Levned |
- "Den betydeligste mand i Marstal på den tid var en skipper og kodner Hans Rasmussen.
Endnu 100 år efter vidste man at fortælle om hans anseelse, og at hertugen med sit følge logerede hos ham, når han kom til lenet. Han opkaldte sine to sønner efter hertugerne, Christian Carl og og Joachim Frederik. I 1713 forpagtede han Gudsgave Gods, men døde allerede i det flg. år, hvorefter en ældre søn, Christen Hansen havde godset i forpagtning i et par år.
Gården Gudsgave, der lå en fjerdingvej fra Marstal på lenets højeste punkt, må have været synligt vidt og bredt i de tiders træ- og hegnløse og ubebyggede egne, men svarede i øvrigt ikke meget til forestillingen om en herregård. Den bestod udelukkende af ældgamle bindingsværksbygninger. Hovedbygningen, en lille, teglhængt, enetages bygning, rummede kun to stuer, hvoraf den ene var amtsstue, til højre og venstre for indgangsdøren samt et køkken og endnu et rum. Efter en brand 1728, hvor en stor del af gårdens bygninger brændte, synes hovedbygningen dog, at være blevet noget udbygget. (Erik Kroman: Marstals Søfart indtil 1925 p. 38, (fra Jeppesen))
"At det forud havde været småt, og fiskerlejet aldeles ubetydeligt, fremgår af en indberetning fra pastor Wedel i året 1809 til den kgl. Kommission til oldsagers opbevaring, hvori det hedder ”Af oldtidens mest anseelige mænd her i Marstal taler de gamle, underrettet derom af deres fædre, endnu om en Hans Rasmussen, som udi sin tid har været en meget æret mand og måske den mest formuende her på stedet, da han levede blandt lutter fattige fiskere, der for størstedelen levede i tanghytter. Hos denne mand logerede fyrsten med sit følge, når han kom til dette sted. Det samme hus, hvilket denne agtbare mand, da beboede, findes endnu i den søndre del her i flækken. Det bærer vel alderdommens præg, dog intet anseeligt har nuværende beboere der at fremvise, undtagen de brede massive fliser, hvilke findes i stuegulvet. Denne Hans Rasmussen ligger begravet sønden for Rise kirke, og den sten, der bedækker hans grav, udviser, at han har været pensionær af gården Gudsgave, som fordum var beliggende her i sognet." (Høy, s. 137 f.)
|