| Levned |
- "Nævnt 1267-1307, død 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H .). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år. gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplæg til forhandling 1302 var Jakob gennem 12905eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klamp (Klamp S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods.
- Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels’ og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig m ed erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til O tto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges.
Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grand i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten a f 1290’erne forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen være falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290’erne) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge.
1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad)." (Holbek & Brun)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- ca. 1308
