Navn |
Ernst Ludvig Goldschmidt |
Fødsel |
12 jan. 1879 |
Holmen, Sokkelund, København [4] |
Adresse: Holbergsgade 15, 2. sal |
- Søn af grosserer Selmar Goldschmidt (1851 - 1922) og Henriette Nathan (1852 - 1919).
|
Beskæftigelse |
ca. 1911 |
Paris, Ile-de-France, Frankrig |
Kunsthistoriker |
- Ved Vielsen: maler og kunsthistoriker, bopæl: Paris.
"Måske i erkendelse af manglende talent, gjorde Goldschmidt en stor indsats som kunsthistoriker. 1910-11 udgav han Det nye Kunstblad, og i en årrække skrev han anmeldelser og kronikker i Politiken. Desuden var han medstifter af Foreningen Fransk Kunst 1918.
Under Besættelsen flygtede han som jøde til Stockholm, hvor han skrev en monografi om Jean-Baptiste-Siméon Chardin. Andre værker fra hans hånd er Dix eauxfortes de Oluf Hartmann med tekst (1912) og Le peintre Pierre Subleyras (1925). Som et hovedværk vil hans værk om fransk malerkunst, Frankrigs Malerkunst, dens Farve, dens Historie, bind 1-6, 1914-38, med supplerende bind to i 1950 og et i 1953, blive stående.
I 1913 modtog han Oluf Hartmanns Legat for unge Malere, og 1952 blev Goldschmidt overordentligt medlem af Kunstakademiet." (Wikipedia)
|
Beskæftigelse |
før 1913 |
Kunstmaler |
- Han stod det modernistiske gennembruds malere nær, især Harald Giersing, Sigurd Swane og Karl Isakson. Sammen med Giersing blev han omkring 1910 bannerfører for en fornyet orientering mod fransk kunst. Fordybelsen i den rene form og den rene farve førte dog ikke til en opgivelse af det motiviske. Goldschmidt bibeholdt et traditionelt emnevalg med landskabet som det dominerende. Her forblev han konservativ, og det synes som om de parisiske strømninger efter impressionismen, trods hans kendskab til f.eks. Henri Matisses farveeksperimenter og tidens Cézanne-inspirerede formopfattelse, spillede en mindre rolle end hans tolkning og dybe fortrolighed med traditionen fra Antoine Watteau, Eugène Delacroix og Camille Corot. Som ung viser Goldschmidt et talent og en trang til fornyelse, som den senere produktion ikke formår at leve op til. (Wikipedia)
|
Død |
31 mar. 1959 |
Københavns Kommune, København [5] |
- Sidste bopæl samt d. i Københavns Kommune.
Ang. Rigshospitalet. Ej i KB RH.
|
Begravelse |
apr. 1959 |
Vangede, Mariebjerg Kirkegård [6] |
|
Person-ID |
I8253 |
Simon |
Sidst ændret |
7 sep. 2023 |