Karen Madsdatter

Notater:

Familienavn usikkert, enten Thott, Ibsøe eller Ketelberg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup. Axel (søn af Mogens Gøye og (Ukendt) Lunge) døde den 27 mar. 1411; blev begravet i 1411 i Fuglse, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Walkendorff. Henning (søn af Hr. Peder Henningsen Walkendorff og Karen Bosdatter Grubbe) døde i 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1437; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1437; Kammermester
• Beskæftigelse: 1444; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Krenkerup som han 1427-30 købte af sine søstersønner Hr. Mathias og Evert Moltke, 1437 Høvedsmand på Københavns Slot og Kongens Kammermester, 1444-45 Lehnsmand på Nykøbing." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Københavns Slot.

Beskæftigelse:
1444 - 1445 på Nykøbing.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Indskriften gengives efter Abildgaards teg-ning fra 1765: ». . . knus Goye cum uxore sua dil(e)c(t)a d(omi)na Ydæ ipse obiit an(n)o D(omi)ni mcd . . .« (»[Mo]gens Gøye med sin elskede hustru fru Ide; han døde i det Herrens år 14 . .«). Grå kalksten, 227,5 x 139,5 cm, med næsten udslidt randskrift af reliefminuskler og i hjørnerne ottekantede felter med evangelistsymboler, hvoraf de to øverste nu er helt bortslidte. Midt på stenen to skråtstillede, hjelmede våbenskjolde for Falk og Gøye, og der-under reliefminuskler: »opto« (»jeg udvælger«)." (Danmarks Kirker)

Mogens blev gift med Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld den Ja, dato ukendt. Ide (datter af Eskild Falk, til Gisselfeld og Birgitte Hartvigsdatter Bryske) og døde; blev begravet i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Ottesdatter Markmand, af Falster. Christine (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Se ægtefællen, begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Herluf Skave, til Eskildsrup,. Herluf (søn af Hr. Niels Jensen Skave, til Eskildstrup og Dorte Herlufsdatter Snekken) blev født før 1452; døde efter 1505 i Sneslev, Ringsted, Sorø; blev begravet efter 1505 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1480; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Glorup, nævnes tidligst 1445, da hans Farbroder Johan Walkendorff, Kannik i Roskilde, gav ham Brev på, efter hans Død at annamme Jus patronatus til det Vikarie ved St. Olai Kirke i Nyborg, som hans Forældre før ham havde haft og var bleven stiftet af de Walkendorffer med den Betingelse, at de altid skulle forlene det, en efter anden, på Sværdsiden, og ses Axel Walkendorff 1467 at have præsenteret Mester Claus Andersen, Prior i Dalum dertil; forekommer 1473, 5 Aug., som Lensmand på Tranekjær, fik 1476 tilskødet en Gård i Hesselager, nævnes 1479 »i Glorup«, forekommer 1480, 22 Aug., og 1482, 6 Nov., som Lensmand på Nykøbing p. F., gav 1481 til St. Johannes Baptistæ Alter i Vor Frue Kirke i Svendborg en Gaard og en Jord til Sjælemesse for sig, sin Hustru og sine Forældre, fik 1482 af Anders Jepsen i Pant en Gård i Glorup, kaldet Bregnehave." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
22 Aug 1480, og igen 6 Nov 1482, Lensmand på Nykøbing F.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pallesdatter Ulfeldt. Margrethe (datter af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Passow. Anne (datter af Hr. Anders Jensen Passow og Anne Nielsdatter Grubbe, til Tersløse) døde i 1530 i Stenløse, Odense, Odense; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Fru Karen Walkendorff er vel den fru Karen af Høneborg, som af kong Christiern I. fik Sædinge Birk m. m. gods i pant, hvilket fru Else Thott 1513 ombyttede med Sunds herred. (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt som enke både 1472 og 24 Aug 1479.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Krummedige. Erik (søn af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) døde før 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1470; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1495; Høvedsmand

Notater:

Gift med Ingeborg Reventlow (af Fyn) (d. aft 1525).

Levned:
Nævnes tidligst 1468 (30. apr.) til vitterlighed med Mogens Krafse (segl), 1470 (9. marts) med hr. Oluf Ged og var da væbner, men 21. juli (sammen med hr. Bent Bille) ridder (segl), atter 1471, da han til Jens Krafve pantsatte Avelbygaard i Vends H., 1475 til vitterlighed med Jørgen Rud, 1492 m. Jakob Tillufsen Reventlow, var 1494 (31. maj) rigsråd, 1495 (15. juni) høvedsmand på Hagenskov til vitterlighed m. Herluf Skave, 1496 til Løjtved Vidne på Sallingherreds Ting med Marsk Ludvig og Eggert Frille, nævnes 1498 (10. maj) som rigsråd.

Beskæftigelse:
På Hagenskov.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten bevaret.

Kirsten blev gift med Jacob Trolle, til Lillø i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Jacob (søn af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 26 feb. 1546 i Gers, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Margrethe Saxstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1501, Torup, Strø, Frederiksborg; Lensmand; Adresse:
  Tømmerup

Notater:

Levned:
"1493 immatr. ved Universitetet i Rostock, havde 1501 Tømmerup paa Halsnæs i Forlening af Bispen i Roskilde, forseglede 1508 til Vitterlighed med Hr. Henrik Gøye, nævnes 1524 blandt Udstederne af Adelens Forbund mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, blev 1529 med sin Hustru betænkt i Biskop Lage Urnes Testamente, maa en kort Tid have været Høvedsmand paa Ørebro, thi det var engang en gængs Talemaade „saalænge som Maurids Skave havde Ørebro". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
paa Ørebro.

Beskæftigelse:
Tømmerup paa Halsnæs i Forlening af Bispen i Roskilde

Familie/Ægtefælle/Partner: Elline Steensdatter Bille. Elline (datter af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) døde den 19 sep. 1559 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1559 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Inger blev gift med Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke før 11 jan. 1502. Knud (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) blev født i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 14 feb. 1543 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg; blev begravet i 1543 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Glorup, - fik 1498 (»i Glorup«) på Gudums Herredsting Lovhævd på sit rette Gods og Enemærker til Glorup Hovedgård, s. å. af Kong Hans Brev på et Enemærke i Hellidsmad, fik 1505 af Marquard Rønnow tilskødet Møllen i Lammendrup, skødede s. å. i Helsingborg med sin Hustru Anne Oxesdatter til Johan Oxe en i Eliestrup i S. Halland (Vidner: Brødrene. Erik, Knud og Johan), mageskiftede s. å. til Colloqvii Gilde i Svendborg en Gaard i Stubbendrup for en Gård i Øxendrup.
1523 (10 Aug.) Rigsråd, beseglede 1524 Forbundet med Lutheranismen, mageskiftede 1525 med sin Hustru Cecilie Jørgensdatter Gods til Laurids Skinkel til Egeskov sin Del i Rolstedgaard; fik 1532 Låsebrev på Ovenskov (Anhof, Avlsgård til Glorup), forseglede 1526 til Vitterlighed et Mageskifte, som Jakob Norby gjorde til Kronen, deltog i Hyldingen i Hjallelse 1534." (Holbek & Brun)

"Valkendorf, Henning, –1535, til Glorup, var Søn af Henning Axelsen V. til Glorup og Anne Andersdatter Passow, og da han synes at være opkaldt efter Faderen, er denne sagtens død, om ikke før, saa snart efter hans Fødsel. Det er derfor rimeligvis ham og ikke Faderen, der nævnes 1496, saa meget mere som han 1505 var Ægtemand, i det han da med sin Hustru, Anne Johansdatter Oxe, lod sig optage i Colloqvii Gildet i Svendborg. Skjønt der kun haves yderst sparsomme Efterretninger om ham, maa han dog have været en anset Mand, eftersom han ved Frederik I’s Tronbestigelse optoges i Rigsraadet. 1524 findes hans Navn blandt Udstederne af det bekjendte Forbund mod Lutheranismen, men formodentlig er det indsat mod hans Vilje; han har i alt Fald ikke beseglet Dokumentet, saa mulig var han luthersksindet, skjønt Brodersøn af en Ærkebiskop. 1534 deltog han i den bekjendte Hylding i Hjallese Kirke, men Aaret efter døde han 28. Sept. i Odense. Efter sin 1. Hustrus Død havde han ægtet Sidsel Jørgensdatter Friis fra Østrup, med hvem han fik 2 Parter i hendes mødrene Gaard Rolsted, som han 1525 mageskiftede til hendes Frænde Laurids Skinkel. Af begge Ægteskaber var en talrig Børneflok." (Thiset) (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Henning blev gift med Anne Johansdatter Oxe mellem 1502 og 1505. Anne (datter af Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø og Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup) blev født efter 1487; døde før 1524. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Sidsel Friis, af Hesselager cirka 1525. Sidsel (datter af Jørgen Friis, af Hesselager og Margrethe Johansdatter) døde den 27 feb. 1562 i Svindinge, Gudme, Svendborg; blev begravet i 1562 i Svindinge, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Ritmester
• Beskæftigelse: 1537; Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1558; Hofmester
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Levned:
"... gik i Roskilde Skole, Smaadreng hos Hertug Frederik, 1523 Hofsinde, ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til Norge, laar 1532 Brev paa Gressherred i 10 Aar med al kgl. Ret, som Forleningsbrevet til hans Fader udviser, Ritmester under Grevefejde, Fodermarsk, 1536—37 Lensmand paa Gjorslev, 1537—50 paa Aahus, 1538—71 Forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539— 71 Lensmand paa Jungshoved, 1539—40 Sendebud til Sverige, 1540 Rigsraad, 1547—71 forlenet med Gers Herred, fik 10. Marts 1547 Brev om at indløse for sine Medarvinger de Len, som hans Fader har haft i Pant af Kongen og beholde dem, indtil de afløses ham, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge og Prinsesse Anna til Sachsen, Hofmester hos Hertug Hans, 1554 Sendebud til Mødet i Elfsborg, 1558 Hofmester hos Hertug Magnus, 1559 Ridder, Medlem af Regeringskommissionen under Kongens Fraværelse i Krigen, 1567 Forstander paa Herlufsholm, ... begr. i Herlufsholms Kirke, Ligprædiken af Niels Hemmingsen; g. 1539 m. Pernille Mogensdatter Gøye, f. 1506, d 5. Marts 1552, begr. i Torbenfeld Kirke (g. 1 m. Anders Ebbesen Galt til Rudbjerggaard, f 1529).
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon (!. udg.).

Beskæftigelse:
Gjorslev, 1537-50 på Åhus, 1538-71 forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539-71 lensmand på Jungshoved, 1539-40

Beskæftigelse:
hofmester hos hertug Hans, 1558 hofmester hos hertug Magnus

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen.
"Figursten over Børge Trolle, død 28. Juli 1571, og Fru Pernille Gøje, død 1552 (Fig. 61). Under en rundbuet ionisk Arkade staar, paa skaktavlet Gulv, Børge Trolle i fuld Rustning, med aabent Visir, støttet til en Lanse og i venstre Haand holdende et Skjold med Slægtsvaabnet; og ved hans Side Hustruen Pernille Gøje i Fruedragt. Paa Bueslag, Pilastre og Postamenter er anbragt Ægteparrets Ane-Vaaben, tilvenstre (fra oven nedad): Trolle, Skave, Tott, Valkendorf, tilhøjre: Gøje, Bydelsbak, Rosenkrantz, Brok. Indskriften, med fordybede Versaler, staar i en Kartouche mellem Postamenterne; ifølge denne døde »Børre Trolle« 28. Juli 1571 og »Pernille Gøye« »Løffverdagen for Santi Gregorii« [5. Marts] 1552 og hun er begravet i »Torpenfelde Kirke«. I en Kartouche i Arkitraven er indhugget Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Valgsprog; denne Indskrift, med Versaler, staar paa Hovedet i Forhold til Stenens øvrige Udsmykning. Gotlandsk Kalksten, 315 × 175 cm. Stenen ligger paa et Fundament, ophøjet over Korgulvet. Den maa være hugget mellem 1571 og 1574 og har en vis Sammenhæng med Arbejder fra Hans Malers Efterfølger i Roskilde ..." (Danmarks Kirker)

Børge blev gift med Pernille Mogensdatter Gøye i 1539. Pernille (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1506; døde den 5 mar. 1552; blev begravet i 1552 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 10 Jul 1538 med Helvig Knudsdatter Sparre (af Sverige) (d. 1548). Børn i ægteskabet: Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1538, d. som barn),
Anne Arvidsdatter Trolle, til Aspenäs (aft 1538 - bef 29 Aug. 1608, hvor skiftet blev holdt),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1538 - aft 22 Nov 1602)
Else Arvidsdatter Trolle, til Engsjö (aft 1538 - 24 Oct 1593).

Levned:
Arvid Trolle til Ed, som han arvede efter Faderen,
7
Engsø, Vestmanland og Aspenæs, Vaasa Sogn, Upland,
f. 5. April 1503, 1525 Lagmand i Smaaland og Sveriges
Riges Raad, 1534 Admiral, t 4. Dec. 1549, begr. i Engsø
Kirke; g. 10. Juli 1538 m. Helvig Knuds dat ter, t 1548,
Datter af Sveriges Riges Raad Knud Bengtsen af de
svenske Sparrer til Engsø og Kirsten Eriksdatter (Gyllenstjerna).
Døtre

Notater:

Levned:
Margrethe Trolle, f. 22. Sept. 1511 paa Herlevgaard, d. 1551 paa Beltebjerg, begr. i Ottarp Kirke; g. m. Rigsraad Claus Urne til Beltebjerg, (g. 2° 1556 m.. Anne Sigvardsdatter Grubbe).
Biografi over ægtefællen, domprovst og rektor for Københavns Universitet, Claus Urne, i Dansk Biografisk Leksikon (1. Udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga før 1535 i Gärds, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift c. 1542 med Christoffer Ottesen Huitfeldt, til Berritsgaard (c. 1501 - 8 Nov. 1559, Visborg, Visby, Gulland, Sverige). Børn i ægteskabet:
Otte Huitfeldt (25 Jun 1543, Bergenhus, Bergen - 30 Sep 1559),
Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen - 24 Jul 1563),
Inger Christoffersdatter Huitfeldt (25 Aug 1545, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 27 Sep 1562, Ljungby, Sverige),
Arild Huitfeldt, til Lillø og Oddersbjerg (11 Sep 1546, Bergenhus - 16 Dec 1609, Herlufsholm (Skovkloster), Øster Flakkebjerg, Sorø),
Jacob Huitfeldt, til Lillø og Berritsgaard (10 Oct 1547, Bergenhus, Bergen - 27 Apr 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge),
Lisbet Christoffersdatter Huitfeldt (23 Oct 1551, Bergenhus, Bergen - bef 8 Apr 1609),
Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne).

Levned:
"Øllegaard Trolle, f. 5. Maj (Hellig Thorsdag) 1513 paa Lillø, d dær 4. Jan. 1578, begr. i Aasuni Kirke; g. m. Rigsraad Christoffer Hvitfeldt til Berritsgaard, d. 7.-8. Nov. 1559 paa Visborg Slot, begr. i Visby Kirke(.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1560; Admiral
• Titel: 1560; Ridder
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 16 Nov 1544 med Birgitte Mogensdatter Gøye, (1511 - 26 Jul 1574, Næstved Købstad, Hammer, Præstø). (Holbek & Brun)

Levned:
"Herluf Trolle, f. 14. Jan. 1516, gik 1535 til Skole i Kjøbenhavn, studerede 1536—37 i Wittenberg, Hofjunker, 1543 44 Lensmand paa Gladsakse, 1544—54 paa Krogen, 1544- 71 paa Ring Kloster, ledsagede 1548 Prinsesse Anne til Sachsen, 1557 -61 Lensmand paa Roskildegaard, 1559- 66 paa Tølløse, 1559 Admiral, 1560—62 Lensmand paa Frederiksborg, 1560 Ridder, bortbyttede 1560 Hillerødsholm og Græsede til Kongen mod Skovkloster, som derefter fik Navnet Herlufsholm, og hvoraf han og hans Hustru 1565 oprettede den endnu bestaaende Skole, 1561 62 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, 1563 Proviantmester, 1564 Admiral, sejrede 30.— 31. Maj ved Øland, atter den 14. Aug., skudt i sit Laar og sin Arm 4. Juni 1565 i Slaget ved Femern, t af sine
Saar 25. Juni samme Aar i sin Gaard paa Amagertorv i Kjøbenhavn, begr. 16. Juli i Herlufsholm; g. 16. Nov. 1544 m. Birgitte Mogensdatter Gøge til Hillerødsholm og Græsede (Lynge -Frborg H.), f. 1511, blev 1564 forlenet med Kapelgaard, t 26. Juli 1574, begr. i Herlufsholm Kirke."
Lang biografi i Dansk Biografisk Leksikon. Se også de mange omtaler i Danmarks Kirker, Herlufholms irke.

Beskæftigelse:
Se biografi.

Død:
Såret i arm og lår under slaget ved Femern.
"25. Juni 1565 døde Herluf Trolle i København og 15. Juli blev han begravet i Herlufsholm Kirke »udi mange fromme Christnes Aasyn, som fulgte hans Lig her fra København til Herlufsholm«. 26. Juli 1574 døde Birgitte Gøje paa Sortebrødrekloster i Næstved og 12. Sept. blev hun begrave »udi Herlufsholms Kirke hos sin salige Husbonde Hr. Herluf Trolle«" (Danmarks Kirker)

Begravet:
Sarkofag afbildet, med ægtefællen.

Herluf blev gift med Birgitte Mogensdatter Gøye, til Hillerødholm og Græsede den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1511; døde den 26 jul. 1574; blev begravet den 12 sep. 1574. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April 1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept. 1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs. Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag under Bornholm 7. Juli bortrev en Kugle begge hans Ben, og da Skibet blev skudt i Sænk, er han sikkert druknet. Hans unge Enke døde alt 1570. (Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 273. Thiset.)" (Dansk biografisk Leksikon 1. udgave).

Død:
Under Slaget ved Bornholm: Druknet, efter begge ben skudt af.

Niels blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager den 19 sep. 1557 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 4 dec. 1540 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde i 1570 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1535; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: før 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1567; Kansler
• Beskæftigelse: 1567; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Urne, Axel, -1577, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. (d. 1543). Som Brodersøn af den formaaende Roskildebiskop Lage U. var han vist ogsaa selv bestemt for den gejstlige Stand. Han fik i alt Fald en lærd Opdragelse, i det han 1529 blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet og siden studerede i Frankrig, han var ved Nytaarstid 1533 i Paris, og i Tyskland, navnlig i Wittenberg, hvor han omgikkes baade Luther og Melanchthon og sagtens sluttede sig til deres Lære. Efter at have afsluttet sine Studier indtraadte han som Sekretær i Kancelliet, vistnok allerede 1535, da han under Kjøbenhavns Belejring besørgede Ind- og Udbetalinger i Lejren. Han fik Rønnebæksholm i Forlening, men ombyttede 1547 dette Len med Lyse Kloster i Norge, som han beholdt til 1560. Desuden havde han Kanonikater i Roskilde og i Lund, men det sidste afstod han 1550 til sin Søstersøn Lage Venstermand. Man har sikkert anset ham for en mere end almindelig duelig Embedsmand, thi da Krigen med Sverige kom, blev det saare brydsomme og besværlige Hverv overdraget ham, som Pendingemester at følge Hæren og lede alle Udbetalingerne i Anledning af Krigsførelsen, i Begyndelsen sammen med Rigsraaden Børge Trolle, senere alene. Selv maatte han ogsaa gjøre Forstrækninger med Guld og Sølv og fik derfor 1563 Sørup Birk og Vigsnæs i Pant, men Pantet blev dog strax efter indløst. Endvidere var han blandt de Adelsmænd, som 1565 maatte gaa i Forløfte for de 45000 Rdl., Kongen blev Greven af Schwarzburg og hans Ryttere skyldig. Til Gjengjæld fik han Tønsberg Len i Norge. Endelig blev han 1567 Rigskansler og Rigsraad og som saadan forlenet med Provstiet i Odense; men den Herlighed blev ikke af lang Varighed; thi da han efter Fredslutningen skulde gjøre Rede og Regnskab for sine Oppebørsler og Udlæg som Pendingemester, vare Regnskaberne ikke i Orden, og Uordnerne maa vel have været ret graverende, siden A. U. i 1570-71 mistede alle sine Embeder og Len. Foruden sin fædrene Gaard, Søbysøgaard, ejede han Aarsmarke, som han arvede 1552 efter sin Broder Hans U., og Raarup (nu Cathrinebjærg), som han 1542 kjøbte af Kronen. Han døde 6. Marts 1577. Efter sin 1. Hustru Anne Jensdatter Rosensparres Død i Sept. 1555 havde han 11. Nov. 1562 ægtet Birte Knudsdatter Rud (f. 9. Juni 1538), men blev 1573 for anden Gang Enkemand. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Søgaard, Aarsmarke, arvet efter Broderen 1552, og Raarup (nu Cathrinebjerg, Smørum H.), købt 1542 af Kronen, blev 1529 immatr. ved Københavns Universitet, studerede siden i Frankrig og Tyskland, fik 1538 Brev paa Gods paa Laaland efter sin Faders Søskendebarn Fru Elsebe, Jørgen Olsens, var vist alt 1536, men i alt fald 1541 og 1544 Sekretær i Kancelliet, havde til 1547 Rønnebæksholm i Forlening. 1547-60 forlenet med Lyse Kloster, indværgede 1549 Aarsmarke med Lovhævd, afstod 1550 sit Kannikedømme i Lund til sin Søstersøn Lage Venstermand, 1562-64 Sendebud til Holland, 1565-70 forlenet med Tønsberg, 1567-70 Rigskansler og forlenet med Provstiet i Odense, mistede 1571 et Kannikedømme i Roskilde." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Rønnebæksholm, 1547 - 1560 Lyse Kloster, 1565 - 1570 Tønsberg, 1567 - 1570 Provstiet i Odense.

Beskæftigelse:
1567 - 1570 Rigskansler.

Begravet:
Ligsten afbildet. Epitaf i Nørre Søby kirke, gengivet.

Axel blev gift med Anne Jensdatter Rosensparre før 1552. Anne (datter af Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt og Birgitte Stensdatter Bille) blev født skønnet 1525; døde i 1555; blev begravet i 1555 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Birthe Knudsdatter Rud den 11 nov. 1562. Birthe (datter af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 9 jun. 1538; døde den 1 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 24 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Venstermand (d. 25 Mar 1551, Stadager, Falsters Nørre, Maribo).
Børn i ægteskabet: Morten Venstermand (1536, Stadager, Falsters Nørre, Maribo - 5 Sep 1610, Pederstrup Hovedgaard, Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo),
Henning Venstermand (d. 1 May 1581, Gammelbygaard, Sallinge, Svendborg),
Johan Venstermand (d. Jun 1587),
Knud Venstermand (d. 3 Mar 1606, Faaborg Købstad),
Anne Jørgensdatter Venstermand, til Lejholm (d. aft 18 Apr 1607, Pilegård (ell. Leiholm) Vester Åby, Sallinge, Svendborg),
Karen Jørgensdatter Venstermand (d. 28 Oct 1588, Roskilde Købstad).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Død:
død ved pinse 1540 (eller 1541?) på Gyllebo.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Knob. Laurids (søn af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1498 i Lykå, Blekinge, Sverige; døde i 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Mette blev gift med Johan Oxe, til Nielstrup før 3 jan. 1520. Johan (søn af Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø og Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup) blev født efter 1487; døde den 24 dec. 1534; blev begravet cirka 1534 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1531; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Fodermarsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Albert, –1558, en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde, deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa Grundlag heraf søgte hans Fader at skaffe ham Bergenhus Len efter Hr. Eske Bille; men denne Plan strandede, ligesom ogsaa senere A. G.s Forsøg paa at skaffe sig selve den norske Arv mislykkedes. Alt i Faderens levende Live synes han at have faaet overdraget Gunderslevholm, og ved Faderens Død fik han Part i de fleste af dennes mange Hovedgaarde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans Broder Eskil. Han udkjøbte sin Medarving Herluf Trolle af Krænkerup, ligesom Enken samlede Torbenfeld. A. G., der 1535 var Kongens Fodermarsk, havde flere betydelige Forleninger og synes i det hele at have været den mest fremragende af Hr. Mogens G.s i øvrigt temmelig ubetydelige Sønner. 1535-40 var han Lensmand
paa Stege og 1540 en kort Tid paa Dragsholm. Efter sin Fader arvede han Pantelenet Tordrup, 1548 ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes 1552, da han blev Lensmand paa Skanderborg, hvor han døde 24. Juni 1558. A. G. har 1548 udgivet et lidet, gudeligt Skrift, forsynet med en Fortale og gjennemset af Peder Palladius, hvilket ikke er uden Interesse. Fru Anne Rosenkrantz, der overlevede ham i 31 Aar, var en myndig Dame, der i sin lange Enkestand paa forskjellig Maade spillede en fremtrædende Rolle. De efterlode sig 4 Børn. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 579 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg, 1531 Hofsinde, blev saaret og fangen ved Svendstrup, men slap løs ved Aalborgs Indtagelse, var 1535 Fodermarsk, 1535—40 Lensmand paa Stege, 1540 paa Dragsholm, 1544—48 paa Torup, 1548—52 forlenet med Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 —58 Lensmand paa Skanderborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535 - 1540 Stege, 1540, Dragsholm, 1544 - 1548 Torup, 1548 - 1552 Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 - 1558 Skanderborg.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 11), o. 1575. Albredt Gyøe til Krenkerup, rigshofmester Mogens Gyøes søn, død på Skandilborig 24. juni, begravet i Radsted 24. juli 1558, og hustru, fru Anna Rosenkrans, datter af Ote Rosenkrans til Boler,

Albrecht blev gift med Anne Ottesdatter Rosenkrantz i 1538. Anne (datter af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født den 2 feb. 1522 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 27 okt. 1589 i Mørkøv, Tuse, Holbæk; blev begravet den 4 jan. 1590 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Børn: 47. Pernille Albrechtsdatter Gøye   blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige.

Notater:

Trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz, til Palsgård (aft 1457 - bef 1526), som døde inden bryluppet;
Gift 1: med Anders Ebbesen Galt (d. 1529). Børn i ægteskabet: Ebbe Andersen Galt (d. bef 1554), Mette Andersdatter Galt.

Levned:
"Skal som Barn have været trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard. fik 1528 Livsbrev paa Jungshoved Len, havde ogsaa 1536 St. Agnete Kloster i Roskilde." (Holbek & Brun) Niels Rosenkrantz var søn af Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård (c. 1410 - btw 1490-1492), se denne.

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen Anders Galt.

Pernille blev gift med Hr. Børge Trolle, til Lillø og Knabstrup i 1539. Børge (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jul. 1501; døde mellem 27 jul. 1571 og 28 jul. 1571; blev begravet i 1571 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Mourids Olufsen Krognos, til Krapperup, Bollerup og Bregentved (1490, Aagaard, Kettrup, V. Han, Thisted - 24 Nov 1550, Skjoldenæsholm Gods, Valsølille, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Oluf Mouridsen Krognos, til Bollerup, Bregentved, Clausholm og Lerbæk (13 Mar 1535, Clausholm Slot, Voldum, Galten, Randers - 25 Jun 1573, Hvedholm Slot, Horne, Sallinge, Svendborg),
Mogens Mouridsen Krognos,
Mette Mouridsdatter Krognos (d. 26 Sep 1558).
Gift 2: 5 Feb 1559 med Vincents Juel, til Hesselmed og Asserbøl (d. 28 Sep 1579, Søslaget ved Bornholm).


Levned:
Gjøe, Elline, –1563, Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og dennes 1. Hustru, gift med den rige Hr. Mourits Olsen Krognos til Bollerup, Bregentved m. m., indtager en smuk Stilling i de danske Adelsslægters Historie ved Siden af sin bekjendte Søster Birgitte G., hvem hun lignede i Gudsfrygt og Sans for aandelige Sysler. Mest bekjendt er hun dog bleven ved den store Jordebog, hun efter Mourits Olsens Død (24. Nov. 1550) lod forfatte ikke blot over sit og sin afdøde Husbonds, men ogsaa over hans og hendes fædrene og mødrene Gods, hvorved denne Jordebog (i det kgl. Bibliothek i Stockholm) er bleven en af de vigtigsteKilder til dansk Adelshistorie og Topografi i Slutningen af Middelalderen og i det 16. Aarhundrede. En Udgave af denne Jordebog kan ventes med det første. Efter Mandens Død fik hun Livsbrev paa Bregentved, og efter sin Fader havde hun faaet Halvparten af Clausholm i Jylland. Med Mourits Olsen havde hun 2 Børn, Rigsraad Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup og Bregentved m. m. og Mette K., der var gift med den ansete Holger Rosenkrantz til Boller, men som Moderen havde den Sorg at miste i en ung Alder 1558. De Breve, Fru E. i den Anledning vexlede med sin Slægt, vidne om hendes Gudsfrygt og Sjælsadel. Selv giftede hun sig mærkelig nok anden Gang o. 1559 med den unge Vincents Juel, Søn af Jens J. til Hesselmed, men døde selv allerede 20. Febr. 1563 i Ring Kloster hos sin Søster Birgitte og blev begraven i Ringsted Kirke, hvor en særdeles prægtig Ligsten dækker hendes og hendes første Mands Grav.
(Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 142. 147 ff. Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed S. 153 ff. Program fra Herlufsholm 1871. ; A. Heise.) (DBL 1. udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle, til Lillø og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 14 jan. 1516; døde den 25 jun. 1564 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 15 jul. 1564 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Mogens Gøye, til Bremersvold (2 Feb 1547, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo, Danmark - aft 17 Jun 1608; Barnebarn af Henning Walkendorff og Anne Johansdatter Oxe, se disse).

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs. Otto (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Ide blev gift med Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm cirka 1550. Otto (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født skønnet 1524; døde den 27 sep. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet den 27 okt. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1586; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand
• Beskæftigelse: 1595; Admiral

Notater:

Levned:
"Trolle, Børge, –1610, til Braade, som han kaldte Trolholm (nu Holsteinborg), og Tvis Kloster, som han kjøbte 1602, var Søn af nedennævnte Niels T. (d. 1565). Efter at have studeret udenlands, bl. a. 1576 i Rostock og 1584 i Orleans, blev han 1586 Hof- og Jagtjunker, men fik 1587 Bestalling som Skibshøvedsmand. Som saadan førte han 1588, om Bord paa «Gideon», en Eskadre paa 5 Skibe, der ved de jyske og norske Kyster skulde oppasse spanske og nederlandske Kapere; 1595 var han Admiral for 4 Skibe, der overførte et Gesandtskab til Rusland, 1597 sejlede han med Kongen til Baahus, Bornholm, Gulland osv., og endelig var han 1599, atter om Bord paa «Gideon», Admiral for den Eskadre paa 7 Skibe, der ledsagede Kong Christian IV og dennes Skib «Victor» paa den bekjendte Nordlandsfærd. I Aarene 1596-99 var han Befalingsmand paa Holmen. For øvrigt havde han fra 1592-97 Nedenæs Len i Norge, var 1597-99 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot og 1599-1602 paa Lundenæs; men i Resten af sin Levetid havde han, besynderlig nok, ingen Forlening. B. T., der havde Ord for at være en dygtig Sømand og en Mester saa vel ved Ringrenden som ved Drikkebordet, døde 1610 paa Tvis Kloster. Han havde 5. Juni 1597 ægtet Anne Poulsdatter Munk til Pallisbjærg (f. 2. Juni 1580 d. 27. Jan. 1641).
(Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 68 ff. , Thiset)" (DBL, 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Hof- og jagtjunker

Beskæftigelse:
1592-97 Nedenæs Len i Norge, 1597-99 Lensmand på Kjøbenhavns Slot, 1599-1602 paa Lundenæs

Beskæftigelse:
1587 Skibshøvedsmand.

Børge blev gift med Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Anne (datter af Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal og Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal) blev født den 2 jun. 1580; døde den 24 nov. 1641; blev begravet i 1641 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Berete Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 26 Sep 1585 på Wedellsborg Slot med Henrik Gyldenstierne, til Iversnæs (13 Aug 1550, Wedellsborg Slot, Iversnæs, Husby, Vends, Odense - 1604). Børn i ægteskabet:
Karen Henriksdatter Gyldenstierne, til Lindersvold (3 Jul 1586, Wedellsborg - bef 27 Jun 1654),
Jesper Gyldenstierne (f. aft 1585),
Christopher Gyldenstierne (c. 1592 - 1612, Rom, Italien),
Margrethe Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Arild Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Niels Gyldenstierne, til Iversnæs, Torpegaard og Gjelskov (aft 1585 - aft 9 Aug 1642),
Anna Henriksdatter Gyldenstierne (aft 1585 - 15 Jul 1641, Køge),
Herluf Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne aft 1585 - bef 6 Nox 1650).

Levned:
Birte Trolle, f. 1561, d 6. April 1598; g. 26. Sept. 1585 paa Ivernæs m. Henrik Gyldenstierne til Ivernæs, f. 13. Aug. 1550, d 1604 (g. 1 28. Aug. 1578 m. Karen Eriksdatter Bille, d 9. Maj 1582).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1581; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1596; Lensmand

Notater:

Gift 16 Oct 1597 på Trudsholm Hovedgaard med Mette Jacobsdatter Høeg (Banner) (c. 1580 - 12 Jan 1639). Børn i ægteskabet:
Anne Jakobsdatter Trolle (24 Jul 1598, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 1 Jun 1610, Kirke Sonnerup, Voldborg, Roskilde),
Niels Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Sophie Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Lisbet Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. bef faderen 1601, måske 1600?).

Levned:
"Jacob Trolle til Sonnerup (Volborg H.), Trudsholm (Voldborg H.) og Brudager (Gudme H.), 1576 im. i Rostock, 1581 92 Sekretær i Kancelliet, fik 1588 Ventebrev paa et Kannikedømme i Roskilde, 1592 Enkedronningens Sekretær, 1592—97 Lensmand paa Frederiksborg og Abrahamstrup, 1596—1601 paa Trondhjemsgaard, d 16. Jan. 1601 i Kjøbenhavn, begr. 23. Jan. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; g. 16. Okt. 1597 paa Trudsholm m. Mette Høeg (Banner) Jakobsdatter, der synes at have haft et daarligt Rygte, d 12. Jan. 1639 (hun g. 2° m. Frands Ernst von Mandelsloh)."(Trolle)

Beskæftigelse:
1596-1601 på Trondhjemsgaard. 1597 på Frederiksborg og Abrahamstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Hofjunker

Notater:

Levned:
"Jesper Trolle, 1582 immatrikuleret ved Universitetet i Bostock, studerede senere i Genf, 1588—90 Hofjunker, d 11. Jan. 1590, begr. 11. Feb. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Beskæftigelse:
1582 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, studerede derefter i Genf, 1588-90 hofjunker. (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Vor Frue Kirke, København

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1591; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1597; Lensmand
• Beskæftigelse: 1599; Søkaptajn

Notater:

Gift 23 Jan 1597, Viborg Domkirke, med Margrethe Axelsdatter Viffert (29 Nov 1562 -3 Feb 1622, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Axel Jørgensen Urne (5 Feb 1598, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg - 1653),
Anne Jørgensdatter Urne (aft 1598 - 1651),
Corfitz Jørgensen Urne (f. aft 1597).

Levned:
"Til Brobygaard (Salling H.), 1591-1596 Hofjunker, 1597-1601 forlenet med Han Herred, ledsagede 1599 som Vicekaptajn Børge Trolle paa Gideon Kongen paa Nordlandsrejsen, kom straks efter sin Hjemkomst livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk. Jørgen til Brobygaard, f. 23. april 1567, død 28. august (1601). — Defekt kisteplade i Mariager museum (P. Halkjær Kristensen)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1597 - 1601 Han Herred.

Beskæftigelse:
Vicekaptajn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1611; Admiral
• Beskæftigelse: 1627; Generalkrigskommissær

Notater:

Gift 12 Oct 1600, Svendborg Købstad, med Agnete Pedersdatter Thott (aft 1567 - 1612, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Birte Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense),
Margrethe Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 26 Oct 1667),
Axel Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1623, Leyden, Nederlandene),
Claus Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1616),
Dorte Eriksdatter Urne (f. aft 1600).

Levned:
"Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.)

Beskæftigelse:
Utstejn Kloster i Norge.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1599

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1567; Hofmester
• Beskæftigelse: 1567; Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld, Holmegaard (Hammer H.), Faurholm (Lynge H.), købt 1554, Tølløse (Merløse H.), tilbyttet 1558 for Faurholm, Hjelmsø (Tybjerg H.), Løgismose (Baag H.), Tange (Gudme H.), Kjeldkjær (Tørrild H.) og Togerup (Skyts H.) -, reiste 1532—37 udenlands og studerede ved fremmede Universiteter, overtog 1538 Ravnsborg Pant, trættede længe med sin mødrene Slægt om Besiddelsen af Gisselfeld, som 1541 blev tildømt ham og hans Søskende, dem han siden udkøbte, 1544—58 forlenet med Vigsnæs Birk, 1547—49 med Sørup og Maibølle, deltog 1548 som Marskal i Brudetoget til Meisen, 1549—58 Lensmand paa Halsted Kloster.
1552 Rigsraad, blev siden gentagen brugt paa Sendelser til Udlandet, mageskiftede 1558 Faurholm til Kongen mod Tølløse, faldt 1558 i Unaade, bl. a. beskyldt for at have beløjet Dronningen for Kongen, blev udstødt af Rigsraadet , frataget sine Len og Godser og flygtede selv af Landet, opholdt sig siden mest i Lothringen som Raad for Hertuginde Christina, kom 1566 med kongeligt Leide tilbage til Danmark, fik paany sine Godser og sit Sæde i Rigens Raad, blev s. A. Lensmand paa Vordingborg, 1567 Statholder og s. A. Rigshofmester, indlagde sig stor Fortjeneste ved sin kloge Styrelse af sit Fædrelands Pengevæsen, 1509 tillige Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, s. A. paa Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev." (Holbek & Brun)
[Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg]


Beskæftigelse:
1544 - 1558 Vigsnæs Birk, 1547 - 1549 med Sørup og Maibølle, 1549 - 1558 Lensmand paa Halsted Kloster. 1666 Lensmand paa Vordingborg, Lensmand paa Nykøbing, 1570 paa Lekkende, 1571 paa Jungshoved, 1571 på Ravnsborg og Haldsted Kloster, 1573 forlenet med Djurlev.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Peder blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1573; Forstander; Adresse:
  Herlufsholm

Notater:

Levned:
"til Nielstrup, som han opbyggede, var 1563 en af de 4 Proviantkommissærer for Smaalandene, skulde 1565-67 føre Tilsyn med Lollands Forsvar, 1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm, 1573 Forstander paa Herlufsholm, død 7 Sept. 1577 i Hillerød, hvor han endnu 2 Dage før med sine Søstre o. fl. havde underskrevet et Gældsbrev til Kongen, der havde ladet falde sine Krav paa Torsøgaard."
"Sidste Mand af Slægten Oxe". (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1567 Lensmand paa Gedser og forlenet med Sørup, Navelsti og Vigsnæs, 1568 Lensmand paa Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Jørgensdatter Urne, til Boserup. Sidsel (datter af Jørgen Lagesen Urne, til Boserup og Magdalene Tygesdatter Brahe) døde før 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 14 Aug 1550 på Københavns Slot med Hans Mortensen Barnekow, til Birkholm (d. 9 Feb 1559, Kolding Købstad).
Børn i ægteskabet: Johan Barnekow, til Birkholm, Nielstrup og Ryegaard (22 Dec 1555, Roskilde Bispegaard - Jul 1603, København),
Christian Barnekow, til Birkholm (24 Jul 1556, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).

Notater:

Levned:
Ingen børn. "til Søllested (Sønder H., Lolland), hun fik 1572 brev på St. Peders Kloster i Lund, 1572—84 hofmesterinde hos dronning Sophie. Hun efterlod sig 90.000 daler. i guld og sølv." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Jørgen Tygesen Brahe før 10 feb. 1547. Jørgen (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født i 1515; døde den 21 jun. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Banner. Frantz (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård) blev født cirka 1510 i Langaa, Gudme, Svendborg; døde i 1575 i Köinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Knudsen Rud, til Møgelkær i 1549. Otte (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 15 maj 1520 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 11 okt. 1565 i Ekerö, Uppland, Sverige; blev begravet i 1571 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 12 okt. 1572. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1615; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1615; Lensmand

Notater:

Gift 23 Jun 1619, Skt. Nikolaj Kirke, Køge med Birgitte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (6 Aug 1595, Skovsbo Gods, Rynkeby, Bjerge, Odense - 1675).
Børn i ægteskabet: Predbjørn Urne (7 Jul 1620 - 17 feb. 1621),
Knud Urne, til Ryegaard (f. aft 1621 - aft 1658),
Predbjørn Urne (f. aft 1621 - aft 1621),
Eiler Urne (f. aft 1621),
Anne Axelsdatter Urne (f. aft 1621 - 1626),
Mette Axelsdatter Urne (f. aft 1621).

Levned:
"Til Ryegaard, som han 1622 købte af Eiler Gyldenstierne, og Bækkeskov -, kom 6 Aar gl. i Skole hos Præsten i Lunde, 10 Aar gl. i Skole i Malmø, 1605 i Sorø Skole, rejste 1609 udenlands, studerede i Heidelberg, Strasborg, Basel og Genf og berejste Frankrig, England og Holland, 1614—15 Sekretær i Kancelliet, 1615—24 Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted Kloster, 1624— 26 paa Enkedronningens Slotte Halsted og Nykøbing, takseredes 1625 til 1041½ Td. Hk." (Holbek & Brun)
"Urne, Axel, 1591-1626, til Rygaard, som han 1622 kjøbte af Eiler Gyldenstjerne, var Søn af nedennævnte Knud U (d. 1622) og blev født 25. Avg. 1591 paa Aarsmarke. Han gik i Skole hos Præsten i Lunde, saa i Malmø og sidst i Sorø, hvert Sted i 4 Aar, rejste 1609 udenlands, studerede 1 1/2 Aar i Heidelberg, 1/2 Aar i Strasburg, 1 Aar i Basel og 1/2 Aar i Genf, hvorefter han berejste Frankrig, England og Nederlandene. Efter 1614 at være hjemkommen tjente han som Sekretær i Kancelliet, til han Aaret efter beskikkedes til Landsdommer i Sjælland og som saadan fik Ringsted Kloster i Forlening. Landsdommerstillingen fratraadte han 1624, da Enkedronningen forlenede ham med Halsted Kloster og Nykjøbing Slot, men allerede 15. Dec. 1626 døde han i Kjøbenhavn. Paa sin Sotteseng modtog han Besøg af den udvalgte Prins. 13. Juni 1619 havde han i Kjøge ægtet Birgitte Prebensdatter Gyldenstjerne (f. 12. Avg. 1595 paa Skovsbo, d. 1675), der fødte ham 5 Børn, af hvilke dog de 3 døde før Faderen og det 4. straks efter ham. (T. C. Wegner, Ligpræd. over A. U. (1630). ; Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1615 - 1624 i Sjælland.

Beskæftigelse:
1615 - 1624 på Ringsted Kloster, 1624 - 1626 på Halsted og Nykøbing.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1615; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1617; Lensmand
• Beskæftigelse: 1617; Rentemester
• Beskæftigelse: 1629; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1629, Norge; Statholder
• Titel: 1634; Ridder
• Beskæftigelse: 1643; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1646; Kansler

Notater:

Gift 18 Jul 1624, København, med Sophie Hansdatter Lindenov (15 Nov 1608, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 4 Sep 1652, København).
Børn i ægteskabet: Knud Urne (f. aft 1624),
Lisbet Sophie (Soffi) Urne (f. 24 Apr 1627, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige - 11 Jun 1693, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige),
Christian Urne ( 8 Mar 1628 - 19 Mar 1669, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby,Aasum, Odense).

Levned:
"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Prælatur i Roskilde, 1619 Prælaturt i Viborg, 1622 Prælatur i Roskilde, 1622 - 1629 Svendstrup, 1623 Prælatur i Lund og 1624 Kannikedømme, 1627 - 1629 Aalholm og Nykøbing, 1629 - 1642 Akershus, 1642 - 1645 Tranekjær, 1645 - 1658 Lensmand Dragsholm, 1647 Odense Provsti, fik 1658 Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len.

Beskæftigelse:
Rigskansler

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift 1: c. 1623 med Christian von Hadeln (d. bef 28 Oct 1628).
Børn i ægteskabet: Lorentz von Hadeln,
Knud von Hadeln (1625, Fiskum, Norge - c. 1677, Toten, Oppland, Norge),
Predbjørn von Hadeln (d. c. 1627).
Gift 2: med Preben von Ahnen, til Fossum (18 Sep 1606 - 15 Nov 1675).
Børn i ægteskabet:
Merete Sophie von Ahnen,
Anne von Ahnen, til Fosnæs,
Alexander Rabe Pappenheim von Ahnen (d. 2 Mar 1677, falden ved Rönneberga i Skåne).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1623; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Ritmester
• Beskæftigelse: 1632; Marsk
• Beskæftigelse: 1632; Rigsråd

Notater:

Gift 16 Feb 1624 med Margrete Ottesdatter Marsvin, til Marsvinsholm (16 Mar 1606, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige - 22 Mar 1650, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Jørgensdatter Urne (1625 - aft 1651),
Christian Urne (26 May 1626, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg - 24 Mar 1667, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige),
Knud Urne (1628, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 20 Dec 1674, København),
Otte Urne (5 Oct 1629 - 9 Aug 1630),
Dorte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 21 Jan 1699),
Birte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 26 Jul 1694),
Sophie Jørgensdatter Urne (aft 1625, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1714, Itzehoe, Slesvig-Holsten),
Else Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, V. Flakkebjerg, Sorø),
Otte Urne (aft 1625 - 5 Feb 1659, Halden (Frederikshald), Østfold, Norge),
Helle Jørgensdatter Urne (c. 1639, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1668),
Axel Urne, til Marsvinsholm (1 May 1640, Lindenborg Gods, Blenstrup (Næs, Daasborg), Hellum, Aalborg - 2 Aug 1677, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø),
Merete Sophia Urne (c. 1644, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 27 Nov 1724, Lindersvold Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Til Aarsmarke (Alslevgaard), Alslev, hvoraf han 1624 udkøbte sin Broder Frederik, Sonnerup (Voldborg H.) købt 1633, og Næs (nu Lindenborg, Hellum H., købt 1637, men atter solgt af hans børn 1650). Kom 1607 paa Herlufsholm, 1609—11 Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, saa Kammerdreng hos Kongen, 1617 gjort værgagtig af Kongen, rejste saa en Tid i Frankrig og Tyskland, 1618—23 Hofjunker, tjente i Krigen i Böhmen og deltog i Slaget ved Prag, var tillige Løjtnant ved Hoffanen og brugtes i Sendelser til Frankrig og andetsteds. 1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). Jørgen U. betalte 18 Dec. 1618 en Bøde for at have dræbt Anna Hardenbergs Kusk. (Odense Byfgd.rgsk.)
"Urne, Jørgen, 1598-1642, Rigsmarsk, Broder til den ovfr. nævnte Christoffer U., er født 17. Okt. 1598 paa Halsted Kloster. Han kom i sit 9. Aar til Herlufsholm Skole, blev 2 Aar efter Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, dernæst Kammerdreng hos Christian IV og var i denne Egenskab med i Kalmarkrigen og paa Kongens Rejser til England 1614 og til Brunsvig 1615. 16188 blev han Hofjunker, men fik s. A. Forlov til at deltage i Krigen i Bøhmen; han blev Kornet hos Greven af Thurn og var med i Slaget paa det hvide Bjærg 1620, hvorefter han begav sig hjem, blev Lieutenant ved Hoffanen og sendtes flere Gange i de følgende Aar i mindre Ærender til Udlandet, saaledes til Frankrig og Grev Ernst af Mansfeld i Ostfriesland. 1623 fik han Kronborg Len, ægtede 16. Febr. 1624 Margrethe Ottesdatter Marsvin til Dybæk (f. 16. Marts 1606 d. 22. Marts 1650) og blev s. A. Ritmester ved en af Rostjenestens Faner. 1627 var han befuldmægtiget for den sjællandske Adel paa Mødet i Odense i Febr., fik s. A. i Stedet for Kronborg Christiansstad Len, hvilket han beholdt til 1629; i dette Aar var han med Kongen til Mødet i Ulfsbæk. 1632 valgtes han til Rigsmarsk, optoges med det samme i Rigsraadet og fik Vestervig Len; kort efter var han til Møde i Svabsted. Han hørte til dem, som erklærede sig enig rned Christian IV i det heldige i at afskaffe Vornedskabet, og forhandlede 1634 med den sjællandske Adel derom, hvilket dog blev frugtesløst. Derimod var han i de ydre politiske Spørgsmaal ikke saa enig med Kongen; han var i Dec. 1632 en Modstander af Krig med Sverige, og 1641 anbefalede han et venskabeligt Forhold til Nederlandene. Det blev ogsaa forgjæves, at han 1640 gik i Forbøn for Kirstine Munk. 1633 var han bleven Ridder af Elefanten og sendtes umiddelbart efter til Sachsen, hvor han sluttede Aftalen om Prins Christians Ægteskab med Magdalena Sibylla og fejrede Forlovelsen paa Slottet Moritzburg. 1634 var han Kommissær til Forhandling med den franske Gesandt d’Avaux og 1637 til Landdag i Flensborg. Han døde 19. Febr. (M. Matthiæ, Ligpræd. over J. U. (1649). Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 483 f. ; J. A. Fridericia)". (Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1623 - 1627 paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1632 - 1642 Vestervig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Dorthe blev gift med Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Ove (søn af Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København; blev begravet efter 1660 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1622; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand

Notater:

Gift 1627 (est) med Karen Hansdatter Arenfeldt (10 Nov 1598, Rugaard Gods, Hyllested, Djurs Sønder, Randers - 9 Jun 1673, Arenfeldtsborg, Haslev, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Kirsten Fredriksdatter Urne (1628 - 16 Feb 1672, København),
Anne Frederiksdatter Urne (aft 1628 - 7 Jun 1660, København).

Levned:
"til Alslev, Bregentved (Ringsted H.), købt 1630 af Falk Gøye, og Kragerup (Løve H.), købt 1656 af Hans Friis, 1622—24 Sekretær i Kancelliet, 1624—25 Hofjunker, ledsagede 1625 Fru Kirsten Munk til Tyskland, takseredes s. A. til 126 Td. Hk. (196), sendtes 1626 i diplomatisk Hverv til Nederlandene og Frankrig, 1627—41 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 tillige paa Hørsholm, takseredes 1638 til 429½ Td. Hk. (197), 1641—42 Lensmand paa Silkeborg, 1642—56 i Trondheim, 1656—57 paa Roskildegaard, 1657—58 paa Halsted Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1627 - 1641 Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 Hørsholm, 1641 - 1642 Silkeborg, 1642 - 1656 Trondheim, 1656 - 1657 Roskildegaard, 1657 - 1658 Halsted Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sivert Urne
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1628; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1632; Lensmand
• Beskæftigelse: 1650; Oberst
• Beskæftigelse: 1660; Rigsråd
• Titel: 1660; Geheimeråd

Notater:

Gift 1: 1629 (est) med Helvig Hansdatter Lindenov (aft 1605 - 1646).
Børn i ægteskabet: Helvig Sophie Urne (15 Apr 1630, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 30 Apr 1715, Rønninge-Søgaard, Aasum, Odense),
Merete Sigvardsdatter Urne (1631, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 28 Apr 1706, Nislevgaard, Otterup, Lunde, Odense),
Magdalene Sibylle Urne (f. aft 1632),
Knud Sivertsen Urne, til Julskov (28 Aug 1634, København - 28 Nov 1705, Juulskov Gods, Kullerup, Vindinge, Svendborg),
Hans Sivertsen Urne, til Sanderumgaard (14 Jun 1635, Roskildegaard, Roskilde - 1 Jul 1688, Sanderumgaard, Davinde, Aasum, Odense),
Christian Sivertsen Urne (aft 1635 - bef 1661),
Sigvard Sigvardsen Urne, til Billeshave (1636-1712, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Lisbet Sophie Urne (btw 1637-1640 - 10 Oct 1664, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg).

Gift 2: med Catharine Sehested (17 Feb 1625 - 18 Dec 1670, København).
Børn i ægteskabet: Jørgen Urne (aft 1640 - aft 1677),
ai Urne (aft 1640 - 3 Sep 1658, København),
Sophie Amalie Urne (f. aft 1640).

Levned:
"Til Rårup, var 1624-28 hofjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian, takseredes 1625 med sin broder Hans til 297 td. hk., 1628 en kort tid overskænk, 1628-32 prinsens embedsmand på Malmø, 1632 løjtnant ved ritmester Niels Trolles kompagni af rostjenesten, 1632-41 lensmand på Roskildegaard, 1633-43 ritmester ved sjællandske rostjeneste, takseredes 1638 til 214 Td. Hk., 1641-50 lensmand på Tryggevælde, ledsagede 1643 Grev Valdemar til Moskva, 1644 oberstløjtnant, 1645 en af de 3 landkommissærer i Sjælland. 1646 med Flemming Ulfeldt sendt til Bornholm for at holde forhør angående øens overgivelse og annamme den af de svenske, 1648 ridder, 1650 oberst, 1650-55 lensmand over Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655-58 på Odensegaard, 1658 kommissær at have indseende med de svenske i Odense len, 1658 og 1660—61 lensmand på Dragsholm, 1660 rigsråd, rigsstaldmester, gehejmeråd." (Holbek & Brun)
"Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1632 - 1641 Roskildegaard, 1641 - 1650 lensmand på Tryggevælde, 1650 - 1655 Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655 - 1658 Odensegaard, 1660 - 1 661 lensmand på Dragsholm.

Beskæftigelse:
1632 Løjtnant, 1633 - 1643 Ritmester, 1644, Oberstløjtnant.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Begravet:
Oberstinde Geddes

Magdalene blev gift med Christian Giedde, til Skivehus den 5 jul. 1665. Christian (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) døde i 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona, Skåne, Sverige, med Christopher Frederik von Gersdorff af Malschwitz (c. 1620 - bef 20 Feb 1682).
Børn i ægteskabet: Frederik von Gersdorff af Malschwitz, til Kærgaard, Bramstrop, Lindved og Urup (11 Jan 1651, Norge - 6 May 1724, Kærgaard, Hunderup, Gørding, Ribe),
Anna Maria von Gersdorff af Malschwitz (f. aft 1647 - d. i Sachsen, Tyskland).

Notater:

Gift 1643, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige, med Niels Lange (tre Roser), til Fritsø (c. 1609 - aft 13 Nov 1652).
Børn i ægteskabet: Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge),
Ove Lange (tre Roser), til Fritsø (7 Apr 1648, København - 14 Oct 1692).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1653; Oberberghauptmand
• Beskæftigelse: 1661; Amtmand

Notater:

Gift med Anna Sabina von Gersdorff (d. bef 3 Apr 1663). Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Giedde (d. aft 1677),
Frederik Eiler Giedde (1652 -1705),
Dorte Sophie Giedde (c. 1650 - aft 1729),
Gottlob Ove Giedde.

Levned:
"til Tommerup, "til "Wibyy", studerede 1646 i Leiden, s. A. Hofjunker, ledsagede 1649 Corfits Ulfeldt til Holland, studerede 1651 Bjergvæsenet i Sachsen og Bøhmen, 1652 sendt som kgl. Kommissarius til Norge, 1653— 65 Oberberghauptmand, 1654 Præsident for Bergamtet, 1656 Bestyrer af Kongsberg Sølvværk, underskrev 1660 Suverænitetsakten, 1661 Amtmand i Nummedalen, død 2 Marts (ell. 8 Maj) 1668 i Kristiania i forarmede Kaar. Fik 3 April 1663 Tilladelse til at ægte Fru Mette Grubbe, Ebbe Ulfeldts Enke, hvilket Ægteskab dog ej kom istand. 1648 immatr. i Orleans." (Holbek & Brun)
Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand, Søn af den ndfr. nævnte Ove G., blev født 2. Febr. 1628. Han studerede 1646 i Leiden, blev s. A. Hofjunker og var 1649 i Corfits Ulfeldts Følge paa hans Gesandtskabsrejse til Holland. Imidlertid havde hans Fader bestemt ham til Studier af Bjærgværksvæsenet; han uddannede sig 1651 ved Rejser til Sachsen og Bøhmen, og da han kom hjem, blev han 1652 sendt til Norge som Kommissarius for at undersøge Bjærgværkernes Tilstand. 1653 fulgte hans Udnævnelse til Overberghauptmand, og 1654 oprettedes der paa hans Forslag et Bergamt, for hvilket han blev Præsident; 2 Aar efter overdroge Participanterne i Kongsberg Sølvværk ham Bestyrelsen af Værket, og det var paa hans Forslag, at de senere, 1661, afstode det til Kongen. Trods sin Interesse for Virksomheden i Norge tilbragte han imidlertid en stor Del af sin Tid med Rejser til Danmark og Udlandet og kom snart i en meget tyngende Gjæld. Den politiske Omvæltning i Danmark 1660 fik ogsaa Følger for ham; Ditlev Biilche, en Søn af Kongens Yndling Kammerraad blev 1664 udnævnt til Berghauptmand, og det kom til heftige Rivninger mellem ham og G., hvis Stilling derved blev grundig rokket. Under et Ophold i Kjøbenhavn 1668 blev han tilmed af sine Kreditorer truet med Arrest; snart efter døde han i Christiania 8. Maj (eller efter en anden Beretning 2. Marts) s. A. Han var gift med en tysk Dame, Anna Sabina v. Gersdorff. (Brünnich, Kongsberg Sølvbergverk S. 117 ff. ; J. A. Fridericia.)" (DBL, 1, Udg.)

Beskæftigelse:
I Nummedalen.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige med Ove Bielke (26 Oct 1611, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 29 Mar 1674, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn: i ægteskabet: Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688),
Dorothea Bielke (c. 1650 - 12 Apr 1691).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: Oberst
• Titel: Kancelliråd

Notater:

Levned:
"Til Skivehus (Hindborg H.), der blev ham og hans Medarvinger udlagt af Kronen som Vederlag for mistet skaansk Gods, men af ham solgt til Verner Parsberg, og Vallegaard paa Bornholm, som han solgte 1682, 1678—82 Amtmand paa Bornholm, Kancelliraad, Oberst til Hest. købte 1667 en Halvpart i Skivehus af sin Broder Frederik Eiler G. (N.)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1678 1 682 på Bornholm.

Christian blev gift med Magdalene Sibylle Jørgensdatter Urne den 5 jul. 1665. Magdalene (datter af Jørgen Knudsen Urne, til Aarsmarke, R.E.) blev født i 1636; døde den 3 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense; blev begravet den 23 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mathias Budde, til Tøllist og Øster Hindsels (10 Nov 1613, Tøllist, Saaremaa, Estland - 5 Jun 1679, Hindsels, Hvidbjerg, Refs, Thisted).
Barn i ægteskabet: Ove Budde ( f. c. 1653, Tøllist, Saaremaa, Estland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1659; Major
• Titel: 1678; Kancelliråd

Notater:

Gift 1: med Ide Sophie Bielke (10 Apr 1644, Oslo, Norge - d. 20 Sep 1665). Samtlige børn døde som små.
Gift 2: 8 Jun 1671, Rask Hovedgaard, Hvirring. Nim, Skanderborg, med Lene Katrine Kaas (Mur) (1653 - 18 Nov 1720).
Børn i ægteskabet: Frederik Christian Giedde (c. 1671 - 11 Jan 1733),
Dorte Cathrine Giedde (d. 1746),
Ove Jørgen Giedde (d. bef 1714),
Margrethe Knudsdatter Giedde,
Ide Birgitte Giedde,
Ide Sophie Giedde (9 Feb 1675, Bodø Kongsgaard, Nordland, Norge - 10 Apr 1756),
Ebbe Ulfeld Giedde (d. 1714, Helsingør Købstad),
Ove Giedde (d. aft 1706),
Karen Knudsdatter Giedde.

Levned:
"Til Vadskjærgaard (Skodborg H.), 1655 Hofjunker, deltog 1657—59 i Krigen som Ritmester ved Kongens Livregiment, fik 1658 Bestalling som Oberstvagtmester til Hest ved den søndenfjeldske Armee, men tjente 1659 som Major i Norge, underskrev 1661 Suverænitetsakten, Amtmand i Nordlandene, 1678 Kancelliraad, 1686—1707 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter -; var trolovet med Karen Krabbe, der slog op med ham.
Knud G., mistede 1690 Vadskjærgaard ved Indførsel, købte 1697 Hastrup, men solgte den 1706 til Sønnen Frederik Christian G. [2] Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Nordlandene, 1686 - 1707 Silkeborg og Mariager Amter.

Beskæftigelse:
I Norge, 1657 - 1659: Ritmester, 1658 Oberstvagtmester til Hest.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major
• Beskæftigelse: 1655; Kancellisekretær

Notater:

Gift 2: med Hedevig Eleonore friherreinde von Buchwald (f. 11 Sep 1661). Børn i ægteskabet: Ove Giedde,
Elisabeth Sophie Giedde (d. 1702).
Gift 3: med Anne Sophie von Essen (d. 11 Jul 1711, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Hedvig Sophie Elisabeth Giedde, til Gundestrup (30 Nov 1703 -30 Apr 1741).

Levned:
"til Gundestrup (Sogn Asbo herred) -, tjente 1655 i kancelliet, var 1658 kaptajn og faldt ved Kronborgs erobring i svensk fangenskab, major ved garden, blev 1664 under Navnet "Gädda" introduceret på det svenske Ridderhus. Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kaptajn 1658, siden major ved garden.

Christoffer blev gift med Elisabeth Jørgensdatter Vind efter 1658. Elisabeth (datter af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 9 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev døbt den 27 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Holger Vind, til Harrestedgaard, R. den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 31 maj 1623 i Luggude, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Norra Vram, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København; blev begravet i 1683 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1697; Admiral
• Beskæftigelse: 1704; Direktør
• Titel: 1707; Gehejmeråd
• Beskæftigelse: 1713; Amtmand

Notater:

Gift 3: med Abel Cathrine Buchwald (d. 7 Sep 1716).

Levned:
"Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. (Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff.; C. With.)" (DBL 1. Udg.)
"til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [2] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn

Beskæftigelse:
Skibschef 1677, viceadmiral 1687,

Beskæftigelse:
1704 - 1706 overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen. 1713: Generalpostdirektør.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Fyn.

Begravet:
5 Aug 1856 ændring i begravelsen..

Frederik blev gift med Susanne Elisabeth Adeler i 1682. Susanne blev født den 13 nov. 1663 i Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene; døde den 3 mar. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Amailie von Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København. Sophie blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 24 Oct 1603 med Jytte Nielsdatter Bild (22 Sep 1585, Ravnholt Gods, Herrested, Vindinge, Svendborg - 17 Sep 1646, Ringstedgaard Gods, Sønder Næraa, Aasum, Odense).
Børn i ægteskabet: Erik Banner, til Oregaard (5 Oct 1618 - 19 Aug 1687, Oregaard, Ore, Skovby, Odense),
Niels Banner, til Ringstedgaard (22 Apr 1622 - 22 Feb 1670, Hagenskov (Frederiksgave), Baag, Odense),
Preben Banner, til Lundsgård (1624-1666), Eiler Evert Banner, til Ringstedgaard (aft 1603 - 14 Apr 1700).

Levned:
"til Gjessingholm (- 1608), Vorgaard (- 1604), Lyngholm (- 1607), Løgismose (Baag H.), Ringstedgård (Aasum H. - 1621) og Studstrup (Rinds H.) - havde ved sin død brev på Klingenberg ved Odense, Lindholm og Herrested Kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 17 Sep 1592, Randers Købstad, med Niels Kaas (Sparre) (d. 1620).
Børn i ægteskabet: Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1652),
Anders Kaas (Sparre) (1601 - 29 Jul 1659, Linderumgaard, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Otte Kaas (Sparre),
Niels Kaas (Sparre),
Edel Nielsdatter Kaas (Sparre),
Ingeborg Nielsdatter Kaas (Sparre),
Dorte Nielsdatter Kaas (Sparre).



Levned:
"Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 21 Oct 1593 med Christoffer Krafse (c 1560 - bef 1620). Barn i ægteskabet: Hilleborg Krafse (1600 - bef 13 Apr 1661).


Levned:
"til Egholm, Taxeret 1625 til o. 1000 Tdr. Htk., Hendes midler var saa ringe at hun fast intet havde at leve af, understøttet af Erik Rosenkrantz til Egholm, i hvis nabolav hun døde." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 30 Jul 1598, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Esge Krafse, til Assendrup (29 Sep 1557, Egholm Herregård, Sæby, Voldborg, Roskilde - 13 Nov 1627, Aversi, Tybjerg, Præstø. Barn:
Eiler Krafse (7 Aug 1599 -17 Nov 1618, Paris, Frankrig).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Notater:

Fødsel:
[Nygaard Henvider til den første Charlotte Amemlie Ermandinger (1716-1716]

"KB Hans Hendrich Ermandinger med H. Margrethe Trolle ., Kiøbmagergade en D. k Charlotte Amalia ..."

Charlotte blev gift med Hans Michelsen Darre den 21 sep. 1736 i København. Hans (søn af Michel Olufsen Darre og Inger Nielsdatter Agersborg) blev født i 1699 i Melhus, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift.

Fødsel:
KB ved død: 51 år.

Begravet:
Jomfru Margrete Susanne Darre, 51 Aar.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johan Henrik Darre
• Også kaldet: Johan Hinnrich Darre
• Beskæftigelse: 1774; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1783, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Strandtoldinspektør; Adresse:
  Smidstrup by
• Beskæftigelse: 1787, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kaptajn; Adresse:
  Smidstrup by
• Beskæftigelse: eft. 1801; Major

Notater:

Fødsel:
FT 1787: 46 år, FT1801: 60 år. Richter: 71 år ved død, dvs. 1735. Hvis Charlotte Ermandinger er moderen, er han d. aft Sep 1736. Han er ej fundet som barn i første ægteskab i Grue sogn 1727-1733 /hvor de øvrige børn er døbt).
I 1774 anført som have været 22 år i militærtjeneste,

Beskæftigelse:
Premierløjtnant ved det Danske Livregiment til fods. Ansøgte 29 Dec 1774 om officerspost ved Vejarbejdet. 1 may 1775 officer ved Vejarbejdet.
Angives at have været 22 år i militærtjeneste dvs. fødselsår bef 1741, men[stemmer dårligt med moderens fødeår, 1718].

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1783: "Strand og toldinspecteur imellem Kiøbenhavn og Helsingør".
FT 1787: Johan Hinrich Darre, 46, Husbonde Capitain og Strand=Told=Inspecteur. Med ægtefælle Caroline Schultz (37, Madmoder), børnene Hinrich Friderich (11), Juliane Marie (9), Charlotte Louise (1), samt en avlskarl, en stuepige og en kokkepige.
FT 1801, Smidstrup: Johan Henric Darre, 60, Enkemand efter 1ste ægteskab, Husbonde Capitain, Strand-Inspecteur og Gaardbeboer. Med børnene Henric Frideric (19, Ugift), Juliane Inger Marie (17, Ugift), Lovise Friderica Charlotte (12), Hans Michael Christian (11), samt en karl og en pige.

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1783 og ved børnene Charlottes og Hans' dåb : Kaptajn.
FT 1787 og FT 1801: Kaptajn.
Kaptajn i 1. Livregiment København, senere major.

Død:
KB anfører først begr. fra 1807.
Richter: (Darre) Joh. Henrik, Major, Strandtold-inspektør, 13.10.06 i Smidstrup, 71 Aar.

Johan blev gift med Caroline Wilhelmine Schutz den 13 okt. 1783 i Brønshøj, Sokkelund, København. Caroline blev født cirka 1750; døde den 26 aug. 1800 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

D 19de Marty døbte ieg Hr Capttain Darres Søn Friderich Christian, Fadd, Hr. Friderich Harboe, Sergeant Michel Darre, Jomfru Cecilia Ermandinger og Jomfru Darre paa Houg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1801, Østre Toten, Oppland, Norge; Adresse:
  Billerud

Notater:

Ugift (Norks FT 1801)

Fødsel:
Norsk FT 1801: 53 år. Ej fundet i KB Røyken.

Bopæl:
Norsk FT 1801, Billerud, Øster Toten, Oppland, Norge: Michael Darre, 73, Huusbonde, Chef for det aggershusiske dragon-regiment. Med ægtefælle Anne Kirstine Pram (66), og Inger Darre (71,Logerer, Enke 1 gg, Kontroleur nagels enke - har pension), Frederike Katrine Darre (53, Ugivt, Logerer, Lever af sine midler), samt syv tjenestefolk.

Notater:

Torsdag d. 6 February døbt Captain Hans Darres og Charlotte Amalia Ermandingers Drengebarn kaldet Nicolay Friderich. faff. Anne marie Lunds, Cecili Elisabeth Ermandinger, Hans Kaasbøll, Christian Roting, Johan Priebst

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]