Ragnhild Erlingsdatter Kviden, af Norge

Notater:

Fødsel:
Datter af lendermann Erling av Kviden (d. aft 1185, Kviden, Valdres, Norge) og (Ukendt).

Familie/Ægtefælle/Partner: Bård Guttormson, på Rein. Bård blev født cirka 1150; døde den 3 apr. 1194 i Bergen, Hordaland, Norge; blev begravet i 1194 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingebjorg Baardsdottir

Notater:

Levned:
"Ingeborg Bårdsdatter av Rein var hertug Skule Bårdssons (1189 – 1240) søster. Hun ble gift med lendmann Alv Erlingsson av Tornberg (ca. 1190 – ca. 1240). Sønnen deres var lendmann Erling Alvsson (ca. 1230 – 1283)." (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Alv Erlingsson. Alv blev født cirka 1190; døde cirka 1240. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1277; Baron

Notater:

Levned:
"Erling Alvsson (ca. 1230 – 1283) var lendmann og baron fra 1277. Han tilhørte den mektige Tanbergslekten med setegård på Tanberg (Tornberg) på Ringerike. Han var sønn av lendmannen Alv Erlingsson (eldre) og Ingeborg Bårdsdatter som var Skule Bårdssons søster. Faren deltok som en av Skules nærmeste i opprøret mot Håkon Håkonsson. Det forhindret likevel ikke at Erling slo seg opp som en av rikets mest innflytelsesrike lendmenn etter farens død.
Erling deltok i Magnus Lagabøtes bryllup med Ingeborg Plovpenningsdatter, og den påfølgende kroningsseremonien i Bergen i 1261. I 1263 deltok han som en av de ledende lendmennene på Håkon Håkonssons skottetog. Han kjempet ved slaget ved Largs og var ved kong Håkons side da han døde på Orknøyene samme vinter. Sammen med lendmannen Andres Plytt førte Erling skipet med kongens lik tilbake til Bergen våren 1264.
Det var likevel under Magnus Lagabøte han fremstår som mest innflytelsesrik, de to kan ha vært personlige venner. Han opptrer ved konges side i flere dokumenter og garanterte sættargjerden i Tønsberg på kongens side i 1277.[1] Etter kong Magnus` død i 1280 var han en av baronene som uttøvde den kongelige antikirkelige politikken som gjorde at Eirik Magnusson fikk tilnavnet "Prestehater".
Erling ble lendmann i 1261, og i 1275 fikk Erling den lukrative sysselmannsstillingen i Borgarsyssel og holdt hovedsakelig til i Sarpsborg i resten av sin levetid.[2] Da kong Valdemar Birgersson av Sverige måtte flykte fra riket sitt i 1276, etter at broren, Magnus Birgersson (senere Ladulås) hadde gjort opprør, flyktet han til Sarpsborg og fikk Erlings beskyttelse.[3] Senere deltok Erling sammen med sønnen, Alv Erlingsson (yngre) i forhandlingene mellom de to brødrene.[4]
rling må ha hatt en sterk selvstendig stilling som sysselmann. Da han døde i 1283 arvet nemlig sønnen Alv (den såkalte Mindre Alv stillingen hans, noe som egentlig gikk imot rikets lovverk." (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristin. Kristin og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingebjorg Erlingsdottir
• Også kaldet: Ingebjørg Tannberg

Familie/Ægtefælle/Partner: Tore Haakonson. Tore blev født skønnet 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erling Vidkunsson. Erling (søn af Vidkun Erlingsen Bjarkøy og Gyrid Andresdatter, af Stodreim) døde i 1355. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Marteinsson Sudreims-Ätten, til Sudreim. Jon (søn af Martin Magnusson Sudreims-Ätten) blev født skønnet 1325 i Sørum, Akershus, Norge; døde cirka 1405 i Rom, Roma, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Olav Haakonson, til Nesøya. Olav døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gudrun Alvsdatter Bolt
• Også kaldet: Gudrun Olafsdatter Kjælingsmule

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erlend Eindrideson Losna-Ætten, til Losne. Erlend (søn af Eindride Erlendson Losna-Ætten) blev født cirka 1400; døde cirka 1452. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller. Holger (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde før 13 mar. 1496 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1513; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1514; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
1514 høvedsmand på Akershus

Beskæftigelse:
1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Otte blev gift med Margrethe Gans i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Caspar Gans og Anna von Maltzahn) døde den 29 sep. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]