Levned |
- "Til Tommerup" (Sønder Asbo H.) nævnes 1420, fik 1429 af biskop Jens Lodehat i Roskilde livsbrev for sig og sin husfrue på Toksværd og udstedte 1440 et gældsbrev til den følgende biskop i Roskilde Jens Jernskjæg, der var en nær frænde af hans hustru. Henning B. solgte alt 1402 gods i Jäders sogn til Dronning Margrethe (Sv. Dipl. I. 113). [2].
En gammel skånsk slægt, hvis våben var en med tre røde roser belagt sølv-skråbjælke i blåt felt; på hjelmen to af sølv og rødt delte vesselhorn, hvorimellem ifølge adelsleksikonets opgivelse ses en rose, som dog mangler i de opbevarede sigiller.
Om denne i begyndelsen af det 16. århundrede uddøde slægts herkomst haves ingen tradition opbevaret. Den synes imidlertid at være indvandret fra Tyskland i det 14. århundrede, thi 1367 nævnes Wencel, Peter og Kuno von Bomenstorp i kong Valdemar Atterdags tjeneste på Helsingborg, hvilke ganske førte Brostrup'ernes skjoldmærke. Da navnene i seglene desuden varieres til Bamstorp, Bromstorp og Brogmolstorp, ligger det nær at antage, at vi her have Brostrup-slægtens stamfædre for os, om end det er påfaldende, at slægtebøgerne, der ellers er så ivrige efter at tillægge de gamle danske adelsslægter en udenlandsk herkomst, ganske tie om Brostrup-slægtens tyske oprindelse; men deres efterretninger om denne slægt er da også ualmindelig fattige og unøjagtige.
Som stamfader anfører de en Teus Brostrup, g. m. en frue af slægten Goldfux, med hvem han havde to sønner, begge af navnet Jens, den ene var den bekendte ærkebisp, den anden var gift med fru Karen Rosengaard. Det første led må sikkert ganske udgå, thi fornavnet Teus er utvivlsomt først kommet ind i slægten med Karen Rosengaard, hvis fader hed Teus eller Tetz Rosengaard, og ligstenen over ærkebispen viser, at hans moder netop var Karen Rosengaard og ikke en Goldfux, hvilken mystiske slægt overhovedet kun kendes fra slægtebøgerne.
Endnu nævnes Laurencius Brostorp de Selandia, der 1485 blev immatr. ved universitet i Rostock, og en Vibeke Brostrup, g. m. Jokum Beck.
Slægten Brostrups våben førtes i Sønderjylland af Svend Jensen af Reisby (Hviding H.), nævnes 1385 og 1398; g. m. Elsof, der 1436 var enke. Søn: Claus Svendsen nævnes 1416, levede endnu 1452, da han boede i Hviding.
Danmarks Adels Aarbog 1889 side 111 ff." (Holbek & Brun)
|