Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 4,851 til 4,900 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4851 | "Traktorfører, Kaas, Jetsmark ... gift med Dagmar Jensen, sidste fælles Bopæl. Kaas ... Død af ulykke på Kaas Briketfabrik 26/3 46. Lokomotivet væltet over ham." | Hejlesen, Magnus Gerhard (I5379)
|
| 4852 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14764)
|
| 4853 | "Trinitatis Søndag d. 10de Junii blev Benedicte Pedersdott. sl. Peder Christensens Enke af Wittrup begraven i hendes Alders 85 Aar" | Pedersdatter, Benedicte (I6045)
|
| 4854 | "Troels Pedersen eller Troels Volsgaard - begge Navne bruges i Flæng i Kirkebøgerne og andre Steder hvor hans Navn forekommer - har antagelig været hans Efterfølger som Fæster af Gaarden. Om ham anføres i Kirkebogen: "27. Sept.1752 hafde Troels Volsgaard og Johanne Gregersdatter Bryllup", og "Troels Pedersen blev begravet 14. Marts 1781, 62 Aar gl" C.. 1761 flyttede Troels Volsgaard til Vester Lind i Rind Sogn, som da ligesom Volsgaard hørte under Tanderup. Om denne gaard hedder det: "I 1766 sælger Laurids Buch, Tanderup, til Peder Christensen, Skærbæk, et Bondested i Lind som Troels Pedersen sidst beboede og er med sin Hustru og ungt Mandskab tillige med sin levende Besætning forhen Fraflyttet". Gaarden hed Østergaard og blev i 1714 lagt sammen med den midterste af de tre Gaarde i Vester Lind og fik sammen med denne ved Matrikuleringen i 1844 Matr. Nr. 4. Men i 1764, 2. Sept. omtales Troels Volsgaard som boende i Trælund i Tjørring, og af Herningsholms Jordebog 1771 fremgaar det, at der da var fem lige store Gaarde i Trælund hver med 5-2- I-11/5 Hartkorn, og der svaredes af hver Gaard 2 Td., 3 Skp. Rug, 2 Lp 31/5 p. Smør, 1 Snes Æg og 3 Kyllinger i Landgilde. Fæsterne af de fem Gaarde var: Troels Jensen, Troels Pedersen, Jens Østergaard, Peder Madsen og Jens Jepsen." (citater fra Kristian Truelsen & P. Fløe Jensen, Stamtavle over Gaardfæstere i Volsgaard i Snejbjerg sogn). var altsaa født ca. 1719. I Folketællingslisten for 1787 er Johanne Gregersdatter opført som Enke i Trælund og er da 70 Aar gl. maa altaaa være født ca. 1717. | Pedersen, Troels (I2259)
|
| 4855 | "Troels Pedersen Wolsgaard. Forhen Skibsfører, boende i Stubbekøbing. 76 Aar". | Wolsgaard, Troels Peter (I2251)
|
| 4856 | "Trofast pige fejrer 40 års jubilæum Ketty Dreymann startede karrieren med at slæbe øl op fra kælderen, men valgte så en branche, hvor man ikke fik ødelagt nylonstrømperne ÆRØ: - Du må da kende alle og enhver på Ærø. Spørgsmålet falder helt naturligt, når man taler med Ketty Dreymann, og hendes svar er ikke overraskende: - Det gør jeg da næsten også. Men der er selvfølgelig nogle tilflyttere, jeg ikke lige har styr på. Ketty Dreymann er med egne ord »hjemmefødning«. Hun render hverken af øen, af pladsen eller fra manden. 1. marts kan hun fejre 40 års jubilæum i Sydbank Ærø i Marstal, og sidste år fejrede hun jubilæum - eller rubin-bryllup (40 år) med manden Tage, og Ærø har hun aldrig drømt om at forlade. Det har parrets to døtre og de to børnebørn i øvrigt heller ikke, og det er derfor, hun med smil på læben fastslår, at i hendes familie er man - hjemmefødninge. Ketty Dreymann er født og opvokset i Bregninge, hvor hendes mor og far blandt andet tog sig af opkrævningen af sygekassekontingentet. De gik fra husstand til husstand og hentede penge. Senere flyttede de til Ærøskøbing, hvor de i 25 år var kustodepar på Ærø Museum, og Ketty tog med og bosatte sig i byen, da hun senere blev gift. I barndommens ferier tog Ketty Dreymann til Søby, hvor hendes mormor boede, og der lærte hun også mange at kende fra den ende af øen. Nu sidder hun som kundemedarbejder i Sydbank i Marstal, og det har hun gjort siden 1986 da afdelingerne i Ærøskøbing og Marstal blev slået sammen, så i den ende af øen kender hun også rigtig mange mennesker. Det er med den baggrund, hun godt tør sige, at hun - næsten - kender alle på øen. Udlært i købmandsbutik Selv om Ketty Dreymann har 40 års jubilæum i banken, er hun slet ikke bankuddannet. Efter folkeskolens 7. klasse var hun ung pige i huset i halvandet år, inden hun kom i købmandslære hos købmand Niels Lauritsen i Ærøskøbing. - Det var dengang vi solgte gryn og mel i løs vægt fra skufferne, og hvor jeg måtte slæbe ølkasser op fra kælderen; vel at mærke dem af træ med 50 flasker i. Det var hårdt ved ryggen, og da det ikke var velset, at man som pige gik i bukser, havde jeg et stort forbrug af nylonstrømper, som blev revet i stykker på trækasserne, fortæller Ketty Dreymann. Da hun blev udlært i købmandsbutikken, var der ikke råd til at beholde hende på svendeløn; der skulle en ny elev ind i hendes job, og derfor fik hun arbejde i Eli Thomas Hansens tøjforretning. Smuk tur til og fra arbejde På det tidspunkt kom der en ny bestyrer til Sydfyns Discontobanks afdeling i Ærøskøbing, Erik Bo Nielsen, og ham lærte Ketty og Tage Dreymann at kende, og da bankbestyreren stod og manglede en kundemedarbejder, spurgte han Ketty, om det var noget for hende. Det må det jo have været, for hun har været ansat i banken i 40 år. Nu står der bare ikke Sydfyns Discontobank på facaden, men Sydbank, og arbejdsstedet er ikke Ærøskøbing, men Marstal. Den daglige køretur generer ikke Ketty Dreymann. Tværtimod. Hun elsker turen over Nevre Bakke, hvor der er udsigt til vand på begge sider. Naturen skifter konstant. Ikke to dage er ens. Det er nok derfor, at den trofaste pige holdt ved Ærø. Som hun holdt ved banken. Og Tage. I anledning af Ketty Dreymanns 40 års jubilæum 1.marts i Sydbank Marstal er der reception i banken mandag den 2. marts fra kl. 14 til 16." | Larsen, Ketty (I21955)
|
| 4857 | "Trolle, Børge, –1610, til Braade, som han kaldte Trolholm (nu Holsteinborg), og Tvis Kloster, som han kjøbte 1602, var Søn af nedennævnte Niels T. (d. 1565). Efter at have studeret udenlands, bl. a. 1576 i Rostock og 1584 i Orleans, blev han 1586 Hof- og Jagtjunker, men fik 1587 Bestalling som Skibshøvedsmand. Som saadan førte han 1588, om Bord paa «Gideon», en Eskadre paa 5 Skibe, der ved de jyske og norske Kyster skulde oppasse spanske og nederlandske Kapere; 1595 var han Admiral for 4 Skibe, der overførte et Gesandtskab til Rusland, 1597 sejlede han med Kongen til Baahus, Bornholm, Gulland osv., og endelig var han 1599, atter om Bord paa «Gideon», Admiral for den Eskadre paa 7 Skibe, der ledsagede Kong Christian IV og dennes Skib «Victor» paa den bekjendte Nordlandsfærd. I Aarene 1596-99 var han Befalingsmand paa Holmen. For øvrigt havde han fra 1592-97 Nedenæs Len i Norge, var 1597-99 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot og 1599-1602 paa Lundenæs; men i Resten af sin Levetid havde han, besynderlig nok, ingen Forlening. B. T., der havde Ord for at være en dygtig Sømand og en Mester saa vel ved Ringrenden som ved Drikkebordet, døde 1610 paa Tvis Kloster. Han havde 5. Juni 1597 ægtet Anne Poulsdatter Munk til Pallisbjærg (f. 2. Juni 1580 d. 27. Jan. 1641). (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 68 ff. , Thiset)" (DBL, 1 udg) (Yderligere biografi i Trolle) | Trolle, Børge (I2771)
|
| 4858 | "Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg) (Yderligere biografi i Trolle) | Trolle, Jacob til Lillø (I2775)
|
| 4859 | "Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April 1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept. 1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs. Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag under Bornholm 7. Juli bortrev en Kugle begge hans Ben, og da Skibet blev skudt i Sænk, er han sikkert druknet. Hans unge Enke døde alt 1570. (Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 273. Thiset.)" (Dansk biografisk Leksikon 1. udgave). | Trolle, Niels (I2773)
|
| 4860 | "Trolle, Niels, 1599-1667, Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den Sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm. Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232). 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet. En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige. Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T. (O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669). Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff. Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.) J. A. Fridericia. (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg) Andre Biografier: Norsk Biografisk Leksikon, Trolle, Wikipedia. | Trolle, Niels til Trolholm (I2769)
|
| 4861 | "Trolovet 19 Jan 1697 Heinrich Buchhard Skam og Ellen Skippers" | Familie: Henrik Skam / Ellen Marcusdatter (F2258)
|
| 4862 | "Trolovet 9 Jan 1724, Marstal: Christian Carl Hansen af Marstal og Anna Dorthea Henrichsdatter Borger fra Svendborg. Forlovere Christen Hansen og Hans Madsen Boye, begge af Marstal." Yderligere barn i ægteskabet: (Ukendt) (1725-1726). | Familie: Christian Carl Hansen / Anna Dorthea Henriksdatter Borger (F2256)
|
| 4863 | "Trættede 1279 med Bisp Tyge i Ribe om en Gaard i Herreskov og 1283?85 med Abbeden i Løgum Kloster, bl. A. om Gods i Bjolderslev Mark og Byen Urne, som Hr. Knud Snubbe havde testamenteret til Klosteret, gjorde 1288 med tre Andre Markeskjel mellem Løgum Kloster og Eieren af Kummerlov." (Holbek & Brun) | Urne, Johannes Mattisen (I4359)
|
| 4864 | "Trættede 1453 med hr. Torbern Bille om Sonneruplille." (Holbek & Brun) | Present, Elsebe Jensdatter (I4004)
|
| 4865 | "Turde være den „Frylle", som 1410 var høvedsmand på Falsterbo, beseglede 1419 til vitterlighed Otte Skinkels skøde til hr. Claus Christiernsen. Frellav Christiernsen, lejede 1418 gods af Vigerslev kirke i sin og sin hustru Udes levetid (Fyns Stifts-arkiv, medd. af Provinsarkivar Wad). Han (og ikke Broderen Hakon Christiernsen) er vistnok Fader til Ude el. Ode (men ikke Ide), g.m. hr. Palle Marsk." (Holbek & Brun) | Frille, Frellav Christiernsen (I4414)
|
| 4866 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20342)
|
| 4867 | "Tvevangsvej 105, nord for Åstrup, død. Han var en særpræget skikkelse og hans livsbane blev lang og kroget. I sit lange liv har han ejet mange gårde og ejendomme i hele Nordjylland, men han boede hele tiden på Hjørringegnen, i mange år således på Vandstedgård ved Hjørring. Han begyndte på handel i 1910, og det lå ham simpelthen i blodet. Han måte følge de skiftede konjunkturer, og ved sin 80-års dag i 1964 sagde han til VT, at han ikke mere syntes, der var handel som i gamle dage. Man mærkede blot dyrene og vejede dem - man så dem ikke an. Det fandt han uretfærdigt. Men aldrig lod han sig slå af marken, lige til det sidste arbejdede han med handel og kreaturer, idet than stadig forpagtede en del at gården Tvevang, hvor han havde sin handelsstald. Som mennekse var Jens Iversen næsten legendarisk. Han var den sidste, der var med i gruppen omkring Th. Olesen-Løkkens romanfigur "Bonden Niels Hald" i gullashtiden og det, der fulgte. Da han var i besidelse af en enestående hukommelse og fortælleevne, vil mange mindes ham som indbegrebet af noget autentisk, der ikke kan findes andre steder. På fremmede kunne han virke arroant og hård, men rammende i satire. Men i vennekredsen vidste man, at bag den hårde skal boede der et mennesker, der ud fra egne vurderinger var parat til at ofre, næsten over evne. Jens Iversnes kone døde for mange år siden, og den eneste søn omkom ved en færdelsulykke ført i 1970erne. En plejedatter bor i København." | Iversen, Jens (I18433)
|
| 4868 | "TYPHOID FEVER TAKES GEORGE H. HANSEN, 17 Week's Illness Proves Fatal to South Cortland Lad George H. Hansen, 17, son of Mr. and Mrs. Hans C. Hansen of South Cortland, died yesterday afternoon at 4 at the VerNooy Sanitarium in this city after a week's illness which was attributed to typhoid fever. While the source of the ailment has not been determined, it was stated this afternoon that the drinking water used by the family was to be analyzed. The youth, who was the oldest of a family of three boys, was born at Alden, Minn., on July 15, 1914. Thirteen years ago the family moved to Virgil and for the past six years have been residents of South Cortland. The son was a student last year in his second year of the junior high department of Cortland high school. He is survived by his parents and two brothers, Robert and Leon Hansen, all of South Cortland. The funeral service will be held tomorrow afternoon at 2:30 at the Beard Memorial Home in this city. The interment will be made in the family plot of the Cortland Rural cemetery. (Cortland Standard, Cortland, N.Y., Tuesday Evening, September 15, 1931, pg. 2; gengivet i Findagrave.com) | Hansen, George Henry (I22155)
|
| 4869 | "Tæffes første gang på Ringsted Herredsting 1455 (11. september) (væbner), og derefter flere gange på tinge i årene mellem 1468 og 1494, hvor han som oftest træffes som væbner, var 1467 (13. maj) blandt de adelige der hyldede hertug Hans, kong Christian I’s søn, som tronfølger, og var ligeledes som på sin hustrus vegne blandt de arvinger efter hendes farmor Henning Paris enke Bodil Gribsdatter [Grib], der 1477 (15. december) foretog et omstændeligt mageskifte med tredjepart. Indgik 1489 (24. februar) en aftale med sin svigersøn Eggert Andersen [Ulfeldt] vedrørende datteren Karens mødrene arvepart (blandt de beseglende vidner var også Villum (Sort) [Baden] (se I, 6)), solgte 1494 (ca. 6. april) en gård i Kalkerup (Fensmark S., Tybjerg H.) til Anna, enke efter Joachim Gris, og fik 1497 (17. juni) kongelig bekræftelse på to skøder, som bopæl nævnes 1455 Bråde (nuværende Holsteinborg) (Holsteinborg S., Vester Flakkebjerg H.), 1468 Saltø (Karrebæk S., Øster Flakkebjerg H.), 1471 og 1481 Vallekilde (Vallekilde S., Ods H.), kaldes videre fra 1472 til 1494 "af Vindinge" (nu Fyrendal) (Fyrendal S., Øster Flakkebjerg H.), godset Vallekilde havde tidligere været i Ingemar Olufsen Grubbes besiddelse, men Peder Jensen havde allerede længe besiddet det ved ægteskabet med dennes datter. (Holbek & Brun) | Halvegge, Peder Jensen (I3210)
|
| 4870 | "Tømrer ved Nordjyske Parkområde William Hofmeister, der boede i Hjemmet i Dronningensgade." (Fra nekrolog for moderen) | Hofmeister, William (I6942)
|
| 4871 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20940)
|
| 4872 | "Tømrermester. Udlæst i Thise. Etabl. 1917 ... Æresmedlem Haandv.f. Bredgade 55, Brønderlev Hvem er Hvem i Dansk Haandværk 1952, Side 145 | Frederiksen, Christian Anæus (I17322)
|
| 4873 | "Udd Matsson (son av Ingeborg (Knutsdotter), se nedan). Omnämnes 29.6 1364—15.2 1371. Hade Redvägs hd och staden Bogesund i Västergötland i förläning 1371. Uppehöll sig på Vinstorp i Böne sn i Redvägs hd, som han fått genom sitt gifte. Var gift med Ingrid Karlsdotter, som var dotter av Karl Ingemundsson säkerligen i ett äktenskap med en dotter av Sigge Djäkn, som 1323 inköpte en del av det gamla Vinstorp. Eftersom denne senare var gift med en faster till Bo Jonsson (Grip, äldre ätten), är det förklarligt, att Udd Matssons barn ihågkommas med 100 mark lödigt silver i Bo Jonssons testamente. Äktenskapet ingicks före 6.7 1366. Ingrid ägde jord i Kinds och Redvägs hd, levde ännu 1399 och kallades då »fru Ingrid i Vinstorp». (Adelvapen Wiki) | Vinstorp, Udd Mattson (I4961)
|
| 4874 | "Uddannet i Trælast. 1927 Bogholder, Hjørring. 1943 ejer af Andrupgaard, Hobro. Pelsdyrfarmer ... Realeksamen 1920. Gift 24.4.1932, Lebora Olsson. Adresse 1947: Andrupgaard, Hobro. Fra: Glud Konradsen: Meddelelser om Elever, der har taget Realeksamen på Hjørring Gymnasium 1908-1947 (Hjørring 1947)". | Pedersen, Richard Johannes (I20258)
|
| 4875 | "Uddannet som pianist ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946; Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og har senere udvidet aktiviteterne til også at omfatte film, biografer, video og TV. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist. (Bent Fabricius-Bjerre) | Fabricius-Bjerre, Bent (I9659)
|
| 4876 | "Uddannet ved landvæsenet, forvalter på Vindum Overgaard, ca. 1900; gårdejer i Jennum, 1904 gårdejer i Haar pr. Hinnerup, Jylland, 1908; gårdejer i Vivild pr. Hadsten ved Randers, fra 1912 ejer af Kollerupgaard ved Randers, 1918 ansat på Sauntegaard ved Hornbæk, 1922; bestyrer på Nordly ved Slangerup, 1926-41 bestyrer hos ritmester Hjalmar Friis på Skovvænge ved Holbæk, derefter bosat i Helsingør". | Simonsen, Christian Evers (I15653)
|
| 4877 | "Uden gejstlig medvirken". Dato mangler i KB Sankt Andreas. | Henrichsen, Axel Thorsten (I20153)
|
| 4878 | "Uden gejstlig medvirken." | Nielsen, Ane Kathrine (I19496)
|
| 4879 | "Udlagt til Barnefader Peter Hansen ugift karl fra Hjørring og Moderen Ane Katrine Pedersd hos sine forældre i Fielsted ... uægte Barn" | Fjeldsted, Lars Peder (I17427)
|
| 4880 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I10323)
|
| 4881 | "Udmeldt 10/6 1928 efter Forældrenes ønske" af De forenede Kirkeskoler. | Olesen, Iris Viola (I20822)
|
| 4882 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I16559)
|
| 4883 | "Udmeldt af Folkekirken 31/8 1973 ved anm. her" | Schrøder, Hans Christian (I22055)
|
| 4884 | "Udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, magister Rane med flere i Næstved vidne om et til St. Clare Kloster i Roskilde udstedt pantebrev, 1282 mægler i en strid mellem Sorø Kloster og hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af dekanen af Roskilde, magister Rane, fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en gård i Allinde, der havde tilhørt dekanens broder hr. Oluf Rostok, var 1287 bispen i Roskildes foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da gods til nysnævnte kloster, skulle 1288 skøde gods dertil for frøken Agnes, kong Erik Plovpennings datter, der kalder ham sin ven, beseglede 1290 til vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans enke levede." (Holbek & Brun) "Få slægter har indtaget så fremragende en plads i den danske adels historie som de såkaldte "gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres rigdom og sociale anseelse, skønt den en kort tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige mænd, end den omstændighed, at dens sidste kvindelige ætlinge bleve stammødre til flere af vore talrigeste og mest ansete slægter, Bille, Brahe, Krabbe, Krafse, de nye Lunger og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. århundredes danske adel. Med god grund vælger fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til udgangspunkt i sine slægtebøger; thi det er en stor undtagelse at træffe en anetavle fra det 16. århundrede, i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte våben ikke indløber. Dette våben var tre guld-liljer, oftest samlede i skjoldets midte, i rødt felt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert besat med tre guld-liljer. Lunge-slægten var fra den tidligste tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde på mandssiden om ved år 1480, men navnet optoges som bekendt af en spindeline, en linje af slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155)." (Holbek & Brun) | Lunge, Oluf (I3579)
|
| 4885 | "Udstedte 1321 med Oluf Lunge og flere et vidne af Sjællands landsting, hvorunder hans segl endnu er bevaret, fik 1343 gods i Thy i Pant af hr. Peder Vendelbo, var 1344 nærværende på Viborg landsting, ridder, var død 1355." (Holbek & Brun) | Glob, Hr. Niels Mogensen (I5053)
|
| 4886 | "Udstedte 1388 et Vidne i en Drabssag, hvorunder hendes Sigil er bevaret, pantsatte 1389 Gods i Voldborg Herred til Kalentegildet i Roskilde. [2] levede Enke 1389." (Holbek & Brun) | Panter, Sophie Pedersdatter (I4213)
|
| 4887 | "Udtraadt af Folkekirken i Citadels Sogn 5/1.1946" | Høffding, Niels Finn R.1 (I7923)
|
| 4888 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21477)
|
| 4889 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21684)
|
| 4890 | "Udtrådt af Folkekirken 21 juni 1935. genoptaget i folkekirken 1/11 49 i Sct. Markus Sogn" | Petersen, Carl Ole Heinrich (I21232)
|
| 4891 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17163)
|
| 4892 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17150)
|
| 4893 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12473)
|
| 4894 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21531)
|
| 4895 | "Udvalgte 1513 med sin søn Knud Pallesens råd kong Hans til sin værge og giver ham fuldmagt til at vare på hendes arv" (Holbek & Brun) | Godov, Regitze Olufsdatter til Lystrup og Hverringe (I4197)
|
| 4896 | "Udvandrede til Amerika i 1921 blev gift med en Norsk/irsk Agnes. I 1964 boede de i Sct. Paul, Minneapolis, Minnesota. 2 sønner som hver har to børn. De besøgte Danmark i 1964." | Christensen, Aage Knud (I14013)
|
| 4897 | "Udøbt, Forældrene Jøder". Tvilling til Frederikke Jacoby. | Jacoby, Frederikke (I9800)
|
| 4898 | "Udøbt, Forældrene Jøder". Tvilling til Gerda Jacoby. | Jacoby, Gerda (I9801)
|
| 4899 | "Udøbt. Forældrene Jøder". | Jacoby, Edel (I9802)
|
| 4900 | "Ugift 459-B f. 15/3 1909 Yrsa Dyveka Pedersen og u.B. fraskilt, Havnearbejder Karl Marinus Olesen. Borgerl ægtef 28/9 29 i Kbhv. Skriftlig Erkl af 4/13 29* * Aabenraa 26st" | Olesen, Iris Ova (I20825)
|