Højrup) døde efter 8 apr. 1575. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Henriksen von Stern
• Beskæftigelse: Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1520; Lensmand
• Beskæftigelse: 1520, Viborg, Nørlyng, Viborg; Provst; Adresse:
  Domkirken
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1529, Odense Købstad, Odense, Odense; Biskop
• Beskæftigelse: 1531; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri. Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev. Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Ring Kloster.

Begravet:
Ligsten afbildet
"(Fig. 490). O. 1560. Figursten over Knvdt Gildenstiærne til Agard, høvedsmand over tre forleninger, Ørvm, Lvndt og Westervig closter, hensov sidstnævnte sted »af helsot och icke af saar« (S. dec. 156[0] og hans husfrue Ivdit Podebvsk »til Vosborg hennes Seedegaard«, død 1573; ligeledes hendes fader, Prebiørn Podebvsk til Bistrvp, ridder, høvedsmand til Tranekiar, død på Estrvp 11. dec. 1541 (jfr. gravsten i Odense S. Hans kirke, lagt af Predbjørn Podebusk, i hans levetid, over ham selv og to ægtefæller; C. A. Jensen: Gravsten nr. 125).
Lysgrå, gotlandsk kalksten, 282x217 cm. Versificeret indskrift i fodfeltet med fordybede, skråtstillede versaler. Hjørnefelter med evangelistsymboler, foroven Matthæus og Johannes, i bladkrans, forneden Markus og Lukas, i profilerede rammer. De øvre felter er støttet af pilastre, hver smykket med otte anevåbner i bladkrans, adskilt af profillister. Tilbagetrukket inden for pilastrene ses en tvillingarkade, båret af tre kannelerede, joniske pilastre, hvorunder det afdøde ægtepar er fremstillet, let vendt mod hinanden. Ridderen i rustning med sværd, stridshammer, dolk og hjelm ved fødderne, hustruen i fintfoldet dragt med takker ned langs overkjolens forbræmme, men uden smykker, hvorved hendes enkestand synes angivet. Underarme og hænder er tilsat
af andet stenmateriale. Over arkaden et krucifiks mellem slyngbånd og våbner for Gyldenstjerne og Podebudk ..." (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg før 1541. Jytte (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie) blev født skønnet 1513 i Korup, Odense, Odense; døde den 26 maj 1573 i Randers Købstad, Støvring, Randers; blev begravet den 28 jun. 1573 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Admiral
• Beskæftigelse: 1555; Statholder

Notater:

Fødsel:
DBL, 1 Udg: 1485

Levned:
Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
"Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I København.

Død:
DLG 1 udg: 8 Oct 1569

Begravet:
Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs (1530), beskyldtes 1514 for at have bemægtiget sig Dalum Klosters gods, indgik 1527 forening med Hartvig von der Wisch, var 1529 på Akershus hos broderen, beseglede 1536 recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) døde den 3 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517). Barn i ægteskabet: Anne Bendixdatter von Ahlefeldt (d. 12 Jan. 1550, Bratskov Gods, Brovst, Øster Han, Hjørring).

Død:
"Solgte 1519 Gjelting og 1529 Buckhagen." (Holbek & Brun

Notater:

Levned:
"til Iversnæs (1545), eneejer (1548), fik 1545 Jus patr. til Ørslev Kirke, skrev sig da Gyllenstern, beseglede recessen 1536, tilskødede sin broder hr. Mogens en gård i Estrup, en i Røgle, Vends H., og en gård i Ørte, Baag H., for dennes part i Iversnæs." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født cirka 1519; døde den 3 sep. 1587 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 15 okt. 1587 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: eft. 1566, Vester Skerninge, Sallinge, Svendborg; Adresse:
  Rødkilse Herregård

Notater:

Bopæl:
"I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død boede hun i mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes slægtning Oluf Brockenhuus."

Død:
"død 17. juni 1595 på Torpegaard hos Laurids Straale" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup før 1526. Knud (søn af Laurids Thorstensen Giedde, til Røgle og Helene Knudsdatter, af Harebjerg) blev født cirka 1485; døde før 18 okt. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Størle, til Gaasevad (d. aft 1557). Barn i ægteskabet: Merete Pedersdatter Størle, til Gaasevad (d. 12 Nov 1584, Lystrup Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Kaldes Helle Jensdatter i DAA 1921, men er placeret under Teus i 1889. Den Jens B. der er beskrevet 1889:112 er ikke noteret med kone og efterkommere, men de kan selvfølgeligt være dukket op senere." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand

Notater:

Gift bef 1495 med Kirsten Jonsdatter Viffert (d. aft 1549). Barn i ægteskabet: Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner) (d. aft 1548).

Levned:
"Til Filshave i Nørre H., Salling (1498-1506), nævnes 1487 i hyldingen, beseglede 1495 (Niels Eskilds, i Fielshave) hr. Niels Høegs afhændelse af det denne tilhørende gods i Salling, hvilket han bekræftede samme år, boede 1496 på Filshave, blev 1505 forlenet med Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 lensmand på Bøvling." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 Bøvling.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Lyngholm (1495), skødet 1505 til Hr. Niels Høeg (Skødet medbeseglet af Brødrene Niels og Thomas) og Visselbjerg i Skads H. 1492, levede 1524." (Holbek & Brun)

Mikkel blev gift med Maren Christensdatter Steen den 15 nov. 1489. Maren (datter af Christen Steen, til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Thomas Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Anne Olufsdatter Glob (Due) (d. aft 1535).
Børn i ægteskabet: Anne Thomesdatter Høeg (Banner) (c. 1488, Skarregaard, Sejerslev, Morsø Nørre, Thisted - 8 Jul 1545),
Søren Høeg (Banner) (d. aft 1536),
Kirsten Thomesdatter Høeg (Banner), til Skarregaard.


Levned:
"I Skarregaard, blev 31 december 1500 med sin Hustru og nærmeste slægtninge indskevet i Helligbroderskabet i Rom." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ide Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Jens Spend, til Udstrup (d. aft 1506). Børn i ægteskabet: (Ukendt) Jensen Spend (d. bef 1526),
Anders Spend (d. c. 1516),
(Ukendt) Jensen Spend.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Barn: Sophie Nielsdatter Vognsen af Stenshede, til Lengsholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mortensen Vognsen. Niels (søn af Morten Nielsen Vognsen og Mette Eriksdatter Rotfeld) døde efter 1468. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Johanne Jørgensdatter Krumpen (d. 1553).
Børn i ægteskabet: Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg),
Anne Jacobsdatter Høeg (Banner), til Lergrav (d. aft 1552).

Beskæftigelse:
"Til Leergrav (1525), Eskjær, Vang og Kjølskegaard (i Forlening af sin Svoger Biskop Stygge Krumpen i Børglum) og i "Vormstrup". (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand
• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Eskjær (1491), Lyngholm (købt 1505 af sin Fætter Mikkel Eskildsen), Vraagaard (Hindsted H.) og Hersomgaard (Rinds H.) —, 1484 Lensmand paa Riberhus, var 1485 Ridder og mødte da paa Skifte efter Bo Høeg (de gamle Høeger) sammen med sin Farbroder Hr. Eskild Nielsen, 1486 forlenet med Ribe Slot paa Afgift, 1487 Rigsraad, 1489 ved Forhandlingerne i Kalmar, 1496 Lensmand paa Lund paa Mors, 1506 paa Aalborghus, s. A. Sendebud ved Forhandlingerne med Lübeck i Segeberg, 1511 forlenet med Hindsted Herred, 1517 Sendebud til Lübeck, 1517—20 Lensmand paa Aastrup og forlenet med det Skarpenbergske Gods, 1518 Sendebud til de svenske Forhandlinger, 1520 Lensmand paa Skivehus.
Død 10 Aug. 1524 i Kbhvn. af Poppelsie, »en veltalende Mand paa vort danske Tungemaal«. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus, 1486 Ribe Slot, 1496 Lund paa Mors, 1506 Aalborghus, 1511 forlenet Hindsted Herred, 1517- 1520 Aastrup og det Skarpenbergske Gods, 1520 Skivehus.

Død:
Dødsårsag: Poppelsie [Apopleksi]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirstine Pedersdatter Høeg (Banner)

Kirstine blev gift med Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup før 1507. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm efter 1466. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik 1494 sammen med sin Fæstemand Ebbe Mogensan, Hofsinde hos Kong Hans, Jungshoved i Pant for 3000 Rdl.. Hun blev 1505 for Landsdommeren i Lolland anklaget for at have udøvet Vold mod en Kvinde; 1531 forlenet med St. Jørgens Gaard ved Maribo." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Ebbe Mogensen Galt, til Tyrestrup og Palsgaard cirka 1495. Ebbe (søn af Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård og Dorte Eriksdatter Rosenkrantz) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne i 1499. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Niels Trolle den 19 sep. 1557 i Hof og Slot, København, København. Niels (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 23 apr. 1520; døde den 7 jul. 1565 i på Havet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Jun 1567 på Københavns Slot med Bjørn Andersen Bjørn, til Stenalt (10 Jul 1532 -15 Oct 1583, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Sidsel Bjørnsdatter Bjørn, til Gunderupgaard og Strandbygaard (30 Mar 1568, Stenalt Gods, Ørsted, Rougsø, Randers - 3 Feb 1619),
Erik Bjørnsen Bjørn (15 Dec 1569, Københavns Slot - 20 Jun 1577, Samsø),
Margrete Bjørnsdatter Bjørn, til Gunderupgaard og Strandbygaard (6 Oct 1571, Københavns Slot - aft 4 Mar 1652).

Død:
Skifte efter enken Karen Friis (Hesselager) holdtes 22. oktober 1601.

Notater:

Gift 4 Dec 1575 i Skt. Nikolaj Kirke, Køge med Oluf Daa, til Raunstrup (9 Nov 1547, Ravnstrup Gods, Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø - 21 Jan 1600, Tjele, Sønderlyng, Viborg; [søn af Claud Daa, d. bef 1575, se denne]).
Børn i ægteskabet: Margrethe Olufsdatter Daa (aft 1575 - 4 Feb 1577),
Margrethe Olufsdatter Daa (aft 1575 - 1579),
Hr. Claus Daa, til Raunstrup og Holmegaard (6 Aug 1579, Ravnstrup Gods, Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø - 30 Mar 1641, Fraugdegaard, Aasum, Odense),
Hilleborg Olufsdatter Daa, til Fravdegaard (4 Sep 1580, Ravnstrup Gods, Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø - aft 1654).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1597; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager, hvor han stiftede et hospital. Han var forlenet med Salten len i Norge. 1597-1610 var han lensmand på Tranekær.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke, Vindinge, Svendborg.

Niels blev gift med Vibeke Christophersdatter Gyldenstierne den 1 aug. 1574 i Odense Købstad, Odense, Odense. Vibeke (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 24 jul. 1549 i Husby, Vends, Odense; døde den 25 okt. 1613 i Hesselager, Gudme, Svendborg; blev begravet i 1613 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Aug 1574, Odense, med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606),
Margrethe Eilersdatter Brockenhuus (f 10 Aug 1577),
Margrethe Eilersdatter Brockenhuus (22 Dec 1579 - 24 Mar 1582).

Notater:

Gift 4 Dec 1575 i Skt. Nikolaj Kirke, Køge, med Jacob Huitfeldt, til Lillø og Berritsgaard (10 Oct 1547, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 27 Apr 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn i ægteskabet: Christopher Huitfeldt, til Lillø (29 Sep 1579, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 3 Jan 1604, Bremen, Tyskland),
Øllegaard Jacobsdatter Huitfeldt, til Lillø (22 Jan 1582, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 4 Nov 1619, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo),
Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1583; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Borreby og Hagested (1580), - besøgte Roskilde Skole, var 5 Aar i Huset i Rostock hos Prof. L. Bacmeister, 1572 imm. i Rostock, studerede i Leipzig, Jena og Tübingen, 1576 i Basel, berejste Frankrig i to Aar, og derefter England, i 1579 Italien, imm. i Siena og Padua, 1580-83 i Rentekammeret og Kancelliet, 1583-89 forlenet med Trondhjem, Herjedalen og Jæmteland, 1589 forlenet med Jungshoved, ombyttet s. A. med Antvorskov Kloster (1589), 1590 Sendebud til Skotland, 1595 til Stockholm, hvor han paa Kongens Vegne stod Fadder til den senere Konge Gustav Adolf, 1596 (9 Juni) Kongens Kansler og forlenet med St. Knuds Kloster i Odense, bar s. A. ved Kroningen Kongens Scepter, 1597 forlenet med et Præbende i Roskilde, s. A. i Wolmirstedt i Anledning af Kongens Giftermaal, 1600 Sendebud i Emden, 1603 til Hampton, døde 29 Juli 1616 ombord paa et Orlogsskib i Oslo Fjord." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
samt i Rentekammeret.

Beskæftigelse:
1583-89: Trondhjem, Herjedalen og Jæmteland, 1589: Jungshoved, ombyttet s. å. med Antvorskov Kloster.

Christian blev gift med Mette Knudsdatter Hardenberg, til Skjoldemose den 9 maj 1585 i København. Mette (datter af Knud Hardenberg, til Skjoldemose) blev født cirka 1563; døde den 15 jun. 1617; blev begravet den 30 jun. 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe i 1563 i Hof og Slot, København, København. Lisbeth (datter af Otte Brahe, til Knudstrup og Beate Clausdatter Bille, til Allinde) blev født den 10 sep. 1545 i Svalöv, Skåne, Sverige; døde den 30 okt. 1563 i Ranum, Slet, Aalborg; blev begravet den 14 nov. 1563 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hildebrand Gyldenstierne, til Tim i aug. 1559. Hildebrand (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født cirka 1535; døde den 30 nov. 1563; blev begravet cirka 1563 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Knudsen Gyldenstierne, til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Axel (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519 i Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker

Notater:

Gift med Bodil Ottesdatter Baden. Barn i ægteskabet: Anna Henriksdatter Gyldenstierne, til Fulltofta (d. 1598).

Levned:
"Til Fulltofta, stud. 1554—55 i Leipzig, siges 1557 ikke at skikke sig vel, fik 1558 brev på farbroderen Jørgens kannikedømme, samme år hofjunker, var 1560 med hertug Magnus i Lifland, deltog i fejden i Sverige til lands, var i maj 1565 ved Varberg, optrådte 1569 med broderen Frantz voldeligt mod faderen."(Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1569 med kansler i Norge Hans Pedersen Basse (d. 15 Nov 1602).
Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Basse (Nye), til Strøm og Fos (8 Feb 1578, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 26 Mar 1633, Risør, Aust-Agder, Norge).

Notater:

Gift 21 Sep 1558 i København med Eskild Gøye, til Skjørringe (d. 23 Dec 1573). Barn i ægteskabet: Henrik Gøye, til Skørringe og Tureby (16 Jun 1562, Nyborg Købstad - 28 Sep 1611, København).

Levned:
"Var 1542-54 i huset hos fru Birgitte Gøye." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 22 maj 156 med Niels Eilersen Lykke, til Torp og Tanderup (c. 1542, Torp, Hllerslev, Thisted - 14 Feb 1575). Børn i ægeskabet: Jakob Nielsen Lykke, til Torp, Tanderup og Stubbergård (d. aft 1630),
Anna Nielsdatter Lykke (2 Nov 1568 - 20 Mar 1645, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).


Levned:
"Takseret til 300 tdr. hartkorn, var i sin høje alder opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel, levede endnu 1625. Karen til Torp døde kort før 31. aug. 1627, da datteren Anne Lykke på egne og broderens vegne fragik arv og gæld. (Vib. Ldst. Db. 1627-29, f. 123). (F.)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Christen Munk (Lange), til Taabdrup (c. 1530 - 5 Jul 1579, Aakjær, Falling, Hads Aarhus). Børn i ægteskabet: Hans Munk (Lange) (f. est 1575, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus),
Anne Christensdatter Munk (Lange), til Tranemosegaard (c. 1575 - aft 1648),
Else Christensdatter Munk (Lange), til Toberupgaard (bef 1579, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus - aft 1629).

Notater:

Levned:
"til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Knud Jørgensen Rud, til Vedby den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Knud (søn af Jørgen Knudsen Rud) blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Ottesdatter Rud. Dorthe (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født i 1550 i Haarby, Båg, Odense; døde den 1 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet den 10 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Friis, af Hesselager den 1 aug. 1574 i Odense Købstad, Odense, Odense. Niels (søn af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 8 jun. 1544 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde den 26 apr. 1610 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"i sin enkestand omdannede hun det af hendes ægtefælle 1574 købte St. Hans Kloster til et herresæde (Stjernholm), lod 1576 Ut Kirke bygge af ny, bortskiftede 1579 Møgelkjær til Johan Rud, opførte hovedbygningerne på Rosenvold (1585) og Boller (1588). Skønt hun var født ind i den bedrestillede del af 1500-tallets danske adel, betød hendes giftermål i 1568 med den 27 år ældre rigsråd Holger Rosenkrantz et trin op ad rangstigen. Rosenkrantz, der var personlig ven med Frederik 2., hørte til kongens mest betroede mænd. Året før ægteskabet var han således blevet udnævnt til statholder i Nørrejylland og overtog nogle år senere desuden embedet som rigsmarsk." (Holbek & Brun)

Gyldenstjerne, Karen, 1544-1613, Datter af Christoffer G. til Iversnæs og Anne Parsberg, født 18. Juli 1544, ægtede 25. April 1568 den da 51aarige Rigsraad Holger Rosenkrantz til Boller, Rigsmarsk, Statholder i Nørrejylland og Lensmand paa kanderborg,
Bygholm og St. Hans Kloster ved Horsens. Efter hans tidlige Død 4. Marts 1575 viste «Fru Karen Holgers» sig i sin lange Enkestand som en af disse energiske, daadskraftige og myndige Kvinder, hvorpaa den Tids Adelshistorie kan opvise adskillige Exempler. I nøje Forhold til Mænd som Anders Sørensen Vedel skaffede hun sine unge Sønner, Otte Christoffer (f. 1569) og Frederik (f. 1572), en omhyggelig Opdragelse, fuldendte Oprettelsen af Rosenvold Gods og Hovedbygningens Opførelse (1585) for Frederik, styrede og udvidede Boller Gods og opførte ogsaa her Hovedbygningen (1588) for Otte Christoffer, medens hun til sig selv omdannede St. Hans Kloster, som hendes Ægtefælle Aaret før sin Død havde kjøbt af Kronen, til et nybygget Herresæde under Navnet «Stjærnholm». Her boede hun fra omtr. 1591, omgiven af unge Adelsdamer, der vare betroede til hendes Opdragelse, men myndig og trættekjær over for sine Naboer. Hendes Glanstid falder under Frederik II og Regeringsraad et, da «Fru Karen Holgers» var tilstede ved enhver større Lejlighed; men efter Christian IV’s Kroning 1596 synes hun at have trukket sig tilbage i Ro paa Stjærnholm. Hun indvikledes 1596 og følgende Aar med urette i en fortrædelig Trolddomssag, der bragte adskillige «Hexe» paa Baalet. Hun døde paa Stjærnholm 1613; den ansete Kvindes Begravelse fandt 20. April Sted i Horsens Klosterkirke; dog hviler hun vistnok i den af hende selv opførte Ut Kirke ved Boller ved Mandens Side. Faa Aar efter vare alle hendes stolte, nyopførte Herregaarde ude af Familiens Eje. (Hist.-Tidsskr. 5. R. VI, 42 ff. 65 ff.) (A. Heise. DBL 1. udg.)

Begravet:
begr. i Klosterkirken. Epitafium og gravmæle i Ut Kirke - fælles med ægtefællen og dennes første hustru.

Karen blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz den 25 apr. 1568. Holger (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1517 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 4 mar. 1575; blev begravet i 1575 i Uth, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1551; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Tommerup (Tommarp), tjente i sin ungdom hertug Frederik, 1551 lensmand på Børringe Kloster, fik 1552 tilbagegivet en del gods, som "Jes" Olufsen af Harebjerg havde givet til Lunde Domkirke, forlenet med Magleby len til 1562." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Børringe Kloster, bef 1562 Magleby len.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ulfeldt. Margrethe (datter af Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup og Dorte Ovesdatter Lunge) blev født skønnet 1517; døde den 22 mar. 1600 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal. Bjørn (søn af Steen Steensen Laxmand og Merete Bjørnsdatter Skalder, til Hofdal) døde efter 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Jakob Grubbe, til Røgle før 1575. Jakob (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) døde i okt. 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1528; Forstander

Notater:

Levned:
"til Klarupgaard (1540, ved Mageskifte med Kronen) —, 1528 Forstander for Testrup (Rinds H.), var 1528 blandt de Adelsmænd, der skulde ledsage Kongen udenlands, nævnes 1536 i Recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
for Testrup [hospital]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Christiernsdatter Rekhals. Kirsten (datter af Christiern Rekhals, til Esmark og Johanne Benderup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Abel Thomesdatter Roed. Børn i ægteskabet: Maren Christensdatter Høeg (Banner) (d. 1600),
Anne Christensdatter Høeg (Banner) (d. aft 1589),
Ide Christensdatter Høeg (Banner) (d. aft 1591).

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jacob blev gift med Clara Andersdatter Bille den 1 feb. 1540. Clara (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 14 jun. 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Mogens (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1586; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand
• Beskæftigelse: 1595; Admiral

Notater:

Levned:
"Trolle, Børge, –1610, til Braade, som han kaldte Trolholm (nu Holsteinborg), og Tvis Kloster, som han kjøbte 1602, var Søn af nedennævnte Niels T. (d. 1565). Efter at have studeret udenlands, bl. a. 1576 i Rostock og 1584 i Orleans, blev han 1586 Hof- og Jagtjunker, men fik 1587 Bestalling som Skibshøvedsmand. Som saadan førte han 1588, om Bord paa «Gideon», en Eskadre paa 5 Skibe, der ved de jyske og norske Kyster skulde oppasse spanske og nederlandske Kapere; 1595 var han Admiral for 4 Skibe, der overførte et Gesandtskab til Rusland, 1597 sejlede han med Kongen til Baahus, Bornholm, Gulland osv., og endelig var han 1599, atter om Bord paa «Gideon», Admiral for den Eskadre paa 7 Skibe, der ledsagede Kong Christian IV og dennes Skib «Victor» paa den bekjendte Nordlandsfærd. I Aarene 1596-99 var han Befalingsmand paa Holmen. For øvrigt havde han fra 1592-97 Nedenæs Len i Norge, var 1597-99 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot og 1599-1602 paa Lundenæs; men i Resten af sin Levetid havde han, besynderlig nok, ingen Forlening. B. T., der havde Ord for at være en dygtig Sømand og en Mester saa vel ved Ringrenden som ved Drikkebordet, døde 1610 paa Tvis Kloster. Han havde 5. Juni 1597 ægtet Anne Poulsdatter Munk til Pallisbjærg (f. 2. Juni 1580 d. 27. Jan. 1641).
(Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 68 ff. , Thiset)" (DBL, 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Hof- og jagtjunker

Beskæftigelse:
1592-97 Nedenæs Len i Norge, 1597-99 Lensmand på Kjøbenhavns Slot, 1599-1602 paa Lundenæs

Beskæftigelse:
1587 Skibshøvedsmand.

Børge blev gift med Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Anne (datter af Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal og Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal) blev født den 2 jun. 1580; døde den 24 nov. 1641; blev begravet i 1641 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Berete Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 26 Sep 1585 på Wedellsborg Slot med Henrik Gyldenstierne, til Iversnæs (13 Aug 1550, Wedellsborg Slot, Iversnæs, Husby, Vends, Odense - 1604). Børn i ægteskabet:
Karen Henriksdatter Gyldenstierne, til Lindersvold (3 Jul 1586, Wedellsborg - bef 27 Jun 1654),
Jesper Gyldenstierne (f. aft 1585),
Christopher Gyldenstierne (c. 1592 - 1612, Rom, Italien),
Margrethe Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Arild Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Niels Gyldenstierne, til Iversnæs, Torpegaard og Gjelskov (aft 1585 - aft 9 Aug 1642),
Anna Henriksdatter Gyldenstierne (aft 1585 - 15 Jul 1641, Køge),
Herluf Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne aft 1585 - bef 6 Nox 1650).

Levned:
Birte Trolle, f. 1561, d 6. April 1598; g. 26. Sept. 1585 paa Ivernæs m. Henrik Gyldenstierne til Ivernæs, f. 13. Aug. 1550, d 1604 (g. 1 28. Aug. 1578 m. Karen Eriksdatter Bille, d 9. Maj 1582).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1581; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1596; Lensmand

Notater:

Gift 16 Oct 1597 på Trudsholm Hovedgaard med Mette Jacobsdatter Høeg (Banner) (c. 1580 - 12 Jan 1639). Børn i ægteskabet:
Anne Jakobsdatter Trolle (24 Jul 1598, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 1 Jun 1610, Kirke Sonnerup, Voldborg, Roskilde),
Niels Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Sophie Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Lisbet Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. bef faderen 1601, måske 1600?).

Levned:
"Jacob Trolle til Sonnerup (Volborg H.), Trudsholm (Voldborg H.) og Brudager (Gudme H.), 1576 im. i Rostock, 1581 92 Sekretær i Kancelliet, fik 1588 Ventebrev paa et Kannikedømme i Roskilde, 1592 Enkedronningens Sekretær, 1592—97 Lensmand paa Frederiksborg og Abrahamstrup, 1596—1601 paa Trondhjemsgaard, d 16. Jan. 1601 i Kjøbenhavn, begr. 23. Jan. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; g. 16. Okt. 1597 paa Trudsholm m. Mette Høeg (Banner) Jakobsdatter, der synes at have haft et daarligt Rygte, d 12. Jan. 1639 (hun g. 2° m. Frands Ernst von Mandelsloh)."(Trolle)

Beskæftigelse:
1596-1601 på Trondhjemsgaard. 1597 på Frederiksborg og Abrahamstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Hofjunker

Notater:

Levned:
"Jesper Trolle, 1582 immatrikuleret ved Universitetet i Bostock, studerede senere i Genf, 1588—90 Hofjunker, d 11. Jan. 1590, begr. 11. Feb. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Beskæftigelse:
1582 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, studerede derefter i Genf, 1588-90 hofjunker. (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Vor Frue Kirke, København

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1618; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

Notater:

Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

Levned:
"Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Notater:

Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).

Notater:

Levned:
"kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se beskrivelse af ægtefællens begr.

Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).

Notater:

Gift 24 Oct 1603 med Jytte Nielsdatter Bild (22 Sep 1585, Ravnholt Gods, Herrested, Vindinge, Svendborg - 17 Sep 1646, Ringstedgaard Gods, Sønder Næraa, Aasum, Odense).
Børn i ægteskabet: Erik Banner, til Oregaard (5 Oct 1618 - 19 Aug 1687, Oregaard, Ore, Skovby, Odense),
Niels Banner, til Ringstedgaard (22 Apr 1622 - 22 Feb 1670, Hagenskov (Frederiksgave), Baag, Odense),
Preben Banner, til Lundsgård (1624-1666), Eiler Evert Banner, til Ringstedgaard (aft 1603 - 14 Apr 1700).

Levned:
"til Gjessingholm (- 1608), Vorgaard (- 1604), Lyngholm (- 1607), Løgismose (Baag H.), Ringstedgård (Aasum H. - 1621) og Studstrup (Rinds H.) - havde ved sin død brev på Klingenberg ved Odense, Lindholm og Herrested Kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 17 Sep 1592, Randers Købstad, med Niels Kaas (Sparre) (d. 1620).
Børn i ægteskabet: Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1652),
Anders Kaas (Sparre) (1601 - 29 Jul 1659, Linderumgaard, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Otte Kaas (Sparre),
Niels Kaas (Sparre),
Edel Nielsdatter Kaas (Sparre),
Ingeborg Nielsdatter Kaas (Sparre),
Dorte Nielsdatter Kaas (Sparre).



Levned:
"Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 21 Oct 1593 med Christoffer Krafse (c 1560 - bef 1620). Barn i ægteskabet: Hilleborg Krafse (1600 - bef 13 Apr 1661).


Levned:
"til Egholm, Taxeret 1625 til o. 1000 Tdr. Htk., Hendes midler var saa ringe at hun fast intet havde at leve af, understøttet af Erik Rosenkrantz til Egholm, i hvis nabolav hun døde." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 30 Jul 1598, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Esge Krafse, til Assendrup (29 Sep 1557, Egholm Herregård, Sæby, Voldborg, Roskilde - 13 Nov 1627, Aversi, Tybjerg, Præstø. Barn:
Eiler Krafse (7 Aug 1599 -17 Nov 1618, Paris, Frankrig).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken, afbildet. "Hindis efterladendis Børn deris kierre och s: Moder til Hukommelse og Ære havfver ladit dette Epitafium opsette 1625" (Danmarks Kirker)

Else blev gift med Eiler Grubbe den 13 aug. 1559 i København. Eiler (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) blev født den 28 mar. 1532 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 20 nov. 1585 i København; blev begravet den 29 dec. 1585 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jørgen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Klarupgaard og Kildegaard i Fleskum H. (1558) i Mageskifte med Kronen, tjente 1564 til Søs, saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Enevoldsdatter Stygge, til Todbøl. Anne (datter af Enevold Stygge, til Todbøl og Birgitte Iversdatter Dyre) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Inger Eriksdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift 2: med Laurids Kruse, til Balle (1533 - 22 Aug 1597, Balle, Onsild, Randers). Børn i ægteskabet: Mogens Kruse, til Balle (1563, Balle, Onsild, Randers - bef 16 Sep 1624),
Kirsten Lauridsdatter Kruse (d. 1619).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Clausen Dyre, til Sø. Mogens (søn af Claus Iversen Dyre, til Sø og Boller) døde før 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Rud, til Fuglsang og Møgelkjær. Erik (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 19 feb. 1519; døde i jun. 1577 i Toreby, Musse, Maribo; blev begravet i 1577 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Arreskov, stiftede 1586 et Hospital i Svendborg." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se ægtefælle begr.

Helvig blev gift med Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Erik (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1519 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 8 nov. 1575 i Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg; blev begravet i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1551; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1552; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1559; Ritmester
• Beskæftigelse: 1566; Viceadmiral

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte, gik 1534 i skole i Malmø, var 1548 hofsinde og samme år med i det store brudetog til Sachsen, 1549-52 lensmand på Dragsmark Kloster, 1551 fodermarsk, 1552 til sin død lensmand på Solte, var 1552-60 hofmarskal, tjente som ritmester i Ditmarskertoget, førte hoffanen og blev såret, var en af de adelsmænd, som 1559 frabad sig ridderslaget, 1562 med rigshovmesteren hr. Eiler Hardenberg og Jakob Brockenhuus sendebud til Rusland, 1564 til sin død lensmand på Københavns slot, 1564 forlenet med Tørringe, 1566 underadmiral. Druknede 29. juli 1566 med flåden under Gulland, begravet i Vor Frue Kirke i Visby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1549 - 1552 Dragsmark Kloster, 1552 på Solte, 1564 Københavns slot samt Tørringe

Jens blev gift med Lisbet Clausdatter Bille den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Lisbet (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 25 mar. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker

Notater:

Gift med Bodil Ottesdatter Baden. Barn i ægteskabet: Anna Henriksdatter Gyldenstierne, til Fulltofta (d. 1598).

Levned:
"Til Fulltofta, stud. 1554—55 i Leipzig, siges 1557 ikke at skikke sig vel, fik 1558 brev på farbroderen Jørgens kannikedømme, samme år hofjunker, var 1560 med hertug Magnus i Lifland, deltog i fejden i Sverige til lands, var i maj 1565 ved Varberg, optrådte 1569 med broderen Frantz voldeligt mod faderen."(Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1569 med kansler i Norge Hans Pedersen Basse (d. 15 Nov 1602).
Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Basse (Nye), til Strøm og Fos (8 Feb 1578, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 26 Mar 1633, Risør, Aust-Agder, Norge).

Notater:

Gift 21 Sep 1558 i København med Eskild Gøye, til Skjørringe (d. 23 Dec 1573). Barn i ægteskabet: Henrik Gøye, til Skørringe og Tureby (16 Jun 1562, Nyborg Købstad - 28 Sep 1611, København).

Levned:
"Var 1542-54 i huset hos fru Birgitte Gøye." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 22 maj 156 med Niels Eilersen Lykke, til Torp og Tanderup (c. 1542, Torp, Hllerslev, Thisted - 14 Feb 1575). Børn i ægeskabet: Jakob Nielsen Lykke, til Torp, Tanderup og Stubbergård (d. aft 1630),
Anna Nielsdatter Lykke (2 Nov 1568 - 20 Mar 1645, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).


Levned:
"Takseret til 300 tdr. hartkorn, var i sin høje alder opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel, levede endnu 1625. Karen til Torp døde kort før 31. aug. 1627, da datteren Anne Lykke på egne og broderens vegne fragik arv og gæld. (Vib. Ldst. Db. 1627-29, f. 123). (F.)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Christen Munk (Lange), til Taabdrup (c. 1530 - 5 Jul 1579, Aakjær, Falling, Hads Aarhus). Børn i ægteskabet: Hans Munk (Lange) (f. est 1575, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus),
Anne Christensdatter Munk (Lange), til Tranemosegaard (c. 1575 - aft 1648),
Else Christensdatter Munk (Lange), til Toberupgaard (bef 1579, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus - aft 1629).

Notater:

Levned:
"til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Knud Jørgensen Rud, til Vedby den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Knud (søn af Jørgen Knudsen Rud) blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

Notater:

Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

Begravet:
Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
• Titel: Baron
• Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1651; Lensmand
• Beskæftigelse: 1661; Forfatter
• Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
• Titel: 1671; Etatsråd

Notater:

Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

Levned:
"til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

Beskæftigelse:
Apostelgodset i Norge

Beskæftigelse:
Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

Titel:
samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1648; Ritmester
• Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1663; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1648 - 1651.

Beskæftigelse:
1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

Beskæftigelse:
1663-1671 over Lundenæs amt.

Begravet:
Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

Notater:

Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

Levned:
"til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 11 Jul 1591, Lund Domkirke, Skåne, Sverige, med Vilhelm Dresselberg (aft 1543 - 1620).
Børn i ægteskabet: Mette Vilhelmsdatter Dresselberg (26 Nov 1600, Vindinge, Tune, Roskilde - 27 Mar 1635, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
samt seks sønner, der alle døde som små.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1589; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1598, Roskilde, Sømme, Roskilde; Degn
• Beskæftigelse: 1598; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1606, Lund, Skåne, Sverige; Kantor

Notater:

Gift 25 Jul 1602 på Københavns Slot med Hilleborg Knudsdatter Grubbe (1577, Halsted Kloster, Juellinge, Lollands Nørre, Maribo - 18 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Else Sivertsdatter Grubbe (12 Jan 1613, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 11 May 1631, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
HiIleborg Sivertsdatter Grubbe, (12 Jan 1613 - bef 24 Jan 1613).

Levned:
"Til Hofdal, Torup og Høgholt (Horns H. Jyll.), studerede i København, Wittenberg, Genf osv. og berejste Tyskland og Italien, Faderen fik 1582 kongl. Brev at maatte oplade til ham Sallerup Præbende med St. Dionysii Alters Gods ved Lunds Domkirke, 1589 Sekretær i Kancelliet, ledsagede 1595 Kansler Christian Friis til Stockholm, s. A.—1602 Øverste Sekretær, 1598 Degn i Roskilde, deltog 1599 i Kongens Nordlandsrejse, 1601 Lensmand paa Jungshoved, 1602- 28 paa Malmøhus, 1605 forlenet med Børringe Kloster etc, 1606 Kantor i Lund, 1618 Sendebud til Stockholm.
1588 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
1602 Øverste Sekretær.

Beskæftigelse:
Jungshoved, 1602 - 1628 Malmøhus, 1605 Børringe Kloster mm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Margrethe blev gift med Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Knud (søn af Axel Knudsen Urne, til Søgaard og Birthe Knudsdatter Rud) blev født den 29 okt. 1564 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 2 feb. 1621 i København; blev begravet den 16 feb. 1622 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christen Høeg (Banner)

Notater:

Gift 22 Jul 1593, Todbøl Gods, Kallerup, Hundborg Thisted, med Anne Ovesdatter Skram (d. bef 1631).
Børn i ægteskabet: Jørgen Høeg (Banner) (aft 1593 - 1656),
Ove Høeg (Banner) (1598 - 19 Jan 1628).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Jørgensdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Vil Orning, til Eget (d. 24 Apr 1602, Eget, Skærum, Vennebjerg, Hjørring).
Børn i ægteskabet: Søren Orning, til Eget (d. bef 1658),
Birte Vilsdatter Orning (d. btw 1661-1663),
Jørgen Orning, til Eget og Skaarupgaard (d. aft 18 Mar 1644, Skaarupgaard, Tolne, Horns, Hjørring),
Maren Vilsdatter Orning (29 Jun 1590 - 16 Jun 1631).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jørgensdatter Høeg (Banner)

Else blev gift med Jacob Iversen Vind, til Store Grundet den 22 jun. 1586 i Klarup, Fleskum, Aalborg. Jacob (søn af Iver Vind, til Starupgaard og Anne Henriksdatter Sandberg) blev født cirka 1544 i Vejle, Nørvang, Vejle; døde den 14 apr. 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Mar 1579, Koldinghus, Kolding, Brusk, Vejle, med Breide von Rantzau, til Rantzausholm (13 Oct 1556, Segeberg, Slesvig-Holsten - 10 Jan 1618, København).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Sophie von Rantzau (27 Nov 1587, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 27 Mar 1652, Wedellsborg Slot, Husby, Vends, Odense),
Helvig Breidesdatter von Rantzau (29 Nov 1589, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 22 Aug 1611),
Cai von Rantzau, til Rantzausholm (6 Ju 1591, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 5 Apr 1623),
Erik von Rantzau (f. og d. 14 dec. 1593)
Johan von Rantzau (f. og d. 1593)

Begravet:
Ang. Rantzausholms Kirke, Sallinge, Svendborg - Brage-Trolleborg?

Notater:

Gift 4 Oct 1584 med Frantz von Rantzau (28 Aug 1555, Segeberg, Slesvig-Holsten - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Erik von Rantzau, til Gjesingholm (30 Aug 1585, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg - 1 Feb 1627),
Anna Frantzsdatter von Rantzau (20 Aug 1586, Korsør Slot, Slagelse, Sorø - 24 Nov 1656),
Frederik von Rantzau, til Asdal (4 Feb 1590, Silkeborg Købstad, Gjern, Skanderborg - 13 Jan 1645, Odense Købstad, Odense),
Christine Frantzsdatter von Rantzau (f. 1593),
Johan von Rantzau, til Rantzau og Estvadgaard ( 2 Jul 1597 - 1638),
Henrik von Rantzau, til Rantzau og Schöneweide (6 Jan 1599 - 16 Jan 1674),
Helvig Frantzdatter von Rantzau May 1600 - 23 Jun 1618r).


Begravet:
Den Rantzau-Gyldenstjerneske Begravelse ... blandt de gravlagte Frants Rantzau til Søholm, død i Slag 1612, hans Hustru Fru Anne Rosenkrantz ..." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1618; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

Notater:

Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

Levned:
"Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Notater:

Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).

Notater:

Levned:
"kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se beskrivelse af ægtefællens begr.

Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.