| Navn |
Harald Immanuel Hannover |
| Suffiks |
K,1 |
| Fødsel |
17 maj 1861 |
København, Sokkelund, København  [6] |
Adresse:
Lille Kirkestræde 5, København K |
|
|
| Levned |
- Hannover, Harald Immanuel, f. 1861, Ingeniør. F. 17. Maj 1861 i Kbh. (Mos.). Broder til Emil H. (s. d.). Gift 4. Maj 1893 i Kbh. (Mos.) med Laura Michaelsen, f. 9. Jan. 1871 i Kbh. (Mos.), D. af Grosserer Jacob Carl Emil M. (1835-1911) og Helene Heyman (1842-1924) .
H. tog polyteknisk Adgangseksamen 1877, blev n. A. Student ved en Tillægseksamen og 1879 cand. phil. 1884 tog han polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør og gik derefter i Lære paa Statsbanernes Værksteder i Kbh., hvor han forblev et Aar. Vinteren 1885-86 arbejdede han som Konstruktør hos Firmaet Bonnesen & Danstrup efter om Sommeren at have været paa Studierejse i Tyskland paa Larssens Legat, og Foraaret 1886 rejste han paa samme Legat til Paris og London, hvor han særlig studerede de teknologiske Samlinger. 1886-88 underviste han om Vinteren i Maskinlære paa det tekniske Selskabs Skole og studerede om Sommeren særlig Landbrugsmaskiner, ogsaa ved praktisk Arbejde paa de store Gaarde, idet han, der havde sat sig som Maal om muligt at blive Professor Wilkens' Efterfølger som Lærer i Teknologi, paa Grund af sin Ungdom ikke fik denne Stilling ved Wilkens' Afgang 1886 og derfor efter Professor Segelckes Raad agtede at uddanne sig til en Stilling som Docent ved Landbohøjskolen eller som Landbrugsmaskinkonsulent. 1887 blev H. Assistent ved Maskinafdelingen paa den store nordiske Udstilling i Kbh. 1888 og senere Inspektør for Maskinafdelingen og Medlem af Juryen. Imidlertid var Wilkens' Efterfølger, Docent Mathiesen, stadig alvorligt syg og døde 1887, og man maatte derfor besætte Stillingen paa ny. Den blev nu tilbudt H., som paa dette Tidspunkt havde opgivet at blive Docent i Teknologi, han tog imod Tilbudet og tiltraadte 1. Febr. 1888. Til Stillingen, som krævede et stort forberedende Arbejde af sin nye Indehaver, var knyttet et ikke mindre krævende Ekstraarbejde, nemlig at afgive Betænkning over ca. Halvdelen af de indkomne Ansøgninger om Eneretsbevillinger, idet disse, indtil man fik Nyordningen med Patentloven af 1894, blev sendt til Erklæring af Polyteknisk Læreanstalt. H., der blev Professor 1894, gik til Arbejdet med levende Interesse; han reorganiserede den teknologiske Samling, saa den efterhaanden blev en af de største Samlinger ved nogen teknisk Højskole; han gjorde Fabriksbesøgene til et særdeles effektivt Led i Undervisningen og interesserede sig meget for Tilrettelæggelsen af den Værkstedspraksis, som paa Foranledning af et Udvalg inden for Ingeniørforeningen, hvori bl. a. G. A. Hagemann havde været virksom, var blevet gjort obligatorisk for Maskiningeniørerne ved Lære- Hannoveranstaltens nye Reglement af 23. Juli 1894. Indtil Statsbanernes Maskinchef O. Busse og Formanden for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien R. Helweg 1898 satte Sagen i System og skaffede gratis Værkstedspladser baade i Statens og i Jernindustriens Værksteder, var det H., som fra Udstillingen 1888 havde et stort Person- kendskab inden for Maskinindustrien, der skaffede saa godt som alle ønskede Værkstedspladser. Det var ligeledes H., der i en Skrivelse af 26. Febr. 1893 til Læreanstaltens Direktør foreslog Indførelse af Materiallære som Undervisningsfag, hvilket skete 1896, ligesom Forarbejderne til Indretning af et Maskinlaboratorium overvejende skyldtes ham. Da man 1896 paa Initiativ af Dansk Ingeniørforening oprettede en Materialprøvningsanstalt, Statsprøveanstalten, forestod H. dens Indretning og blev dens første Direktør. H. har foretaget mange Rejser i fagligt Øjemed, f. Eks. 1890 i Sverige, 1893 til Amerika (Chicagoudstillingen), 1895 til Tyskland, Schweiz og Østrig, 1896 til Holland, Belgien og Berlin, 1897 til Udstillingen i Stockholm, 1899 til Paris og Dresden, 1900 til Parisudstillingen og har stadig rejst meget i Udlandet; han skaffede sig paa disse Rejser en omfattende international Bekendtskabskreds, som har haft stor Betydning baade for hans Arbejde og for hans Elever. H. har selv fortalt om, hvorledes han ved Kongresser o. 1. altid omgikkes fremmede, for skandinaviske Kolleger kunde han træffe hjemme. Det var saaledes ved Bekendtskabet med Franskmanden Osmond, at H. kom ind paa Metalmikroskopien, som han indførte i Danmark. I den internationale Materialprøvningsforening var H. Danmarks Repræsentant, og han var et virksomt Medlem af den Kreds, der forberedte den store internationale Materialprøvningskongres i Kbh. 1909, hvis Vicepræsident H. blev. Som Direktør for Statsprøveanstalten, der overtoges helt af Staten 1909, har H. organiseret Udgivelsen af en Række Meddelelser fra denne og iværksat en Række forskellige Undersøgelser. En af disse var Undersøgelsen af Molerets Anvendelighed, som Ingeniør Fischer-Møller udførte i Anstaltens Lerlaboratorium, og som førte til Dannelsen af et Molers-Konsortium 1905 og senere til Udviklingen af en hel Industri, nemlig Fremstillingen af de lette, stærke Molersten, der ogsaa er en Eksportartikel.
Ved G. A. Hagemanns Fratræden 1. Febr. 1912 blev H. hans Efterfølger som Direktør for Polyteknisk Læreanstalt. Ved Overtagelsen af denne Stilling, som han beklædte i ti Aar, traadte H. tilbage som Direktør for Statsprøveanstalten og blev Formand for dens Bestyrelsesraad. H.s Direktørtid, i hvilken alle Krigstidens Vanskeligheder faldt, betegner en Periode med ret stærk Udvikling paa flere af Læreanstaltens Omraader. Der oprettedes flere nye Lærerstillinger, f. Eks. i Matematik, Fysik, Fotokemi, teknisk Kemi, Elektroteknik, kulturteknisk Vandbygning, og 1916 indførtes, oprindelig paa Initiativ af Matematikeren, Professor J. Hjelmslev, den tekniske Doktorgrad. Ogsaa Læreanstaltens Pladsforhold og Udvidelsesmuligheder laa H. stærkt paa Sinde; der blev skaffet Plads til en Del Laboratorier og Tegnestuer, og H. paatænkte at faa Udvidelsesmuligheder i det gamle Garnisonssygehus i Rigensgade, der skulde blive ledigt ved det nye Militærhospitals Opførelse, men Planen strandede, og Læreanstaltens store Nybygninger paa Grunden mellem Sølvgade, Rigensgade, Stokhusgade og Østervoldgade planlagdes og paabegyndtes først under H.s Efterfølger, Professor P. O. Pedersen. H.s Omsorg for og Hjælpsomhed mod de studerende var utrættelig, og det er næppe tilfældigt, at Læreanstaltens samlede Legatmasse i hans Direktørtid er steget fra ca. 40 000 til over 600000 Kr. 1912 holdt H. nogle Foredrag om en af ham opfundet Metode til Fremstilling af porøse Metaller ved Udcentrifugering af den eutektiske Legering, en Opfindelse, der vakte en Del Opsigt og blev forelagt af H.s Ven, Professor Henry le Chatelier ved et Møde i Académie des sciences i Paris. Nogen praktisk Betydning har denne Opfindelse dog ikke faaet. 1917 blev H. Formand for det saakaldte Nældeudvalg, der havde til Opgave at anvise Vej til Anvendelse af Brændenælder i Tekstilindustrien. Udvalget afgav Beretning herom til Indenrigsministeriet 1926. 1918 blev han Formand for et af Forsvarsministeriet nedsat Udvalg til Opklaring af Aarsagerne til de dengang ret hyppige militære Flyveulykker. Arbejdet var temmelig vanskeligt og gav Anledning til ikke altid blide Meningstilkendegivelser fra de militære Medlemmers Side. H., der oprindelig ikke var sagkyndig, skaffede sig Indsigt i Flyvevæsenets Teknik ved Belæring af de mange udenlandske Flyvere, der kom til Kbh. efter Krigen, bl. a. den senere tyske Minister Goring, Indflyveren hos Renault i Paris, Leth Jensen o. fl. a., og der er næppe Tvivl om, at Udvalgets Betænkning, der kom 1921, har været af Betydning. Inden for sit Fag har H. udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. 1888 kom en Bevægelseslære, 1894/-1911 udkom "Metalbearbejdning", autograferede Forelæsningstegninger, 1899 "Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse" (2. Udg. 1912), 1915 "Mekanisk Teknologi. II. Metallernes Bearbejdning", 1913 "Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd.", 1924 "Tekstilindustri", I, 1930 "Tekstilindustri", II, og 1934, under Medvirkning af Dr. Sigurd Smith, "Papirfabrikation". 1931 tog H. sin Afsked Hannover, H. 1. V - som Professor og afsluttede dermed en mangeaarig, meget fortjenstfuld Gerning, der har gjort ham til Lærer for over 3000 polytekniske Kandidater; som Paaskønnelse heraf udnævntes han s. A. til Æresmedlem af Dansk Ingeniørforening. Foruden af de ovennævnte Bestyrelser har H. været Medlem af en Række andre. 1895-1924 var han Medlem af Bestyrelsen for den internationale Materialprøvningsforening, 1907-32 for Teknologisk Institut, hvor han var Næstformand fra 1912, fra 1909 for den Letterstedtske Forening, fra 1912 for Akts. De forenede Papirfabriker, fra 1914 for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, fra 1916 for Historisk teknisk Samling, fra 1918 for Akts. Akkumulatorfabriken og fra 1928 for Selskabet for Silkeavl. 1912-22 var han Formand for Bestyrelsen for Hagemanns Kollegium, fra 1917 er han Formand for Bestyrelsen for Dansk Kugleleje Akts., den danske Afdeling af SKF. 1925 blev H. Æresborger ved den tekniske Højskole i Wien, 1931 Ærespræsident for Polyteknikerraadet, der var oprettet 1919 i hans Direktørtid, og Æresmedlem af Ingeniørforeningen i Liége. Endvidere er han fra 1909 korresponderende Medlem af den portugisiske Ingeniørforening og fra 1932 af La Société d'Encouragement pour l'Industrie Nationale i Paris. - R. 1901. DM. 1913. K. 2 1920. K. 1 1931. - Maleri af Knud Larsen 1918. Buste af Stæhr-Nielsen 1912 paa Polyteknisk Læreanstalt.
E. Thaulow i 111. Tid. 3. Dec. 1911. Akad. Ugeblad 2. April 1919. M. C. Harding i Polyteknikeren 3. Febr. 1922. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929, 1929. P. O. Pedersen, H. le Chatelier og Paul Bergsøe i Ingeniøren, XL, 1931, S. 237-40. Sst., S. 557 ff. Oversigt over Udviklingen i det sidste halve Aarhundrede af Teknologiundervisningen ved den polytekniske Læreanstalt, Ingeniøren, XLI, 1932, S. 10-14. Berl. Tid. 28. Jan. 1935.
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond,1933, Povl Vinding)
|
| Bopæl |
1880 |
Frederiksberg, Sokkelund, København |
Adresse:
Gammel Kongevej 91, Frederiksberg |
- FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.
|
| Beskæftigelse |
1884 |
| Ingeniør |
- Polyteknisk Adgangseksamen 1877, 1879 cand. phil., 1884 polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør.
1884-1885; Statsbanernes Værksteder i Kbh.; 1885-86 Bonnesen & Danstrup.
|
| Titel |
1884 |
| Cand.polyt. |
| Beskæftigelse |
1 feb. 1888 |
København, Sokkelund, København |
| Docent |
- Teknisk Selskabs Skole, i Teknologi.
|
| Bopæl |
1893 |
Vor Frue, Sokkelund, København [10] |
Adresse:
Frederiksborggade 50 - 1. Sal, København |
- Politiets Registerblade: Docent, Professor
01-11-1893: Frederiksborggade 50, 1. sal
01-05-1899: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1904: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1906: Malmøgade 9, 2. sal
|
| Beskæftigelse |
1894 |
Østervold, Sokkelund, København |
| Professor |
Adresse:
Malmøgade 9 - 2. Sal, København |
- 1894, Professor ved Polyteknisk Læreantalt.
|
| Beskæftigelse |
1896 |
Københavns Kommune, København |
| Direktør |
- 1896, Direktør for Statsprøveanstalten.
1912-1922, Direktør for Polyteknisk Læreantsalt
|
| Bopæl |
1916 |
Østervold, Sokkelund, København |
Adresse:
Malmøgade 9 - 2. Sal, København |
- FT 1916, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Direktør Prof. v Polyt. Læreanstalt, Medlem af bestyrelsen i Kbhvn Spritfabrikker og De forenede Papirfabrikker, (Indkomst) 20700, (Formue) 114300, (Skat) Stat 247,65 Kommune 285,56. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn), Hannover, Knud (5/5 1901, U, Søn
Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn), samt to tjenestefolk.
FT 1921, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Prof. ved og Dir. for polyteknisk Læreanstalt, Polt, Læreanstalt. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn, Ingeniør ved det Danske Kulkompagni, A/S Det Danske Kulkompagni), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn, Cand.polyt, endnu ikke i Livsstilling), Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn, Skolediscipel), samt to husassistenter.
|
| Begravelse |
1937 |
København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads [11] |
- Fra Bispebjerg Krematorium til Vestre Kirkegård (Mosaisk)
Gravsted afbildet (2013). Sammen med ægtefælle.
|
| Død |
9 sep. 1937 |
Hellerup, Sokkelund, København [12] |
| Årsag: Svækket hjertemuskel |
|
|
| Person-ID |
I1441 |
Simon |
| Sidst ændret |
24 jun. 2023 |
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1861 - 1937 (76 år)