Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Adolph Hannover, R. DM.

Adolph Hannover, R. DM.[1, 2, 3]

Mand 1814 - 1894  (79 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Adolph Hannover 
    Suffiks R. DM. 
    Fødsel 24 nov. 1814  København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    Adresse:
    Borgergade 202, København K 
    • I KB skrevet Hanover.
      Omskåret 1 Dec 1814
    Konfirmation 9 maj 1830  MT København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [5
    • Kundskaber: Udmærket godt.
    Levned
    • Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53).

      H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder.

      Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet.

      H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd.

      Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold.

      De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri.

      M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A.

      Otto C Aagaard
      (Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond)

      Litteratur om Adolph Hannover:

      Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266).
      Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95.
      Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364.
      Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9.
      Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording.
      Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken.
      Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669.
      Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København.
      Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co.
      Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68.
      Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98.
      Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276.
      Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78.
      Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36.
      Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104.
      Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48.
      Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms.
      Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90.

      Omtalt i Emil Hannovers erindringer.
    Beskæftigelse 1838  København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Læge 
    • Student 1832, Københavs Universitets guldmedalje 1837, licentiat 1939. Praktiserende læge til 1878.
    Titel 1839 
    Dr. med. 
    Bopæl 1840  Helligånd, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Adresse:
    Vimmelskaftet 16 - 2. Sal, København K 
    • FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift),Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
      FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
      FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.
    Beskæftigelse 1856 
    Professor 
    Bopæl 1860  Helligånd, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Adresse:
    Højbro Plads 13, København K 
    • FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).
    Bopæl 1870  Helligånd, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Adresse:
    Lille Kirkestræde 5, København K 
    • FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).
    Bopæl 1880  Frederiksberg, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [7
    Adresse:
    Gammel Kongevej 91, Frederiksberg 
    • FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
      FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sora Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

      "Villaen [Gammel Kongevej 91] tilhørte oprindeligt den kendte entomolog finanshovedkasserer, etatsråd R. C. Stæger, men erhvervedes 1874 af etatsråd, professor dr. med. Adolf Hannover, der året rundt ønskede at bo i friske landlige omgivelser. I stueetagen boede hans bror Jacob Hannover, der var bibliotekar på Universitetsbiblioteket, medens han selv havde sin lejlighed på 1. sal og kvisten. I kælderen boede en portner. Efter Adolf Hannovers død i 1891 [sic] solgte hans enke villaen og på grunden opførtes en ny ejendom" (kbhbilleder.dk).
    Titel 1890 
    Etatsråd 
    Død 7 jul. 1894  Taarbæk, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [8, 9
    Årsag: Morbus cerebri chronicus 
    • KB: Meningsløs diagnose: Morb[us] chron[icus] cerebri et degeneratio myocardi[i]
      Begravelsesprotokollen: Morbus cerebri chronicus
    Begravelse 13 jul. 1894  København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads Find alle personer med begivenheder på dette sted  [10
    • V 2-F-49
    Person-ID I1305  Simon
    Sidst ændret 14 nov. 2023 

    Far Moses Abraham Hannover,   f. 8 sep. 1790, Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 14 feb. 1834, Trinitatis, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 43 år) 
    Mor Fanny Goldschmidt,   f. 6 jan. 1791, Gdansk, Pommern, Polen Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 12 maj 1852, Helligånd, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 61 år) 
    Ægteskab 26 jan. 1814  MT København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [11
    • "Aar 1814 den 27 Januar anmeldtes det, at Moses Abraham Hannover i gaar var bleven ægteviet til Jomfru Fanny Goldschmidt".
    Familie-ID F420  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Ida Sara Fridericia,   f. 29 nov. 1838, København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 13 feb. 1920, Frederiksberg, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 81 år) 
    Ægteskab 29 nov. 1857  MT København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [12
    Børn 
     1. Martin Adolph Hannover,   f. 27 jul. 1859, Holmen, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 31 dec. 1930, Helligånd, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 71 år)
     2. Harald Immanuel Hannover, K,1,   f. 17 maj 1861, København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 9 sep. 1937, Hellerup, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år)
     3. Fanny Hannover,   f. 11 sep. 1863, Holmen, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 13 nov. 1933, København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år)
     4. Emil Viggo Hannover,   f. 27 sep. 1864, Holmen, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 8 mar. 1923, København, Sokkelund, København Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 58 år)
    Familie-ID F419  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 20 jan. 2020 

  • Billeder
    AdolphHannover.jpg
    AdolphHannover.jpg
    M. Hannover slægtshistorie
    Hannovergruppe87.jpg
    Hannovergruppe87.jpg
    adolph_ida_Hannover.jpg
    adolph_ida_Hannover.jpg
    SID1305hus.jpg
    SID1305hus.jpg
    SH arkiv
    SID1305grav.jpg
    SID1305grav.jpg

  • Kilder 
    1. [S40] Martin Adolph Hannover, Adolph Hannovers Fædrende og Mødrene Slægt, (København, J. Jørgensen & Co, 1914), S. 160, 181 ff.

    2. [S51] Engelstoft, Povl & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, 2. udg, (http://www.rosekamp.dk/DBL_All/dansk_biografisk_leksikon.htm), 14 nov. 2018, http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_9_text.pdf.

    3. [S63] Falk, Allan (red.), Dansk-Jødisk Genealogisk Database, (http://tom.brondsted.dk), 1 jun. 2018, http://tom.brondsted.dk/djgdb/?pid=I12630&ged=1.

    4. [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1814-1827, Ops. 4 (S. 7).

    5. [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1817-1850, Ops. 20 (S. 37) nr. 401.

    6. [S1945] Hannover, Emil, Erindringer fra Barndom og Ungdom, (Rohde, H. O. (Udg.), København, Foreningen for Boghåndværk 1966), S 35 ff.

    7. [S2175] Københavns Kommune, kbhbilleder.dk, (https://kbhbilleder.dk), https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/32659.
      Frederiksberg Stadsarkiv

    8. [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1892-1900, Ops. 27 (S. 187) nr. 132.

    9. [S291] Københavns Stadsarkiv (red.), Begravelser 1861-1942, (https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/begravelser-i-hele-kobenhavn-fra-1861-og-frem), Begravelsesprotokoller 1894-1894 (lb.nr.: 4044-7362) s. 65.
      https://kbharkiv.dk/permalink/post/1-209304

    10. [S232] Gravsted.dk, (http://www.gravsted.dk/), https://gravsted.dk/person.php?navn=adolphhannover.

    11. [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1810-1814, Ops. 32 (S. 60).

    12. [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1856-1871, Ops. 155 (S. 373) nr. 34.