Levned |
- 5/3 1665 [Kjøge 7/6 61, o. 19/6; tillige Ølsemagle-L. 22/4 63 ] Mag. Niels Enevoldsen Randulf af Roesk. Dk., f. 20/8 29 el. 30; St. Roesk. 48; udenlands i 7 Aar; Mag. 57; Pr. 62; 1 ~ 10/11 61 Mette Pedersdtr., † 79; F. P. Pedersen, Bgmstr. i Kbh.; 2 S., 4 D.; 2 ~ 80 Dorothea Cathrine Hansdtr. Wandal, † 08; F. Biskop, Dr. th. H. Hansen W. i Kbh.; M. Anna Cathrine Pedersdtr. Winstrup (F. kgl. Confessionarius); 1 S., 4 D.; see S. J. Lintrup, kgl. Confessionarius; F. A. With t. Slag. St. Peters K.; L. C. Leeh i Kolding; (N. J. Hertzberg t. Vibg. Graabr. K.; P. J. Werløs i Maribo-H.); [Biskop over Bergens Stift 1665; Dr. th. 95; † som Jubellærer 14/5 1711; (alle Præster i Stiftet vare ordinerede af ham); fortræffelig og from; mistede 1702 det Meste af sin Formue ved en Brand i Bergen under hans Fraværelse paa Visitats; G. 1, 359 ff.].
KUM I, s. 210 (»Nicolaus Envaldi«). (Wiberg)
"Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?) Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev han forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid kke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.
Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmesteri Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).
(Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff. Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff. Giessing, Jubel-Lærere I, 370. A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.)
D. Thrap." (Dansk biografisk Leksikon)
|