Levned |
- "Nævnes 1388, da han tilligemed (sin svigersøn) Henrik Daa beseglede til vitterlighed en af Henrik Skarpenberg og Lydeke Meinstorp til dronning Margrethe udstedt kvittering; gift med Gese Olufsdatter (Bjørn), der 1391 kalder sig "relicta enghelbricti wedenhusen" og da tilskødede sin broder Henneke Olsen al sin arvepart i Havegaard og Egemarke med mere, året efter kaldes "venerabilis matrona domina Gesæ, filia Olavi Byomsson, militis, uxor qvondam Engelberti de Torbendæfeldæ", da hun til Sorø Kloster mageskiftede gods i Dødringe, som hun havde arvet efter sin søn, og 1396 med sine to svigersønner til dronning Margrethe afstår al sin rettighed i Kjeldstrup i Ods H., som hendes husbond og hun havde livsbrev på; hun havde også 1400 af dronningen livsbrev på Ramsø gård, gods og mølle." (Holbek & Brun)
"Det er sikkert med en tvivlsom ret, at slægtebøgerne og derefter alle senere genealoger giver den slægt, som førte et af sølv o gcoatofarms-Bydesbak rødt tværdelt skjold med to røde liljer i øverste felt, på hjelmen to oprejste hvide hunde med gyldne halsbånd, holdende en rød lilje, tilnavnet Bydelsbak; thi vel var den besvogret med de egenlige Bydelsbak'er, der førte det røde vædderhorn, og kunne altså helt vel tænkes at have optaget disses navn, da de selv på den tid intet slægtsnavn førte; men intet medlem af slægten vides i levende live at have brugt eller være blevet kaldt ved Bydelsbak-navnet, hvorimod dette rigtignok til gengæld alt forekommer på ligstenen over dens sidste skud fru Mette, hr. Mogens Gøyes. Skønt slægten selv efter gammel nordisk sædvane intet fast tilnavn førte, er den dog, som også de stærkt fremtrædende fornavne Engelbrecht og Albrecht viser, ikke oprindelig dansk. Den synes at være indvandret fra Westphalen, hvor ganske samme skjoldemærke førtes af familierne Schmalenberg 1228-1372, Bogemann 1343-1421 og Herbern. Af denne sidste forekommer Engelbrecht H. 1292, Bertold H. 1325 og Gerard H. 1345. Det kunne på grund af både tiden og fornavnet for deres formentlige fader antages, at en af de sidste to var fader til den Engelbrecht, som ved år 1380 dukker op i Danmark, men denne sidste kaldes ingensinde Herbern, men derimod en enkelt gang med tilnavnet "Wedenhusen", måske et virkeligt slægtsnavn, måske kun et stednavn." (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1890 fra side 139 ff.)
|