| Levned |
- "En god gammel adelshistoriker fru del 17. århundrede, Axel Urne beskriver denne gamle slægts våben således: "et sort Vildbassehoved med Huggetænder i Munden udi et hvidt Felt, paa Hjelmen staaer to hvide Vesselhorn og gaaer en sort Bjelke midt tvært over hvert Horn, imellem Hornene staaer ligesaadant et Vildbassehoved", og ligesom en nutidsgenealog af dette våbens lighed med en anden velkendt gammel jysk slægt Bugges - begge slægters sigiller viser forøvrigt ikke et vildbassehoved, men et halvt vildsvin, såvel på hjelmen som i skjoldet - vil slutte sig til en slægtskabsforbindelse mellem disse to ætter, således beretter Axel Urne en tradition i samme retning: "Der haver været tre, som harer hedt Hr. Bo Høg; den Første haver været den, som vi kalder Hr. Bugge Høg, hvilken haver eiet Hald og dertil 300 Læster Hartkorn; han havde Hr. Peder Vendelbos Datter, og blev han forræderskevis ihjelslagen ved Medelfar Anno 1358, som Arild Huitfeldt formelder".
I denne form, at hr. Niels Bugges rette navn skulde være hr. Bo eller Bugge Høg, kunne vi nu ikke uden videre godkende Axel Urnes beretning. Forbindelsen mellem de to slægter synes tværtimod at skulle søges meget før hr. Niels Bugges levetid, thi alt 1277 nævnes blandt de beseglende i et i Viborg til bispen af Ribe udstedt skøde såvel en Johannes Buggi som en Bo Høk, og da der faktisk har levet en slægt Høg, som førte en Høg i sit våben - endnu 1346 og 1349 beseglede i Middelsom herred en Johannes Høøk med dette våben -, er adskillelsen formodentlig opstået ved, at et kvindeligt medlem af sidstnævnte slægt har ægtet en mand af Bugge-slægten og derved til sine børn har overført Høg-navnet.
Som bekendt gik atter siden navnet Høg fra disse Bugge-Høg'er over til en linje af slægten Banner og herom beretter Axel Urne, at den næste hr. Bo Høg var en ældgammel udlevet mand, der gav alt sit gods til sin brodersøn hr. Bo Høg til Astrup og Tanderups datter fru Sofie Bosdatters tvende sønner, mod at disse skulle føre hans fædrene og deres mødrene navn Høg. Han forlangte endog, at de skulle føre hans fædrene våben, men det modsatte sig deres fader "Hr. Niels Baggesen".
Endelig berører Axel Urne, at de såkaldte "gamle Basse'r" førte samme skjoldemærke, men et helt forskelligt hjelmtegn (jvf. dog D. A. A. III. 38). Axel Urne fejler forøvrigt, når han kalder de Banner-Høg'ers stammoder for Sofie Bosdatter, thi vi vide med vished, at hendes navn var Sofie Persdatter, men mærkeligt er det, at det blev hendes børn og ikke børnene af den sidste Bo Høgs døtre, som førte navnet Høg videre.
* Medlemmer af Bugge-Høg slægten har forøvrigt også ført andre tilnavne: Rød og Frøst.
* Lage Christiernsen Rød, til Tanderups sigil fra 1442 har nærmest været forbillede for den hosstående våbenafbildning. (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1898 side 243 ff.)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- Ja, dato ukendt