| Levned |
- "til Essendrup nævnes 1349, da det i den afsluttende fred bestemmes, at han skulle have sin af greve Gert indtagne borg tilbage.
Brok af Estrup. Johanne Nielsdatter Brok af den gamle slægt med bjælken i våbnet ægtede en anset jysk adelsmand Anders Jensen til Essendrup, det senere Gammel Estrup ved Randers. Hans våben var i sølv-felt en fra skjoldfoden opstående blå spids og på hjelmen to harniskklædte arme, hver holdende et langskaftet med påfuglefjer besat spejl, hvilket hjelmtegn dog senere i det 16. årh. ændredes til to væbnede arme holdende et spejl, i hvilken skikkelse det er optaget i det grevelige Scheel'ske våben. Denne Anders Jensen var mulig beslægtet med den gamle jyske slægt Dal, der angives at have ført et lignende mærke i sit våben, men dette forekommer ligeledes på den tid ført af flere skånske og sjællandske slægter, så at man også blandt disse kunne søge Anders Jensens ubekendte herkomst. Slægtsnavn førte han ikke, men hans sønnesøn Jens Jensen opkaldte to sønner Niels Brok og Esge Brok efter sin faders morfader og morbroder, og da snart efter Brok-Slægten uddøde, beholdt den unge Esge Brok og senere hans efterkommere Brok-navnet, som derimod ikke blev ført af slægtens andre medlemmer.
Slægtens hovedsæde vedblev at være Gammel Estrup, som den dag i dag tilhører Anders Jensens efterkommere på spindesiden, men den forgrenede sig så lidt, at den med rette bar tilnavnet "de få Brokker". Endnu fortjener at bemærkes, at ligesom Esge Brok selv fik en blodig død, således kom også flere af hans efterkommere af dage på en voldsom måde, medens slægtens sidste mand, der også hed Esge Brok, fik en rolig død i sin seng 1625. Den hellige Cathrine var slægtens skytshelgen, for hvem den oprettede altre, vikarier o.s.v. i Odense, Nyborg og Roskilde, og endnu efter reformationens indførelse beholdt slægten lige til sidste mand besættelsesretten til kanonikatet St. Catharinæ eller de Rota i Roskilde Domkirke." (Holbek & Brun)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- før 1355