Hr. Kettil Ragvaldsson Puke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1336; Ridder

Notater:

Titel:
Ridder ved kong Magnus Eriksson kroning.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Brudsdotter Lejonansikte. (Ukendt) (datter af Brud Bänason Lejonansikte) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Nilsson Rickebyätten. Jon (søn af Nils Jonsson Rickebyätten og Kristina Kristiernsdotter) døde i 1351. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1365; Ridder
• Beskæftigelse: 1370; Marsk
• Beskæftigelse: 1370; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Erik Kettilsson (Puke) död 1396, var en svensk riddare, riksråd och folkungasidans marsk under striderna mot Albrekt av Mecklenburg. Han var son till Kettil Ragvaldsson (Puke) och dennes till namnet okända hustru. 1396 blev Erik Kettilsson ihjälslagen i strid på Orust.
Erik Kettilsson omnämns första gången 1361 då han var väpnare och dubbades troligen till riddare 1365; han omnämns som riddare först 1367. Han var kung Håkan Magnussons råd 1370–1379.
I oktober 1370 nämns han av Håkan Magnusson som marsk, då han och Ulf Jonsson (Aspenäsätten) beordrades att ingripa mot en Sven Basse och dennes kumpaner, som tillfångatagit kungens tjänare.
Han hade Värmland som långvarig förläning och innehade där borgarna Edsholmen och Amneholm vid Vänern. Han var en av de tio testamentsexekutorer som Bo Jonsson (Grip) själv utsåg i sitt testamente.
År 1388 tillhörde Erik Kettilsson de missnöjda svenska stormän som på Dalaborgs fästning lovade anta drottning Margareta som regent i Sverige, med utvidgad makt och myndighet, om hon befriade dem från kung Albrekts och hans tyskars regemente. Han var sedan Margeretas officiella och lojale marsk.
Ännu 1395 kallas Erik Kettilsson marsk, då han senast kan beläggas i livet. Han var då bland löftesmännen i fredstraktaten på Lindholmens slott i Skåne om kung Albrekts frigivning och vid drottningens uppgörelse i Helsingborg med hanseaterna om deras övertagande av Stockholm från Albrekts anhängare.
Kettilsson dödades i början av 1396, enligt Vadstenadiariet i strid på Orust, och gravsattes i Vadstena kloster i september samma år tillsammans med en son och ett barnbarn.
Han var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409.[2]
Katarina och Axel Kettilssons Krognos dotter Cathrine Krognos blev i sitt gifte med Axel Pedersen (Tott) mor till några av de frejdade Axelsönerna." (Wikipedia)

Titel:
Væbner 1363.

Beskæftigelse:
Rigsråd 1370 - 1379.

Beskæftigelse:
Nævnt som marsk endnu i 1395.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingrid Magnusdotter. Ingrid døde mellem 1390 og 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristina blev gift med Nils Kettilsson Vasa før 1369. Nils døde efter 24 okt. 1378. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"gav 1409 sjælegaver til Alvastra Kloster, hvilket brev hendes "Maag" Axel Pedersen har beseglet" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Kjeldsen Krognos. Axel (søn af Hr. Kjeld Axelsen Krognos og Margrethe) døde mellem 1401 og 1409. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ramborg blev gift med Hr. Tord Röriksson Bonde før 9 okt. 1376. Tord (søn af Hr. Rörik Tordsson Bonde, til Husabystrand og Märta Gisladotter) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 21 mar. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Drost
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1396; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Häradshövding

Notater:

Gift 1: bef 1399 med Margareta Moltke (d. Aug 1413). Barn i ægteskabet: Karl Kristiernsson Vasa (d. 8 Aug 1440).

Levned:
Krister Nilsson är nämnd första gången 1396 då han dubbades till riddare. Han var son till Nils Kettilsson (Vasa) och Christina Jonsdotter (Rickebyätten), och skall ha kallat den tysk-baltiske riddaren Henrik Scherembeke Om (sin "frände" eller släkting). Det i Sverige ovanliga förnamnet Christiern förekom i släkten Scherembeke och Vasaättens svårtolkade vapen liknar i hög grad Scherembeke-vapnet.
Utifrån ett sådant resonemang så har Vasaättens namn ingenting med skölden att göra, utan har snarare koppling till gården Vasa gård i Skepptuna. Vasa anses vara stamgård för Vasaätten, och Kristiern Nilsson ärvde den från sina föräldrar.
Efter föräldrarna ärfde han bl. a. Björnö och den i Seminghundra härad, där han redan 1401 var häradshöfding, belägna gården Vasa..[1]
Han stod högt i gunst hos drottning Margareta samt hos Erik av Pommern. Han var länsherre och kunde agera tämligen självständigt. Han var ett gott stöd för kung Erik av Pommern såväl militärt som inom det svenska riksrådet.
Under Karl Knutsson (Bonde) vacklade Krister Nilssons ställning och motsättningen till Karl Knutsson medförde bland annat att Karl Knutsson fängslade Krister Nilsson, troligen den 13 januari 1439 och därvid beslagtog Krister Nilssons gård Revelsta i Altuna socken strax norr om Fjärdhundra i södra Uppland. Han tvingades även överlämna sina slott och län till Karl Knutsson. Han fick dock senare upprättelse av Kristofer av Bayern och fick av Karl Knutsson Korsholms slott och Raseborgs slott, medan han ålades att till Knutsson återlämna Vivorg den 1 maj 1442.
Kristiern Nilsson dog som länsherre på Viborg på natten före överlämnandet, mellan den 29 och 30 april 1442.

Beskæftigelse:
"Sveriges Riges Drost, til Bjørnø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Seminghundra härad.

Kristiern blev gift med Margrethe Eriksdatter Krummedige i 1428. Margrethe (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Ivar Nilsson skønnet 1390. Ivar (søn af Nils Magnusson og Kristin Ivarsdatter) døde den 18 apr. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder
• Beskæftigelse: 1410; Høvedsmand; Adresse:
  Åbo slot

Notater:

Gift c. 1408 med Margareta Karlsdotter Sparre (d 1428-1429). Barn i ægteskabet: Karl VIII Knutson Bonde, konge af Sverige (23 Sep 1408 - 15 May 1470).

Titel:
Nævnt som ridder 16 Jul 1408, væbner 12 Aug 1403.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Häradshövding
• Beskæftigelse: 1412; Høvedsmand; Adresse:
  Raseborg i Finland
• Beskæftigelse: ca. 1420; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1422; Lagmand

Notater:

Gift med Cecilie Bosdatter Dyre (Due) (d. aft 2 Feb 1457). Børn i ægteskabet: Tord Karlsson Bonde, till Penningby (aft 1420- c. 16 May 1456),
Bo Dyre (d. aft 1464),
Birgitta Karlsdotter Bonde (d. 5 Jul 1494).


Levned:
"till Penningby, som han ärvt efter fadern och vartill han skrev sig 1431-08-05. Var hövidsman på Raseborg i Finland 1412. Lagman i Västmanland 1422–1438 och ånyo från 1442. Riksråd från början av 1420-talet. Häradshövding i Lyhundra 1437-05-02. Ånyo hövidsman på Raseborg 1437–1441. Levde ännu 1443-01-28, men var död 1445-11-16." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Lyhundra, nævnt 2 May 1437.

Beskæftigelse:
og iden 1437–1441.

Beskæftigelse:
Västmanland 1422–1438 og igen 1442.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: ca. 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Marsk
• Beskæftigelse: 1449; Admiral

Notater:

Gift 1: med Karen Jensdatter Falk, til Vallø (d. bef 1430). Barn:
Birgitte Olufsdatter Thott, til Hammerstad (d. aft 1498);
Gift 2: med Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

Levned:
Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)

"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1440 og 1449 på Aalholm, 1449 på Visborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Present. Anne (datter af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 4 dec. 1484; blev begravet i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åke Axelsson
• Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
• Titel: 1449; Ridder

Notater:

Levned:
"Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falkenberg (også 1433)

Beskæftigelse:
På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Oluf Stigsen (den rige) Krognos (c. 1380 (est), Krabberup, Luggude, Skåne, Sverige - bef 1426, Raptagylt, Skåne). Børn i ægteskabet:Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup (d. bef 8 Nov 1460),
Kirsten Olufsdatter Krognos,
Sidsel Olufsdatter Krognos,
Ingeborg Olufsdatter Krognos.

Notater:

Død:
Barselsseng (sin første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige.

Ingeborg blev gift med Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø før 26 mar. 1419. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø cirka 1487. Niels (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Åkesson Tott
• Beskæftigelse: 1457; Høvedsmand
• Titel: 1461; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1486; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sidsel Daa.

Levned:
"til Bavelse (Tybjerg H.), var 1457 og 1462 høvedsmand på Stege, var 1461 ridder, 1464 en af de danske befalingsmænd i Stockholm, 1465 rigsråd, havde 1406 Galmindrup på Lolland i leje af hr. Eiengisl Nilsson, blev 1471 fangen af de svenske ved Brunkebjerg, skulle ifølge Kalmar-forliget 1472 have sine len og pant igen, beseglede s.å. som Sveriges riges råd hr. Iver Axelsens forlening med Steke, fungerede 1473 som landsdommer på Sjællands landsting, deltog 1477 i kvitteringen til kongen, skulle s.å. have overtaget Varbjerg len. Mødte 1482 som svensk rigsråd på mødet i Halmstad, men beseglede 1483 som dansk rigsråd Kong Hans' håndfæstning og deltog som sådan i Kalmar-mødet s.å. og 1484, hvor hans brødre Hans og Jørgen mødte på svensk side, solgte s.å. sin mødrene arv i Søderby til sin broder Hans, var 1486 og 1490 lensmand på Hindsgavl, levede endnu den 14. Jan. 1494." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Kirsten Eriksdatter Thott, Evert Eriksen Thott, til Bavelse (d. aft 1484).

Beskæftigelse:
På Stege.

Beskæftigelse:
På Sjællands landsting

Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse. Beata (datter af Evert Moltke, til Bavele og Beate Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Bjurum (Gudhems H.), ridder, beseglede 1463 på Axevalla sin morbroder hr. Staffan Bengtssons morgengavebrev, var 1475 høvedsmand på Øresten og lagmand i Nerike, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, deltog på svensk side i Halmstad- og Kalmar-møderne 1482-84, var 1483 høvedsmand på Kalmar, 1491 sendebud til København, blev 20—21 dec. s.å. dræbt på Bosgaarden i Frølanda (Kinds H.) af en Bonde, der skød ham med en pil gennem et vindue i husets tag, da han sad og spiste mod sin broder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øresten samt lagmand i Nerike. 1483 på Kalmar.

Hans blev gift med Christine Eriksdatter Gyllenstierna den 23 okt. 1473. Christine (datter af Erik Eriksen Gyldenstierne, til Demstrup, Fogelwik og Bjurura) blev født efter 1446; døde den 10 feb. 1496. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Claes Åkesson
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Gift med Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504). Barn i ægteskabet: Aage Jørgensen Thott, til Eka og Stäringe (d. 27 Nov 1520, Finland).


Levned:
"Till Tidön (Vestmanlands len), deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, 1481 sendebud fra hr. Sten Sture til hr. Iver Axelsen og 1482 og 1484 til møderne i Kalmar, holdt 1489 på sine stifbørns vegne skifte med fru Birgitte af Hammerstad." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1481; Lensmand
• Titel: 1487; Ridder

Notater:

Gift 1: med Merete Erengisledotter (d. bef 6 Feb 1482). Børn:
Ture Bengtsen Thott (d. bef 1500), (Ukendt) Bengtsdotter Thott (d. bef 1500, Vadstena slot, Sverige);
Gift 2: bef 1495 med Karen Turesdotter Svarte Skåning (d. 24 Feb 1500, Halmstad, Sverige) (ingen børn).

Levned:
"til Hjulebjerg, Vadsted (Aarstad H.) og Nygaard (Norra Tjust H.), deltog 1477 med sine brødre i forliget med kongen, havde 1481—86 Halmstad og Aarstad herreder i forlening, afkøbte 1486 Fru Birgitte af Hammerstad al hendes arv i Sverige, Finland osv. efter hendes farbroder hr. Erik, deltog i Hyldingen 1487, ridder, havde Vesterstad-Treding efter sin Fader, var 1500 død i Halmstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1481 - 1486 Halmstad og Aarstad herreder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Torbensdatter Bille. Maren (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1457; Rigsforstander

Notater:

Gift 1: bef 1444 med Clara Madsdatter Lillja, til Lagnø (d. bef 1456);
Gift 2: med Elin Gustafsdotter Sture (d. btw 15 Jul 1494 - 2 Jun 1496)
Ang. ingen børn i ægteskaberne.

Levned:
"Erik Axelsen til Lagnö (Södermanland) (født ca. 1415 i Danmark, død 1481 på Vyborgs slott) rigsråd, rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67. Han var søn af Axel Pedersen Thott og Ingeborg Ivarsdotter.
Erik Axelsson blev 1449 udnævnt til svensk rigsråd; gjorde som ung tjeneste for Karl Knutsson (Bonde), men gik under oprøret i 1457 imod ham. Han medvirkede dog i 1467 til Karl Knutsson (Bonde)s tredje kongevalg.
Erik Axelsen købte den Tyske Ordens ejendomme i Sverige år 1467, deriblandt Årsta slot. Han var lensherre over Finland og stod bag opførelsen af grænsefæstningen Olofsborg på en ø i Saimaa, Finland, i 1470'erne.
Erik Axelsen kom som ung til Sverige, blev snart fortrolig med Karl Knutsson (Bonde), af hvem han fik Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län.
Han glemte alligevel sin taknemmelighed og gik over til det danske parti. Da han havde erhvervet stor indflydelse, blev han ved Karl Knutssons afsættelse 1457 udset til rigsforstander sammen med ærkebiskop Jöns Bengtsson, men de besad kun embedet i kort tid. Han tog til Finland for at arbejde for Christian 1.s anerkendelse der, og blev som belønning udnævnt til hofmester og fik Viborg len i Finland 1457 og senere i 1462 Tavastehus len.
Da Christian blev styrtet i 1464, forblev Erik i unionspartiet og var stærkt medvirkende til, at Karl Knutsson måtte nedlægge tronen i 1465.
Da han i september 1466 fejrede sit bryllup med en datter af Gustav Algotsson Sture, udså de ved festen tilstedeværende rådsherrer ham igen til posten som rigsforstander og tvang derefter Jöns Bengtsson til at overgive magten til Erik Axelsen, som havde embedet fra oktober 1466 til november 1467. Hans styrelsetid blev imidlertid højst urolig. I begyndelsen søgte han at holde en balance mellem partierne, men da der opstod fjendskab mellem hans brødre i Danmark og Kristian 1., gik han over til Karl Knutsson (Bonde)s parti. I sommeren 1467 blev han en tid belejret i Stockholm, dels af danske tropper under anførsel af Claus Rønnov og dels af ærkebiskop Jøns Bengtsson og dennes svenske venner. Men broderen Iver Axelsen kom fra Gotland til undsætning. Da det alligevel, på grund af hans udenlandske afstamning og skiftende holdninger, ikke lykkedes at vinde den svenske befolkninges tillid, fremmede han i stedet Karl Knutssons tilbagekomst. Ved dennes ankomst til Stockholm i november 1467 nedlagde Erik sit embede og begav sig til Finland, hvor han ejede store områder, og hvor han var en del optaget af grænsestridigheder med Rusland.
Han var en god støtte for Sten Sture den ældre i dennes første tid som rigsforstander, og han deltog som svensk sendebud i forligsmøderne i Kalmar 1472 og 1474.
Gift med Bengta Mattsdotter (Lillie), død 1452, og med Elin Gustavsdotter (Sture)." (Wikipedia)


Beskæftigelse:
Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län. Siden lensherre over Finland.

Beskæftigelse:
Rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67.

Notater:

Levned:
Nævnes ved slægtsmøderne 1442 og 1447, var da endnu umyndig, vart 1465, druknede med sin fæstemø i Hikkebjerg Sø, ved at en bros rækværk, hvortil de lænede sig, gik sønder. Fæstemøen angives stundom at have været hans søskendebarn Anne Clausdatter Lange, som imidlertid levede endnu mange år efter og ægtede hr. Strange Nielsen (Bild). (Holbek & Brun)

Død:
Häckeberga nær Lund i Skåne?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Philippus Axelsen Thott
• Beskæftigelse: 1456; Hofsinde
• Titel: ca. 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1462; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Philippus Axelsen Thott (død 4. november 1464 på Gulland) var dansk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru og var ligesom sin bror Laurens i 1447 endnu ikke myndig. I 1456 var han kongens hofsinde og fik da Tranekær med Langeland i pant. Ikke usandsynlig er han blevet ridder ved Christian 1.’s kroning i Sverige 1457. I 1462, hvor han omtales som rigsråd, fik han i anledning af et nyt lån, han havde ydet kongen, pantesummen på Tranekær forhøjet og fik også løfte om at beholde lenet uafløst i 6 år. I august 1464 var han blandt de danske befalingsmænd, som, efter at Christian 1. selv havde forladt Sverige, kapitulerede på Stockholm. På vej derfra anløb han med sin bror Erik og flere danske stormænd Gulland, og da lensmanden her, broderen Oluf, netop døde ved samme tid (16. september 1464), indsatte de pågældende stormænd Phillipus sammen med Olufs enke Anne som bestyrere af øen. Men allerede 4. november samme år døde han på Gulland.
Han var (tidligst 1455) blevet gift med Ermegård, datter af Eggert Frille. Da Phillipus døde, blev Eggert Frille sine datterbørns værge og optræder på deres vegne som styrer af Tranekær len, men snart efter (senest i maj 1467) satte kongen sig med magt i besiddelse af lenet. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke; men det må have været efter mødet i Nykøbing 1466 (hvor Karl Knutssons datter Magdalena bliver gift med Ivar Axelsen Tott og dennes datter Beata med Arvid Birgersson Trolle, og Thott-slægten således knytter sig til svensk side). Også Phillipus ejendomme er åbenbart blevet beslaglagt; men dette blev dog aftalt på et møde i Kalmar 1472 at skulle gives tilbage til arvingerne. Tranekær var længe omtvistet; men til sidst betalte kronen pantesummen til Phillipus arvinger, af hvilke Ermegård et par år efter mandens død havde giftet sig med Bent Torbernsen Bille. Hun overlevede også denne sin anden mand, der døde i 1494; selv døde hun i tiden mellem 13. april 1503 og 23. juni 1504." (wikipedia)

Philip blev gift med Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt cirka 1455. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Lensmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med med Karen Jonsdatter Viffert (d. 20 Nov 1468). Børn i ægteskabet:
Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (d. 1498),
(ukendt) Thott (d. 1468 med moderen).
Gift 2: 1474 med Karin Eriksdotter Niepertz (f. aft 1440). Børn i ægteskabet:
Axel Laurensen Thott, til Årstad og Edeby (aft 1474 - aft 1515),
Margrethe Laurensdatter Thott (aft 1474 - aft 1509),
lngeborg Laurensdatter Thott, till Djursholm (aft 1474 - aft 1526).

Levned:
"Laurens Axelsen Thott (død 1483) var en dansk og senere svensk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru, Ingeborg Ivarsdatter.
I 1447, efter faderens død (omkring 1446), var han endnu umyndig, men benævnes i 1459 ridder. Han fik i 1462 pantsat Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred af sin bror Philippus og blev, uvist hvornår, ejer af Næsbygård, det nuværende Næsbyholm i Tybjerg Herred. I 1465 nævnes han som lensmand på Stege og samme år en enkelt gang som rigsråd.
I juli 1466 var han tilstede på retterting i København, men da Nyköpingmødet i efteråret samme år førte til et brud mellem Christian 1. og flere af Axelssønnerne, kom han til at dele skæbne med brødrene Erik og Iver. Han tog fra da af ophold i Sverige, mens hans danske gods tildømtes kronen, og han bl.a. mistede sit pant Skælskør by.
På Kalmarmødet 1472 bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget 1474, og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han 1468 var blevet lensmand på Raseborg, men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd.
Vyborg i den svenske tid, omkring år 1700.
Broderen Erik havde kort før sin død (1481) overdraget slotslovene over sine finske len Vyborg, Tavastehus og St. Olofsborg til Iver og Laurens, og Sten Stures forsøg på at komme i besiddelse af disse len førte ikke til noget resultat, mens Laurens, der nu nævnes som høvedsmand på Vyborg, levede. Han døde imidlertid i 1483 (mellem 1. februar og 20. juni).
I Sverige havde Laurens Axelsen af sin bror Erik fået overdraget gården Årsta i Sødermanland.
Han var to gange gift, først med den danskfødte Karen Jonsdatter Viffert, der druknede i 1468 ved Raseborg, og derefter med Catharina, der var datter af svenskeren Erik Nipertz og enke efter Erik Nilsson (Oksenstjerna) og også overlevede Laurens.

Beskæftigelse:
Lensmand på Stege

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmester
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Rønnov, Eiler, –1565, til Hvidkilde, Rigsraad, var Søn af ndfr. omtalte Marqvard R. Som han ved sin Fødsel hørte hjemme paa Fyn, saaledes fik han ogsaa der sine første og fleste Forleninger. Frederik I forlenede ham og hans Moder med Salling Herred, som han med en kort Afbrydelse sad inde med til 1552, med Byen Killerup ved Odense, en Panteforlening, som han arvede efter sine Forældre, og som 1531 stadfæstedes ham for hans og hans Hustrus Levetid, og med Kirkeby ved Svendborg, som han 1532 fik Tilladelse til at indfri fra Panthaveren, og som han 4 Aar efter virkelig indløste og derpaa beholdt ligesom hint Herred til 1552. Men det var ikke Kongen alene, hvis Lensmand han blev. Hans Broder Biskop Joachim R. i Roskilde synes for en Tid at have overladt ham Bispesædets Slot Saltø ved Næstved, og Ærkebiskop Torben Bille forlenede ham 1533 med Skjænkelse i Nordsjælland for hans og hans Hustrus Levetid. Betydeligere vare dog de Forleninger, der tilfaldt ham i Christian III’ s Tid: Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense (1543-49, fra 1546 tillige det dermed forenede Rugaard), Tranekjær (1549-53) og Hagenskov (1553-64).
Det gamle Fjendskab mellem Biskop Jens Andersen (Beldenak) i Fyn og Marqvard Rønnov gik i Arv til dennes Sønner, som 1528 fik Bispen idømt en stor Bøde for hans Adfærd mod deres Fader, og som, da deres Modstander ikke rettede sig efter Kjendelsen, men beskyldte E. R. for Uærlighed, 1530 fik ham dømt som Løgner og Æreskjænder (s. I, 246). Saa vidt det kan ses, var E. R. en af dem, som Rigsraadet 1533 efter Frederik I’ s Død egenmægtig optog i sin Midte, og han kom saaledes til at tage Del i dette Aars bevægede Herredag, hvor man skulde tro, at han som Broder til Sjællands Biskop og Svigersøn af Marsken Tyge Krabbe havde en given Plads mellem Katholicismens Forkæmpere, men hvor han, mærkelig nok, synes at have sluttet sig til Modpartiet i Religionsspørgsmaalet. Af de 19 fynske Adelsmænd, som 9. Juli 1534 i Hjallese udtalte deres Beredvillighed til at tage Hertug Christian til Konge og bemyndigede Johan Friis til at forhandle med Hertugen, var E. R. en; men i de nærmest følgende Dage rejste Fyns Borgere og Bønder sig, og blandt de adelige Herrer, som de bemægtigede sig, var vistnok ogsaa E. R. I hvert Fald førtes han noget senere som Fange til Kjøbenhavn, og han kom til at dele Skæbne med de andre danske Adelsmænd, der i Begyndelsen af 1536 sendtes til Meklenborg for at kunne bruges til at sikre Hertug Albrecht og Grev Christoffer, hvis disse skulde bukke under i Kampen mod den danske Konge. Han fik Ophold paa Slottet i Neustadt og forblev her, indtil han og de andre Gisler i Avg. s. A. frigaves og over Hamborg vendte tilbage til Fædrelandet, hvor han som de andre faldt i Unaade hos Christian III og foreløbig mistede sit Sæde i Rigsraadet. Ligesom det imidlertid ikke varede længe, før han fik store Len, saaledes kom han efter en halv Snes Aar paa ny ind i Rigsraadet (o. 1547).
Inden Tronfølgeren fik sin egen Hofholdning, skal E. R. en Tid have været Hofmester for ham. 1548 var han i Prinsesse Annas Brudefølge til Sachsen, og 1556 fulgte han Enkedronning Sophie og Hertug Adolf af Gottorp gjennem Landet. Han blev ofte brugt som Mønstringsherre, og 1563 udnævntes han til Proviantmester i Fyn. Som han havde forstrakt Christian III med Penge, saaledes maatte han ogsaa yde Efterfølgeren betydelige Laan, og selv 10. gik han i Kavtion for ham hos Hertugen af Meklenborg for 40000 Rdl. En kjedelig Sag havde han, da han og en Række Standsfæller 1564 af Rigsraadet dømtes til at betale Kongen 10000 Rdl., hvormed de 1562 vare gaaede i Borgen for Christoffer Urne, der i 13 Aar havde siddet fængslet for utilbørlige Ord om Christian III, men som, da han nu slap løs, ikke kunde styre sin hvasse Tunge og derved brød Forliget. I pekuniær Henseende havde dette mindre at sige, da Tabet fordeltes paa 20, men Christoffer Urne var en Søstersøn af E. R., og denne synes at have interesseret sig særlig for at faa ham paa fri Fod; naar man ser, at E. R. 1562 forærede Kongen nogle Stykker Hornkvæg, lige umiddelbart forinden Ordren til at løslade Fangen udstedtes, kan man ikke godt undgaa at sætte Gaven og denne Ordre i Forbindelse med hinanden.
Foruden Hvidkilde ejede han Faarevejle paa Langeland. 1529 fik han Patronatsret til Egense Kirke, Hvidkildes Sognekirke. St. Jørgensgaard ved Svendborg, som 1526 var givet i Forlening til Broderen Joachim, blev 1528 overdraget begge Brødrene som arvelig Besiddelse mod Afstaaelse af et Vikarie i Rensborg. I Kjøbenhavn, Nyborg og Odense havde E. R. Gaarde. Den af ham i sidstnævnte By (1547) opførte Gaard staar endnu, den ældste bevaarede Bindingsværksbygning her i Landet. E. R. var næppe noget mildt Herskab, i alt Fald haves der flere Klager fra Almuesfolk over ham som Lensmand. Som ovenfor nævnt var han gift med en Datter af Marsken Tyge Krabbe (IX, 403), Anne K., der døde 1543. Skjønt hun fødte ham 11 Børn, deraf dog kun 3 Sønner, var han, da han lukkede sine Øjne 27. eller 28. April 1565 paa Hvidkilde, Slægtens sidste Mand. (H. Knudsen, Joachim Rønnow S. 13 f. ; (jvfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, I, 380). ; Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 93 ff. (C. F. Bricka).(DBL, 1. Udg.)
"til Hvidkilde og Faarevejle, Rigsraad. Slægtens sidste mand". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1543 - 1549 Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1546 tillige Rugaard), 1549 -1553 Tranekjær, 1553 - 1564 Hagenskov.

Beskæftigelse:
I Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eiler Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Eiler blev gift med Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Anne (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i 1543 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1525; Hofsinde
• Titel: ca. 1525; Væbner
• Beskæftigelse: 1529; Biskop

Notater:

Levned:
"Blev 1516 immatr. ved Universitetet i Wittenberg, opholdt sig til 1517 i Frankrig og Italien, Hofsinde, 1525—27 Sendebud til Frankrig, skrives 1527 til Hvidkilde, oplod 1528 til Kongen sin og sine Forældres Ret til Hellig Trefoldigheds Altret i Rendsborg Kirke mod at faa St. Jørgens Hospital udenfor Svendborg, hvorpaa han alt 1526 havde faaet Følgebrev, 1529 af Kongen beskikket til Biskop i Roskilde, men blev aldrig kirkelig viet, s. A. forlenet med Harrisborg. Spillede en fremtrædende Rolle i Brydningerne mellem Katolikker og Protestanter, navnlig efter Frederik I's Død, onde Tunger vilde vide, at han drømte om at blive Konge i Danmark og vilde ægte Maria af Nederlandene, hvem han sendte sit Billede, men efter at Roskilde Bispegaard 1534 var bleven plyndret, maatte han nødtvungent slutte sig til Greve Christoffer, skønt denne havde overdraget Roskilde Stift til Gustav Trolle, hvem Joachim Rønnow i dyre Domme maatte udkøbe. Flygtede 1535 fra Dragsholm til Jylland og sluttede sig nu til Hertug Christian, kom med denne tilbage til Sjælland og blev en af de her indsatte Statholdere, s. A. forlenet med Alling Kloster, men før han tiltraadte det, blev han 1536 med de andre katolske Biskopper kastet i Fængsel, sad først fangen paa sit eget Slot Dragsholm, siden paa Krogen og fra 1541 paa Visborg paa Gulland, førtes 1544 tilbage til København. Død 1. Maj s. A. paa Københavns Slot, begr. i Helliggeistes Kirke, siges ved Katolicismens Afskaffelse at have trolovet Birgitte Gøye, hvis Fader Hr. Mogens Gøye han alt 1529 kalder sin kære Svoger; men havde ellers med Anne Ovesdatter Lunge, der var Nonne i Dalum (eller Maribo) Kloster, en naturlig Søn." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL).

Beskæftigelse:
Kgl. udnævnelse. Ej særlig teologisk baggrund.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Lunge. Anne (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz) blev født mellem 1505 og 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte før 23 aug. 1525. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Birgitte blev gift med Hr. Knud Pedersen Bille, til Kærsgård den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Knud (søn af Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård og Anne Knudsdatter Gyldenstierne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard efter 5 okt. 1505. Tyge (søn af Mogens Krabbe, af Østergaard og Elsebe Tygesdatter Lunge) blev født i 1474 i Ramsing, Rødding, Viborg; døde den 23 jun. 1541 i Vegholm, Skåne, Sverige; blev begravet i 1541 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1512; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1524; Statholder
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vallø og Totterupholm (nu Rosendal, Fakse h.) - 1512-1517 lensmand på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, sluttede sig kun nølende til kong Frederik 1., samtidig m. at den foreløbige håndfæstning blev udstedt i Viborg 1523 (26. marts) blev han optaget i rigsrådet, statholder på Sjælland, lensmand på Abrahamstrup og på Holmegård, modtog ridderslaget ved Frederik l.s kroning 1524, Brugte navnet Rosenkrantz 1527. 1531 fik han sammen m. Anders Bille og Knud Rud overbetalingen over de forsamlede styrker på Sjælland, da man frygtede et angreb fra Christiern 2., 1532 hofmester for hertug Hans, 1533 lensmand på Nyborg slot, medbeseglede brevet om kongevalgets udsættelse efter Frederik l.s død, men ikke brevet af 13. juli, hvori råderne forpligtede sig til ikke at vælge en konge uden samtlige råders samtykke, efter udbruddet af Grevens Fejde sendte han hertug Hans i sikkerhed på Sønderborg slot. 1534 måtte han overgive Nyborg til de grevelige og blev m. hustru og børn taget til fange, sluttede sig derefter til greve Christoffer, sendte 1534 (16. aug.) et opsigelsesbrev til hertug Hans, under adelsjagten 1535 (jan.) blev han sat i Blåtårn og Vallø plyndret, 1536 kom fri ved Kbh.s overgivelse, fortsat rigsråd og lensmand på Abrahamstrup, 1536-1537 og senere statholder på Sjælland under kongens fravær, fik 1540 Lejre og Udlejre len i pant." (Holbek & Brun).
Udførlig biografi i DBL. 1 Udg.

Beskæftigelse:
1512-1517 på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, 1523 på Abrahamstrup og Holmegård.

Beskæftigelse:
på Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Hr. Oluf Rosenkrantz, Ridder, til Vallø, død 8. Nov. 1545, Fru Ide Lange og deres Datter Karen, død 16. Okt. 1553, samt to Sønner, hvis Navne ikke er nævnte i Indskriften (Fig. 17). Den gullandske Kalksten, 270 × 138 cm, der allerede 1758 var opsat i Korets Østvæg, er bevaret uden Slid. Et Figurrelief indfattes af en fladbuet Arkade med Ungrenæssance-Pilastre; i Buehjørnerne er placeret Ægteparrets to Vaaben og over Buen yderligere 6 hjelmløse Aneskjolde. Familiegruppen er livfuldt komponeret. Ridderen, i riflet Pladerustning af Maximiliantype, med opslaaet Hjelmvisir, og Hustruen, i Fruedragt med Smykker, vender deres Hoveder i Profil mod hinanden; han lægger sin Haand paa hendes Skulder som til Afsked, medens hun leder to Smaasønner hen mod Faderen, den ene klædt i Mandsdragt med Sværd ved Lænd, den anden et nøgent Barn. Nederst Indskrift med majuskelagtige Reliefversaler: »Juxta hoc marmor sepultus est genere et virtute nobilis dominus Olaus Rosenkrantz eques auratus de Walløø cum uxore sua domina Ida Lange et liberis ano dom MD XLV 8 die Novemb obiit d Olav An MDL III 16 die octob obiit virgo Katha Rosenk«.Da den sidste Linies Tilføjelse om Jomfru Katrine er af en senere og ringere Haand, maa Stenen i det mindste være ældre end 1553, men sandsynligvis hører heller ikke næstsidste Linie til den oprindelige Indskrift; bl. a. fordi Hustruen ikke bærer Enkedragt, maa Relieffet antages at være hugget umiddelbart før Oluf Rosenkrantz’ Død. Arbejde fra Morten Busserts Værksted i København. (Danmarks Kirker)" (Danmarks Kirker)

Oluf blev gift med Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm den 7 feb. 1529. Ide (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født skønnet 1510 i As, Bjerre, Vejle; døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Til Hjuleberg, nævnes 1523 med Moderen og 1630 i Recessen, fik 1554 Askime Len i Pant, kaldte sig 1557 Claus Thott, var 1560 Skibshøvedsmand, 1563 tilforordnet Proviantmester i Halland, fangen 15 Sept. 1565 ved Varbjergs Indtagelse og gik i det forsmædelige Indtog i Stockholm, 16 Dec. 1568 udvekslet mod Hogenskild Bjelke, under Krigen blev Hjulebjerg afbrændt af en svensk Trop, i hvilken hans egen Brodersøn befandt sig." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard . Vibeke (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 8 sep. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Beate blev gift med Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Arvid (søn af Hr. Birger Trolle, til Bergqvara og Christine Knutsdotter Aspenäsätten) blev født efter 1424; døde cirka 20 feb. 1505 i Gers, Skåne, Sverige; blev begravet i 1505 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).

Notater:

Gift med Christoffer Galde, til Aaby (aft 1503 -1555).
Børn i ægteskabet: Lisbet Christoffersdatter Galde, til Nygaard (d. 1616),
Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571).

Notater:

Gift 5 Sep 1557, Aarhus Bispegaard, med Laurids Skram (Fasti), til Hastrup (9 Jun 1530 - 6 Oct 1587, Hastrup, Thyregod, Nørvang, Vejle).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) (11 Jan 1563, Viborg Købstad -13 Nov 1600, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) (10 Feb 1564, Tjele Gods, Sønderlyng, Viborg - bef 7 Jun 1623).

Lisbet blev gift med Jens Truidsen Ulfstand, til Vemmetofte den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Jens (søn af Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup og Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup) døde den 29 jul. 1566 i på Havet; blev begravet i 1566 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard før 1552. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1551; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1559; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"var 1548 hofsinde og ledsagede med fem heste prinsesse Anna til Sachsen, 1551-52 høvedsmand på Vordingborg, 1652-65 på Kalundborg, 1559-65 forlenet med Bosø kloster, opførte 1562 hovedbygningen på Skarholt, var samme år rigsråd, 1563 proviantmester, fik samme år Strø herred i pant, 1564 sammen med sin svoger Peder Bille og flere krigskommissær.
Faldt 20. oktober 1565 ved Svarterå." (Holbek & Brun)
[detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.]

Beskæftigelse:
1551 - 1552 høvedsmand på Vordingborg, 1652 - 1565 på Kalundborg.

Beskæftigelse:
1559 - 1565 forlenet med Bosø kloster.

Død:
Falden ved Svarterå,

Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz i 1551. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jens Bille den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Jens (søn af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 26 jan. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 28 apr. 1575 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1575 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henning Jørgensen Qvitzow (1513 - 25 Oct 1569, København).
Børn i ægteskabet: Christian Qvitzow (d. 11 Jan 1587, Rørbæk, Gislum, Aalborg),
Frederik Qvitzow, til Sandager og Qvitzowsholm (d. bef 2 Oct 1624),
Eiler Qvitzow, til Sandager, Lykkesholm og Qvitzowsholm (1565 - Apr 1640).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Eilersdatter Rønnow

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo i jul. 1561 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Hr. Eiler Hardenberg, til Vedtofte og Mattrup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup) blev født i 1529 i Fårevejle, Ods, Holbæk; døde den 13 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense; blev begravet den 26 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gav 1570 sine brorsønner Tyge og Glob Krabbe gavebrev på de anparter i Bjørnholm som hun til sin tid ville modtage efter sine brødre." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup. Børge (søn af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1500; døde den 11 dec. 1558 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eilr Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Anne blev gift med Eiler Rønnow, til Hvidkilde før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Eiler (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde den 28 apr. 1565; blev begravet i 1565 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: Jurist
• Beskæftigelse: Oversætter
• Beskæftigelse: 1531, Roskilde, Sømme, Roskilde; Lensmand
• Beskæftigelse: 1531, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: ca. 1543; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Gift 1: Feb 1539, Valden, Höks, Halland, Sverige, med Karen Jacobsdatter Lykke (aft 1510 - 1540, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk). Børn i ægteskabet: Mogens Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540),
Berete Eriksdatter Krabbe af Østergaard (c. 1539-1540).
Gift 2: 10 Nov 1542, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg med Margrethe Andersdatter Reventlow (af Fyn) (10 Feb 1525, Søbo Gods, Jordløse, SallingeSvendborg - 25 Mar 1606). Børn i ægteskabet: Tyge Krabbe af Østergaard (c. 1543- 1547),
Anders Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Bustrup (c. 1548 - bef 25 Jun 1613),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1543),
Karen Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Søbo (aft 1543 - bef 1609),
Glob Krabbe af Østergaard, til Åstrup (1551 - 1582, Astrup, Vennebjerg, Hjørring),
Anne Eriksdatter Krabbe af Østergaard, til Stenalt (29 Jul 1552, Aastrup Gods, Jyderup, Tuse, Holbæk - 17 Feb 1618),
Christian Krabbe af Østergaard, til Åstrup (est aft 1553 - bef 1627, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg),
Erik Krabbe af Østergaard (f. aft 1543).

Levned:
"Krabbe, Erik, 1510-64, til Bustrup, Rigsraad, fødtes 22. Nov. (efter anden Angivelse 9. Avg.) 1510 paa Helsingborg Slot og var en Søn af nedennævnte Rigsmarsk Tyge K. Som lille kom han i Huset hos Mormoderen, Birgitte Thott, og hans Uddannelse afsluttedes ved en lang Rejse, der bl. a. førte ham til Frankrig. Rejsen fik stor Betydning for ham ved at give ham gode Sprogkundskaber, som han senere fik saa megen Brug for, og sætte ham i Stand til at studere fremmed Ret; han fik paa den desuden Lejlighed til at bidrage til Udbredelsen af Kjendskab til hans Fædrelands Historie, i det hans Opfordring til en Ven i Udlandet om paa ny at udgive Saxos Værk gav Stødet til Fremkomsten af Baseler-Udgaven af 1534, der imidlertid ikke blev god. Medens han var borte, skaffede hans indflydelsesrige Fader ham 1531 den anselige Forlening med Domprovstiet i Roskilde, og herved blev den 27-aarige Mand, da Universitetet gjenoprettedes, en af dettes Konservatorer; men allerede 1543 opgav han begge Stillinger, omtrent samtidig med at han fik Sæde i Rigsraadet. Imidlertid havde han faaet Aastrup Len i Vendsyssel, og 1549 fik han desuden Lundenæs Len syd for Limfjorden, hvilke Len han begge beholdt til sin Død, ligesom han havde Præbender i Aarhus og Viborg. Ved Kroningen 1559 blev han Ridder.
E. K. benyttedes overordentlig meget i Statssendelser til Udlandet. 18 Gange siges han at have været ude i den Slags Ærender. Saaledes sendtes han 1540 til Rigsdagen i Regenburg, 1541 til Frankrig, 1544 til Sverige, 1547 og 1550 til Kejseren, 1555 til Lybek, 1556 til Preussen og Lifland. Ved Siden heraf var han meget optaget af litterære juridiske Arbejder. Han oversatte Jyske Lov og Thord Degns Artikler paa Højtysk og skrev paa samme Sprog en Afhandling om Vrag. Den førstnævnte Oversættelse, som var fremkaldt ved en ældre plattysk Oversættelses Fejlfuldhed og udarbejdet efter Kongens Onske, afsluttedes 1557, men henlaa utrykt til 1684, da den udgaves af Peder Resen sammen med den ligeledes utrykte Afhandling om Vrag. Den roses som gjennemgaaende god. Oversættelsen af Thord Degn udgaves 1745 i 4. Bd. af Westphalens «Monumenta inedita rerum Germanicarum». Et endnu betydeligere Arbejde havde E. K. for, i det det var hans Plan at udarbejde en almindelig Lovbog for hele Danmark, nærmest en Kodifikation af den ældre Ret; men hvor haardt et saadant Arbejde end savnedes, og hvor kraftig end baade Christian III og Frederik II skyndede paa ham, lykkedes det ham dog ikke at blive færdig. Det ufuldendte Arbejde er endnu bevaret (i Rigsarkivet) og har foranlediget en nyere Retshistoriker (V. A. Secher) til at ytre, at det dog vist maa betragtes som et stort Held, at det ikke fuldførtes, da E. K. sikkert ved det vilde have trængt Romerret ind i vor nationale Ret, overensstemmende med Udviklingsgangen i Tyskland. At han nærede stor Sympathi for dette Land, synes utvivlsomt.
Allerede 6. Jan. 1564 døde E. K. paa sin Gaard Aastrup i Sjælland. I Jylland ejede han desuden Fædrenegaarden Bustrup og en Del i det fra Mødreneslægten arvede Bjørnholm. Sit religiøse Sind lagde han for Dagen i nogle Salmer. Naar man fra gammel Tid har udpeget ham som Forfatter til den rimede Kong Hans’ Krønnike, der tryktes første Gang i det 1533 udkomne Oplag af Rimkrønniken, er der i nyere Tid rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Tradition. Sit Bibliothek testamenterede han til Roskilde Skole, og han omtales som en godgjørende Mand. – Han var 2 Gange gift: 1. med Karen Lykke (d. 1540), Datter af Joachim L., 2. (1542) med Margrethe Reventlow (f. 1525 d. 1606), Datter af
Anders Jacobsen R. til Søbo. Han havde mange Børn. (K. Valdemars II jysk Low-Bog, udsat p. Tysk af E. K. (1684), Fortalen.; Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 206 ff.; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. 415 ff.; K. Ancher, Saml. jur. Skrifter I, 371 ff.; V. A. Secher, K. Chr. V’s danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en alm. Lovbog (1883) S. 7 ff. (C. F. Bricka.) (DBL 1 udg.)
til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salmedigter. Fire salmer optaget i Hans Thomesens salmebog (1571).

Beskæftigelse:
Domprovstiet i Roskilde. Siden Aastrup Len i Vendsyssel,, 1547 iborg stifts gods på Mors og Hannæs og 1549 tillige Lundenæs Len syd for Limfjorden.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tillige epitaf opsat i kirken,

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1540; Lensmand

Notater:

Gift 2 Feb 1535 med Karen Jakobsdatter Ged (d. 22 Sep 1587, Rossjöholm, Sverige). Børn i ægteskabet: Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (1540 - 1540),
Niels Krabbe af Østergaard, til Vegeholm (10 Mar 1541, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 20 Mar 1584, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige),
Tyge Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (18 Nov 1542, Jordberga, Skåne, Sverige - 1570, Ungarn),
Jacob Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (26 Feb 1550, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 16 Apr 1597, Skillinge, Simrishamn, Skåne, Sverige),
Tage Krabbe af Østergaard, til Rössjöholm (9 Feb 1553, Vegeholm Slot, Skåne, Sverige - 19 Sep 1612, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige),
Bodil Mogensdatter Krabbe af Østergaard (13 Feb 1557 - 1559),
Berete Mogensdatter Krabbe af Østergaard (24 Feb 1559 - bef 1560).

Levned:
"til Vegeholm (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.), Skillinge (1560-) (Munka-Ljungby S., Nørre Asbo H.) med Össjö (Össjö S., Nørre Asbo H.), Rössjöholm (Tåssjo S., Nørre Asbo H.), Gedsholm (medejer?) (Ekeby S., Luggude H.) og Jordberga (Källstorp S., Vemmenhögs H.).
Rejste i sin ungdom udenlands, tjente i fire år landgreve Philip i Holsten, og tjente derefter hertug Christian (III) i syv år inden sit bryllup, var 1539 (19. apr.) nærværende i Lund, da Axel Brahe og Mogens Gyldenstierne underrettede kongen om deres forberedelser mod fjendtligt indfald, 1540-62 forlenet med Finja i Gønge H., støttede 1546 Jesper Friis i dennes strid om nogle gårde med Jep Tordsen [Sparre], var 1548 blandt tronfølgerens ledsagere til hyldningen i Norge, fik 1555 tilladelse til at opbygge sine gårde med bygningstræ fra Peder Skrams og Mogens Gyldenstiernes len, da der ikke var andet at få, skiftede 1560 sit gods i Tikøb på Sjælland mod gods i Nørre Asbo H. og oprettede s.a. Skillinge til hovedgård, druknede s.m. Eiler Hardenberg i en træfning mod svenskerne ved Toftaholm nær Jönköping. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540-1562 Finja i Gønge H.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, sse ægtefællen begr.

Elsebeth blev gift med Hr. Peder Skram den 2 feb. 1535 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Peder (søn af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) blev født før jul. 1503 i Østbirk, Voer, Skanderborg; døde den 11 jul. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg; blev begravet den 22 aug. 1581 i Østbirk, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536);
Gift 2: 17 Aug 1539 på Vegeholm Slott (Vegholm), Skåne, Sverige med Iver Jacobsen Lykke (aft 1510 - bef 5 Apr 1555). Børn i ægteskabet: Christoffer Lykke (aft 1540 - aft 1603),
Maren Iversdatter Lykke (aft 1540 - aft 1590).

Død:
"Levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Clausen Thott, til Hjuleberg. Claus (søn af Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg og Ellen Corfitzdatter Rønnow) døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Urup (aft 1523 - 1568). Barn i ægteskabet: (Ukendt) Nielsen Krabbe af Østergaard.

Levned:
"til Hessel (1552) og Bjørnholm (medejer), Opdraget hos Oluf Rosenkrantz til Vallø, tjente hertug Hans d. Æ. af Holsten indtil kong Frederik I's død, tjente siden i syv år hertug Albrecht af Preussen, var dernæst to år i Frankrig, og var 1546 i kronens tjeneste og modtog d.å. i Århus 10 daler i besoldning efter aflagt regnskab, 1563 forlenet med bøndergods i Djurs Sønder H., skal have deltaget i to felttog til Sverige, og døde i vinterkvarter i Malmø af pest." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Anders Christiernsen Sandberg (d. 1567). Børn:
Christen Andersen Sandberg (d. 1 Feb 1568, Högganäs, Sverige), Tyge Sandberg, til Isgaard og Vedø (d. 15 Apr 1587), Mads Sandberg (d. 1597), Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad), Sophie Andersdatter Sandberg (d. 1577), Anne Andersdatter Sandberg, Elsebe Andersdatter Sandberg (d. aft 20 Mar 1610), Susanne Andersdatter Sandberg.

Levned:
"til Vedø (-1587- -1599-) (Koed S., Sønderhald H.), Hessel (medejer) (-1582-) (Ålsø S., Djurs Sønder H.) og Donslund (Hejnsvig S., Slavs H.) - født om »fredagen efter Knuds dag« 1519. - Solgte 1574 sin arvepart i det hus i Kbh. (Nørre kvarter) som tilhørte Christoffer Rosenkrantz." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Johansdatter Oxe. Anne (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde den 4 maj 1581; blev begravet den 4 maj 1581 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Steen Rosensparre.

Mette blev gift med Steen Rosensparre, til Skarhult i 1551. Steen (søn af Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt og Birgitte Stensdatter Bille) blev født den 7 sep. 1523; døde den 20 okt. 1565 i Köinge, Halland, Sverige; blev begravet i 1565 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Peder Oxe, til Gisselfeld den 14 sep. 1567 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. Peder (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født den 7 jan. 1520; døde den 24 okt. 1575 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; blev begravet i 1575 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bavelse, død 1544 som sidste mand af slægten i Danmark.
(S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545—52, f. 67.) (F.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Sofia Trolle

Notater:

Gift med ridder og rigsråd Nils Bosson Grip (c 1460-14 Feb 1522, myrdet af sine bønder i Täppeby, Södermanland, Sverige).
Børn i ægteskabet: Kerstin Nilsdotter Grip (aft 1491 - 1538),
Marina Nilsdotter Grip, till Nynäs (f. 1501).

Død:
Folnäs gods. Ej lokaliseret.

Notater:

Gift 9 Aug 1584 på Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 30 Sep 1585, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 26 Nov 1586, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: 1588; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand

Notater:

Gift 9 Oct 1597, Odense, med Rigborg Hansdatter Lindenov (8 Dec 1577 - 1633).
Børn i ægteskabet: Jens Bille, til Billesholm og Årup (5 Apr 1599 - 1645),
Hans Bille, til Jungetgård (8 Jul 1601, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 1672),
Karen Steensdatter Bille (aft 1597 - aft 1651),
Rigborg Steensdatter Bille (aft 1597 - Nov 1648, Landskrona, Skåne, Sverige).

Levned:
"Rejste en tid med præceptor Jacob Svanning i Europa, opholdt sig i Basel 1583 (19. maj), i Geneve 1584, i Orleans 1584 (26. sept.), 1585 (28. sept.) pas til Italien, 1586 (27. sept.) i Basel, 1586 (6. nov.) i Padua, 1586 (13. nov.) i Siena, 1587 (2. juni) i Konstantinopel, 1587 i Jerusalem og Padua, 1588 i Lübeck, 1588-1595 sekr. i kancelliet og benyttedes da gentagne gange på diplomatiske sendelser, bl.a. 1593 (18. aug.) m. kreditiv til kongen af Skotland, afleverede 26. april dette sammen m. Niels Krag, 1592 lensmand på Nonne kloster, 1596-1601 forlenet m. Tureby, 1601-1613 m. Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige m. Romsdalen, men mistede sine len på grund af sine uheldige forhold under Kalmarkrigen. Han afværgede ganske vist et angreb på Trondheim fra den flamske oberst Jan van Munkhoven, der imidlertid uhindret slap gennem Jæmtland, for denne og andre forsømmelser dømtes han på herredagen 1613, måtte betale en stor bøde, hvorved hans kår forringedes meget, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87), var salmedigter og en lærd mand, der ejede en stor bogsamling, død okt. 1629, arvingerne fragik arv og gæld." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Salmedigter. Den Danske Salmebog nr. 497: Jeg råber fast, o Herre:
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær',
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er.

Beskæftigelse:
1592 på Nonne kloster, 1596 - 1601 Tureby, 1601 - 1613 Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige Romsdalen.

Notater:

Gift 3 Aug 1595, Gjorslev Gods, Holtug, Stevns, Præstø, med Ellen Vincentsdatter Juel (c. 1572 - 27 Jun 1619).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (30 Jul 1596 - 7 Sep 1596),
Lisbet Jensdatter Bille (22 Aug 1597 - 5 Dec 1597),
Vincents Bille, til Gjorslev og Valbygård (18 Aug 1599, Vrejlev Kloster, Børglum, Hjørring - aft 1662),
Karen Jensdatter Bille (25 Aug 1601 -1617),
Else Jensdatter Bille (4 Jan 1602 -19 Jun 1603),
Steen Bille (aft 1595 - aft 1619),
Lisbet Jensdatter Bille (aft 1595 - Nov 1630, Rotterdam, Nederlandene),
Ove Bille (aft 1595 - 1626, Slesvig- Holsten),
Rønnov Bille, til Sandbygård (2 May 1608, Juellinge, Hellested, Stevns Præstø -1657, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Løjtnant

Notater:

Gift 13 Oct 1594, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg, med Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606).
Børn i ægteskabet: Karen Bille, til Hvidkilde (30 Apr 1598, Hvidkilde Gods, Egense, Sunds, Svendborg - 20 May 1670, Engelsholm Slot, Nørup,Tørrild, Vejle),
(Ukendt) Bille (1 Jul 1599, - 1 Jul 1599),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bill (f. 4 Aug 1600),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bille (7 Sep 1602 - bef Oct 1602),
Eiler Bille, til Nakkebølle (6 Jan 1604, Hvidkilde Gods, Egense (Sunds H., Svendborg - 8 Oct 1649, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Levned:
"Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1612 - 1616 Odensegaard, siden i 12 år Rugaard.

Beskæftigelse:
1624 - 1627 v. den fynske Adels Rostjeneste.

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Søløjtnant

Notater:

Gift 6 Nov 1597, Malmö, Skåne, Sverige med Sophie Jørgensdatter Munk (Lange) (f. aft 1564).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (f. aft 1597),
Jørgen Bille (f. aft 1597),
Anne Henningsdatter Bille (17 Apr 1599 - 10 Jun 1654),
Karen Henningsdatter Bille (f. aft 1597 - c. 1627),
Dorte Henningsdatter Bille(f. aft 1597 - aft 1639).

Levned:
"Til Vrejlevkloster, som han solgte -, opdraget sammen m. prinsen (Christian 4.), hjemkaldt fra Sorø 1585 (9. april), studerede 1590 i Helmstedt samtidig m. hertug Ulrik, opholdt sig her 1590 (6. okt.), rejste 1593 udenlands, blev 1595 gjort værgagtig af prinsen, var 1610 skibsløjtn., boede 1614 i Ålborg, død 1615 samme sted, arvingerne fragik arv og gæld, jfr. oversigt II (DAA 1985-87)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"... Med Anne Hardenberg fik han 1 søn, der døde som lille.
Hun gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Begravet:
Våbenskjold i Kirken.

Anne blev gift med Johan Rud, til Møgelkjær og Løgismose den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Johan (søn af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født efter 1549; døde før 2 jun. 1609; blev begravet før 1609 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Erik (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 4 maj 1516 i Vær, Voer, Skanderborg; døde i 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jens Bille den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Jens (søn af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 26 jan. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 28 apr. 1575 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1575 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henning Jørgensen Qvitzow (1513 - 25 Oct 1569, København).
Børn i ægteskabet: Christian Qvitzow (d. 11 Jan 1587, Rørbæk, Gislum, Aalborg),
Frederik Qvitzow, til Sandager og Qvitzowsholm (d. bef 2 Oct 1624),
Eiler Qvitzow, til Sandager, Lykkesholm og Qvitzowsholm (1565 - Apr 1640).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Eilersdatter Rønnow

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo i jul. 1561 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Hr. Eiler Hardenberg, til Vedtofte og Mattrup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup) blev født i 1529 i Fårevejle, Ods, Holbæk; døde den 13 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense; blev begravet den 26 mar. 1604 i Rynkeby, Bjerge, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle. Jacob (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Ritmester
• Beskæftigelse: 1537; Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1558; Hofmester
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Levned:
"... gik i Roskilde Skole, Smaadreng hos Hertug Frederik, 1523 Hofsinde, ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til Norge, laar 1532 Brev paa Gressherred i 10 Aar med al kgl. Ret, som Forleningsbrevet til hans Fader udviser, Ritmester under Grevefejde, Fodermarsk, 1536—37 Lensmand paa Gjorslev, 1537—50 paa Aahus, 1538—71 Forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539— 71 Lensmand paa Jungshoved, 1539—40 Sendebud til Sverige, 1540 Rigsraad, 1547—71 forlenet med Gers Herred, fik 10. Marts 1547 Brev om at indløse for sine Medarvinger de Len, som hans Fader har haft i Pant af Kongen og beholde dem, indtil de afløses ham, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge og Prinsesse Anna til Sachsen, Hofmester hos Hertug Hans, 1554 Sendebud til Mødet i Elfsborg, 1558 Hofmester hos Hertug Magnus, 1559 Ridder, Medlem af Regeringskommissionen under Kongens Fraværelse i Krigen, 1567 Forstander paa Herlufsholm, ... begr. i Herlufsholms Kirke, Ligprædiken af Niels Hemmingsen; g. 1539 m. Pernille Mogensdatter Gøye, f. 1506, d 5. Marts 1552, begr. i Torbenfeld Kirke (g. 1 m. Anders Ebbesen Galt til Rudbjerggaard, f 1529).
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon (!. udg.).

Beskæftigelse:
Gjorslev, 1537-50 på Åhus, 1538-71 forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539-71 lensmand på Jungshoved, 1539-40

Beskæftigelse:
hofmester hos hertug Hans, 1558 hofmester hos hertug Magnus

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen.
"Figursten over Børge Trolle, død 28. Juli 1571, og Fru Pernille Gøje, død 1552 (Fig. 61). Under en rundbuet ionisk Arkade staar, paa skaktavlet Gulv, Børge Trolle i fuld Rustning, med aabent Visir, støttet til en Lanse og i venstre Haand holdende et Skjold med Slægtsvaabnet; og ved hans Side Hustruen Pernille Gøje i Fruedragt. Paa Bueslag, Pilastre og Postamenter er anbragt Ægteparrets Ane-Vaaben, tilvenstre (fra oven nedad): Trolle, Skave, Tott, Valkendorf, tilhøjre: Gøje, Bydelsbak, Rosenkrantz, Brok. Indskriften, med fordybede Versaler, staar i en Kartouche mellem Postamenterne; ifølge denne døde »Børre Trolle« 28. Juli 1571 og »Pernille Gøye« »Løffverdagen for Santi Gregorii« [5. Marts] 1552 og hun er begravet i »Torpenfelde Kirke«. I en Kartouche i Arkitraven er indhugget Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Valgsprog; denne Indskrift, med Versaler, staar paa Hovedet i Forhold til Stenens øvrige Udsmykning. Gotlandsk Kalksten, 315 × 175 cm. Stenen ligger paa et Fundament, ophøjet over Korgulvet. Den maa være hugget mellem 1571 og 1574 og har en vis Sammenhæng med Arbejder fra Hans Malers Efterfølger i Roskilde ..." (Danmarks Kirker)

Børge blev gift med Pernille Mogensdatter Gøye i 1539. Pernille (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1506; døde den 5 mar. 1552; blev begravet i 1552 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 10 Jul 1538 med Helvig Knudsdatter Sparre (af Sverige) (d. 1548). Børn i ægteskabet: Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1538, d. som barn),
Anne Arvidsdatter Trolle, til Aspenäs (aft 1538 - bef 29 Aug. 1608, hvor skiftet blev holdt),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1538 - aft 22 Nov 1602)
Else Arvidsdatter Trolle, til Engsjö (aft 1538 - 24 Oct 1593).

Levned:
Arvid Trolle til Ed, som han arvede efter Faderen,
7
Engsø, Vestmanland og Aspenæs, Vaasa Sogn, Upland,
f. 5. April 1503, 1525 Lagmand i Smaaland og Sveriges
Riges Raad, 1534 Admiral, t 4. Dec. 1549, begr. i Engsø
Kirke; g. 10. Juli 1538 m. Helvig Knuds dat ter, t 1548,
Datter af Sveriges Riges Raad Knud Bengtsen af de
svenske Sparrer til Engsø og Kirsten Eriksdatter (Gyllenstjerna).
Døtre

Notater:

Levned:
Margrethe Trolle, f. 22. Sept. 1511 paa Herlevgaard, d. 1551 paa Beltebjerg, begr. i Ottarp Kirke; g. m. Rigsraad Claus Urne til Beltebjerg, (g. 2° 1556 m.. Anne Sigvardsdatter Grubbe).
Biografi over ægtefællen, domprovst og rektor for Københavns Universitet, Claus Urne, i Dansk Biografisk Leksikon (1. Udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga før 1535 i Gärds, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift c. 1542 med Christoffer Ottesen Huitfeldt, til Berritsgaard (c. 1501 - 8 Nov. 1559, Visborg, Visby, Gulland, Sverige). Børn i ægteskabet:
Otte Huitfeldt (25 Jun 1543, Bergenhus, Bergen - 30 Sep 1559),
Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen - 24 Jul 1563),
Inger Christoffersdatter Huitfeldt (25 Aug 1545, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 27 Sep 1562, Ljungby, Sverige),
Arild Huitfeldt, til Lillø og Oddersbjerg (11 Sep 1546, Bergenhus - 16 Dec 1609, Herlufsholm (Skovkloster), Øster Flakkebjerg, Sorø),
Jacob Huitfeldt, til Lillø og Berritsgaard (10 Oct 1547, Bergenhus, Bergen - 27 Apr 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge),
Lisbet Christoffersdatter Huitfeldt (23 Oct 1551, Bergenhus, Bergen - bef 8 Apr 1609),
Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne).

Levned:
"Øllegaard Trolle, f. 5. Maj (Hellig Thorsdag) 1513 paa Lillø, d dær 4. Jan. 1578, begr. i Aasuni Kirke; g. m. Rigsraad Christoffer Hvitfeldt til Berritsgaard, d. 7.-8. Nov. 1559 paa Visborg Slot, begr. i Visby Kirke(.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1560; Admiral
• Titel: 1560; Ridder
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 16 Nov 1544 med Birgitte Mogensdatter Gøye, (1511 - 26 Jul 1574, Næstved Købstad, Hammer, Præstø). (Holbek & Brun)

Levned:
"Herluf Trolle, f. 14. Jan. 1516, gik 1535 til Skole i Kjøbenhavn, studerede 1536—37 i Wittenberg, Hofjunker, 1543 44 Lensmand paa Gladsakse, 1544—54 paa Krogen, 1544- 71 paa Ring Kloster, ledsagede 1548 Prinsesse Anne til Sachsen, 1557 -61 Lensmand paa Roskildegaard, 1559- 66 paa Tølløse, 1559 Admiral, 1560—62 Lensmand paa Frederiksborg, 1560 Ridder, bortbyttede 1560 Hillerødsholm og Græsede til Kongen mod Skovkloster, som derefter fik Navnet Herlufsholm, og hvoraf han og hans Hustru 1565 oprettede den endnu bestaaende Skole, 1561 62 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, 1563 Proviantmester, 1564 Admiral, sejrede 30.— 31. Maj ved Øland, atter den 14. Aug., skudt i sit Laar og sin Arm 4. Juni 1565 i Slaget ved Femern, t af sine
Saar 25. Juni samme Aar i sin Gaard paa Amagertorv i Kjøbenhavn, begr. 16. Juli i Herlufsholm; g. 16. Nov. 1544 m. Birgitte Mogensdatter Gøge til Hillerødsholm og Græsede (Lynge -Frborg H.), f. 1511, blev 1564 forlenet med Kapelgaard, t 26. Juli 1574, begr. i Herlufsholm Kirke."
Lang biografi i Dansk Biografisk Leksikon. Se også de mange omtaler i Danmarks Kirker, Herlufholms irke.

Beskæftigelse:
Se biografi.

Død:
Såret i arm og lår under slaget ved Femern.
"25. Juni 1565 døde Herluf Trolle i København og 15. Juli blev han begravet i Herlufsholm Kirke »udi mange fromme Christnes Aasyn, som fulgte hans Lig her fra København til Herlufsholm«. 26. Juli 1574 døde Birgitte Gøje paa Sortebrødrekloster i Næstved og 12. Sept. blev hun begrave »udi Herlufsholms Kirke hos sin salige Husbonde Hr. Herluf Trolle«" (Danmarks Kirker)

Begravet:
Sarkofag afbildet, med ægtefællen.

Herluf blev gift med Birgitte Mogensdatter Gøye, til Hillerødholm og Græsede den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1511; døde den 26 jul. 1574; blev begravet den 12 sep. 1574. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April 1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept. 1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs. Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag under Bornholm 7. Juli bortrev en Kugle begge hans Ben, og da Skibet blev skudt i Sænk, er han sikkert druknet. Hans unge Enke døde alt 1570. (Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 273. Thiset.)" (Dansk biografisk Leksikon 1. udgave).

Død:
Under Slaget ved Bornholm: Druknet, efter begge ben skudt af.

Niels blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager den 19 sep. 1557 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 4 dec. 1540 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde i 1570 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose (Sunds H.), var til 1577 edelknabe hos kurfyrst August af Sachsen, krævede 1602 sin broder Børge dømt til at betale en anpart i en korruptionsforpligtigelse, som de havde påtaget sig over for Hans Speil, tjente 1611 under krigen, købte 1621 Vandstad (færs H.) af Bjørn Mormand, solgte 1625 Blistrup på Mors til Thomes Kaas, ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted) blev født cirka 1560 i Høgested, Skåne, Sverige; døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Ørup og Sønderskov (Malt H.), købt 1600, som efter hans død blev solgt til Thomas Juel, fik 1578 Kongens anbefaling til Ritmester Dietrich Maltzan, der skulle oplære ham til Ryttertjeneste, blev 1588 indbudt til Frederik 2.'s begravelse og 1596 til kroningen af Christian 4., nævnes ved Hyldingen 1608." (Holbek & Brun)

Børge blev gift med Margrethe Pallesdatter Juel den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Margrethe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Mogens Pallesen Juel den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 15 jan. 1548 i Staby, Ulfborg, Ringkøbing; døde den 30 apr. 1605 i Nørlyng herred, Viborg; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 9 Aug 1584 på Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 30 Sep 1585, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 26 Nov 1586, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: 1588; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand

Notater:

Gift 9 Oct 1597, Odense, med Rigborg Hansdatter Lindenov (8 Dec 1577 - 1633).
Børn i ægteskabet: Jens Bille, til Billesholm og Årup (5 Apr 1599 - 1645),
Hans Bille, til Jungetgård (8 Jul 1601, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 1672),
Karen Steensdatter Bille (aft 1597 - aft 1651),
Rigborg Steensdatter Bille (aft 1597 - Nov 1648, Landskrona, Skåne, Sverige).

Levned:
"Rejste en tid med præceptor Jacob Svanning i Europa, opholdt sig i Basel 1583 (19. maj), i Geneve 1584, i Orleans 1584 (26. sept.), 1585 (28. sept.) pas til Italien, 1586 (27. sept.) i Basel, 1586 (6. nov.) i Padua, 1586 (13. nov.) i Siena, 1587 (2. juni) i Konstantinopel, 1587 i Jerusalem og Padua, 1588 i Lübeck, 1588-1595 sekr. i kancelliet og benyttedes da gentagne gange på diplomatiske sendelser, bl.a. 1593 (18. aug.) m. kreditiv til kongen af Skotland, afleverede 26. april dette sammen m. Niels Krag, 1592 lensmand på Nonne kloster, 1596-1601 forlenet m. Tureby, 1601-1613 m. Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige m. Romsdalen, men mistede sine len på grund af sine uheldige forhold under Kalmarkrigen. Han afværgede ganske vist et angreb på Trondheim fra den flamske oberst Jan van Munkhoven, der imidlertid uhindret slap gennem Jæmtland, for denne og andre forsømmelser dømtes han på herredagen 1613, måtte betale en stor bøde, hvorved hans kår forringedes meget, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87), var salmedigter og en lærd mand, der ejede en stor bogsamling, død okt. 1629, arvingerne fragik arv og gæld." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Salmedigter. Den Danske Salmebog nr. 497: Jeg råber fast, o Herre:
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær',
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er.

Beskæftigelse:
1592 på Nonne kloster, 1596 - 1601 Tureby, 1601 - 1613 Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige Romsdalen.

Notater:

Gift 3 Aug 1595, Gjorslev Gods, Holtug, Stevns, Præstø, med Ellen Vincentsdatter Juel (c. 1572 - 27 Jun 1619).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (30 Jul 1596 - 7 Sep 1596),
Lisbet Jensdatter Bille (22 Aug 1597 - 5 Dec 1597),
Vincents Bille, til Gjorslev og Valbygård (18 Aug 1599, Vrejlev Kloster, Børglum, Hjørring - aft 1662),
Karen Jensdatter Bille (25 Aug 1601 -1617),
Else Jensdatter Bille (4 Jan 1602 -19 Jun 1603),
Steen Bille (aft 1595 - aft 1619),
Lisbet Jensdatter Bille (aft 1595 - Nov 1630, Rotterdam, Nederlandene),
Ove Bille (aft 1595 - 1626, Slesvig- Holsten),
Rønnov Bille, til Sandbygård (2 May 1608, Juellinge, Hellested, Stevns Præstø -1657, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Løjtnant

Notater:

Gift 13 Oct 1594, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg, med Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606).
Børn i ægteskabet: Karen Bille, til Hvidkilde (30 Apr 1598, Hvidkilde Gods, Egense, Sunds, Svendborg - 20 May 1670, Engelsholm Slot, Nørup,Tørrild, Vejle),
(Ukendt) Bille (1 Jul 1599, - 1 Jul 1599),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bill (f. 4 Aug 1600),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bille (7 Sep 1602 - bef Oct 1602),
Eiler Bille, til Nakkebølle (6 Jan 1604, Hvidkilde Gods, Egense (Sunds H., Svendborg - 8 Oct 1649, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Levned:
"Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1612 - 1616 Odensegaard, siden i 12 år Rugaard.

Beskæftigelse:
1624 - 1627 v. den fynske Adels Rostjeneste.

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Søløjtnant

Notater:

Gift 6 Nov 1597, Malmö, Skåne, Sverige med Sophie Jørgensdatter Munk (Lange) (f. aft 1564).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (f. aft 1597),
Jørgen Bille (f. aft 1597),
Anne Henningsdatter Bille (17 Apr 1599 - 10 Jun 1654),
Karen Henningsdatter Bille (f. aft 1597 - c. 1627),
Dorte Henningsdatter Bille(f. aft 1597 - aft 1639).

Levned:
"Til Vrejlevkloster, som han solgte -, opdraget sammen m. prinsen (Christian 4.), hjemkaldt fra Sorø 1585 (9. april), studerede 1590 i Helmstedt samtidig m. hertug Ulrik, opholdt sig her 1590 (6. okt.), rejste 1593 udenlands, blev 1595 gjort værgagtig af prinsen, var 1610 skibsløjtn., boede 1614 i Ålborg, død 1615 samme sted, arvingerne fragik arv og gæld, jfr. oversigt II (DAA 1985-87)." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"... Med Anne Hardenberg fik han 1 søn, der døde som lille.
Hun gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Begravet:
Våbenskjold i Kirken.

Anne blev gift med Johan Rud, til Møgelkjær og Løgismose den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Johan (søn af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født efter 1549; døde før 2 jun. 1609; blev begravet før 1609 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1586; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand
• Beskæftigelse: 1595; Admiral

Notater:

Levned:
"Trolle, Børge, –1610, til Braade, som han kaldte Trolholm (nu Holsteinborg), og Tvis Kloster, som han kjøbte 1602, var Søn af nedennævnte Niels T. (d. 1565). Efter at have studeret udenlands, bl. a. 1576 i Rostock og 1584 i Orleans, blev han 1586 Hof- og Jagtjunker, men fik 1587 Bestalling som Skibshøvedsmand. Som saadan førte han 1588, om Bord paa «Gideon», en Eskadre paa 5 Skibe, der ved de jyske og norske Kyster skulde oppasse spanske og nederlandske Kapere; 1595 var han Admiral for 4 Skibe, der overførte et Gesandtskab til Rusland, 1597 sejlede han med Kongen til Baahus, Bornholm, Gulland osv., og endelig var han 1599, atter om Bord paa «Gideon», Admiral for den Eskadre paa 7 Skibe, der ledsagede Kong Christian IV og dennes Skib «Victor» paa den bekjendte Nordlandsfærd. I Aarene 1596-99 var han Befalingsmand paa Holmen. For øvrigt havde han fra 1592-97 Nedenæs Len i Norge, var 1597-99 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot og 1599-1602 paa Lundenæs; men i Resten af sin Levetid havde han, besynderlig nok, ingen Forlening. B. T., der havde Ord for at være en dygtig Sømand og en Mester saa vel ved Ringrenden som ved Drikkebordet, døde 1610 paa Tvis Kloster. Han havde 5. Juni 1597 ægtet Anne Poulsdatter Munk til Pallisbjærg (f. 2. Juni 1580 d. 27. Jan. 1641).
(Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 68 ff. , Thiset)" (DBL, 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Hof- og jagtjunker

Beskæftigelse:
1592-97 Nedenæs Len i Norge, 1597-99 Lensmand på Kjøbenhavns Slot, 1599-1602 paa Lundenæs

Beskæftigelse:
1587 Skibshøvedsmand.

Børge blev gift med Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Anne (datter af Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal og Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal) blev født den 2 jun. 1580; døde den 24 nov. 1641; blev begravet i 1641 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Berete Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 26 Sep 1585 på Wedellsborg Slot med Henrik Gyldenstierne, til Iversnæs (13 Aug 1550, Wedellsborg Slot, Iversnæs, Husby, Vends, Odense - 1604). Børn i ægteskabet:
Karen Henriksdatter Gyldenstierne, til Lindersvold (3 Jul 1586, Wedellsborg - bef 27 Jun 1654),
Jesper Gyldenstierne (f. aft 1585),
Christopher Gyldenstierne (c. 1592 - 1612, Rom, Italien),
Margrethe Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Arild Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Niels Gyldenstierne, til Iversnæs, Torpegaard og Gjelskov (aft 1585 - aft 9 Aug 1642),
Anna Henriksdatter Gyldenstierne (aft 1585 - 15 Jul 1641, Køge),
Herluf Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne aft 1585 - bef 6 Nox 1650).

Levned:
Birte Trolle, f. 1561, d 6. April 1598; g. 26. Sept. 1585 paa Ivernæs m. Henrik Gyldenstierne til Ivernæs, f. 13. Aug. 1550, d 1604 (g. 1 28. Aug. 1578 m. Karen Eriksdatter Bille, d 9. Maj 1582).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1581; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1596; Lensmand

Notater:

Gift 16 Oct 1597 på Trudsholm Hovedgaard med Mette Jacobsdatter Høeg (Banner) (c. 1580 - 12 Jan 1639). Børn i ægteskabet:
Anne Jakobsdatter Trolle (24 Jul 1598, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 1 Jun 1610, Kirke Sonnerup, Voldborg, Roskilde),
Niels Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Sophie Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Lisbet Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. bef faderen 1601, måske 1600?).

Levned:
"Jacob Trolle til Sonnerup (Volborg H.), Trudsholm (Voldborg H.) og Brudager (Gudme H.), 1576 im. i Rostock, 1581 92 Sekretær i Kancelliet, fik 1588 Ventebrev paa et Kannikedømme i Roskilde, 1592 Enkedronningens Sekretær, 1592—97 Lensmand paa Frederiksborg og Abrahamstrup, 1596—1601 paa Trondhjemsgaard, d 16. Jan. 1601 i Kjøbenhavn, begr. 23. Jan. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; g. 16. Okt. 1597 paa Trudsholm m. Mette Høeg (Banner) Jakobsdatter, der synes at have haft et daarligt Rygte, d 12. Jan. 1639 (hun g. 2° m. Frands Ernst von Mandelsloh)."(Trolle)

Beskæftigelse:
1596-1601 på Trondhjemsgaard. 1597 på Frederiksborg og Abrahamstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Hofjunker

Notater:

Levned:
"Jesper Trolle, 1582 immatrikuleret ved Universitetet i Bostock, studerede senere i Genf, 1588—90 Hofjunker, d 11. Jan. 1590, begr. 11. Feb. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Beskæftigelse:
1582 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, studerede derefter i Genf, 1588-90 hofjunker. (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Vor Frue Kirke, København

Notater:

Levned:
"Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi dag 1559. (brev i Sidsel Ulfstands arkiv.) (F.) " (Holbek & Brun)

Lisbet blev gift med Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø efter 1559. Jens (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født efter 1529; døde før 21 sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1571; Lensmand
• Beskæftigelse: 1579, Skåne, Sverige; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1588; Statholder
• Beskæftigelse: 1602; Hofmester

Notater:

Levned:
"til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup, var 1562-63 i Tyskland og Frankrig, 1568 ved fredsmødet i Roskilde og 1570 sendebud ved fredsforhandlingerne i Stettin, 1570-71 hofjunker, 1571 forlenet med Økloster, 1573 med Vorgaard, 1577 med Fers, 1576-88 med Lunde, 1579 landsdommer i Skåne, 1581-97 forlenet med Villands herred, 1588 statholder i Norge og forlenet med Akershus (-1601), 1594-97 med Hind og Ulvborg herreder, 1601-04 med Lykå (Christianopel), fulgte 1602 som hofmester hertug Hans til Rusland og har efterladt sig en beskrivelse af denne færd." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
Økloster, 1573 Vorgaard, 1577 Fers, 1576 - 1588 Lunde, 1581 - 1597 Villands herred, 1588 - 1601 Akershus, 1594 - 1597 med Hind og Ulvborg herreder, 1601 - 1604 med Lykå (Christianopel).

Axel blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1553 med Mikkel Sested, til Nordsee og Gaunø (d. 22 Nov 1583).
Barn i ægteskabet: Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet (Nationalmuseet)

Margrethe blev gift med Folmer Axelsen Rosenkrantz, til Stensballegård og Landting den 17 jul. 1552 i Vær, Voer, Skanderborg. Folmer (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 29 mar. 1523; døde i apr. 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Lauridsen Baden, til Oddenstrup og Nørgaard (d. 30 Jun 1560, ved Gulland, Sverige).
Barn i ægteskabet: Margrete Hansdatter Baden (d. aft 1592).
(Fik 8 børn, hvoraf 4 døde som små, på gravstenen ses en søn (www.gravstenogepitafier.dk).

Levned:
"Opførte tårnene på Fjelde Kirke (1589) og Slemminge Kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
1557 - 1561.

Hildebrand blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup i aug. 1559. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Erik (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 4 maj 1516 i Vær, Voer, Skanderborg; døde i 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).

Notater:

Gift med Christoffer Galde, til Aaby (aft 1503 -1555).
Børn i ægteskabet: Lisbet Christoffersdatter Galde, til Nygaard (d. 1616),
Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571).

Notater:

Gift 5 Sep 1557, Aarhus Bispegaard, med Laurids Skram (Fasti), til Hastrup (9 Jun 1530 - 6 Oct 1587, Hastrup, Thyregod, Nørvang, Vejle).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) (11 Jan 1563, Viborg Købstad -13 Nov 1600, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) (10 Feb 1564, Tjele Gods, Sønderlyng, Viborg - bef 7 Jun 1623).

Lisbet blev gift med Jens Truidsen Ulfstand, til Vemmetofte den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Jens (søn af Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup og Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup) døde den 29 jul. 1566 i på Havet; blev begravet i 1566 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose (Sunds H.), var til 1577 edelknabe hos kurfyrst August af Sachsen, krævede 1602 sin broder Børge dømt til at betale en anpart i en korruptionsforpligtigelse, som de havde påtaget sig over for Hans Speil, tjente 1611 under krigen, købte 1621 Vandstad (færs H.) af Bjørn Mormand, solgte 1625 Blistrup på Mors til Thomes Kaas, ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted) blev født cirka 1560 i Høgested, Skåne, Sverige; døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Ørup og Sønderskov (Malt H.), købt 1600, som efter hans død blev solgt til Thomas Juel, fik 1578 Kongens anbefaling til Ritmester Dietrich Maltzan, der skulle oplære ham til Ryttertjeneste, blev 1588 indbudt til Frederik 2.'s begravelse og 1596 til kroningen af Christian 4., nævnes ved Hyldingen 1608." (Holbek & Brun)

Børge blev gift med Margrethe Pallesdatter Juel den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Margrethe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]