Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Rane Jonsen Rani, til Gjorslev[1, 2]
- 1294
-
Navn Rane Jonsen Rani Suffiks til Gjorslev Levned - "Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)
"til Gjorslev (Stevns H.), kong Erik Glippings kammermester, deltog i drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre kongemordere dømt fredløs på Dannehoffet i Nyborg 1287, fik samme år beskærmelsesbrev af den norske konge, blev 1294 fangen i Niels Broks gård i Roskilde og lagt på stejle ved Roskilde. Af hans forbudte jyske gods oprettedes et len. 1294/95 (stejlet) i Roskilde. - Ifølge en sen overlevering kaldtes alt de fredløses forbrudte gods i 1314 for "Ranes gods" - "thi han var af stor slægt". Det antyder væsentlig mere godsejendom end den smule, vi kender til. I samme kilde kaldt "af Gjorslev” (Gjørslev, Holtug S., Stevns H.). Dømt fredløs 1287 for mordet på kong Erik V Klipping året før, blev s. å. Håkon af Norges mand. Fredløs i Norge. Nævnt som kongemorder adskillige gange under Johannes Grand-processen i Rom, hvor kong Erik VI Menved angav Ranes slægtskab med Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Peder Jakobsen, Jakob Erlandsen og Johannes Grand selv som en del af mønstret i en større sammensværgelse mod hans far kong Erik V Klipping. Af Johannes Grands indlæg under processen fremgår det, at Rane var til stede ved drabet ("Han forsvarede sin konge"), hvilket i visen om drabet er blevet til, at forsvaret var på skrømt. Gendømt posthumt for kongemordet 1305. Ifølge anklagen mod Niels Brok 1314 var det på dennes gård i Roskilde Rane blev fundet, da han 1294/95 blev fanget og stejlet. Sagn og viser har en del varierende historier om tilfangetagelsen og i det hele om Ranes tid som fredløs. Var ifølge en sen årbog kongens kammertjener. 1287 benævnt væbner. Sagn knytter Rane hhv. til Nørre Broby S., Sallinge H., og Framlev S., Framlev H. (Holbek & Brun)
Bopæl 1280 Holbæk, Rougsø, Randers 
Adresse:
Holbægaard hovedgård- 1280 - 1287.
Beskæftigelse før 1287 Kammermester Beskæftigelse 1287 Fredløs Beskæftigelse eft. 1287 Røver Titel Væbner Død 1294 Roskilde, Sømme, Roskilde Årsag: Henrettet på stejle Person-ID I3696 Simon Sidst ændret 7 feb. 2022
Far Hr. Johannes Ranesen d. eft. jan. 1267 Mor Elisabeth Nielsdatter Hvide d. Ja, dato ukendt Ægteskab - Yderligere barn i ægteskabet: Peder Jonsen Rane (d. aft 1279)..
Familie-ID F1331 Gruppeskema | Familietavle
Børn 1. Johannes Rani d. Ja, dato ukendt Familie-ID F1330 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 31 jul. 2018
- "Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)
-
Billeder Rani_arrms.jpg
-
Notater - Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
NB! efterslægt ikke nævnt hos Ulsig og Kræmmer. (Holbek & Brun)
- Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
-
Kilder - [S109] Bricka, Carl Frederik (red.), Dansk Biografisk Lexikon, 1. udg., (København, Gyldendal, 1887-1905), Bd. VIII S. 539.
http://runeberg.org/dbl/8/0539.html - [S25] Holbek, Hans Santasilia & Elsebet Bruun, Stamtavler over danske adelsslægter, (https://finnholbek.dk/index.php), 18 jul. 2019, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I18434&tree=2.
Kræmmer, Michael . Danmarks Adels Aarbog 2009-2011, efterslægtstavle for Skjalm Hvide (Michael Kræmmer). Danmarks Adelsforening, v. Lars Bisgaard & Mogens Kragsig Jensen, 576, VII, 60.
Ulsig, Erik. Danske adelsgodser i middelalderen (Erik Ulsig). GYLDENDALS BOGHANDEL NORDISK FORLAG A/S København 1968, Side 62 - stamtavle over slægten Rane.
Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1910:341, 1.
- [S109] Bricka, Carl Frederik (red.), Dansk Biografisk Lexikon, 1. udg., (København, Gyldendal, 1887-1905), Bd. VIII S. 539.