Günzel von Hagen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Günzel I. von Hagen, Graf von Schwerin
• Titel: Greve

Notater:

Levned:
"Gunzelin von Hagen, auch Gunzelin I. (* zwischen 1125 und 1130; † 18. Juni 1185), war der erste Graf von Schwerin nach der Eroberung des Abodritenlandes durch Heinrich den Löwen.
Gunzelin stammt wahrscheinlich aus der edlen Familie von Hagen, deren Name von der untergegangenen Burg Hagen im braunschweigischen Amt Salder stammt und die bei Wolfenbüttel und Hildesheim viele Güter besaß. Er soll Heinrich dem Löwen bei Kämpfen gegen die Abodriten als Burggraf von Dahlenburg Hilfe geleistet haben. Dafür spricht, dass Bischof Bogufał II. von Posen Gunzelin als nobilis vir de Dalewo alias de Dalemburg bezeichnete. Nachdem sich Gunzelin in den Kämpfen ausgezeichnet hatte, setzte Heinrich der Löwe im Jahr 1160 seinen vertrauten Ministerialen als ersten Grafen von Schwerin ein. Neben der wiedererrichteten Burg Schwerin erhielt Gunzelin auch die Burg Ilow. Er war der wichtigste von Heinrichs neu im Abodritenland eingesetzten Lehnsleuten. Helmold von Bosau bezeichnete ihn daher als „praefectus“ des Abodritenlandes.
1164 rechtfertigte Gunzelin das in ihn gesetzte Vertrauen des Löwen, als er in schwierigster Situation die Burgen Ilow und Schwerin gegen das Heer des Pribislaw verteidigen konnte, bis der Herzog die Lage wieder herstellte. In der schon verloren geglaubten Schlacht bei Verchen gelang es ihm, die Truppen Pribislaws und der pommerschen Fürsten zu schlagen. Die Christianisierung des neu eroberten Landes wurde durch den Bischof Berno im Schutz von Gunzelin vorangetrieben.
Als Pribislaw 1167 das Abodritenland als herzogliches Lehen zurückerhielt, wurden die Burg Schwerin und ein umfangreiches dazugehöriges Gebiet ausgenommen. Dieses Gebiet blieb Gunzelin und seinen Nachfahren als Grafschaft Schwerin erhalten, bis Nikolaus III. diese 1358 an Albrecht II. von Mecklenburg verkaufte.
1172 begleitete Gunzelin Herzog Heinrich den Löwen auf eine Pilgerreise nach Palästina. Als die Macht Heinrichs zerschlagen werden sollte, leistete er diesem Hilfe, die aber die Zerschlagung des Reiches von Heinrich nach der Reichsheerfahrt 1180 bis 1181 nicht verhindern konnte.
Er ist vermutlich am 18. Juni 1185 gestorben und wurde im Schweriner Dom beigesetzt.
Über die familiären Verhältnisse sind kaum Fakten bekannt. 1150 war Gunzelin noch unvermählt, muss aber kurz danach geheiratet haben, da ein jüngerer Sohn von ihm schon 1174 als Zeuge erschien. Er heiratete Oda von Lüchow († 1190). Aus der Ehe gingen fünf männliche Nachkommen hervor:
Hermann von Schwerin († 1228), von 1191 bis 1195 Gegenbischof von Schwerin
Helmold I. († 1206), von 1185 bis 1194 Graf von Schwerin
Gunzelin (Günzel) II. († um 1221), Graf von Schwerin
Heinrich von Schwerin († um 1228), genannt der Schwarze, Graf von Schwerin
Friedrich I. († 1240), von 1238 bis 1240 Bischof von Schwerin" (Wikipedia)

Titel:
Graf von Schwerin.

Familie/Ægtefælle/Partner: Oda von Lüchow. Oda (datter af Hermann von Lüchow) døde den 24 okt. 1191. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Günzel II Graf von Schwerin
• Titel: Greve

Notater:

Titel:
Günzel II Graf von Schwerin.

Familie/Ægtefælle/Partner: Oda. Oda og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Heinrich I Graf von Schwerin
• Titel: Greve

Notater:

Levned:
"Heinrich von Schwerin war der vierte Sohn des Gunzelin von Hagen, der von Heinrich dem Löwen mit der Grafschaft Schwerin belehnt worden war. Nach dem Tod Gunzelins 1185 hatte zuerst der älteste Bruder Helmold I. die Herrschaft übernommen. Als dieser sich 1194 zurückzog, übernahmen der dritte Bruder Gunzelin II. und Heinrich die Führung der Grafschaft. Nach dem Sturz Heinrichs des Löwen hatten die Dänen die Vorherrschaft im Norden des Reiches und an der südlichen Ostseeküste erlangt. Der dänische König war bestrebt, seinen Einflussbereich stetig auszubauen. So griff er 1208 in Streitigkeiten zwischen den Grafen und einem ihrer Lehnsmänner ein und vertrieb die beiden Grafen aus ihrem Besitz. Erst 1214 konnten sie, nach Leistung des Lehnseides gegenüber König Waldemar II. von Dänemark, wieder zurückkehren. Zudem wurde die Schwester der Grafen, Ida (Oda), mit dem unehelichen Sohn Waldemars, dem Grafen Niels (Nikolaus) von Halland, verheiratet, mit der halben Grafschaft Schwerin als Mitgift.
Während Heinrich sich an dem Kreuzzug von Damiette beteiligte, starben sein Bruder Gunzelin II. 1221 und, auf dem Kreuzzug, sein Schwager Niels von Halland. Waldemar II. trat als Vormund seines minderjährigen Enkels Nikolaus von Halland-Schwerin auf, bestimmte seinen Neffen Graf Albrecht II., aus dem askanischen Zweig Weimar-Orlamünde, zum Statthalter und nahm durch ihn das „halbe Amt“ Schwerin, wie in einer Urkunde vom 28. Februar 1221 bestätigt, in Besitz. Heinrich kehrte erst im folgenden Jahr vom Kreuzzug zurück. Da Verhandlungen mit dem König nichts bewirkten, fasste er einen Entschluss, der weitgehende Folgen für die politischen Verhältnisse im Norden des Reiches und für Dänemark haben sollte.
In der Nacht vom 6. zum 7. Mai 1223 entführte er Waldemar II. und dessen Sohn von der dänischen Insel Lyø, wo diese unbewacht von der Jagd ausgeruht hatten. Per Schiff gelangte er mit seinen Gefangenen an die deutsche Küste. Da Schwerin von den Dänen besetzt war, wurden Waldemar und sein Sohn zuerst in Lenzen in der Mark Brandenburg und bald darauf in der Burg Dannenberg versteckt. Nach der Rückeroberung der Grafschaft Schwerin 1225 wurden die beiden schließlich in der Schweriner Burg festgehalten.
Für die Freilassung stellte Heinrich hohe Forderungen, von denen er sich weder durch Drohungen Dänemarks noch des Papstes Honorius III. abbringen ließ. Heinrich fand Unterstützung bei Heinrich Borwin II. von Mecklenburg, dem Grafen Adolf IV. von Holstein und dem Erzbischof Gebhard II. von Bremen. Da Waldemar nicht auf Heinrichs Forderungen einging, spitzte sich die Lage zu und es kam schließlich im Januar 1225 zur Schlacht bei Mölln. Die Dänen wurden geschlagen, und Albert von Orlamünde wurde wie sein König Gefangener Heinrichs von Schwerin.
Waldemar willigte schließlich in die Forderungen Heinrichs ein, zu denen auch noch die seiner Bundesgenossen kamen. Im November 1225 wurde im Vertrag von Bardowick die Freilassung Waldemars und seines Sohnes gegen die Zahlung von 45.000 Mark Silber, die Abtretung von Schwerin und Holstein, Verzicht auf alle deutschen Lehensgebiete außer dem Fürstentum Rügen und Gewährung völliger Handelsfreiheit für die deutschen Städte vereinbart. Außerdem musste Waldemar auf Rache verzichten und drei seiner Söhne als Geiseln stellen.
Durch die Gefangenschaft Waldemars war die dänische Großmachtstellung im Ostseeraum schwer erschüttert. Das Streben nach Rückgewinnung gipfelte schließlich am 22. Juli 1227 in der Schlacht von Bornhöved. Waldemar II. wurde durch das Koalitionsheer geschlagen, der Herzog Otto von Braunschweig gefangen genommen und nach Schwerin gebracht. Waldemar war gezwungen, den Vertrag von Bardowick zu erneuern. Das dänische Großreich im Ostseeraum zerbrach.
Heinrich von Schwerin starb am 17. Februar 1228 und wurde im Schweriner Dom bestattet. Erst nach seinem Tode ließen seine Witwe Audacia und sein Sohn Gunzelin III. den Herzog von Braunschweig frei, der zuvor noch die mit Heinrich getroffenen Vereinbarungen bestätigen musste. Am 3. Dezember 1228 forderte der Papst Gregor IX. von Heinrichs Witwe die Freilassung der von ihr noch gefangen gehaltenen Fürsten. Waldemar II. hatte für die Freilassung 1230 seiner drei als Geiseln in Schwerin festgehaltenen Söhne weitere 7.000 Mark Silber zu zahlen." (Wikipedia=

Titel:
Heinrich I Graf von Schwerin.

Heinrich blev gift med Audacia von Schlawe cirka 1208. Audacia blev født mellem 1190 og 1195 i Tyskland; døde mellem 1270 og 1287 i Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ida af Schwerin

Notater:

Levned:
"Strid om hendes medgift spillede en rolle, da Valdemar Sejr blev taget til fange på Lyø 1223 af "sorte grev Henrik" af Schwerin." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Valdemarsen. Niels blev født mellem 1188 og 1199; døde før 1220. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Günzel III Graf von Schwerin
• Også kaldet: Gunzelin II. von Schwerin
• Titel: Greve

Notater:

Levned:
"Gunzelin III. war der Sohn des Grafen Heinrich von Schwerin und der Audacia. Nach dem Tode des Vaters 1228 stand der noch minderjährige Gunzelin unter der Vormundschaft seiner Mutter. Diese sicherte den Lehensbesitz der Schweriner Grafschaft. So musste der Herzog Otto von Braunschweig, der nach der Schlacht von Bornhöved in Schwerin gefangen gehalten wurde, bei seiner Entlassung dem Grafen Gunzelin die von den Braunschweiger Herzögen zum Lehen gegebenen Güter bestätigen. Alle Lehensgeschäfte dieser Zeit wurden gemeinsam von Mutter und Sohn beurkundet. Noch am 1. November 1246 beurkunden beide dem Kloster Zarrentin den ersten Grundbesitz und die Stiftung des Klosters. Bei seiner Verlobung am 30. Oktober 1230 mit der mecklenburgischen Fürstentochter Margarethe wurde der gerade volljährige Fürst Johann I. von Mecklenburg zu seinem Vormund bestimmt.
Am 21. November 1267 wurde Gunzelin III. auf Betreiben des Erzbischofs Albert Suerbeer zum Schirmherren des Erzbistums Riga gewählt, wodurch es zu einem tiefen Konflikt mit dem Livländischen Orden kam. Während Gunzelin Truppen in Deutschland rekrutierte, hielt der Orden Albert gefangen. Albert Suerbeer wurde gezwungen, die Autorität des Ordens anzuerkennen. Bei seiner Visite in Riga besuchte Gunzelin wahrscheinlich auch das Kloster Dünamünde, dem er bereits 1235 Landbesitz im Dorf Siggelkow geschenkt hatte.
Gunzelin III. heiratete 1241 Margarethe von Mecklenburg († nach dem 18. August 1267), die Tochter Heinrich Borwins II. Es sind sechs Söhne, unter ihnen der Rigaer Bischof Johannes von Schwerin und zwei Töchter namentlich bekannt. Nach dem Tode Gunzelins III. 1274 teilten seine Söhne Helmold und Nikolaus 1282 ihr Erbe. Helmold III. erhielt Boizenburg, Wittenburg und Crivitz (Linie Wittenburg-Boizenburg) und Nikolaus I. Schwerin, Neustadt und Marnitz (Linie Schwerin).

Günzel blev gift med Margarete von Mecklenburg i 1241. Margarete (datter af Heinrich Burwin von Mecklenburg og Christina, fra Sverige) døde efter 18 aug. 1267. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Nicolaus II greve af Halland

Notater:

Gift 2: med (Ukendt)

Levned:
"Greve af Halland, 1226 tog Kong Valdemar Sejr det schwerinske Pant i Besiddelse, hvoraf Greve Henrik af Schwerin tog Anledning til Overfaldet paa Lyø, og Kongen maatte ved sin Løsladelse af Fangenskabet fraskrive sig alt Krav paa Pantet, til Vederlag fik Nicolaus 1241 Nørre-Halland til Ejendom. Skulle ifølge DAA 1916:421 have været gift 1. med en Datter af Greve Otto af Ravensberg, hvilket ikke stemmer med oplysninger fra den Europæiske stamtavle, og heller ikke stemmer med de tidlige Grever Otto af Ravensberg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Johannesdatter. Cecilie (datter af Johannes Jakobsen og Adelheid von Dassel) døde før 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mechtild blev gift med Johannes Gans, zu Putlitz cirka 1280. Johannes (søn af Johannes Gans, zu Perleberg og Gertrud von Dannenberg) blev født før 1236; døde efter 1303. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bernhard von Dannenberg. Bernhard døde efter 1265. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Skarsholm
• Også kaldet: Jakob greve af Halland
• Titel: Greve
• Titel: 1285; Ridder
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: ml. 1290 og 1300; Falskmøntner
• Beskæftigelse: 1302; Sørøver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Jakobsen af Halland (d. aft 1313).

Levned:
"Nævnt 1267-1307, død 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H .). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år. gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplæg til forhandling 1302 var Jakob gennem 12905eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klamp (Klamp S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods.
- Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels’ og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig m ed erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til O tto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges.
Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grand i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten a f 1290’erne forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen være falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290’erne) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge.
1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad)." (Holbek & Brun)

Titel:
Greve af Halland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mechthild Putbus. Mechthild (datter af Hr. Pridbor Putbus, til Vilmnitz og Borantenhagen og Mechtild) døde efter 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gertrud Gräfin von Dannenberg
• Titel: Grevinde

Gertrud blev gift med Johannes Gans, zu Perleberg før 1264. Johannes (søn af Johannes Gans) døde før 1275. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark.
Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henning Podebusk. Henning (søn af Hr. Tetze Putbus, af Borantenhagen) døde mellem 9 jul. 1351 og 18 mar. 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Lehnsherr zu Pritzwalk, kurbrandenburgischer Oberlandmarschall und Geh. Rat." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes VII Gans

Johannes blev gift med Mechtild von Schwerin cirka 1280. Mechtild (datter af Günzel von Schwerin og Margarete von Mecklenburg) blev født i 1265. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisela van Podebuzke

Notater:

"g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning van Podebusk. Henning (søn af Hr. Borante Putbus og Catharina Starkow) blev født cirka 1310 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde mellem aug. 1387 og 4 okt. 1388; blev begravet cirka 1388 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1366; Ridder
• Beskæftigelse: 1377; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Elsabe (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1358, var 1366 ridder, solgte 1373 Strey på Rügen, kaldes 1375 Henning von Pudbus der jüngere, des Ritter Hemiinge Sohn. Var 1377 høvedsmand på Rugtved og blev da med andre danske stormænd stævnet af kejseren, kaldes 1383 "Hr. Hennink van Pudebuske de iungher olden hern Henninghes sone", solgte 1386 Belitz og Grupenhagen på Rügen, beseglede samme år sammen med drosten forliget på Vordingborg, 1388 til vitterlighed med fru Gisela og hendes sønner og 1395 forliget på Lindholm, var 1396 sendebud til Stralsund, stiftede 1396 et vikarie i kirken i Gingst, beseglede 1405 forliget i Flensborg mellem kong Erik og kong Albrecht." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Rugtved.

Henning blev gift med Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige efter 1381. Kirsten (datter af Timme Krummedige, til Tange) døde før 1404. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Levned:
"Marschall, Lensherre til Pritzwalk" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna von Dewitz. Anna (datter af Hr. Otto von Dewitz og Sophie von Wokenstedt) døde efter 1363. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mechthild Putbus. Mechthild (datter af Hr. Pridbor Putbus, til Vilmnitz og Borantenhagen og Mechtild) døde efter 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Podebusk
• Også kaldet: Hans van Putbuske
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, beseglede 1395 forliget på Lindholm, beseglede 1397 som ridder kongevalget i Kalmar, solgte samme år med sin broder Pritbern Dronningholm til dronning Margrethe, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, beseglede 1401 med fru Elne Bugge, hr. Christiern Vendelbos, fik 1407 af fru Kirstine Eriksdatter skøde på Skarsholm, som han 1408 solgte til dronning Margrethe, sluttede 1409 forlig med hr. Abraham Brodersen om hr. Jens Falks børns andel i Skjern (Middelsom herred), havde til 1410 Sønderlyng herred i pant, levede i oktober 1412." (Holbek & Brun)

Hans blev gift med Arine Kristiansdatter Vendelbo den 27 maj 1396. Arine (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Barnumsdatter Skarsholm, tilSkarsholm. Johanne (datter af Hr. Barnim Eriksen Skarsholm, Skarsholm og Ellinge) døde før 10 jul. 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pribern van Podebusk
• Også kaldet: Pritbern Podebusk
• Titel: 1395; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd
• Bopæl: 1405, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Gift 1: med Sofie (Ukendt).

Levned:
"kendt 1380-1425, - til Egholm (Voldborg H.), nævnes 1376, beseglede 1395 som ridder forliget på Lindholm og 1397 kongevalget i Kalmar, solgte samme år Dronningholm til dronning Margrethe, havde 1396 med sin broder Hans og sin moder fru Giseles og sin fætter Hennings råd, restaureret et øde kapel "auf dem Vilm" på Rügen, holdt samme år skifte og deling med nævnte sin broder om deres rügiske godser, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, solgte 1401 med sin hustrus moder fru Elne Bugge gods til kronen, købte 1409 Holmegaard (siden Kjørup) af Erik Nielsen, pantsatte 1410 grevskabet Strey til biskop Peder af Roskilde, overdrog 1416 Stralsunds råd slottet Putbus i Slotslov, til hans børn blev voksne, men indløste det atter 1425, skrev sig 1419 til Vosborg og beseglede da forbundet med kongen af Polen." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg. Ingeborg (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 15 jul. 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Borante Podebusk

Notater:

Gift med Taleke (Ukendt) (d. aft 1450). Børn i ægteskabet: Henning van Podebusk (d. aft 1450),
Witzlaw van Podebusk (d. bef 1450),
Elsebe Borantosdatter Podebusk (d. bef 1450).

Død:
"Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, solgte 1396 sammen med sin broder Pritbern gods på Rügen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Jasper blev gift med Anna von Bülow cirka 1413. Anna (datter af Heinrich von Bülow og (Ukendt) von dem Knesebeck) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Lehnsherr zu Pritzwalk, kurbrandenburgischer Oberlandmarschall und Geh. Rat." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes som enke 1428 (!), hendes arvinger førte endnu 1544 [slåfejl?] proces om hendes arvepart i Skjern; gift med Mattis Nilsen i Vindum, hvis våben var en murtinde, og med hvem hun 1437 (!) solgte gods i Hads herred til bispen af Aarhus." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Nielsen, i Vindum. Mads (søn af Niels Madsen og (Ukendt) Brandsdatter) døde efter 1437. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1414; Ridder

Notater:

Gift (trolovet 1409) med Kirsten Jensdatter Falk, til Vallø, Skjern og Bidstrup (d. aft 1446). Børn i ægteskabet: Karine Henningsdatter Podebusk,
Marine Henningsdatter Podebusk, til Bidstrup og Skjern,
Gisele Henningsdatter Podebusk (aft 1409 - aft 1494),
Elne Henningsdatter Podebusk (d. aft 1484).


Levned:
"Var 1414 ridder og kaldes da unge hr. Henning van Potbusch, delte 1419 og 1421 Vallø og Bidstrup (Hovlbjerg H.) med sin svoger hr. Oluf Axelsen (Thott), blev 1431 fanget af Hamborgerne ved Flensborgs belejring, afstod 1435 Egholm til Claus Podebusk, beseglede 14 oktober samme år i Stockholm kong Eriks forlig med de svenske, men gjorde 9 oktober 1436 i Lübeck sit testamente og bestemte deri at ville begraves i St. Cathrine Kirke med sit skjold og våben hængende ved graven, nævner deri sin hustru og børn og sin foged på Egholm, sin sårlæge etc. etc., var død i december 1442; gift med Kirsten Jensdatter Falk til Vallø, Skjern og Bidstrup, med hvem han blev trolovet 1409, hun gav 1450 gods til Mariager Kloster." (Holbek & Brun)

Notater:

Død:
Nævnt 1413.

Elisabeth blev gift med Hr. Folmer Jacobsen Lunge, til Højstrup og Ryegaard før 1408. Folmer (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og Sophie Folmersdatter) døde før 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisle Predbjørnsdatter Podebusk
• Bopæl: ca. 1436

Notater:

Gift 1: med Hans Grubendal, til Egholm (d. aft 1443).

Bopæl:
"... der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk. Gisele Podebusk blev senere gift med Jens Due, som i 1460 blev Egholms nye ejer." (Danske Herregårde)

Død:
Nævnt 1460.

Gisela blev gift med Hr. Jens Due Thott, til Krogholm efter 12 jun. 1446. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Busso blev gift med Margarethe von der Schulenburg før 1460. Margarethe (datter af Fritz von der Schulenburg og Hippolyta von Jagow) døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Levned:
"Marschall, Lensherre til Pritzwalk" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna von Dewitz. Anna (datter af Hr. Otto von Dewitz og Sophie von Wokenstedt) døde efter 1363. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Abel Mattisdatter

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm. Timme (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild) døde før 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Mattissen

Notater:

Gift med Berete Maltesdatter Galskyt (d. aft 1478). Barn:
Mette Hansdatter (d. bef 1549).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Valdemar Podebusk
• Også kaldet: Waldemar Claussen Podebusk
• Også kaldet: Woldemar van Pudbuske
• Beskæftigelse: 1495, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Foged

Notater:

Gift 1: med Anne Sophie grevinde af Gleichen.
Gift 2: bef 1500 med Agathe von Everstein (Eberstein) (aft 1480 - 1533). Børn i ægteskabet: Hippolyta Putbus (d. aft 22 Oct 1569),
Jürgen von Putbus, Herre til Putbus (d. 29 Apr 1553).

Levned:
"Herre til Putbus, nævnes 1481, var 1495 landfoged på Rügen, levede 1521." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Landefoged, Rügen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmarskal
• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Beskæftigelse:
"brandenborgsk hofmarskal" (Holbek & Brun)

Caspar blev gift med Anna von Maltzahn den 21 jan. 1500. Anna (datter af Ludolf von Maltzahn, den ældre og (Ukendt) von Hahn) døde efter 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Jasper blev gift med Anna von Bülow cirka 1413. Anna (datter af Heinrich von Bülow og (Ukendt) von dem Knesebeck) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Ingeborg blev gift med Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte den 26 maj 1510. Tønne (søn af Hr. Verner Parsberg, til Stierberg og Anne Tønnesdatter Rønnow) døde den 23 nov. 1521; blev begravet den 13 jan. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø efter 27 mar. 1522. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Judit Podebusk

Notater:

Gift 1: aft 24 Apr 1523 med Niels Lavesen Brok af Estrup, til Estrup, Vemmetofte og Barsebæk (aft 1466 - 18 Dec 1534).
Børn i ægteskabet:
Lage Nielsen Brok af Estrup, til Estrup og Vemmetofte (aft 1523 - 4 Nov 1565, Halmstad, Sverige),
Margrethe Nielsdatter Brok af Estrup (aft 1523 - aft 9 Feb 1603),
Ide Nielsdatter Brok af Estrup (f. c. 1532).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jytte blev gift med Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard før 1541. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edle Herrin zu Putlitz

Notater:

Begravet:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Domkirken i Lybæk.
Ligsten, sammen med ægtefællen i Hornslet Kirke. Afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Otte (søn af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Bosdatter Flemming) døde den 6 okt. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Busso blev gift med Margarethe von der Schulenburg før 1460. Margarethe (datter af Fritz von der Schulenburg og Hippolyta von Jagow) døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Anne blev gift med Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs i 1543. Christopher (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H., var 1546 Hofsinde, fulgte Prinsesse Anna 1548 til Sachsen, arvede Gaardstange Pant, 1547 —54 Lensmand paa Vrejlev Kloster, 1554—55 paa Krogen, 1555 paa Egebjerg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1554 Vrejlev Kloster, 1554 - 1555 på Krogen, 1555 Egebjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Andersdatter Bille. Sidsel (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 12 feb. 1566 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 mar. 1566 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe i 1563 i Hof og Slot, København, København. Lisbeth (datter af Otte Brahe, til Knudstrup og Beate Clausdatter Bille, til Allinde) blev født den 10 sep. 1545 i Svalöv, Skåne, Sverige; døde den 30 okt. 1563 i Ranum, Slet, Aalborg; blev begravet den 14 nov. 1563 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hildebrand Gyldenstierne, til Tim i aug. 1559. Hildebrand (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født cirka 1535; døde den 30 nov. 1563; blev begravet cirka 1563 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Knudsen Gyldenstierne, til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Axel (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519 i Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1542; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1559; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1567; Statholder
• Beskæftigelse: 1573; Marsk

Notater:

Gift 1: 1549 med Mette Mouridsdatter Krognos d. 26 Sep 1558 af pestagtig sygdom). Børn i ægteskabet: Margrethe Holgersdatter Rosenkrantz (d. bef 26 Sep 1558), Eline Holgersdatter Rosenkrantz (d. bef 26 Sep 1558).


Levned:
"til Boller, Rosenvold (Bjerre H.) og Stjernholm ved Horsens. 1525 (efter begge sine forældres død af pest) opdraget hos sin faster, fru Sophie hr. Axel Brahes, siden hos hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, 1532 ... [fejl] ... , ophold ved udenlandske hoffer især hos hertug Ernst af Braunschweig-Lüneburg, kom 1537 tilbage til Danmark, blev værge for sine yngre søskende og bestyrede familiens Godser, 1541 hofsinde 1542-1551 høvedsmand på Vordingborg, 1543 anfører på togtet til Sverige (Dackefejden), 1543 - 48 Hofmarskal, 1545 sendt med 500 ryttere hjælpetropper til de evangelistiske fyrster, Philip af Hessen og Moritz af Sachsen i kampene mod katolikken hertug Henrik af Braunschweig, 1548 med på Brudetogtet til Sachsen, 1551 blev han ved Skifte eneejer af Boller, hvor han havde boet siden 1648, 1551-1575 øverstkom. i Nørrejylland, ved Frederik den 2.'s kroning bar han Rigsæblet, 1559 Krigskommisær på togtet til Ditmarsken, medl. af Krigsrådet s. å., afslog tilbuddet om at blive slået til Ridder, 1560 Lensmand på Emborg, 1561-1573 på Skanderborg, 1563-1568 på Tryggevælde, Rigsråd, diplomat, Rigsmarsk." (Holbek og Brun)
Detaljeret biografi i DBL 1.

Beskæftigelse:
1542 Vordingborg Slot, 1551 Bygholm ved Horsens, 1559 Emborg (Øm Kloster) samt året efter Skanderborg Slot (samt Vor Kloster), 1562 Tryggevælde, c. 1568 også Bygholm og Skt. Hans Kloster.

Beskæftigelse:
1543 og indtil sit giftermål

Beskæftigelse:
Under Ditmarskertoget.

Beskæftigelse:
9 Dec 1567 statholder til Nørrejylland.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Både Gavmæle og epitafium afbildet.

Holger blev gift med Karen Christophersdatter Gyldenstierne, til Stjernholm den 25 apr. 1568. Karen (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 18 jul. 1544 i Husby, Vends, Odense; døde i 1613; blev begravet den 20 apr. 1613 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift Dec 1543 med Dietrich XVI. der Alte Qvitzow (1472 - bef 6 Oct 1549). Børn i ægteskabet: Otte Qvitzow (1543 - 17 Oct 1565, Vittskövle Slott, Kristianstad, Skåne, Sverige),
Kjøn Qvitzow (aft 1543 - begr. 28 Apr 1597, Hornslet Kirke, Øster Lisbjerg, Randers),
Christoffer Qvitzow (f. aft 1543),
Karen Qvitzow ( (f. aft 1543).

Levned:
"kom 1525 til sin mors forældre i Brandenburg og forblev der, 1569 synes hun at have været i Danmark" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Staldmester
• Beskæftigelse: 1555; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1556; Lensmand
• Beskæftigelse: 1559; Rigsråd

Notater:

Levned:
Lang og detaljeret biografi i DBL 1. Udg.
"til Arreskov (Sallinge h.), Valsømagle (Ringsted h.) og Kærstrup, som han 1573 tilbyttede sig af kronen for Valsømagle -, blev efter forældrenes død (af pest) opdraget hos sin morfar, Jesper Ganz von Putlitz i Brandenburg, tjente derefter kurfyrsten af Sachsen og hertug Ernst af Braunsenweig-Lüneburg, 1536 var han vendt hjem, måske den »Ericus Ottonis D.«, der 1546 (29. juli) opholdt sig i Rostock, 1547 atter i kurfyrstens tjeneste, fik s.a. på skifte udlagt sin oldemors rige norske arv, opholdt sig i den følgende tid på og skrives dels til Næsøen, dels til Boller, ejede desuden gods på Færøerne og på Shetlandsøerne.
1551 erhvervede han Valsømagle (ved Ringsted) og 1558 gennem giftermål Arreskov, 1554-1555 kongens staldmester, 1555 hofmarskal hos hertug Frederik på Malmøhus, 1556 forlenet m. Fuglebjerg, 1557-1560 lensmand på Varberg, 1559-1568 (15. maj) på Bergenhus, 1559 rigsråd enten ved Frederik 2.s kroning (20. aug.) eller umiddelbart efter, 1563 forlenet m. Lysekloster kvit og frit, indlagde sig stor fortjeneste som lensmand på Bergenhus, bl.a. under krigen m. Sverige.
Effektiviserede lensstyrelsen, organiserede såvel det land- som sømil, forsvar, opbyggede det såkaldte Walkendorffs tårn og Ugeledes den endnu stående hovedbygning på Arreskov, 1568-1572 og atter 1575 stiftslensmand i Odense, 1573 erhvervede Kærstrup (Valdemarsslot) og hele Tåsinge." (Holbek & Brun))

Beskæftigelse:
1554 - 1555 staldmester hod Chr. III.

Beskæftigelse:
1556 forlenet med Fuglebjerg, 1557 - 1560 på Varberg, 1559 - 1568 (15. May) på Bergenhus,

Begravet:
På Bergenhus findes ligsten (Holbek & Brun):
"Her under denne ligsten ligger begraven ærlige og velbyrdige mand, salige Erick Rosenkrantz til Kjærstrup på Taasinge, salige Otte Rosenkrantz søn af Boller, med sin kære hustru ærlige og velbyrdige fru Helvig Hardenberg til Arreskov, salige Jakob Hardenbergs datter af Sandholt, kaldede af gud ..." (dødsdatoer etc.)
Ligstenen er opsat i Rosenkrantztårnet på Bergenhus Fæstning.
Konklusionen må være, at ægteparret oprindeligt er gravsat på Bergenhus."

Erik blev gift med Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Helvig (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født den 28 mar. 1540 i Horne, Sallinge, Svendborg; døde den 14 jul. 1599 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1599 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Som 3-årig mistede hun begge sine forældre, der døde af pest, og hun blev opdraget hos sin faster, fru Sophie hr. Axel Brahes, som10-årig trolovet m. Rigshofmesterens søn, Albrecht Gøye. Efter mandens død bestyrede hun det omfattende gods med stor nidkærhed og var indblandet i flere processer." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Anne blev gift med Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg i 1538. Albrecht (søn af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1505 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; døde den 24 jun. 1558 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1558 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1552; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1555; Lensmand
• Bopæl: 1559, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers; Adresse:
  Rosenholm
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Gift 5 Feb 1559 med Dorthe Gundesdatter Lange (tre Roser) (1541, Tryggevælde, Karise, Fakse, Præstø - 9 Mar 1613, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers). Børn i ægteskabet: Otte Jørgensen Rosenkrantz (1560 - 7 Mar 1582, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Margrethe Jørgensdatter Rosenkrantz (c. 1561 - 1615),
Holger 'den lærde' Rosenkrantz, til Rosenholm og Øster Vallø (14 Dec. 1574, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers - 28 Oct 1642, København).


Levned:
"til Rosenholm (Øster Lisbjerg h.), opført 1563-1569, og Skaføgård (Sønderhald h.), oprettet 1551 -, efter forældrenes tidlige død (af pest) blev han sammen med to af sine søskende opdraget hos sin morfar i Brandenburg, Jesper Ganz von Putlitz, og siden på Børringe kloster hos sin faster, fru Sophie, Axel Brahes, gik 1534 i skole i Malmø, hvor han læste latin hos reformatoren Frands Wormordsen, blev sammen m. andre adelsbørn holdt som gidsler under Grevens Fejde, indtil den skånske adel havde hyldet greve Christoffer, derefter i skole i Ystad, studerede siden (ca. 1538) ved Kbh.s universitet, 1539 sendt til Wittenberg, 1544 kom han hjem, 1548 deltog i brudetoget til Sachsen, s.å. skrives han til Næsbygård (Tybjerg h.), til 1551 tjente hos kurfyrst Moritz af Sachsen, s.å. dannede han af to bøndergårde i Hvilsager s. Skaføgård.
1552 hofsinde, 1555-1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559-1563 på Dronningborg, 1563-1596 på Kalø, 1563 (9. juni) rigsråd og siden ofte brugt i diplomatiske sendelser, s.å. m. til at slutte forbundstraktaten m. Lübeck, 1570 deltog i forhandlingerne i Stettin, der afsluttede krigen m. Sverige, deltog i en række forhandlinger om de slesvigske hertugers lenspligt og som afsluttedes m. traktaten af 1579,1573 i Stockholm for at mægle mellem Sverige og Rusland, 1577 forhandlinger i Hamburg m. England angående Ruslandshandelen nord om Norge, 1577 stod fadder ved Christian (4.s) dåb, 1588 medl. af formynderregeringen, 1588-1592 forlenet med Svendstrup, 1592-1596 m. Tureby len, 1559 erhvervede han Holme (Øster Lisbjerg h.), der gennem mageskifter m. kronen i 1560’erne blev til Rosenholm, ombyggede og udvidede Hornslet kirke, hvor en stor del af slægten er begravet, også Skaføgård blev forøget m. en ny hovedbygning og m. gods, takseret jf. oversigt II." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1555 - 1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559 - 1563 på Dronningborg, 1563 - 1596 på Kalø, 1588 - 1592 forlenet med Svendstrup, 1592 - 1596 Tureby len.

Bopæl:
Holm vedblev at være en bondegård frem til 1559, hvor Jørgen Ottesen Rosenkrantz erhvervede sig gården, som han døbte Rosenholm. Han byttede sig til Rosenholm, idet han mageskiftede med Kronen, der havde overtaget gården ved Reformationen. ... Efter overtagelsen af Rosenholm samlede han - ved arv, køb og mageskifte - så megen jord under Rosenholm, at han med tiden blev eneejer af alle gårdene i Hornslet og Rodskov. I 1560 fik han patronatsret over Hornslet kirke, ... I 1574 fik Rosenkrantz birkeret. ..." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Optaget 9 Jun 1563.

Død:
"Endnu i Febr. 1596 deltog J. R., om end svag, i Regeringshandlinger paa Koldinghus, ... Efter Tilbagekomsten fra Koldinghus til Rosenholm maatte han gaa til Sengs; at det var Døden, der forestod, vidste alle. Hele Regeringsraadet og en Mængde adelige Venner og Slægtninge indfandt sig derfor paa Rosenholm for at tage Afsked med den gamle Cato, som alle, og ikke mindst Bønderne i Rosenholmegnen, nærede stor Hengivenhed for. Sygelejet blev dog langvarigt. Ogsaa Biskoppen i Aarhus, Jens Gjødesen, var længe tilstede paa Rosenholm og har i sin Ligprædiken givet en smuk Skildring af den gamle Hædersmands hele Liv og Færd og især af sine Samtaler med ham under hans Sygeleje. Langfredag (9. April) udaandede han, og Christi Himmelfartsdag – samme Højtidsdag, da han var født – 20. Maj 1596 stedtes han til Hvile i Hornslet Kirke. – Fru Dorthe Lange flyttede til Skafføgaard, hvor hun døde 9. Marts 1613." (DBL 1. Udg.)

Begravet:
Epitafium samt portræeer af ægteparret afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde

Notater:

Beskæftigelse:
"til Næsbyholm, 1548 hofsinde og deltog i brudetoget til til Sachsen, var endnu året efter hofsinde" (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Otto blev gift med Ide Mogensdatter Gøye, til Skærvad cirka 1550. Ide (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) blev født efter 1513; døde i feb. 1563 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet i 1563 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmarskal
• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Beskæftigelse:
"brandenborgsk hofmarskal" (Holbek & Brun)

Caspar blev gift med Anna von Maltzahn den 21 jan. 1500. Anna (datter af Ludolf von Maltzahn, den ældre og (Ukendt) von Hahn) døde efter 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]