Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 851 til 900 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 851 | "Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun) | Vind, Regitze Sophie (I4716)
|
| 852 | "Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun) | Vind, Sophie Amalie af stamhuset Birkelse (I4721)
|
| 853 | "BETTS-Charles Joseph was born on May 21, 1915, in Elkhorn, NE. He was the son of Charles and Emma (Labbert) Betts. He graduated from Elkhorn High School on May 11, 1932. On February 28, 1940, he married Elna Irene Hoier at Bethany Lutheran Church in Kennard, Nebraska. Their marriage was blessed with a daughter, Patricia Lea. Baptized into the Christian faith as an infant (November 1, 1915), he made public profession of his faith when he was confirmed on March 25, 1934 at Bethany Lutheran Church. He was a faithful and devoted member of Beautiful Savior Lutheran Church for 38 years. Charlie spent the majority of his working days as a farmer and owned a small farm in Council Bluffs, Iowa. He was known for his personable, generous, and out-going nature and he had a keen sense of humor. He loved to dance, play cards, and was a faithful volunteer and usher in his church. He moved to Whidbey Island, Washington seven years ago to live with his daughter, grandsons, and grandchildren. He will be missed by all. Charlie was summoned to eternal rest on May 27, 2008 following a brief illness. He was preceded in death by his parents, brother (Robert), and sisters (Betty and Pearl). He is survived by his brothers (Elmer and Merle); sisters (Grace Clause, Alice Jenson and Margaret Bull); daughter (Patricia Stelling); grandsons (Bryan and Craig Stelling) and their wives (Carolyn and Kathryn, respectively); and great grandchildren (Kyla, Lauren, Lillianna and Charley Stelling) of Langley, Washington. He will be laid to rest next to his wife Elna in sure and certain hope of the resurrection following funeral rites on June 6, 2008, in Prospect Hill Cemetery, Elkhorn, NE. A Memorial Service will be held at Beautiful Savior Lutheran Church 7706 South 96th St., LaVista, NE, Friday, June 6, 2008 at 3:00 pm. with a reception following." (Published by Omaha World-Herald on Jun. 4, 2008.) | Betts, Charles Joseph (I18653)
|
| 854 | "Betty Bari wohnte nach seinem Tod im Haus ihrer Tochter Schulamith Bari, bis sie am 1. Mai 1971 im Alter von 82 Jahren starb." (Stolpersteine) | Heimann, Betty (I16337)
|
| 855 | "Betty Henriette Nathansen f. Mendel. Enke efter Grosserer Herman Nathansen ... Arteriosclerosis, Mb. Cordis" | Mendel, Betty Henriette (I2169)
|
| 856 | "Betty J. Andersen, School Counselor, Died in Omaha Betty J. Andersen, a lifetime resident of Blair, died Tuesday at the Clarkson Hospital in Omaha. She was 54 years of age, having been born at Blair June 12, 1932. She was the daughter of the late John and Anna Andersen. Miss Andersen, who lived at 1067 Jackson street, was a Counselor at the Blair High School. She had also taught in the Omaha Bryan High School. She had never married. She is survived by her mother, Mrs. Ann Olsen of Minneapolis. She had two sisters and two brothers. The sisters are Doris Andersen of Blair and Helen Andersen of Seward. The brothers are Ernest Andersen of Blair and Clarence Andersen. Funeral services were held at the Campbell Mortuary Wednesday morning. The Rev. Robert Albers of the First Lutheran Church conducted the service. Burial was made in the Blair cemetery. The Pallbearers were Norman Bansen, Brian Kolterman, Dale Markum and Ray Vodica. (Printed in the Washington County Enterprise on 12/16/1976; gengivet i findagrave.com) | Andersen, Betty (I18465)
|
| 857 | "Betty Jenson Rowley, age 90, of Talmage, passed away March 12, 2022, at the Uintah Basin Senior Villa. She was born December 1, 1931, in Talmage, Utah to Joseph Calvin and Lorna Christensen Jenson. She married Dean Rowley on April 28, 1951, in Elko, Nevada. They were sealed in 1966 in the Salt Lake Temple of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. Betty was an active member of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints and enjoyed attending Relief Society. She was a wonderful homemaker who lived for her family. She enjoyed watching the deer from her front windows and enjoyed many types of arts and crafts. Betty is survived by her children, Lorraine (Bob) Taylor, Walnut Creek, California, Diane (Alan) Watts, of Salt Lake City, Kyle Rowley, Talmage, Gayle (Vicki) Rowley, Lawton, Oklahoma; Lyle Rowley, Salt Lake City; 14 Grandchildren, 9 great-grandchildren, siblings Arnold (Loretta) Jenson, Talmage; Roberta Nielsen, Duchesne; Dena Fellows, Salt Lake City; LaVerne (Jeanie) Jenson, Corinne, UT; Leola Jenson, Talmage; Maxine Skinner, Soda Springs; Dallas (Ilene) Jenson, Talmage; Eugene (Mindy) Jenson, Talmage, and numerous nieces and nephews. She was preceded in death by her husband, Dean Rowley, son, Dale Grant Rowley, grandsons, Franklin Watts and Christopher Rowley Bateman, siblings, Beverly Stevenson, Luella Fielding, Reed, Leslie, Robert, and an infant sister, Jenson. The family wishes to send a special thank you to the numerous individuals at the Uintah Basin Senior Villa who helped take care of Betty for the last three years. Funeral services will be held on Saturday, March 19, 2022 at 11:00 a.m. at the Moon Lake Ward Chapel where a viewing will be held at 9:30 a.m. Burial will be in the Talmage Cemetery. | Jenson, Betty (I17986)
|
| 858 | "Betty Minzel, 85, of Lincoln, passed away peacefully on Wednesday, May 3, 2017, at home. Born in Richland Arkansas, on August 8, 1931, to Joseph H. and Golden (Crain) Pyle, Betty spent most of her life as a homemaker raising children and as a farmer. Betty was first married to Richard L Petersen of Blair, and then to Virgil Minzel of Malcom. Betty is survived by her sons, Chris Petersen and Steven (Tammy) Petersen both of Lincoln; granddaughter, Makenzie Petersen of Omaha, NE and Brother Glenn Pyle of Omaha. Preceded in death by parents; sister, Marion K. Koon; brothers, Denny Pyle and Joe H Pyle; daughter, Roxanne Petersen and both husbands. Graveside service: will be held at 1 p.m. on Tuesday, May 23, at Lincoln Memorial Cemetery. Family and friends will meet at Gate # 2 at 1 p.m." (Gengivet i FindaGrave.com). | Pyle, Betty Marie (I18746)
|
| 859 | "Betænkes 1334 i ærkebisp Karls testamente, afstod ca. 1343 med sine medarvinger arven efter Jens Due til kong Magnus, mod at denne frafaldt al tiltale til arvingerne efter hr. Morten Due og fru Inger, havde i sin tid pantsat gods i Dalby (Faxe herred) til hr. Offe Pedersen, hvilket bispen af Roskilde 1407 indløste." (Holbek & Brun) | Due, Bonde Jensen (I3897)
|
| 860 | "Beulah I. Johnson, 93, of Fremont, died Friday, Nov. 26, 2004, at the Fremont Area Medical Center. Funeral services are 2 p.m. Tuesday, Nov. 30, at the Fremont Alliance Church. Interment will be in Memorial Cemetery in Fremont. Visitation began Monday at Moser Memorial Chapel in Fremont, and will also be held one hour prior to services at the church on Tuesday. Beulah I Johnson was born Sept. 21, 1911, in Blair to Chris and Marie (Nielson) Gutschow. She grew up in Blair and graduated from Blair High School. On May 20, 1933, she married Clifford Johnson at Spirit Lake, Iowa. The couple farmed at Scribner from 1940 until 1987, then moved to Fremont. Mrs. Johnson was a member of the Fremont Alliance Church, and was a former Sunday School teacher, a member of the Christian Women’s Association, and conducted Bible study groups at her home. She was also a member of a Scribner extension club. She is survived by two sons and daughters-in –law, Robert and Sharon Johnson of Scribner and Richard and Rita Johnson of Fremont; two daughters and a son-in-law, Ellen and Dennis Hansen of O’Neill and Jacqueline Cosseboom of Fremont; brother and sister-in-law, Chris and Kay Gutschow of Fremont; three sisters, Erna Engelke and Margaret Metzler, both of Blair, and Cathy Giesselmann of Fremont; 14 grandchildren; 21 great-grandchildren; and one great-great-grandchild. She was preceded in death by her husband, Clifford; sister, Jenny Larson; and two brothers, Fred and Bill Gutschow. Memorials are suggested to the Billy Graham Crusade." (Printed in the Washington County Pilot-Tribune on 11/30/2004) | Gutschow, Beulah Irene (I18687)
|
| 861 | "Beulah was a talented seamstress, loved to do ceramics, served her community, and was a hard-working farm wife. She loved sewing clothes and making ceramics for her family. She is truly missed.... ******************************************************** Beulah Maxine Frerichs, 60, died May 2 at the Good Samaritan Center, Nelson. Services were Tuesday at the United Methodist Church, Superior, with the Rev. Jerry Heydenberk officiating. Burial was in Evergreen Cemetery. Mrs. Frerichs was born Jan, 6, 1932, on a farm east of Superior to Glenn and Edith Hutt Parsons. She was educated at a rural school near Webber and graduated from Superior High School in 1950. She was a telephone operator for a time. She was united in marriage April 12, 1953, to Glen L. Frerichs at the United Methodist Church, Superior. This union was blessed with four daughters. She was a member and past president of the Nelson VFW Auxiliary, taught Sunday school, was a Girl Scout leader at Nelson, served on the election board for several years and was a longtime member of the Methodist Church. She was preceded in death by her father, an infant daughter, Norma; and a brother, Garold Parsons. She is survived by her husband, her mother, Edith, Lincoln; three daughters, Mrs. Neal Hinz (Glenda), Lincoln; Mrs. John Rivera (Joyce), Milford; and Mrs. Marty Williams (Carol), Lincoln; a sister, Mrs. Bernard Whitehead (Veda), Bolingbrook, Ill., and seven grandchildren, Chad, Jason, Sara and Jared Hinz and Matthew, Nathan and Renee Rivera. ..." (Superior Express May 7, 1992; gengivet i FindaGrave.com). | Parsons, Beulah Maxine (I18924)
|
| 862 | "Beverly Dawn Holder Fieldsted, 94, passed peacefully away at her home on March 25, 2020. She was born on June 8, 1925 in Myton, UT to J Edgar and Vera La Preal Gardner Holder. She has one brother, Bud Holder, and two sisters, Jeanne Sargent and Betty McLea. She married Burke Fenton Shiner on Feb 14, 1943. Together they had one son, Billy Burke Shiner. Burke was killed in Belgium during WWII. She married Harry W. Fieldsted on November 28, 1946 in Salt Lake City, UT. They were later sealed in the Salt Lake Temple on March 10, 1961. Together, they added 3 more sons to their family, Terry, Gary and Tony. She was a faithful member of the Church of Jesus Christ of Latter Day Saints. She served in many callings throughout her life. She was able to work in 3 temples; Provo, Nauvoo and Vernal. She and Harry served a mission to the Nauvoo Temple Mission. Her life was not always easy however, because of her trials, she became grateful for all the little things this life provided her. Nobody ever left her home without being told how grateful she was for their visit and kindness. Nobody left her home hungry either. The family wishes to express their gratitude for all the kindness and understanding that has been given to them during this past week. They feel sad that many could not come and say their final goodbye to Beverly and hope that all will understand our concerns over the virus. Beverly is survived by her Eternal Companion of 73 years, Harry Fieldsted; children, Terry (Shauna) Fieldsted, Gary (Sheila) Fieldsted, Tony (Kailene) Fieldsted, sister, Betty (Varney) McLea, 17 grand children, 41 great grandchildren and 31 great-great grandchildren. Preceded in death by her parents, Edgar and Vera Holder, brother, Bud Holder, sister, Jeanne Sargent, husband, Burke Shiner, son, Billy Shiner, great grandsons Jaxon Miles, Brock Miles, great granddaughters, Shayna Brady, Burklee Williams, Rozee Williams, great grandsons Kixton and Kashton Brady. Because of the on-going virus the family has canceled formal funeral services. A celebration of life will be held at a later date. A viewing for family and close friends will be held at the Altamont Church on Saturday, March 28, 2020 at 11:00 a.m. The family will be following state, church and local guidelines regarding the virus. They ask people not to travel great distances to attend. During the viewing, only 10 people at a time will be allowed in the viewing area and we ask all to refrain from body contact at this time. A family graveside service will be held at the Altamont Cemetery following the viewing at 1:00 pm. All are being asked not to congregate in groups but rather keep each immediate family together. Children are not encouraged to attend. The family thanks you in advance for your love and respect during this crisis." (Også gengivet i findagrave.com) | Holder, Beverly Dawn (I18068)
|
| 863 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17711)
|
| 864 | "Bill returned to the loving arms of God on May 26, 2023 after a sudden illness, when he died peacefully, surrounded by family. He was preceded in death by parents, William "Bill" and Dorothy; sister, Marion; and son-in-law, Ken Smith. Survived by the love of his life and devoted wife of almost 60 years, Carolyn; daughters, Diane (Jay) Andrews, and Denice Smith; and beloved grandchildren, Jaymes, Annabelle, Roselyn, Isaiah and Isaac. Bill will be remembered for his strong, quiet faith in Jesus Christ our Savior. He was a loving and steadfast husband to Carolyn. As a dad he was a silly, gentle teacher who gave his daughters unconditional love. He was a proud grandpa who took joy in his grandchildren. Ever since he was a young boy fishing in the trout stream behind his home in New Jersey, building his own boat with his dad, he has loved fishing. It was a dream come true when he bought his own fishing boat and spent blissful hours fishing with Carolyn in northern Minnesota. Thank you for leading the way. You will be sorely missed. Memorial service 1:00 PM Tuesday, July 11 at North Heights Lutheran Church, 2701 Rice St., Roseville. Visitation at the church from 12-1 PM Tuesday. A private family interment was held at Fort Snelling National Cemetery. (Published by Mueller-Bies Funeral Home - Roseville Chapel on May 29, 2023; med portrætfoto) | Francisco, William Henry 3rd. (I21095)
|
| 865 | "Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn. Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid. Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner. Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken. Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller. Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense. Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.) "til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun) | Bille, Anders til Damsbo og Søbo (I4512)
|
| 866 | "Bille, Beate, 1526-1605, var en Datter af nedennævnte Hr. Claus B. til Lyngsgaard og blev født paa Skarholt i Skaane 29. April 1526. 18 Aar gammel blev hun gift med Otte Brahe til Knudstrup, hvem hun fødte en talrig Børneflok, deriblandt den berømte Tyge Brahe og Steen og Axel Brahe, der siden bleve Medlemmer af Rigens Raad. Otte Brahe var selv en anset Mand, der var Rigsraad og havde betydelige Forleninger. Af disse beholdt B. B. efter hans Død (9. Maj 1571) Froste Herred til 1575, Vissenbjærg Birk i Fyn til 1575 og Rødinge Len i Skaane til 1592. Da hendes Svigerinde Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke, 1584 fratraadte sin Stilling som Hofmesterinde hos Dronning Sophie, blev B. B. hendes Efterfølgerske og beklædte denne Stilling i 8 Aar. Ikke blot fordi hun saa vel ved sin Fødsel som ved sit Giftermaal var knyttet til Landets mest storættede Slægter, men ogsaa paa Grund af fremragende personlige Egenskaber indtog B. B. i sin lange Enkestand en fremragende Plads i den dalevende danske Adel. Hun var en af Anders Sørensen Vedels Velynderinder og havde, maaske dog nærmest paa Enkedronningens Opfordring, Andel i, at han udgav sin fortjente Samling af Kæmpeviser; Vedel har ogsaa 1592 til hende dediceret en lille Andagtsbog. Hun døde 18. Okt. 1605 paa Lundegaard og ligger begraven hos sin Ægtefælle i Kaagerød Kirke. (Ligpræd.-Biografi i Karen Brahes Bibl.i. ; (Thiset.). (DBL, 1. Uud) "til Allinde, hofmesterinde hos dronning Sophie, blev moder til Tycho Brahe, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel." (Holbek & Brun) | Bille, Beate Clausdatter til Allinde (I3559)
|
| 867 | "Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike. Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik. Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse. C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.) "til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening. Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun) | Bille, Hr. Claus til Allinde og Lyngsgård (I4529)
|
| 868 | "Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.) | Bille, Hr. Knud Pedersen til Kærsgård (I6675)
|
| 869 | "Bille, Marqvard, 1568-1631, blev født 18. Dec. 1568 paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte Jens B. Efter at have været udenlands i sin Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin Svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegaard i Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa Rugaard. Fra 1624-27 var han Lieutenant ved den fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631; han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven i Aastrup Kirke. Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.) | Bille, Marqvard til Hvidkilde (I4527)
|
| 870 | "Bille, Torbern, –1465, Rigsraad, var en Søn af Bent B. til Solbjærg og Allinge og Ingerd Torbernsdatter (Galen). Foruden Allinge, som han arvede efter sin Fader, ejede han Søholm og Skullerupholm, som han med meget mere Jordegods fik af sin Frues Morbroder, Hr. Steen Basse, samt Svanholm, som han kjøbte 1452, og Egede, som han giftede sig til. Han var alt 1440 en anset Mand, thi han har dette Aar forseglet det slesvigske Lensbrev. 1442 var han Ridder. I Aaret 1450 sendtes han med en Del andre Rigsraader til Mødet med de svenske i Halmstad. Kort efter nævnes han første Gang som Lensmand paa Abrahamstrup, hvilket Len først 3 Aar efter hans Død blev indløst fra hans Enke. T. B. døde 25. Nov. 1465 og blev begraven i Antvorskov Kloster. Han var 2 Gange gift, 1. med Beate Axelsdatter (Thott), Søster til de berømte 9 Axelsønner; da hun var død i første Barselseng, ægtede han Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede, ved hvem han blev Fader til 14 Børn og Stamfader til hele den senere, talrige Bille-Slægt. Hun døde først 1503. (Wegener, Abrahamstrup I, 22 ff. ; (Thiset.) (DBL, 1 Udg.) "til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.), nævnes 1423 samt 1434 på skiftet m. faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroder hr. Steen Basse skøde på alt hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skuflerupnolm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen. Fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 gods til opbyggelse af et kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser." (Holbek & Brun) | Bille, Hr. Torbern Allindemagle og Svanholm (I3569)
|
| 871 | "Billie K. Draper, 71, passed away in his sleep at the L.D.S. Hospital on November 27, 2003, after a long illness. He was born on February 21, 1932, to Howard J. and Gladys Draper in Mt. Pleasant, UT. He married Sandra Kaye Hitchcock on January 30, 1960 in Salt Lake City. They were sealed in the Logan Temple on February 15, 1974. He served in the Korean War. He worked at the Lake Crystal Salt Plant for 13 years and Thiokol for 18 years. They didn't have any children but many wonderful nephews and nieces. He enjoyed fishing and square dancing. He won lots of blue ribbons for his art work and handwork. He is survived by his wife; sisters: Carolyn (Bill) Bolton, Atholeen (Loyd) Larsen, Loise (Mike) Isaksson, June Butcher; sister-in-law, Sheila Taylor and brother-in-law, Michael Hitchcock. He was preceded in death by his parents, one sister, one brother, and mother and father-in-law. Funeral services will be held on December 4, at 2 p.m at Redwood Memorial Mortuary, 6500 South Redwood Road, West Jordan, Utah. .... Interment will be at Redwood Memorial Cemetery. The family would like to say thanks to L.D.S. Hospital and their doctors and staff who helped take care of him." (gengivet i Findagrave.com) | Draper, Billie Keith (I17978)
|
| 872 | "Bindestreg iflg. navnebevis fra Hjørring Ant af 250369" | Holm-Knudsen, Henning (I20606)
|
| 873 | "Bindestreg tilføjet for Fader og Søn i Henh til kgl Bev 14/7-43". | Scheel-Krüger, Viggo Alexander (I20788)
|
| 874 | "Bindestreg tilføjet for Fader og Søn i Henh til kgl Bev 14/7-43". | Scheel-Krüger, Georg Louis (I20787)
|
| 875 | "Bindestreg, Vestsjællands Statsamt 23-8-1982 ..." | Holm-Nielsen, Christian (I19952)
|
| 876 | "Birger nämnes tidigast 1280, blev riddare och riksråd mellan 1285-91 och var 1293 lagman i Tiundaland i Uppland. Han påbörjade 1293 som huvudman samlandet och kodifierandet av de tre uppländska folklandens, (Attundaland, Tiundaland, Fjädrundaland), rättssedvänjor till en gemensam lagbok, Upplandslagen, som den 2 januari 1296 kunde tas i bruk, och i denna lagsaga blev han den första lagmannen. Birger, som var en av kung Birger Magnussons närmaste män, fick 1303, tillsammans med ärkebiskopen och sin kusin Andreas And, i uppdrag att vara skiljedomare mellan kungen och hans bror hertig Erik i en tvist om en del uppländska gårdar, vilket blev början till den följande brödrastriden mellan kung Birger, hertig Erik och hertig Valdemar. Som Upplands lagman och rikets största jordägare hade Birger en ledande roll under dessa strider. Uppgörelsen 1308, som återgav kungen friheten men medförde rikets delande, gjorde Birger till hertigarnas undersåte. Han var snart dessas mest betrodde anhängare, och han lånade ut stora summor pengar till hertigarna. Birger var en av de personer som bevittnade hertigarnas testamente, som upprättades den 18 januari 1318.[2] Efter hertigarnas död år 1318 tog han, jämte Mats Kettilmundsson, ledningen i upproret mot kung Birger som ledde till att hertig Eriks treårige son Magnus valdes till kung följande år. Birger fick den 13 december 1320 gården Algö i Överselö i gåva av hertiginnan Ingeborg. Den 22 juli 1321 påbörjade herr Birger en pilgrimsfärd, varpå han den 1 oktober samma år befinner sig i påvestaden Avignon. Han var senare i Santiago de Compostela och var åter i Sverige den 4 juni 1322, lagom för att i Skara delta i den grupp rådsherrar som gjorde slut på hertiginnan Ingeborgs makt och i stället tog kung Magnus förmyndarstyrelse i egna händer. Birger skrev den 21 oktober 1326 sitt testamente på sätesgården Finsta i Skederid. Han var på sin tid en av Sveriges största godsägare och säkerligen en av landets rikaste män. Han innehade åtskilliga gårdar i bland annat Uppland, Närke, Småland, Södermanland och Östergötland. Birger Petersson dog 3 april 1327 och begravdes i Uppsala domkyrka. " (Wikipedia) | Petersson, Hr. Birger (I2861)
|
| 877 | "Birgithe Friderik Nielsens Kone i Terped 66 Aar og Prædig" | Lauridsdatter, Birgitte (I5465)
|
| 878 | "Birgitta Birgersdotter, även känd som Heliga Birgitta, född omkring 1303 i Uppland, död 23 juli 1373 i Rom, Kyrkostaten, var en svensk katolsk predikant, författare, teolog samt ordens- och klostergrundare av Birgittinorden. Hon utnämndes till helgon och utgör tillsammans med Benedikt av Nursia, Edith Stein, Katarina av Siena, Kyrillos och Methodius Europas sex skyddshelgon enligt romersk-katolska kyrkan. Hon var dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta och Ingeborg Bengtsdotter, som tillhörde Folkungaätten. Både genom sina föräldrar och genom sin make Ulf Gudmarsson hade hon anknytning till det politiska ledarskiktet i det medeltida Sverige. Eftersom hennes morfar var kusin till kung Magnus Ladulås, så var Birgitta släkt med den svenska kungafamiljen genom sin mor. Utanför Sverige var hon även känd som Furstinnan av Närke. (uddrag, Wikipedia). | Birgersdotter, Birgitta (I2863)
|
| 879 | "Birgitte Jensdatter. Hmd Niels Jensens Enke. 89 Aar" | Jensdatter, Birgitte (I7165)
|
| 880 | "Birgitte Poulsdatter Hvide, som 1453 gav en Gaard i Vive til Mariager Kloster, 1464 skrives i Refsnæs og da tog Vidne af Gislum Herredsthing, at Hans Poulsen Hvide indværgede Mølholm med Lovhævd, 1465 pantsatte en Gaard til Hr. Stygge Nielsen (Rosenkrantz) og 1478 som Enke solgte den til ham, overdrog 1490 Gods til sin Søn Jens Mortensen, synes endnu at have levet 1491." (Holbek & Brun) | Hvide, Birgitte Poulsdatter (I5099)
|
| 881 | "Birgitte Sørensdatter. Enke efter Hmd Søren Nielsen i Bagterp. 58" | Sørensdatter, Birgitte (I19978)
|
| 882 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21684)
|
| 883 | "Birkevold, Rigmor Lykke. Invaliderentemodtager. Holbæk Amts sygehjem, Holbæk ... Ugift ... Apoplex. verebri hæmorrhagia ..." | Birkevold, Rigmor Lykke (I7431)
|
| 884 | "bis. i Ringsted, senere ført til Uth og endelig til Hornslet k." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Sophie Holgersdatter (I16745)
|
| 885 | "Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun) (Biografi i DBL, 1. Udg.) | Vind, Joachim Friderich til Gundestrup (I4727)
|
| 886 | "Biskop Jacob Madsen skriver i sin visitatsbog om Uggerslev: 18 tiendeydere ? jeg visiterede år 1590. d. 6. marts kl. 10. Hr. Nils Mus, Fynbo, 45 år gl. præst her i seks år, bleg, gråhåret, en lille smule pukkelrygget, en mand af lille vækst. Hans hustru Katrine, datter af borgmesteren i Bogense. Forgængerens enke. En pige, som er datter af hendes første mand, hr. Jacob, med den nuværende har hun to små piger. Var Hr. Semens Capelane i vigerslev. Han prædikede i annekset. Jeg holdt tale." (Bente Aaris i DIS-forum) | Muus, Niels Jensen (I5501)
|
| 887 | "Björkman, Hans Axel Sophus f. 1922-03-26 Brännkyrka, Sth.l. d. 2012-07-28 Älvsjö, Sth.l." | Björkman, Hans Axel Sophus (I13065)
|
| 888 | "Björkman, Nils Gustaf f. 1893-06-24 Hedvig Eleonora, Sth.l. d. 1966-05-11 Ängelholm, Skåne.l. Läkare Nils Björkman. Dr. Björkman var verksam i Vilhelmina mellan 1927-1958." (med portrætfoto) | Björkman, Nils Gustaf (I13064)
|
| 889 | "Bjørn Heilesen, der blev læge i 1940, er ikke blot speciallæge i hud- og kønssygdomme, men også i patologisk anatomi og histologi. Han begyndte kort efter sin lægeembedseksamen på Zoofysiologisk Laboratorium, hvor han bl.a. studerede fnatmiden. Det resulterede i en disputats i 1946. 1951 nedsatte han sig som praktiserende speciallæge og virkede som sådan i over 30 år. Han var den første herhjemme, som forstod værdien af mikroskopiske vævsundersøgelser ved en række hudlidelser, og i 15 år drev han et privat hudpatologisk laboratorium. Han har desuden virket som privatdocent i hudpatologi ved Københavns Universitet, ligesom han gennem mange år har været konsulent ved forskellige hospitaler samt hos Novo, hvor han tillige var bedriftslæge i en årrække. I en periode var han formand for Dansk Dermatologisk Selskab. Under krigen var han i Sverige og var bl.a. sanitetslæge ved Den Danske Brigade." (Berlingske Tidende 23.2.1998, gentaget som nekrolog 5 May 2000). "Heilesen, Bjørn, f 24 febr 13 i Kbh (F: hrs Christian Christensen H. og Margit Aase Hannover). ~ 25 juli 42 i Kbh Berthe-Marie Iversen Grünbaum, f 1 jan 15 på Frbg (F: lektor, cand mag David G. og Ebba Iversen). — St 31 Set Jørgen, cand S 40 laud, dr med 46 (Studies on Acarus Scabici and Scabies), speciallægeaut 51 (dermato-venerologi), 60 (patol anatomi og histologi). — Turnus RH (B og C) sept 40, friv assist Zoofysiol Lab sept 41, kand Øresundshosp marts 42, assist KH poliklin for hud- og kønssygd sept 42 - aug 43, arkivarbejder Set Görans Sjukh Stockholm dermato-venerol afd nov 43, kons hud- og kønssygd d flygtninge Stockholm jan 44 - april 45, till sanitetslæge D Brigade marts - juni 45; kand RH (H) sept 45, Blegd Hosp epid afd fe b r-a pril 47, kand RH psyk afd sept 47, kand Børnehosp Martinsvej okt 47, 2’ rsl Finseninst dermatol afd marts 48, kst 1’ rsl sst juli 49, 2’ rsl RH (H) juli 50, Rud Berghs Hosp juni 52, 1’ rsl sst aug 52, 2’ lægeassist Frbg Hosp patol inst okt 57, BBH patol inst nov 58, Øresundshosp patol inst marts 59, 1’ lægeassist Frbg Hosp patol inst nov 59 - juni 61, konsulent hudsygdomme og læge dermatolog ambulat Frbg Hosp fra maj 61; till prakt Kbh marts 48, som speciallæge fra jan 51, Icons Novo terapeutisk lab maj 54 og bedriftslæge sst jan 56, privatdocent Univ (hudpatologi) febr 60. - Studierejser Stockholm 45, England 47, Zürich 49, USA 53. — Medl repr FayL 40 - 52, revisor FayL 45 - 49, medl best FayL 49-51, sekr D dermatol Selsk 51-53, næstform 55 - 57. - Forf af: disp, 46; tidsskr art om dermato-venerol, fysiol, allergo, og patol-anatom emner. — Korresp medl Sv dermato, Sällsk 51. — Slægtslit: M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt, 1914 (mødrene). " (Lægestanden 1964) | Heilesen, Bjørn (I9)
|
| 890 | "Bjørn Olufsen Bjørns kapel. Opført før 1433. Som ovf. nævnt indstiftedes dette år sjælemesser af Bjørn Olufsen Bjørn ved S. Andreas' alter i 'mit kapel, som jeg lod bygge'. Om placeringen, jfr. s. 1278. Som omtalt s. 1338 (†kalkmalerier) fandtes Bjørnvåbenet under hovedrestaureringen 1877-80 malet på væggen eller hvælvet i 'sideskibene' (fig. 116), dvs. sandsynligvis i det tidligere privatkapel. Placeringen af dette har ligesom alteret antagelig været i søndre korsarm." (Danmarks Kirker) | Bjørn, Hr. Bjørn Olufsen til Steensgaard (I4025)
|
| 891 | "Blair friends of Miss Minnie Nielsen were surprised and shocked to learn of her sudden death at the M. E. hospital in Omaha on last Thursday, April 10, 1924. Minnie had been ill for some time and had finally gone down to Omaha for examination and treatment and her many friends and relatives here were hoping for her speedy return to health and happiness. She was born in Kennard, Oct. 17, 1888, the daughter of Mr. and Mrs. Chris S. Nielsen and was one of a family of twenty-two children, seven of whom now survive, six sisters and one brother. They are Christina, wife of Andrew Hoier, Marie, wife of Chris Gutschow, Sophia, wife of Henry Petersen; Elizabeth, wide of Thorval Jorgensen; Anna, wife of Marion Stricklett, Jennie, wife of Carl Gravenholt and one brother, Chris E. The deceased was a most efficient clerk in the J. Mueller grocery and also in her father’s market for a number of years and has many friends who always knew her as obliging and courteous, kind and considerate of others and a loyal friend. Funeral services were held from the home of her parents on east South street, on Sunday afternoon, April 13, and was largely attended. Many beautiful floral offerings testified to the love and esteem in which she was held by all who knew her. Rev O.U. McProud of the Methodist church was assisted by Rev. W.H. Underwood in the services and the burial was made in the Blair cemetery. (Printed in the Washington County Enterprise on 4/17/1924) The sad news was received here last Thursday evening of the death of Miss Minnie Nielsen at the Methodist hospital in Omaha, where she had undergone an operation a few days previous. Haggard & Bendorf went down the same evening and brought the body home, where the funeral was held at 2 o’clock Sunday afternoon, Rev. W.H. Underwood officiating, assisted by Rev. O.U. McProud. The day was a perfect one and the service was largely attended, Minnie having made so large an acquaintance while clerking in her father’s market and for Julius Mueller for so many years. The floral offerings were unusually large and beautiful. Minnie was the daughter of Mr. and Mrs. Chris S. Nielsen, of this city, and was one of twenty-two children, but seven of whom are now living; Mrs. Andrew Hoier, Mrs. Chris Gutschow, Mrs. Henry Petersen, Mrs. Torva Jorgensen, Mrs. Marion Stricklett and Mrs. Carl Gravenholt, all of this county, and Chris E. Nielsen, of Sioux City, Ia. Minnie had made two trips to Europe and was planning a third when taken ill. She was buried in the handsome gown she had crocheted with her own hands, the one that was awarded first prize at the State Fair at Lincoln a few years ago, and which was estimated to be worth at least $1000. The bereaved family have the sincere sympathy of the many friends she had made while serving them so long and so faithfully. The pallbearers were Mat and Frank Bendorf, Lonnie Madsen, Frederick Guyer, Archie Anderson and Henry Neissner. (Pilot 16 Apr 1924) | Nielsen, Minnie (I18585)
|
| 892 | "BLAIR, DONALD A., 75, formerly of North Kingstown, passed away Tuesday. He was the husband of the late Barbara A. (North) Blair and the former husband of Carol (Reynolds) Blair. Born in Providence, he was a son of the late Harry C. and Muriel (Peppard) Blair. He was a US Marine Corps Veteran serving during the Korean War. He leaves four children, Thomas A. Blair, David A. Blair, Donna L. Peck and Jonathan C. Blair; a sister, Barbara J. McDonald; 8 grandchildren and 1 great-grandson. He was the father of the late Jeffrey R. Blair." Providence Journal 1/8/09) (Gengivet i Findagrave.com, med portrætfoto) | Blair, Donald Andrew (I20460)
|
| 893 | "blandt deres børn var vistnok en søn Tyge Kalf af Bjørnkjær og Tvenstrup (Hads H.), der nævnes 1469 til 1493 og også skal have ejet Jernit og med sin hustru Helle Knob have havt en datter Karen, g. m. Erik Krag. 1550 trættede Erik Krag og Per Harbo om arv efter Tyge Kalf og Fru "Herlof" (Holbek & Brun) | Familie: Laurids Dan, til Faddersbøl / Anne Nielsdatter Kalf (F1883)
|
| 894 | "Blev 1249, to år gammel, trolovet med den femårige Jaczo Greve af Gützkov, der 1298 besad herskabet Strey og døde 1303." (Holbek & Brun) | Putbus, Cecislava Stoislavsdatter (I3801)
|
| 895 | "Blev 1409 med sin broder hr. Tønne nævnt i kong Eriks klageskrift imod holstenerne, ligesom de begge 1411 blev tiltalt af paven i anledning af bispen af Slesvigs tilfangetagelse, men 1413 blev begge fra holstensk side beskyldt for besværing af bønderne og for i Ditmarsken at have dræbt en af greve Henriks gode mænd Hake Natebur." (Holbek & Brun) | Rønnow, Markvard (I4297)
|
| 896 | "blev 1461 forlenet med Nygaard, var 1471 hofmesterinde hos dronning Dorothea og fik 1473 tillagt Odense byskat, levede 1480; hun førte i sit våben en hankekande; faderen kendes ikke, moderen var fru Elsebe Daa, en søster til Roskilde bispen Oluf Daa. Er i DAA 1920:517, 2 - noteret som en datter af Lydike Jensen (Stiernemaane) i Frerslev (Ringsted), men denne førte ikke "hankekanden", som omtales i Daa-stamtavlen i adelsårbogen 1944 side 9" (Holbek & Brun) | Lydikesdatter, Helebe (I19743)
|
| 897 | "Blev 1516 immatr. ved Universitetet i Wittenberg, opholdt sig til 1517 i Frankrig og Italien, Hofsinde, 1525—27 Sendebud til Frankrig, skrives 1527 til Hvidkilde, oplod 1528 til Kongen sin og sine Forældres Ret til Hellig Trefoldigheds Altret i Rendsborg Kirke mod at faa St. Jørgens Hospital udenfor Svendborg, hvorpaa han alt 1526 havde faaet Følgebrev, 1529 af Kongen beskikket til Biskop i Roskilde, men blev aldrig kirkelig viet, s. A. forlenet med Harrisborg. Spillede en fremtrædende Rolle i Brydningerne mellem Katolikker og Protestanter, navnlig efter Frederik I's Død, onde Tunger vilde vide, at han drømte om at blive Konge i Danmark og vilde ægte Maria af Nederlandene, hvem han sendte sit Billede, men efter at Roskilde Bispegaard 1534 var bleven plyndret, maatte han nødtvungent slutte sig til Greve Christoffer, skønt denne havde overdraget Roskilde Stift til Gustav Trolle, hvem Joachim Rønnow i dyre Domme maatte udkøbe. Flygtede 1535 fra Dragsholm til Jylland og sluttede sig nu til Hertug Christian, kom med denne tilbage til Sjælland og blev en af de her indsatte Statholdere, s. A. forlenet med Alling Kloster, men før han tiltraadte det, blev han 1536 med de andre katolske Biskopper kastet i Fængsel, sad først fangen paa sit eget Slot Dragsholm, siden paa Krogen og fra 1541 paa Visborg paa Gulland, førtes 1544 tilbage til København. Død 1. Maj s. A. paa Københavns Slot, begr. i Helliggeistes Kirke, siges ved Katolicismens Afskaffelse at have trolovet Birgitte Gøye, hvis Fader Hr. Mogens Gøye han alt 1529 kalder sin kære Svoger; men havde ellers med Anne Ovesdatter Lunge, der var Nonne i Dalum (eller Maribo) Kloster, en naturlig Søn." (Holbek & Brun) (Detaljeret biografi i DBL). | Rønnow, Joachim (I4551)
|
| 898 | "blev 1544 tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind." (Holbek & Brun) | Knob, Anne Lauridsdatter (I6532)
|
| 899 | "Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun) | Skovgaard, Maren Jørgensdatter (I4891)
|
| 900 | "Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun) | Lunge, Maren Tygesdatter (I3556)
|