Hr. Matts Boberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
Boberg eller Hjorthuvud, konventionell benämning på svensk högfrälseätt grundad på att flera av ättens medlemmar själva använt binamnet Boberg. Släkten är känd sedan 1100-talet, den dog ut på manssidan redan före 1350.
Namnet kommer troligen av gården Boberga, Dingtuna socken, Tuhundra härad, i Västmanland vilken har ägts av åtminstone två generationer Boberg. Släkten har också ägt en gård i Viby i samma socken. Peder Månsson Utter framkastade hypotesen att binamnet skulle vara taget efter byn Boberg i Fornåsa socken i Bobergs härad i nuvarande Motala kommun, Östergötland. Ingen bevisning till stöd för Utters hypotes har dock kunnat hittas i medeltida källor.
De tidigaste kända representanterna för släkten är två riddare som nämns i ett av kung Johan Sverkersson 1219 utfärdat brev, nämligen Mats och hans son Bengt Matsson. Båda var då redan döda och ingen av dem kallades Boberg. Om Mats vet man att han varit tvungen att överlämna ett fiske i Småland som sakfallsgods till kung Knut Eriksson. Tre av Bengts söner levde 1219: Peter, Lars och Sigtrygg Bengtsson (Boberg). Släkten utdog på manssidan redan före 1350.
Släkten hade betydande besittningar i Värmland. Vid arkeologiska utgrävningar av Saxholmens borg i Ölme har man hittat ett dräktspänne med ättens vapenbild (en fransk lilja mellan två hjorthorn).(Wikipedia)

Død:
Nævnt posthumt 1219.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Død:
Nævnt posthumt 1219.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
Sigtrygg Bengtsson, son till Bengt Matsson (Boberg) som endast är nämnd 1219 då han redan var död, modern okänd.
Samma år, 1219, sigillerar Sigtrygg och hans bror Lars ett brev och deras vapensköld blir därmed det äldsta i sigill bevarade med en urskiljbar sköldteckning.
Sigtrygg var gift två gånger, andra gången med en dotter till Magnus Minnisköld (Hon var halvsyster till Birger jarl)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Minnesköldsdotter. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margareta Pedersdotter, af Jolstad . Margareta og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Hafrid Sigtryggsdotter (Boberg), dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) i dennes andra äktenskap, med en dotter till Magnus Minnesköld. Hon var troligen mormor till marsken Tyrgils Knutsson och hon hade en son Bengt Hafridsson, sannolikt född i hennes enda kända äktenskap med en man som möjligen hette Gustav, men i övrigt är okänd. I flera källor föreslås Gustaf Petersson (Lejon).
Hafrid är känd nästan enbart genom sitt testamente, utfärdat på Baltak i Vartofta härad 21 oktober 1286:
"Håfrid Sigtryggsdotter upprättar sitt testamente; till nunneklostret i Gudhem skänker hon sina gods i Espered(?)1 med alla tillägor samt sitt kapell vid den heliga Katarinas altare på samma plats, där hon även väljer sin gravplats, till klostret i Varnhem 1 mark lödigt, till vart och ett av klostren i Västergötland 1 mark lödigt, till hospitalen i Lödöse och Skara 1 mark lödigt vardera, till varje sockenpräst i de socknar, där hon äger gods, 1 mark penningar och till kyrkan i ”anguthorp” 1 åker. Vidare friger hon Tove och hennes två spädbarn samt stadfäster ånyo en gåva till sin dotter Kristina från Gudhem. Hon kungör dessutom att hon gjort ett jordabyte med sin son herr Bengt, varvid hon tilldelat honom sina gårdar ”hualstadhi” och ”hørydhær” och i utbyte fått gårdarna ”grafryd” och ”espiryd” ur hans farsarv; därefter skänkte hon nämnda ”grafryd” till sin dotter Ragnfrid. Medlare i denna överenskommelse var herr Håkan Tunesson, herr Magnus Knutsson, herr Ormer, herr Peter från ”anguthorp” m.fl. Sigillanter är kung M(agnus) av Sverige, biskopen i Skara, herr Magnus Knutsson, prästen Peter i ”anguthorp” och utfärdaren." – SDHK-nr: 1353 (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Peterson, av Baltak. Gustav døde efter 1270; blev begravet i Skara, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Begravelse: Y

Ulfhild blev gift med Hr. Karl Ingeborgason Lejonbalk cirka 1263. Karl døde mellem 1266 og 1273; blev begravet i Nydala, Jönköping, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Wikipedia angiver som fader: Karl Karlsson (Ulv) ( f. btw 1220-1219, søn af jarl Karl Döve).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Israel Andersson (And) (1252 - 1289). Børn i ægteskabet: nders And (d. 1296), Ramborg Israelsdotter (And) (d. 1327).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulf Ulvase. Ulf og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ragnvald Puke. Ragnvald døde efter 1308. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margareta blev gift med Hr. Gudmar Magnusson cirka 1291. Gudmar blev født den Ja, dato ukendt; døde i 1341. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Tomas Jonsson. Tomas døde efter 1299. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1336; Ridder

Notater:

Titel:
Ridder ved kong Magnus Eriksson kroning.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Brudsdotter Lejonansikte. (Ukendt) (datter af Brud Bänason Lejonansikte) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erengisle Petersson Bonde. Erengisle (søn af Peter Öjarsson) døde efter 1350 i Älghult, Kronoberg, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Magnus Gudmarsson Ulväsaätten
• Titel: ml. 1328 og 1337; Ridder
• Beskæftigelse: 1351; Rigsråd

Notater:

Levned:
Magnus Gudmarsson (son av Gudmar Magnusson, tab. 1). Omtalas tidigast 1316. Blev riddare något av åren 1328—1337 och nämnes som konung Magnus råd 1351 i en urkund, som dock knappast kan anses vara vittnesgill i fråga om riksrådstiteln. Hans sätesgård var Lo, antingen i Erska sn i Bjärka hd eller i Långareds sn i Kullings hd, båda i Västergötland, till vilken hustrun skrev sig. Ärvde systern Katarinas gods i Ydre hd i Östergötland samt bl. a. i Norra Vedbo hd i Småland och i Skånings och Ale hd i Västergötland. Upptogs jämte hustru och husfolk 1352 i Värnhems klosters underhåll. Levde 20.6 1357 men var tydligen död 21.9 1363. Upptog mödemevapnet, ett upprest gående lejon. Var tydligen 20.9 1316, men ännu ej 14.3 1315 gift med Katarina Birgersdotter, dotter av riksrådet, upplandslagmannen och riddaren Birger Petersson (Finstaätten) och hans andra hustru Ingeborg Bengtsdotter (Folkungaättens lagmansgren). Fru Katarina ärvde efter sin mor gods i Ydre hd i Östergötland och efter sin fader gods i Danderyd i Uppland och i Norra Vedbo hd i Småland. (adelsvapen)

Magnus blev gift med Katarina Birgersdotter cirka 1316. Katarina (datter af Hr. Birger Petersson og Ingeborg Bengtsdotter) blev født cirka 1306; døde efter 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Levde 1334 men var död 1342 och innehade jord i Väne hd, Västergötland. - Gift senast 1334 med Sigge djäkn, vars far hette Peter. Han nämnes i livet 1323 och var 1349 häradshövding i Fökinds hd, Västergötland. Innehade jord i Kinds och Redvägs hd, Västergötland." (Brandt)

Margareta blev gift med Sigge Djäkn, till Vinstorp før 1334. Sigge døde efter 1349. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Nilsson Rickebyätten. Jon (søn af Nils Jonsson Rickebyätten og Kristina Kristiernsdotter) døde i 1351. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1365; Ridder
• Beskæftigelse: 1370; Marsk
• Beskæftigelse: 1370; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Erik Kettilsson (Puke) död 1396, var en svensk riddare, riksråd och folkungasidans marsk under striderna mot Albrekt av Mecklenburg. Han var son till Kettil Ragvaldsson (Puke) och dennes till namnet okända hustru. 1396 blev Erik Kettilsson ihjälslagen i strid på Orust.
Erik Kettilsson omnämns första gången 1361 då han var väpnare och dubbades troligen till riddare 1365; han omnämns som riddare först 1367. Han var kung Håkan Magnussons råd 1370–1379.
I oktober 1370 nämns han av Håkan Magnusson som marsk, då han och Ulf Jonsson (Aspenäsätten) beordrades att ingripa mot en Sven Basse och dennes kumpaner, som tillfångatagit kungens tjänare.
Han hade Värmland som långvarig förläning och innehade där borgarna Edsholmen och Amneholm vid Vänern. Han var en av de tio testamentsexekutorer som Bo Jonsson (Grip) själv utsåg i sitt testamente.
År 1388 tillhörde Erik Kettilsson de missnöjda svenska stormän som på Dalaborgs fästning lovade anta drottning Margareta som regent i Sverige, med utvidgad makt och myndighet, om hon befriade dem från kung Albrekts och hans tyskars regemente. Han var sedan Margeretas officiella och lojale marsk.
Ännu 1395 kallas Erik Kettilsson marsk, då han senast kan beläggas i livet. Han var då bland löftesmännen i fredstraktaten på Lindholmens slott i Skåne om kung Albrekts frigivning och vid drottningens uppgörelse i Helsingborg med hanseaterna om deras övertagande av Stockholm från Albrekts anhängare.
Kettilsson dödades i början av 1396, enligt Vadstenadiariet i strid på Orust, och gravsattes i Vadstena kloster i september samma år tillsammans med en son och ett barnbarn.
Han var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409.[2]
Katarina och Axel Kettilssons Krognos dotter Cathrine Krognos blev i sitt gifte med Axel Pedersen (Tott) mor till några av de frejdade Axelsönerna." (Wikipedia)

Titel:
Væbner 1363.

Beskæftigelse:
Rigsråd 1370 - 1379.

Beskæftigelse:
Nævnt som marsk endnu i 1395.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingrid Magnusdotter. Ingrid døde mellem 1390 og 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levde ännu 1361, då hennes broder Filip till henne pantsatte Kedjenäs.

Ingeborg blev gift med Nils Uddsson før 1345. Nils døde efter 1358. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1376; Häradshövding

Notater:

Gift med Ramborg Magnusdotter, (kluven sköld), (d. 4 Apr. 1413, Vadstena Kloster, Sverige). Børn:
Tord Bonde, till Bordsjö (d. 1412), Filip Bonde, till Bordsjö och Hästeryd (d. 14 Mar 1442).

Levned:
till Bordsjö i Askeryds socken samt Hästeryd i Frinnaryds socken båda i Jönköpings län. Nämnes första gången 1345-09-14. Var häradshövding i Östra härad 1376-02-18. Levde ännu 1386-03-28. Död 1390 (?), säkert före 1393-03-09.

Beskæftigelse:
Östra härad 18 Feb 1376.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Magnusdotter Ulväsaätten

Notater:

Død:
Begravet 28 Mar 1390 i Vadstena Kloster, Sverige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bengt Turesson Bielke, af Åkerö. Bengt (søn af Hr. Ture Kettilsson Bielke, af Åkerö og Sigrid) døde i 1359. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karl Ingemundsson. Karl og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristina blev gift med Nils Kettilsson Vasa før 1369. Nils døde efter 24 okt. 1378. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"gav 1409 sjælegaver til Alvastra Kloster, hvilket brev hendes "Maag" Axel Pedersen har beseglet" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Kjeldsen Krognos. Axel (søn af Hr. Kjeld Axelsen Krognos og Margrethe) døde mellem 1401 og 1409. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Arvid Bengtsson Lejonansikte. Arvid (søn af Bengt Brudsson Lejonansikte og Gunna) døde mellem 1396 og 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg. Gerhard (søn af Gerhard Snakenborg) døde cirka 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Brandt: aft 1378

Ingrid blev gift med Udd Mattson Vinstorp før 6 jul. 1366. Udd (søn af Matts Oddson og Ingeborg Knutsdotter Vinstorp) døde før 15 feb. 1371. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ramborg blev gift med Hr. Tord Röriksson Bonde før 9 okt. 1376. Tord (søn af Hr. Rörik Tordsson Bonde, til Husabystrand og Märta Gisladotter) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 21 mar. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Drost
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1396; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Häradshövding

Notater:

Gift 1: bef 1399 med Margareta Moltke (d. Aug 1413). Barn i ægteskabet: Karl Kristiernsson Vasa (d. 8 Aug 1440).

Levned:
Krister Nilsson är nämnd första gången 1396 då han dubbades till riddare. Han var son till Nils Kettilsson (Vasa) och Christina Jonsdotter (Rickebyätten), och skall ha kallat den tysk-baltiske riddaren Henrik Scherembeke Om (sin "frände" eller släkting). Det i Sverige ovanliga förnamnet Christiern förekom i släkten Scherembeke och Vasaättens svårtolkade vapen liknar i hög grad Scherembeke-vapnet.
Utifrån ett sådant resonemang så har Vasaättens namn ingenting med skölden att göra, utan har snarare koppling till gården Vasa gård i Skepptuna. Vasa anses vara stamgård för Vasaätten, och Kristiern Nilsson ärvde den från sina föräldrar.
Efter föräldrarna ärfde han bl. a. Björnö och den i Seminghundra härad, där han redan 1401 var häradshöfding, belägna gården Vasa..[1]
Han stod högt i gunst hos drottning Margareta samt hos Erik av Pommern. Han var länsherre och kunde agera tämligen självständigt. Han var ett gott stöd för kung Erik av Pommern såväl militärt som inom det svenska riksrådet.
Under Karl Knutsson (Bonde) vacklade Krister Nilssons ställning och motsättningen till Karl Knutsson medförde bland annat att Karl Knutsson fängslade Krister Nilsson, troligen den 13 januari 1439 och därvid beslagtog Krister Nilssons gård Revelsta i Altuna socken strax norr om Fjärdhundra i södra Uppland. Han tvingades även överlämna sina slott och län till Karl Knutsson. Han fick dock senare upprättelse av Kristofer av Bayern och fick av Karl Knutsson Korsholms slott och Raseborgs slott, medan han ålades att till Knutsson återlämna Vivorg den 1 maj 1442.
Kristiern Nilsson dog som länsherre på Viborg på natten före överlämnandet, mellan den 29 och 30 april 1442.

Beskæftigelse:
"Sveriges Riges Drost, til Bjørnø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Seminghundra härad.

Kristiern blev gift med Margrethe Eriksdatter Krummedige i 1428. Margrethe (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 1 Feb 1398 med Karl Magnussen.
Strokirk mener, hun er af slægten Blå.

Ingeborg blev gift med Hr. Birger Trolle, til Trollebo den 25 jan. 1400. Birger (søn af Hr. Birger Knudsen Trolle og Katarina Pedersdotter) døde cirka 1446. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophia blev gift med Knut Bengtsson Aspenäsätten cirka 20 feb. 1402. Knut (søn af Bengt Jonsson Aspenäsätten og Ingeborg Gregersdatter, af Sandbro) døde i 1420; blev begravet den 26 sep. 1420 i Vadstena, Östergötland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1412; Häradshövding
• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bengt Uddsson (son av Udd Matsson, tab. 1). Omnämnes 1407. Var häradshövding i Redvägs hd i Västergötland 1412 och ännu 25.10 1424 samt synes ha blivit riksråd 1435. Levde ännu 25.10 1436 men blev ihjälslagen i Västergötland under Erik Pukes (Rossviksätten) uppror vintern 1436—1437. Hans sätesgård var (Nya) Vinsarp (förut Tummatorp) i Dalums sn i Redvägs hd, som han bytt till sig. Gift möjligen redan 1407, under alla omständigheter före 21.2 1418 med Kristina Staffansdotter, som var dotter av riksrådet riddaren Staffan Ulfsson (Ulv) och hans andra hustru Iliana Åkesdotter (båt). Fru Kristina levde ännu 24.1 1460 men var död 10.3 1461." (Adelsvapen Wiki)

Beskæftigelse:
Redvägs h. i Västergötland.

Død:
Dræbt under oprør.

Bengt blev gift med Kerstin Staffansdotter før 21 feb. 1418. Kerstin (datter af Staffan Ulfson, av Langnes og Iliana Åkesdotter) døde mellem 21 jan. 1460 og 10 mar. 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Ivar Nilsson skønnet 1390. Ivar (søn af Nils Magnusson og Kristin Ivarsdatter) døde den 18 apr. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder
• Beskæftigelse: 1410; Høvedsmand; Adresse:
  Åbo slot

Notater:

Gift c. 1408 med Margareta Karlsdotter Sparre (d 1428-1429). Barn i ægteskabet: Karl VIII Knutson Bonde, konge af Sverige (23 Sep 1408 - 15 May 1470).

Titel:
Nævnt som ridder 16 Jul 1408, væbner 12 Aug 1403.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Häradshövding
• Beskæftigelse: 1412; Høvedsmand; Adresse:
  Raseborg i Finland
• Beskæftigelse: ca. 1420; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1422; Lagmand

Notater:

Gift med Cecilie Bosdatter Dyre (Due) (d. aft 2 Feb 1457). Børn i ægteskabet: Tord Karlsson Bonde, till Penningby (aft 1420- c. 16 May 1456),
Bo Dyre (d. aft 1464),
Birgitta Karlsdotter Bonde (d. 5 Jul 1494).


Levned:
"till Penningby, som han ärvt efter fadern och vartill han skrev sig 1431-08-05. Var hövidsman på Raseborg i Finland 1412. Lagman i Västmanland 1422–1438 och ånyo från 1442. Riksråd från början av 1420-talet. Häradshövding i Lyhundra 1437-05-02. Ånyo hövidsman på Raseborg 1437–1441. Levde ännu 1443-01-28, men var död 1445-11-16." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Lyhundra, nævnt 2 May 1437.

Beskæftigelse:
og iden 1437–1441.

Beskæftigelse:
Västmanland 1422–1438 og igen 1442.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: ca. 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Marsk
• Beskæftigelse: 1449; Admiral

Notater:

Gift 1: med Karen Jensdatter Falk, til Vallø (d. bef 1430). Barn:
Birgitte Olufsdatter Thott, til Hammerstad (d. aft 1498);
Gift 2: med Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

Levned:
Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)

"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1440 og 1449 på Aalholm, 1449 på Visborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Present. Anne (datter af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 4 dec. 1484; blev begravet i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åke Axelsson
• Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
• Titel: 1449; Ridder

Notater:

Levned:
"Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falkenberg (også 1433)

Beskæftigelse:
På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Oluf Stigsen (den rige) Krognos (c. 1380 (est), Krabberup, Luggude, Skåne, Sverige - bef 1426, Raptagylt, Skåne). Børn i ægteskabet:Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup (d. bef 8 Nov 1460),
Kirsten Olufsdatter Krognos,
Sidsel Olufsdatter Krognos,
Ingeborg Olufsdatter Krognos.

Notater:

Død:
Barselsseng (sin første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birger Birgersson Trolle
• Også kaldet: Birgerius Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1436; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: 1448; Ridder

Notater:

Fødsel:
Reventlow: c. 1401

Levned:
"Hr. Birger Trolle „den Unge“ til Bergqvara, som han arvede efter sin Halvbroder Hakon Karlsen. 1425 Væbner, 1436 Sveriges Riges Raad, beseglede Unionsakten 1438, 1440 Høvedsmand paa Kalmar, 1448 paa Gulland, samme Aar Ridder, 1463 Høvedsmand paa Aabo, d. 4. April 1471; g. 9. Jan. 1424 paa Bo m. Christine, Datter af Sveriges Riges Raad Knut Bengtsen (Blaa) til Arnæs og Sophie Gertsdatter (Snakenbog), levede 1459 og var 1ste Gang gift med Knud Steensen, hvis Vaaben var et Blad."

Beskæftigelse:
1440 på Kalmar, 1448 på Gulland, 1463 på Åbo.

Titel:
1425 væbner.

Død:
Reventlow: 1471

Birger blev gift med Christine Knutsdotter Aspenäsätten den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Christine (datter af Knut Bengtsson Aspenäsätten og Sophia Gertsdotter Snakenborg) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Christine blev gift med Hr. Birger Trolle, til Bergqvara den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Birger (søn af Hr. Birger Trolle, til Trollebo og Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte) blev født efter 1400; døde den 5 feb. 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Märta Bengtsdotter (Vinstorpaätten)
• Også kaldet: Märta Bengtsdotter af Vinstorpa
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand

Notater:

Levned:
"Märta Bengtsdotter. Levde ännu 1480. Erhöll som hemgift av fadern och farbröderna inköpta gårdar i östra Göinge och Albö hd i Skåne. Ägde jord i Gudhems hd i Västergötland. Erhöll som livstidsförläning 1450 Halmstads och Årstads hd samt 1467 Hammar och Hammarö, troligen i Hanhals sn i Fjäre hd, allt i Halland. Gift senast 1435 med riddaren och danska riksrådet Åke Axelsson (Tott), vilken avled 1477." (Adelsvapen Wiki)

Beskæftigelse:
1450 Halmstads og Årstads h. samt 1467 Hammar og Hammarö, i Halland

Merete blev gift med Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg før 1435. Aage (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg) døde før 7 aug. 1477; blev begravet i 1477 i Gamleby, Blekinge, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Karen Lagesdatter Sudreims-Ätten (d. 1493). Barn i ægteskabet: Anna Karlsdotter Vinstorp (d. 1552).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1465; Lensmand

Notater:

Gift 1: 3 Feb 1444 Tomas Bengtsson (Pipa) (d. efterår 1445).
Gift 2: med Gustav Olsson (Stenbock).

Levned:
Ingrid Bengtsdotter. Omnämnes första gången i morgongåvobrevet 4.2 1444, levde ännu 19.3 1484, men var död 1.6 1488. Erhöll tillsammans med mannen livstidsförläning på Sunnerbo hd 31.1 1465, på Sunnerbo och Västbo hd i Småland 26.11 1483. Gift första gången 3.2 1444 på Bysta i Askers sn i likanämnt hd i Närke med riddaren Tomas Bengtsson (Pipa), som var död hösten 1445, och andra gången före 23.3 1448 med riddaren och riksrådet Gustav Olsson (Stenbock), som 1.6 1488 gifte om sig med Anna Turesdotter (Bielke), och som var död 1494.

Beskæftigelse:
Sunnerbo h. i fællesskab med ægtefællen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1458; Ridder
• Beskæftigelse: 1463; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1466; Lensmand

Notater:

Gift 16 Jan 1463 med Ingeborg Åkesdotter. Barn i ægteskabet: Mekthild Staffansdotter (d. bef 7 May 1482).

Levned:
"Staffan Bengtsson (son av Bengt Uddsson, tab. 2). Omnämnes 1454. Var riddare 19.1 1458 och hade sålunda troligen dubbats vid Kristian I :s kröning. Var riksråd 1463. Stupade på konung Kristians sida i slaget på Brunkeberg 10.10 1471. Erhöll rätt till Ottenby i Ås sn i Gräsgårds hd på Öland 8.6 1458. Fick Götala kungsgård i Skara landsförsamling i Skånings hd i Västergötland som förläning av ärkebiskop Jöns Bengtsson (Oxenstierna) 16.8 1466. Fråndömdes sätesgården Vinstorp av Sten Sture 1471. Gift 16.1 1463 med Ingeborg Åkesdotter, som var dotter av riddaren och riksrådet Åke Jönsson (Svarte Skåning). Fru Ingeborg gifte om sig före 2.2 1480 med riksrådet Erik Gustavsson (Laurens Haraldssons ätt) och dog troligen före 7.5 1482.
Dotter: Mekthild Staffansdotter. Levde ännu 23.4 1480 men var död 7.5 1482. Återfick 1472 de fadern fråndömda godsen. Ägde gods i Frökinds, Kinds, Kåkinds och Redvägs hd i Västergötland . (Adelsvapen Wiki)

Beskæftigelse:
3.

Beskæftigelse:
Götala kungsgård i Skara landsförsamling i Skånings h. i Västergötland.

Notater:

Gift bef 22 Jan1460 med Laurens Bengtsson.

Død:
Begge var ægtefæller 10 Jul 1461, men var døde 1480.

Notater:

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige.

Ingeborg blev gift med Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø før 26 mar. 1419. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Birgitte blev gift med Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø cirka 1487. Niels (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Åkesson Tott
• Beskæftigelse: 1457; Høvedsmand
• Titel: 1461; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1486; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sidsel Daa.

Levned:
"til Bavelse (Tybjerg H.), var 1457 og 1462 høvedsmand på Stege, var 1461 ridder, 1464 en af de danske befalingsmænd i Stockholm, 1465 rigsråd, havde 1406 Galmindrup på Lolland i leje af hr. Eiengisl Nilsson, blev 1471 fangen af de svenske ved Brunkebjerg, skulle ifølge Kalmar-forliget 1472 have sine len og pant igen, beseglede s.å. som Sveriges riges råd hr. Iver Axelsens forlening med Steke, fungerede 1473 som landsdommer på Sjællands landsting, deltog 1477 i kvitteringen til kongen, skulle s.å. have overtaget Varbjerg len. Mødte 1482 som svensk rigsråd på mødet i Halmstad, men beseglede 1483 som dansk rigsråd Kong Hans' håndfæstning og deltog som sådan i Kalmar-mødet s.å. og 1484, hvor hans brødre Hans og Jørgen mødte på svensk side, solgte s.å. sin mødrene arv i Søderby til sin broder Hans, var 1486 og 1490 lensmand på Hindsgavl, levede endnu den 14. Jan. 1494." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Kirsten Eriksdatter Thott, Evert Eriksen Thott, til Bavelse (d. aft 1484).

Beskæftigelse:
På Stege.

Beskæftigelse:
På Sjællands landsting

Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse. Beata (datter af Evert Moltke, til Bavele og Beate Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Bjurum (Gudhems H.), ridder, beseglede 1463 på Axevalla sin morbroder hr. Staffan Bengtssons morgengavebrev, var 1475 høvedsmand på Øresten og lagmand i Nerike, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, deltog på svensk side i Halmstad- og Kalmar-møderne 1482-84, var 1483 høvedsmand på Kalmar, 1491 sendebud til København, blev 20—21 dec. s.å. dræbt på Bosgaarden i Frølanda (Kinds H.) af en Bonde, der skød ham med en pil gennem et vindue i husets tag, da han sad og spiste mod sin broder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øresten samt lagmand i Nerike. 1483 på Kalmar.

Hans blev gift med Christine Eriksdatter Gyllenstierna den 23 okt. 1473. Christine (datter af Erik Eriksen Gyldenstierne, til Demstrup, Fogelwik og Bjurura) blev født efter 1446; døde den 10 feb. 1496. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Claes Åkesson
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Gift med Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504). Barn i ægteskabet: Aage Jørgensen Thott, til Eka og Stäringe (d. 27 Nov 1520, Finland).


Levned:
"Till Tidön (Vestmanlands len), deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, 1481 sendebud fra hr. Sten Sture til hr. Iver Axelsen og 1482 og 1484 til møderne i Kalmar, holdt 1489 på sine stifbørns vegne skifte med fru Birgitte af Hammerstad." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1481; Lensmand
• Titel: 1487; Ridder

Notater:

Gift 1: med Merete Erengisledotter (d. bef 6 Feb 1482). Børn:
Ture Bengtsen Thott (d. bef 1500), (Ukendt) Bengtsdotter Thott (d. bef 1500, Vadstena slot, Sverige);
Gift 2: bef 1495 med Karen Turesdotter Svarte Skåning (d. 24 Feb 1500, Halmstad, Sverige) (ingen børn).

Levned:
"til Hjulebjerg, Vadsted (Aarstad H.) og Nygaard (Norra Tjust H.), deltog 1477 med sine brødre i forliget med kongen, havde 1481—86 Halmstad og Aarstad herreder i forlening, afkøbte 1486 Fru Birgitte af Hammerstad al hendes arv i Sverige, Finland osv. efter hendes farbroder hr. Erik, deltog i Hyldingen 1487, ridder, havde Vesterstad-Treding efter sin Fader, var 1500 død i Halmstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1481 - 1486 Halmstad og Aarstad herreder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Åkesson Tott
• Beskæftigelse: 1457; Høvedsmand
• Titel: 1461; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1486; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sidsel Daa.

Levned:
"til Bavelse (Tybjerg H.), var 1457 og 1462 høvedsmand på Stege, var 1461 ridder, 1464 en af de danske befalingsmænd i Stockholm, 1465 rigsråd, havde 1406 Galmindrup på Lolland i leje af hr. Eiengisl Nilsson, blev 1471 fangen af de svenske ved Brunkebjerg, skulle ifølge Kalmar-forliget 1472 have sine len og pant igen, beseglede s.å. som Sveriges riges råd hr. Iver Axelsens forlening med Steke, fungerede 1473 som landsdommer på Sjællands landsting, deltog 1477 i kvitteringen til kongen, skulle s.å. have overtaget Varbjerg len. Mødte 1482 som svensk rigsråd på mødet i Halmstad, men beseglede 1483 som dansk rigsråd Kong Hans' håndfæstning og deltog som sådan i Kalmar-mødet s.å. og 1484, hvor hans brødre Hans og Jørgen mødte på svensk side, solgte s.å. sin mødrene arv i Søderby til sin broder Hans, var 1486 og 1490 lensmand på Hindsgavl, levede endnu den 14. Jan. 1494." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Kirsten Eriksdatter Thott, Evert Eriksen Thott, til Bavelse (d. aft 1484).

Beskæftigelse:
På Stege.

Beskæftigelse:
På Sjællands landsting

Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse. Beata (datter af Evert Moltke, til Bavele og Beate Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Bjurum (Gudhems H.), ridder, beseglede 1463 på Axevalla sin morbroder hr. Staffan Bengtssons morgengavebrev, var 1475 høvedsmand på Øresten og lagmand i Nerike, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, deltog på svensk side i Halmstad- og Kalmar-møderne 1482-84, var 1483 høvedsmand på Kalmar, 1491 sendebud til København, blev 20—21 dec. s.å. dræbt på Bosgaarden i Frølanda (Kinds H.) af en Bonde, der skød ham med en pil gennem et vindue i husets tag, da han sad og spiste mod sin broder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øresten samt lagmand i Nerike. 1483 på Kalmar.

Hans blev gift med Christine Eriksdatter Gyllenstierna den 23 okt. 1473. Christine (datter af Erik Eriksen Gyldenstierne, til Demstrup, Fogelwik og Bjurura) blev født efter 1446; døde den 10 feb. 1496. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Claes Åkesson
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

Notater:

Gift med Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504). Barn i ægteskabet: Aage Jørgensen Thott, til Eka og Stäringe (d. 27 Nov 1520, Finland).


Levned:
"Till Tidön (Vestmanlands len), deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, 1481 sendebud fra hr. Sten Sture til hr. Iver Axelsen og 1482 og 1484 til møderne i Kalmar, holdt 1489 på sine stifbørns vegne skifte med fru Birgitte af Hammerstad." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1481; Lensmand
• Titel: 1487; Ridder

Notater:

Gift 1: med Merete Erengisledotter (d. bef 6 Feb 1482). Børn:
Ture Bengtsen Thott (d. bef 1500), (Ukendt) Bengtsdotter Thott (d. bef 1500, Vadstena slot, Sverige);
Gift 2: bef 1495 med Karen Turesdotter Svarte Skåning (d. 24 Feb 1500, Halmstad, Sverige) (ingen børn).

Levned:
"til Hjulebjerg, Vadsted (Aarstad H.) og Nygaard (Norra Tjust H.), deltog 1477 med sine brødre i forliget med kongen, havde 1481—86 Halmstad og Aarstad herreder i forlening, afkøbte 1486 Fru Birgitte af Hammerstad al hendes arv i Sverige, Finland osv. efter hendes farbroder hr. Erik, deltog i Hyldingen 1487, ridder, havde Vesterstad-Treding efter sin Fader, var 1500 død i Halmstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1481 - 1486 Halmstad og Aarstad herreder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Torbensdatter Bille. Maren (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1457; Rigsforstander

Notater:

Gift 1: bef 1444 med Clara Madsdatter Lillja, til Lagnø (d. bef 1456);
Gift 2: med Elin Gustafsdotter Sture (d. btw 15 Jul 1494 - 2 Jun 1496)
Ang. ingen børn i ægteskaberne.

Levned:
"Erik Axelsen til Lagnö (Södermanland) (født ca. 1415 i Danmark, død 1481 på Vyborgs slott) rigsråd, rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67. Han var søn af Axel Pedersen Thott og Ingeborg Ivarsdotter.
Erik Axelsson blev 1449 udnævnt til svensk rigsråd; gjorde som ung tjeneste for Karl Knutsson (Bonde), men gik under oprøret i 1457 imod ham. Han medvirkede dog i 1467 til Karl Knutsson (Bonde)s tredje kongevalg.
Erik Axelsen købte den Tyske Ordens ejendomme i Sverige år 1467, deriblandt Årsta slot. Han var lensherre over Finland og stod bag opførelsen af grænsefæstningen Olofsborg på en ø i Saimaa, Finland, i 1470'erne.
Erik Axelsen kom som ung til Sverige, blev snart fortrolig med Karl Knutsson (Bonde), af hvem han fik Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län.
Han glemte alligevel sin taknemmelighed og gik over til det danske parti. Da han havde erhvervet stor indflydelse, blev han ved Karl Knutssons afsættelse 1457 udset til rigsforstander sammen med ærkebiskop Jöns Bengtsson, men de besad kun embedet i kort tid. Han tog til Finland for at arbejde for Christian 1.s anerkendelse der, og blev som belønning udnævnt til hofmester og fik Viborg len i Finland 1457 og senere i 1462 Tavastehus len.
Da Christian blev styrtet i 1464, forblev Erik i unionspartiet og var stærkt medvirkende til, at Karl Knutsson måtte nedlægge tronen i 1465.
Da han i september 1466 fejrede sit bryllup med en datter af Gustav Algotsson Sture, udså de ved festen tilstedeværende rådsherrer ham igen til posten som rigsforstander og tvang derefter Jöns Bengtsson til at overgive magten til Erik Axelsen, som havde embedet fra oktober 1466 til november 1467. Hans styrelsetid blev imidlertid højst urolig. I begyndelsen søgte han at holde en balance mellem partierne, men da der opstod fjendskab mellem hans brødre i Danmark og Kristian 1., gik han over til Karl Knutsson (Bonde)s parti. I sommeren 1467 blev han en tid belejret i Stockholm, dels af danske tropper under anførsel af Claus Rønnov og dels af ærkebiskop Jøns Bengtsson og dennes svenske venner. Men broderen Iver Axelsen kom fra Gotland til undsætning. Da det alligevel, på grund af hans udenlandske afstamning og skiftende holdninger, ikke lykkedes at vinde den svenske befolkninges tillid, fremmede han i stedet Karl Knutssons tilbagekomst. Ved dennes ankomst til Stockholm i november 1467 nedlagde Erik sit embede og begav sig til Finland, hvor han ejede store områder, og hvor han var en del optaget af grænsestridigheder med Rusland.
Han var en god støtte for Sten Sture den ældre i dennes første tid som rigsforstander, og han deltog som svensk sendebud i forligsmøderne i Kalmar 1472 og 1474.
Gift med Bengta Mattsdotter (Lillie), død 1452, og med Elin Gustavsdotter (Sture)." (Wikipedia)


Beskæftigelse:
Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län. Siden lensherre over Finland.

Beskæftigelse:
Rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67.

Notater:

Levned:
Nævnes ved slægtsmøderne 1442 og 1447, var da endnu umyndig, vart 1465, druknede med sin fæstemø i Hikkebjerg Sø, ved at en bros rækværk, hvortil de lænede sig, gik sønder. Fæstemøen angives stundom at have været hans søskendebarn Anne Clausdatter Lange, som imidlertid levede endnu mange år efter og ægtede hr. Strange Nielsen (Bild). (Holbek & Brun)

Død:
Häckeberga nær Lund i Skåne?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Philippus Axelsen Thott
• Beskæftigelse: 1456; Hofsinde
• Titel: ca. 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1462; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Philippus Axelsen Thott (død 4. november 1464 på Gulland) var dansk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru og var ligesom sin bror Laurens i 1447 endnu ikke myndig. I 1456 var han kongens hofsinde og fik da Tranekær med Langeland i pant. Ikke usandsynlig er han blevet ridder ved Christian 1.’s kroning i Sverige 1457. I 1462, hvor han omtales som rigsråd, fik han i anledning af et nyt lån, han havde ydet kongen, pantesummen på Tranekær forhøjet og fik også løfte om at beholde lenet uafløst i 6 år. I august 1464 var han blandt de danske befalingsmænd, som, efter at Christian 1. selv havde forladt Sverige, kapitulerede på Stockholm. På vej derfra anløb han med sin bror Erik og flere danske stormænd Gulland, og da lensmanden her, broderen Oluf, netop døde ved samme tid (16. september 1464), indsatte de pågældende stormænd Phillipus sammen med Olufs enke Anne som bestyrere af øen. Men allerede 4. november samme år døde han på Gulland.
Han var (tidligst 1455) blevet gift med Ermegård, datter af Eggert Frille. Da Phillipus døde, blev Eggert Frille sine datterbørns værge og optræder på deres vegne som styrer af Tranekær len, men snart efter (senest i maj 1467) satte kongen sig med magt i besiddelse af lenet. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke; men det må have været efter mødet i Nykøbing 1466 (hvor Karl Knutssons datter Magdalena bliver gift med Ivar Axelsen Tott og dennes datter Beata med Arvid Birgersson Trolle, og Thott-slægten således knytter sig til svensk side). Også Phillipus ejendomme er åbenbart blevet beslaglagt; men dette blev dog aftalt på et møde i Kalmar 1472 at skulle gives tilbage til arvingerne. Tranekær var længe omtvistet; men til sidst betalte kronen pantesummen til Phillipus arvinger, af hvilke Ermegård et par år efter mandens død havde giftet sig med Bent Torbernsen Bille. Hun overlevede også denne sin anden mand, der døde i 1494; selv døde hun i tiden mellem 13. april 1503 og 23. juni 1504." (wikipedia)

Philip blev gift med Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt cirka 1455. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Lensmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med med Karen Jonsdatter Viffert (d. 20 Nov 1468). Børn i ægteskabet:
Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (d. 1498),
(ukendt) Thott (d. 1468 med moderen).
Gift 2: 1474 med Karin Eriksdotter Niepertz (f. aft 1440). Børn i ægteskabet:
Axel Laurensen Thott, til Årstad og Edeby (aft 1474 - aft 1515),
Margrethe Laurensdatter Thott (aft 1474 - aft 1509),
lngeborg Laurensdatter Thott, till Djursholm (aft 1474 - aft 1526).

Levned:
"Laurens Axelsen Thott (død 1483) var en dansk og senere svensk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru, Ingeborg Ivarsdatter.
I 1447, efter faderens død (omkring 1446), var han endnu umyndig, men benævnes i 1459 ridder. Han fik i 1462 pantsat Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred af sin bror Philippus og blev, uvist hvornår, ejer af Næsbygård, det nuværende Næsbyholm i Tybjerg Herred. I 1465 nævnes han som lensmand på Stege og samme år en enkelt gang som rigsråd.
I juli 1466 var han tilstede på retterting i København, men da Nyköpingmødet i efteråret samme år førte til et brud mellem Christian 1. og flere af Axelssønnerne, kom han til at dele skæbne med brødrene Erik og Iver. Han tog fra da af ophold i Sverige, mens hans danske gods tildømtes kronen, og han bl.a. mistede sit pant Skælskør by.
På Kalmarmødet 1472 bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget 1474, og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han 1468 var blevet lensmand på Raseborg, men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd.
Vyborg i den svenske tid, omkring år 1700.
Broderen Erik havde kort før sin død (1481) overdraget slotslovene over sine finske len Vyborg, Tavastehus og St. Olofsborg til Iver og Laurens, og Sten Stures forsøg på at komme i besiddelse af disse len førte ikke til noget resultat, mens Laurens, der nu nævnes som høvedsmand på Vyborg, levede. Han døde imidlertid i 1483 (mellem 1. februar og 20. juni).
I Sverige havde Laurens Axelsen af sin bror Erik fået overdraget gården Årsta i Sødermanland.
Han var to gange gift, først med den danskfødte Karen Jonsdatter Viffert, der druknede i 1468 ved Raseborg, og derefter med Catharina, der var datter af svenskeren Erik Nipertz og enke efter Erik Nilsson (Oksenstjerna) og også overlevede Laurens.

Beskæftigelse:
Lensmand på Stege

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmester
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Rønnov, Eiler, –1565, til Hvidkilde, Rigsraad, var Søn af ndfr. omtalte Marqvard R. Som han ved sin Fødsel hørte hjemme paa Fyn, saaledes fik han ogsaa der sine første og fleste Forleninger. Frederik I forlenede ham og hans Moder med Salling Herred, som han med en kort Afbrydelse sad inde med til 1552, med Byen Killerup ved Odense, en Panteforlening, som han arvede efter sine Forældre, og som 1531 stadfæstedes ham for hans og hans Hustrus Levetid, og med Kirkeby ved Svendborg, som han 1532 fik Tilladelse til at indfri fra Panthaveren, og som han 4 Aar efter virkelig indløste og derpaa beholdt ligesom hint Herred til 1552. Men det var ikke Kongen alene, hvis Lensmand han blev. Hans Broder Biskop Joachim R. i Roskilde synes for en Tid at have overladt ham Bispesædets Slot Saltø ved Næstved, og Ærkebiskop Torben Bille forlenede ham 1533 med Skjænkelse i Nordsjælland for hans og hans Hustrus Levetid. Betydeligere vare dog de Forleninger, der tilfaldt ham i Christian III’ s Tid: Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense (1543-49, fra 1546 tillige det dermed forenede Rugaard), Tranekjær (1549-53) og Hagenskov (1553-64).
Det gamle Fjendskab mellem Biskop Jens Andersen (Beldenak) i Fyn og Marqvard Rønnov gik i Arv til dennes Sønner, som 1528 fik Bispen idømt en stor Bøde for hans Adfærd mod deres Fader, og som, da deres Modstander ikke rettede sig efter Kjendelsen, men beskyldte E. R. for Uærlighed, 1530 fik ham dømt som Løgner og Æreskjænder (s. I, 246). Saa vidt det kan ses, var E. R. en af dem, som Rigsraadet 1533 efter Frederik I’ s Død egenmægtig optog i sin Midte, og han kom saaledes til at tage Del i dette Aars bevægede Herredag, hvor man skulde tro, at han som Broder til Sjællands Biskop og Svigersøn af Marsken Tyge Krabbe havde en given Plads mellem Katholicismens Forkæmpere, men hvor han, mærkelig nok, synes at have sluttet sig til Modpartiet i Religionsspørgsmaalet. Af de 19 fynske Adelsmænd, som 9. Juli 1534 i Hjallese udtalte deres Beredvillighed til at tage Hertug Christian til Konge og bemyndigede Johan Friis til at forhandle med Hertugen, var E. R. en; men i de nærmest følgende Dage rejste Fyns Borgere og Bønder sig, og blandt de adelige Herrer, som de bemægtigede sig, var vistnok ogsaa E. R. I hvert Fald førtes han noget senere som Fange til Kjøbenhavn, og han kom til at dele Skæbne med de andre danske Adelsmænd, der i Begyndelsen af 1536 sendtes til Meklenborg for at kunne bruges til at sikre Hertug Albrecht og Grev Christoffer, hvis disse skulde bukke under i Kampen mod den danske Konge. Han fik Ophold paa Slottet i Neustadt og forblev her, indtil han og de andre Gisler i Avg. s. A. frigaves og over Hamborg vendte tilbage til Fædrelandet, hvor han som de andre faldt i Unaade hos Christian III og foreløbig mistede sit Sæde i Rigsraadet. Ligesom det imidlertid ikke varede længe, før han fik store Len, saaledes kom han efter en halv Snes Aar paa ny ind i Rigsraadet (o. 1547).
Inden Tronfølgeren fik sin egen Hofholdning, skal E. R. en Tid have været Hofmester for ham. 1548 var han i Prinsesse Annas Brudefølge til Sachsen, og 1556 fulgte han Enkedronning Sophie og Hertug Adolf af Gottorp gjennem Landet. Han blev ofte brugt som Mønstringsherre, og 1563 udnævntes han til Proviantmester i Fyn. Som han havde forstrakt Christian III med Penge, saaledes maatte han ogsaa yde Efterfølgeren betydelige Laan, og selv 10. gik han i Kavtion for ham hos Hertugen af Meklenborg for 40000 Rdl. En kjedelig Sag havde han, da han og en Række Standsfæller 1564 af Rigsraadet dømtes til at betale Kongen 10000 Rdl., hvormed de 1562 vare gaaede i Borgen for Christoffer Urne, der i 13 Aar havde siddet fængslet for utilbørlige Ord om Christian III, men som, da han nu slap løs, ikke kunde styre sin hvasse Tunge og derved brød Forliget. I pekuniær Henseende havde dette mindre at sige, da Tabet fordeltes paa 20, men Christoffer Urne var en Søstersøn af E. R., og denne synes at have interesseret sig særlig for at faa ham paa fri Fod; naar man ser, at E. R. 1562 forærede Kongen nogle Stykker Hornkvæg, lige umiddelbart forinden Ordren til at løslade Fangen udstedtes, kan man ikke godt undgaa at sætte Gaven og denne Ordre i Forbindelse med hinanden.
Foruden Hvidkilde ejede han Faarevejle paa Langeland. 1529 fik han Patronatsret til Egense Kirke, Hvidkildes Sognekirke. St. Jørgensgaard ved Svendborg, som 1526 var givet i Forlening til Broderen Joachim, blev 1528 overdraget begge Brødrene som arvelig Besiddelse mod Afstaaelse af et Vikarie i Rensborg. I Kjøbenhavn, Nyborg og Odense havde E. R. Gaarde. Den af ham i sidstnævnte By (1547) opførte Gaard staar endnu, den ældste bevaarede Bindingsværksbygning her i Landet. E. R. var næppe noget mildt Herskab, i alt Fald haves der flere Klager fra Almuesfolk over ham som Lensmand. Som ovenfor nævnt var han gift med en Datter af Marsken Tyge Krabbe (IX, 403), Anne K., der døde 1543. Skjønt hun fødte ham 11 Børn, deraf dog kun 3 Sønner, var han, da han lukkede sine Øjne 27. eller 28. April 1565 paa Hvidkilde, Slægtens sidste Mand. (H. Knudsen, Joachim Rønnow S. 13 f. ; (jvfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, I, 380). ; Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 93 ff. (C. F. Bricka).(DBL, 1. Udg.)
"til Hvidkilde og Faarevejle, Rigsraad. Slægtens sidste mand". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1543 - 1549 Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1546 tillige Rugaard), 1549 -1553 Tranekjær, 1553 - 1564 Hagenskov.

Beskæftigelse:
I Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eiler Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Eiler blev gift med Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Anne (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i 1543 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1525; Hofsinde
• Titel: ca. 1525; Væbner
• Beskæftigelse: 1529; Biskop

Notater:

Levned:
"Blev 1516 immatr. ved Universitetet i Wittenberg, opholdt sig til 1517 i Frankrig og Italien, Hofsinde, 1525—27 Sendebud til Frankrig, skrives 1527 til Hvidkilde, oplod 1528 til Kongen sin og sine Forældres Ret til Hellig Trefoldigheds Altret i Rendsborg Kirke mod at faa St. Jørgens Hospital udenfor Svendborg, hvorpaa han alt 1526 havde faaet Følgebrev, 1529 af Kongen beskikket til Biskop i Roskilde, men blev aldrig kirkelig viet, s. A. forlenet med Harrisborg. Spillede en fremtrædende Rolle i Brydningerne mellem Katolikker og Protestanter, navnlig efter Frederik I's Død, onde Tunger vilde vide, at han drømte om at blive Konge i Danmark og vilde ægte Maria af Nederlandene, hvem han sendte sit Billede, men efter at Roskilde Bispegaard 1534 var bleven plyndret, maatte han nødtvungent slutte sig til Greve Christoffer, skønt denne havde overdraget Roskilde Stift til Gustav Trolle, hvem Joachim Rønnow i dyre Domme maatte udkøbe. Flygtede 1535 fra Dragsholm til Jylland og sluttede sig nu til Hertug Christian, kom med denne tilbage til Sjælland og blev en af de her indsatte Statholdere, s. A. forlenet med Alling Kloster, men før han tiltraadte det, blev han 1536 med de andre katolske Biskopper kastet i Fængsel, sad først fangen paa sit eget Slot Dragsholm, siden paa Krogen og fra 1541 paa Visborg paa Gulland, førtes 1544 tilbage til København. Død 1. Maj s. A. paa Københavns Slot, begr. i Helliggeistes Kirke, siges ved Katolicismens Afskaffelse at have trolovet Birgitte Gøye, hvis Fader Hr. Mogens Gøye han alt 1529 kalder sin kære Svoger; men havde ellers med Anne Ovesdatter Lunge, der var Nonne i Dalum (eller Maribo) Kloster, en naturlig Søn." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL).

Beskæftigelse:
Kgl. udnævnelse. Ej særlig teologisk baggrund.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Lunge. Anne (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz) blev født mellem 1505 og 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte før 23 aug. 1525. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Birgitte blev gift med Hr. Knud Pedersen Bille, til Kærsgård den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Knud (søn af Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård og Anne Knudsdatter Gyldenstierne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard efter 5 okt. 1505. Tyge (søn af Mogens Krabbe, af Østergaard og Elsebe Tygesdatter Lunge) blev født i 1474 i Ramsing, Rødding, Viborg; døde den 23 jun. 1541 i Vegholm, Skåne, Sverige; blev begravet i 1541 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1512; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1524; Statholder
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vallø og Totterupholm (nu Rosendal, Fakse h.) - 1512-1517 lensmand på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, sluttede sig kun nølende til kong Frederik 1., samtidig m. at den foreløbige håndfæstning blev udstedt i Viborg 1523 (26. marts) blev han optaget i rigsrådet, statholder på Sjælland, lensmand på Abrahamstrup og på Holmegård, modtog ridderslaget ved Frederik l.s kroning 1524, Brugte navnet Rosenkrantz 1527. 1531 fik han sammen m. Anders Bille og Knud Rud overbetalingen over de forsamlede styrker på Sjælland, da man frygtede et angreb fra Christiern 2., 1532 hofmester for hertug Hans, 1533 lensmand på Nyborg slot, medbeseglede brevet om kongevalgets udsættelse efter Frederik l.s død, men ikke brevet af 13. juli, hvori råderne forpligtede sig til ikke at vælge en konge uden samtlige råders samtykke, efter udbruddet af Grevens Fejde sendte han hertug Hans i sikkerhed på Sønderborg slot. 1534 måtte han overgive Nyborg til de grevelige og blev m. hustru og børn taget til fange, sluttede sig derefter til greve Christoffer, sendte 1534 (16. aug.) et opsigelsesbrev til hertug Hans, under adelsjagten 1535 (jan.) blev han sat i Blåtårn og Vallø plyndret, 1536 kom fri ved Kbh.s overgivelse, fortsat rigsråd og lensmand på Abrahamstrup, 1536-1537 og senere statholder på Sjælland under kongens fravær, fik 1540 Lejre og Udlejre len i pant." (Holbek & Brun).
Udførlig biografi i DBL. 1 Udg.

Beskæftigelse:
1512-1517 på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, 1523 på Abrahamstrup og Holmegård.

Beskæftigelse:
på Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Hr. Oluf Rosenkrantz, Ridder, til Vallø, død 8. Nov. 1545, Fru Ide Lange og deres Datter Karen, død 16. Okt. 1553, samt to Sønner, hvis Navne ikke er nævnte i Indskriften (Fig. 17). Den gullandske Kalksten, 270 × 138 cm, der allerede 1758 var opsat i Korets Østvæg, er bevaret uden Slid. Et Figurrelief indfattes af en fladbuet Arkade med Ungrenæssance-Pilastre; i Buehjørnerne er placeret Ægteparrets to Vaaben og over Buen yderligere 6 hjelmløse Aneskjolde. Familiegruppen er livfuldt komponeret. Ridderen, i riflet Pladerustning af Maximiliantype, med opslaaet Hjelmvisir, og Hustruen, i Fruedragt med Smykker, vender deres Hoveder i Profil mod hinanden; han lægger sin Haand paa hendes Skulder som til Afsked, medens hun leder to Smaasønner hen mod Faderen, den ene klædt i Mandsdragt med Sværd ved Lænd, den anden et nøgent Barn. Nederst Indskrift med majuskelagtige Reliefversaler: »Juxta hoc marmor sepultus est genere et virtute nobilis dominus Olaus Rosenkrantz eques auratus de Walløø cum uxore sua domina Ida Lange et liberis ano dom MD XLV 8 die Novemb obiit d Olav An MDL III 16 die octob obiit virgo Katha Rosenk«.Da den sidste Linies Tilføjelse om Jomfru Katrine er af en senere og ringere Haand, maa Stenen i det mindste være ældre end 1553, men sandsynligvis hører heller ikke næstsidste Linie til den oprindelige Indskrift; bl. a. fordi Hustruen ikke bærer Enkedragt, maa Relieffet antages at være hugget umiddelbart før Oluf Rosenkrantz’ Død. Arbejde fra Morten Busserts Værksted i København. (Danmarks Kirker)" (Danmarks Kirker)

Oluf blev gift med Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm den 7 feb. 1529. Ide (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født skønnet 1510 i As, Bjerre, Vejle; døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Til Hjuleberg, nævnes 1523 med Moderen og 1630 i Recessen, fik 1554 Askime Len i Pant, kaldte sig 1557 Claus Thott, var 1560 Skibshøvedsmand, 1563 tilforordnet Proviantmester i Halland, fangen 15 Sept. 1565 ved Varbjergs Indtagelse og gik i det forsmædelige Indtog i Stockholm, 16 Dec. 1568 udvekslet mod Hogenskild Bjelke, under Krigen blev Hjulebjerg afbrændt af en svensk Trop, i hvilken hans egen Brodersøn befandt sig." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard . Vibeke (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 8 sep. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Sofia Trolle

Notater:

Gift med ridder og rigsråd Nils Bosson Grip (c 1460-14 Feb 1522, myrdet af sine bønder i Täppeby, Södermanland, Sverige).
Børn i ægteskabet: Kerstin Nilsdotter Grip (aft 1491 - 1538),
Marina Nilsdotter Grip, till Nynäs (f. 1501).

Død:
Folnäs gods. Ej lokaliseret.