| Levned |
- Brock, Niels, –1300–, Ridder. Han nævnes «af Hylke» (ved Skanderborg) og var en yngre Slægtning af Biskop Johannes Askersen i Aarhus. Han forekommer tidlig blandt Erik Menveds Omgivelser og yngre Raadgivere. 1301 og vistnok længe derefter var han forlenet med Skanderborg og var 1304 mellem dem, som skulde gjøre et dansk Uddrag af Thords Artikler; men 1309 skete der et stort Omslag i hans Stilling, i det han paa et Tog ind i Sverige skal have røbet Rigets Hemmeligheder og søgt at forføre Hæren til at forlade Kongen. Han fik dog Tilgivelse herfor; men 1313 var han en Hovedmand for dem, som ophidsede de jyske Bønder til Opstand.Han beskyldtes nu ogsaa for i sin Tid at have været medskyldig i Kongens Faders Drab. Han blev dømt fra Liv og Gods og flygtede til Sverige, hvorfra han knyttede Forbindelser med Kongens oprørske Broder, Hertug Christoffer. Da denne var bleven Konge, forekommer N. B. paa ny i Raadet og levede endnu 1330. (Suhm, Hist. af Danmark XI og XII. ; (J. Kinch). (DBL, 1 Udg.)
"af Hylke (Vor H.), var mistænkt for delagtighed i kong Eriks drab, sluttede sig siden atter til kongen, nævnes 1293 i et i Randers udfærdiget kongebrev og var da medlem af rigens råd, siges året efter at have ejet den gård i Roskilde, i hvilken kongemorderen Rane Jonsen blev fangen, testamenterede 1301 sit gods i Hylke til Ring Kloster, var året efter høvedsmand på Skanderborg og fik da tilskødet en gård i Horsens af sin morbroder bispen, blev 1304 på danehoffet i Nyborg m.fl. beskikket til at påligne Skatter i Aarhus Stift, ligesom det også betroedes ham med biskop Christiern i Ribe og tre andre herremænd at lade Thord Degns artikler oversætte og revidere, fulgte 1308 kongen på toget til Sverige, men brød her med kongen, vendte hjem uden orlov og rejste de følgende år oprør i Jylland tilligemed hr. Johannes Pape, hvorfor kongen 1313 i Horsens anlagde sag mod dem og deres medfølgere, og det følgende år dømtes så hr. Niels på Viborg landsting som landsforræder fra liv og gods. Han sluttede sig derefter til hertug Christoffer og nævnes 1310 og 1318 som dennes råd. Efter kong Christoffers tronbestigelse blev han påny rigsråd, kaldes 1323 „hr. Niels Brok af Horsens", nævnes 1326 i hertug Valdemars håndfæstning, fik 1329 Sythingholm i pant af præsten i Nybøl hr. Jakob, levede endnu 1330, da han gav en del gods i Hads herred til Ring Kloster. Hr. Niels Brock var en ustyrlig og lovløs herre, der af kong Erik beskyldtes for gentagende at have holdt til med kongemorderne, at have brugt til egen fordel disses kronen tildømte gods, at have ihjelslået Palne præst i hans eget hus og så fremdeles." (Holbek & Brun)
"Denne slægt hører til de få gamle danske adelsætter, som har ført fast slægtsnavn så langt tilbage i tiden, som det er muligt at følge den. Efter slægtsbogs-angivelser skal den oprindelig være indvandret fra Skotland, men herom lader sig intet historisk vidnesbyrd anføre, hverken for eller imod. I et hvert fald har denne indvandring fundet sted meget langt tilbage i tiden. De opbevarede segl viser, at slægtens våben var en bjælke, men da hverken farverne eller hjelmtegnet kendes, lader der sig ikke af dette simple våbenmærke slutte til et slægtskab med en eller flere af de talrige slægter, som førte en sådan bjælke i våbnet, især da Brok'erne var jordbesiddere såvel i Skåne som i Jylland.
Det er sikkert nok, at den senere på Gammel Estrup bosatte slægt Brok, der i våbnet førte et blåt keglesnit, har optaget navnet efter Brokkerne med bjælken, men først efter at denne slægt, fra hvilken de på mødrene side stammede, var uddød. Sandsynligvis er navnet på en lignende måde overført til de andre slægter af samme navn; men hvorledes og hvornår kan kun i et enkelt tilfælde eftervises. Det er vel også et spørgsmål, om ikke ligeledes bjælke-Brok'erne have tilgiftet sig deres slægtsnavn, således at dette navn fra først af er antaget af en slægt, der virkelig i våbnet førte en brok eller grævling." (Holbek & Brun)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- eft. 1330