Levned |
- Mads Christensen var Raadmand 1637—1671, død 6. Juni 1671 efter længere Tids Svagelighed 12 ).
Var Søn af Byfoged her Christen Pedersen og Broder til Borgmester Jakob Christensen. Han var Købmand og drev en betydelig Handel, ligesom han ejede adskillige Gaarde og Jorder, bl. a. „Gildegaarden" paa Adelgade. 1630 blev han tiltalt for Vold mod Jørgen Apoteker fra Sæby og Vogn Poulsen 13 ). Sandsynligvis er han den Mads Christensen, der var Kirkeværge 1617, og han var i hvert Fald Borger her i 1620erne. I Kejserkrigen 1627 — 29 blev han og hans Familie jaget fra Hus og Hjem og hans Ejendele forødt af Fjenderne, særlig af en ved Navn Pectni, som tjente den fjendtlige Hovmester, og som havde taget en Pige fra Lønstrup til sig, hvilken Pige havde tjent i Mads Christensens Hus og sammen med Fjenden ødt hans Gods 1 ). 10. Januar 1661 underskrev han Suverænitetsakten som en af Byens Delegerede 2 ). Han fortalte Dyrskjøt en hel Del om den gamle vendsysselske Gudedyrkelse, hvorom henvises til Jydske Saml. 1. III 269. Efterlod sig store Midler, som Arvingerne stredes om 3 ). Han var gift o. 1620 med Karen Laursdatter, Datter af Raadmand Nr. 42. Hun var sandsynligvis noget sindssyg, thi 2. Novbr. 1642 lod Mads Christensen paa Tinget læse Klage over, at hun i 16 — 18 Aar hvert Aar 1, 2 eller 3 Gange var løbet fra hans Hus og havde frataget ham Bo og Boskab, Klæder m. m., saavel hans som hans Børns Klæder, Fyld af Sengeklæder m. v., hvormed hun havde opholdt sig paa andre Steder hos „en Hob af hendes letfærdige Købmænd", undertiden 6 — 8 Uger, og havde ikke søgt sit Hus eller tilset Børnene, som en Dannekvinde burde. Han forbød alle og enhver at handle med hende, da hans Formue deraf flux svækkedes, saa han og Børnene kunde geraade i Armod. Hun overlevede ham.
Hans Arvinger stævnedes 3 / 12 1672 for 54 Rdl. af Hermann Segebod i Liibeck, med hvém Mads Christensen havde staaet i Handelsforbindelse.
Han synes at have haft 4 Børn:
1. Christen Madsen, der 14. Juli 1646 mødte paa Tinget paa Faderens Vegne, men som døde ugift o. 1651, ihjelstukket ved ulykkelig Hændelse. Da der ved Begravelsen blev ringet med Kirkens store Klokke, revnede Taarnet, hvorfor Klokken maatte nedtages. Han var trolovet, og hans Fæstemø fik 1650 et Barn ved ham.
2. Anne Madsdatter, gift I med Anders Pedersen, en velhavende Borger i Hjøring, efter hvem der afholdtes Skifte 15 /
3. Inge Madsdatter, gift med Raadmand Melkior Nielsen Kli, se Nr. 53.
4. Datter gift med Byskriver Nr. 6, Christen Nielsen, men død uden Livsarvinger før Faderen."
|