- Mindeord: Kaja Træholt Holmqvist og Per Træholt har på familiens vegne indsendt følgende mindeord:
Erik Træholt Frederiksen, Asferg, er pludselig død, 73 år gammel, og vi er alle ramt af sorg.
Erik fødtes i Vidstrup i det dejlige Nordjylland, som han elskede og ofte besøgte gennem hele sit liv. Han gik i skole i Hjørring og har mange gange fortalt om de lange cykelture mellem skole og hjem i strid vestenvind. ”Der var modvind, når vi cyklede til Hjørring, og fandeme om ikke vinden havde vendt, så der var strid modvind, når vi skulle hjem igen”.
Efter endt skolegang var han på Ryslinge Gymnastikhøjskole. En sjov tid for ham, og han underholdt gerne i sine yngre dage med diverse akrobatiske øvelser. Erik udførte sin militærtid i Auderød i Nordsjælland. Det var en minderig tid, som han omtalte med stor glæde.
Erik tilbragte tre år i Toronto i Canada. Den tid havde han så mange dejlige minder fra. Han fortalte ofte om sine oplevelser i det store land på den anden side af Atlanterhavet. Det var en livsoplevelse. Han arbejdede en kortere tid i Norge og havde også et ophold i Algeriet.
I en periode var han falckredder hos Falck i Ørsted. Det var en stilig falckredder. Lillesøster Kaja havde tjansen med at smøre madpakker (håndmadder accepteredes ikke) og stryge skjorter. Og det var en kritisk arbejdsgiver, hun havde der. Var han ikke tilfreds med arbejdet, måtte det gøres om, og lønnen blev ikke udbetalt.
Erik havde en stor interesse for landbruget, og i 1972 erhvervede han gården på Balgårdsvej. Det var hans liv, og det forblev hans hjem i alle år. Han omtalte på sin humoristiske måde lige præcis dét område som det sted i Danmark, hvor der var koldest, varmest, mest ukrudt og flest skadedyr. Men trods de udfordringer elskede han sit hjem på Balgårdsvej. Det var et dejligt sted, og han åbnede ofte dørene til mange forskellige familiesammenkomster. Han var et stort familiemenneske og har gjort så meget for os allesammen. Hans omsorg for vores mor var stor, og specielt i hendes sidste år viste han hende stor kærlighed. Mor har så ofte fortalt, at han kom forbi med de smukkeste buketter, han havde plukket derhjemme eller i en grøftekant. Da mor blev syg, var det en stor glæde i en ellers trist hverdag. Der stod altid en buket på bordet fra Erik.
Vi er mange, som med stor glæde kan tænke tilbage på de herlige sommerdage sammen med Erik på ”vores” ø Anholt. Cykelturene rundt om på øen og vandreturene op og ned ad Sønderbjerg. Erik viste os Anholt, og vi elskede det.
Vores børn husker sankthansaftener i Asferg, når Onkel Erik havde lavet bål efter alle kunstens regler og selvfølgelig med heksen i toppen. Eller når der var høstet eller slået hø, og børnene kunne sidde på læsset hjem til gården og bagefter hoppede som vilde, til det var godt spredt ud over hele gårdspladsen. Minder, de altid vil have med sig.
De senere år har Erik sammen med sin bror Per haft uvurderlige stunder sammen i skoven. Der har de tilbragt mange skønne timer, medens snakken er gået om løst og fast.
Erik drev gennem mange år murerforretning og blev et kendt ansigt i området.
Vi tager afsked med en god bror og for mange en god ven, som har betydet så utrolig meget for os allesammen. Det bliver et stort savn ikke at kunne høre hans glade stemme og sjove påfund.
Kære Erik, tak for din trofasthed gennem vores liv sammen med dig. I hjertet vil du altid være med os.
”Vi kunne ikke tro, at vi skulle miste, og at den sommer, som gik, skulle være din sidste”.
|