Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 4,901 til 4,950 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4901 | "Ugift Fruentimmer, 78 Aar,Alderssvaghed" | Hertz, Frederikke (I8844)
|
| 4902 | "Ugift Jensine Jensen af Lille-Rugtved, 19 Aar gl." Fader ej anført i KB ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. | Jensen, Mariane Sofie (I18359)
|
| 4903 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20832)
|
| 4904 | "Ugift, fhv. husbestyrerinde Margrethe Jenny Møller, Mejerigade 7, st. th, 9760 Vrå cpr.nr 280306-[xxxx], død den 8. marts 1985...." | Møller, Margrethe Jenny (I19111)
|
| 4905 | "Ugifte Harriet Gundhild Johansen Trudslev, født den 5' Oktber 1908, Ingstrup" "Opholdt sig 10 måneddagen hos Gdr. Christian Eriksen Hjermitslev Udflyttere" | Trudslev, Regnar Johansen (I17095)
|
| 4906 | "Ugifte Inger Elisabeth Nørgaard (24 Aar) med udlagt Barnefader, ungkl, Laurits Bodelsen. Timånedsdagen gør fødslen var Moderen i husl Tjeneste hos Brænderieier Segelcke". | Nørgaard, Christen Andreas (I7542)
|
| 4907 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17112)
|
| 4908 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17114)
|
| 4909 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17065)
|
| 4910 | "Ulfeldt, Ebbe, –1560, til Svendstrup (i Skaane), Rigsraad, var Broder til forannævnte Corfits U. (d. 1563). Han blev 1546 Lensmand paa Lykaa, som han Aaret efter fik i Pant. Han opførte her «et fast Hus» og beholdt dette Len til sin Død, fra 1559 tillige med Aahus. Ellers nævnes han 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen og senest fra 1550 som Rigsraad, 1. Avg. 1547 ægtede han paa Hikkeberg Lene Holgersdatter Ulfstand, der døde 1564 i Mølleberg. Selv døde E. U. 20. April 1560 paa Aahus Bispegaard. (Thiset). (DBL, 1 Udg). "til Svenstorp (Torna, H.), blev 1546 Lensmand paa, Lykå (Ø. Herred) og fik dette i Pant Aaret efter, opførte her et fast Hus og beholdt Lenet til sin Død, 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen, senest fra 1550 Rigsraad, fik 1559 Åhus (Villands H.)." (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Ebbe til Svenstorp (I4451)
|
| 4911 | "Ulfeldt, Palle Christoffersen, –1571, til Jershave og Haldager, var Søn af Christoffer Pallesen til Skjørringe og dennes i. Hustru, Margrethe Daa. Om hans Ungdom haves ingen Efterretning, men 1558 blev han Foged paa Rugaard, dog under Lensmanden paa Odensegaard, siden fik han 1564 20 Aars Brev paa Rugaard, men maatte under Krigen yde Kronen Forstrækninger, for hvilke han 1567 fik sit Len i Pant. Ligeledes maatte han 1569 gjøre Tjeneste som den ene af de 2 for Fyn beskikkede Proviantmestre. P. U., der var 2 Gange gift, 1. med Margrethe Jochumsdatter Beck, 2. (1567) med Margrethe Clausdatter Brockenhuus, døde 1571. (Thiset.)." (DBL 1. Udg.). | Ulfeldt, Palle Christophersen til Haldager (I5124)
|
| 4912 | "Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg) "til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun) | Ulfstand, Børge Jensen til Glimminge og Ørup (I3957)
|
| 4913 | "Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt. Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.) "til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun) Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529). | Ulfstand, Hr. Holger Gregersen til Skabersø (I4461)
|
| 4914 | "Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse. I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen. J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,) "til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun) | Ulfstand, Hr. Jens Holgersen til Glimminge (I4010)
|
| 4915 | "Ulrik Georg Nielsen. Fhv. Detailhandler i Stege ... Gift med Ida Dorthea Simon" | Nielsen, Ulrik Georg (I9843)
|
| 4916 | "Under Karen Rosenkrantz’ våbener på hvælvets nordside ses en firelinjet mindeindskrift i sort fraktur for Mogens Munk og hans seks børn ... : »Her ligger begrafven Erlig oc velbÿrdig mand Mans munck til Wolstrop ok sine vi børn som er matteis oc tre sønder som hede alle hartig ii sine døtter anna oc magdalen oc kaltes aff gud fra denne Werden Anno D(omi)ni mdlviii then iii dag Dece(m)ber(.) gud guifue dem alle en saliig opstandels«. En omtrent identisk tekst genfindes på gravmindet over Mogens Munk" (Danmarks Kirker) | Munk, Mogens (I3254)
|
| 4917 | "Under Kirkens Restauration i Hospitalskirken". | Kirchheiner, Svend Aage (I8319)
|
| 4918 | "Under Sognepræstens Sygdomsforfald Lærer Winther, Landet. I Hjemmet. Fremstillet i Kirken 31. Maj 1908" | Volsing, Ove Rasmussen (I13979)
|
| 4919 | "Undte ved 1348 Ebbe skytte sit Gods Restrup (Sabro H.), hvilket en af Hr. Jens' arvinger, Hr. Tord af Sabro, 1400 hjemlede på Sabro Herredsthing." Pig i Nørrejylland. Af dette navn levede i det 14. og 15. aarhundrede en jydsk Slægt, hvis Vaaben i ahnetavler snart angives at være tre Lysestager med Lys, snart en sort Pil; det første angives for Fru Anne Pig, Albret Rytters, det andet for Fru Anne el. Berte Pig, Christen Sommers; men noget Sigilaftryk haves ikke mere, saa paalidelig Efterretning om Vaabnet savnes." (Holbek & Brun) | Pig, Jens i Nørrejylland (I4908)
|
| 4920 | "ung Karl Jens Marcusen Jørgensen af Marstall og Ellen Catharina Alberts Peter, Enke efter afgangen skipper salig Erik Albertsen Boye her i Marstall ..." Barn i ægteskabet: Ellen Catrine Albertsdatter (18 Dec 1800, kl 8 om morgenen (bap 26 Dec), Marstal - 16 Feb 1867, Marstal)., | Familie: Jens Marcusen Jørgensen / Ellen Cathrine Albertsdatter (F7271)
|
| 4921 | "Ungk. Bødkersvend Christen Pedersen Munch af 23 A, Pigen Louise Nielsen 22 A" Yderligere børn i ægteskabet: (Unavngiven søn, død uden dåb, 20 Oct 1860, Asdal), Christine Marie Pedersen Munk (2 Sep - 15 Nov 1864, Tornby), Ane Munck (16 Jan - 10 Dec 1878, Asdal; Kb ved d.: Anne Munck), (Ukendt) Munk (d. bef FT 1901, ej fundet i FT). | Familie: Christian Pedersen Munch / Louise Nielsen (F8048)
|
| 4922 | "Ungkarl Carl Sophus Steenstrup eier af Gurrebye Mølle, 40 Aar gl. og Jf. Helene Schrøder husholderske på Raahaugegd 30 Aar. gl" | Familie: Carl Sophus Steenstrup / Helena Schrøder (F5205)
|
| 4923 | "Ungkarl Christen Christensen 28 Aar. Tømmermand i Witrup. Pigen Johanne Andes Dr, 22 Aar. gmd Anders Nielsens Dr Witrup. | Familie: Christen Christensen / Johanne Andersdatter (F5832)
|
| 4924 | "Ungkarl Christen Jørgensen 28 Aar hjemme i Aaskov. Enken Ana Sørensdatter 54 Aar af Nørre Bindslev" | Familie: Christen Jørgensen / Anne Sørensdatter (F5849)
|
| 4925 | "Ungkarl Christen Poulsen af Schibsbye i Ste Olaii Sogn. Pigen Maren Christensdatter af Væstergaard i Widstrup. [Forlovere] Gaardmand Niels Erichsen og Peder Christensen af Widstrup" Yderligere børn i ægteskabet: Iver Christensen (f. 5 Aug 1819, Sankt Olai), Poul Christian (f. 5 Apr 1821, Sankt Olai), Helvig Christiansdatter (f. 3 Dec 1823, Sankt Olai), Kirstine Marie Christendatter (15 Dec 1826, Sankt Olai - 23 Mar 1829, Sankt Olai) Kirstine Marie Christendatter (20 Dec 1829, Sankt Olai), Christian Christensen (f. 10 Mar 1833, Sankt Olai). | Familie: Christen Poulsen / Maren Christensdatter (F7532)
|
| 4926 | "Ungkarl Christian Peter Jensen i Krustrup St. Hans Sogn gl 26 Aar, ... Pigen Maren Kirstine Sørensdatter Toft, gl. 27 Aar. ..." Ingen børn i ægteskabet (FT 1870) | Familie: Christian Peder Jensen / Maren Kirstine Sørensdatter (F5848)
|
| 4927 | "Ungkarl Christoffer Ludvig Prætzmann af Lille Oddersbøll i Klitten 42 Aar. Pigen Dorthe Pedersdatter i Klitten 23 Aar". Børn i ægteskabet: Karen Marie Ludvigsdatter (f. 28 Aug 1826, Hjardemål), Peder Josva Ludvigsen (22 Jul - 29 Nov 1827, Hjardemål), Peder Prætzmann Ludvigsen (f. 12 Jul 1830, Hjardemål), Else Margrethe Prætzmann (f. 4 May 1834, Hjardemål), Maren Ludvigsdatter (f. 28 Nov 1840, Hjardemål). | Familie: Christopher Ludvig Pretzmann / Dorthe Pedersdatter (F8305)
|
| 4928 | "Ungkarl Gaardmand Jørgen Christian Sørensen, 28 Aar, af Tofte, Vidstrup Sogn ... Pige Mariane Christiansdatter i Dalsgaard, 20 Aar..." Yderligere børn i ægteskabet: Christian Jørgensen (28 Aug 1864 - 9 Apr 1867, d. af halssygdom), Kirsten Marie Jørgensen (28 Apr 1866 - 17 Apr 1867), Niels Peter Jørgensen (20 Mar 1869 - 23 Feb 1870), Nielsine Martine Jørgensen (17 Mar 1872 - 11 Jul 1872), Dousine Martine Jørgensen (20 May 1875 - 27 Apr 1876). | Familie: Jørgen Christian Sørensen / Mariane Christiansdatter (F5835)
|
| 4929 | "Ungkarl Iver Mortensen af Orup og Enkekone Inger Christensdatter af Sønder Orup trolovede 29 Decemb - ægteviede d: 15 febr: 98" Børn i ægteskabet: Niels Christian Iversen (bap 15 Mar 1800, Kollerup - 19 Dec 1852, Kettrup), Morten Iversen (bap 21 May - begr 4 Sep 1802, Kollerup). | Familie: Iver Mortensen / Inger Christensdatter (F7162)
|
| 4930 | "Ungkarl Jacob Adler af den Mosaiske Tro, ben og kludehandler 30 Aar i Vognmagerg No. 65. Pigen Caroline Constantine Elise Gall 32 Aar, sammesteds" | Familie: Jacob Simon Adler / Caroline Constantine Elisabeth Gall (F3210)
|
| 4931 | "Ungkarl Jacob Andersen af Maarupgaard, Maarup sogn ... Pige Christine Jensen af Maarupgaard, Maarup sogn ..." | Familie: Jakob Andersen / Christine Jensen (F5826)
|
| 4932 | "Ungkarl Jens Christensen af Væstergaard i Widstrup Sogn. Pigen Else Michelsdotter af Tofte i Widstrup sogn. [Forlovere] Gaardmand Michel Christensen af Tofte og Biels Erichsen af Væstergaard i Widstrup Sogn". Børn i ægteskabet (ud fra FT): Christen Jensen (f. 29 Mar 1824, Sankt Olai Hjørring), Michael Jensen (22 Oct 1829, Sankt Olai - 31 mar 1844, Sankt Olai), Helvig Marie Jensdatter (f. 19 Feb 1832, Sankt Olai). | Familie: Jens Christensen / Else Michelsdatter (F7531)
|
| 4933 | "Ungkarl Jens Larsen 31 aar af Aagaard. Pigen Ane Marie Nielsdatter 20 aar fra Hejselbek". Børn i ægteskabet: Niels Lassen Jensen (f. 29 Mar 1827, Bindslev - 22 Sep 1854, Sindal), Ane Marie Jensdatter (f. 21 Feb 1830, Bindlev - 26 March 1838, Astrup), Johanne Marie Jensdatter (3 May 1832, Sommerdal, Sindal - 11 Nov 1905, Spanish Fork, Utah), Frands Jensen (1 - 3 Jun 1835, Sindal). 1814-1841.fk. (Farvescan) S. 156 / 78; 1814-1840.fm. (Farvescan) S. 98 / 39 FT 1840, Putten, Astrup, Vennebjerg: Karen Larsdatter, 44, Enke, Huusmandsenke, lever af jordloden. Med Niels Larsen Jensen (13, Hendes pleiebørn), Johanne Marie Jensdatter (8, Hendes pleiebørn). | Familie: Jens Larsen / Anna Maria Nielsdatter (F7757)
|
| 4934 | "Ungkarl Jens Marcusen på Bjørnsholm, 35 Aar og Pigen Kirsten Christensdatter på Bjørnsholm, 25 Aar". Børn i ægteskabet: Marcus Jensen (f. 11 Mar 1840, Bjørnsholm), Karen Marie Jensen (f. 23 Dec 1842, Bjørnsholm), Emilie Christiane Jensdatter (f. 30 Jan 1846, Bjørnsholm), Ane Jensdatter (f. 10 Sep. 1849, Bjørnsholm), Niels Chr. Jensen (f. 12 Jun 1852, Bjørnsholm), Inger Kirstine Jensdatter (f. 22 Nov 1855, Bjørnsholm), Andreas Emil Jensen Marcusen (f. 15 Jul 1859, Bjørnholm). | Familie: Jens Marcusen / Kirsten Christensdatter (F2789)
|
| 4935 | "Ungkarl Kontoirchef Bror Hugo Rydberg født i Sverring D 24. august 1872 - hører til den evangelist-Lutherske Kirke - 29 Aar boende i Trelleborg - Sverrig Pigen Johanne Frederikke Cohen ... hører til det mosaiske Trossamfund 23 Aar - boende hos Forældrene Frederiksberg Allé 49 (Viet) Paa Frederiksberg Birks Thingsted paa Lampevej 2" | Familie: Bror Hugo Rydberg / Johanne Frederikke Cohen (F3602)
|
| 4936 | "Ungkarl Lars Pedersen i St Olai Sogn, gl. 27 Aar ; Pigen Mariane Pedersdatter i S. Tornby, gl. 23 Aar" Yderligere børn i ægteskabet Karen Marie Larsen Fjeldsted (20 Jul 1859, Mosbjerg – 1860) [KB uden navn mm. Anm: Udvandret i Årets løb] ang. også en "Pedersen Fjeldsted (1859 – 1859) ". Ej fundet i KB. Måske den Niels Peter Marius Fjelsted (Larsen, f. 26 Apr 1861, Mosbjerg, moder Line Marie Nielsen), som var med forældrene på rejsen til USA, men som ej yderligere er fundet? | Familie: Lars Peder Fjeldsted / Marianne Pedersdatter (F6519)
|
| 4937 | "Ungkarl Niels Jacobsen 35 Aar gl. født 26 August 1821 ... Hjemme i Nørtjerred i Vrejlev Sogn. Pigen Cathrine Mathea Sørensen 30 Aar gl, født 29 April 1827 ... Hjemme i Aalstrup. (Forlovere) Gaardmanden Bertel Nielsen i Jerslev og Søren Christensen i Aalstrup." Barn i ægteskabet: (Dødfødt Dreng, 7 Jan 1864, Vrejlev). Ingen yderligere fælles børn ifl. FT 1870 og FT 1880. Men i begge FT er anf. et plejebarn. | Familie: Niels Jacobsen / Catrine Marthea Sørensdatter (F7892)
|
| 4938 | "Ungkarl og Gaardmand Jacob Nielsen af Borup, 30 Aar. Pigen Maren Elisabeth Andersdr. 20 Aar gl Tomas Larsens Steddatter i Borup" Barn i ægteskabet: Anemarie Jacobsdatter (5 May 1835, Gundersted - 2 Jan 1889, Gundersted). | Familie: Jacob Nielsen / Maren Elisabeth Andreasdatter (F7799)
|
| 4939 | "Ungkarl Salomon Isaac Loria 52 Aar i Vogn m. N.48 [Vognmagergade 48] guldtrækker. Jomfru Christiane Marie Sørum 45 Aar Sammesteds" Fælles børn (alle f.inden ægteskabet): William Lorentz Loria (1821 - 1872; kok; Gift med Sophie Margrethe Klüwer, 1825 -1881), Vilhelmine Sophie Lovise Loria (1824 - 1901; ugift; handel med pynt), Laura Ludovica Adelaide Loria (1829 - 1883; Gift med Theodor Carl Frederik Pøckel, 1821 - 1880; musiker), Frederik Clemens Theobald Loria (22 Aug 1833, Garnison - 1896; possementmagermester; Gift med Ida Annabine Schou, 1834 - 1904), Ludvig Herman Valdemar Loria (1837 - 1874; stentrykker; Gift med Christine Cathrine Bæhr, f. 1844). | Familie: Salomon Isac Loria / Marie Christence Sørum (F8439)
|
| 4940 | "Ungkarl Thomas Christensen Stauen 28 Aar gl. Enken Mette Cathrine Nielsdatter boende i Hemdrup Bye - 36 Aar ... Anmeldt til Ægteskab d. 26. Aug" Børn i ægteskabet: Inger Dorthea Thomasdatter (30 Apr 1835, Salling - 7 Jan 1845, Salling; d. af Hjernebetændelse), Mette Kirstine Thomasdatter (9 Aug 1839, Salling - 19 Sep 1881, Salling; gift med gårdbestyrer Peer Kristian Poulsen i Horndrup). | Familie: Thomas Christensen / Mette Cathrine Nielsdatter (F7806)
|
| 4941 | "Ungkarl, Sømand Carl Emil Volsgaard Iversen - søn af Købmand John Edmund Iversen og Hustru Anna Marie f. Volsgaard, København: Vesterbroogade 77 - er født i Saxkøbing 14 April 1886. København, Vesterbrogade 77, 23 Aar. Pige Frederika Mina Hanna Insinger - datter af Rentier Jan Herman Insinger og Hustru Mariane Johanna i Ægypten - er født i Ægypten 6 Juli 1884. København, Vesterrbrogade 77, 25 Aar." Skilsmisse c. 1927 ifl. Per Iversen biogafi (se denne). Frederika Insinger giftede sig på ny 1931. | Familie: Carl-Emil Wolsgaard-Iversen / Frederika Mina Hanna Insinger (F750)
|
| 4942 | "Ungkarl, Tjenestekarl Jens Jacob Christensen, 30 , Møntergade 11 2 sal Emma Henriette Elisabeth Jensen, 27, Jacob Dannefærdsvej 14 3" "Kongebrev af 27/1 88". | Familie: Jens Jacob Christensen / Emma Henriette Elisabeth Darre (F8872)
|
| 4943 | "Ungkl fisker Jens Nielsen Jensen af Furreby 26 Aar. Pige Nille Thomine Jensen af Hjørring, 24 Aar. Datter af Gaardejer Jens Vadet af Hæstrup". Ingen børn i ægteskabet | Familie: Jens Nielsen Jensen / Nille Thomine Jensen (F5811)
|
| 4944 | "Ungkl Knud Christian Christensen hjemme i Vrensted .... Enke efter Hmd. Jens Ole Ulrik Jensen af Johnsrup Mætte Marie Eriksdatter Husmandsenke i Johnstrup ... 3die Ægteskab" Ingen fælles børn i ægteskabet. | Familie: Knud Christian Christensen / Mette Marie Eriksdatter (F5806)
|
| 4945 | "Unna, J, Madame, gl. Mynt 161 Unna S. E., Auktionsholder, Sammesteds" KB ved d.: Samme. | Unna, Salomon Emanuel (I21471)
|
| 4946 | "Unna, S.E., Meubelh, St. Kongensgade 53 | Unna, Salomon Emanuel (I21471)
|
| 4947 | "Uppträder tidigast 1310. Blev riddare något av åren 1315—1317. Nämnes bland hertiginnornas råd från 1318, som riksråd från 1320. Daterade 1345 sitt testamente på Aspnäs i Östervåla sn i Våla hd i Uppland, där ett salubrev till honom angående jord i trakten daterades 1347, och där hans söner sedan ägde ett stenhus, varför det torde ha varit hans sätesgård. Nämnes som levande senast 1350. Hade valt sin gravplats i dominikanklostret i Sigtuna. Gift först med Margareta, som begrovs i dominikanklostret i Sigtuna, dotter av riddaren och riksrådet Bengt Bosson (Bengt Bossons ätt), vars enda kända hustru Ragnhild var syster till riddaren Harald Älgs till börden okända hustru. Omgift senast 1335 med Ingeborg Barnamsdotter, som dog senast 1338, och vars moder var nyssnämnde Bengt Bossons sons, riddaren och riksrådet Magnus Bengtssons änka Birgitta Knutsdotter" (Adelsvapen) | Elinason, Gisle (I2945)
|
| 4948 | "Uppträder tidigast 1319. Blev riddare mellan 7.1 och 29.7 1333 och var sistnämnda datum en av de båda ståthållarna i Skåne. Hans sätesgård var Vinäs (nu Duseborg) i Gammalkils sn, Valkebo hd i Östergötland. Ägde också landbohemman i detta och i Göstrings hd i Östergötland, i Tjust i Småland, i Siende hd i Västmanland och i Jönåkers hd i Södermanland. Dog tidigast 1350. Vapen: ulf. - Gift med en dotter till riddaren, riksrådet och lagmannen i södermanland Staffan Röriksson (genom mantelsnitt 3 gånger delad sköld). Hon var död 1349 och efterlämnade jord i Algutsrums hd på Öland samt Norra Möre och Uppvidinge hd i Småland" (Brandt) | Philippusson, Hr. Ulf (I4983)
|
| 4949 | "Urne, Axel, -1577, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. (d. 1543). Som Brodersøn af den formaaende Roskildebiskop Lage U. var han vist ogsaa selv bestemt for den gejstlige Stand. Han fik i alt Fald en lærd Opdragelse, i det han 1529 blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet og siden studerede i Frankrig, han var ved Nytaarstid 1533 i Paris, og i Tyskland, navnlig i Wittenberg, hvor han omgikkes baade Luther og Melanchthon og sagtens sluttede sig til deres Lære. Efter at have afsluttet sine Studier indtraadte han som Sekretær i Kancelliet, vistnok allerede 1535, da han under Kjøbenhavns Belejring besørgede Ind- og Udbetalinger i Lejren. Han fik Rønnebæksholm i Forlening, men ombyttede 1547 dette Len med Lyse Kloster i Norge, som han beholdt til 1560. Desuden havde han Kanonikater i Roskilde og i Lund, men det sidste afstod han 1550 til sin Søstersøn Lage Venstermand. Man har sikkert anset ham for en mere end almindelig duelig Embedsmand, thi da Krigen med Sverige kom, blev det saare brydsomme og besværlige Hverv overdraget ham, som Pendingemester at følge Hæren og lede alle Udbetalingerne i Anledning af Krigsførelsen, i Begyndelsen sammen med Rigsraaden Børge Trolle, senere alene. Selv maatte han ogsaa gjøre Forstrækninger med Guld og Sølv og fik derfor 1563 Sørup Birk og Vigsnæs i Pant, men Pantet blev dog strax efter indløst. Endvidere var han blandt de Adelsmænd, som 1565 maatte gaa i Forløfte for de 45000 Rdl., Kongen blev Greven af Schwarzburg og hans Ryttere skyldig. Til Gjengjæld fik han Tønsberg Len i Norge. Endelig blev han 1567 Rigskansler og Rigsraad og som saadan forlenet med Provstiet i Odense; men den Herlighed blev ikke af lang Varighed; thi da han efter Fredslutningen skulde gjøre Rede og Regnskab for sine Oppebørsler og Udlæg som Pendingemester, vare Regnskaberne ikke i Orden, og Uordnerne maa vel have været ret graverende, siden A. U. i 1570-71 mistede alle sine Embeder og Len. Foruden sin fædrene Gaard, Søbysøgaard, ejede han Aarsmarke, som han arvede 1552 efter sin Broder Hans U., og Raarup (nu Cathrinebjærg), som han 1542 kjøbte af Kronen. Han døde 6. Marts 1577. Efter sin 1. Hustru Anne Jensdatter Rosensparres Død i Sept. 1555 havde han 11. Nov. 1562 ægtet Birte Knudsdatter Rud (f. 9. Juni 1538), men blev 1573 for anden Gang Enkemand. (Thiset)." (DBL, 1. Udg) "til Søgaard, Aarsmarke, arvet efter Broderen 1552, og Raarup (nu Cathrinebjerg, Smørum H.), købt 1542 af Kronen, blev 1529 immatr. ved Københavns Universitet, studerede siden i Frankrig og Tyskland, fik 1538 Brev paa Gods paa Laaland efter sin Faders Søskendebarn Fru Elsebe, Jørgen Olsens, var vist alt 1536, men i alt fald 1541 og 1544 Sekretær i Kancelliet, havde til 1547 Rønnebæksholm i Forlening. 1547-60 forlenet med Lyse Kloster, indværgede 1549 Aarsmarke med Lovhævd, afstod 1550 sit Kannikedømme i Lund til sin Søstersøn Lage Venstermand, 1562-64 Sendebud til Holland, 1565-70 forlenet med Tønsberg, 1567-70 Rigskansler og forlenet med Provstiet i Odense, mistede 1571 et Kannikedømme i Roskilde." (Holbek & Brun) | Urne, Axel Knudsen til Søgaard (I5215)
|
| 4950 | "Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.) | Urne, Erik Axelsen (I5217)
|