| Navn |
Emil Viggo Hannover |
| Fødsel |
27 sep. 1864 |
Holmen, Sokkelund, København  [4] |
Adresse:
Højbro Plads 43, København K |
- KB: Højbro Plads & Lille Kirkestræde.
Omskåret 4 Oct 1864
|
| Levned |
- Kunsthistoriker. Direktør for Den Hirschspungske Samling og Kunstindustrimuseet. Omfattende kunsthistorisk forfatterskab. Selvbiografi: E.H.: Erindringer I: Min barndom (1914).
"Hannover, Emil Viggo, 1864-1923, Kunsthistoriker. F. 27. Sept.1864 i Kbh. (Mos.), d. 8. Marts 1923 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Professor, senere Etatsraad A. H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Nov. 1887 i Kbh. (Mos.) med Alice Johanne Ruben, f. 27. April 18 1897 i Kbh. (b. v.) med Karen Anna Topsøe, f. 27. Okt. 1872 i Kbh. (Helligg.), D. af Forfatteren Vilhelm T. (s. d.) og hustru.
H. vilde oprindelig være Maler og arbejdede som ganske ung (1879-83) paa Akademiet, fulgte ogsaa nogle Aar Jul. Langes Undervisning, men hans Veje som Kunstbetragter skiltes snart fra Lærerens. Mere anlagt for kunstnerisk Indføling og æstetisk Vurdering end for videnskabelig historisk Granskning søgte han sin Uddannelse gennem frie Studier og paa lange Rejser, fornemmelig i Frankrig, Tyskland og England. Hans Interesse var i i de tidlige Aar delt mellem nyere Billedkunst, dansk og fremmed, og det 18. Aarhundredes Kunst. Under et Studieophold i Tyskland 1885 fængsledes han - til Langes Fortrydelse - af Folk som Bocklin og Klinger, og om Feuerbach og Marées skrev han Essays i"Tilskueren" (1890, 1891). Den engelske Prærafaelisme og dens Udløbere mødte han med aaben Forstaaelse (Artikler om Burne-Jones og Aubrey Beardsley i"Kunstbladet" 1896), ikke mindst Retningens Bestræbelser inden for Kunstindustri og Bogkunst, der førte til en symbolistisk"Denaturering" (hans eget Udtryk) af det dekorative formsprog. Om Gustave Moreau skrev han, betegnende nok, med Sympati (Kunstbladet 1896),
ogsaa om Kate Greenaway. Denne H.s vide Modtagelighed for de nyromantiske Stilstrømninger var ingenlunde blot en Følge af en aktuel Kunstindstilling, men helt og fuldt Udtryk for det centrale i hans Anlæg og hans Opfattelse, for hans sære og forfinede Smag, hans nervøse Intelligens, hans instinktive Finfølelse for Nuancer og for ornamentale og illustrative Værdier. Inden for dansk Kunst hævdede han sine udpræget moderne Synspunkter i Udstillingsanmeldelser, bl. a. i"Tilskueren" og i"Politiken"; selv udgav han"Kunstbladet" 1896
.
Sine Studier i det 18.Aarhundrede havde H. indledet 1887 med en Afhandling i"Tilskueren" om Zwinger i Dresden, 1888 kom hans smukke, noget sentimentale Bog om Watteau,"de galante Festers Maler" (tysk Udg. 1889). Med dette sidste Skrift havde han, ikke blot i Danmark, stillet sig i første Geled blandt de Kritikere, der kæmpede for en revideret, mere retfærdig Opfattelse af Rokokoen i videre Forstand. Hertil sluttede sig et Supplement i"Zeitschrift fur bildende Kunst", XXIV (1889), endelig ogsaa to Afhandlinger,"Louis XVI.s Stil og dens Møbelkunst" (Tidsskr. for Kunstindustri 1887) og"Af Empirestilens Forhistorie" (sst. 1890), der varsler hans senere forskergerning som Kunstindustrihistoriker.
Jævnsides med disse Arbejder indledede H. i 1890'ernes Begyndelse sit betydelige Forfatterskab om Danmarks Malerkunst i 19. Aarhundrede. 1893 udgav han"Maleren Christen Købke", der i lige Grad er udmærket ved Følsomhed i Opfattelsen, ikke mindst af de koloristiske Problemer, og af Smidighed i Karakteristikken; med stor Sikkerhed har han fornemmet og fastholdt baade Tidens og Milieuets danske Tone. Den store Monografi af Eckersberg (1898), i biografisk Henseende særdeles fast opbygget, ogsaa psykologisk fintmærkende, er præget af samme Klarhed i Demonstrationen, dog forekommer Placeringen af Kunstneren i den europæiske Udvikling ret usikker og vil næppe vise sig holdbar. Noget bredere i Anlægget er Skildringen af Constantin Hansen (1901), der er baaret af varm Sympati med hans Kunst. Disse tre kloge og fornemme Bøger fra H.s unge og yngre Aar vil længe kunne hævde sig blandt de betydeligste Skrifter om dansk Kunsthistorie. Nogle Oversigtsarbejder om vor Malerkunst i 19. Aarhundrede fremkom i de følgende Aar: Afsnittet"Europæerne" i den af Karl Madsen redigerede"Kunstens Historie i Danmark" (1901-07), Indledningen i Ch. Beens "Danmarks Malerkunst", I-II (1902-03),"Dänische Kunst im 19. Jahrhundert" (1907) og"Danish Art in the Nineteenth Century" (i Scandinavian Art, 1922). Af hele Europas Kunsthistorie i samme Aarhundrede, som H. allerede havde skitseret 1909 i"Verdenskulturen",. gav han endelig 1918 en fyldig og aldeles fortrinlig sammenfattende Fremstilling (i Det nittende Aarhundrede, XXVI, red. af Aage Friis). Det er maaske H.s ypperste Skrift. Af ringere Betydning er"Svensk Kunst" (1916)
.
H.s Virksomhed som Kunstskribent er lige fra første Færd blevet øvet samtidig med - for en stor Del ogsaa i intim Vekselvirkning med - en udstrakt og energisk Gerning som Museumsmand. 1894 blev han knyttet til det nylig oprettede Kunstindustrimuseum, hvis Bibliotek og billedsamlinger han grundlagde; som Kender af gamle Bogbind var han blandt de første herhjemme (»Om at samle paa Bøger", 1891,"Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850", 1907). Efter Pietro Krohns Død blev han 1906 Museets Direktør. Han var som født til den Stilling - kenderen par excellence i Kraft af sin sikre Kvalitetssans og sit skarpe Blik for Detaillens Særpræg, den stille, lidenskabelige Samler, ogsaa den aldrig trættede Ordner. Det lykkedes ham da, skønt han i Begyndelsen kun raadede over beskedne Midler, at tilføre sit Museum meget betydelige Værdier, ja at skabe helt nye Afdelinger, bl. a. den østasiatiske Samling og den italienske renæssancesamling. Paa den Frohne'ske Auktion 1910 havde han Held til at gøre anselige Erhvervelser, saaledes H. Gudewerths Ahlefeldt-Kiste; 1915 hjemførte han en smuk Glassamling. Naar det danske Kunstindustrimuseum blandt de mindre europæiske Museer af denne Art nu indtager saa hæderlig, paa visse Omraader endogsaa saa fremskudt en Plads, skyldes det for største Delen H.s dygtige og vidtskuende Arbejde; men skønt han nærede en aktiv Interesse for sin egen Tids Kunstindustri, havde Museet unægtelig i nogen Grad skiftet Karakter under hans Ledelse og forskudt sit oprindelige Hovedformaal: at være "et moderne Arsenal for udøvende Kunstnere og aandværkere" Anker Kyster) 1919 opnaaede H., at Etatsraad Gluckstadt skænkede Frederiks Hospitals bygninger til Museet; han gjorde Forarbejder til det nye Museums Indretning, men Døden hindrede ham i at føre Værket ud i Livet. Siden 1906 udgav han aarlige Beretninger om Kunstindustrimuseets virksomhed, Smaaskrifter, der fremlægger et stort og instruktivt lidenskabeligt Stof i en knap Form, 1920 tillige en Redegørelse for Museets Historie i de første 25 Aar. - Ogsaa Den Hirschsprungske Samling, hvis Direktør H. blev 1912,nød godt af hans fine Kenderskab og store museumstekniske Indsigt; den blev mønstergyldigt ophængt og katalogiseret; om denne Ordning og dens Principper skrev han i"Det nye Kunstblad" (1910-11). For det kollegiale Samarbejde mellem skandinaviske Museumsmænd viste han sin Interesse ved 1915 at stifte Nordisk Museumsforbund.
I de første Aar efter Ansættelsen ved Kunstindustrimuseet traadte H.s videnskabelige Syssel med Kunsthaandværkets ældre Historie tilbage for hans Studier over Billedkunst, men han offentliggjorde dog flere mindre Arbejder om kunstindustrielle Frembringelser - foruden de nævnte boghistoriske Skrifter og Afhandlinger om Dekorationskunst - f. Eks."De spansk-mauriske og de første italienske Fayencer" (Tidsskr. for Kunstindustri 1894-96),"Rundskue over Europas Kunsthaandværk paa Verdensudstillingen i Paris 1900" (sst. 1900) og"Émile Galle" (Tilskueren 1904). Da han blev Museets Direktør, medførte det en stedse mere vidtstrakt og intens Opdyrkning af de anvendte Kunsters Historie; i særlig Grad specialiserede H. sig i Keramik og opnaaede efterhaanden paa dette Omraade en Indsigt, der sikrede ham en europæisk anset Position som Kender og Historiker. Resultatet af disse Forskninger nedlagde han i "Keramisk Haandbog" (I-II, 1919 -24), et monumentalt Værk, der forelaa delvis udgivet og fuldt afsluttet i Manuskript ved hans Død. - Maleri af Viggo Johansen 1912 (Kunstindustrimuseet). Buste af Felix Nylund ca. 1920. Blyantstegninger af Eva Kalkau 1892 (Fr.borg) og A. V. Larsen 1883. Posthum Bronzeplaquette af Mogens Bøggild og Utzon Frank. Mindesten af Utzon Frank 1926 i Kunstindustrimuseets Gaard
.
Emil Hannover: Erindringer, I. Min Barndom, 1914- Breve fra Julius Lange, udg. af P. Købke, 1902, passim. Vilh. Slomann i Tidskrift for Konstvetenskap, VII, 1922. Johan Rohde i 111. Tid. 25. Marts 1923. Svend Dahl i Aarbog for Bogvenner, VII, 1923, S. 99-103. Anker Kyster i Skønvirke IX, 1923, S. 17 ff. Carl G. Laurin i Tilskueren 1923, I, S. 274-79. Politiken 9. Marts 1923.
Christian Elling. (Dansk Biorafisk Leksikon, 2. udg., 1933).
|
| Beskæftigelse |
ml. 1879 og 1883 |
| Kunstmaler |
- FT 1880: Elev af Kunstakademiet.
Elev hos bl.a. Jul. Lange.
|
| Bopæl |
1880 |
Frederiksberg, Sokkelund, København |
Adresse:
Gammel Kongevej 91, Frederiksberg |
- FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.
|
| Beskæftigelse |
ca. 1886 [6] |
| Kunsthistoriker |
- WorldCat opregner 324 publikationer startende fra 1886.
|
| Bopæl |
1892 |
Sankt Matthæus, Sokkelund, København |
Adresse:
Reventlowsgade 22 3. Sal, København |
- 01-03-1892: Reventlowsgade 22, 3. sal
01-05-1895: Nygade (Indre By) 7, 3. sal
01-11-1900: Vesterbrogade 56, 3. sal
01-11-1906: Vestre Boulevard 22 [ I dag H.C. Andersens Boulevard]
01-11-1922: Vestre Boulevard 22
|
| Beskæftigelse |
1898 |
Københavns Kommune, København |
| Bibliotekar |
- 1898: Bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i København.
KB ved alle fire børns dåb.
|
| Beskæftigelse |
1906 |
København, Sokkelund, København |
| Museumsdirektør |
Adresse:
Kunstindustrimuseet |
- Knyttet til Kunstindustrimuseet aft 1894, grundlagde bibliotek og billedsamling
|
| Beskæftigelse |
1912 |
København, Sokkelund, København |
| Museumsdirektør |
- Den Hirschsprungske Samling
|
| Begravelse |
1923 |
København, Vestre Kirkegård |
- Urnegrav, ikke-jødisk. Nedlagt.
|
| Død |
8 mar. 1923 |
København, Sokkelund, København [7] |
- Politiets Registerblade for Karen Anna Hannover: "8/3 1923 Enke efter Emil Viggp Hannover.
01-11-1906: Vestre Boulevard 22
01-11-1922: Vestre Boulevard 22".
|
| Person-ID |
I1443 |
Simon |
| Sidst ændret |
24 jun. 2023 |
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1864 - 1923 (58 år)