Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller[1]
- 1525-
Navn Otte Holgersen Rosenkrantz Suffiks til Boller Levned - "Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)
Beskæftigelse Rigsråd Beskæftigelse 1513 Hofsinde Beskæftigelse 1514 Høvedsmand - 1514 høvedsmand på Akershus
Beskæftigelse 1517 Lensmand - 1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.
Titel 1524 Ridder Begravelse 1525 Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers [3] - Ligsten afbildet.
Død 6 okt. 1525 Lybæk, Slesvig-Holsten Årsag: Pest Person-ID I16716 Simon Sidst ændret 2 mar. 2022
Far Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller, f. eft. 1456 d. før 13 mar. 1496, Ystad, Skåne, Sverige (Alder < 38 år) Mor Margrethe Bosdatter Flemming d. 1491, Ystad, Skåne, Sverige Familie-ID F6188 Gruppeskema | Familietavle
Familie Margrethe Gans d. 29 sep. 1525, Lybæk, Slesvig-Holsten Ægteskab 1516 Lybæk, Slesvig-Holsten Børn 1. Holger Ottesen Rosenkrantz, f. 1517, Gram, Frøs, Haderslev d. 4 mar. 1575 (Alder 58 år) 2. Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz, f. 1518 d. eft. 1592, Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland (Alder > 75 år) 3. Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov, f. 1519, Gram, Frøs, Haderslev d. 8 nov. 1575, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg (Alder 56 år) 4. Anne Ottesdatter Rosenkrantz, f. 2 feb. 1522, Gram, Frøs, Haderslev d. 27 okt. 1589, Mørkøv, Tuse, Holbæk (Alder 67 år) 5. Jørgen Ottesen Rosenkrantz, til Rosenholm, f. 14 maj 1523, Gram, Frøs, Haderslev d. 9 apr. 1596, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers (Alder 72 år) 6. Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm, f. Skønnet 1524 d. 27 sep. 1557, Næsby, Tybjerg, Præstø (Alder 33 år) Familie-ID F6187 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 2 mar. 2022
- "Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
-
Billeder SID3974.jpg
https://slaegt.dk/djursland/slaegten-rosenkrantz/SID16716.jpg
Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/ . gengivet i https://no.wikipedia.org/wiki/Otte_Holgersen_Rosenkrantz#/media/Fil:Nordenskirker_Hornslet(104).jpgrosenkrantz.jpg
-
Kilder - [S25] Holbek, Hans Santasilia & Elsebet Bruun, Stamtavler over danske adelsslægter, (https://finnholbek.dk/index.php), 20 feb. 2022, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I6232&tree=2.
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, (Dansk Adelsforening), [1884 - 2018]., DAA 1985-87:692- 96 a.
[S142] Riddarane av Losna, LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD, (Selja Forlag, Førde 2003), Diagram side 31 - [S109] Bricka, Carl Frederik (red.), Dansk Biografisk Lexikon, 1. udg., (København, Gyldendal, 1887-1905), Bd. XIV, S. 287 ff.
- [S595] Nielsen, Ane Krogh, Gravsten og epitafier i danske og skånske kirker, (http://www.gravstenogepitafier.dk), 21 feb. 2022, http://www.gravstenogepitafier.dk/hornslet3.htm.
- [S25] Holbek, Hans Santasilia & Elsebet Bruun, Stamtavler over danske adelsslægter, (https://finnholbek.dk/index.php), 20 feb. 2022, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I6232&tree=2.