| Levned |
- Simonsen, David Jacob, 1853—1932, Judaist, Filantrop, Bogsamler. F. 17. Marts 1853 i Kbh. (Mos.), d. 15. Juni 1932 sst., begr. sst. (Mos. Vestre). Forældre: Vekselerer Jacob S. (1821—80) og Rose Hahn (1826—69). Gift 25. Maj 1879 i Kbh. (Mos.) med Cora Salomon, f. 18. Marts 1856 i Kbh. (Mos.), d. 13. Jan. 1938 sst., D. af Silke- og Klædehandler Heyman Joel S. (1822—92) og Therese Oettinger (1820—58). S. blev Student 1870 fra det v. Westen'ske Institut og studerede derefter ved Kbh.s Universitet østerlandske Sprog under A. F. van Mehren. Allerede som 20-aarig besvarede han, samtidig med Frants Buhl, Universitetets Prisopgave over et Emne inden for den arabiske og hebraiske Syntaks og fik, ligesom Buhl, et Accessit (1874). Siden sin Skoletid havde S. dyrket de talmudiske Fag, og 1874 tog han til Breslau for at studere ved det derværende jødisk-teologiske Seminarium. Endnu inden han 1879 havde bestaaet sin Rabbinatseksamen, fik han Tilbud om et Docentur ved Seminariet. Han afslog imidlertid baade denne Gang og senere, da han blev opfordret til at overtage en ledende Stilling ved en lignende Læreanstalt i Ramsgate (nu Jews' College i London). Han foretrak at virke i Danmark, hvor han som den første danskfødte Rabbiner blev ansat ved Det mosaiske Trossamfund i Kbh. under den allerede dengang højtbedagede Overrabbiner, Professor A. A. Wolff. Efter dennes Død blev S. 1892 Overrabbiner, men allerede 1902 opgav han Stillingen. S. var en ualmindelig lærd Mand med alsidige Interesser. Hans litterære Produktion strækker sig over de mest forskellige filologiske, historiske og boghistoriske Omraader med Hovedvægten paa judaistiske Emner. Den bestaar af en lang Række mindre, til Dels ganske smaa, Afhandlinger og Indlæg spredt rundt omkring i Tids-og Lejlighedsskrifter. Blandt hans Arbejder skal nævnes »Skulpturer og Indskrifter fra Palmyra i Ny Carlsberg Glyptothek beskrevne og forklarede« (1889), som ogsaa udkom paa Fransk, samt en Række Afhandlinger i forskellige Tidsskrifter og Festskrifter: »Le Psaume XXII et la Passion dejesus« (1891), »Til Koppeindpod-ningens Historie« (1894), »Arabic Responses of Maimonides« (1900), »Hebraisk Bogtryk i ældre og nyere Tid« (1900), »Der vergessene Verbalstamm [jph] und einige seiner Derivate« (1901), »Ordenes Liv« (1903), »Min Religion og min Livsanskuelse« (1904), »ZurGeschichte der Familie Liebmann (Berlin)« (1905), »Le Pourim de Sara-gosse est un Pourim de Syracuse« (1910), »Ein Midrasch im IV. Buch Esra« (1911), »Mendelssohniana — aus Danemark« (1916), »Danemark und die Juden in Prag 1745« (1917), »Musketerens Edsaflæggelser. Et Bidrag til dansk Rettergangs Historie« (1920), »Jødiske Æventyr og Legender« (1928) og »Eigentumliche Namen« (1929). — S. var primus motor i jødiske lærde Selskaber, bl. a. i Mekize Nirdamim (De slumrendes Opvækkere), en Forening til Udgivelse af ældre hebraiske Hovedværker, i Gesellschaft zur Forderung der Wissenschaft des Judentums o. a., og han har baade videnskabeligt og materielt bidraget til et stort Antal judaistiske Værkers Tilblivelse. I Anledning af hans 70-aarige Fødselsdag udsendtes et Festskrift (1923). Den samme Alsidighed, som S.s skriftlige Arbejder udviser, præger ogsaa hans Bibliotek, som han havde tilvejebragt i Løbet af ca. 60 Aar, og som ved hans Død rummede henimod 40 000 Bind. Bogsamlingen var i egentligste Forstand et Brugsbibliotek, »svarende til hans Studier og personlige Tilbøjeligheder«. Den betydeligste Del af Samlingen bestod af Hebraica og Judaica, men den var ogsaa meget righoldig paa mange andre Omraader, som f. Eks. Memoirer, Kulturhistorie, Slangordbøger, Spørgsmaalet om Sjælens Udødelighed, de østeuropæiske Landes Historie og meget andet. Efter S.s Død kom Størstedelen af denne store Bogsamling i Det kgl. Biblioteks Eje og holdes der for de judaistiske Bøgers Vedkommende samlede under eet som Bibliotheca Simonseniana. Den Hjælpsomhed og Organisationsevne, som S. udviste paa videnskabeligt Omraade, antog endog meget store Dimensioner, naar det drejede sig om at lindre almindelig menneskelig Nød. Allerede som Rabbiner havde han udført et stort filantropisk Arbejde, men det var først efter hans Tilbagetræden, at denne Side af hans Virksomhed udfoldede sig i stadig tiltagende Grad. I Begyndelsen af Aarhundredet var han med i første Række til at organisere Hjælpen til de talrige Ofre for Jødeforfølgelserne i Østeuropa og til Emigranterne til de oversøiske Lande. Og da Verdenskrigen brød ud, kom han til at indtage en førende Stilling i det uhyre Hjælpearbejde, der blev ydet i de følgende Aar. Han oprettede Forbindelsen mellem jødiske Krigsfanger og deres Paarørende og mellem de enkelte Medlemmer af de ved Krig og Deportation splittede Familier; han var Bindeled mellem de forskellige Hjælpeorganisationer rundt om i Landene, formidlede meget store Beløb fra Udlandet til de nødlidende i de krigshærgede Lande og skaffede selv endog betydelige Pengesummer til Veje til samme Formaal. Hele dette Arbejde kulminerede i Aarene efter Krigen, da utallige Hjem og Virksomheder i Østeuropa blev gen-opbygget og endnu flere Mennesker reddet fra den værste Nød. S. var en i enhver Henseende uafhængig Mand, og dette i Forbindelse med hans retlinede Karakter og hans Hjælpsomhed vandt ham stor Respekt i de forskelligste Kredse. Som Videnskabsmand havde han sin Styrke ikke saa meget i Fremstillingen som i Viden og Kombinationsevne. — S. var Formand for det permanente Centralraad, som var blevet nedsat af Conférence universelle juive de secours og sad som ledende Bestyrelsesmedlem i en Række, baade danske og udenlandske, velgørende Selskaber. — Tit. Professor 1903. — F.M.G. 1928. —• To Malerier efter Fotografi, det ene af Max Nathan i Det mosaiske Trossamfunds Administrationsbygning, det andet i Det kgl. Bibliotek. — Litografi af Harald Jensen 1903. Bibliografi indtil 1922 (114 Numre) ved Josef Fischer i Festskrift i Anledning af Professor David Simonsens 70aarige Fødselsdag, 1923, S. 11—31. — Erindringer i 111. Tid. 4. Jan. 1903, i Allgemeine Zeitung des Judentums, LXXVII, 1913, S. 7 ff. og i Mit Hjem, IV, 1926, S. 70 ff. Louis Fraenkel i 111. Tid. 4. Jan. 1903 og 18. Marts 1923. Vald. Schmidt i Berl. Tid. 16. Marts 1923. Israeliten 17. Marts 1923 og Marts 1928. Nationaltidende 16. Marts 1923. Berl. Tid. 9., 15. og 16. Juni 1932. Dagens Nyheder s. D. og 16. Juni 1932. Politiken 9. og 16. Junis. A. Jødisk Familieblad Juli—Aug. s. A. R. Edelmann i Nord. tidskrift for bok- och biblioteksvåsen, XXIV, 1937, S (DBL, 2. udg.)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1853 - 1932 (79 år)
[2]