| Levned |
- ”Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresalfum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skil!. grat Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.') 1545 blev han og· Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.1) Han døde ca. 1593, antagelig i høj Alder. Var gift I med Bodil Laursdatter og· II med Johanne Vogns datter, f. 15 .. , død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og· velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vogn sen med væbnet Arm) og lnger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tord sen til Hørby lund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk -fraveg« da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig· brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.2) Hans Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting s med Kniv og Muld« til hendes Broder JesperVognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og· den halve Kvissel Skov.1) Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og· Landsting, endte først 1625,2) efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg· afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3” (Klitgaard: Herredsfogeder)
Besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (munk cit.: Kristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk)
|
- Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. (Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347).
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
ca. 1510 - ca. 1593 (83 år)
