| Levned |
- "Vogn Bertelsen Kjærulf, f. o. 1620 — 24, var antagelig opkaldt efter sin Mormoders Broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, (†1606). Han ægtede omkring 1644 Johanne Andersdatter, der vist var Datter af Byskriver i Aalborg Anders Pallisen og Enke efter Peder Andersen Kjærulf i Knæpholt i Vadum Sogn ..., og med hende fik han Knæpholt i Besiddelse og boede her endnu 1690. 1644 deltog han i Bøndernes Rejsning mod Svenskerne og har vel nok som sin Broder Jens i Nørhalne været med i Slaget ved Sundby 18. Jan., han ses af Jens Høg til Vang at have faaet udleveret 1 Par Pistoler og noget Krudt.
1648 stævnede han Selgen Andersen Kjærulf ... for Skøde paa 17 Skp. Byg Bondeskyld i Fogedgaard i Vadum, hvilken Bondeskyld Selgen havde givet sin Broder Peder i Knæpholt Købebrev paa 1640, og nu vilde Peders Arvinger have Skødet. Disse Arvinger var Peders Enke, som Vogn havde ægtet, samt 2 Børn. 19. Marts 1650 gav Vogn sin Fader Afkald for Arv efter Moderen Karen Lauridsdatter.
1651 blev Vogn og hans Hustru samt hendes 2 Døtre af 1. Ægteskab stævnede af Bodil Nielsdatter, der var Moder til Vogns Formand, Peder Andersen Kjærulf. Hun skulde nemlig have Aftægt for at afstaa Knæpholt til sin Søn, og efter at han var død vilde hun have Svigerdatteren til at opfylde Kontrakten.
Efter sin Bestemoder Bodil Hansdatter Mørk havde Vogn Bertelsen arvet en Part i Bondeskylden af Saltumgaard i Hvetbo Herred, og sammen med en hel Del andre Medarvinger lovbød han 1651 denne Part, som de derefter 1654 solgte til Morten Laursen Kjærulf, Herredsfoged i Kjær Herred 15. Juni 1665 blev Bolet Knæpholt udlagt fra Kronen til Ejler Holch til Elkjær, men det maa have været Herlighedsafgiften af Gaarden, thi Bondeskylden af Knæpholt tilhørte Familien Kjærulf, som det bl. a. fremgaar af Tingbogen 20. Febr. 1666, hvori omhandles et Mageskifte mellem Vogn Bertelsen og hans Svigersøn, כ: hans Steddatter Else Pedersdatters Mand, Herredsskriver Peder Pedersen i V. Halne.
Vogn Kjærulfs 1. Hustru døde i Aarene 1666—1672, og han ægtede derefter Birgitte Nielsdatter, hvis Afstamning ikke er mig bekendt.
I Mandtal til Krigsstyr 1677 er Vogn Kjærulf ansat til 1 Rdl., og af Kop- og Kvægskatmandtallet 1683 ses, at hans, Udgift hertil var 4 U og 8 ∃. Han havde 1 Tjenestekarl, 1 Pige, 2 Heste, 2 Plage, 2 Køer, 2 Ungnød, 4 Faar og 1 Svin.
1689 havde han Strid med Jens Andersen Mørk i Bundgaard i V. Halne, der vist er identisk med den »velfornemme« Jens Mørk, som da var Ridefoged til Vraa. Det ses, at Jens Mørk havde skældt Vogn ud for en Skælm og havde taget et Stykke Fjæl af Sengedøren og dermed slaaet Vogns Hustru over Armen. Overfaldet skete i Vogns eget Hus, og Birgitte Nielsdatter var efter Vidners Udsagn bleven slaaet baade blodig og blaa. Vogn Bertelsen i Knæpholt nævnes endnu i Tingbogen 1690 14/2 ; det er ubekendt, hvornaar han døde, men det var vist før 1696, da en Bagge Pedersen boede i Gaarden. Der vides heller ikke meget om Vogns Børn, og navnlig ved jeg ikke, om han havde Børn af 2. Ægteskab; i 1. Ægteskab var der 6 ..."
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1624 - før 1696 (< 75 år)
d. ml. 1666 og 1672, Vadum, Kær, Aalborg