| Levned |
- "Baad, Abraham Brodersen, –1410, hørte til en lidet fremtrædende hallandsk Adelsæt, der i Skjoldet førte et Tyrehoved. Han kom tidlig i Gunst hos Dronning Margrethe, hvem han laante Penge, og blev en af hendes mest betroede Mænd, der som dansk Rigsraad deltog i alle Unionsmøderne; i Vinteren 1393-94 ledede han Belejringen af Stockholm, og 10 Aar efter anførte han den Expedition, der forgjæves søgte at fravriste den preussiske Højmester Øen Gulland. Han blev Slotshøvedsmand paa Varberg og Laholm, saaledes at hele Halland lød under ham, og dertil føjedes store Len hinsides den svenske Grænse i Værend og Finvid. Sin store Indflydelse benyttede han til at erhverve sig uhyre Rigdomme: ved Giftermaal med en svensk født Adelsenke, ved Kjøb, Mageskifter og Tilpantning skaffede han sig det ene Gods efter det andet og ikke altid paa den lempeligste eller lovligste Maade; det var vanskeligt for Bonden eller den mindre Adelsmand at staa Stormanden imod, og A. B. udbyttede sin Stilling til det yderste. «Hvor Hr. A. raadede, var det et haardt Herskab», og især blandt Svenskerne gik han for en grusom Tyran og stor Vellystning. Til sidst ejede han o. 200 Byer og Gaarde, spredte over Halland, Skaane og hele det sydlige Sverige, og i hans Gjemmer fandt man efter hans Død foruden en Mængde Sølvtøj og Klenodier en Sum i rede Penge, svarende vel til 1/2 Mill. Kroner. I Sommeren 1410 fulgte A. B. Erik af Pommern paa et Krigstog til Als, og her blev han pludselig halshugget uden for Sønderborg 27. Avg. Klagen mod ham lød paa, at han havde «brudt det Vilkaar, som han selv havde vilkaaret under Liv og under Gods om en Fred paa Landet Als»; senere siges, at det var ved Voldtægt mod en Kvinde, at han havde brudt Freden. Tiden var dog ellers ikke saa Stræng mod den Art Gjerninger, og Kong Erik synes kun at have grebet Lejligheden til at skaffe sig af med en mægtig Stormand, der «havde flere Svende end Kongen selv». Dronning Margrethe var i det Øjeblik højt oppe i Sverige; hun lagde Beslag paa alt Hr. A.s Gods og Efterladenskaber, og 1411 indkaldte hun hans Arvinger for Rigsraadet. Det var hans eneste ægtefødte Datters Mand, Svenskeren Hr. Ture Stensson (Bjelke), og hans efterlevende Enkes Frænder; disse tilstode, at Straffen var retfærdig, og at de ikke havde Ret til nogen Arv, «uden Dronningen naadig vilde unde dem noget». Margrethe gav dog ikke noget tilbage; kort efter hendes Død viste derimod Kong Erik Arvingerne den Gunst at overlade dem, hvad A. B. havde ejet «med rette», mod at de paa ny erklærede, at Hr. A. var blevet «rettelig undlivet efter Landsloven».
Det ses af samtidige Udtalelser, at Henrettelsen blev optaget med Glæde i Sverige; Kong Erik, hedder det, «befriede derved Riddere og Svende, fattige og trængende, Bisper og Klerke fra et Trældommens Aag». Men da siden Misnøjen med Erik af Pommern voxede i Sverige og til sidst førte til Kalmarunionens Opløsning, kom A. B. til at staa i et andet Lys. Man opfattede ham som en Svensker, og i den Rimkrønnike, der forfattedes ved Karl Knutssons Hof, blev han besunget som den vise og rige Ridder, der ej havde sin Lige i Manddom, og som «misted’ sit Liv i gode Tro», ja, det tilføjedes, for ret at gjøre Eriks Voldsgjerning klar, «Dronning Margrethe det saare kærer» (dvs. beklager). Ud fra denne farvede Skildring opvoxede da siden den Forestilling, at Hr. A. endog havde været Margrethes Elsker. Herom vides i Virkeligheden aldeles intet, og selv det, at hun misbilligede Henrettelsen, passer ikke med hendes Optræden efter A.s Død. Som Støtte derfor kunde i det højeste anføres, at hun stiftede Sjælemesser for den afdøde baade i Lunde og Roskilde Domkirke, men dette skete kun efter tidligere Løfte til ham, der da eftergav Dronningen, hvad hun skyldte ham. (P. v. Möller, Bidrag till Hallands hist. I, 88 ff.; Kr. Erslev, Dronning Margrethe S. 267. 320. (Kr. Erslev))." (DBL 1. udg)
"til Skedal med meget mere gods i Halland og Skåne, 1382 forlenet med Kongsbak, 1389 med Varberg, 1399 med Laholm, siden med Kalmar, var 1393 Medanfører ved Stockholms og 1398 ved Visbys belejring, blev 28 Aug. 1410 halshugget udenfor Sønderborg på Als for brud på landefreden (voldtægt); han var en rig og mægtig Mand, der stod i stor Gunst hos Dronning Margrethe, som endog stiftede en sjælemesse for ham; men ellers var han ilde lidt for tyranni og løse sæder. DAA angiver død den. 28 august 1410, hvortil historikeren Ralf Palmgren bemærker: "Frälsemannen Abraham Brodersson avled genom halshuggning den 27 augusti 1410. Det här är det allmänt accepterade dödsdatumet inom forskarvärlden i dag. Se bland annat sid 54 i boken Harrison, Dick, "Karl Knutsson. En biografi", Historiska Media, Lund 2002"." (Holbek & Brun)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
- 1410
