Henrik Krummedige

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Krummendiek
• Beskæftigelse: Steinburg, Slesvig-Holsten; Foged; Adresse:
  Ottenbüttel

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hasso Krummendiek

Notater:

Død:
Beseglede 1149 et af hertug Henrik af Bayern til klostret i Neumünster udstedt gavebrev.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie. Sophie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Busche Krummendiek
• Beskæftigelse: Foged
• Titel: Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Balduin de Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1247).

Levned:
Nævnes 1201 og 1208, da grev Albert gav gods til kirken i Bergedorf. (Holbek & Brun)

Titel:
Ridder af Ottenbüttel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Eler de Ottenbüttel Krummendiek

Notater:

Levned:
Ridder, trættede 1236 med provsten i Neumünster om fogediet Horst, nævnes 1247 sammen med Volbrecht og Balduin Krummedige i et af grev Johan udstedt vidne, kaldes endnu 1257 hr. Eler de Ottenbüttel, men 1261 hr. Eler de Krummedige og sluttede da et forlig med provsten i Neumünster om en af ham opført bolig i sognet Horst og Breitenburg. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1230; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1216 som vidne i et af grev Albert udstedt dokument, kaldes 1220 Hartvig Busche og nævnes da i det af grev Adolf for klostret i Preetz udstedte stiftelsesbrev, kaldes 1230 Hartvig Busche, ridder, af Ottenbüttel og var nærværende, da ærkebispen af Bremen indviede den af ham grundede kirke i Stellau, er formodentlig den hr. Hartvig Busche, der gav møllen i Rolloh til kirken i Aspe, hvorom haves et af hr. Nicolaus Krummedige 1336 udstedt vidne." (Holbek & Brun)

Titel:
Hartvig Busche, ridder, af Ottenbüttel

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukent). Barn: Nanno de Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1297).

Død:
Nævnes 1247 sammen med Balduin de Krummedige i et af greve Johan udstedt vidne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Nicolaus de Ottenbüttel
• Også kaldet: Nicolaus de Ottenbüttel Krummendiek
• Titel: 1281; Ridder

Notater:

Yderligere søn: Eler Krummedige (d. aft 1305).

Levned:
Var 1267 voldgiftsmand i en strid mellem Hamborg og hr. Otto von Barmstede, var 1281 ridder og nævnes med sine brødre. (Holbek & Brun)

Titel:
Ridder af Otterbüttel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1279; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Hr. Johannes de Ottenbüttel Krummedige (Krummendiek) (d. aft 11 May 1326),
Hr. Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige (Krummendiek) (d aft 11 May 1326),
(Ukendt) Hartvigsdatter Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1300).

Levned:
Nævnes 1267, var 1279 ridder og nævnes da sammen med sin broder hr. Hasso de Ottenbüttel, var 1280 vidne, da grev Johan stadfæstede Hamborgs privilegier, forlenede 1281 med sine to brødre kirken i Schenefeld med noget gods i Krummendik sogn, - levede 28 Jan. 1286.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1275; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Hasso Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1350),
Hr. Hartvig Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1318).

Titel:
Nævnt også 1279 og 1281.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Busche Krummendiek
• Beskæftigelse: 1257; Drost
• Titel: 1261; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Var 1257 drost hos greve Johan af Holsten, 1261 ridder og levede endnu 1264." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Grote Iven Krummendiek

Notater:

Levned:
Beseglede 1297 med greve Johan, tjente 1298 blandt staden Lübecks lejetropper, blev 1300 af bispen af Lübeck anklaget for paven for at have øvet overgreb mod en kannik. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Nicolaus Blokesberg Krummedige (Krummendiek).

Død:
nævnt med Eler Kr. i 1305

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Busche Krummendiek

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Henrik Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1336).

Død:
"Nævnes 1300 sammen mod sin broder." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes Busche Krummendiek
• Titel: 1300; Ridder

Notater:

Børn: Johannes Busche Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1362), Hr. Hartvig Busche Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1336).

Levned:
"Nævnes 1293 i et af greverne Gert, Adolf og Henrik udstedt dokument, var 1300 ridder, afstod med sin broder Otto en forlening i Vedbæk (Slogs H.) til de nysnævnte grever, var 1317 grev Adolfs råd, levede endnu 22. oktober 1330." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Grote Johan Krummendiek

Notater:

Levned:
Vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske adels forbund og 1342 i Lübeckernes klager kaldes „Vorgeten Sone", ejede samme år Brockdorff og Beidenfleth, vel den Johannes K., som 1318 med sin broder Iven og Johannes Leueselle for deres frænde Lyder Krummediges sjæl gav renter af dennes søns, deres "fætter" Eggert Krummediges gods i Stelnow og Growel til Itzehoe Kloster, nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Røver

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Eggert Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1367).

Levned:
Ejede Borgen Krummendik, men da han sammen med brødrene Westensee drev røvertog mod Lübeck, forpligtede greverne Gert og Johan sig til at indtage den, anklages 1342 sammen med Iven Krummendige al Lübeckerne, kaldes sammen år greve Henriks Vasal, tiltrådte, atter sammen med broderen Iven, 1345 sonen med Lübeck, var 1340 forlover for de Hummersbüttel'er ved Orfeiden med greve Johan, var død 1348, da hans frænder Johannes og Iven fratres dicti de Crummendik ac Johannes Leueselle gav gods i Stelnow etc. til Itzehoe Kloster for hans sjæl med samtykke af hans søn Eggert. (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Johan (Henneke) Wittekop van dem Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1377),
Witte Iven Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1373),
Borkvard Stiper Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1378),
Hartvig Bröger Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1380),
Blix Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1380).

Levned:
Nævnes 1312 og 1345 sammen med sin broder Lyder og 1348 sammen med sin broder Johan, beseglede 1358 med Johan Leueselle, måske den Iven Engel van dem K., som 1364 beseglede forliget med hr. Henrik Reventlows arvinger og 1305 var forlover for greverne ved forliget med kong Valdemar. (Holbek & Brun).

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Hartvig Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1378),
Lyder Krummedige (Krummendiek) (d. 1381).

Levned:
Kaldes 1335 Hartvig Krummedige, men 1358 Hartvig Mildehand og beseglede da med Johan Leueselle. Denne „Milde Hand" synes at være identisk med en „Stille Hans" eller „Stille Johan", hvis sønner oftere navngives som „Stille Johans" sønner.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kiel, Kiel, Slesvig-Holsten; Rådmand

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
Var 1340 rådmand i Kiel. - Er umiddelbart den eneste "Timme" i Krummedige-stamtavlen der tidsmæssigt kan være fader til Kirsten og Margrethe. Kirsten Timmesdatter var enke efter marsk Evert Moltke død 1380/81 og søster til hr. Jens Nielsen (Rosenkrantz) kone Margrethe, som DAA 1985-87 gør til en Krummedige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Iven Kencelere gebeten van dem (Krummendiek

Notater:

Gift med (Ukendt).

Død:
"Tiltræder 1345 en mellem de holstenske grever og staden Lübeck indgået sone." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Markvard Krummedige (Krummendiek)

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Iven Krummedige (d. aft 1376)

Død:
"Beseglede 1351 til vitterlighed med hr. Iven Krummedige." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Segebod Krummendiek

Notater:

Levned:
Til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.) og Runtoft i Angel, fik alt 1340 gods i Jordløse i Fyn i pant af fru Ingeborg, hr. Jens Slets, kaldes 1360 "farbroder" til Witto Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin broder Erik forliget mellem Grove Claus og hr. Henrik Reventlows arvinger, fik 1377 gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, købte 1380 gods i Vedsted osv. af sine "fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk fangenskab. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Pedersdatter Skram, til Runtoft. Cecilie (datter af Peder Skram og Edel Pedersdatter Saltensee) blev født mellem 1315 og 1320; døde efter 1392 i Slesvig, Gottrop, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Herbort Krummedige (Krummendiek) (d. c. 1420).

Levned:
Kaldes også 1360 "farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige og nævnes 1304 sammen med sin broder, var 1365 en af grevernes forlovere ved forliget med kong Valdemar og ligeledes 1370 ved forbundet med de mecklenburgske hertuger, fik 1388 på broderens vegne kvittering af Hartvig Sehested for dennes hustrus medgift. (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med: Henrik Split (d. aft 1392). Barn i ægteskabet: Cecilie Split (d. aft 1430).

Fødsel:
"Antages i DAA 1946 at være datter af Segebod K., men i DDA 1900 af dennes fader Grote Johan, hvilket sidstnævnte stemmer bedre med de nævnte årstal." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Timmersdatter Hvitkop

Notater:

"Marsk Evert Moltkes kone Kirstine/Kirsten Timmesdatter var en søster til hr. Niels Jensen (Rosenkrantz)'s ditto - begge havde arvet andele i godset Tange på Fyn (jvf. Thiset i Pers. Tidsskr. III.rk. bd. 3, 1894 s. 119ff). Niels Jensens kone, Margrethe var ifl. DAA 1985-87 s. 676 en Timmesdatter Hvitkop. Fru marsken blev efter dennes død 1380/81 gift med Henning Podebusk d.y. (III). Hvis tilnavnet Hvitkop står til troende, hvad også Thiset nævnte sted, tilhørte de damer slægten Krummedige - og altså ikke Abildgaard-slægten. (email fra Anders Bøgh 11. maj 2015)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Nielsen Rosenkrantz, til Hevringholm. Jens (søn af Niels Iversen Rosenkrantz og Susanne Nielsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1320; døde efter 1377 i Vivild, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1362; Kammermester
• Titel: 1362; Ridder

Notater:

Levned:
"til gårde i Gudme H. (1368-), Boholt og Boholtfang (1375-1376-), Øksendrup (-1375-), Tanga (-1376-) (alle Øksendrup S., Gudme H.), Næsbyhoved (-1368-1376-) (tidl. Skt. Hans Landdistrikt ved Odense) og Lykkesholm (Ellested S., Vindinge H.) - 1360 (20.sept.) som væbner medlover i Helsingborg i hertug Albrecht af Mecklenburgs gældsbrev til Evert Moltke (XVIII, 13), nævnes 1363 (12. sept.) som kammermester og ridder hos kong Valdemar Atterdag i dennes beskyttelsesbrev og tildeling af privilegier til byen s'-Hertogenbosch, fik 1364 (9. marts) i Avignon af pave Urban V som kammermester og medl. af kong Valdemar Atterdags husstand m. hustruen Christine fuld syndsforladelse i deres dødsstund, tilladelse til at overvære messe under interdikt og til at holde messe for sig ved et rejsealter samt pavelig provision på et gejstligt embede for kanniken Evert Moltke (XXI, 48), han siges her »også avlet i samme konges slægtslinie« (slægtskabsforholdet ukendt), 1365 (7. juli) medlover i Kolding for kong Valdemar Atterdag ved dennes fredsslutning m. greverne Heinrich og Claus af Holsten, nævnes s.å. (3. sept.) som medlover i Vordingborg i det hanseatiske udkast til en fredstraktat m. kong Valdemar Atterdag, kaldes påny kongens kammermester, ligeledes s.å. (22. nov.) som medlover i Nykøbing F. ved kongens fredsslutning m. hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg, blev 1366 (17. dec.) som kammermester m. ærkebiskop Niels af Lund, biskopperne Mogens af Ribe og Povl af Århus samt drost Klaus Limbek, Vicke Moltke (XVIII, 12) og Stig Andersen af hansestæderne anmodet om at opfordre kong Valdemar Atterdag til at tilbagegive penge og skibbrudent gods, fik 1367 (22.aug.) m. sin hustru Christine, i Odense Stift, af pave Urban V tilladelse til at vælge en skriftefader, som kunne give dem syndsforladelse i deres dødsstund, dog under forbehold af, at Evert M. fremover bar en knælang kjortel, havde Næsbyhoved ved Odense, som han 1368 oplod til kong Valdemar Atterdag, 1369 (21. juni) medlover foran Helsingborg ved Vicke Moltkes (XVIII, 12) overdragelse af borgen sst. til hertug Heinrich af Mecklenburg og hansestæderne, fik iflg. fredsoverenskomsten af 1373 (24. jan.) ml. kong Valdemar Atterdag og greverne Heinrich og Klaus af Holsten ret til, hvis han ville anklage greve Klaus af Holsten for sit fangenskab, at formulere sine krav overfor denne, hvorefter hertugerne Albrecht og Heinrich af Mecklenburg skulle dømme i sagen, vidnede 1374 (24. juni) som kammermester i Nyborg ved hertug Henrik af Slesvigs overdragelse af indløsningsretten til Gottorp Borg til kong Valdemar Atterdag, deltog 1375 (efter l.nov.) som rigsråd ved forhandlingerne i Falsterbo m. Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, s.å. (31. dec.) medl. af en af drosten Henning Podebusk og Danmarks Riges Råd nedsat rettertingskommission i Odense, der tildømte fru Cecilie, enke efter Peder Hvid, de 40 gårde, som kong Valdemar Atterdag uretmæssig havde frataget hende, afkøbte s.å. Jens Jensen i Tjæreby dennes part i Boholt, Boholt Fang, Tanga og gods i Øksendrup, medbeseglede 1376 (3. maj) i Slagelse som marsk hos kong Oluf af Danmark dennes håndfæstning, medbeseglede 1376 (7. maj) som marsk i Slagelse sm. konges overdragelse af borgen Nebbe og pantsætning af Sømme og Ramsø H. samt kongens part af Roskilde til biskop Niels af Roskilde, medbeseglede 1376 (9. maj) som marsk sm. konges overdragelse af Brøndbyvester, Ringebæk Leje og Vejlegård Mølle på livstid til kanniken i Roskilde Niels Jacobsen, kaldet Ruser, skulle 1376 (21. sept.) iflg. overenskomsten i Kbh. ml. kong Oluf og dronning Margrethe på den ene side og hertug Albrecht af Mecklenburg på den anden side om sidstnævntes arvekrav på Danmarks rige være hertugen behjælpelig ved dennes evt. overtagelse af kongeriget Danmark, beseglede 1376 (14.-16. aug.) i Korsør som marsk og rigsråd kong Olufs stadfæstelse af fredsslutningen af 1370 (24. maj), beseglede 1376 (13.dec.) i Rostock Vicke Moltkes (XXI, 14) salg af gods i Krakow, Plenin og Bartelshagen, var da høvedsmand på Nyborg, købte 1376 Tanga, Tanga Mølle og en række gårde i Svindinge, Øksendrup og Frørup S. af hr. Niels Esgesen, købte eller fik som pantelen s.å. Næsbyhoved af Herman Henriksen, havde 1377 (9. jan.) iflg. hertug Albrecht af Mecklenburgs erklæring ikke overholdt en dagtingning, forpligtede sig 1377 (1. juli) på Danehoffet i Nyborg m. kong Oluf, dronning Margrethe, samtlige biskopper, 43 riddere og 88 væbnere i den udfærdigede håndfæstning at opretholde den bestående retstilstand, 1377 (15. juli) marsk og medlover i Nyborg ved Albert Andersens erklæring om at have borgen Rugtved i pant af dronning Margrethe, beseglede s.d. Johan Wittekops erklæring om at have al hertuginde Kunigunde af Slesvigs ret i borgen Haderslev i pant, blev 1377 (12. sept.) i Tangermunde m. andre danske høvedsmænd af kejser Karl IV af Tyskland under frit lejde pålagt at give møde for ham eller en hofdommer, fordi de ulovligt holdt borgene besat, sad da som høvedsmand på Fåborg Slot, 1377 som marsk medl. af rettertinget i Kalundborg, der tildømte Køneke Skrædder en gård i Køge, hvilket blev stadfæstet 1377 (8.dec.) i Køge af kong Oluf, pantsatte 1378 (30. april) som marsk alt sit gods i Øksendrup, Svindinge og Frørup S., som han havde købt af hr. Niels Esgesen, til sin svend Otte Strangesen (Bild) for 70 mark sølv, fik 1379 (12. maj) i Nykøbing F. af fru Margrethe af Højet, Erik Sjællandsfars enke, for et lån på 100 mark sølv i pant alt hendes gods på Lolland og Langeland m. undtagelse af en gård i Horslunde og hovedgården Højet, som hun selv iboede, var 1379 (13.dec.) i Slagelse endnu kong Olufs marsk og råd, da denne fritog Conrad Moltke (XVIII, 19) for at aflægge regnskab for Vordingborg, bevidnede 1379 (18.dec.) i Roskilde som marsk m. drosten, hr. Henning Podebusk, tre riddere og tre væbnere, at Erik Pileman havde kvitteret høvedsmanden, hr. Jens Andersen for 1.080 mark og beseglede 1379 (20.dec.) i Holbæk sm. Jens Andersens kvittebrev til dronning Margrethe for 115 mark lødigt sølv, fik 1380 (8. juni) hr. Johann og Hartwig Hummersbuttels gods i Vindinge og Gudme H. som pant for 1.000 mark lødigt sølv, var vist f 31. juli 1381, da han i Hartwig Hummersbuttels skøde på Lykkesholm til broderen Vicke Moltke kaldes »fordum marsk hos Danmarks konge«, siges i dokumentet at have købt Lykkesholm af Hartwig Hummersbuttels far, Hartwig, og farbror, hr. Johann, siges 1391 (7. marts) at have haft Ribe i pant af dronning Margrethe, han må da have siddet som høvedsmand på Riberhus 1375-1377/78.

"

Kirsten blev gift med Evert Moltke, til Hårde før 1364. Evert (søn af Conrad Moltke, til Westenbrügge) døde før 1381. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Hr. Henning Podebusk efter 1381. Henning (søn af Hr. Henning Podebusk og Eufemia Jakobsdatter, af Halland) døde efter 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Krummendiek

Notater:

Levned:
"Nævnes 1357 sammen med Hasso Krummedige, skiftede 1374 en skovpart i Ottenbüttel med Borkvard Krummedige, der straks solgte sin Part til hr. Lyder Storm, afhændede 1386 nogle indkomster af Rethwisch til Itzehoe Kloster og beseglede da med ham Bories Krummedige og Markvard Krummedige, riddere, Hartvig Krummedige, hr. Markvards broder, og Hasso Krummedige, mon den Otto K., som med sin hustru Margrethe nævnes i Heiligenstedtens døderegister." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Krummendiek
• Beskæftigelse: Tønder, Højer og Lø, Tønder; Lensmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1406; Drost
• Beskæftigelse: 1417; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1424; Hofmester

Notater:

Fødsel:
Reventlow: bef 1392 (hvor han klart var voksen, se note om køb af gods).

Levned:
til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Otte Krummedige. (Holbek & Brun)

"Krummedige, Erik, –1439, Hofmester, var en Søn af Segebod K., der ved sit Giftermaal med Cæcilie Pedersdatter Skram havde erhvervet Hovedgaarden Rundtoft i Angel. Denne Gaard gik over til E. K., og da han havde ægtet, som det synes, en Datter af Drosten Johan v. Thienen, tilskjødede denne ham 1397 meget Gods i samme Egn. Hans Godsrigdom og anselige Slægt bragte ham snart frem i første Række blandt den schaumburgske Fyrsteæts Tilhængere; Ridderslaget fik han i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, maaske under et af Hærtogene imod Ditmarskerne, og da Hertug Gerhard var falden i Kampen imod disse (1404), indtog E. K. den første Plads blandt Formynderne for hans Enke og Børn og kaldes Drost i Sønderjylland.
Fra dette Øjeblik af er E. K.s Historie en Menneskealder igjennem uopløselig forbundet med Sønderjyllands og kan her kun antydes i sine Hovedtræk. Vistnok under Paavirkning af ham, der som Medejer af Løgismose i Fyn ogsaa var knyttet til Danmark, valgte Enkehertuginden det Parti i Dronning Margrethe at søge en Støtte imod sin Mands efterlevende Broder, Grev Henrik, der havde forladt sit Bispedømme Osnabrück og krævede sin Part af Holsten og Slesvig, og da Hertuginden havde pantsat Tønder Slot med dets store Underliggende til Dronningen, overdrog denne det som Len til E. K.; ogsaa paa anden Vis spores det, at han har staaet i Gunst hos den danske Dronning. Snart kom dog det Øjeblik, da Enkehertuginden og hendes Raadgivere mærkede, at Margrethe trak Nettet stedse fastere sammen om dem; de brøde saa igjennem og E. K. forrest af alle. Fra dansk Side klagede man over, at han begik Fredsbrud, og fra 1410 var det aaben Kamp, om end stadig afbrudt af Forlig; midt under et saadant erobrede E. K. Byen Flensborg ved et natligt Overfald (1411). Endnu i Danehofsdommen 1413 nævnes han som Hertuginde Elisabeths fornemste Raadgiver og Modstander af den danske Konge.
Kort efter skiftede imidlertid E. K. Parti, og sammen med ham gik en hel Række af holstenske Slesvigere over til Kong Erik; de have vel anset videre Modstand for haabløs og i Tide villet slutte sig til Sejerherren; mulig har ogsaa personlig Antipathi imod Grevebiskoppen Henrik spillet en Rolle herved. E. K. selv fik strax den største Indflydelse i den danske Konges Raad; han nævnes senere undertiden med Titelen Hofmester (magister curiæ), og han fremtræder atter og atter som den, der er Eriks mest betroede Mand. Ved alle de følgende Aars talrige Forhandlinger med Holstenerne og Hansestæderne er det som Regel ham, der fører Ordet; til ham er det, man henvender sig, naar man vil have sat noget igjennem hos Kongen, og fremfor alt i Eriks sønderjyske Politik har han sikkert været den ledende Aand. Det har jo for ham ogsaa været en Kamp for hans hele Velfærd; i Hertugdømmet havde han sine egne Godser, og disse laa endda saa langt imod Syd, at de vare højst udsatte under den hele Strid. En Tid kunde E. K. triumfere; Kong Eriks Politik syntes at lykkes, og det danske Herredømme naaede over næsten hele Sønderjylland; Staden Slesvig blev erobret, og da den ved et Forlig foreløbig overgaves til Hansestædernes Varetægt, betroede disse den til E. K. (1417).
Senere gik det anderledes; Skridt for Skridt trængte Holstenerne atter frem, og Kampen endte som bekjendt med, at de gjenerhvervede omtrent hele Sønderjylland. Afgjørende var det især, at de 1431 erobrede Byen Flensborg; selv forsøgte E. K., der ellers mere synes at have været Diplomat end Kriger, nu at undsætte den ved Flensborg anlagte Borg med en Flaade, men det mislykkedes, og den maatte overgive sig; i samme Aar faldt ogsaa hans egen Gaard Rundtoft i Modstandernes Hænder og blev jævnet med Jorden. Saaledes havde E. K. mistet sit oprindelige Hjem. I Danmark havde han dog fundet et nyt; som Kongens Lensmand sad han inde med det rige Aalholm Len paa Laaland, og alt tyder paa, at den tyskfødte Adelsmand nu var ganske indlevet med det danske Aristokrati. Hans sidste Leveaar vise i det mindste, at han følte sig mere som det danske Riges Raad end som Kong Eriks personlige Tilhænger. Med ham i Spidsen søgte Rigsraadet at mægle mellem Kongen og Svenskerne; paa Mødet i Kalmar 1436 var det ham, der i Forening med en lybsk Borgmester fældede en Voldgiftskjendelse, der langtfra var efter Kongens Hjærte, og 2 Aar efter sendtes han til et Møde i samme By, hvor han da var med til at vedtage en ny Unionstraktat, hvis Aand helt igjennem er aristokratisk. Dette er sidste Gang, at E. K. nævnes, og han døde 14. Sept. 1439, saaledes at han ikke har oplevet at se Eriks Afsættelse eller det danske Rigsraads Forbund med den Hertug Adolf, som han saa længe havde bekæmpet. Hans talrige Børn forbleve i Danmark." (Kr. Erslev. DBL 1. udg)


Beskæftigelse:
1419 og 1432 lensmand på Aalholm

Død:
Reventlow: 20 Oct 1439. Begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Schleswig Holstein, Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate von Thienen. Beate (datter af Johan von Thienen) blev født i 1368; døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Hakonsdatter Frille. Cathrine (datter af Hakon Christiernsen Frille, til Løncho og Elin Claesdatter Kurck) døde efter 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Iversen Jul, af Sønderjylland. Peder (søn af Iver Nielsen) blev født cirka 1330; døde efter 1379 i Flensborg, Flensborg, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hartvig Breide (d. aft 1409). Børn i ægteskabet: (Ukendt) Hartvigsdatter Breide,
Anna Hartvigsdatter Breide (d. aft 1462).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlvåbenet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) von Rantzau. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Bild. Anne (datter af Otte Strangesen Bild, til Tange og (Ukendt) Steensen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Limbek. Birgitte blev født i 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"1406 m. sin søn på kongens retterting i Varde, blev dømt til at nedbryde Nørholm, fordi den var bygget på kronens grund, men synes at være sluppet m. at udstede en erklæring om, at når gården vedblivende stod der, skyldtes det ikke nogen ret, men alene dronning Margrethes nåde, 1431 donerede gods til Maribo kloster, som hun havde arvet efter sin mors søster, fru Kirsten af Sandholt, men som stod i pant for 100 mark, og som hendes søn, Timme Jonsen, havde lånt af riendes bror, Erik Jensen, bekostede 1433 en sjælemesse ved det af hr. Jon stiftede alter i Ribe Domkirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Jakobsen Lange, til Nørholm. Jon (søn af Jakob Ebbesen Lange) døde den 18 maj 1404 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Ottesdatter Krummendiek

Notater:

"Bemærk: Er ikke nævnt i stamtavlen over slægten Krummedige, - stemmer med patronym og skønnede leveår som datter af Otto og Margrethe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Stigsen Hvide, af Jylland til Vilsted. Poul (søn af Stig Andersen Hvide, af Jylland, til Torup og (Ukendt) Rosenkrantz) døde efter 1425. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hartvig Krummendie)

Notater:

Gift med (ukendt) Ottesdatter Limbek. Børn i ægteskabet: Borkvard Krummedige (Krummendiek) (d. bef 12 Aug 1448),
Claus Krummedige (Krummendiek) (d. aft 1412).

Levned:
"Beseglede 1399 til vitterlighed med Harmen Heyne, 1402 med Borkvard Plesse, solgte 1408 med sin søn Borkvard gods i Ouvenhale til klostret i Uetersen, levede 1424." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Eriksdatter Krummendiek
• Også kaldet: Lisbet Eriksdatter Krummedige

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup. Poul (søn af Hr Peder Laxmand og Taleke Gotskalkdatter Degn, Mule af Falkendal) blev født den Ja, dato ukendt; døde efter 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Krumpen, til Hesselbjerg. Claus (søn af Esbern Pedersen Krumpen, af Ravnstrup og Margrethe Jepsdatter) døde efter 1418. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Axel Nielsen, till Barsebek (d. btw 14 Sep 1452 - 1 Jun 1453);
Gift 2: med Sten Turesson Bielke af Åkerö, till Örby (aft 1385 - bef 27 Jun 1431).

Notater:

Gift 2: med Ture Stensson Bielke af Åkerö (aft 1371 - 1439). Barn i ægteskabet: Ture Tureson Bielke af Åkerö (c. 1425 - 1488/1490).

Margrethe blev gift med Hr. Kristiern Nilsson Vasa, til Bjørnø i 1428. Kristiern (søn af Nils Kettilsson Vasa og Kristina Jonsdotter Rickebyätten) døde den 29 apr. 1442; blev begravet den 20 maj 1442 i Stockholm, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Timme Jonsen Lange (tre Roser) (d. aft 1431).
Barn: Nicolaus Thimeson Lange (tre Roser);
Gift 2: med rigsråd Karl Kristiernsson Vasa (d. 8 Aug 1440). Barn:
Erik Karlsson Vasa (d. 20 Mar 1491);
Gift 3: med Erik Niepertz.

Notater:

Gift 1: med Anna von Qualen. Barn: Cathrine Eriksdatter Krummedige (Krummendiek) (f. c. 1430).

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Henningsdatter Walkendorff. Karen (datter af Henning Walkendorff og Inger Axelsdatter Gøye) døde efter 24 aug. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Eriksdatter Krummendiek

Notater:

"Ikke nævnt i stamtavlen over slægten Krummedige DAA 1900." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl. Albrecht (søn af Hr. Utze Bydelsbak, af Bregentved) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"fik i 1400 af rådmand i Flensborg Henrik Frese og dennes hustru Elzebe overladt det gods, der er tilfaldet dem efter afdøde Eler Jul i og udenfor Flensborg; fik 1401 af Thomas Jul og af Detlev (Detmar) Gathmer kaldet Blaa og dennes hustru Kerstine afkaldsbrev på førnævnte gods; erholdt 1405, da han kaldes lægmand af Ribe stift, af paven tilladelse til at være sin egen skriftefader; medbeseglede 4. august 1421 jydernes vidnesbyrd om Slesvigs forhold til den danske krone, gift før 1388 med Birte Timmesdatter Limbek, der 1388 skødede en gård i Flensborg til dronning Margrethe." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Berte Timmesdatter Limbek. Berte (datter af Timme Gotskalksen Limbek) døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med borgmester i Flensborg, Henrik Frese (d. btw 1440-1448, Flensburg, Slesvig-Holsten).
Barn i ægteskabet: Wendt Frese, til Arlevad (c. 1390, Slesvig-Holsten - aft 1466, Slesvig, Slesvig-Holsten).

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Anna Troelsdatter Jul af Sønderjylland (f. c. 1410).



Levned:
"Efterslægt ikke omtalt i adelsårbogen. Var 1400 blandt arvinger efter moderen fru Mette Segebods datter, blev 1401 af broderen Iver gjort fuldmyndig til at dagtinge med Jens Pedersen om godset i Løgismose." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Sifridus (Sivert) Krok (d. c. 1436, Flensburg, Slesvig-Holsten). Barn i ægteskabet: Lasse Sivards (d. 1406, Flensburg, Slesvig-Holsten).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
• Beskæftigelse: eft. 1464; Fredløs

Notater:

Levned:
"til Tange og Palsgård (Bjerre H.), skrev sig til Palsgaard, som han formentligt erhvervede sig gennem ægteskab, var 1447 Ridder, Rigsraad formentligt i 1453, men med sikkerhed i 1455, sad ofte i Rettertinget, 1450-64 Lensmand paa Riberhus, som han siden mistede da han blev dømt fredløs, uvist hvorfor, ligesom det er vanskeligt at forklare hans samtidige medlemskab af Rigets højeste Domstol.
1455 tilsagde Claus Rantzau, at når denne ville lade ham faa det Gods, der tilkom ham efter hans Mors Søster, Fru Elenas Brev, ville han betale dets værdi, 1468 deltog i forhandlingerne i Halmstad med Svenskerne, 1486 fik tilgivelse for sin forseelse og Nørre og Øster i Pant mod at frafalde sine krav paa Riberhus. Levede 1490, var død ca. 1491 (mellem 5. juli 1490 og 10. juli 1492)." (Holbek & Brun)

Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard, Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447 og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201); en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand paa Riberhus 1454 og maaske ogsaa 1464, men derimod næppe efter 1469; det ser nærmest ud, som om han er blevet afsat fra Lenet, og det endskjønt han endnu 1486 paastod, at han havde Panteret i det. I det sidstnævnte Aar rejste han derfor Erstatningskrav mod Kong Hans, som imidlertid paa sin Side fremkom med svære Beskyldninger mod Hr. L., der vise denne som en voldsom og lidet lovlydig Natur. Særlig betegnende er en Oplysning, man herigjennem faar om, at L. N. i hele 32 Aar havde været fredløs, - en Oplysning, som unægtelig maa vække en ikke ringe Forundring, da han baade under Christian I og under Hans nævnes saa ofte som nærværende ved Rigsraadsmøder og andre Forhandlinger om Statens Anliggender, at man paa Forhaand vilde anse noget saadant for omtrent utænkeligt. Kong Hans lod sig dog nu i 1486 af Hr. L. s Brodersøn Erik Ottesen bevæge til at gaa ind paa et Forlig, der mægledes af nogle Rigsraader, og hvorved Hr. L. maatte opgive alle Krav paa Riberhus mod at faa Nørre- og Østerherred i Varde Syssel i Pant for 2500 Mark, uafløst for Livstid. Hr. L. forekommer derefter fremdeles som Rigsraad, saaledes 1489, og levede endnu 1490; men i 1492 synes det, som om han har været død. Hans Hustru Kirstine var en Datter af Hr. Anders Hack og den «ildonde» Fru Gertrud Mogensdatter Munk; hun levede endnu 1492. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 176 ff. ; William Christensen). (DBL 1. udg)

Beskæftigelse:
1450-1464 paa Riberhus

Beskæftigelse:
Rehabiliteret 1486, hvor han angiveligt havde været frreløs i 32 år.

Ludvig blev gift med Kirsten Andersdatter Hak cirka 1457. Kirsten (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Tange, - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til København, anordnede sjælemesser og sit gravsted, lod så pilen trække ud og døde deraf." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Nielsdatter Banner. Ide (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde før 1485 i Tange, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Høvedsmand

Notater:

NB. Knud Prange tilbageviser det første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard". (Holbek & Brun)

Levned:
"til Engelholm (Tørrild H.) og Stensballegaard (Voer H.), hans mor var ifølge sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede med sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte med sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd.

Beskæftigelse:
På Koldinghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Madsdatter. Abel (datter af Mads Nielsen, i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk) døde før 1 maj 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. Karen (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) døde efter 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm, kaldes 1431 Stygge Nielsen og beseglede da til vitterlighed m. sin faster, fru Elsebe, men 1433 Andreas Styggy, 1447 ridder, 1466 fik af sin bror, hr. Otte, skøde på dennes part i Hevringholm, havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening, 1473 sendebud til forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, død tidligst 1478." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Eilersdatter Rønnow. Berete (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1419, Kolding, Brusk, Vejle; Høvedsmand; Adresse:
  Koldinghus

Notater:

Levned:
"Beseglede 1417 forliget med Hertugdømmerne og 1419 forbundet med kongen af Polen, var da høvedsmand på Koldinghus, beseglede 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, og 1423, endnu høvedsmand på Koldinghus, forbundet med Hansestæderne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Munk. Gertrud (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde skønnet 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn: Poul Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1506),
Otte Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 20 Feb 1567),
Hans Stigsen Hvide (af Jylland) (d. 1534),
Stig Stigsen Hvide (af Jylland) (d. aft 1538).

Notater:

Levned:
"Til Rødkilde (Salling H.), var 1462 Medudsteder af et Vidne af Aars Herredsthing og et af hans Søstersøn Oluf Mortensen (Seefeld) erhvervet vidne af Hellum Herredsthing og fører da Stjernen i sit Vaaben, levede endnu 1469 i Jylland, flyttede siden til Fyen, hvor han 1498 pantsatte Gods i Lundløse til Mikkel Brockenhuus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Hermansdatter Skinkel. (Ukendt) (datter af Herman Skinkel, til Enggaard og (Ukendt) Clausdatter von Rantzau) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1437 med Morten Jepsen Seefeld, til Refsnæs (d. 1477). Børn i ægteskabet: Jørgen Mortensen Seefeld (d. bef 1468),
Jens Mortensen Seefeld, til Refsnæs (d. bef 1499),
Sofie Seefeld, til Refsnæs (aft 1437 - aft 1502),
Ellen Seefeld (d. aft 1472, Ørslevkloster, Fjends, Viborg),
(Ukendt) Mortensdatter Seefeld,
Anne Seefeld (d. aft 1486),
Inger Seefeld (d. aft 1464).

Levned:
"Birgitte Poulsdatter Hvide, som 1453 gav en Gaard i Vive til Mariager Kloster, 1464 skrives i Refsnæs og da tog Vidne af Gislum Herredsthing, at Hans Poulsen Hvide indværgede Mølholm med Lovhævd, 1465 pantsatte en Gaard til Hr. Stygge Nielsen (Rosenkrantz) og 1478 som Enke solgte den til ham, overdrog 1490 Gods til sin Søn Jens Mortensen, synes endnu at have levet 1491." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø i 1450. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
til Valden, født på Valden, er vel den Laxmand, der 1466 af Anders Bing fik kvittering for 16 lybske mark, som han var dennes hustrus fader skyldig. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Thorkildsdatter Brahe. Margrethe (datter af Thorkild Brahe, til Rennesnäs og Mygdal og Merete Jensdatter, af Hallkved) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jens Nielsen (Galen), til Beritsholm, ingen børn i ægteskabet.

Else blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm før 1460. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Anders Eriksen Gyldenstierne. Anders (søn af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld. Engelbrecht (søn af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Torbenfeld og Gjertrud Clausdatter Grubendal) døde mellem 1492 og 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Fikke Bülow. Barn i ægteskabet: Ermegård Fikkesdotter Bülow, till Sundby, (c. 1445 - btw 1507 og 7 Feb 1509).
Gift 2: med Arend Bengtsøn Ulf.

Notater:

Gift med Hr. Simon Pedersen Kyrning. Barn i ægteskabet: Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504).

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt. Eggert (søn af Christiern Frellavsen Frille og Ermegaard Eggertsdatter Altena) blev født cirka 1400; døde den 5 feb. 1470; blev begravet i 1470 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Beate Iversdatter Jul, der 1453 bortlejede Hr. Henrik Knudsen sin Aalegaard i Klakring og 1472 gav sin Søsterdatters Ægtefælle Bent Bille Afkald for Skifte mellem sig og Hr. Eggert Frille, levede endnu 1484." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr, Niels Manderup, til Barritskov . Niels (søn af Hr. Niels Manderup, til Barritskov og Bodil Muus, af Steenalt) blev født efter 1408; døde mellem 18 mar. 1449 og 18 mar. 1450 i Barrit, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Munk. Mogens (søn af Oluf Munk, til Krogsgaard og Kleitrup og Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård) blev født i 1476 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde den 3 dec. 1558; blev begravet cirka 1558 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Hofsinde

Notater:

Død:
"Levede 29. juli 1503, var død 1525." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Jepsdatter Sparre, i Skåne. Christence (datter af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) døde før 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Iversen Skeel, til Nygaard (aft. 1460, Nygaard, Møgtved, Brusk Vejle - aft 1528), Børn i ægteskabet: Ane Hansdatter Skeel, til Palsgaard (d. aft 1558, Palsgaard Gods, As, Bjerre, Vejle),
Iver Skeel, til Nygaard (f. Nygaard, Møgtved, Brusk, Vejle - 1540),
Ludvig Skeel (d. bef 1528, Ry Kloster, Ry, Hjelmslev, Skanderborg).

Notater:

Gift med Oluf Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Estvadgaard (c. 1450 - 1504). Børn i ægteskabet: Otte Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1 Jul 1532),
Jørgen Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1547),
Anders Olufsen Hak Gyldenstierne, til Palsgaard (d. 16 Oct 1534, slaget ved Svendstrup),
Ludvig Olufsen Gyldenstierne, til Palsgaard (d. aft 1540),
Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536),
Lene Olufsdatter Gyldenstierne, til Estvadgaard (d. aft 1554),
Elsebe Olufsdatter Gyldenstierne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Thomes Iversen Juel, til Astrup. Thomes (søn af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Karen Vestenie) døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bertel Tinhuus. Bertel (søn af Esbern Tinhuus) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Niels Gundesen Lange (tre Roser), til Lydum og Hennegaard (c. 1430 - 28 Oct 1511).
Yderligere børn i ægteskabet: Hr. Thomes Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum (d. 1521),
Niels Lange (tre Roser) (d. 1 Jun 1505),
Claus Nielsen Lange (tre Roser),
Jørgen Nielsen Lange (tre Roser),
Hans Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum og Kjærgaard (c. 1475 - 15 Feb 1535),
Otte Nielsen Lange (tre Roser),
Gunde Lange (tre Roser), til Tornumgaard (d. 9 Feb 1547),
Karen Nielsdatter Lange (tre Roser) (d. 1555),
Ide Hansdatter Lange (tre Roser) (d. Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Levned:
"Havde 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, døde 92 år gammel." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1516; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hevringholm. nævnes 1479, 1486 hofsinde og skulle da og i 1501 følge kongen til Norge, 1501-1502 sammen med sin bror Timme i Norge i anledning af hr. Knud Alfsens opstand, 1516 havde Skarpenbergs gods på Mors i forlening, som søstersønnen Otto Krumpen fik løfte på, død ca. 1535, skifte holdtes 10. okt.1552." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skarpenbergs gods på Mors.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Kirsten Jakobsdatter Tidemand (d. 1567). Yderligere barn i ægteskabet: Otte Hvide (af Jylland) (d. 24 Mar 1562, Hynderup, Gelsted, Vends, Odense).

Levned:
"til Rødkilde, beseglede 1510 til vitterlighed med fru Karine, Jørgen Daas, nævnes 1536 i den store reces, takseredes samme år til at stille en hest og fik et par af kronens gårde i Salling herred i forlening."

Beskæftigelse:
Et par af kronens gårde i Salling herred.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Tidemand (d. 1529). Børn i ægteskabet: Kirsten Pedersdatter Tidemand (d. 13 Apr 1576),
Gese Pedersdatter Tidemand (d. 17 Aug 1556, Volderslevgaard, Højby, Aasum, Odense).

Familie/Ægtefælle/Partner: Teus Brostrup, til Tommerup. Teus (søn af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Beate blev gift med Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Arvid (søn af Hr. Birger Trolle, til Bergqvara og Christine Knutsdotter Aspenäsätten) blev født efter 1424; døde cirka 20 feb. 1505 i Gers, Skåne, Sverige; blev begravet i 1505 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1480; Lensmand
• Beskæftigelse: 1483; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder
• Beskæftigelse: 1490; Hofmester

Notater:

Levned:
"Til Valden, af hvilken han udkøbte sine to fastre Else og Anne, Laxmands Aagerup (Torne H.), Asserbo, som han købte af hr. Oluf Oxe, af hvilken handel 1492 kom stor trætte, Sandholt (Salling H.), som han "med stort bedrag" købte af hr. Johan Hvitkop, og Nielstrup (Sunds H.), som han vistnok arvede, blev opdraget hos hr. Eggert Frille, hvis arvinger 1470 fik hans kvittering for værgemålet, 1480 lensmand på Sølvitsborg, 1490 rigshofmester, stiftede 1491 med sin første frue et alter i Vor Frue Kirke i København, mageskiftede 1496 Hallev Hovedgaard (Slagelse H.) til Antvorskov Kloster mod gods i Skåne.
Solgte 1499 til kong Hans al sin efter sin farmoders fader arvede andel i Runtoft i Angel og 1500 til hr. Jens Holgersen Løitved (Villands H.), som han havde købt af Peder Stygge Galen, førte med flere skånske adelsmænd en bitter og langvarig strid med ærkebiskop Birger, fulgte 1502 kongen på toget til Stockholm som anfører for flåden, blev 22. juni samme år på Højbro i København dræbt af Ebbe Strangesen, begravet i Vor Frue Kloster i Helsingør, anklagedes kort efter for at have plejet forræderiske forbindelser med de svenske og hans store jordegods blev tildømt kronen.
Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Sølvitsborg.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Poul blev gift med Inger Holgersdatter Munk før 1485. Inger (datter af Hr. Holger Munk og Inger Joachimsdatter Flemming, til Møllerup) blev født efter 1458; døde efter 20 sep. 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Eriksdatter Banner. Kirsten (datter af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) døde efter 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Ludvig Marsk Munk (d. aft 21 Nov 1500).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Axel Brahe.

Anne blev gift med Axel Axelsen Brahe, til Krogholm, Hammar, Vittskövle og Tundbyholm før 1500. Axel (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født cirka 1480; døde den 24 feb. 1551; blev begravet i 1551 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1475; Ridder

Notater:

Levned:
"til Skjersø (Mols H.), Løgismose og Helsinge (Løve H.), pantsatte 1468 en gård i Espe i Fyn til sin broder Joachim Hardenberg, var 1475 ridder og lensmand på Annisse og mødte da på skiftet efter sin moder, var 1478 nærværende på Fynbo Landsting, døde før sin fader. Hr. Albrecht Engelbrechtsen var død 3. sept. 1479 (P. S. Pap. Claus Bryske)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Annisse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup. Pernille (datter af Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede og Ellen Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1454; døde før 1493. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Bryske, til Flintholm. Claus (søn af Gert Hartvigsen Bryske og (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow) døde efter 1506; blev begravet efter 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var sikkert død 1475 uden børn, da hverken hun eller hendes mand nævnes på skiftet efter hendes moder, men i altfald 1484, da hr. Engelbrecht tiltalte hr. Oluf om arven (Knivholt m. m.) efter sin datter. Kirsten Engelbrechtsdatter er formodentlig den Kirsten som med sin broder Johan nævnes som døde i skiftet af 1475. [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden . Oluf (søn af Hr. Oluf Andersen Lunge, til Odden og Christence Axelsdatter Thott) døde mellem 1473 og 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Sandholt, fik 1450 livsbrev på Orebirk efter forældrene." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm. Bent (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde før 26 jun. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ermegard blev gift med Hr. Philip Axelsen Thott cirka 1455. Philip (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født efter 1419; døde den 4 nov. 1464 i Gotland, Sverige; blev begravet i nov. 1464 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1474; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Barritskov, gav 1454 en Gaard til Mariager Kloster, var 1458 Væbner, lod 1459 tage Vidne af Bjerre Herredsthing, at alt Marsk Palnes Gods i samme Herred, som han og hans søskende har i værge, var Hr. Niels Manderup af Barritskovs rette Arvegods, og havde hans Fader, Gamle Niels Manderup af Barritskov, det før ham hans Tid ulast og ukjært og siden fornævnte unge Hr. Niels manderup og efter dennes Død hans Børn Niels Manderup og hans søskende, var 1464 og 1471 væbner men 1474 Ridder og betegnes da som "hæderlig Svend og velbyrdig N. M. Ridder" men 1475 som velbaaren Mand, Hr. Niels M. Ridder, fik da paa Jelling Sysselthing et Stokkenævn bl. A. af en Mand, som mindedes 80 Aar og tjente hans "Oldefader" Hr. Manderup, at Barritstykke var fri Enemærkeskov til Barritskov i denne hans "Oldefaders" Hr. Niels Manderups, siden i hans Husfrue Fru Bodils, siden i deres Søn, Hr. Niels Manderups og nu i dennes Søn af samme Navns Tid og denne sidste har havt den i tyve Aar uden Bramerslykke, som hans "Old Oldefader" Hr. Mogens Jensen pantsatte for to Stykker Leidisk paa Grund af et Drab, pantsatte 1483 Barritskov til sin Frue for 800 Mark, var vistnok + 1484 som Slægtens Sidste Mand." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1458 - 1471.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Saxesdatter. Barbara og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.
Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lønborg bispegård.

Ludvig blev gift med Kirsten Pedersdatter Lykke, til Nørlund i 1534. Kirsten (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født skønnet 1515; døde efter 17 aug. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Munk Lange
• Også kaldet: Kirsten Mogensdatter

Notater:

Gift med Volf Pogwisch, til Bukhagen (c. 1485 - 2 Feb 1554), Børn i ægteskabet: Hans Pogwisch (c. 1515 - aft 1584),
Volf Pogwisch (d. c. 1590),
Anna Pogwisch (d. 1575, Gjelting, Slesvig-Holsten),
Catharine Pogwisch (d. bef 1599),
Margrethe Volfsdatter Pogwisch (d. aft. 28 Nov 1596),
Ida Volfsdatter Pogwisch (d aft 1613, Slesvig, Slesvig-Holsten),
Dorothea Volfsdatter Pogwisch (d. 29 Sep 1586).

Notater:

Begravet:
Ligsten over Oluf Rosenkrantz og Ide Munk afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Ide blev gift med Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz den 7 feb. 1529. Oluf (søn af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født cirka 1490; døde den 8 nov. 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet i 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Bertelsdatter Skinkel

Notater:

Levned:
"Mødte 1475 som Enke paa Skiftet efter sin Svigermoder, levede 1500
fik 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter paa sine Børns Vegne fik udlagt Hvedholm (Salling H.), Løgismose og Skjoldemose (Sunds H.), levede endnu 1500." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose . Joachim (søn af Hr. Eiler Hardenberg og Mette Pedersdatter Present) døde før 19 jun. 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Levede enke 1505 og 1535, synes død efter sin datter, thi Iver Kjeldsen Juel var hendes arving." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Griis, af Nordrup, til Holmegaard. Hans (søn af Hr. Joachim Griis, af Nordrup, til Holmegaard og Anne Baad, af Halland) døde efter 17 okt. 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Iver Clausen Dyre, til Sø. Iver (søn af Claus Jensen Dyre, i Solskov og Birgitte Eggertsdatter Stralendorff, af Schöneberg i Holsten) døde efter 1518. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1497; Ridder
• Beskæftigelse: 1501; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Niels Eriksen, –1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503). Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson. Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nyde og beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (ɔ: Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad. Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, Fru Anne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold. Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslag i hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaarde i Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltes stærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 56 ff., A. Heise.) (DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1501-1504, Rigshofmester 1513.

Begravet:
Ligsten afbildet.
Begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø cirka 1487. Birgitte (datter af Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø og Anne Jensdatter Present) blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Skanderborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Anna Henriksdatter Meinstorp cirka 1491. Anna (datter af Hr. Henrik Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa) blev født cirka 1475; døde den 20 jan. 1535; blev begravet i 1535 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1476 med Hans von Ahlefeldt, til Tørning og Haseldorf (c. 1440, Tørning, Gram, Frøs, Haderslev - 17 feb. 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten).
Børn i ægteskabet: Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517),
Henrik von Ahlefeldt (aft 1476 - aft 1490),
Anna von Ahlefeldt (f. aft 1476),
Elsebe von Ahlefeldt (f. aft 1476).

Notater:

Død:
Døde sist på året. Begravet i Korsbrødre Kloster, Odense

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen

Vibeke blev gift med Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup før 1491. Predbjørn (søn af Claus Podebusk, til Vosborg og Jytte Conradsdatter Moltke) blev født i 1460 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde den 11 dec. 1541 i Fausing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1541 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Kristine blev gift med Jørgen Rud, til Vedby cirka 1474. Jørgen (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster) døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: eft. 1566, Vester Skerninge, Sallinge, Svendborg; Adresse:
  Rødkilse Herregård

Notater:

Bopæl:
"I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død boede hun i mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes slægtning Oluf Brockenhuus."

Død:
"død 17. juni 1595 på Torpegaard hos Laurids Straale" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup før 1526. Knud (søn af Laurids Thorstensen Giedde, til Røgle og Helene Knudsdatter, af Harebjerg) blev født cirka 1485; døde før 18 okt. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Størle, til Gaasevad (d. aft 1557). Barn i ægteskabet: Merete Pedersdatter Størle, til Gaasevad (d. 12 Nov 1584, Lystrup Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Kaldes Helle Jensdatter i DAA 1921, men er placeret under Teus i 1889. Den Jens B. der er beskrevet 1889:112 er ikke noteret med kone og efterkommere, men de kan selvfølgeligt være dukket op senere." (Holbek & Brun)