Helena Larsdotter, af Ama

Notater:

Død:
Holbek & Brun: c. 1350.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Knutsson Aspenäsätten, til Aspenäs. Jon (søn af Hr. Knut Jonsson Aspenäsätten og Katarina Bengtsdotter) døde før 27 okt. 1359. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bengt Jonsson Aspenäsätten Blaa

Notater:

Levned:
Nämnd 20.11 1352—1374. Kallas sven ännu 1371. Var död 11.3 1382. Var bosatt i Ärnäs i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland. Var 25.5 1369 gift med Ingeborg Gregersdotter. (Adelsvapen)

Bengt blev gift med Ingeborg Gregersdatter, af Sandbro cirka 1369. Ingeborg (datter af Hr. Gregers Styrbjörnsson, af Sandbro og Katarina Bengtsdotter) døde før 8 mar. 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Bengtsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1400; Häradshövding

Notater:

Gift 2: med Birgitta Bengtsdotter (begr. 25 Jun 1420, Vadstena).

Levned:
Skrev sig till Sundby i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland 25.1 1392. Nämnes såsom häradshövding i öknebo hd i Södermanland 1400—1407. Levde ännu 2.4 1419. Begrovs 26.9 1420 i Vadstena kloster. Var gift först efter all sannolikhet redan 20.2 1402 med Sofia Gertsdotter, dotter av riddaren Gerhard Snakenborg och Kristina Bengtsdotter (Bielke), och sedan med Birgitta Bengtsdotter, som 25.6 1420 begrovs i Vadstena kloster. (Adelsvapen)

Beskæftigelse:
häradshövding i Öknebo hd i Södermanland 1400-1407.

Knut blev gift med Sophia Gertsdotter Snakenborg cirka 20 feb. 1402. Sophia (datter af Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg og Kristina Bengtsdotter Bielke, af Åkerö) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Christine blev gift med Hr. Birger Trolle, til Bergqvara den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Birger (søn af Hr. Birger Trolle, til Trollebo og Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte) blev født efter 1400; døde den 5 feb. 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Sofia Trolle

Notater:

Gift med ridder og rigsråd Nils Bosson Grip (c 1460-14 Feb 1522, myrdet af sine bønder i Täppeby, Södermanland, Sverige).
Børn i ægteskabet: Kerstin Nilsdotter Grip (aft 1491 - 1538),
Marina Nilsdotter Grip, till Nynäs (f. 1501).

Død:
Folnäs gods. Ej lokaliseret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Ritmester
• Beskæftigelse: 1537; Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1558; Hofmester
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Levned:
"... gik i Roskilde Skole, Smaadreng hos Hertug Frederik, 1523 Hofsinde, ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til Norge, laar 1532 Brev paa Gressherred i 10 Aar med al kgl. Ret, som Forleningsbrevet til hans Fader udviser, Ritmester under Grevefejde, Fodermarsk, 1536—37 Lensmand paa Gjorslev, 1537—50 paa Aahus, 1538—71 Forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539— 71 Lensmand paa Jungshoved, 1539—40 Sendebud til Sverige, 1540 Rigsraad, 1547—71 forlenet med Gers Herred, fik 10. Marts 1547 Brev om at indløse for sine Medarvinger de Len, som hans Fader har haft i Pant af Kongen og beholde dem, indtil de afløses ham, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge og Prinsesse Anna til Sachsen, Hofmester hos Hertug Hans, 1554 Sendebud til Mødet i Elfsborg, 1558 Hofmester hos Hertug Magnus, 1559 Ridder, Medlem af Regeringskommissionen under Kongens Fraværelse i Krigen, 1567 Forstander paa Herlufsholm, ... begr. i Herlufsholms Kirke, Ligprædiken af Niels Hemmingsen; g. 1539 m. Pernille Mogensdatter Gøye, f. 1506, d 5. Marts 1552, begr. i Torbenfeld Kirke (g. 1 m. Anders Ebbesen Galt til Rudbjerggaard, f 1529).
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon (!. udg.).

Beskæftigelse:
Gjorslev, 1537-50 på Åhus, 1538-71 forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539-71 lensmand på Jungshoved, 1539-40

Beskæftigelse:
hofmester hos hertug Hans, 1558 hofmester hos hertug Magnus

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen.
"Figursten over Børge Trolle, død 28. Juli 1571, og Fru Pernille Gøje, død 1552 (Fig. 61). Under en rundbuet ionisk Arkade staar, paa skaktavlet Gulv, Børge Trolle i fuld Rustning, med aabent Visir, støttet til en Lanse og i venstre Haand holdende et Skjold med Slægtsvaabnet; og ved hans Side Hustruen Pernille Gøje i Fruedragt. Paa Bueslag, Pilastre og Postamenter er anbragt Ægteparrets Ane-Vaaben, tilvenstre (fra oven nedad): Trolle, Skave, Tott, Valkendorf, tilhøjre: Gøje, Bydelsbak, Rosenkrantz, Brok. Indskriften, med fordybede Versaler, staar i en Kartouche mellem Postamenterne; ifølge denne døde »Børre Trolle« 28. Juli 1571 og »Pernille Gøye« »Løffverdagen for Santi Gregorii« [5. Marts] 1552 og hun er begravet i »Torpenfelde Kirke«. I en Kartouche i Arkitraven er indhugget Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Valgsprog; denne Indskrift, med Versaler, staar paa Hovedet i Forhold til Stenens øvrige Udsmykning. Gotlandsk Kalksten, 315 × 175 cm. Stenen ligger paa et Fundament, ophøjet over Korgulvet. Den maa være hugget mellem 1571 og 1574 og har en vis Sammenhæng med Arbejder fra Hans Malers Efterfølger i Roskilde ..." (Danmarks Kirker)

Børge blev gift med Pernille Mogensdatter Gøye i 1539. Pernille (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1506; døde den 5 mar. 1552; blev begravet i 1552 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 10 Jul 1538 med Helvig Knudsdatter Sparre (af Sverige) (d. 1548). Børn i ægteskabet: Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1538, d. som barn),
Anne Arvidsdatter Trolle, til Aspenäs (aft 1538 - bef 29 Aug. 1608, hvor skiftet blev holdt),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1538 - aft 22 Nov 1602)
Else Arvidsdatter Trolle, til Engsjö (aft 1538 - 24 Oct 1593).

Levned:
Arvid Trolle til Ed, som han arvede efter Faderen,
7
Engsø, Vestmanland og Aspenæs, Vaasa Sogn, Upland,
f. 5. April 1503, 1525 Lagmand i Smaaland og Sveriges
Riges Raad, 1534 Admiral, t 4. Dec. 1549, begr. i Engsø
Kirke; g. 10. Juli 1538 m. Helvig Knuds dat ter, t 1548,
Datter af Sveriges Riges Raad Knud Bengtsen af de
svenske Sparrer til Engsø og Kirsten Eriksdatter (Gyllenstjerna).
Døtre

Notater:

Levned:
Margrethe Trolle, f. 22. Sept. 1511 paa Herlevgaard, d. 1551 paa Beltebjerg, begr. i Ottarp Kirke; g. m. Rigsraad Claus Urne til Beltebjerg, (g. 2° 1556 m.. Anne Sigvardsdatter Grubbe).
Biografi over ægtefællen, domprovst og rektor for Københavns Universitet, Claus Urne, i Dansk Biografisk Leksikon (1. Udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga før 1535 i Gärds, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift c. 1542 med Christoffer Ottesen Huitfeldt, til Berritsgaard (c. 1501 - 8 Nov. 1559, Visborg, Visby, Gulland, Sverige). Børn i ægteskabet:
Otte Huitfeldt (25 Jun 1543, Bergenhus, Bergen - 30 Sep 1559),
Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen - 24 Jul 1563),
Inger Christoffersdatter Huitfeldt (25 Aug 1545, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 27 Sep 1562, Ljungby, Sverige),
Arild Huitfeldt, til Lillø og Oddersbjerg (11 Sep 1546, Bergenhus - 16 Dec 1609, Herlufsholm (Skovkloster), Øster Flakkebjerg, Sorø),
Jacob Huitfeldt, til Lillø og Berritsgaard (10 Oct 1547, Bergenhus, Bergen - 27 Apr 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge),
Lisbet Christoffersdatter Huitfeldt (23 Oct 1551, Bergenhus, Bergen - bef 8 Apr 1609),
Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne).

Levned:
"Øllegaard Trolle, f. 5. Maj (Hellig Thorsdag) 1513 paa Lillø, d dær 4. Jan. 1578, begr. i Aasuni Kirke; g. m. Rigsraad Christoffer Hvitfeldt til Berritsgaard, d. 7.-8. Nov. 1559 paa Visborg Slot, begr. i Visby Kirke(.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1560; Admiral
• Titel: 1560; Ridder
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 16 Nov 1544 med Birgitte Mogensdatter Gøye, (1511 - 26 Jul 1574, Næstved Købstad, Hammer, Præstø). (Holbek & Brun)

Levned:
"Herluf Trolle, f. 14. Jan. 1516, gik 1535 til Skole i Kjøbenhavn, studerede 1536—37 i Wittenberg, Hofjunker, 1543 44 Lensmand paa Gladsakse, 1544—54 paa Krogen, 1544- 71 paa Ring Kloster, ledsagede 1548 Prinsesse Anne til Sachsen, 1557 -61 Lensmand paa Roskildegaard, 1559- 66 paa Tølløse, 1559 Admiral, 1560—62 Lensmand paa Frederiksborg, 1560 Ridder, bortbyttede 1560 Hillerødsholm og Græsede til Kongen mod Skovkloster, som derefter fik Navnet Herlufsholm, og hvoraf han og hans Hustru 1565 oprettede den endnu bestaaende Skole, 1561 62 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, 1563 Proviantmester, 1564 Admiral, sejrede 30.— 31. Maj ved Øland, atter den 14. Aug., skudt i sit Laar og sin Arm 4. Juni 1565 i Slaget ved Femern, t af sine
Saar 25. Juni samme Aar i sin Gaard paa Amagertorv i Kjøbenhavn, begr. 16. Juli i Herlufsholm; g. 16. Nov. 1544 m. Birgitte Mogensdatter Gøge til Hillerødsholm og Græsede (Lynge -Frborg H.), f. 1511, blev 1564 forlenet med Kapelgaard, t 26. Juli 1574, begr. i Herlufsholm Kirke."
Lang biografi i Dansk Biografisk Leksikon. Se også de mange omtaler i Danmarks Kirker, Herlufholms irke.

Beskæftigelse:
Se biografi.

Død:
Såret i arm og lår under slaget ved Femern.
"25. Juni 1565 døde Herluf Trolle i København og 15. Juli blev han begravet i Herlufsholm Kirke »udi mange fromme Christnes Aasyn, som fulgte hans Lig her fra København til Herlufsholm«. 26. Juli 1574 døde Birgitte Gøje paa Sortebrødrekloster i Næstved og 12. Sept. blev hun begrave »udi Herlufsholms Kirke hos sin salige Husbonde Hr. Herluf Trolle«" (Danmarks Kirker)

Begravet:
Sarkofag afbildet, med ægtefællen.

Herluf blev gift med Birgitte Mogensdatter Gøye, til Hillerødholm og Græsede den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1511; døde den 26 jul. 1574; blev begravet den 12 sep. 1574. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April 1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept. 1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs. Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag under Bornholm 7. Juli bortrev en Kugle begge hans Ben, og da Skibet blev skudt i Sænk, er han sikkert druknet. Hans unge Enke døde alt 1570. (Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 273. Thiset.)" (Dansk biografisk Leksikon 1. udgave).

Død:
Under Slaget ved Bornholm: Druknet, efter begge ben skudt af.

Niels blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager den 19 sep. 1557 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 4 dec. 1540 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde i 1570 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1586; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand
• Beskæftigelse: 1595; Admiral

Notater:

Levned:
"Trolle, Børge, –1610, til Braade, som han kaldte Trolholm (nu Holsteinborg), og Tvis Kloster, som han kjøbte 1602, var Søn af nedennævnte Niels T. (d. 1565). Efter at have studeret udenlands, bl. a. 1576 i Rostock og 1584 i Orleans, blev han 1586 Hof- og Jagtjunker, men fik 1587 Bestalling som Skibshøvedsmand. Som saadan førte han 1588, om Bord paa «Gideon», en Eskadre paa 5 Skibe, der ved de jyske og norske Kyster skulde oppasse spanske og nederlandske Kapere; 1595 var han Admiral for 4 Skibe, der overførte et Gesandtskab til Rusland, 1597 sejlede han med Kongen til Baahus, Bornholm, Gulland osv., og endelig var han 1599, atter om Bord paa «Gideon», Admiral for den Eskadre paa 7 Skibe, der ledsagede Kong Christian IV og dennes Skib «Victor» paa den bekjendte Nordlandsfærd. I Aarene 1596-99 var han Befalingsmand paa Holmen. For øvrigt havde han fra 1592-97 Nedenæs Len i Norge, var 1597-99 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot og 1599-1602 paa Lundenæs; men i Resten af sin Levetid havde han, besynderlig nok, ingen Forlening. B. T., der havde Ord for at være en dygtig Sømand og en Mester saa vel ved Ringrenden som ved Drikkebordet, døde 1610 paa Tvis Kloster. Han havde 5. Juni 1597 ægtet Anne Poulsdatter Munk til Pallisbjærg (f. 2. Juni 1580 d. 27. Jan. 1641).
(Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 68 ff. , Thiset)" (DBL, 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Hof- og jagtjunker

Beskæftigelse:
1592-97 Nedenæs Len i Norge, 1597-99 Lensmand på Kjøbenhavns Slot, 1599-1602 paa Lundenæs

Beskæftigelse:
1587 Skibshøvedsmand.

Børge blev gift med Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg den 5 jun. 1597 i Viborg Domsogn, Nørlyng, Viborg. Anne (datter af Poul Munk, il Tvis Kloster og Krogsdal og Elsebe Pallesdatter Juel, til Pallisbjerg og Krogsdal) blev født den 2 jun. 1580; døde den 24 nov. 1641; blev begravet i 1641 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Berete Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 26 Sep 1585 på Wedellsborg Slot med Henrik Gyldenstierne, til Iversnæs (13 Aug 1550, Wedellsborg Slot, Iversnæs, Husby, Vends, Odense - 1604). Børn i ægteskabet:
Karen Henriksdatter Gyldenstierne, til Lindersvold (3 Jul 1586, Wedellsborg - bef 27 Jun 1654),
Jesper Gyldenstierne (f. aft 1585),
Christopher Gyldenstierne (c. 1592 - 1612, Rom, Italien),
Margrethe Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Arild Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Niels Gyldenstierne, til Iversnæs, Torpegaard og Gjelskov (aft 1585 - aft 9 Aug 1642),
Anna Henriksdatter Gyldenstierne (aft 1585 - 15 Jul 1641, Køge),
Herluf Gyldenstierne (f. aft. 1585),
Ingeborg Henriksdatter Gyldenstierne aft 1585 - bef 6 Nox 1650).

Levned:
Birte Trolle, f. 1561, d 6. April 1598; g. 26. Sept. 1585 paa Ivernæs m. Henrik Gyldenstierne til Ivernæs, f. 13. Aug. 1550, d 1604 (g. 1 28. Aug. 1578 m. Karen Eriksdatter Bille, d 9. Maj 1582).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1581; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1596; Lensmand

Notater:

Gift 16 Oct 1597 på Trudsholm Hovedgaard med Mette Jacobsdatter Høeg (Banner) (c. 1580 - 12 Jan 1639). Børn i ægteskabet:
Anne Jakobsdatter Trolle (24 Jul 1598, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 1 Jun 1610, Kirke Sonnerup, Voldborg, Roskilde),
Niels Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Sophie Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. som barn),
Lisbet Jakobsdatter Trolle (f. aft 1597, d. bef faderen 1601, måske 1600?).

Levned:
"Jacob Trolle til Sonnerup (Volborg H.), Trudsholm (Voldborg H.) og Brudager (Gudme H.), 1576 im. i Rostock, 1581 92 Sekretær i Kancelliet, fik 1588 Ventebrev paa et Kannikedømme i Roskilde, 1592 Enkedronningens Sekretær, 1592—97 Lensmand paa Frederiksborg og Abrahamstrup, 1596—1601 paa Trondhjemsgaard, d 16. Jan. 1601 i Kjøbenhavn, begr. 23. Jan. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; g. 16. Okt. 1597 paa Trudsholm m. Mette Høeg (Banner) Jakobsdatter, der synes at have haft et daarligt Rygte, d 12. Jan. 1639 (hun g. 2° m. Frands Ernst von Mandelsloh)."(Trolle)

Beskæftigelse:
1596-1601 på Trondhjemsgaard. 1597 på Frederiksborg og Abrahamstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1588; Hofjunker

Notater:

Levned:
"Jesper Trolle, 1582 immatrikuleret ved Universitetet i Bostock, studerede senere i Genf, 1588—90 Hofjunker, d 11. Jan. 1590, begr. 11. Feb. i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Beskæftigelse:
1582 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, studerede derefter i Genf, 1588-90 hofjunker. (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Vor Frue Kirke, København

Notater:

Levned:
"Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi dag 1559. (brev i Sidsel Ulfstands arkiv.) (F.) " (Holbek & Brun)

Lisbet blev gift med Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø efter 1559. Jens (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født efter 1529; døde før 21 sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1571; Lensmand
• Beskæftigelse: 1579, Skåne, Sverige; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1588; Statholder
• Beskæftigelse: 1602; Hofmester

Notater:

Levned:
"til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup, var 1562-63 i Tyskland og Frankrig, 1568 ved fredsmødet i Roskilde og 1570 sendebud ved fredsforhandlingerne i Stettin, 1570-71 hofjunker, 1571 forlenet med Økloster, 1573 med Vorgaard, 1577 med Fers, 1576-88 med Lunde, 1579 landsdommer i Skåne, 1581-97 forlenet med Villands herred, 1588 statholder i Norge og forlenet med Akershus (-1601), 1594-97 med Hind og Ulvborg herreder, 1601-04 med Lykå (Christianopel), fulgte 1602 som hofmester hertug Hans til Rusland og har efterladt sig en beskrivelse af denne færd." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
Økloster, 1573 Vorgaard, 1577 Fers, 1576 - 1588 Lunde, 1581 - 1597 Villands herred, 1588 - 1601 Akershus, 1594 - 1597 med Hind og Ulvborg herreder, 1601 - 1604 med Lykå (Christianopel).

Axel blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1553 med Mikkel Sested, til Nordsee og Gaunø (d. 22 Nov 1583).
Barn i ægteskabet: Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet (Nationalmuseet)

Margrethe blev gift med Folmer Axelsen Rosenkrantz, til Stensballegård og Landting den 17 jul. 1552 i Vær, Voer, Skanderborg. Folmer (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 29 mar. 1523; døde i apr. 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Lauridsen Baden, til Oddenstrup og Nørgaard (d. 30 Jun 1560, ved Gulland, Sverige).
Barn i ægteskabet: Margrete Hansdatter Baden (d. aft 1592).
(Fik 8 børn, hvoraf 4 døde som små, på gravstenen ses en søn (www.gravstenogepitafier.dk).

Levned:
"Opførte tårnene på Fjelde Kirke (1589) og Slemminge Kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1557; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
1557 - 1561.

Hildebrand blev gift med Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup i aug. 1559. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Axelsen Rosenkrantz, til Landting i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. Erik (søn af Axel Nielsen Rosenkrantz, til Stensballegård, Landting og Rydhave og Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave) blev født den 4 maj 1516 i Vær, Voer, Skanderborg; døde i 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjomfru

Notater:

Gift med Christoffer Johansen Lindenov, til Drenderup (d. 11 Apr 1585, Drenderup, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle).
Barn i ægteskabet: Dorte Christoffersdatter Lindenov, til Aggersvold.

Beskæftigelse:
En af dronningens jomfruer. (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud)
"til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun)

Beate blev gift med Otte Brahe, til Knudstrup den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Otte (søn af Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle og Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved) blev født den 2 okt. 1518 i Ingelstad, Skåne, Sverige; døde den 9 maj 1571 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fabrikant
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1555; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1570; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1577; Landsdommer

Notater:

Gift 1557, Fovslet,, Ødis, Nørre Tyrstrup, Vejle, med Kirsten Andersdatter Lindenov (aft 1538, - 16 Feb 1596)
Børn iægteskabet Claus Bille, til Vandås (c. 1574 - 13 Mar 1647),
Lisbet Bille, til Vandås (14 Apr 1576, Herrisvad, Riseberga, Kristianstad, Sverige - 11 Apr 1656, Taagerød, Lidemark, Bjæverskov, Præstø),
Anders Bille, til Rosendal og Råbelev (1580 - 1633).

Levned:
"Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg)

Beskæftigelse:
1556 - 1587 Vesterstad, 1560 - 1562 Grimmelstrup og Karleby, 1562 - 1578 Fønje, 1564 - 1567 Sandby len, 1565 på Herrisvad kloster.

Beskæftigelse:
Anlagde et glasmageri og en papirmølle.

Beskæftigelse:
Fænrik ved den skånske fane.

Beskæftigelse:
I Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift aft 1547 med Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner), til Vang og Kærgaardsholm (btw 1547-1557 - c. 1630),
Elisabeth Justdatter Høeg (Banner) (btw 1547-1557, Vang, Sulsted,Kær Aalborg - aft 1589, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Ranum, Slet, Aalborg).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift 28 Sep 1550, Malmö, Skåne, Sverige med Malte Jensen Sehested, til Holmgaard, Vellingshøj og Boller m.m. (1529, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - bef 7 Mar 1592).
Børn i ægteskabet: Anne Maltesdatter Sehested (f. og d. 1551),
Steen Maltesen Sehested, til Holmgaard (12 Jan 1553, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 22 Aug 1611, Kalmar Slot, Sverige),
Anne Maltesdatter Sehested, til Bodum Bisgaard (25 Jan 1554, Holmgaard, Skodborg, Ringkøbing - 9 Mar 1621, Odden, Mygdal, Vennebjerg, Hjørring),
Thomes Maltesen Sehested, til Bækmark og Tanderup (2 Feb 1555 - btw 1608-1609),
Lisbet Maltesdatter Sehested (19 Apr 1556 -22 May 1600, Skivehus, Skive, Hindborg, Viborg),
Claus Maltesen Sehested, til Højris (29 Aug 1558 - 4 Apr 1612, Arensburg Slot, Saaremaa, Estland),
Birgitte Maltesdatter Sehested (22 Feb 1560 - 1594),
Maren Maltesdatter Sehested (25 Aug 1561, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing - 9 Nov 1600, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg),
Jens Maltesen Sehested (d. 1563, Gudum Kloster, Skodborg, Ringkøbing),
Jens Maltesen Sehested, til Boller (28 Jan 1563 -17 Jan 1586, West-Friesland, Noord-Holland, Nederlandene).

Notater:

Gift med Christoffer Galde, til Aaby (aft 1503 -1555).
Børn i ægteskabet: Lisbet Christoffersdatter Galde, til Nygaard (d. 1616),
Tønne Galde, til Aaby og Nygaard (d. bef 1571).

Notater:

Gift 5 Sep 1557, Aarhus Bispegaard, med Laurids Skram (Fasti), til Hastrup (9 Jun 1530 - 6 Oct 1587, Hastrup, Thyregod, Nørvang, Vejle).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) (11 Jan 1563, Viborg Købstad -13 Nov 1600, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) (10 Feb 1564, Tjele Gods, Sønderlyng, Viborg - bef 7 Jun 1623).

Lisbet blev gift med Jens Truidsen Ulfstand, til Vemmetofte den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Jens (søn af Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup og Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup) døde den 29 jul. 1566 i på Havet; blev begravet i 1566 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1634, København; Lensmand; Adresse:
  Københavns Slot, København K
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1645; Viceadmiral
• Titel: 1648; Ridder
• Beskæftigelse: 1651, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1: 23 Jul 1626, Odense, med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt (10 Oct 1606, Mariager Kloster, Onsild, Randers - 25 Feb 1632, Skarholt Slot - Skarhult, Froste, Skåne, d. i barselsseng, begr. Roskilde Domkirke).
Børn i ægteskabet:
Børge Trolle (26 May 1627, Holsteinborg Slot, Vester Flakkebjerg, Sorø - btw 29-30 Jun 1635, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø),
Hr. Corfitz Trolle, til Sandholt og Steensgaard (17 Mar 1628, Vallø Slot, Bjæverskov, Præstø - 21 Mar 1684, København),
Lisbet Nielsdatter Trolle (13 Nov 1629 - 19 Jun 1635, Odense Købstad),
Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg (1 Feb 1631, Skarholt Slot, Skarhult, Froste, Skåne, Sverige - 13 Nov 1687, Brahetrolleborg Slot (Rantzausholm), Sallinge, Svendborg; gift 18 May 1656, Odense, med Manderup Brahe, til Torbenfeld (20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; søn af Mette Jakobsdatter Rosenkrantz (1603 - 1646; se denne) og Otte Pedersen Brahe (1582 - 1642)).

Levned:
"Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg)

Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia.

Beskæftigelse:
1641 Lensmand i Roskilde Len. 1656 Lensmand i Akershus Len.

Beskæftigelse:
Rigsviceadmiral. Afskediget 1651. I 1643 Generalproviantkommissær.

Niels blev gift med Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte den 16 okt. 1636. Helle (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose (Sunds H.), var til 1577 edelknabe hos kurfyrst August af Sachsen, krævede 1602 sin broder Børge dømt til at betale en anpart i en korruptionsforpligtigelse, som de havde påtaget sig over for Hans Speil, tjente 1611 under krigen, købte 1621 Vandstad (færs H.) af Bjørn Mormand, solgte 1625 Blistrup på Mors til Thomes Kaas, ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne." (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe den 26 jul. 1584 i Ystad, Skåne, Sverige. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg, til Skjoldemose og Lindsted) blev født cirka 1560 i Høgested, Skåne, Sverige; døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Ørup og Sønderskov (Malt H.), købt 1600, som efter hans død blev solgt til Thomas Juel, fik 1578 Kongens anbefaling til Ritmester Dietrich Maltzan, der skulle oplære ham til Ryttertjeneste, blev 1588 indbudt til Frederik 2.'s begravelse og 1596 til kroningen af Christian 4., nævnes ved Hyldingen 1608." (Holbek & Brun)

Børge blev gift med Margrethe Pallesdatter Juel den 9 aug. 1584 i Viborg, Nørlyng, Viborg. Margrethe (datter af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Mogens Pallesen Juel den 23 sep. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Mogensen Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 15 jan. 1548 i Staby, Ulfborg, Ringkøbing; døde den 30 apr. 1605 i Nørlyng herred, Viborg; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 9 Aug 1584 på Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg med Eiler Jacobsen Brockenhuus, til Damsbo, Nakkebølle og Hellerup (29 Jan 1548, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - aft 15 Oct 1602, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 30 Sep 1585, Damsbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg),
Karen Eilersdatter Brockenhuus (f. og d. 26 Nov 1586, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: 1588; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1592; Lensmand

Notater:

Gift 9 Oct 1597, Odense, med Rigborg Hansdatter Lindenov (8 Dec 1577 - 1633).
Børn i ægteskabet: Jens Bille, til Billesholm og Årup (5 Apr 1599 - 1645),
Hans Bille, til Jungetgård (8 Jul 1601, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 1672),
Karen Steensdatter Bille (aft 1597 - aft 1651),
Rigborg Steensdatter Bille (aft 1597 - Nov 1648, Landskrona, Skåne, Sverige).

Levned:
"Rejste en tid med præceptor Jacob Svanning i Europa, opholdt sig i Basel 1583 (19. maj), i Geneve 1584, i Orleans 1584 (26. sept.), 1585 (28. sept.) pas til Italien, 1586 (27. sept.) i Basel, 1586 (6. nov.) i Padua, 1586 (13. nov.) i Siena, 1587 (2. juni) i Konstantinopel, 1587 i Jerusalem og Padua, 1588 i Lübeck, 1588-1595 sekr. i kancelliet og benyttedes da gentagne gange på diplomatiske sendelser, bl.a. 1593 (18. aug.) m. kreditiv til kongen af Skotland, afleverede 26. april dette sammen m. Niels Krag, 1592 lensmand på Nonne kloster, 1596-1601 forlenet m. Tureby, 1601-1613 m. Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige m. Romsdalen, men mistede sine len på grund af sine uheldige forhold under Kalmarkrigen. Han afværgede ganske vist et angreb på Trondheim fra den flamske oberst Jan van Munkhoven, der imidlertid uhindret slap gennem Jæmtland, for denne og andre forsømmelser dømtes han på herredagen 1613, måtte betale en stor bøde, hvorved hans kår forringedes meget, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87), var salmedigter og en lærd mand, der ejede en stor bogsamling, død okt. 1629, arvingerne fragik arv og gæld." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Salmedigter. Den Danske Salmebog nr. 497: Jeg råber fast, o Herre:
1
Jeg råber fast, o Herre,
af dybsens nød til dig,
du vil mig nådig være
og gerne høre mig;
dit øre du nedbøje,
når jeg min bøn frembær',
og mærk udaf det høje,
hvad min begæring er.

Beskæftigelse:
1592 på Nonne kloster, 1596 - 1601 Tureby, 1601 - 1613 Trondheim, Hærjedalen og Jæmtland, 1604 tillige Romsdalen.

Notater:

Gift 3 Aug 1595, Gjorslev Gods, Holtug, Stevns, Præstø, med Ellen Vincentsdatter Juel (c. 1572 - 27 Jun 1619).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (30 Jul 1596 - 7 Sep 1596),
Lisbet Jensdatter Bille (22 Aug 1597 - 5 Dec 1597),
Vincents Bille, til Gjorslev og Valbygård (18 Aug 1599, Vrejlev Kloster, Børglum, Hjørring - aft 1662),
Karen Jensdatter Bille (25 Aug 1601 -1617),
Else Jensdatter Bille (4 Jan 1602 -19 Jun 1603),
Steen Bille (aft 1595 - aft 1619),
Lisbet Jensdatter Bille (aft 1595 - Nov 1630, Rotterdam, Nederlandene),
Ove Bille (aft 1595 - 1626, Slesvig- Holsten),
Rønnov Bille, til Sandbygård (2 May 1608, Juellinge, Hellested, Stevns Præstø -1657, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Løjtnant

Notater:

Gift 13 Oct 1594, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg, med Susanne Eilersdatter Brockenhuus, til Nakkebølle (3 Aug 1575, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg - 1606).
Børn i ægteskabet: Karen Bille, til Hvidkilde (30 Apr 1598, Hvidkilde Gods, Egense, Sunds, Svendborg - 20 May 1670, Engelsholm Slot, Nørup,Tørrild, Vejle),
(Ukendt) Bille (1 Jul 1599, - 1 Jul 1599),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bill (f. 4 Aug 1600),
(Ukendt) Marqvardsdatter Bille (7 Sep 1602 - bef Oct 1602),
Eiler Bille, til Nakkebølle (6 Jan 1604, Hvidkilde Gods, Egense (Sunds H., Svendborg - 8 Oct 1649, Nakkebølle Gods, Aastrup, Sallinge, Svendborg).

Levned:
"Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1612 - 1616 Odensegaard, siden i 12 år Rugaard.

Beskæftigelse:
1624 - 1627 v. den fynske Adels Rostjeneste.

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Søløjtnant

Notater:

Gift 6 Nov 1597, Malmö, Skåne, Sverige med Sophie Jørgensdatter Munk (Lange) (f. aft 1564).
Børn i ægteskabet: Jens Bille (f. aft 1597),
Jørgen Bille (f. aft 1597),
Anne Henningsdatter Bille (17 Apr 1599 - 10 Jun 1654),
Karen Henningsdatter Bille (f. aft 1597 - c. 1627),
Dorte Henningsdatter Bille(f. aft 1597 - aft 1639).

Levned:
"Til Vrejlevkloster, som han solgte -, opdraget sammen m. prinsen (Christian 4.), hjemkaldt fra Sorø 1585 (9. april), studerede 1590 i Helmstedt samtidig m. hertug Ulrik, opholdt sig her 1590 (6. okt.), rejste 1593 udenlands, blev 1595 gjort værgagtig af prinsen, var 1610 skibsløjtn., boede 1614 i Ålborg, død 1615 samme sted, arvingerne fragik arv og gæld, jfr. oversigt II (DAA 1985-87)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Lensmand

Notater:

Gift 2: 19 Sep 1641, Odense, med Karen Tagesdatter Krabbe af Østergaard, til Vemmetofte (29 Apr 1597, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 14 May 1662, Køge Købstad, Ramsø, Roskilde).

Levned:
"Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge, Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630) og Mette Grubbe, fødtes paa sin Fædrenegaard 9. Maj 1586. Da et Par Aars Skolegang paa Herlufsholm havde overtydet Forældrene om hans ringe Lyst til Bogen, anbragtes han først hos Kansleren Christian Friis til Borreby, og derefter sendtes han til Nederlandene, hvor han paa 8. Aar gjorde Krigstjeneste paa Generalstaternes Side. I Anledning af Bruddet med Sverige blev han 1611 kaldt hjem og fik overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20 med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm. Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R., at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige, Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn, men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV, der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller. Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret 1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde været med at frifinde en af herremanden anklaget Præst. En med paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R. kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa Blodet sprang ham ud af Næse og Mund, og derpaa Biskoppen, blodig som han var, rejse til Kjøbenhavn – tro det, hvem der vil! – og fremstille sig for Kongen, som strax befalede Voldsmanden tiltalt. Da Herredagen imidlertid lod denne slippe med en Bøde af 1000 Rdl., skal Kongen have udbrudt, at havde han haft saa mange Svogre i Retten som H. R., var der vel fældet en anden Dom. Der synes dog ikke at være blevet fældet en virkelig Dom, men Sagen er vist bleven bilagt i Mindelighed, og H. R. har i Henhold til den trufne Aftale betalt en Bøde. Disse Penge – Angivelserne svinge mellem 1000 og 3000 Rdl. – skjænkede Kongen til den af ham 1630 funderede Frederiksborg Skole, og hvis de, som det paastaas, have foranlediget Skolens Oprettelse, har H. R.s Ørefigen faaet vidtrækkende Følger.
Kunne disse nu kun indirekte tilskrives H. R., og maa Scenen i den Skaanske Bispegaard, hvor utroværdig Skildringen af dens Enkeltheder end er, staa som et utiltalende Exempel paa Adelens Overmod og Mangel paa Dannelse og vise H. R. som en under Paavirkning af stærke Drikke hidsig Natur, bør det paa den anden Side anføres, at han har vist sig godgjørende ved bl. a. at stifte flere Hospitaler (Fattighuse). Han kunde gjøre dette, thi med rette bar han Tilnavnet «den rige». Foruden Glimminge i Skaane ejede han Demmestrup (som han i Begyndelsen skrev sig til), Claustrup og Skotterup i Halland, Egholm og Vemmetofte i Sjælland, Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup paa Fyn, Landting i Jylland. I sit Dødsaar anslaar han sit Jordegods til over 4000 Tdr. Hartkorn.
H. R. var gift 1. (3. Juli 1614) med Lene Gyldenstjerne (f. 17. Maj 1588 d. 30. Jan. 1639), Datter af Mogens G. til Bjersgaard, 2. (19. Sept. 1641) med Karen Krabbe (f. 29. April 1597 f 14. Maj 1662), Datter af Tage K. til Jordbjærg (IX, 402) og Enke efter Johan Friis til Ørridslevgaard (V, 433). Hans andet Ægteskab var barnløst. (H. Michelssøn, Ligpræd. ov. H. R. (1649). Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 159 ff. Danske Mag. V, 22 ff. Nye Danske Mag. II, 289 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V, 31 ff. 607 f. (C. F. Bricka)." (DBL 1. udg)

"til Landting, Glimminge, Esperød (Herrestad h., købt ca. 1639), Skotterup, Perstorp og Demmestrup (alle i Høgs h., købt ca. 1620-1630), Claustrup (Tønnersø h.), Vemmetofte, Egholm, Torup, Skjoldemose og Bramstrup (Åsum h., købt 1632), takseret jf. oversigt II. - Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". Gik 1602-1603 i Herlufsholms skole, var dernæst hos kansleren Christian Friis, tjente 8 år i Nederlandene, deltog i Kalmarkrigen m. et selvhvervet kompagni, 1614-1617 lensmand på Roskildegård, 1617-1620 på Halmstad, 1620-1625 på Laholm, 1621 ritmester ved rostjenesten, 1625-1645 lensmand på Bornholm, som han 1645 overgav til svenskerne og blev derfor tiltalt, men frifundet 1646, blev iøvrigt trods sin rigdom aldrig rigsråd muligvis p.g.a. en strid m. Lundebispen Mads Jensen Medelfar. Var meget interesseret i jordbrugsforhold, og var desuden en gavmild donator til mange forskellige formål bl.a. til et alderdomshjem ved Glimminge og til Vallby kirke." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1614-1617: Roskildegaard, 1617-20: Halmstad, 1620-1625: Laholm, 1625-1645: Bornholm.

Død:
Begravet i Nyborg Kirke (Vindinge, Svendborg).

Begravet:
Epitaf afbildet.
"Epitafium (fig. 303), 1649, over Iohan (Johan) Friis til Ørritzsløf (Ørridslev), kgl. befalingsmand på Tranekær Slot, †1635 på Løgtved, »i hans alders 50 aar«, samt Holger Rosenkrantz til Glimming (Glimminge), kgl. befalingsmand på Hammershus, †1647 i Odense, »i hans alders 61 aar«, med deres hustruer Lene Gyllenstiern (Gyldenstierne), †1640 på Demmestrup, »hendes alder(s) 51 aar«, og Karen Krabbe, †<14. maj> 16<62>, »hendes alders <65> aar«. Af indskriften fremgår, at Holger Rosenkrantz og Karen Krabbe var gift i seks år på nær seks uger, samt at Karen Krabbe lod gravstedet indrette 1649.
Epitafium af sandsten og sort marmor (storstykkets skriftfelter), 392×348 cm, indskrift med fordybede versaler. Storstykkets skriftfelt, hvorpå personalia, er indsat i en bred ramme med de afdødes anevåbener arrangeret i to bånd (i alt 64 våbener), der udgår vandret og lodret fra fire hjørnefelter med indskrift, således øverst tv. »Holger Rosenkrantz 8 fæderne oc møderne wab(en)«, øverst th. »Iohan Friis 8 fæderne oc møderne waben«; nederst tv. »F(ru) Lene Gyilenstiern 8 fæde(rne) oc møderne
waben« og nederst th. »F(ru) Karen Krabbes 8 fæderne oc møderne waben«. Våbenrækkerne er inddelt i felter af 2×4 våbener, adskilt i de vandrette flanker af lodrette bånd, i de lodrette flanker af vandrette, rektangulære plader. ... Monumentet krones af et brudt gavlstykke med tværovalt skriftfelt med et vers: »I reyser till ded rete fæderneland/ oc lader mig i en sørgelig stand/ I lefver vdi den gledelige sall/ mens ieg i denne iammer dall«." (Danmarks Kirker).

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1616; Lensmand
• Beskæftigelse: 1620; Generalkrigskommissær
• Beskæftigelse: 1620; Rektor
• Titel: 1633; Ridder

Notater:

Gift 1: 1 Sep 1616 med Helvig Frantzdatter von Rantzau (May 1600 - 23 Jun 1618). Børn i ægteskabet: Mette Pallesdatter Rosenkrantz (21 Jul 1617 - 31 Aug 1631),
Frands Rosenkrantz (21 jul 1617 -24 Jul 1617),
Frands Rosenkrantz (8 Jun 1618 - bef 1619).
Gift 2: 30 Jun 1622, København, med Elisabeth Olufsdatter Rosensparre (2 Nov 1592, Skarholt Slott, Froste, Skåne, Sverige - 31 Dec 1627, Vordingborg Købstad).
Gift 3: 15 Sep 1629, Køge, Købstad med Lisbeth Jørgensdatter Lunge (Dyre) (2 Feb 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted - 7 Jan 1659, København). Børn i ægteskabet: Axel Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, til Bramsløkke (27 Apr 1631 - 28 Sep 1657),
Mette Pallesdatter Rosenkrantz, til Lungholm og Rosenlund (17 Apr 1632 - 4 Apr 1665, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers),
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, til Krenkerup (15 Feb 1633, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - 21 May 1677),
Rosenspar Rosenkrantz (f. aft 1629),
Lunge Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629),
Jørgen Rosenkrantz, til Krenkerup (12 Jan 1637 - 12 Aug 1660, Venezia, Italien),
Sophie Rosenkrantz (f. aft 1629),
Helvig Rosenkrantz (f. aft 1629).

Levned:
"til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1616-1632 på Vordingborg og Jungshoved, 1629-1642 på Ålholm og Nykøbing.

Beskæftigelse:
1620-1630: Skoleherre på Herlufsholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1621; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Glimminge - rejste udenlands m. præceptor Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Hofjunker 1621 - 1625

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Rosenkrantz. Margrethe (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født efter 1599; døde før 13 mar. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 31 Mar 1611, København, med Henrik Huitfeldt, til Berritsgård (6 Mar 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge - 29 May 1652, Landskrona, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, til Hagestedgaard (12 Dec 1615, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 22 Jan 1638, Landskrona, Skåne, Sverige),
Mette Huitfeldt (2 Feb 1617 - 12 Aug 1633, Landskrona, Skåne, Sverige),
Anne Huitfeldt (aft 1617 - 1627),
Øllegaard Henriksdatter Huitfeldt, til Berritsgaard (16 May 1622, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige - 11 Mar 1655, Lillö Slott, Gers, Skåne, Sverige).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1623; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker

Notater:

Beskæftigelse:
"Drog til udlandet m. Jens Clausen Parehus, opholdt sig 31. maj 1613 i Leiden og samme sted 28. juni 1615, hvor han studerede, 1621 (19. juli) Paris, 1623-1624 kancellisekr., 1624-1625 hofjunker, faldt 1626 i Kejserkrigen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1674; Amtmand

Notater:

Gift 1: 16 Dec 1662 med Anne Cathrine Budde (8 Jan 1619, Tøllist, Saaremaa, Estland - 6 Aug 1665, København).
Gift 2: 17 Mar 1668 med Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Anna Catharina Vind (1669, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1745, Ås, Akershus, Norge),
Jørgen Vind, til Amdrup (aft 1668 - 20 Feb 1712, Stade, Niedersachsen, Tyskland).
Gift 3: 10 Jul 1671 med Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688).
Børn i ægteskabet: Ove Bielke Vind (c. 1673, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 1705),
Friderich Christian Vind (c. 1676 - 1 Mar 1707, København),
Holger Vind, (aft 1671 - bef 13 May 1711),
Jakob Vind, (f. aft 1671),
Henrik Vind, (aft 1671 - 16 Jan 1697, Voergaard Slot, Voer, Dronninglund, Hjørring),
Else Marie Vind (1683 - 23 Apr 1720, Hillerød Købstad),
Regitze Margrethe Vind (c. 1685 - bef 1711).

Levned:
"Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Viceamtmand og s.å. amtmand,Trondhjem Amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Oberst

Notater:

Gift 28 Aug 1671, Paarup Kirke, Odense, med Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).
Børn i ægteskabet: Christian Vind (c. 1675 - 15 May 1704),
Ulrich Friderich Vind, til Vernø Kloster (1679 - 1706),
Jørgen Vind, til Vernø Kloster (c. 1683 - bef 9 Feb 1714),
Charlotte Amalie Vind (aft 1671 - 1724, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).

Levned:
"Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lang militær karriere startende som kornet i 1657.

Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

Notater:

Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

Begravet:
Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
• Titel: Baron
• Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1651; Lensmand
• Beskæftigelse: 1661; Forfatter
• Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
• Titel: 1671; Etatsråd

Notater:

Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

Levned:
"til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

Beskæftigelse:
Apostelgodset i Norge

Beskæftigelse:
Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

Titel:
samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1648; Ritmester
• Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1663; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1648 - 1651.

Beskæftigelse:
1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

Beskæftigelse:
1663-1671 over Lundenæs amt.

Begravet:
Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

Notater:

Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

Levned:
"til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Margrethe blev gift med Hans Heinrich Ermandinger den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Hans (søn af Henning Ermandinger og Cecilie Hansdatter von Rochow) blev født i 1681; døde i sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1742 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 18 Nov 1711, Kirke Flinterup, med Jacob Hjort, til Bonderup (d. 12 May 1761). Skilsmisse 1726.

Levned:
"Pernelle Trolle, døbt 1. Aug. 1694 i Venslev, d. i Fosie i Skaane, begr. i Brønshøj Kirke; g. 1° 18. Nov. 1711 i Flinterup m. Justitsraad Jakob Hjort i Bonderup, d. 12. Maj 1761, skilt 1726, 2° m. Sognepræst til Fosie og Lokkarp i Skaane Justus Christopher Muhrbeck, f. 1704 i Carlskrona, d. 1758." (Trolle)

Død:
d. bef ægtefællen.

Pernille blev gift med Justus Christopher MuhrbeckHelsingborg, Skåne, Sverige. Justus blev født i 1704 i Karlskrona, Blekinge, Sverige; døde i 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Liesse Andersdatter Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift

Levned:
"Liszbet (Elisabeth, kaldet Liesse) Trolle, døbt 29. Maj 1696 i Venslev, 1715 indskrevet i Roskilde Kloster, d. 10. Marts 1728 paa Hjørnet af Nørregade i „Blasen“ paa GI. Torv, bisat 18. Marts 1728 i Frue Kirke i Kjøbenhavn." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster. Ligeså KB ved død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rise Sophie Trolle
• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Rise ( Regitze) Sophie Trolle, f. 18. Sept. hjemmedøbt 22. Sept. 1699 i Venslcv, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, d 24. Marts 1721, begr. i Roskilde Domkirke." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Notater:

Ugift.

Levned:
"Helle Trolle, f. 21. Sept., døbt 22. Sept. 1700 i Venslev, var forlovet med Major Pohl, men d. før Brylluppet 15. Juni 1728 i Roskilde Kloster, begr. i Domkirken." (Trolle)

Død:
Kan være den unavngivne frøken Trolle, som blev begravet 23 Jun 1728 i Roskilde Domsogn. Her reg. for Anne Catrine Trolle, som boede på jomfruklosteret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1715, Roskilde, Sømme, Roskilde

Notater:

Ugift.

Levned:
"Anne Chatrine (Trine), Trolle, døbt 27. Maj 1702 i Venslev, 1715 indskreven i Roskilde Kloster, t 29. Juni 1728 i Roskilde." (Trolle)

Bopæl:
Indskrevet i Roskilde Adelige jomfrukloster.

Død:
Måske Anne Catrina, som var den tredje af døtrene i jomfruklosteret. Navn mangler i KB.

Begravet:
d. 23 Junii Af Jomfrue-Closteret nedsat om Aftenen ved 8 Slet udi [indskud fra margen: deris Begrafvels.] Freuken Trolle, blef betalt for Grafvens Aabning otte Rixd. Cedler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Notater:

d 19 November hr Oberst leutnant Anders Trollis Søn Frederich

Levned:
"Frederich Trolle, døbt 19. Nov. 1704 i Venslev, Ejer af Ørumgaard (Bjerge H.) og Randrup, 9. Marts 1720 Landkadet, 11. Okt. 1723 karakt. Fændrik og Afsked, 5. Sept. 1738 Kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale Rg. m. Kaptajns Karakter, 23. Sept. 1750 virkelig Kaptajn, 2. Maj 1753 Tertsmajor, 3. Dec. 1755 Premiermajor, d 10. Marts 1765 i Vejle; g. 29. Aug. 1723 i Nørre Søby m. Edele Dorte Nielsdatter Krag, f. 1698, d 7. Juni 1781 i Ringkjøbing, hvor hun allerede boede 1763. 26. Jan. 1731 kgl. Konfirmation paa deres Forskrivelse." (Trolle)

Beskæftigelse:
1720 landkadet, 1723 karakter fænrik og afsked, 1738 kaptajnløjtnant ved sønderjyske nationale regiment med kaptajns karakter, 1750 virkelig kaptajn, 1753 tertsmajor, 1755 premiermajor.

Frederik blev gift med Edel Dorte Krag, af Jylland den 29 aug. 1723 i Nørre Søby, Åsum, Odense. Edel blev født cirka 1698; døde i 1781; blev begravet den 7 jun. 1781 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]