Christian Christensen Heilesen^{[1, 2]}

1886 - 1943  (57 år)

• Navn	Christian Christensen Heilesen
  Fødsel	13 jun. 1886	Tornby, Vennebjerg, Hjørring   [3]
  Dåb	23 jun. 1886	Tornby, Vennebjerg, Hjørring
  	Adresse: Hjemmedøbt
  	Døbt: Kristjan Kristensen Hejlesen. Publiceret i kirken 14 Nov 1886.
  Også kaldet	Kristjan Kristensen Hejlesen
  Konfirmation	13 apr. 1902	Budolfi, Fleskum, Aalborg   [4]
  	Christian Christensen Hejlesen, Istedgade 5, søn af proprietær Søren Christian Christensen (Hejlesen) og hustru Margrethe Nørgaard, Vadsager, Tornby.
  Bopæl	1905	Citadel, Sokkelund, København   [5]
  	Adresse: Kastelsvej 7, København Ø
  	4 Sep 1905: Fra Aalborg, til Kastelsvej 7, 3. sal, hos Rasmussen, 1 May1906: Colbjørnsensgade 29,1. sal, 1 May 1907: Sankt Peders Stræde 14, 1 May 1911: Dosseringen (Nørrebros Dossering-Peblinge Dossering) 16, stuen, 1 May 1912: Nørre Voldgade 16, 4. sal. FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.
  Titel	1911
  	Cand.jur.
  	Student fra Aalborg latinskole 1905.
  Beskæftigelse	1916	København   [6, 7]
  	Politiker
  	1920 - 1929 Valgt til Folketinget for det Radikale Venstre i Hjørring Amt. Tillige folketingskandidat 1918 og 1943. 1919 - 1921 Valgt til Borgerrepræsentationen i København for det radikale Venstre. Tillige medlem af Bestyrelsen for Kbh.s Radikale Venstreforenings 1. Kreds 1916 - 1923. Fremlagde i 1925 forslag til lov om spiritusforbud.
  Beskæftigelse	1917	Maria, Sokkelund, København
  	Overretssagfører
  	Adresse: Gammel Kongevej 15 A, København V
  	Overretssagfører 1917. FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).
  Bopæl	1925	Rosenvænget, Sokkelund, København   [8]
  	Adresse: Krausesvej 6, København Ø
  	FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter. Lystejendom: Opnæsgård, Hørsholm fra 1930'erne. Sommerbolig: Købstedvej 24, Tornby, hvor han 1920 overtog og udvidede villa opført i tilknytning til faderens gård.
  Beskæftigelse	1927	Helligånd, Sokkelund, København
  	Højesteretssagfører
  	Adresse: Niels Hemmingsensgade 9, København K
  	1927 til sin død i 1943. Kontor i Niels Hemmingsensgade 9 ( Kraks vejviser 1938). FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.
  Levned	1941  [9, 10]
  Heilesen, Christian Christensen, f. 13. Juni 1886 paa Vadsagergaard i Hjøring Amt; S. af Gaardejer Søren Christian H. og Hustru Margrethe Nørgaard; g. 10. Maj 1912 i Kbhvn. m. Margit Aase Hannover, f. 24. Juni 1889 i Kbhvn.; D. af Bogtrykker, cand. polyt. Martin Adolph H. og Hustru Sigrid Seligmann. — 1905 Student fra Aalborg. 1907-20 juridisk Manuduktør. 1912 Volontør i Udenrigsministeriet. 1913 tildelt det Ørstedske Rejsestipendium. Fra 5. Jan. 1914 Fuldm. hos O.sagf. M. Wreschner. 15. Jan. 1917 Overretssagfører; praktiseret i Kbhvn. siden. 11. Jan. 1923-1. Marts 1939 off. og benef. Sager ved Østre Landsret, Kbhvns. Byret og Sø- og Handelsretten i Kbhvn. 10. Febr. 1927 Højesteretssagfører. 2. Marts 1937 off. og benef. Sager ved Højesteret i et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. at regne. — 1926-28 Medl. af Kresbest. for 1. Sagfører-kres. — 1910 Formd. for Studenterforeningens Repræsentantskab. 1911 Senior i Studenterforeningen. 1919-21 Medl. af Kbhvns. Borgerrepræsentation. 1920-29 Medl. af Folketinget. 1906-08 Sekretær for Studenternes Afholdsforening, 1908-13 Formd., 1930 Æresmedl. 1907-10 og 1913-14 Redaktør af D. S. U. A. 1911-13 Formd. for Danmarks studerende Ungdoms Afholdsforbund. Fra 1909 Medl. af Best. for Danske Afholdssel-skabers Landsforbund, 1935-39 Formd. 1911-24 Medl. af Hovedbest. for Danmarks Afholdsforening, 1921-24 Formd., derefter Æresmedl. af Hovedbest. 1912-20 Medl. af Best. for Dansk Fredsforenings Københavnskres. 1916-23 Medl. af Best. for den radikale Venstreforening for Kbhvns. 1. Kres. 1913 Delegeret for den danske Stat ved den internationale Antialkoholkongres i Milano, 1921 i Lausanne, 1928 i Antwerpen. 1918-39 Leder af Afholdsfolkenes Oplysningskontor. Medl. af den 2. Ædruelighedskom-mission. 1919-31 Medl. af Telefonabonnenternes Repræsentantskab. Medl. af Næringslovkommissionen af 1921. 1923-26 Præsident for de internationale Antialkoholkongresser. Medl. af den militære Straffelovskommission af 1924, 1925-26 af Indenrigsministeriets Boligudvalg. Fra 1934 Formd. for Best. for Arbejdshjemmet for døvstumme Piger. Fra 1935 Medarbejder ved Andelsbladet. — Har skrevet: Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916; Lov mellem Lande, 1917; Beværterloven i Hovedtræk, 1925; Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926; Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929; Ædruelighedsloven, 1929; Fra SlageJsekon-gressen til Ædruelighedsloven i Blade af Samarbejdets Historie, 1930; Brugsforenings -ret-Brugsforeningsvedtægter, 1934, 2. Udg. 1935; Ved Afholdsbevægelsens 60-Aarsdag og Ædruelighedslovgivningen i Danmark i Værket Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939; desuden en Række Artikler og Piecer om politiske Spørgsmaal, Alkoholspørgsmaalet, Andelsbevægelsen na. m. (ungdomsfoto ogkort biografi i arkiv.dk)
  Nekrolog	1943
  Højesteretssagfører C. C. Heilesen død I en alder af 57 aar er Højesteretssagfører C. C. Heilesen efter nogen Tids sygdom afgaaet ved Døden. Højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen var ikke alene kendt som en fremragende Jurist. Paa mange andre Områder havde han - bl.a. takket været være sine gode oratoriske Evner - slaaet sit navn fast i den almindelige Bevidsthed - som Poltiker, som ivrig Forkæmper for Andelssagen, som Afholdsagitator m.v. Og dertil kom, at han alene ved sit Ydre, sine stærke og levende Øjne virkede myndig og i sit Væsen var vindende, elskværdig og hjertelig. Heilesen var en Gaardsmandssøn fra Hjørring-egnen, blev Student fra Aalborg, cand.jur. 1911 og fortsatte derefter, samtidig med at han virkede som Sagførerfuldmægtig, med den juriske Manuduktion, der gjorde ham kendt og afholdt i vide Juristkredse. Han blev en af de mest søgte Manuduktører i sin Tid, og endnu efter at han i 1917 havde faaet Bestalling som overretssagfører virkede han som Manuduktør. I 1927 blev Heilesen Højesteretssagfører. I tiden fra 1933 til 1939 havde han offentlige og benificerede sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten. Flere indsigtsfulde og grundige juridiske Arbejder foreligger fra Heilesens Haand., således "Den Danske Næringsret i Grundtræk", "Love mellem Lande" og Beværterloven af 1924 i Hovedtræk". Som Jurist regnedes han for at være en af vores mest skarpsindige, og med uhyre Grundighed satte han sig ind i alle sager, der blev ham betroet. I Højesteretssagfører Heilesens Virksomhed udenfor Juraen var det først Afholdsbevægelsen og senere Andelsbevægelsen, der særligt stod hans Hjerte nær. Han begyndte som Student med at være Formand for Studenternes Afholdsforening, der senere valgte ham til Æresmedlem. I 1921 blev Heilesen Formand for Hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger, fra 1935 dens Formand, og desuden har han ledet Afholdsfolkenes Oplysningsforbund og Kontorets juridiske Afdeling. Ved forskellige internationale Kongresser har Heilesen været Landets officielle Repræsentant. Politisk hørte Højesteretssagfører Heilesen til indenfor det radikale Venstre. En Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforenings 1. Kresd og 1919-21 Medlem af Borgerrepræsentationen. 1920 indvalgtes han i Folketinget repræsenterende Hjørring Amtskreds, og navnlig i juriske spørgsmaal, saaledes som medlem af Næringslov-Kommissionen og af den militære Straffelovskommission var han virksom. I de senere Aar var Heilesen meget aktiv indenfor Andelsbevægelsen. Fra 1935 var han juridisk Medarbejder ved Andelsbladet. Og endelig havde han ogsaa Fredsforeningen, Telefonabonnenternes Repræsentantskab o.a. Nytte af hans store Arbejdskraft og Indsigt. De senere Aar havde Højesteretssagfører Heilesen dog mere og mere koncentreret sig om sin store og ansete Sagførerforretning i Niels Hemmingsensgade. Denne del af hans virksomhed vil efter hans Død - og i overesstmmelse med hans sidste Ønske - blive fortsat efter de samme Retningslinier af hans nærmeste medarbejdere, Landsretssagfører Nic. Carstensen og Landsretssagfører Adam Jacobi. tc(Berlingske Tidende, (?) November 1943) Højesteretssagfører C. C. Heilesen død Juristen og Afholdsforkæmperen, der afbrød sin politiske Gerning, men atter gik ind i aktiv Politik. Højesteretssagfører C. C. Heilesen er i Søndags afgaaet ved Døden. Nogle dage forinden var han blevet indlagt på Rigshospitalet lidende af en sygdom i Galdegangen. En lungebetændelse stødte imidlertid til, og hans Kræfter, der i Forvejen var undergravet af tunge, private Sorger, slog ikke til. Han blev kun 57 Aar gammel. Budskabet om Højesteretssagfører C. C. Heilesens død har været et tungt Slag ikke blot for dem, der stod ham nær, men ogsaa for de mange, der saa op til ham i Beundring og Taknemmenlighed for den Gerning, han øvede i dansk offentligt liv. C.C. Heilesen var en gaardmandssøn fra Vendsyssel, og han følte sig i al sin Tid knyttet til Landbruget og Landbostanden med de stærkeste Baand. Gaardmandssønnen fra Vadsagergaard ved Hjørring blev Student, Cand.jur., Overretssagfører og Højesteretssagfører, og han bestod i Tidens løb adskillige Eksaminer og Prøver. Men på Væggen i hans Hjem fandtes ophængt et af Hjørring Amts Landboforening udstedt Vidnesbyrd om, at C.C. Heilesen fra Vadsagergaard, havde bestaaet den af Foreningen anordnede Prøve i Malkning. Han bevarede livet igennem nær Tilknytning til Landbrugets organisationer og var i en lang Aarrække juridisk Konsulent for Andelsbevægelsen. I nogle fortrinlige Bøger har han behandlet Spørgsmaal om Andelsbevægelsen set fra et retsligt Synspunkt og om Brugsforeningsret. Det vakte ikke ringe Forbløffelse, da han paatog sig at varetage Bondepartimanden Vald. Thomsens Interesser under den store Kødsag for nogle Aar siden, og han lagde et saadant Kæmpearbejde i denne meget omtalte Sag, at der ved Dommen blev tilkendt ham et Honorar på 12,000 Kr. Heilesens juridiske Prestige led ikke noget Skaar, men der var mange inden for Landbrugsorganisationerne, som ikke rigitg kunde tilgive ham, at han havde kæmpet i det drabelige slag på Vald. Thomsens Side. Allerede som ung Student bekendte Heilesen sig til de Idealer, som han holdt i Ære lige til sin Død. Han blev Sekretær for Studenernes Afholdsforening, og dette var Begyndelsen til det paa mage maader banebrydende Arbejde, han senere udførte inden for den danske Afholdsbevægelse, og som gav sig udslag i hans forskellige Værker om Ædrueligedslovgivningen. Han blev Formand for Danmarks Afholdsforening og senere Æresmedlem af dens Hovedbestyrelse, og han var i en Aarrække Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Ogsaa Arbejdet inden for Dansk Fredsforening nød godt af C.C. Heilesens Energi. Det var naturligt, at en Mand af C.C. Heilesens hele Livssyn og Indstilling politisk maatte føle sig knyttet til de Radikale, og allerede i 1918 blev han af Det radikale Venstre opstillet som Kandidat i Hjørring og Halvrimmen-Kresene. Ved Valget i 1920 opnaaede han Valg, og han havde derefter Sæde i Folketinget til 1929, da han ikke længer ønskede at fortsætte. Han var blevet Højesteretssagfører i 1926, og hans forretning havde faaet et saadant Omfang, at det blev vanskeligt for ham at passe sin Rigsdagsgerning. Der skal heller ikke lægges Skjul paa, at Heilesen saa det som et Fremtidsmaal at faa tilvejebragt et Samarbejde mellem de Radikale og Partiet Venstre, og der var i de Aar, han sad i Rigsadagen, ingen Tegn paa en saadan Tilnærmelse, tværtimod! Derfor var det ham heller ikke nogen Sorg at forlade det politiske Arbejde i 1929. Han ofrede i de følgende Aar al sin Energi og sine fremragende Evner på sin Gerning som Højesteretssagfører, og i den juridiske verden blev hans Navn nævnet blandt de første. Men C.C. Heilesen glemte ikke sin gamle Kærlighed, og hans Vælgere i Vendsyssel glemte ikke ham. Ved det sidste Folketingsvalg, det historiske Valg den 23 Marts i Aar, lod Højesteretssagfører Heilesen sig paa ny opstille i sine to gamle Krese, Hjørring og Halvrimmen. Opstillingen skete med ganske kort Varsel, og der blev kun tid til Afholdelse af et enkelt Møde. Men saa stærk var endnu efter mange Aars forløb Forbindelsen mellem C.C. Heilesen og Vendelboerne, at han fordoblede det radikale Stemmetal og var lige ved at opnaa Valg. En af hans Modkandidater i Amtet var hans Fætter, Venstremanden Marius Heilesen, der blev valgt. Der foreigger mange Vidnesbyrd om, at Heilesen var glad for igen at deltage aktivt i politisk Arbejde, og han var rørende taknemmelig for den store Tilslutning, han fik fra det radikale Frisind i Vendsyssel. Alt tydede paa, at C.C. Heilesen igen vilde faa en opgave i dansk Politik. C.C. Heilesen var en fremragende Taler. Hans ranke Skikkelse klædte Talerstolen, hvad enten han stod i et Forsamlingshus i Vendsyssel eller paa de store Landsmøder, hvor Afholdsfolk fra hele Landet var kommet sammen for at lytte til hans kloge Ord. Hans Veltalenhed var medfødt, men hans Respekt for Saglighed og Realiteter var saa stor, at han altid forberedte sig lige grundigt, hvad enten han skulde tale ved et politisk Møde eller i en vanskelig og indviklet Sag i Højesterets Skranke. Højesteretssagfører Heilesen efterlader sig det smukkeste Minde i de Kredse, som han gennem sin offentlige Gerning kom i forbindelse med. For hans venner er Livet blevet fattigere. Gun (Politiken 12 Nov 1943)
  Død	7 nov. 1943	Rigshospitalet, Sokkelund, København   [11, 12]
  	Årsag: Kræft - tyndtarm og tyktarm
  	Adresse: Rigshospitalet, København Ø
  	Cancer intestini tenuis, duodeni, coli
  Begravelse	10 nov. 1943	København, Vestre Kirkegård   [13]
  	Sammen med ægtefællen o sønnen Claus. Afbildet ("015)
  Person-ID	I11	Simon
  Sidst ændret	11 feb. 2024

  
  

  Far	Søren Christian Heilesen,   f. 10 maj 1862, Tornby, Vennebjerg, Hjørring d. 17 sep. 1943, Tornby, Vennebjerg, Hjørring (Alder 81 år)
  Mor	Margrethe Nørgaard,   f. 4 jul. 1863, Lerup, Øster Han, Hjørring d. 17 sep. 1936, Tornby, Vennebjerg, Hjørring (Alder 73 år)
  Ægteskab	29 maj 1884	Lillevorde, Fleskum, Aalborg   [14]
  Familie-ID	F9	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Margit Aase Hannover,   f. 24 jun. 1889, København, Sokkelund, København d. 4 jan. 1976, Sion, Sokkelund, København (Alder 86 år)
  Ægteskab	10 maj 1912	København, Københavns Rådhus   [15, 16]
  	Københavns Magistrat. Borgerlig vielse for borgmesteren. Forlovere: Folketingsmand Ferdinand Nielsen og Folketingsmand Lars Kvist. Børnene skulle opdrages i Folkekirkens tro.
  Børn	1. Bjørn Heilesen,   f. 24 feb. 1913, Vor Frue, Sokkelund, København d. 30 apr. 2000, Gentofte, Sokkelund, København (Alder 87 år)   2. Tyge Christian Heilesen,   f. 16 dec. 1916, Maria, Sokkelund, København d. 28 aug. 1996, Godthåb, Sokkelund, København (Alder 79 år)   3. Henning Heilesen,   f. 1 jun. 1920, Sankt Johannes, Sokkelund, København d. 13 dec. 1994, Gentofte, Sokkelund, København (Alder 74 år)   4. Claus Christian Heilesen,   f. 23 aug. 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København d. 9 okt. 1943, Taarbæk, Sokkelund, København (Alder 18 år)
  Familie-ID	F5	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	9 dec. 2023

  
  

• Billeder » Lysbilledshow		h20.JPG (Sh arkiv)
  		CCHeilesen_ung.jpg SH arkiv
  		grav_CCH.jpg
  		Krausesvej6.jpg Bjørn Heilesen foto (SH arkiv)

  
  

• Kilder

  [S1] Christensen, P., Heilesen-slægten, (Fotokopi), H.20,i. [S166] Bech, Mads, Første Generation. Anden Generation, (https://dokodoc.com/frste-generation-anden-generation.html), https://dokodoc.com/frste-generation-anden-generation.html. nr. 1714 [S102] KB Tornby, Hjørring, (www.sa.dk), 1875-1890, Ops. 37 (S. 35). [S498] KB Budolfi, Aalborg, (www.sa.dk), 1892-1903, Ops. 142 (S. 141). [S87] Københavns Politi, Politiets registerblade, 21 feb. 2019, https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-214773. [S168] Danmarks Statistik, DST Folketings-/Rigsdagsvalg, (https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?pid=1696), 26 sep. 2018, 1918, s. 84; 1920 s. 106; 1924 s. 109; 1926, s. 112; 1943, s. 115. [S231] Københavns Biblioteker, Bag om København, (https://bibliotek.kk.dk/temaer/koebenhavn), Borgerrepræsentanter, H, https://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/borgerrepraesentationen/medlemmer-br/repraesentanter-h. [S171] Christensen, Jørgen Gram (red.), Vort sogns historie, (http://www.vortsognshistorie.dk/), Bd. 2, S. 60. [S717] Hjort-Nielsen, H., Danske Sagførere 1869-1919. Under loven af 26. Maj 1868. (Beskikkelser udfærdigede i tiden 1 Jan. 1869 - 30 Sep. 1919), (Det Danske Sagføreramfund, J. Jørgensen & Co. København 1941), http://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm. [S391] arkiv.dk, (arkiv.dk), https://arkiv.dk/vis/3291050. [S190] KB Rosenvænget, København, (https://www.sa.dk/da/), 1940-1948, Ops. 24 (S. 21). [S1675] Danske Slægtsforskere (udg.), Register over døde i Danmark (Kbh 1842-1915) 1867-1939 samt 1943-1969, (https://dodsregister.dk/), 31 jan. 2021, https://dodsregister.dk/Infopage.aspx?id=UuUyU/Uj15m7RWbXrK9YRQ==. [S232] Gravsted.dk, (http://www.gravsted.dk/), 28 sep. 2021, https://gravsted.dk/person.php?navn=ccheilesen. [S101] KB Lillevorde, Aalborg, (www.sa.dk), 1871-1891, Ops. 91 (S. 232). [S188] KB MT København, København, (https://www.sa.dk), 1909-1915, Ops 204 (S. 280). [S267] Københavns Stadsarkiv, BV Borgerlige vielser 1851 - 1922, København, (https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/agteskab/borgerlige-vielser), Nr. 297/1912, S. 188.