| Levned |
- Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)
"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- 1464
